Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Er du også dødtræt af selvhjælpsbøger, der fortæller dig, at bare du er glad og positiv, så skal det nok gå alt sammen? I Kunsten at være fucking ligeglad finder du den stik modsatte tilgang: Livet er fyldt med problemer, og du slipper aldrig for dem. Kunsten er at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Du er nødt til at vælge, hvilke problemer du vil have i dit liv, og hvilke du bare vil springe op og falde ned på.
Milano, 1944. Under anden verdenskrig hjælper teenageren Pino jøder med at flygte i bjergene. Kort efter bliver han spion for modstandsbevægelsen, da Hitlers højre hånd i Italien ansætter ham som sin chauffør. Pino bliver førstehåndsvidne til en lang række historiske og brutale begivenheder, og midt i vanviddet oplever han en stormende forelskelse. Trekvart århundrede er gået siden da, og først nu fortælles Pinos fantastiske historie. En historie så brutal, dramatisk og utrolig, at det kan være svært at forstå, at romanen er baseret på virkelige begivenheder. Med sin blanding af historie, drama og kærlighed er denne bog oplagt for læsere af bøger som Alt det lys vi ikke ser, Nattergalen, Ukuelig og To brødre.
Knap halvdelen af alle danskere sover dårligt – ofte fordi hovedet er fyldt med bekymringer. Men hvad tænker drabschefen, iværksætteren, jægersoldaten, topchefen og politikeren på, inden de falder i søvn? Og hvordan håndterer de deres bekymringer, når de skal sove? 26 kendte danskere, der lever med et stort ansvar og svære beslutninger, giver deres erfaringer videre, så andre kan få bedre styr på deres bekymringer og få en god nats søvn. I bogen medvirker blandt andre: Politikere: Ritt Bjerregaard, Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Vermund, Søren Gade. Erhvervsfolk: Lars Larsen, Asger Aamund, Martin Thorborg, Mia Wagner. Kultur- og mediefolk: Puk Damsgård, Poul Madsen, Peter Aalbæk, Frederik Cilius, Jan Grarup, Thomas Rathsack, Daniel Rye, Sanne Søndergaard, Rasmus Kofoed. Samfundsdebattører: Flemming Rose, Kathrine Lilleør, Anna Thygesen, Lisbeth Zornig.
Doping, penge, træningsmetoder, ritualer, hierarki og uskrevne regler er blandt emnerne i bogen, der går bag facaden på professionel cykelsport.Den anonyme forfatter er en erfaren professionel cykelrytter. Han har det seneste årti kørt for flere af de største cykelhold, og hans cv tæller topti-placeringer i både Tour de France og Vuelta a España.
KÅRET TIL ÅRETS BIOGRAFI 2021.Under Anden Verdenskrig sad Eddie Jaku i kz-lejrene Buchenwald og Auschwitz, og han så sine forældre blive sendt til gaskammeret. Selv undgik han flere gange at blive slået ihjel, fordi tatoveringen på hans arm kategoriserede ham som 'Økonomisk Uundværlig Jøde'. Når han udførte tvangsarbejde på tyske fabrikker, havde han et skilt om halsen, hvorpå der stod, at han skulle hænges på stedet, hvis han begik fejl.Da krigen sluttede, var han 25 år og vejede 28 kilo.Eddie døde som 101-årig den 12. oktober 2021. Han kaldte sig Jordens lykkeligste mand.
Alex er flot, charmerende og intelligent, og han er guld værd for sin mor i hendes kamp for at blive genvalgt som USA’s præsident. Der er kun ét problem: Alex har set sig sur på Prinsen af Wales, og da de to unge mænd kommer i håndgemæng, opstår der en diplomatisk krise mellem USA og Storbritannien. Kamphanerne bliver derfor nødt til at lade, som om de er bedste venner. Lidt efter lidt opstår der varme følelser mellem dem, som truer med at udvikle sig til en international skandale og blive en tikkende bombe i præsidentvalgkampen. En sjov og højaktuel feelgood-kærlighedshistorie om at finde modet og styrken til at turde stå ved, hvem man er. For læsere af Andre Aciman, Colleen Hoover, Elle Kennedy, Sophie Kinsella og Graeme Simsion. Kåret til en af årets bedste bøger 2019 af Amazon, Book Page, Entertainment Weekly, Goodreads, Harper’s Bazaar, Kirkus, Library Journal, Library Reeds, New York Public Library, NPR, Oprah Magazine, Popsugar, Publishers Weekly, She Reads, Shelf Awareness, US Weekly, Vanity Fair og Vogue.
Nu kommer opfølgeren til gigantbestselleren Kunsten at være f*cking ligeglad, der er solgt i ti millioner eksemplarer på verdensplan. Alt er f*cked beskriver de ting, der er vigtige i livet. Forfatteren peger på, at penge, underholdning og internettet fylder alt for meget i vores liv og skaber unødvendig usikkerhed og stress. Men trods de mange problemer i det moderne samfund er der håb forude. Bogen tvinger læseren til at være ærlig over for sig selv og til at se tilværelsen i et større perspektiv, så udfordringerne i hverdagen bliver mere håndgribelige og overskuelige. Alt er f*cked er skrevet i forfatterens karakteristiske direkte og bramfri tone med masser af humor. Bogen er nomineret til Goodreads årets bedste nonfiktion 2019.
Cecilie har nogle nytårsforsætter: lavere forbrug, genbrugstøj, vegetarisk kost og frem for alt mere ærlighed og autenticitet. Hun skal mødes med veninderne, og en af dem, Laura, venter sit første barn. Alt er godt, men så opdager Cecilie en ubehagelig hemmelighed om Lauras kæreste. Hvad gør man, når man har besluttet sig for altid at være ærlig, og når man faktisk også selv synes lidt om kæresten?
Ved EM i Parken i København i sommeren 2021 faldt Christian Eriksen død om efter et hjertestop. Han blev genoplivet, men spørgsmålet var, om han nogensinde ville komme til at spille fodbold igen?Her er historien om den generte dreng fra Fyn, der fra en tidlig alder viste forbløffende evner med en fodbold. Han fik at vide, at han var alt for flink til at blive professionel fodboldspiller, men som blot 16-årig flyttede han til udlandet og kom til at spille for europæiske storklubber som Ajax, Tottenham og Inter. I dag spiller han for Manchester United, en af verdens mest populære fodboldklubber, og er stjernen på det danske fodboldlandshold, der nu skal spille VM i Qatar.
Oscaruddelingen 2022 skulle have været Will Smiths store aften, men da han uddelte en lussing til værten Chris Rock, overskyggede det alt andet. Hvordan kunne han kortslutte på så spektakulær vis? Det får man indsigt i, når han fortæller, hvordan han har svigtet sine nærmeste og erkender, at succesen har haft en pris.Hans hustru og børn følte sig som statister i Wills personlige karrierecirkus, og for dem var det et slidsomt arbejde, de aldrig havde fri fra. Will havde måske nok rigdom og berømmelse, men når det kom til balancen mellem arbejdsliv og privatliv, havde han stadig meget at lære.
23-årige Kylian Mbappé er et kæmpe fodboldtalent, og mange fodboldfans forventer, at han skal overtage tronen de næste mange år som verdens bedste fodboldspiller efter Messi og Cristiano Ronaldo. I bogen fortælles den ukendte historie om hans fattige opvækst i et socialt boligbyggeri i en forstad til Paris. Familiens naboer og venner samt Mbappés ungdomstrænere medvirker alle i bogen og giver et nuanceret portræt af en dreng, der trods sine åbenlyse kvaliteter havde det umådelig svært som ungdomsspiller, fordi hans trænere ikke kunne lide hans attitude.Efter nogle hårde år fik han pludselig sit internationale gennembrud i Champions League som 17-årig, og to år senere vandt han i 2018 VM med Frankrig. I dag er han verdens bedst betalte fodboldspiller.
Rachel er den pæne pige, der altid har gjort, hvad omverdenen har forventet af hende, men på sin 30-års fødselsdag ender hun med at være sammen med sin bedste venindes forlovede. Rachel forsøger at lægge affæren bag sig, men det viser sig at være nemmere sagt end gjort. Mens bryllupsdagen nærmer sig, må Rachel træffe et valg mellem kærligheden og venskabet med sin bedste veninde.Bogen er filmatiseret som Skal, skal ikke? (på engelsk: Something Borrowed) med Kate Hudson og Ginnifer Goodwin i hovedrollerne.”En moderne Jane Austen.” Vanity Fair”Hylende morsomt og eftertænksomt skrevet.” Seattle Times”Giffins overbevisende debut skiller sig virkelig ud. Den handler lige så meget om betydningen og værdien af venskab som om kærlighed.” Booklist
En ung kvinde bliver voldtaget under en stor fest, men det er mørkt, og hun ser aldrig gerningsmanden. Vicepolitikommissær Jens Ibsen forsøger at finde frem til den skyldige, men antallet af mistænkte hober sig op. Der var alt for meget sprut og alt for mange mennesker. Hvem gjorde det?Inspireret af virkelige begivenheder og baseret på grundig research stiller Klaus Enghvidt Olsen skarpt på voldtægt, krænkelser, uønsket berøring og alt, hvad der følger deraf. Hvilke konsekvenser har voldtægten for kvinden, og hvilke konsekvenser har den for de mænd, der mistænkes i sagen? Og hvem er den skyldige?"Følsom, kærlig og ond ... glinsende af sprogligt vid, fuld af følelsesmæssigt kendskab til både kvinder og mænd og en insisterende legen tagfat med sin læser.” ***** Fyens Stiftstidende”Holder spændingen fra start til slut.” Lektørudtalelse fra bibliotekerne”Romanen er godt skruet sammen og svær at slippe igen.” ***** Bogfidusen.dkAndre bøger om vicepolitikommissær Jens Ibsen:Lihou dokumenterneVilje og afmagt
BOGEN BAG NETFLIX-HITSERIEN.Stephanie Land beskriver, hvordan hun knokler som rengøringshjælp for som enlig mor at kunne forsøge sig selv og sin lille datter. Maid er hendes barske beskrivelse af fattiges vilkår i USA og den skam, hun føler, og de fordomme, hun bliver mødt med på samfundets bund.
Som ung dreng mister Fredrik Fröding sin familie under Estonias forlis, men han nægter at erkende, at hans bror er død. Femogtyve år senere fører traumet ham til den skønne ferieø Ulvön, hvor han møder en gammel bekendt, Sofia Hjortén, der efterforsker et mord på øen. Det bliver ikke det sidste mord på den lille ø, for regnskabets time er kommet, og morderen har Gud ved sin side.
Når du laver øvelserne i Kunsten at være f*cking ligeglad journal, får du et klart billede af dine værdier, og hvordan du gerne vil være som person.Med journalen får du overblik over dine prioriteter og dit tidsforbrug, og du bliver i stand til at skabe dine helt personlige, skræddersyede mål. Ved hjælp af øvelserne i bogen kan du bryde målene ned i små, overkommelige bidder, så de ender med at blive til vaner, der bliver en naturlig del af den livsstil, du ønsker at opnå.
Wallace Price er ikke tilfreds. Overhovedet ikke. Han har lige fundet ud af, at han er død. Det er yderst ubelejligt, for han har noget meget vigtigt arbejde, der ikke kan vente. Og hvorfor er der ingen, der sørger over ham ved hans begravelse? Mens Wallace forsøger at forlige sig med tanken om sin egen død, går det langsomt op for ham, at han forsømte at leve livet, mens han havde muligheden. Men måske er døden kun begyndelsen?
Som 25-årig opgiver svenske Björn Lindeblad en kometagtig erhvervskarriere og sælger alle sine personlige ejendele for at blive buddhistisk skovmunk i Thailand. Her får han sit munkenavn Natthiko, der betyder ’den, der vokser i visdom’.17 år senere vender han i 2008 tilbage til Sverige. Fortabt, arbejdsløs og uden en krone på lommen ryger han ind i en dyb depression, men med hjælp fra sin lærdom som munk og fra folk omkring ham finder han igen en mening med livet.I sin selvbiografi deler han ud af sin indsigt i, hvordan vi hver især kan frigøre os fra vores selvkritiske og negative tanker, og han viser os øvelser til at finde vores indre ro og forbedre vores mentale sundhed.VINDER AF STORYTEL AWARDS
To unge mænd med indvandrerbaggrund i en forstad til Oslo forsøger at finde et ståsted i samfundet og livet. Den ene er indadvendt og eftertænksom, den anden usleben og rebelsk. ****** ”Måske efterårets vigtigste bog.” Dagbladet***** ”En fryd af en roman.” Stavanger Aftenblad***** ”Rå og varm debutroman.” VG***** ”Når der knap nok er noget at udsætte på en debutroman, tager man sig i at spekulere på, hvilket pseudonym forfatteren har skrevet under tidligere.” Adresseavisen”En virkelig stærk roman.” Morgenbladet”Zeshan Shakars debut er både vigtig og litterært vellykket.” AftenpostenOpråb fra blokken er solgt i over 150.000 eksemplarer i Norge, hvor forfatteren er blevet hædret med litteraturpriserne Tarjei Vesaas' debutantpris, Bokbloggerprisen og Neshornet samt Oslo bys kulturpris.
Kåret til Årets Fantasyroman 2021.Vinder af Alex Award 2021.Bureaukraten Linus er systemets mand. Slavisk følger han reglerne til punkt og prikke, når han inspicerer børnehjem for børn med magiske evner. Hans grå personlighed og loyalitet over for systemet gør ham til det oplagte valg til en hemmelig opgave: På en lille ø i havet ligger et børnehjem for særligt farlige børn. Her venter der Linus en række overraskelser, ikke mindst da han opdager, at et af de seks usædvanlige børn kan forårsage Jordens undergang.”Bogen er helt oppe på niveau med Harry Potter og De Vises Sten, så skynd dig at få den læst. Skøn og medrivende fortælling om at være anderledes og om venskaber. Eventyrhuset er en fantastisk roman, der også indeholder en slet skjult kritik af samfundets angst for det, der er anderledes.” Lektørudtalelse”Hvis du kun læser én bog i år, skal det være den her. Jeg er blevet et lykkeligere menneske, efter jeg har læst den. Jeg har aldrig grint og grædt så meget til én bog.” Bogdoktor”En lækkerbid af en fantasyroman.” bogsyn.dk
Fortællingen tager sin begyndelse ved et bryllup i en lille by i Albanien i 1927, der viser sig at få afgørende betydning for en række personer i København i 2018. Historien følger to spor, der gradvist flettes sammen. Vi møder det unge skaktalent, Safet, i tiden omkring Albaniens besættelse under Anden Verdenskrig, der blev efterfulgt af et hermetisk lukket diktatur. Samtidig følger vi Safets barnebarn, Julie, i nutidens Danmark. Romanens hovedpersoner kommer undervejs til at stå over for en række svære valg, og det er op til den enkelte at have modet til at gøre det, der er det rigtige, inden for de givne rammer.
”En insisterende brummen i det fjerne fik hende til at kigge op. En sort plet på himlen nærmede sig i afsindig fart, og i næste øjeblik var en flyvemaskine over dem.”Den 4. september 1939 nærmer et engelsk bombefly sig vestkysten. Ved en forfærdelig fejl kaster piloten fire bomber over Esbjerg.Flere personer bliver såret, og en kvinde mister livet. Panikken griber om sig, og folk er overbevist om, at krigen er kommet til Danmark.Det gælder også romanens hovedperson, Margrethe, hvis liv vi følger fra ungdommen i Esbjerg til voksenlivet i København.Anden Verdenskrig og besættelsen sætter sit præg på hverdagen, byen, og på Margrethes liv. Det gælder i høj grad også hendes familie, hvor gammelt nag og hemmeligheder ligger gemt, men ikke glemt. En uskyldig bemærkning misforstås med katastrofale følger. PIGEN FRA VESTKYSTEN er en roman om kærligheden, døden, brudte relationer og tilgivelse i skyggen af Anden Verdenskrig. Om forfatterenClaudia Westh Lonning (f. 1977) er cand.mag. og debuterede i 2019 med den historiske roman Skakmesteren fra Tirana.Læs mere på claudiawesthlonning.dk
Helstedgaard er en slægtskrønike om den stolte tysker Peter Kämper, der mister sin familie under første verdenskrig og kommer til Danmark for at bygge en ny tilværelse op i Randers. Vi følger forvandlingen af Peters stolte, tyske sind til pragmatisk dansker - og ikke mindst hvordan han vakler i forhold til nazismen, før hen endelig vælger side.Knud Mogensen, Randers Amtsavis: ”Forfatteren har på fantastisk vis skrevet lokalhistorie, danmarkshistorie samt udviklingen i Tyskland og Europa i årene frem til 1945, ind i en forrygende fiktiv fortælling med udgangspunkt i, den engang så storslåede ejendom, Helstedgaard.”Claus Grymer, Kristeligt Dagblad: ”Bach Andersen evner at skabe personer, der lever i en grad, så man næsten ser dem for sig og rives med af det, der berettes om dem. Helstedgaard er en kvalificeret fortællers værk, underholdende - og mere end det."
Kebnekaisefjeldene er en komplet guide til det unikke fjeldområde, der omgiver Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise.Fjeldvandring er populært blandt danskere. Et af områderne, som mange foretrækker at vandre i, er Kebnekaisefjeldene. Bogen er til dato den eneste veludbyggede guide til dette enestående fjeldområde, der strækker sig ind i Narvikfjeldene i Norge. Rutemulighederne i Narvikfjeldene er således også medtaget.Bogen er velegnet både til dig, der blot vil vandre Kungsleden, og til dig, der er mere hardcore. Du vil måske gerne vandre uden for stierne, hvor du har fjeldet helt for dig selv. I bogen får du også en gennemgang af fjeldets geologi, samisk kultur og andet, der kan være med til at berige din fjeldtur.
Daniel Dreyer-krimi nr. 1Daniel Dreyer fra Frømandskorpset vender såret hjem til sin barndomsby Haubjerg, hvor han indleder en ny karriere som privatdetektiv. Snart er han inddraget i mystiske og voldsomme begivenheder omkring det nærliggende gods, Tranedal. Her møder vi godsejeren Knud E. Tranedal, der græder for første gang i 40 år ved sin datters dødsleje."Hold da fast, han kan skrive den forfatter." - Bogsyn"Michael Clasen har skrevet en fantastisk bog. Den har alle de ingredienser, der er nødvendige for at blive en succesroman." - Bogrummet"Bogen inspirerer læseren til eftertanke og er godt selskab." - Anmeldt bog"Underholdende og velskrevet samfundskritisk krimi om den pris, vi alle måske må betale for landbrugets overforbrug af antibiotika." - lektørudtalelse
Daniel Dreyer-krimi nr. 2Restauratøren Mads Gourmand ankommer til provinsbyen Haubjerg i en flødefarvet Rolls Royce. Han har store armbevægelser og drømmer om både Michelinstjerner og status som bykonge. I løbet af kort tid leverer han mad til kommunens institutioner, hvilket ikke sker uden modstand. Da en forvaltningschef findes myrdet, kneblet og kvalt med en pakke chokoladekiks i halsen, kommer privatdetektiven Daniel Dreyer på sagen.'Gourmand' er den anden krimi i serien 'Daniel og dødssynderne' med synden frås som tema. 'Gourmand' er en selvstændig efterfølger til 'Grådighedens pris'."Underholdende og velskrevet krimi med velsmagende ingredienser som humor, spænding og skarpe stænk af samfundssatire." - lektørudtalelse"Forfatteren viser en god evne til at lege med sproget, og han skaber en god genkendelighed i sin miljøopbygning – for det er nok de færreste der ikke vil kunne genkende dele af Haubjerg (specielt henvisningerne til de – for borgerne – ofte absurde kommunale beslutninger)." - Cats, books and coffee"Sprogligt sprudler M. Clasen som vanligt. Der er noget befriende og anderledes over værkerne." - Empey
Daniel Dreyer-krimi nr. 3I den halvstore danske købstad Haubjerg bor den tidligere frømandssoldat Daniel Dreyer, der nu arbejder som privatdetektiv.En ung dansk/japansk gymnastikpige ankommer til byens nye sportcollege. Hun tilhører verdenseliten inden for gymnastisk og træner mod at udføre det umulige spring: tripel salto.Flere af byens mandfolk bliver betagede af hende. Det får katastrofale følger, og Daniel Dreyer må tage sig af sagen.'Tripel Salto' er tredje bind i serien 'Daniel og dødssynderne' med synden vellyst som tema."Meget vellykket krimi" - Empey"Underholdende samfundssatirisk krimi, hvor beskrivelsen af byens miljø med vellysten som en skjult, men effektiv kraft, fænger." - Lektørudtalelse
Elizabeth Holmes (f. 1984) har altid været bange for nåle. Hendes livsmission var at opfinde en nem og billig metode til at tage blodprøver, der kunne afdække en lang række sygdomme. Som 19-årig droppede hun ud af universitetet og stiftede biotekvirksomheden Theranos, der ti år senere blev vurderet til en værdi på ti milliarder dollars. I 2015 var hun USA’s både yngste og rigeste selvskabte kvindelige milliardær. En lang række af USA’s mest magtfulde folk lovpriste den ambitiøse iværksætter, der kom på forsiden af magasiner som Forbes og Fortune og blev udråbt som den kvindelige Steve Jobs. Der var kun ét problem. Hendes produkt virkede ikke. Det stoppede hende dog ikke. Hun afviste al kritik, fyrede alle medarbejdere, der sagde hende imod, og fortsatte med at markedsføre sit produkt over for investorer. Hun fik endda sit apparat ind i USA’s næststørste apotekerkæde, hvor amerikanerne fik taget blodprøver. Elizabeth Holmes og Theranos blev afsløret af bogens forfatter, John Carreyrou, der har interviewet over 150 personer til bogen, heriblandt 60 tidligere ansatte hos Theranos.Kåret til årets businessbog 2018 af Financial Times og McKinsey. Udnævnt til en af årtiets ti bedste nonfiktionbøger af The Times.
Pothåndbogen – en brugerguide er en underholdende og oplysende guide til, hvordan man får de bedste oplevelser med pot og cannabis. Bogen forholder sig til fup og fakta, skrøner og myter, og fremlægger den nyeste forskning og viden om emnet.Du får hele historien om pot og alt fra opskrifter og metoder til sikkerhedsforanstaltninger og sundhedsoplysninger. Sproget er humoristisk og lettilgængeligt, og bogen egner sig derfor godt som en sjov lille gaveide.”En sjov guide fyldt med historie, opskrifter og helbredsmæssig information.” Publishers Weekly”Pothåndbogen er elegant skrevet og fuldstændig gennemtænkt.” Booklist”Marihuanabrugere fra nybegynderen til den erfarne ryger vil sætte pris på de farverige anekdoter, opskrifter og sikkerhedstips.” Business Insider”Betragt bogen som den moderne mands vejledningsmanual til marihuana.” Men’s Journal
Da den populære skolelærer Ole bliver skilt for anden gang, opsøger han sin første ekskone for at bede om husly. Han er dog mest interesseret i alkohol, og snart begynder den store deroute. Men måske er der alligevel håb for ham?"Mange tragikomiske optrin, der gør bogen til underholdende læsning." - Lektørudtalelse
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.