Books published by Forlaget Palomar

Nobelprisen i litteratur 2015 Seks hjerter i Politiken Sovjetunionen. Det begyndte med drømmen om et nyt menneske, som skulle formes af de kommunistiske ideer. Det nye menneske levede i et mægtigt imperium, der var kendt og frygtet verden over, men en dag brød det sammen, og tilbage stod sovjetmennesket, som blev kastet ud i en usikker og uforståelig tilværelse, hvor et fåtal hurtigt blev ufattelig rige og de fleste fattigere end nogensinde før. I over 20 år har Svetlana Aleksijevitj rejst rundt i de tidligere sovjetrepublikker. Hun har talt med dem alle: De gamle, som anlagde jernbanerne i Sibirien eller kæmpede mod Hitler. Dem, der stadig drømmer sig tilbage til de små lejligheders 'hemmelige køkkensamfund', hvor man spiste, drak, snakkede og diskuterede alt i en fortrolig kreds. Og de nye generationer, som former deres tilværelse på kapitalismens vilkår. Af disse mange stemmer har hun skabt et korværk om livet i den kommunistiske utopi, om det håb, men også det kaos, som fulgte, og om den seneste udvikling under Vladimir Putin. Secondhand-tid er et enestående forsøg på at beskrive den sovjetiske erfaring fra det lille menneskes perspektiv. Secondhand-tid er fra 2013 og afslutter Svetlana Aleksijevitjs cyklus Utopiens stemmer. Oversat af: Tine Roesen

Et par i 30’erne som har alt det de kunne ønske sig: Et kærligt forhold, en lille søn, to gode karrierer (hun er musiker, han journalist), en lejlighed med højt til loftet i et pænere bykvarter. Deres fremtid er tilsyneladende lys. I romanens begyndelse sniger der sig et lille problem ind i den lykkelige families liv, Isabell begynder at ryste en anelse på fingrene når hun optræder med sit cellospil. Med udgangspunkt i små, hverdagsagtige problemer (usikkerhed, arbejdsløshed, en aldrende svigermor) beskriver Bilkau samtidens store spørgsmål om hvordan vi lever i en verden der er blevet fundamentalt usikker og uforudsigelig. Det overbevisende ved Bilkaus måde at skrive på, er at det store beskrives igennem følsomme, nuancerede og skarpe iagttagelser på det individuelle og familiemæssige plan. Mens krisen mellem Isabell og Georg udvikler sig, bliver vi/læseren klar over hvor skrøbeligt det fundament som deres (og vores egen?) lykke hviler på, er. Afgrunden ligger lige under den pæne overflade. Romanen er blevet betegnet som en generationsroman.

En dramatisk episode i hovedpersonens barndom etablerer et hemmeligt bånd mellem ham og nabohusets Bedstefar To. Snakken går om den mystiske olding: Hvordan har han, modsat andre bedstefædre, overlevet krigens og GULag-lejrenes skæbne? Hovedpersonen begynder en efterforskning som bringer ham til de uendelige, blinde vidder i det nordlige Sibirien. Mellem forladte miner og barakker finder han en verden ved glemslens rand. NB: 2. oplag på lager 30. januar 2019

I en park i en vesteuropæisk storby finder nogle kvinder en halvdød mand i en trenchcoat. Manden hænger med hovedet nedad. Det er Abel Nema. Det siges at han er et sproggeni der behersker ti sprog til perfektion. Men hvad hjælper det når han er ude af stand med at kommunikere med andre mennesker? Forfatteren Terézia Mora fik i 2018 den store tyske Georg Büchner-pris.

Accabadora – dødsenglen fra Soreni I Soreni på Sardinien har tzia Bonaria Urrai, landsbyens gamle syerske, i snart mange måneder ligget på sit yderste, ”fanget i sig selv, som ophængt i en ståltråd så tynd at man ikke kunne se den, men så stærk at den ikke knækkede.” Den unge kvinde Maria, der som 6-årig er blevet adopteret af Bonaria, passer hende, men er desperat over at være vidne til de lidelser hun gennemgår, og føler sig mere og mere fristet til at gøre noget for at bringe det til en afslutning. For skønt man står på tærsklen til en ny tid, er gamle sardiske traditioner med rod i det arkaiske bondesamfund endnu nærværende, og dødsenglen, accabadora, ’hende der afslutter’, betragtes med respekt som en kærlig og barmhjertig person.

Juli 1995. I Jugoslavien raser borgerkrigen, og tingene spidser til. De serbisk-bosniske styrker under general Ratko Mladic har omringet enklaven Srebrenica i Bosnien-Hercegovina hvor omkring 40.000 overvejende muslimske civile opholder sig i en såkaldt sikker zone under FN's beskyttelse. Men de hollandske FN-styrker får ikke luftstøtte da de serbisk-bosniske styrker begynder at beskyde enklaven. Oversat af: Lorens Juul Madsen

Nobelprisen i litteratur 2015 Politiken, seks hjerter Berlingske Tidende, seks stjernerKristeligt Dagblad, seks stjernerJyllands-Posten, fem stjerner Historisk vidnesbyrd i prosa-drama ”Ved Stalingrad var der så mange dræbte, at hestene holdt op med at være bange for dem. Normalt bliver de skræmt. En hest vil aldrig træde på et dødt menneske. Vi samlede vores egne døde op, men tyskerne lå spredt ud over det hele. Frosne … Iskroppe … Jeg var chauffør, jeg kørte kasser med ammunition, og jeg kunne høre, hvordan deres kranier knustes under bilens hjul … Deres knogler … Og jeg var lykkelig …” *** Da Tyskland i 1941 går over grænsen til Sovjetunionen og bryder ikkeangrebspagten fra 1939, begynder det der i Sovjetunionen benævnes ”Den store Fædrelandskrig”. Omkring en million russiske kvinder melder sig til Den Røde Hær og ikke blot til traditionelle kvindelige opgaver som at bære sårede væk fra slagmarken og fungere som sygeplejersker. Mange insisterer på at få egentlig militære opgaver, og som piloter, snigskytter og kampvognsførere kæmper de side om side med mændene. Efter krigen bliver de i modsætning til mændene ikke betragtet som helte, men mødt med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Indtil Svetlana Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem rundt om på fabrikkerne og i deres hjem og beder dem fortælle deres historie. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt består af over 200 kvinders vidnesbyrd, en mangfoldighed af stemmer, der sammen med forfatterens refleksioner danner en helt særegen stil, en slags prosa-drama eller lyrisk dokumentar. Bogen er den første i forfatterens store projekt om at beskrive den store historie fra det lille menneskes perspektiv i korværket Utopiens stemmer. Oversat af: Tine Roesen.