Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Bronnie Ware har arbejdet med at pleje døende mennesker. Dengang hørte hun fem sætninger igen og igen:- Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, hvor jeg var mere tro mod mig selv.- Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget.- Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.- Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner.- Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være mere lykkelig.Oplevelserne med de døende forvandlede hendes liv. I bogen deler Bronnie Ware sin egen livshistorie med læseren og reflekterer over, hvordan man kan lære af de døendes erfaring og blive bedre til at tilrettelægge sit liv. Så man fortryder mindre, lever mere intenst og bliver et friere og gladere menneske. Hendes erfaring er, at det er muligt at dø med fred i sindet, hvis man er bevidst om at træffe de rigtige valg undervejs i livet. Ved at fortælle inspirerende og ærligt om sin egen livsrejse giver Bronnie Ware læseren mod og lyst til at leve det liv, den enkelte fortjener. Hun viser på en måde, der går til hjertet, at det er muligt at skabe en bedre verden. Både for den enkelte og for vedkommendes omgivelser.
Allahs fængsel er en dramatisk selvbiografi om en ung muslims vej væk fra islam til at blive ateist – og den høje pris, han måtte betale. Det er den første bog på dansk om emnet, og en af de første i det hele taget. 26-årige palæstinensiske Waleed al-Husseini er i dag en fri mand. Men friheden har kostet ham dyrt. I 2010 blev han fængslet af det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, anklaget for at forlade islam og blive ateist. Han sad fængslet i over 7 måneder og blev tortureret. Som blogger havde al-Husseini siden teenageårene skrevet religionskritiske tekster med fordømmelser af, hvad han ser som tilbagestående, voldelige og kvindefjendske måder at praktisere islam på. Men i de palæstinensiske selvstyreområder kan man ikke bare forlade Islam. al-Husseini blev dæmoniseret og fremstillet som "Offentlighedens Værste Fjende". I Allahs fængsel fortæller han om sin vej væk fra islam, om at blive udstødt af familie og venner og om sit langvarige, smertefulde ophold i palæstinensiske fængsler, hvor han blev udsat for både fysisk og psykisk tortur, før han efter internationalt pres fik asyl i Frankrig. Allahs fængsel, der længe lå på de franske bestsellerlister, er et stærkt og reflekteret personligt vidnesbyrd fra en trodsig og uforfærdet rebel. Waleed al-Husseini fortæller levende om livet i et samfund, der er paralyseret af indre og ydre konflikter, et korrupt magtapparat og en religion, der spiller en altdominerende rolle i hverdagen. Bogen er samtidig et flammende forsvar for oplysningstidens idealer fra en ung mand, der trods omgivelsernes overvældende modstand insisterer på at være fritænker og på at fastholde sin kamp for retten til ytringsfrihed og religionskritik.
“10 år med Muhammed” er et satirisk og humoristisk tilbageblik på alt det, der er sket i de første 10 år, efter Muhammedtegningerne første gang blev trykt i Jyllands-Posten. Det sker på vers, og sagens mange parter dyppes alle i forfatterens syrebad af underfundig humor og vid. Ingen skånes – hverken høj eller lav, venstre- eller højreorienteret, kristen eller muslim.”10 år med Muhammed” er samtidig så detaljeret i sin gennemgang af de mange dramatiske begivenheder, at den fungerer glimrende som historieundervisning, hvor læseren får genopfrisket dramaets mange detaljer og de kringelkroge, udviklingen tog. Intelligent humor, viden og historisk perspektiv – alt i samme langdigt!
Hvordan får du din aftensmad?Sådan lyder det helt grundlæggende spørgsmål inden for økonomien. Nationaløkonomiens fader, Adam Smith, skrev, at slagteren, bageren og bryggeren ikke fremstiller sine produkter af velvilje, men fordi de tjener på det. Det er egennytte, der sørger for, at vi får mad på bordet, hævdede han.Adam Smith glemte bare at fortælle, at hans egen mor gennem næsten hele hans voksne liv lavede aftensmad til ham.Katrine Kielos, forfatter til bogen Det eneste KønMed både humor, bidende ironi og intellektuelt overskud viser Katrine Kielos hvordan de økonomiske teorier, vi bygger vores samfund på, afspejler de værdier og evner, der tillægges manden.En anden økonomiManden er det eneste køn, der er repræsenteret i disse økonomiske teorier, men på samme måde, som der findes et andet køn, findes der en anden økonomi. En økonomi, som markedet også bygger på, men som vi meget sjældent taler om.Ved siden af Adam Smiths berømte ”usynlige hånd” findes der nemlig et ”usynligt hjerte”, for hverken mænd eller kvinder handler altid rationelt og ud fra egennytte. Tværtimod – og først når vi indser det og ændrer afgørende på de økonomiske teorier, kan vi forandre samfundet i en mere menneskelig retning.Debat og kulturpris i SverigeKatrine Kielos’ bog har høstet mange roser og skabt meget debat i Sverige. Hun blev således tildelt den svenske kulturpris Lagercrantzen for Det eneste køn, der også var finalist til at modtage Augustpriset – den største, svenske litteraturpris. For som Aftonbladet skrev i sin anmeldelse: ”Katrine Kielos er ikke bare slagfærdig: hun har tyngde i sine slag.”
Hvert år sejler mere end 28.000 skibe gennem Adenbugten og Det Indiske Ocean. For de fattige mænd langs Somalias kyst er hvert skib som en adgangsbillet til astronomiske løsesummer. De skal blot skaffe et par AK47-maskingeværer, en lang stige og en motorjolle – så er de godt på vej mod millionerne.Piraterne bliver mere og mere hårdhændede og løsesummerne stadig højere. I februar 2011 blev også en dansk sejlerfamilie med tre børn kapret. Hvorfor går det så galt? Er piraterne lykkejægere, frihedskæmpere eller organiserede kriminelle? Er de i ledtog med islamiske terrorgrupper? Hvor ender løsesummerne? Og hvorfor er det så svært at bekæmpe piraterne og få dem dømt?Beskyttet af bevæbnede livvagter har journalisterne Laura Marie Sørensen og Camilla Stampe mødt og interviewet piraterne, de prostituerede, khatsælgerne, bagmændene og piratenkerne i Somalia. De har været på piratjagt med det danske krigsskib Esbern Snare og fulgt de danske marinesoldater på tæt hold. De har mødt tidligere gidsler, politikere, forskere, skibsredere, militærfolk og mange andre for at trænge helt ind bag myterne om piraterne.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.