Books published by Forlaget Silkefyret

Tre kortromaner fra en af de mest oversete og originale forfatterstemmer i Norge. Henrik Nor-Hansen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Termin i 2017, og i denne samling fra Silkefyret kan man både læse Termin og to af hans andre kortromaner skrevet i perioden 2012-16.Termin - en fremstilling af vold i Norge: Sankthans 1998 bliver Kjetil Tuestad fundet bevidstløs på Hommersåk udenfor Stavanger. Politiet opfatter det som blind vold. Et halvt år senere bliver sagen henlagt. Tuestad oplever en række neuropsykiatriske senskader.En kort evaluering af psykosocialt stress: Efteråret 2013 kører Halvor Leland ind i en folkemængde i Stavanger centrum. Man tror ugerningen er et resultat af en psykose. Under behandlingen kommer det frem, at Leland gennem flere år har været udsat for en del psykosocial stressbelastning.En redegørelse for et rejsestipendie: En norsk forfatter forelsker sig i en afdød kvinde i Toronto. Det skaber et begær som undergraver alt, og han står pludseligt på tærsklen til noget grundlæggende uafklaret.Henrik Nor-Hansen (f. 1967) er bosat i Stavanger. Han debuterede i 1996 som romanforfatter med Krater på krater. Siden har han udgivet flere digtsamlinger, som har placeret ham blandt Norges centrale samtidslyrikere. For Termin. En fremstilling af vold i Norge (2016) blev han nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

”Et pas er et lille hæfte med stempler i og et bevis på, at man findes. Hvis man mister sit pas, er man så godt som død i omverdenens øjne. Så må man ikke komme ind i noget som helst land mere. Man skal ud af ét land og må ikke komme ind i et andet. Men Vorherre har lavet det sådan, at mennesker kun kan leve på land. Nu beder jeg hver aften i smug om, at han laver det om, så mennesker kan svømme rundt i vandet i årevis eller flyve i luften.” I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”. Værket er forlagets trettende udgivelse i metamorphosis-serien.

DER ER INTET af Isak tilbage i kroppen. Nu, hvor hjertet har slået sit sidste slag; nu, efter at blodet har rullet for sidste gang gennem hans arme og ben, nu er han bare en krop. I det svage genskin fra den ene fungerende billygte ser jeg hans arme ligge over kors ind over instrumentbrættet og den runde skulder og siden af halsen. Det begynder med en bilulykke, hvor Elisabeth overlever og Isak dør. Men egentlig begynder det hele længe før; med den hændelse der får hende til at forlade Gotland, det sted hvor hun hører hjemme, men som hun aldrig kan vende tilbage til. Hun søger i stedet mod anonymitetens Stockholm, for at glemme og gemme sig. En dag får hun øje på Isak, og han bliver snart hendes udkårne. Hun beslutter sig for at følge efter ham, fange ham ind, handle på det. De indlederet passioneret forhold, men snart bliver det til en magtkamp. Hun kan ikke længere afgøre, hvem der kontrollerer hvem. En stærk roman med Stockholm og Gotland som kulisse, der åbner op for forlagetsnye serie: Perleværker. Perleværker er Silkefyrets romanfiktion med menneskelige, vedkommende fortællinger. Her søger vi indlevelse, et godt sprog og vigtige tematikker om blandt andet familie og venskab. KRISTOFERAHLSTRÖM er forfatter og journalist. Han er vokset op på Gotland, men bor nu i Stockholm. For sin kritikerroste debutroman Bara någon att straffa blev han nomineret til Borås Tidnings Debutantpris 2012. Efteråret 2014 udkom romanen Ett liv för lite, der også blev hyldet af kritikerne. Hjertet er kun en muskel er hans tredje roman og den første på dansk.

“I SØNDAGS DØDE FAR. Det giver mig arveretten til et ubrugeligt smålandbrug, som alt i alt kan siges at billedliggøre den tomhed, jeg nu sidder tilbage med; jeg ser ingen anden udvej end at flytte ind, i et forsøg på at fylde tomhed med tomhed …” Fraensomhedens lønkammer" er beretningen om en enspænder halvvejs i livet,der siden teenageårene har nægtet at tale, efter han fik Bibelen og detdertilhørende fællesskab i gal hals. I en lang, indre monolog kommer vi tæt påen søns desperate forsøg på at finde sig tilrette i tilværelsen. Tommy Skoglund (f. 1982 i Åsnes) debuterede 2009 med prosadigtsamlingen "Våknesom en del av naturen". 2014 udkom han som romanforfatter med “Fraensomhedens lønkammer”. “Tommy Skoglund har opnået det, han ønsker med sin roman; han får mine tanker til atvandre, kredse rundt, søge efter løsninger. Det er en bog, jeg aldrig bliverfærdig med.”, Britt-Ellen Negård, Glåmdalen Fra ensomhedens lønkammer" er beretningen om en enspænder halvvejs i livet, der siden teenageårene har nægtet at tale, efter han fik Bibelen og det dertilhørende fællesskab i gal hals. I en lang, indre monolog kommer vi tæt på en søns desperate forsøg på at finde sig tilrette i tilværelsen. Tommy Skoglund (f. 1982 i Åsnes) debuterede 2009 med prosadigtsamlingen "Våknesom en del av naturen". 2014 udkom han som romanforfatter med “Fraensomhedens lønkammer”. “TommySkoglund har opnået det, han ønsker med sin roman; han får mine tanker til atvandre, kredse rundt, søge efter løsninger. Det er en bog, jeg aldrig bliverfærdig med.”, Britt-Ellen Negård, Glåmdalen Tommy Skoglund (f. 1982 i Åsnes) debuterede 2009 med prosadigtsamlingen "Våkne som en del av naturen". 2014 udkom han som romanforfatter med “Fra ensomhedens lønkammer”. “Tommy Skoglund har opnået det, han ønsker med sinroman; han får mine tanker til at vandre, kredse rundt, søge efter løsninger.Det er en bog, jeg aldrig bliver færdig med.”, Britt-Ellen Negård, Glåmdalen

"Jeg hed Atle Vilder, var tooghalvtres år, og boede i et ældre hus i en by på Vestlandet. Og byen hed Gran. Og jeg havde boet i huset i otteogtyve år. Og jeg var hjemme i mit hus i Gran, jeg stod ude i køkkenet og så ud ad vinduet. Og på bordet lå et brev. Det var et brev fra Lise, min kone. Jeg havde ikke set hende i flere år." Mørk materie handler om kærlighed, om at vælge sit eget liv og om sætte sig selv fri, om at være både far og søn - og den handler om at have en plan, som måske går på tværs af andres planer. "Tormod Haugland er en charmerende formidler af det komiske i samtidslitteraturen … Knastør humor, ta-da!-agtige afsløringer, fortiden som mørk og sej materie, dunkelt spil med identiteter – det her er redskaberne som den mangeårige leder ved Skrivekunstakademiet i Hordaland har i værktøjskassen ..."BERNHARD ELLEFSEN, MORGENBLADET Tormod Haugland (f. 1962) debuterede med romanen Under i 1994, og har siden udgivet romaner, noveller, digte og dramatik. I 2015 blev Haugland nomineret til Ungdommens kritikerpris for romanen Mørk materie.

Umodne stikkelsbær af Ljudmila Petrusjevskaja “De mødte hinanden – det hænder jo – i køen til en ølkælder. Hun kiggede sig over skulderen og så en mand i finsk jakkesæt med blå øjne og sorte øjenvipper og besluttede: Han skal blivemin. Fordi hun ikke anede, hvor let et bytte det ville blive, gik der noget tid med at vende og dreje hovedet og gå ud og ind af køen.”Disse tolv udvalgte noveller fra den russiske litteraturs grand old lady Ljudmila Petrusjevskaja fører læseren tilbage til halvtredsernes sovjetiske sanatorier for tuberkuloseramte børn, fattigfirsernes hverdag og halvfemsernes overlevelseskamp i det nye markedsøkonomiske Rusland med et par afstikkere ud på det fantastiske overdrev. De er til tider fortalt i den dybeste alvor, til tider med grovkornet humor. Boligknaphed, drifter, puritanisme og mangel på seksualvejledning danner bagtæppe for tolv grumme, men udsøgte noveller.Umodne Stikkelsbær er forlagets niende udgivelse i Metamorphosis-serien

I Skoddeheimen er det godt at bo, synes de, som stadig bor der. Men Ølgjer og Liv er rejst derfra, de vil begge til byen. Der møder de hinanden, er i et forhold, går fra hinanden igen og snakker om den fælles skoletid og ser tilbage på deres landlige opvækst. En finurlig og kreativ roman af en stærk norsk forfatter. Olaug Nilssen vandt Brageprisen i 2017. Hun er født i 1977 i Solheimsdalen og er i dag bosat i Bergen. Nilssen har studeret litteraturvidenskab ved Universitetet i Bergen og skrivekunst ved Skrivekunst-akademiet i Hordaland. ”Liv studerer og studerer. Bagefter sidder hun i kantinen på det humanistiske fakultet og ryger og tænker, at i morgen skal hun først gå på læsesalen, og så skal hun gå i kantinen og ryge, nej, spise, og så skal hun gå ud og købe den bog, hun mangler, hvis altså hun før det har fundet ud af, om hun har råd til at købe den bog, hvis altså hun nu går hen og finder sig en serviet, så hun kan regne ud, hvor mange penge hun har tilbage, hvis altså hun før det havde skyndt sig og havde fået et kontoudtog i banken, men det har hun ikke.”

I koncentrationslejren Theresienstadt samles unge mennesker fra hele Europa for at beskytte byen mod forfald og nedrivning. Herfra bevæger handlingen sig til Hviderusland, hvor vores hovedperson bliver sendt som specialist til de gamle gravpladser. Gennem en engageret historie om mennesker i alle aldre og fra alle dele af Europa, som hver på sin måde forsøger at arbejde med mindet om folkemordets rædsler, spørger Jáchym Topol, en af tjekkiets største nulevende forfattere, om erfaringerne fra fortiden kan bevares – og i så fald til hvilken pris. Gennem et koldt land er en lakonisk fortalt historie, en arkæologisk gyser med et surrealistisk præg, der lag for lag afdækker den europæiske fortids rædsler efter nazismen og koncentrationslejrene. koncentrationslejren Theresienstadt samles unge mennesker fra hele Europa for at beskytte byen mod forfald og nedrivning. Herfra bevæger handlingen sig til Hviderusland, hvor vores hovedperson bliver sendt som specialist til de gamle gravpladser. Gennem en engageret historie om mennesker i alle aldre og fra alle dele af Europa, som hver på sin måde forsøger at arbejde med mindet om folkemordets rædsler, spørger Jáchym Topol, en af tjekkiets største nulevende forfattere, om erfaringerne fra fortiden kan bevares – og i så fald til hvilken pris. Gennem et koldt land er en lakonisk fortalt historie, en arkæologisk gyser med et surrealistisk præg, der lag for lag afdækker den europæiske fortids rædsler efter nazismen og koncentrationslejrene.

HÅBET OG FESTEN er en finurlig, lille bog om venskab, makuleringsarbejde, bananfluer - og om at være evighedsstudent og drikke vin med en pseudofilosof på et kollegie, som man ikke er flyttet ud af, selvom studietiden for længst er ovre! Den er skrevet af Kjersti Rorgemoen, der regnes for en af Norges unge forfattere, der mestrer den humoristiske, eksistentielle genre. "Når mine kollegaer og jeg ruller de fyldte papirbeholdere ud fra arbejdspladserne i byen forbi kontorassistenterne, der er nedsunket i egne professionelle trivialiteter, så tænker jeg, at jeg serverer disse samfundsmaskineriets lakajer en slurk af Lethe, glemslens flod. Folk har altid gjort mig forvirret med deres ansigter og systemer, jeg kan komme til at tænke både forbandede papirfabrik og forfærdelige tirader, når jeg besøger institutionerne. Jeg er bange for at få Tourettes og pludselig sige sådan nogle ting højt.”

Digtsamlingen foregår i en vekselvirkning mellem erindring om mennesker, der er trådt ud af verden, og den stilstand, som døden er. Døden kobles sammen med det liv og samfund, som fortsætter ufortrødent. I sorgens rum er der plads til håbløshed og til tider lys og humor, når jeget bevæger sig gennem verden til fods, i toget, med færgen og på cykel. Formen er ofte enkel, tilstanden fortættet og stemninger væver sig ind og ud af hinanden gennem samlingen. Daniel Boysen har også skrevet den anmelderroste Fordi ilden er vores og digtsamlingen Røntgen.

I kampen mellem at bearbejde tabet af sin datter og bevare den kølige overflade møder vi Eva. Mest af alt forsøger hun at finde modet til at slutte sit eget liv, hvilket de tilfældige sammenstød med den tilsyneladende livsglade Monika står i vejen for. Romanen stiller spørgsmålet, hvor meget vi egentligt vover at trænge os på, når nogen har det svært. For hvor meget blander vi os egentligt i hinandens liv, som ven, som medmenneske? Historien kredser omkring de to kvinder, Monika og Eva, som er lige gamle, bor i samme forstad til Stockholm, på samme gade, men i helt forskellige verdener. Begge forsøger de at komme videre efter en stor sorg, men på helt forskellige måder! Den livsglade Monika kører 120 kilometer i timen derudaf med carpe diem som kompasnål, mens Eva tager på arbejde, drikker kaffe og udelukkende venter på, at dagen skal indtræffe, hvor hun tager sit eget liv. De mødes tilfældigt og et ikke planlagt venskab vokser frem. De tager på roadtrip sammen, på noget så vildt som en motorcykel! Men kan venskabet stå distancen ..

Dr. Ritter var ingen hvilken som helst læge. Han var læge med dental specialisering, altså tandlæge, og var der en ting, han vidste, var det netop, hvor mange problemer der kunne være med tænderne. Så, efter at have sagt farvel til alle sine patienter, lagde han sig selv i tandlægestolen og trak dem ud, hver og én. Han skulle alligevel aldrig spise kød igen. Hvem har behov for tænder, hvis man ikke spiser kød, tænkte dr. Ritter. Men han lavede et ekstra gebis i stål, og det gjorde han blot for at være på den sikre side. Så var han klar. “Morgenbladet har kåret Ida Hegazi Høyer til en af Norges bedste forfattere under 35, og denne bog viser på alle måder, hvor rigtigt det valg var. Fortællingen om øde kan, og bør, blive hendes endelige gennembrud, også internatonalt.” — Erle Marie Sørheim, Dagbladet

Sankthansaften 1998 bliver en ung mand fundet bevidstløs på Hommersåk. Politiet mistænker det for at være meningsløs vold. Der efterlyses vidner fra nærmiljøet. Offeret gennemgår en vanskelig genoptræning, med kirurgisk og medicinsk behandling. Et halvt år senere bliver sagen henlagt. Den unge mand forsøger gradvist at komme tilbage til samfundet. Han oplever en række neuropsykiatriske senskader. Forældre og ægtefælle mener, at han har mistet evnen til menneskelig nærkontakt, til intimitet. Foråret 1999 indlægger han sig selv på Psykiatrisk afdeling ved Stavanger Universitetssygehus. Han behandles for dissociative lidelser.

Det var min bedstefar, der byggede huset. Det blev sat op lige før Anden Verdenskrig, og selv om hustypen for længst er gået af mode, er de stadigvæk nemme at genkende. Der er noget med vinduernes placering og måden, taget skråner på. Straks efter morens død begynder huset, hun boede i, at forfalde. Det nægter at samarbejde med den, der flytter ind. I Bungalow undersøger Inghill Johansen mekanismerne, som holder noget oppe eller bryder noget ned, og som virker tværs gennem livet og ind i døden. Det handler om det der knager: på bjælkerne og tagrenderne, på huden, håret og skelettet, og på båndene imellem mennesker. Inghill Johansen (f. 1958) debuterede i 1991 med romanen Hjertehvitt. Siden har hun udgivet prosabøgerne Suge (1996), Klage (2001) og Forsvinne (2009). Hun har været nomineret til Brageprisen, og i 2002 modtog hun Tanums kvinnestipend. Foråret 2016 udgav Johansen Bungalow, der fik en strålende modtagelse. Den blev nomineret til Ungdommens kritikerpris. Hun har også modtaget Doblougprisen for sit forfatterskab. Bungalow er forlagets anden bog i METAMORPHORSIS-serien.

En ung dreng trækker en bue med blikket fra den ene ende af haven til den anden, og bliver ramt af alle indtrykkene; kirsebærtræet, smørret der smelter på bordet og sprinkleren, som langsomt cirkulerer rundt ude i haven. Pelargonie er en billedrig og original debutroman, der på fornemste vis skildrer forandringens og opvækstens vilkår. Det er en opvækstroman uden handling. I et nostalgisk tilbageblik tilbage på barndommen må den unge mand stille sig selv spørgsmålet: Har en dreng, der forsvinder, stadigvæk et navn? Frederik Svindland er norsk forfatter (født 1985 i Bergen), voksede op i Porsgrunn. Svindland er tidligere elev på Forfatterskolen i Bø. Romanen Pelargonia (2016) er hans skønlitterære debut. Pelargonie er forlagets første udgivelse i METAMORPHORSIS-serien.