Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
En profeti om menneskehedens ende skaber røre blandt befolkningerne i Clastara. Kejseren Palasander har hørt rygter om, at der er udbrudt kaos og overnaturlige hændelser mod øst. Han opsøges af snigmorderen Zynn. De to mænd skal sammen afgøre om profetien skal opfyldes eller forkastes, de er de eneste der kan gøre det, men de er uenige. Zynn nærer nemlig et had til mennesket som følge af en hård opvækst. Handlingen tager udgangspunkt i en filosofisk samtale mellem mændene, hvor læseren følger Zynn op gennem hans barndom i byen Lavbala. Her stifter han bekendtskab med tranzender, folk med særlige evner som kan styre jordens aspekter. Gennem en fortælling der rummer magiske evner, krig og magt handler bogen om hvad mennesket er, og hvad det vil sige at være menneske. Bogens forfatter Gustav Østeraa er cand.mag. i Anvendt Filosofi, og udfordrer med sin bog læseren til at reflektere over det at være menneske.
Sort Hest & Hvid Hest vil bygge et halloweenslot til byens børn. Hvid Hest, der ikke kan få nok af gys og gru, vil naturligvis finde et ægte spøgelse til deres halloweenslot. Sproget kan være spøjst som de to heste, hvor der måske en gang i mellem skal en hjælpende hånd til. Der er plads til grin, spørgsmål og til fordybelse i bogen.
Brudstykker af et livsstykke er en biografi, hvor livshistorien flettes ind i et følsomt mønster af refleksioner, minder, skyldfølelse og forsoning. Det er en erindringsroman, hvor forfatteren gennem sine minder maler et portræt af sin mor, ikke blot som hun husker hende, men også som hun ønsker, at hun skal huskes. På trods af og bag ved alt det svære. Og ved siden af barndom, dagligdag, livsperioder og sorg. Hun forsøger at forstå sin mor, og i den proces fortælles moderens livshistorie med en styrkefuld skrøbelighed og ærlighed, hvor forfatteren skriver om noget af det, de ikke har kunnet tale om. Forfatteren skriver med forsonende forståelse om den dybe sorg og skyldfølelse, som tyngede hendes mor. Hun skriver om en kvindelig Atlas, som tog alle menneskers sorger på sig, men som også have sin egen tunge byrde at bære på. Biografien bliver et perspektiv, en måde at forstå en del af sin egen livshistorie fra sin moders perspektiv. Gå bag om mennesket og se på det, der har formet det og forsøge at favne dets fejl. Den er forfatterens katharsis og kærlighedserklæring. Et dybfølt tak. Og ikke mindst, er den er et håb om, at andre vil kunne favne, elske, forstå og tilgive før det er for sent.
Den gamle heks My er træt af at føle sig udnyttet af sine venner. Hun mener, de kun kommer forbi, når de har brug for hendes magi. De burde i stedet komme for at lege med hende, synes hun. Derfor beslutter hun sig for at brygge en mikstur, så hun kan forvandle sig til et menneskebarn og på den måde lege med børnene inde i byen uden at skræmme livet af dem. Af frygt for, hvordan det nu skal gå, sender hun sin kat ud efter en plet fra rævegalskaben til at dulme sine nerver. Pludselig banker hendes gamle og egentlig døde ven, Arthur, på døren, og beder om hjælp til at kurere sin søvnløshed. My beslutter sig for at hjælpe ham ved at trylle dem begge unge, så Arthur igen bliver levende, mod at Arthur lærer hende, hvordan man opfører sig som et menneske. For hvordan opfører man sig menneskeligt? Og er det nu en god idé at lade sin kat hente rævegalskabspletten? Højtlæsning fra 4 år og selvlæsning fra 4. klasse. Lix 21.
Target group: Parents and educators of children between the age of 4 and 8.Through the course of this adventure, the child is guided into yoga poses that are beneficial for their experience of self, and which help nurture a feeling of serenity.Each pose is illustrated. Once the child is familiar with the story, they can sit down with the book and go through the program on their own. However, it is advised that an adult be present with the child.The book offers the child the opportunity to get familiarized with their body in an enjoyable way while practicing attentiveness and presence, which help develop mental strength.
Target group: Parents and educators of children between the age of 4 and 8.Through the course of this adventure, the child is guided into yoga poses that are beneficial for their experience of self, and which help nurture a feeling of serenity.Each pose is illustrated. Once the child is familiar with the story, they can sit down with the book and go through the program on their own. However, it is advised that an adult be present with the child.The book offers the child the opportunity to get familiarized with their body in an enjoyable way while practicing attentiveness and presence, which help develop mental strength.
Kamal Ahmane er en modig mand. I digtsamlingen kommer han ind på hele to meget omstridte og sårbare emner: For det første en kritik af islamismen og dens foregangsmænd, og for det andet spørgsmålet om, hvad danskhed er, og hvornår man med rette kalde sig dansk. Uanset hvad der sker ude i verden, forbeholder Kamal Ahmane sig digterens ret til at udtrykke sig frit.Den skarpspidsede pen er Kamals våben, og han er ikke bange for at bruge det. Han forbeholder sig retten til at skrive om de emner, der optager ham, uanset hvor følsomme og tabubelagte, de måtte være.Og han er en mand, der har set lidt af hvert. Han har selv erfaret, hvordan radikale islamister truer freden i store dele af verden, samt hvordan det er at emigrere til et nyt land og kæmpe for at opnå accept som dansk statsborger og individ.Kamal Ahmane er algeriskfødt og opvokset i Kabylien, men flyttede i 2003 til Danmark. Siden da har han gjort sig bemærket som alt fra islamkritisk avisskribent og journalist til lyriker. Han debuterede som digter i 2008 med digtsamlingen 'Bindeled," som kredser om de samme emner som 'Tavshedens tumult'. Kamal byder ind med masser af samfundsrelevante tanker og mange interessante refleksioner over, hvad det vil sige at være dansk, og hvad man forventes at have viden om, før man får sit eftertragtede rødbedefarvede pas.
"De vidste jo ikke, at jeg var syg. De troede bare, jeg var besværlig." Min elskede psykose er en spændingsfyldt roman, der udmærker sig ved at sætte et nyt perspektiv på et ellers nok så fortærsket emne som psykisk sygdom og psykoser, og på, hvordan virkeligheden opfattes af det psykotiske menneske. Romanens kvindelige jegfortæller er på fortælletidspunktet diagnosticeret maniodepressiv med forskellige personlighedsforstyrrelser. Samtidig er hun sygeplejerske. Hun er raget uklar med SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, i en debat om aktiv dødshjælp til psykisk syge; en ting, som hun er ivrig fortaler for. Denne konflikt og jegfortællerens egne lidelser munder tilsammen ud i, at hun beslutter sig for at offentliggøre og iscenesætte sit eget selvmord ved under mediernes bevågenhed at springe ud fra Rundetårn. Det er hér, læseren møder hende: i den alleresidste tid inden det altafgørende spring. Min elskede psykose tematiserer, hvordan man kan definere og afgrænse psykosebegrebet, samt hvor forskelligartede karakterer, en psykose kan have. For fortælleren begynder de synlige tegn på psykose at vise sig i form af en besættelse af en mandlig kollega og det forvrængede virkelighedsbillede, den medfører. Læseren mindes om, at psykisk sygdom kan være en særdeles svær størrelse at definere, og Min elskede psykose fremstår som et friskt pust til debatten om, hvornår et menneske kan regnes for at være i stand til at kunne råde over sin egen død.
Vi følger IT-medarbejderen Kiras liv, mens hun er udstationeret på et projekt på Cypern i 1996. En udfordrende tid, der tærer hårdt på hendes skrøbelige sind. For der er mange udfordringer forbundet med en udstationering, både praktisk og personligt. For den udsendte, men også for dennes familie. Kira har både nye kolleger og nye omstændigheder omkring arbejde, bolig og fritid at skulle forholde sig til. Midt i det hele forlader hun projektet og vender tilbage til Danmark.Kira er en sammensat person, der er fraskilt og har et barn. Hun er en dominerende og beskyttende kvinde, der insisterer på at leve sit liv, som hun vil. Hård, impulsiv, lesbisk, kunstnerisk, kreativ og småalkoholisk, men samtidig en myreflittig, stringent og begavet IT-leder, der slås for at gennemføre projektet.Hendes opmærksomhedssøgende og markante selviscenesættelse i enhver forsamling dækker over usikkerhed, sårbarhed og mindreværd. Men Kira er en overlever, og kæmper hele tiden for at finde vejen frem. Og sig selv.
Den Lilla Rose handler om 19-årige Lærke, som er ved at uddanne sig til sygeplejerske. Hun bliver en dag inviteret hjem til fru Rosendal og hendes søstre, fru Vinterdal og fru Mørkdal. De er forviste troldkvinder fra landet Kriga. Deres eneste chance for at vende tilbage er, hvis de kan få fat i Den Lilla Rose og lave en ungdomseliksir. Så Lærke bliver sendt på sin livs mission i jagten på Den Lilla Rose. Heldigvis får Lærke følgeskab af et par gode hjælpere: Hugtand, en lille halfling, Bings og Holg, to kongelige væbnere, som har skikkelser af grise og Vivi, en skønjomfru. Sammen skal de løse den ikke helt ufarlige opgave at skaffe rosen fra Sølvdragen, men først skal en masse forhindringer overleves, overvindes og overkommes.
Romanen "Det er lettest, hvis jeg holder kæft med, hvordan jeg har det", af Ida Bull omhandler en kvindes ufrivillige barnløshed og kamp for at blive mor. Vi følger i romanen et kvindeligt jeg, som føler sorg og vrede over ikke at kunne blive gravid, følelser som ikke altid bliver mødt med forståelse fra hendes omgivelser. Det er en fortælling om en splittet kvinde, som oplever, at hun udadtil skal udvise glæde på sine gravide veninder og bekendtes vegne, samtidig med at hun skal håndtere sine altopslugende følelser af sorg og vrede alene; hendes oplevelse af at være ensom og misforstået af sine omgivelser vokser i takt med, at hendes barnløshed ikke længere kun påvirker hende selv men også hendes relationer og særligt forholdet til hendes kæreste. Ida Bulls værk giver sprog til de følelser og erfaringer, som følger med det at være ufrivilligt barnløs, og åbner op for refleksion over et emne, som mange kvinder oplever som tabubelagt. Værket er nemlig også en historie om en kvindes indsigt i, hvordan hendes ufrivillige barnløshed ikke er en kamp, som hun skal kæmpe alene i stilhed, og at det ikke altid er bedst, hvis man holder kæft med, hvordan man har det.
I PERKER4LIFE oplever vi det hårde miljø i ghettoen gennem den unge Jamals øjne. Selvom Jamal både har et godt hoved og er et empatisk menneske, bliver han sammen med sine venner alligevel fastholdt i kriminalitet i dette parallelsamfund, hvor man dyrker volden, æren og loyaliteten over for venner og familie. Eftersom flere af drengene pines af deres voldelige og dominerende fædre, er det således umuligt for dem at forlade miljøet og opbygge sig et normalt liv. Da faren til vennen, Ahmed sætter hele sin familie i dyb gæld, eskalerer problemerne dog for drengegruppen, og gør drømmen om et nyt liv uden kriminalitet endnu mere fjern. ̋Jeg prøver, wallah jeg prøver at ændre mit liv hver evig eneste dag, men det er bare, som om, jeg bliver hevet ind i det gang på gang. Som om, at det ikke er meningen, at jeg skal sejre, at min skæbne er forseglet, og at jeg er dømt til at leve livet for at lade andre lære af, hvor fucked op mit liv er, så de kan nå at ændre deres, mens jeg skal lide under mit. ̋
En fødselsdag er særlig godDer får du mange pakkerOg den dag står du ikke opMen vågner når de snakkerFor far og mor gør bakken klarDe kommer ind og syngerEt højt hurra det skal du ha’Så hele huset gyngerEn fødselsdag er én af de mange dage i et barns liv, man kan gå og huske på længe. Når hverdagens stress og jag kommer snigende, kan det være svært at finde tid til at nyde sådanne gode minder. Men hvad sker der, når du prioriterer hyggestunderne med dit barn højere end opvasken og surmuleriet?Med digte som Sankt Hans, Kærester og Halsbetændelse får du en tur tilbage til din egen barndom, med stort og småt, godt og dårligt.“Store Dage For Små Børn” garanterer dig og de små et smil på læben.Bogen henvender sig til børnehavebørn; deres voksne, forældre og bedsteforældre.
Thomas Wivel er komiker og forfatter. Tidligere udgivelser hos andre forlag Goplernes nat, 2016 Sange fra bugspytkirtlen, 2015 Standupkomiker, 2014 Jeg vil dø over evne! 2014 Bugtaler for Gud, 2013 Spiste Jesus sushi? 2012 Der er redningsfest under sædet, 2012 Tysk humor, 2008 Hallo! En encyklopædi fra Å til A, 2007 De hellige køer, 2006 Svara Sara, 2006 I samarbejde med andre forfattere ’Ti stille! Gu’ vil jeg ej!, 2016 Danskernes bedste vittigheder, 2011 Fra A til undergang, 2009 Til dig fra os, 2009 Stå op, 2009 Det mest pinlige - danskere fortæller om sex og samliv, 2007 Hvordan man overlever sin kones graviditet - guide for frustrerede mænd, 2006 Hvad enhver kvinde bør vide om mænd, 2005 Hvad enhver mand bør vide om kvinder, 2005 Verdenshistorien før & nu - 1000 ting du ikke vidste, 2001 Forfatter fortæller om bogen At skrive digte er for mig en sublim udtryksform. I digte kan jeg formulere indtryk, tanker og følelser i en helt kortfattet form. En formulering bliver ikke nødvendigvis klogere, jo længere den er, jeg vil snarere sige, at udfordringen er at finde ind til kernen i enkle, få linjer. Så bliver det stærkt! Nogle mener, at kunst skal være personligt og helst ikke privat. Jeg synes godt, at kunst må være privat, den må bare ikke blive indforstået. Jeg søger at invitere læseren med ind på rejse i de inderste cirkler, og det har jeg bestræbt mig på med denne bog. Den har været særdeles vigtig for mig at skrive, idet den blev til i en hæsblæsende periode af mit liv. Og jeg har bestræbt mig på at indkredse det helt nære drama i tekster, der både er alvorlige men også skævt humoristiske. Jeg har lagt vægt på syrlig substans men i et underholdende perspektiv!
Gennem eventyret guides barnet til yogastillinger, der har gavnlig effekt på barnets oplevelse af sig selv, og som er med til at skabe ro. Hver stilling er illustreret. Når barnet har lært eventyret at kende, kan det selv sætte sig med bogen og gennemgå programmet. Det anbefales dog at der altid er en voksen til stede. Målgruppe: Forældre og pædagoger, der har børn i aldersgruppen 4-8 år. Forfatter skriver: Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet med børneyoga i flere år. Jeg håber, at du og dit barn vil finde den samme glæde ved yoga, som jeg har oplevet gennem min udvikling af praksis. Og jeg håber, at det kan fungere som et lille pusterum, hvor I sammen kan være nærværende og finde hinanden på en sjov og lærerig måde.
Jesper Michael Hansen (f.1979), folkeskolelærer og forfatter til Den klamme hånd. Det er ikke en helt almindelig weekend hjemme hos Tristan. Den storsvedende landbetjent Jensen leder efter Bjarke, som er Tristans bedste ven. Bjarke er forsvundet fra jordens overflade, og Tristan er den sidste, der har set ham i levende live. Det bliver indledningen på en jagt, hvor Tristan sammen med Jensen må finde ud af, hvad der er sket, før de kan løse mysteriet. Dagen inden har de to drenge nemlig været på sporet af en gammel røverskat i klamme kloakker, mens de selv må drible uden om landsbytosser, en farlig drengebande, syv krokodiller, en lavbenet politihund, en storbarmet realitystjerne og en utålmodig mor, der venter med aftensmaden. Vil det lykkes Tristan at finde vennen igen eller er det for sent? Anbefales til børn i alderen 12-14 år. Men kan læses af alle, der kan lide eventyr for børn. Anmeldelser: Mette Pørtner Jensen, Fyns stiftstidende giver bogen 5 stjerner!: Finurlig børnebog med fynsk dialekt børnebog. "Den klamme hånd" er en uhøjtidelig børnebog med en tør og til tider vanvittig humor, der er befriende politisk ukorrekt. Bogens hovedperson, Tristan, skal sammen med en stor-øl-bøvsende landbetjent finde sin bedste ven Bjarke, der er forsvundet, og samtidig løse et mysterium om en fynsk røverskat. Jagten involverer en storbarmet realitystjerne, en cigarrygende farmor i bikini og agressive krokodiller i et terrarie i Vissenbjerg. I det hele taget en skæg og sød historie om venskab og umættelig nysgerrighed på en verden, hvor voksnes vanvid bliver fremstillet på en karikeret og kærlig facon. Bogen finder ikke kun sted i det centrale af Fyn, men lader også den fynske provinskultur sive ned ad alle siderne. Den vil helt sikkert være sjov at læse højt, for det er ikke hver dag, man får muligheden for på syngende fynsk at udbryde: "Jamen, nu har jeg da ved den sødeste grød aller!"Pipalukbooks: "Denne bog er virkelig ikke kun for børn. Jeg sidder som et ganske voksent menneske og griner hjerteligt af denne bog. Den er så fantastisk i sit sprog og jeg syntes det var tydeligt hvem der talte og hvor de kom fra. Historien er spændende og velskrevet. I starten følger man to historier, som så fletter sig ind i hinanden mod enden på en rigtig fin måde. Det er det hele værd at læse denne bog og jeg vil anbefale den til alle børn (og ikke har alt for sarte forældre – der er lidt banderier indeni). Det er virkelig en røverhistorie, der vil noget. Og så er den illustreret med de fineste billeder, som bare gør denne bog endnu sjovere at læse. De er simpelthen så humoristiske og smukke. Den lidt manga agtige stil gør det bare lige i øjet Jeg elsker denne fine bog. Der er ikke ord for hvor flotte billederne er og hvor velskrevet denne bog er. Læs den " Bedømmelse 4/5Ellen lund, tidligere dansklærer: Den klamme hånd er en velskrevet og spændende bog, skrevet i et letlæseligt og moderne sprog, som nok vil få smilet frem hos de unge læsere. Bogen er skrevet på en utrolig spændende måde, og vil helt sikkert fange mange børn, som når de læser bogen, drages ind i en fantasifuld verden fyldt med uhygge, spænding og glæde. En verden hvor vi følger Bjarkes jagt på røverskatten og Tristans søgen efter Bjarke, som er forsvundet. Som læser er det svært, at lægge bogen fra sig, da man hele tiden drages mod slutningen, og bare må vide hvad der sker på næste side. Bogen har endnu et plus, da den er fyldt med flotte og detaljerede illustrationer, som underbygger historien på en sjov og farverig måde.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.