Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Michael Stilsons Y/A-roman tager læseren med ind i omklædningsrummet for at møde en dreng, der kun drømmer om én ting: at blive professionel fodboldspiller.Fredrik er 16 år og spiller højrekant på Rosenborgs drengehold. De skal møde Brann i junior-NM-finalen – en kamp, som er af helt afgørende betydning for det unge talent. Det er nu, fårene skilles fra bukkene: dem, der skriver kontrakt med klubben, og dem, der ikke gør.Fredrik ønsker sig brændende at blive Eliteserie-spiller for Rosenborg, og han har talentet til det. Det er han i hvert fald næsten sikker på, han har.Men en hård kontraktsamtale med klubbens sportsdirektør bringer Fredrik helt ud af balance. Er han slet ikke så god, som han troede? Tror klubben i virkeligheden slet ikke på hans talent? Og hvordan får han overbevist sin fodboldskeptiske mor om, at en agent er det eneste rigtige, hvis han skal have en chance som professionel?Fredriks alkoholiske far, der aldrig selv nåede helt til tops i fodbold, blander sig også. Selvom Fredrik ikke rigtig stoler på ham, tvinger situationen det unge håb til at gå bag om ryggen på sin mor i jagten på drømmen.Det plejede at være simpelt: bare Fredrik, en bold og spilleglæden. Men pludselig bliver det hele meget kompliceret, og han kommer i klemme mellem sin mor og far i et net af hvide løgne, skuffede forventninger og frygt for fremtiden.Oven i hatten er der forelskelsen i Line. Fantastiske, smukke Line, der kan lave alle tricks i verden med en fodbold. Men er hun interesseret i ham? Bare spille bold er en medrivende fortælling om en sportsgren ladet med store følelser. Om håb, drømme og det store pres, en ung elitesportsudøver lever under.Bogen fik en varm modtagelse i hjemlandet Norge, hvor den både sikrede forfatteren NBU’s debutantpris Trollkrittet samt Uprisen – Årets bedste ungdomsbog 2019. Om forfatteren:Michael Stilson (f. 1987) spillede selv fodbold på højt plan i sine teenageår og var med til at vinde junior-NM for Rosenborg. Han er uddannet lærer og har lavet en tv-serie for NRK om livet som fodboldspiller. Bare spille bold er hans debut som forfatter. Bogen er første bind i en planlagt serie.
Franz Bubendorf rejser fra sin lille provinsby for at søge arbejde i sin rige onkels varehus i Berlin. Skæbnen vil, at Franz’ onkel, Kurt Dreyer, og dennes unge hustru, Martha, er med samme tog som Franz, og de tre deler en kupé på turen. Franz bliver øjeblikkeligt fortryllet af Marthas skønhed, og snart efter Franz’ ansættelse i varehuset indleder de to en affære. Men Martha er træt af sin mand, og sammen med Franz begynder hun at planlægge mordet på onkel Kurt. Frantz er modvillig i starten, men Marthas vedholdenhed og Franz’ fysiske udmattelse, som opstår ved det opslidende arbejde og den megen opslidende elskov, gør ham efterhånden mør. Selvom han efterhånden finder Martha afskyvækkende, går han alligevel med til at myrde sin onkel og dele hans efterladte formue med Martha. De tre tager på ferie sammen, og det er meningen, onklen skal skubbes i vandet fra en båd og drukne, men da Martha hører om en kæmpe formue, som er på vej til Kurt for salget af hans nyeste opfindelse, en mekanisk mannequin, spidser trekantsdramaet til.Konge, dame, knægt er skrevet i 1928 på russisk og udkom i Dmitri Nabokovs oversættelse til engelsk med omskrivninger af Vladimir Nabokov selv i 1968. Konge, dame, knægt fortæller en relativt munter historie på trods af det alvorlige emne, og den er en både net og lystig roman, der passer perfekt til læseren, som også kunne lide hans Latter i mørket.VLADIMIR NABOKOV (1899-1977) var en russiskfødt amerikansk forfatter kendt for bl.a. Lolita, Bleg ild, Pnin og Latter i mørket. Konge, dame, knægt er en af Nabokovs tidligste romaner og er kendt som en af hans bedste bøger. Fortællingen om den unge Franz Bubendorf, der indvilger i at slå sin onkel ihjel uden videre anger, er af flere blevet set som et tidligt billede på den spirende nazismes sjæl og metode.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.