We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Forlaget Turbulenz

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Rosamund Lupton
    £15.99 - 18.49

    Rosamund Lupton: Lyden af stilhed Yasmin ankommer til Alaska sammen med sin døve datter, Ruby, for at mødes med sin mand, Matt. Men noget er helt galt. Matt er ikke i lufthavnen, og politiet fortæller, at han er død. Jo flere spørgsmål Yasmin stiller, jo mærkeligere virker det hele. Sammen med Ruby tager hun ud i Alaskas forfrosne ødemark for at finde sin mand, men turen gennem vildmarken er ikke ufarlig. Stilheden overdøver alt, og i bakspejlet spøger forlygterne fra deres forfølger. Hvem er han, og hvorfor følger han efter dem? Hvem er det, der ikke vil have, at hun og Ruby finder Matt? Rosamund Luptons LYDEN AF STILHED holder dig på kanten af stolen til sidste side, mens du følger Yasmin og Rubys søgen efter sandheden i det ubarmhjertige og ufremkommelige Alaska.

  • by Ben Elton
    £15.99 - 19.49

    Den berømte eventyrer og tidligere elitesoldat Hugh ’Guts’ Stanton rejser tilbage i tiden til 1914. Hans mission er at forhindre mordet på ærkehertug Franz Ferdinand – det mord, der startede verdens hidtil værste krig. Men kan et enkelt mord virkelig ødelægge et helt århundrede?Og hvis det er tilfældet, kan et andet mord så forhindre det?Og hvad er konsekvenserne af at ændre historiens gang?Hvis du havde én mulighed for at ændre verdenshistorien …Hvor ville du tage hen?Hvad ville du gøre?Hvem ville du slå ihjel?

  • by Anonym .
    £11.99 - 16.49

    Druk, stoffer, utroskab, slagsmål og et pengeforbrug af ubegribelige dimensioner. Professionelle fodboldspilleres opførsel uden for banen kan være et mareridt for deres agenter, der ofte fungerer som barnepiger for de ustyrlige spillere.En anonym agent, som har arbejdet med flere topspillere i de engelske ligaer, fortæller i denne bog om fodboldspillernes vilde liv uden for banen og om branchens skyggesider med lyssky handler, korruption, trusler og beskidte tricks til at kapre nye spillere og forhandle kontrakter.Den hemmelige fodboldagent tager tråden op fra Den hemmelige fodboldspiller og film som Jerry Maguire og The Wolf of Wall Street. Bogen afslører spillet bag kulisserne i fodboldens verden, hvor penge er magt, og bestikkelse og afpresning er hverdagskost.

  • by M. L Stedman
    £15.99

    Lyset i havet er endnu en fantastisk spændingsroman i rækken af bøger fra Margot L. Stedman. Tom Sherbourne, der netop er blevet sluppet fri fra rædslerne under Første verdenskrig, er tilsynsmand og kontrollør af fyrtårnet på en afskåret lille ø. Han lever og bor sammen med sin unge kone Izzy, der ikke tænker på andet end hendes manglende evne til at få et barn. En morgen i april skyller en båd op på øen, og med sig har den en søs mand og et grædende spædbarn. I sikkerhed fra den virkelige verden bryder Tom og Izzy reglerne og følger deres hjerter. Dette er en beslutning som senere skal vise sig at få altafgørende konsekvenser.

  • by Suzanne Rindell
    £6.49

    "DEN ANDEN foregår i New Yorks brølende 1920’ere. Hovedpersonen og bogens fortæller, Rose Baker, er maskinskriverske på en politistation i verden domineret af mænd. Det er hendes opgave at stenografere mordere og andre kriminelles tilståelser i retssalen. DEN ANDEN foregår i en ny æra for kvinder, hvor de victorianske normer er i opbrud. Roses liv ændrer sig for altid da en anden kvinde, Odelia, får arbejde som maskinskriverske på stationen. Rose er fascineret af den udadvendte og sexede Odelia, men snart udvikler sig fascinationen til en farlig besættelse. De to vidt forskellige kvinder udvikler et forhold, hvor de navigerer rundt i New Yorks underverden af speakeasies om natten samtidig med livet på kontoret om dagen. Bogen er The Great Gatsby møder Notes of a Scandal og The Talented Mr Ripley. En bog om en besættelse, der måske bliver til hovedpersonens egen undergang. Forfatteren Suzanne Rindell er i gang med at færdiggøre sin Ph.D. i engelsk litteratur på Rice-universitet. Hun er redaktørassistent på Narrative Magazine og bor i New York. The Other Typist er hendes første roman."

  • - - Den brasilianske drøm
    by Peter Banke
    £16.49

    -Min far sag­de altid, at uanset hvilken fod bolden lander ved, så skal jeg kunne skyde til den. Jeg har vist hørt efter … -Neymar Jr. NEYMAR - DEN BRASILIANSKE DRØM er historien om fodboldens nye superstjerne. En historie om en fattig dreng, der blev et af verdens største sportsbrands. En fortælling brolagt med slid, flid og mennesker, der har hjulpet Neymar med at opfylde hans fodbolddrømme. Et unikt indblik i hvad der kræves for at blive en af verdens bedste fodboldspillere. I bogen er der en række eksklusive interviews med nogle af de mest markante personer i Neymars liv: Betinho - talentspejderen, der opdagede ham Pastor Lobato - præsten, der gav ham en profeti Gil - skoleinspektøren, der gav ham et stipendium Fernando - hans fysiske træner i Santos Luis Àlvaro Ribeiro - præsident i Santos Zico - den hvide Pelé Og mange flere …

  • by Sahar Delijani
    £15.99 - 19.49

    Revolutionen i Iran set gennem øjnene på de efterladte børn Jacarandatræets børn er historien om de børn, der voksede op i skyggen af revolutionen i Iran. Mens deres forældre sad i fængsel for at have demonstreret mod det iranske styre, voksede deres børn op hos bedsteforældre, tanter og onkler. Blandt disse børn er Neda, som bliver født i det berygtede Evin-fængsel i Teheran, hvor hun efter nogle måneder bliver taget fra sin mor og overladt til sine bedsteforældre. Treårige Omids forældre bliver arresteret midt i middagsmaden, hvorefter Omid bliver ladt alene tilbage ved spisebordet, rystende af angst. Og mere end tyve år efter den blodige masseudryddelse i 1988 finder Sheida ud af, at hendes far var blandt ofrene og ikke døde af kræft, som hun ellers altid har troet. Dette er blot nogle af skæbnerne i Jacarandatræets børn, som på grusomste vis vokser op i et land fyldt med død, adskillelse og uvidenhed. Bogen tager sin begyndelse i 1983 og slutter i 2011. Undervejs følger vi forældrenes kamp for overlevelse i fængslet, deriblandt tiden op til masseudryddelserne i 1988. Vi følger også børnenes dagligdag hos deres slægtninge, og dagen hvor de skal genforenes med deres forældre, som de ikke kender. Og senere følger vi de voksne børns kamp med fortidens skygger og sandheder, der er blevet fortiet for at skåne dem mod virkelighedens grusomheder.

  • by Suzanne Rindell
    £19.49

    DEN ANDEN foregår i New Yorks brølende 1920’ere. Hovedpersonen og bogens fortæller, Rose Baker, er maskinskriverske på en politistation i verden domineret af mænd. Det er hendes opgave at stenografere mordere og andre kriminelles tilståelser i retssalen. DEN ANDEN foregår i en ny æra for kvinder, hvor de victorianske normer er i opbrud. Roses liv ændrer sig for altid da en anden kvinde, Odelia, får arbejde som maskinskriverske på stationen. Rose er fascineret af den udadvendte og sexede Odelia, men snart udvikler sig fascinationen til en farlig besættelse. De to vidt forskellige kvinder udvikler et forhold, hvor de navigerer rundt i New Yorks underverden af speakeasies om natten samtidig med livet på kontoret om dagen. Bogen er The Great Gatsby møder Notes of a Scandal og The Talented Mr Ripley. En bog om en besættelse, der måske bliver til hovedpersonens egen undergang. Forfatteren Suzanne Rindell er i gang med at færdiggøre sin Ph.D. i engelsk litteratur på Rice-universitet. Hun er redaktørassistent på Narrative Magazine og bor i New York. The Other Typist er hendes første roman.

  • by Majok Tulba
    £10.99 - 19.49

    Da Obinnas landsby i Sudan bliver angrebet, oplever han en vold, han aldrig kunne have forestillet sig, og han ser sin far blive myrdet. Soldaterne måler den 11-årige Obinna mod en AK47, og fordi han er højere end geværet, bliver han sammen med sin bror taget med af hæren for at blive formet til en kriger. I lejren, hvor han bliver trænet op som børnesoldat, forsøger han at klare sig gennem den daglige eksistens, og langsomt finder han ud af, hvilken del af sig selv, han skal bevare, og hvilken han skal ofre i en verden berøvet for nogen form for mening. Bogen er fortalt af 11-årige Obinna. Set gennem hans øjne oplever læseren en verden af bru- talitet og ondskab, beskrevet med en rørende poesi og et barns uskyldighed. Forfatteren Majok Tulba er 27 år. Han er født i Sudan. I 2001 flygtede han til Australien, hvor han bor i Sydney sammen med sin kone og deres to børn. Han er filminstruktør og direktør for velgørenhedsorganisationen SudanCare. UNDER DEN MØRKE HIMMEL er hans første bog. Da Majok Tulba var otte år, blev han målt mod en AK47. Han var en anelse lavere end geværet og dermed lige nøjagtig ikke høj nok til at blive barnesoldat. Alligevel forsøgte Majok at tage sin fars plads, så faren kunne blive i landsbyen, hvor der var brug for ham. Hærchefen gav Majok en AK47, men den var så stor og tung, at Majok faldt med den. Soldaterne grinede, og hærchefen sagde: Gå tilbage til din landsby og kom tilbage om et år. Du er for tynd for mig nu.UNDER DEN MØRKE HIMMEL er fortællingen om, hvad der kunne være sket, hvis Majok havde været tre centimeter højere.

  • by Tracey Garvis Graves
    £15.99 - 19.49

    Den 30-årige lærerinde Anna Emerson tøver ikke med at sige ja, da hun bliver tilbudt et sommerjob som privatlærer for den 16-årige dreng T.J. Callahan, der er ved at komme sig oven på en livstruende kræftsygdom. Undervisningen skal foregå på Maldiverne, og for Anna er det en chance for at slippe væk fra sin ensformige hverdag i Chicago og et kærlighedsliv, der er gået i stå. Men drømmen udvikler sig til et mareridt, da flyet styrter ned i det Indiske Ocean på vej til Maldiverne. Som de eneste overlevende søger Anna og T.J tilflugt på en øde ø. Her må de selv finde føde og tackle de farer, der lurer på øen, og risikoen for, at T.J.s kræftsygdom vender tilbage. Tracey Garvis Graves populære debut handler om to mennesker på en øde ø og deres behov for mere end blot at overleve. VORES Ø er en New York Times, Wall Street Journal, USA Today og Amazon bestseller. Bogen blev oprindelig udgivet som e-bog og solgte over 340.000 eksemplarer, før rettighederne blev købt af det amerikanske forlag Dutton. Bogen er på nuværende tidspunkt solgt til mere end 25 lande, og filmrettighederne er også blevet solgt. Om forfatteren Tracey Garvis Graves er forfatter og bor i Des Moines, Iowa med sin mand og to børn. Hun prøvede i lang tid for at få udgivet VORES Ø, som er hendes første roman, men da ingen forlag ville købe den, udgav hun den på egen hånd. Interessen fra læserne var overvældende, og det varede ikke længe, før forlagene stod i kø for at få den. Forfatteren er lige nu ved at færdiggøre sin næste bog Covet, som bliver udgivet i foråret 2013.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.