Books published by Forlaget Univers

Når religionsforskere giver sig i kast med at kortlægge religiøse traditioner, forestillinger og praksisformer gennem beskrivelser og forklaringer, opstår der uvægerligt en række spørgsmål.Hvad er religion? Er det andet end en akademisk konstruktion? Kan og skal et videnskabeligt studium af religion vurdere religioners sandhed og værdi? I hvilket omfang skal det være kritisk over for sit genstandsfelt? Har religionsforskerens personlige overbevisninger afgørende indflydelse på forskningsresultaternes karakter? Hvordan skal religionsforskeren agere i forholdet til offentlighed og medier?Denne antologi diskuterer sådanne grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål. Den er redigeret af religionsforsker Torben Hammersholt og filosof Caroline Schaffalitzky. Bidragene er skrevet af redaktørerne og en række religionsforskere, nemlig Lars Albinus, Mikael Aktor, Tove Tybjerg, Olav Hammer og Asbjørn Dyrendal, Jesper Sørensen, Tim Jensen og Annika Hvithamar, samt filosof Søren Harnow Klausen

For første gang på dansk præsenterer fjorten forskere forskellige emner inden for moderne forskning i mystik og beslægtede emneområder. Forskere inden for både filosofi, religion og litteratur samt de naturvidenskabelige og kognitive discipliner analyserer mystikkens mangfoldige repræsentationer; fra antik kinesisk filosofi og islamisk mystik til europæisk middelalder; fra gnosis og platonisk erkendelseslære til moderne litteratur; fra videnskabsteori til spiritualitet og terapeutisk praksis.Indledningen giver et grundigt overblik over de sidste tyve års mystikforskning herhjemme, og de enkelte bidrag giver hver især en præsentation og analyse af de mange forskellige sider af den aktuelle danske mystikforskning.Bogen henvender sig til studerende og undervisere ved gymnasier og alle højere læreanstalter.

Anmelderrost bog, der som den første beskriver og analyserer buddhismen i Danmark fra de første "lænestolsbuddhister" til de nuværende praktiserende buddhister.Buddhismeeksperten Jørn Borup giver en systematisk og velskrevet præsentation af forskellige typer af buddhisme og buddhister, som han sætter i et nutidigt dansk perspektiv.Her finder læseren en gennemgang af de forskellige buddhistiske gruppers historie, organisation og praksis, hvoraf den sidste er inddelt efter de buddhistiske "hjul", theravada, mahayana og vajrayana.

Indien bliver blandt de toneangivende nationer i det 21. århundrede; politisk, økonomisk og kulturelt. Alligevel er fortællingen om Indien ofte hjemsøgt af fortidens spøgelser; enten fanget i et spind af orientalsk mystik, med tilhørende yogier, guruer og fakirer på sømmåtter, eller et land, fattig og forarmet og bundkorrupt, med kvinder og kasteløse fanget på bunden. Brudstykker af det moderne Indien bidrager til en mere nuanceret forståelse af Indien, og til at skærpe interessen for et land, som vi har al mulig grund til at beskæftige os med. Bogen er skrevet af en fagmand i et formidlingsvenligt sprog. Den henvender sig til enhver, som ønsker at blive klogere på Indien, dét være sig turister og erhvervsfolk klar til afrejse, studerende på gymnasie- og universitetsniveau og alle andre, som ønsker at forstå, hvad der rører sig i landet, der bliver toneangivende i det 21. århundrede.

Samtidsreligion er en betegnelse for den levende religion, vi ser omkring os lige netop i samtiden. Majoritetsreligionen kristendom i dens forskellige formationer fylder naturligt mest i Danmark, men også religioner som islam, jødedom, hinduisme, buddhisme, nye religioner og de mange forskelligartede udtryk for spiritualitet har de sidste årtier fundet plads i det danske landskab. Denne bog omhandler nogle af disse former for religion og spiritualitet, men går også bag dem med analyser af centrale temaer forbundet med studiet af samtidsreligion. Bogen er opdelt tematisk efter emnerne sekularisering, globalisering, individualisering, markedsorientering og kompleksitet...Samtidsreligion – levende religion i en foranderlig verden er skrevet af religionsvidenskabelige og teologiske forskere med tilknytning til Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet. Den er skrevet i et formidlingsvenligt sprog til alle med interesse for samtidsreligion.

For godt tusind år siden skiftede de nordiske folk religion. De var blandt de sidste i Europa til at opgive deres gamle tro og tradition. På den tid var digtning og historiefortælling i høj kurs i hele Norden og de følgende generationer af nordboere - især islændinge - efterlod sig et væld af skriftlige kilder, som både var optaget af den gamle religion og overgangen til den nye. I dag kendes disse kilder som eddadigtning,skjaldekvad og sagaer. Det er disse kilder, som danner baggrund for denne bog.Første og anden del af bogen giver en beskrivelse af den gamle religion. Først det mytologiske aspekt - verdensbillede, skabelse, guder, magter og undergang. Dernæst det kultiske: Hvordan blev den gamle religion levet ud i praksis? Hvilket forhold havde man til guderne? Hvor og hvordan dyrkede man dem. Hvorfor blotede man? Hvilke forestillinger havde man om døden og et eventuelt liv efter dette? I bogens tredje og sidste del skildres opgøret med den gamle religion, som det udspillede sig i Norge og Island. Hvordan oplevede den enkelte nordbo overgangen fra hedendom til kristendom?NORDBOERNES GAMLE RELIGION er fortællingen, som den er bevaret i de skriftlige kilder - edda, saga og kvad.

Gale mestre og rebelske munke. Striks klosterdisciplin med meditation og stokkeslag. Forfædredyrkelse og folkereligion, kunst, kultur og vestlig bohemebuddhisme. Zen-buddhismen er unik og mangfoldig, og en af de mest interessante former for religion i hele religionshistorien. Zen – levende japansk buddhisme introducerer til hele universet, med teksteksempler fra klassikerne og moderne tid, ritualbeskrivelser, interviews og illustrationer. Bogen er velegnet til religionsundervisning på gymnasier og hf.

Civilreligion er udtryk for en religiøs legitimering af nationen. Det sker gennem myter, ritualer, kultsteder, tekster og symboler, som er specielle ved at de refererer til nationen og landet som noget, der har en særlig guddommelig bevågenhed. Når Dronning Margrethe afslutter sin nytårstale med ordene ”Gud bevare Danmark”, så er det et eksempel på en civilreligiøs forbøn for Danmark.Dronningens nytårstale og myten om det gudgivne Dannebrog fra forsideillustrationen er kun to blandt mange eksempler på civilreligion i Danmark. Ligesom det gælder for religion i almindelighed, er meget af dansk civilreligion bundet op på særlige mørkedage som nytårsaften og Sankt Hans. Men dansk civilreligion viser sig også i hverdagen, i symboler, i mindesmørker, i kulturbærende institutioner, i politik og blandt danskere i udlandet.Civilreligion i Danmark er den første samlede fremstilling af en rig variation af eksempler på civilreligion i Danmark. Bidragene er skrevet af danske forskere, som har arbejdet med dansk civilreligion med både dens konkrete forskelligheder og dens almene fællestræk.

Mennesker med forskellig kulturel baggrund mødes dagligt på arbejdspladser, i skoler, på hospitaler og et utal af andre steder. Hvordan tager vi hånd om, at disse møder bliver konstruktive og bringer os tættere på hinanden frem for at ende i misforståelser og sammenstød? Forfatteren til Kulturmødets hermeneutik besvarer dette spørgsmål gennem en analyse af begreber som dialog, forståelse og etnocentrisme, som anvendes til at blotlægge kulturmødets forudsætninger. Målet er at skabe grobund for dialog gennem en forståelse for det, vi bringer med ind i mødet mellem mennesker.Bogen inddrager forskellige filosofiske positioner, heriblandt den tyske hermeneutiker Hans-Georg Gadamer og den amerikanske neopragmatist Richard Rorty.

Buddhismen er blandt verdens ældste, stadig eksisterende store religioner, og den har i 2.500 år haft markant indflydelse på asiatisk kultur. Også i de sidste 200 år har den været betydningsfuld for åndslivet i Vesten, og specielt i de sidste par årtier er den blevet kendt for at være en spirituel vej for det moderne individ. Buddhismens formative periode er dog stadig den mest centrale kilde til en religionshistorisk forståelse af religionen. Theravāda-buddhismen er en forskningsbaseret fremstilling af den tidlige buddhistiske religion, med såvel oversættelser som introduktion, noter og ordforklaringer. Hovedparten af de oversatte tekster stammer fra den ældste buddhistiske kanon, og er sammensat således, at de fokuserer på traditionens ”tre ædelstene”: Buddha, dhamma og saṅgha. Det afsluttende kapitel indeholder et udvalg af Jātaka’er, ”Genfødselshistorier”, om Buddhas tidligere tilværelser, til illustration af den belærende funktion, som disse underholdende og til tider groteske fortællinger har haft blandt lægfolk og munke. Teksterne er oversat af Ole Holten Pind, som er en af de få herhjemme med kundskaber i sproget pāli. Den grundige indføring i buddhismens tekster og historie er skrevet af Esben Andreasen, der har forfattet flere bøger om netop buddhisme.

I perioden 1893-1960 rejste over 150 danske missionærer og deres familier til Manchuriet for at følge deres kald og udbrede det kristne budskab til de kinesiske hedninge. Kaldet til Kina fortæller den medrivende historie om denne lille gruppe danskere, der med en ukuelig tro i bagagen drog den halve klode rundt for at ændre verden.Med sin levende beretning om de danske missionærers oplevelser i Manchuriet giver bogen et fascinerende indblik i et hidtil overset kapitel af Danmarkshistorien, og samtidig skaber den et nyt perspektiv på en af de mest turbulente perioder i Kinas historie.Kaldet til Kina er på mange måder en historie om et kulturmøde i ordets bedste forstand. De danske missionærers møde med det kinesiske folk tog indledningsvist form af et kulturchok, men mødet fik efterfølgende en dyb og varig indflydelse på begge parter. Mange af de danske missionærer endte med at blive dybt påvirkede af mødet med den kinesiske kultur, og samtidig mindes deres tilstedeværelse stadig med glæde af mange ældre kinesere. Missionen var dog på ingen måde problemfri, og bogen fortæller blandt andet også den dramatiske historie om, hvordan de danske missionærer under Bokseropstanden måtte flygte ud af landet med en officiel dødsdom over hovedet.Beretningen om de danske missionærers tilstedeværelse i Manchuriet tager sit afsæt i et omfattende og hidtil uudforsket kildemateriale, der blandt meget andet inkluderer upublicerede erindringer, dagbogsoptegnelser, gamle breve, pamfletter og ikke mindst en lang række nye interviews med nogle af de danskere og kinesere, der oplevede historien på første hånd. Kaldet til Kina er desuden gennemillustreret med et righoldigt billedmateriale, der i kombination med den gennemresearchede beretning udgør et værdifuldt vidnesbyrd om en forgangen epoke i Danmarks og Kinas historie.

Overalt og til alle tider har mennesker fortalt historier om sig selv, om andre, om fortiden og om alt det, som vi i det hele taget er i stand til at forestille os, og det er ikke så lidt.Menneskets evne til at fortælle har været afgørende for hvordan vi har skabt os selv, i kultur, historie og måder at tænke over verden på: fra myter og sagn, over historie, til filosofi og videnskab.Religion er en af menneskets måder at skabe mening i tilværelsen og derfor er religion og narrativitet – fortælling – uløseligt forbundne. Religiøs narrativitet har derfor bidraget til vores selvforståelse som individ, gruppe og som art. I religiøs narrativitet udfoldes billeder af mennesket, samfundet, og verden. Kort sagt: der skabes et kognitivt kosmos, som gør verden meningsfuld og forståelig. Den fysiske verden siger jo i sig selv ikke noget, men mennesket har til alle tider brugt sin egen narrative kompetence til at få universet ’til at tale’.Derfor indgår religiøs narrativitet som en del af vor egen fortælling om udvikling, erkendelse og kultur.I denne antologi bidrager en række forskere med perspektiver fra antropologi, filosofi, psykologi, neurovidenskab, religionsvidenskab og teologi.Bogen henvender sig til alle som interesserer sig for menneskers selvforståelse, fra individuelle livshistorier til teorier om religiøs kosmologi.

Hvem var Jesus egentlig?Bernhard Lang giver her et svar:Jesus var en jødisk udgave af de græske, kyniske filosoffer. Kynismen var en af de retninger inden for græsk filosofi, som gik tilbage til Sokrates. Men i modsætning til tilhængerne af Platon, Aristoteles og andre var kynikerne ikke optaget af abstrakte spørgsmål. De var livsfilosoffer; de mente, at man kun kunne opnå et autentisk liv ved at give afkald på alt det, som mennesker normalt begærer: rigdom, seksualitet, familie, social status, god mad, bløde klæder. Tilbage til naturen, til det enkle liv – det var kynikernes budskab. ’‘Kyniker’ vil sige ‘hundeagtig’. Den mest berømte af alle kynikere, Diogenes, ville netop leve som en hund.At Jesus skulle være inspireret af kynikerne, er en kontroversiel tese. I bogen her argumenterer Bernhard Lang omhyggeligt for, at Jesus faktisk var en slags kynisk filosof. Men Jesus var det på en særlig jødisk måde: I traditionerne om profeten Elias havde jøderne deres eget forbillede for et liv i magisk, lykkelig askese.Jesus – en jødisk kynikers liv og lære viser nye sider af Jesus. Bogen er samtidig en indføring i den kyniske filosofi i antikken; den giver også eksempler på kynisk inspiration i moderne filosofi, fra Diderot til Sloterdijk og Foucault.

Er den danske folkekirke en synkende skude? Vil kristendommen også de næste 1000 år være majoritetsreligionen i Danmark?De seneste årtiers voksende religiøse mangfoldighed i vesten har skabt konkurrence på det religiøse marked, og kristendommens rolle er i dag svækket mere end den nogensinde tidligere har været: Den danske folkekirke mister år for år medlemmer, andre religioner rejser retssager mod folkekirkens grundlovssikrede særstatus i Danmark, og flere slår på tromme for en endelig adskillelse af kirke og stat.I Kristendommen under forvandling gør professor Viggo Mortensens status over kristendommen og dens møde med andre religioner i Danmark. Det sker på baggrund af analyser af kristendommens organisation, økonomi og religiøse praksis.

En jordnær og levende introduktion til tænkningens historie med fokus på filosofiens relevans i vores hverdag og samfund.Læseren inviteres med på en rejse gennem dybe, mørke huler, op ad stejle trapper og ind i selvets trange krinkelkroge. Aristoteles, Augustin, Machiavelli og More er nogle af de visdomssøgere, man stifter bekendtskab med undervejs.Eneste forudsætning for at få udbytte af bogen er en nysgerrighed over for livet og eksistentielle spørgsmål. Den henvender sig til både unge og ældre, filosofisk trænede og utrænede hoveder.