We a good story
Quick delivery in the UK
Frydenlund

Books published by Frydenlund

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 20%
    - Sådan flytter du mennesker, holdninger og produkter
    by Morten Münster
    £15.99 - 27.99

    Få mere indflydelse og trumf din vilje igennem med denne 'hands on'-håndsrækning.Den mest effektive vej til indflydelse går gennem personlige relationer, lyder det enkle budskab. Konteksten trumfer med andre ord substansen.Men hvordan udøver du din indflydelse på en etisk forsvarlig måde, der plejer relationen frem for at destruere den? Hvordan får du din medarbejder til at følge strategien? Hvordan får du din kunde til at købe? Hvordan får du din kollega til at sige ja? Hvordan får du din teenager til at rydde op på sit værelse? Og hvordan vinder du diskussionen, debatten eller opgaven?Retoriker Morten Sehested Münster, der er partner i BRO Kommunikation og ekspert i personlig indflydelse viser dig hvordan i bogen her.I denne bog har han samlet de seneste 40 års forskning på området og kombinerer det med studier af professionelle sælgere, forhandlere og politikere, der opererer i krydsfeltet mellem interesser, argumenter og påvirkning.Resultatet er 63 konkrete strategier til at øge din personlige indflydelse.Undervejs kommer du på en hæsblæsende rejse som nødhjælpsarbejder i Afrika, morder i en sporvogn og chokoladespisende forsøgsperson, mens du vil være flankeret af bl.a. Benjamin Franklin, Darth Vader, Emma Gad, Franklin D. Roosevelt, geparden fra ZOO og ikke mindst din bedste ven.

  • Save 20%
    by Søren Ekman
    £7.99

    En fuldt opdateret 2. udgave af det bedste og sundeste alternativ til potenspiller. Ved hjælp af bogens øvelser kan muskulaturen i mandens bækkenbund forstærkes væsentligt. Når mandens penis ændrer karakter fra regnorm til anakonda, er det ikke ved hjælp af magi, selv om det måske kan virke sådan. Det drejer sig om forholdsvis simple kropslige processer. I lighed med hvad der gælder for resten af kroppen, kan disse processer forbedres ved hjælp af træning. Træningen hjælper både på rejsningen, til at holde tæt og til at tømme de sidste dråber ud efter vandladning. Bogen henvender sig til alle, som ønsker at vedligeholde, forbedre eller genvinde bækkenbundens funktioner. Søren Ekman er bevægelsespædagog og underviser på Gotvedskolen.

  • by Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh
    £37.99

    Bogen er skrevet til undervisning i naturfagene: fysik, kemi, biologi og geografi. Fokus er på de fagdidaktiske aspekter og spørgsmål, som naturfagene er fælles om. Bogens to forfattere stiller skarpt på fem aktuelle udfordringer – læring, dannelse, motivation, samspil og lærerudvikling – som de mener bør imødegås for at løfte naturfagsundervisningen i Danmark (og internationalt). De diskuterer, hvilke udviklingsspor, der viser sig forude, præsenterer den nyeste forskning og omsætter de vigtigste resultater til pejlemærker og anbefalinger til undervisning i praksis. Bogen inspirerer læseren til refleksion og videreudvikling af egen praksis gennem emner som:Hvorfor undervise i naturfag?Læringsteori og evaluering.Undersøgelsesbaseret undervisning og it.Sprog og kommunikation i undervisningen.Bogen er et bind i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Bøgerne går praktisk til værks og er baseret på den nyeste forskning inden for området. Lars Brian Krogh er lektor, ph.d. i naturfagsdidaktik og ansat ved læreruddannelsen på VIA University College i Aarhus. Hanne Møller Andersen er lektor, ph.d. i natur­fagsdidaktik og ansat ved Aalborg Katedralskole.

  • Save 20%
    by Vitha Weitemeyer
    £18.49 - 31.49

    Nogle kvinder finder deres eksistensberettigelse i relationen til en mand, selvom parforholdet er problemfyldt og ødelæggende. Hvorfor er det så svært at give slip? Bogen beskriver samspillet i et usundt afhængighedsforhold – og giver dig redskaberne til at give slip på den tvangsmæssige afhængighed og skabe en ny virkelighed, hvor du ved, at du fortjener kærlighed, som den du er. Når vi møder et menneske, som vi forelsker os i, drømmer vi om alt det gode, vi gerne vil opleve og skabe sammen med den anden. Udfordringerne er vi indstillet på at tage, som de kommer. Men nogle parforhold bliver med tiden lidelsesfyldte. Kvinder, som er besatte af et usundt kærlighedsforhold, har forelsket sig i en drøm om, hvor godt det kunne blive, hvis bare manden ville forandre sig. De er optaget af at få betydning for deres partner ved at få ham til at ændre sig for deres skyld. Men drømmen udvikler sig til et mareridt af ydmygelse og fornedrelse.Kvinder, der lever i kaotiske, lidelsesfyldte parforhold, tilsidesætter deres egne behov for at få partnerens anerkendelse. Det karakteristiske ved forholdene er, at den ene part har en adfærd, der skaber distance, og den anden lider under det og kæmper desperat for at overvinde afstanden. De bruger en meget stor del af deres energi på at spekulere på, hvad de mon kan gøre for at få partneren til at ændre sin adfærd, eller hvad der mon er galt med dem, siden han ikke ændrer sig af sig selv for deres skyld. Bogen er skrevet som en håndbog med konkrete redskaber til de kvinder, der er besatte af kærlighed, men kan også bruges af terapeuter, der vil vide mere om emnet og have arbejdsmetoder til egen praksis. Forfatterens psykoterapeutiske metode bygger blandt andet på Imago-relationsteori og flere hundrede terapiforløb med klienter, der igen og igen oplever, at passionerede parforhold udvikler sig til rene mareridt af gensidig nedbrydende adfærd. Vitha Weitemeyer er cand.psych.aut. med egen praksis. Hun har beskæftiget sig professionelt med kvinder, der er besatte af kærlighed, siden 2003 og holder også foredrag om emnet.

  • Save 20%
    by Ivar Bråten
    £15.99

    Børn lærer af andre børn og voksne. Interessen for, hvordan samarbejde i sociale sammenhænge bidrager til barnets indlæring og udvikling, er voksende.Den mest indflydelsesrige forsker på området har utvivlsomt været Lev Vygotsky (1896-1934), som virkede i det tidligere Sovjetunionen.Interessen for Vygotsky har været stigende, og specielt hans teori om sammenhængen mellem tænkning og sprog samt begrebet 'zonen for den nærmeste udvikling' har spillet en betydelig rolle i den danske pædagogiske og psykologiske debat.Denne bog viser, at hans bidrag til forskningen fortsat er højst aktuelle.

  • Save 22%
    - håndbog for kommunikationsmedarbejdere
    by Mette Minor Andersen & Regine Wowk Andersen
    £13.99

    Man kan ikke uddanne sig i pressearbejde – det er learning by doing! Men nu har to erfarne kommunikatører skrevet den bog, de gerne selv ville have haft, da de stod i deres første job. Faktisk kan den være god at have i baghånden for alle, der laver pressearbejde. Har du kontakt til pressen på din arbejdsplads, selvom det ikke er dit primære arbejdsområde? I denne bog får du gode råd til at udføre pressearbejde – så journalisten lytter, og chefen smiler. Bogen forklarer bl.a., hvorfor det kan være svært at få en journalist til at skrive om lige netop din gode historie. Og hvordan du forklarer chefen, at I ikke kan komme i Aftenshowet. Enhver kommunikationsmedarbejder, der har prøvet at lave pressearbejde, ved, at det kan være svært at sparken døren ind til redaktionerne. Og at det vrimler med famlende pressemedarbejdere samt irrelevante og dårligt formulerede pressemeddelelser kan de fleste journalister skrive under på. Bogen er skrevet til den medarbejder, som ikke har pressearbejde som sit primære arbejde, men fra tid til anden skal løse presseopgaver. Den kan læses fra ende til anden som en introduktion til disciplinen pressearbejde eller som en opslagsbog, du griber fat i, når du står over for en konkret opgave med at synliggøre et budskab i medierne. Regine Wowk Andersen har været medlemssekretær i Folketinget, presse- og kommunikationsmedarbejder i H:S (i dag Region Hovedstaden) og karriererådgiver i Dansk Magisterforening. Siden 2005 har hun haft egen virksomhed – Wowk – PR og kommunikation. Mette Minor Andersen har arbejdet som ekstern lektor på Københavns Universitet, været kommunikationsmedarbejder og redaktør i H:S (i dag Region Hovedstaden), kommunikationskonsulent i innovationsfabrikken IPU og som selvstændig i Kommunikations-Teamet. Hun er i dag kommunikationsmedarbejder i DTU Fødevareinstituttet og i innovationsplatformen InSPIReFood.

  • Save 20%
    by Pernille Garde Abildgaard
    £21.49 - 36.99

    Medarbejderne i den danske virksomhed IIH Nordic har i over to år kun arbejdet 4 dage om ugen, og resultaterne er banebrydende: Stort set alt stress blandt de 49 medarbejdere er elimineret, om­sætningen er fordoblet, sygefraværet er ikke eksisterende og både i 2017 og 2018 er IIH Nordic ble­vet kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads ligesom virksomheden og dets direktør Henrik Stenmann har vundet en favnfuld priser for både sit arbejdsmiljø og sine produkter. Manden der knuste kalenderen for at gøre sin medarbejdere lykkelige viser gennem data, indsigter og cases fra de seneste to år i IIH Nordic, hvordan du og din virksomhed også kan implementere 4-dages arbejdsugen med succes og øget omsætning til følge. Det handler nemlig ikke om, hvor mange timer, vi arbejder, men om, hvordan vi bruger arbejdstiden. Bogen indeholder også en en række enkle råd og værktøjer, som du kan bruge i dit eget arbejdsliv – og præsentere for din chef. Journalist Pernille Garde Abildgaard har skrevet bogen på baggrund af interviews med bl.a. Henrik Stenmann og hans medarbejdere samt med danske og internationale eksperter. Hun dokumenterer både fordele og ulemper ved en 4-dages arbejdsuge. Pernille Garde Abildgaard er er specialist i personlig og kollektiv effektivitet, således at arbejdstimer udnyttes ideelt, og hjernen præsterer sit optimale. Det giver nemlig ekstra frihed, arbejdsglæde og livskvalitet. Pernille Garde Abildgaard er også succesfuld pr- og kommunikationsrådgiver for en række virksomheder og har mere end 10 års ledelseserfaring fra både private og offentlige organisationer. Hun har tidligere udgivet bogen Fokus giver frihed – gode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser (Frydenlund, 2018).

  • by Helle Rørbech, Ellen Krogh, Tina Høegh & et al.
    £41.49

    Dansk er det centrale fag i danske skoler og på ungdomsuddannelserne. Siden 1900-tallet har det også haft status som dannelsesfag i grundskolen og gymnasiet. Og selv om dannelsesbegrebet skifter betydning, yder faget dansk forsat et vigtigt bidrag til elevernes dannelsesprojekt – også i det 21. århundrede. Fagdidaktik i dansk indbyder til en nytænkning af faget – men med respekt for traditionerne. Forfatterne viser, hvordan fagets didaktiske rationale på én gang kan fornys og fastholdes. De tager udgangspunkt i en række cases og bringer dermed læseren tæt på konkret praksis, ligesom casene fungerer som en prisme for afsøgning af overordnede fagdidaktiske perspektiver. Kapitlerne handler om: litteratur og kulturskriftlighed og skrivedidaktikmundtlighed og mundtlige tekstermedier, tekst og tegn.Bogen udkommer i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Forfatterne er Ellen Krogh, Nikolaj Elf og Tina Høegh, alle ansat på SDU, samt Helle Rørbech, ansat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU.

  • Save 20%
    - – forstå og håndter følelserne i fællesskab
    by Maria Dressler & Camilla Obel
    £15.99

    Hvordan kan barnet rumme sig selv, sin vrede og de andre? En håndbog til den lærer, pædagog eller AKT-vejleder, der vil arbejde med børn og deres stærke følelser.En helt almindelig dag i skolen eller børnehaven er fyldt med følelser. Børnene er glade, kede af det, frustrerede, bekymrede eller bange. De reagerer på vennernes opførsel, og de reagerer på de voksnes – forældre, lærere og pædagoger – sindsstemninger. Følelserne er afgørende for vores velbefindede, trivsel og læring.Derfor burde vi voksne have massivt fokus på, hvordan både vi og børnene forstår og håndterer de mange følelser. Men den tid er der ikke, hverken i skolen eller børnehaven.Bogen er en håndbog til lærere og pædagoger, der vil forstå og arbejde med de vrede og udadreagerende børn. Det er også en bog om alle de andre børn, der også bliver vrede – men som bare ikke viser det ved at være vilde og voldsomme.Den præsenterer både en teoretisk og en metodisk tilgang til vrede samt andre vanskeligt håndterbare følelsesmæssige udtryk og reaktioner. Den indeholder en lang række øvelser og praktiske anvisninger, som pædagoger og lærere kan anvende direkte i deres arbejde med børnehavens store børn og eleverne i indskolingen.Det handler om at møde børnene, forstå dem og lære dem at forstå sig selv, inden det ender i skole-hjem-samtaler, psykologtimer, specialundervisning eller i værste fald mistrivsel og vold.

  • Save 22%
    - – en konkret proces til forbedring af klassens læringsfællesskab
    by Heidi Honig Spring
    £13.99

    En praktisk guide til alle, der vil mobning, uro og mistrivsel i klassen til livs. Bogen beskriver en procesaften, der invol­verer både lærere, pædagoger, forældre og elever.Bogen viser, hvordan de voksne i og omkring klassen – i samarbejde med elever og forældre – kan skabe positive forandringer og sammen opbygge et inkluderende læringsfællesskab, der samtidig styrker klassens trivsel.Omdrejningspunktet er procesaftenen ’På vej til drømmeklassen’. Den understøttes af fyldige beskrivelser af de pædagogiske og praktiske forberedelser før samt opfølgning og implementering efter denne aften.Bogen henvender sig direkte til lærere og pædagoger på mellemtrinnet og i udskolingen, og den indeholder kopiark og øvelser – lige til at tage med ud i klassen. Bogens PowerPoint-slides og kopi­ark kan også downloades gratis her på siden.

  • Save 17%
    by Jacob de Lichtenberg
    £12.49

    Bogen giver gode råd og vejledning om, hvordan vi kan kontrollere vores kropssprog, og hvad vores krop skal sige, for at vi skaber tillid til andre og ikke virker nervøse i jobsamtalen eller til eksamenen.De fleste af os er nervøse, når vi skal til jobsamtale eller eksamen, hvis vi skal holde et mundtligt oplæg for andre – eller blot gøre et godt førstehåndsindtryk. Det kan ikke bare høres på stemmen, det kan også ses på kroppen. Vores kropssprog afslører os og fortæller, om vi er nervøse og bange eller rolige og selvsikre. Selvom vi ikke altid er bevidste om det, så opfatter vi andres kropssprog og medtager det i den samlede bedømmelse af personen.Ud fra psykologisk forskning gennemgår forfatteren kropssprogets betydning, hvordan du bliver opfattet af andre, og hvilke førstehåndsindtryk du kan udsende. Du får gode råd om, hvordan du kan udstråle mere værdi og blive mere konsistent i dit kropssprog og din væremåde. Væremåder, som ikke kun hjælper dig til jobsamtalen og eksamen – men også til møder, præsentationer, dating, networking, forhandling og alle de steder, hvor der er ansigt til ansigt-kommunikation mellem mennesker.

  • Save 20%
    - – om kollektivets bevidste og ubevidste dynamikker
    by Bent Aage Jørgensen & Åse Høgsbro Lading
    £18.49

    Nye grupperelationer har taget over, hjulpet godt på vej af globaliseringen og den teknologiske udvikling. Hvordan kan vi håndtere nærhed og distance, jeg-følelse og vi-følelse i alle de grupper, vi indgår i til daglig?Mennesket er i dag – med den stigende grad af individualisering – sat fri af tidligere tiders geografiske og familiemæssige bindinger.Forfatterne ser på den dynamik, der opstår i og mellem grupper ud fra psykodynamiske, socialkonstruktionistiske og kommunikationsteoretiske vinkler.Gruppen er en nødvendighed for vores overlevelse og for vores sociale velbefindende – men ind imellem er det også svært at indgå i en gruppe. Denne dobbelthed er bogens og mange gruppeteoretikeres udgangspunkt.Bogen betragter bl.a. emnerne: Gruppeterapi, personlig udvikling, refleksionsgruppen, team og teamledelse, kollektiv tænkning i organisatoriske grupper, den vanskelige gruppe, fra kollega til leder, familien som gruppe, venskabsgrupper, folkeskoleklassen som gruppe og politiske grupperinger.Bidragyderne er: Åse Høgsbro Lading, Bent Aage Jørgensen, Steen Visholm, Christian Jacobsen, Poula Jakobsen, Ole Thofte, Karin Borg, Klaus Stagis, Ulla Charlotte Beck, Karin Assendrup, Jan Jensen, Jens Karstoft, Kristoffer Lande Andersen, Cecilie Bindslev Jørgensen og Kjeld Sten Iversen.

  • Save 22%
    - Socialpsykologiske essays
    by Rolf Kuschel, Faezeh Zand & Jan Øberg
    £13.99

    Den 11. september 2001 er et eksempel på en dag, som satte fokus på det onde. Først fløj ét fly ind i The World Trade Center, så et andet. Med rædsel så store dele af verdens befolkning bygningens to tårne styrte sammen.Hvad er ondskab og hvad får mennesker til at udføre grusomme handlinger? Man har troet, at det kun var mennesker med psykiske eller neurologiske afvigelser, der stod bag ondskaben. Efterhånden træder der et mere skræmmende billede frem. Chokerende er det, at torturbødlen, terroristen, videnskabsmanden, og soldaten, der piner og ydmyger deres ofre, kan være en person, som er lig vores nabo eller bekendte. Blot har de været udsat for systematiske, psykologiske påvirknings­strategier, der fremmer ondskaben. I bogen diskuteres nogle af disse strategier. Ondskab er næppe kun et individualpsykologisk fænomen? Den udøvende er i de fleste tilfælde kun det yderste led i et enestående komplekst system, der fremmer ondskab. Vedkommende er i en vis forstand bare den, der udfører det beskidte arbejde, som andre enheder og individer i systemet har planlagt. Ydmygelserne af fangerne i Abu Ghraib fængslet i Irak har vakt stor opstandelse. Men mishandlingerne burde ikke komme som en overraskelse, for der går en direkte linje fra 'hjernevask' under Koreakrigen, over Kubarks (CIAs) forhørs­manualer og til hvad der sker i Irak. Man hører oftest kun om antallet af ofre, men meget lidt om de overlevende og deres familiers langvarige lidelser. Man ­hører heller ikke så meget om de alvorlige belastninger, som professionelle behandlere af traumatiserede mennesker udsættes for. Gennem konkrete fortællinger fra mennesker, som på deres egen krop har oplevet ondskaben, diskuteres ­i bogen også de dybe ar, handlingerne efterlader.

  • - OCD-guide til børn, teenagere og deres forældre
    by Jens Henrik Thomsen
    £17.49

    I bogen møder vi tre børn med OCD og får konkrete eksempler på, hvordan de arbejder med deres vanskeligheder. Viktor kan ikke røre ved dørhåndtag. Marius tror, at nogen vil dø, hvis han ikke udfører en række bestemte ritualer. Og Julie får kvalme, hvis hun ikke bruger venstre og højre hånd lige meget, f.eks. når hun spiser.Viktor, Marius og Julie har OCD – tvangstanker og -handlinger. De kan ikke lade være med at gøre det, de gør. Og mange andre børn og teenagere har det på samme måde. Måske føler de, det er pinligt, de tør ikke fortælle andre om det, og de ved faktisk ikke helt, hvad der er på færde. Det er børn som disse, forfatteren møder i sin klinik, og som han har skevet denne bog til.

  • Save 20%
    - – hjerneskade fra tre perspektiver
    by Chalotte Glintborg, Elsebeth Fønsbo & Simon Fønsbo
    £15.99

    Hvordan oplever personer, der er ramt af en hjerneskade, og deres pårørende de professionelles indsatser?Reklamebureaudirektøren Simon Fønsbo, der forulykkede på ski og fik en skade på hjernen i 2012, giver sammen med sin ægtefælle, Elsebeth, et indtryk af de mange udfordringer og dilemmaer, som fulgte.Gennem parrets dagbogsoptegnelser bidrager bogen ikke bare med ét, men to, indefra-perspektiver, fra den januardag blodproppen ændrede deres begges liv og fem turbulente år frem. De samme begivenheder kan opleves vidt forskelligt af den ramte og den pårørende. Derfor suppleres de tos personlige refleksioner af et udefra-perspektiv, hvor Chalotte Glintborg, der forsker i hjerneskaderehabilitering, fokuserer på en række generelle temaer med afsæt i både den ramtes og den pårørendes håndtering af krise, sorg og nye livsvilkår.Håbet er, at bogen vil skabe genkendelighed og inspiration i familier, der er ramt af en lignende hjerneskade, samt give sundhedsprofessionelle nye indsigter i den daglige rehabiliteringsindsats.

  • Save 22%
    by Klaus Kornø Rasmussen
    £20.99

    En bog til alle, der ønsker en mere afslappet hverdag. Forfatteren præsenterer en lang række afspændingsøvelser, der kan udføres både hjemme eller i kombination med anden træning. Gennem de mange øvelser opnår læseren en øget kropsbevidsthed og forståelse af forbindelsen mellem hoved og krop. Den er derfor et effektivt værktøj til håndtering af stress. Som forfatteren, afspændingspædagog Klaus Kornø Rasmussen, skriver i bogens indledning: »Denne bog kan ikke erstatte en erfaren afspændingspædagogs lyttende hænder og trænede øje, men den kan vise et lille udpluk af øvelser fra afspændingstraditionen, som kan benyttes til at få en mere lyttende og nysgerrig krop. En smidigere krop. En mere sanselig krop, der er økonomisk og handlekraftig. Endda med mindre slitage«. Afspænding handler om kropsligt nærvær, om sundhed og nydelse – og ikke mindst om erkendelse. Bogens kapitler handler om mindfulness, om stress, om forskellige indfaldsvinkler til motion og bevægelse, om sansning, modstand, stræk, styrke, venepumpe og øvelser med partner. Her er øvelser til kroppens forskellige dele samt øvelser til kroppen. Forfatterens udgangspunkt er den grundholdning, at psyke og fysik gensidigt påvirker hinanden. Klaus Kornø Rasmussen er afspændingspædagog, meditationslærer, friluftsvejleder og billedkunstner. Han har arbejdet med stress i mere end tyve år med udgangspunkt i afspænding, mindfulness og friluftsliv.

  • Save 22%
    - i ungdomsuddannelserne
    by Dorte Ågård
    £13.99

    Bogen giver dig teoretisk forståelse og praktisk inspiration, når du skal undervise på gymnasiet, hf, hhx, htx og andre ungdomsuddannelser. Dorte Ågård argumenter i bogen for, at de fleste elever er motiverede for undervisning, men at de har svært ved at navigere i de forventninger, der stilles. Ved at arbejde målrettet med klasseledelse og motivation kan læreren og skolen løse nogle af de problemer, der kan få både elever og lærere til at mistrives i klasselokalet. Bogen diskuterer en række centrale dilemmaer, der knytter sig til undervisning og lærerrollen, bl.a. begreber som autoritet og ansvar for egen læring. Læs om:Hvad er klasseledelse?Hvad er god klasseledelse?Hvorfor er det blevet mere udfordrende at være lærer?Hvordan kan man være en autoritet og samtidig have et godt forhold til sine elever? Forfatterens udgangspunktet er praksisnær klasseledelsesteori og styring-kontakt-modellen, som hun har tilpasset til danske forhold, og som her præsenteres for første gang i Danmark. Dorte Ågård er ph.d. fra Aarhus Universitet og er ansat ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis på Aalborg Universitet.

  • by Morten Blomhøj
    £37.99

    Bogen giver matematiklæreren redskaber til at udvikle sin undervisning og identitet som lærer samt at indgå i øget samarbejde med fagkollegaerne. Den diskuterer matematikfagets udvikling i grundskolen og på ungdomsuddannelserne med udgangspunkt i både undervisningspraksis og den eksisterende forskning. Forfatteren viser, hvordan man kan komme ud af den stampe, som faget af og til er præget af. I stedet for at falde tilbage på 'plejer' giver bogen nye ideer og input til undervisningen. Det handler om at gøre sig de nødvendige didaktiske overvejelser i forhold til samspillet i den enkelte klasse og de enkelte elever og herfra udvikle en ny praksis, der på bedst mulige vis støtter op om og fremmer matematiklæringen. Målet med bogen er at give underviseren mere autonomi og øge mulighederne for forskningsbaseret udvikling af matematik i praksis. Morten Blomhøj er lektor i matematik på Roskilde Universitet (RUC). Han forsker og underviser i blandt andet matematikdidaktik, matematisk modellering og statistik og har skrevet flere bøger og artikler om disse emner.

  • by Rune Christiansen & Heidi Eskelund Knudsen
    £32.99

    Forfatterne giver deres bud på moderne dansk historiedidaktik i denne introduktion til faget historie i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. I bogen nedbryder de to forfattere grænserne mellem historieundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne for at skabe en større sammenhæng i elevernes oplevelse af historie og deres udbytte af faget. Forfatterne giver et historisk indblik i fagets udvikling samt dets aktuelle udfordringer og muligheder. Hertil kommer kapitler med konkrete øvelser til henholdsvis 3.-7. klasse og 8. klasse-3. g. Bogen er del af serien Didaktik, i alt 10 didaktikbøger til lærere i grundskole og på ungdomsuddannelser samt lærerstuderende. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med eksempler og øvelser og er baseret på den nyeste forskning inden for området. Heidi Eskelund er ph.d. i historiedidaktik og underviser ved Aarhus Universitet samt University College Lillebælt. Rune Christiansen er mag.art. i historie og lektor i historiedidaktik ved læreruddannelsen i Aarhus samt censorformand for historiefaget på de danske læreruddannelser.

  • Save 20%
    - Vejen til øget awareness
    by Jesper Peter Rasmussen & Bjarne Busk
    £18.49

    Bogen præsenterer en ny og moderne tilgang til det traditionelle gestaltarbejde. Gestaltterapien opstod i 1940’erne og er i dag udbredt og anerkendt i hele verden.Den tredje generation af gestaltarbejde, der beskrives i bogen, tager udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning og i tilknytnings- og udviklingspsykologi. Terapien har et stærkt fokus på det udviklende i ressourcetænkning, på eksistentielle grundværdier og på den fænomenologiske metode. Ud fra disse fokus- og udgangspunkter skaber den dyb indsigt og bæredygtige forandringer for dem, der arbejder med den. Den moderne gestaltterapi er således en bredt funderet og fleksibel metode, som kan bruges i arbejdet med alt fra personlige udviklingsprocesser og personligt lederskab til stress, depression og traumer.

  • - Børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik
    by Aase Tromborg, Bente Støvring & Helle Kjærgård
    £56.99

    En grundbog der bygger bro mellem moderne hjerneforskning, kognitions- og neuropsykologi og praktisk pædagogik.Fokus er på børns (0-18 år) kognitive funktioner både i det almindelige og det anderledes udviklingsforløb.Institutioner og skoler skal kunne rumme og undervise alle børn. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner får en opdateret viden om børnenes kognitive funktioner og en grundlæggende indsigt i, hvor forskellige forudsætningerne for læring er.Bogen henvender sig til psykologer, lærere, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og studerende på disse uddannelser, samt forældre med interesse for emnet.Forfatterne Helle Kjærgård, Bente Støvring og Aase Tromborg er alle børneneuropsykologer. De har gennem mange år arbejdet med børn og unge, hvis udvikling og læring har udfordret forældre og fagfolk. I denne bog har de beskrevet deres praktiske neuropsykologiske erfaringer og sat dem i en teoretisk sammenhæng.

  • Save 20%
    - – om selektiv mutisme
    by Majbritt Augustinus
    £15.99

    Funktionsforstyrrelsen selektiv mutisme er en form for angst hos børn – de er bange for at tale i andres påhør. Dette er den første bog på dansk om lidelsen.Ikke mange kender til selektiv mutisme i Danmark. Det gælder også fagpersoner. Men for de børn, den rammer, samt deres forældre, er det en belastning, der især påvirker børnenes sociale liv og ikke mindst deres sociale kompetencer.Undersøgelser viser, at 1-3 % af alle børn lider af selektiv mutisme, de vil f.eks. ikke tale i børnehaven, i skolen eller med forældrenes venner og bekendte. Den begynder ofte i 3-årsalderen og ses sjældent efter det 9. år.Bogens første del redegør for den aktuelle viden og har interview med forskere og eksperter på området. Slutteligt omtales behandlingsmulighederne. Anden del består af historier fra familier, der har haft selektiv mutisme tæt inde på livet, og fortæller, hvordan børnene overvandt deres angst.Bogen henvender sig til både fagpersoner samt forældre og pårørende til 'tavse børn'.

  • by John F. Taylor
    £15.99 - 19.99

    Børnenes egen bog om ADHD Flere og flere børn bliver diagnosticeret med ADHD – en diagnose, der giver dem en kaotisk hverdag, og som også påvirker deres familier og omgivelser. Som et ADHD-barn siger: »Det er, som om jeg har 10 tv-kanaler i mit hoved, og jeg ved ikke, hvilken kanal jeg skal se på«. Børnene har større udfordringer end andre ift. at passe ind, få venner, kunne følge med i skolen og meget mere. Et andet barn siger bl.a.: »Jeg kan ikke holde orden på mine ting. Mine opgaver bliver væk, og jeg glemmer ting, som jeg skal gøre«. Ofte ved børn med ADHD godt, at omgivelserne ikke altid kan rumme dem, og de forsøger selv at kontrollere deres lidelse. Men det kan være svært, og det er ikke altid rart at være ’ham med ADHD’: »Jeg kan ikke lide at blive stemplet med ADHD. Nogle mennesker tror, at det betyder, at jeg er mærkelig eller uintelligent«. En overlevelsesguide for børn med ADHD er børnenes egen bog, der hjælper dem med at få mere styr på hverdagen. Bogen er fyldt med gode råd, quizzer (som bare er for sjov – man får heldigvis ikke karakterer for dem), huskelister, strategier og aktiviteter. Alt sammen er det med til at give barnet en større forståelse for diagnosen og effektive måder at håndtere den på. Bogen slutter med en række nyttige oplysninger om bogens opbygning til forældre, lærere og rådgivere, så de kan hjælpe og støtte barnet. John F. Taylor er amerikansk psykolog og ph.d. Han har egen praksis, hvor han arbejder med familier og børn, der lider af ADHD og ADD. Han har skrevet flere bøger om ADHD og ADD, og han er en ofte anvendt taler på konferencer om de to diagnoser. Bogen er oversat fra amerikansk og bearbejdet til danske forhold af Anne Skov Jensen.

  • Save 17%
    - den tabulagte smerte
    by Janiki Lund Jensen
    £12.49

    Ca. 17 % af alle danske kvinder lider af vulvodyni, en smertefuld tilstand i de ydre kønsorganer, der gør det umuligt at have samleje. Alligevel har de færreste hørt om sygdommen, bl.a. på grund af stor usikkerhed blandt læger og det faktum, at sygdommen i høj grad er tabubelagt. Bogen er den første på dansk om emnet.Vulvodyni er en fællesbetegnelse for smertetilstande lokaliseret i slimhinden i kvindens ydre kønsorganer. Vulvodyni-ramte har op til 50 % flere uisolerede smertenerver i skeden end andre kvinder, og der findes to typer: provokeret, hvor man føler smerte ved berøring og uprovokeret, hvor man føler smerte hele tiden. Man kan lide af en blanding af de to. Typisk går en kvinde 5-10 år med sygdommen, inden hun diagnosticeres og begynder behandling.Bogen består af interviews med fagpersoner – bl.a. en læge, en psykolog og en meditationslærer – der fortæller om deres møde med sygdommen og giver deres bud på behandling af både fysiske og psykiske symptomer. Herudover indeholder bogen en række personlige beretninger fra danske kvinder, der har lidt af vulvodyni. Bogen henvender sig til de kvinder, der er ramt af vulvodyni, deres pårørende og behandlere.

  • Save 17%
    - konfliktløsning mellem børn og forældre
    by Marion Thorning
    £12.49

    »Jeg har sagt det 100 gange!« Sådan lyder det fra den trætte forælder, der er kørt fast i konflikter med børnene. Det er almindeligt at sige det samme gang på gang, men når det ikke hjælper, så skal man gøre noget andet. Bogens grundidé er at være anerkendende – som alternativ til skældud og straf. De fleste konflikter kan ende med konstruktive løsninger, når både børn og forældre føler sig forstået og får mulighed for at fortælle, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt, hvordan vi taler sammen i familien. Og det er de voksnes ansvar. Bogen giver mange ideer til nye veje at forholde sig til konflikter på, og den gensidige respekt – som forslagene lægger op til – kan skabe store og positive forandringer i familien. Forfatteren driver selvstændig konsulentvirksomhed med speciale i kollegial supervision, konfliktløsning og mægling.

  • Save 17%
    - Skriveprocessens problemformulering, konklusion og formidling
    by John Henriksen
    £12.49

    At skrive større skriftlige opgaver eller et speciale kan være et langt, sejt træk. Når man skriver speciale eller en skriftlig opgave, er man ofte isoleret i processen og har kun adgang til vejledning i begrænset omfang. Ofte drejer vejledningen sig alene om det indholdsmæssige og ikke om det, som studerende tit har størst problemer med – strukturen i – teksten. Specialer/opgaver kan have forskellig udformning, være kortere eller længere og mere eller mindre videnskabeligt funderede, indeholde mere eller mindre teori, osv. Det kan også hedde et bachelorprojekt, hvis du f.eks. går på pædagog­seminarium. Alligevel indeholder strukturen i en undersøgende tekst, som specialet eller den større opgave er, de samme grundelementer – uanset om du skriver det på et pædagogseminarium eller på statskundskab. Du skal naturligvis aktid tjekke de konkrete krav på netop din uddannelse ved at læse specialevejledningen. Brug ikke din vejleder til spørgsmål om sidetal og litteratur­lister, læs det selv her! I Opgavemanualen vil du kunne finde mange infor­ma­tioner om speciale- og opgaveskrivning. Du kan her læse om den struktur, der er fælles for så godt som alle specialer –eller tilsvarende opgaver. Du kan læse om skrive­processens –problemformulering, konklusion og formidling, men du kan selvsagt ikke læse noget om netop dit speciales/din opgaves væsen, substans eller indhold. Her skal du bruge din faglige vejleder. John Henriksen er forfatter, journalist, kursusleder og underviser i specialeskrivning.

  • Save 30%
    - og andre beretninger fra en grønlandsk bygd
    by Flemming Jensen
    £10.49

    Man sender en dansk mand til Grønland for at tage sig af den kommende slægts udvikling: »En mand, der ikke kan køre hundeslæde – ikke kan fange sæler – aldrig har haft et gevær i hånden.« Alt sammen livsnødvendige egenskaber i bygden. Ja, han kan ikke engang landets sprog!Det kommer der megen – tankevækkende – morskab ud af. Læreren ender med selv at lære noget, da han får … vejledning i sælfangst.Denne nye udgave er forsynet med et nyt slutkapitel om Flemming Jensens gensyn med Grønland, hvor vi også kommer bag kulisserne under optagelsen af Nissebanden i Grønland. Det er ikke kedeligt!

  • by Stine Lukowski & Anja Leavens
    £23.99

    Hvorfor bliver nogle unge mænd fanget ind af rocker­klubber og bander? Sker det altid frivilligt? Hvordan kan de komme ud af miljøet igen? Bogen sætter fokus på, hvorfor nogle mænd tiltrækkes af det hypermaskuline og voldsparate miljø. Bogens udgangspunkt er et psykologisk og socialfagligt blik på miljøerne og beskriver med det udgangspunkt menneskene i dem. Forfatterne kobler litteratur og forskning med praktisk erfaring, og de giver et indblik i et miljø, som mange har en misforstået opfattelse af. Bag glamouren, de store biler og det hårde udtryk gemmer der sig drenge og unge mænd, der ofte har haft svære opvækstvilkår, har fået ar på sjælen og ganske lidt håb for fremtiden. Du finder kapitler om indgangen til miljøet, medlem­mernes opvækstvilkår, personlighed og evt. personlighedsforstyrrelser, livet i bander og klubber, fængs­ling og exitforløb. Den kommer således hele vejen rundt og gør undervejs op med myter og forestillinger. Bogen henvender sig til fagpersoner, pårørende og alle andre, der ønsker større indsigt i rocker- og bandemiljøet. Begge forfattere har mange års erfaring med arbejdet med exitprogrammer for og samtaleforløb med rockere- og bandemedlemmer.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.