Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Bogen her er en guide til pårørende, der aktivt deltager i omsorgen for langvarigt syge, kronisk syge eller handicappede familiemedlemmer eller nære venner – en gruppe, forfatteren med et nyt ord kalder omsorgspårørende. Manualen indeholder overvejelser, opmærksomhedspunkter og gode råd om:at indstille sig på en diagnose, at tilrette sit hjemmeliv, kommunikation med familie, sundhedsvæsen og kommune vigtigheden af god egenomsorg,overvejelser om flytning til døgnpleje ogpårørendes rolle omkring døende.Undervejs deler forfatteren konkrete eksempler og erfaringer fra sit eget liv som omsorgspårørende og fra de mange andre pårørende, hun har mødt gennem årene. På sin vis kan overlevelsesmanualen sammenlignes med en selvhjælpsgruppe på papir. Her handler det ikke om at blive dygtigere til at hjælpe andre, men om at hjælpe hinanden til bedre at kunne rumme og mestre de nye livsvilkår som omsorgspårørende.Marie Lenstrup har arbejdet med formidling hele sit liv, som underviser, oversætter, marketingchef, konsulent m.m. Hendes interesse for pårørenderollen blev vakt i løbet af de 12 år, hvor hun tog sig af sin syge mand. Hun er medstifter af og mangeårig formand for foreningen ’Pårørende i Danmark’, som er en interesseorganisation for pårørende på tværs af diagnoser. Ved siden af det politiske arbejde for at forbedre pårørendes vilkår har hun holdt utallige foredrag om egenomsorg for pårørende.
Jim Lyngvild er drevet af sin kærlighed til fortiden, til naturen og til den nordiske mytologi. I bogen her tager han os med på besøg i Udgård, Midgård og Asgård, og gennem eddaernes personbeskrivelser og sin viden om vikingetidens tekstiler og mode giver han et overraskende og fantasifuldt bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt.De smukke fotografier af den nordiske gudeverden illustrerer sagnene om verdens tilblivelse, Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene, Odins rejser, Ragnarok og mange flere. Teksten er Vilhelm Grønbechs genfortælling af eddaer og skjaldeviser, en tekst der stadig står levende og medrivende her 100 år efter sin tilblivelse. Herefter bliver en række af guderne præsenteret med deres familierelationer, særlige egenskaber og kendetegn og selvfølgelig Lyngvilds portrætter.Nordens guder er for alle, der ligesom Jim Lyngvild selv holder af de gamle fortællinger, og ikke mindst er det en bog for alle dem, der holder af Lyngvilds vilde og overdådige dragter og fotografier.
Bogen her er en letlæst guide til, hvordan man øger sine elevers motivation. Den er skrevet af Dorte Ågård, en af Danmarks førende forsker inden for feltet.Bogen præsenterer relevant teori om motivation fra international forskning, som hidtil ikke har været brugt i Danmark. Med afsæt i denne forskning giver bogen med inspiration og praktiske anbefalinger et bud på, hvordan man som lærer også får anvendt teorien i praksis. Forfatterens overordnede pointe er, at elevers motivation er et resultat af deres skoleerfaringer og oplevelse af læreren. Derfor har man som lærer stor indflydelse på, hvordan eleverne vælger at engagere sig i skolearbejdet.Bogen henvender sig til undervisere, der gerne vil blive klogere på:Hvad er det, der sætter elever i gang med og i stand til at arbejde engageret i skolen?Hvordan påvirkes elevers motivation af mødet med skolen?Hvad kan virke negativt på motivationen?Hvilken rolle spiller lærerne ift. elevernes motivation?Hvad kan læreren i praksis gøre for at styrke elevernes arbejdsglæde?Bogen udkommer i serien Didaktik til lærere i grundskole og på ungdomsuddannelser samt lærerstuderende. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med eksempler og øvelser og er baseret på den nyeste forskning inden for området.Dorte Ågård er ph.d. fra Aarhus Universitet og er ansat ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis på Aalborg Universitet.
Arbejdet forstået baglæns rummer en lang række fortællinger om en generations omtumlede vej gennem 40 års arbejdsliv. Bogen er et indspark i debatterne om tidlig tilbagetrækning, om seniorers plads på arbejdsmarkedet og om, hvad der gør et godt arbejdsliv. Bogens tre forfattere undersøger, hvad vi kan lære om arbejdsmarkedet i Danmark, hvis man spørger dem, der har brugt størstedelen af deres liv netop dér. De kalder deres metode ’fortidsværksteder’: daglange workshops med deltagere, der har delt erfaringer og historier fra deres arbejdsliv, både godt og ondt, i generelle træk og finurlige detaljer. Deltagerne har desuden diskuteret overgangen til pensionisttilværelsen og hvilken betydning, deres arbejde har haft både før og efter pensionering. Det er på mange måder en historisk privilegeret generation, der fra sin position som seniorer kan se tilbage på en helt særlig samfundsudvikling, som inden for få år bød på kvinde- og ungdomsoprør, økonomiske opsving og kriser, en frembrusende global kapitalisme samt en massiv teknologiudvikling, alt sammen noget som var med til at forandre samfundet radikalt. De 128 mennesker, der har deltaget i fortidsværkstederne, repræsenterer 12 forskellige faggrupper, og deres arbejdsliv har strakt sig over fire årtier. Dermed indeholder bogen et væld af levet erfaring fra et bredt udsnit af befolkningen.
Bogen her handler om indre sansning og egen impuls til bevægelse som grundsten for glæden ved bevægelse. Den sætter fokus på en systematisering af de grundlæggende principper bag psykomotoriske grundøvelser – heri afsættet i den motoriske udvikling. Har man denne forståelse, kan øvelserne justeres på mange måder, sådan at det dynamiske, kreative og undersøgende element kan få sin plads inden for grundøvelsernes noget faste ramme. Forfatteren beskriver både teoretiske og metodiske perspektiver på grundøvelser. Der indgår løbende didaktiske overvejelser, og bogen kan derfor fungere som en grundbog indenfor psykomotorikken og kan læses på den måde, men kan også anvendes som opslagsbog, da der er grundige øvelsesbeskrivelser med fotos. Der er derfor rig mulighed for at sammensætte øvelsesprogrammer.Første del fokuserer på psykomotorikkens historiske rødder og metodiske grundlag. Anden del fokuserer på teoretiske perspektiver og på nyere forskning, der knytter an til det psykomotoriske arbejde. Tredje del består af 15 grundlæggende psykomotoriske grundøvelser.
Det almene gymnasiums grundlæggende værdi er og har altid været almendannelse. Begrebet har modstået samfundsomvæltninger fra bondesamfund til industrisamfund, fra videns- og velfærdssamfund til global konkurrencestat og kan stadig tale til os. Almendannelse har en betydning, fordi den står for, at noget er mere værdifuldt at beskæftige sig med end andet. At værdier som ytringsfrihed, åndsfrihed, retfærdighed, værdighed, demokrati er værd at kæmpe for, og at fordybelse fremfor overfladiskhed, grundighed fremfor sløsethed, viden frem for uvidenhed og dygtighed fremfor uduelighed betyder noget. Men almendannelsen er under pres. Nedskæringer, taxametersystemer og ønsker om konkrete læringsmål fremmer ikke dannelsen af Danmarks ungdom. Almendannelse kan netop ikke måles og vejes, og den kan kun gribe eleverne, hvis de selv ønsker at lære og udvide deres horisont gennem fagligheden. Det almene gymnasium optager i dag også unge, som egentlig ikke orker uddannelsen eller ønsker den af de forkerte grunde.Det er forfatternes erfaring, at netop den almendannelse, som er grundstenen i det almene gymnasium, kan give unge et fundament og et ståsted, som kan hjælpe dem i deres søgen efter mening og retning i en ellers turbulent og modsætningsfuld tid og kan hjælpe dem til at løse fremtidens store udfordring som energi, klima, teknologi med mere.Begge forfattere er lektorer på stx, hvor de har en lang karriere som undervisere bag sig, ligesom de også begge har varetaget flere tillidshverv. Arbejdet har givet dem begge et indgående kendskab til de problematikker, der knytter sig til kerneydelserne og til de unge, der vælger uddannelsen i dag.
En håndbog til alle, der skriver professionelle tekster på jobbet, det være sig referater, e-mail, rapporter, pressemeddelelser og breve. Her er også gode råd at hente om at skrive ansøgninger. En grundig bog, der er let at gå til, og som giver et hurtigt overblik. Den er fuld af gode råd om, hvordan man skriver enkelt og klart, undgår misforståelser, tager hensyn til sin modtager, bliver opfattet og set af sin modtager, som man ønsker det osv. Bogen indeholder bl.a.: Tag hensyn til din modtager – 10 gode råd Vis at din tekst er personlig Få din tekst til at hænge sammen Skriftlig argumentation Sådan sætter du tegn Skriv uden fejl Ad eller af? Sin eller hendes? Nogen eller nogle? R-problemer ved udsagnsord Sådan bruger du korrekturtegn Layout Engelske ord i dansk Skriver man bolle-å eller aa i egennavne? Begge forfattere er cand.mag. og arbejder som sprogkonsulenter i Sprogkontoret.
Da Hannah Arendt døde i 1975, var hun først og fremmest kendt for sin bog om Adolf Eichmann-retssagen og for det kontroversielle udtryk 'ondskabens banalitet'. Siden hendes død og især inden for det seneste årti er interessen for hendes politiske tækning dog nærmest eksploderet.På trods af at den tysk-amerikanske filosof behandlede det 20. århundredes udfordringer og rædslerne før, under og efter 2. Verdenskrig, er hendes tanker stadig lige så relevante i dag, når vi ønsker at beskæftige os med de nationale såvel som globale politiske udfordringer. Dette gælder blandt andet statsløshed og flygtninges ret til rettigheder, racisme og segregering, politiske løgne og virkelighedsforvrængning samt personligt og politisk ansvar. Hvert af disse emner beskæftigede Hannah Arendt sig indædt med, og de skaber stadig store politiske problemer i dag. Hvis vi ønsker at være med til at løse dem, så tilbyder Arendt os et sted at begynde.Hannah Arendt (1906-1975) var en af det 20. århundredes vigtigste politiske filosoffer, født ind i en tysk-jødisk sekulær familie. I 1933 blev hun anholdt og afhørt i otte dage for at forske i antisemitisk propaganda, hvorefter hun besluttede at flygte fra Tyskland. Hun ankom til New York i 1941, og hun boede og arbejdede i USA resten af sit liv. Efter 2. Verdenskrig blev hun især kendt for sit værk om totalitarismens oprindelse.Richard J. Bernstein (1932-) er en amerikansk filosof og underviser på The New School for Social Research i New York. Han er især kendt for at arbejde i krydsfeltet mellem forskellige filosofiske traditioner, og han har desuden gennem sit liv og sin karriere beskæftiget sig direkte med konkrete sociale og politiske tiltag.
Historisk materialisme – en videnskabelig historieteori på materialistisk grund – har i perioder spillet en afgørende rolle for den historieforståelse, der ikke kun sætter det som sin opgave at forklare historiens delelementer, men også leder efter forklaringer på dens sammenhænge, konflikter og drivkræfter. Centralt i denne historieteori står mennesket som et samfundsskabt og samfundsforandrende subjekt, der ikke kun er historiens skaber, men også dens formidler og fortolker. Præget af oplevelser under skiftende forhold forandres også menneskenes egne opfattelser af sig selv og den verden, de bebor.Hvis det er tilfældet, kan vi så tro på fortidens opfattelser? Og vores egne? Gennem disse spørgsmål har teorien givet næring til postmodernismen, der i dag er med til at relativisere samfundsdebattens forhold ikke kun til fortidens problemer, men også til nutidens.I Historisk materialisme argumenterer cand.mag. i historie Reinout Bosch for, at vi – stillet over for denne udfordring – må lade nutidens problemer være vejledende for, hvilke spørgsmål vi stiller til fortiden. Han argumenterer for, at spørgsmål rejst i fortiden, nutiden og fremtiden må grunde i en sammenhængende teori, hvis de skal overskride vores personlige oplevelser. Det er nemlig centralt, at vi mennesker kender vores egen historie i sin helhed, hvis vi vil forandre vores nutid og fremtid. Skal vi forstå fortiden – og lære af den – behøver vi samtidig en metode, der formår at kunne konceptualisere historien.
Der klages ofte over, hvor svært det er at forbinde teori med praksis i matematikundervisningen. Praktikerne finder sjældent nytte i, hvad de opfatter som højtflyvende og terminologitunge teoretiske begrebsapparater, mens nogle forskere finder, at undervisningens praksis er impressionistisk, jordstrygende og mangler teoretisk fundering.Det behøver heldigvis ikke være så vanskeligt. I bogens syv kapitler bliver det tydeliggjort, hvordan en god teoretisk konstruktion er noget af det mest praktiske, hvis det gribes rigtigt an. Matematikvejledning i gymnasiet viser, hvordan forskellige begrebsapparater fra forskningen i matematikkens didaktik kan bruges som konkrete hjælpemidler i afdækningen og afhjælpningen af gymnasieelevers læringsvanskeligheder i matematik. Bogens indledning rummer tillige korte introduktioner til fem vigtige teoretiske konstruktioner anvendt i de syv kapitler.Bogen er det tredje bind i serien, der formidler indsigter og resultater fra matematikvejlederuddannelsen. Første bind Fra snublesten til byggesten udkom i 2016, og andet bind Læringsvanskeligheder i matematik udkom i 2017.Mogens Niss er cand.scient., professor emeritus og dr.h.c. ved Roskilde Universitet. Uffe Thomas Jankvist er cand.scient. ph.d. og professor ved DPU, Aarhus Universitet. Sammen leder de videreuddannelsen til matematikvejleder.
Perfektionistiske børn og unge stiller alt for store krav til dem selv, hvilket kan få negative konsekvenser – de bliver angste, handlingslammede og triste for at opnå det polerede udseende og de perfekte resultater, som ifølge perfektionismen er vejen til det gode liv. Når det aldrig er godt nok fortæller om Fie, Emma og Nikolajs kamp med den handlingslammende perfektionisme og viser, hvor løgnagtig dens påstand er. Gennem udvalgte teknikker fra kognitiv adfærdsterapi tilbyder psykolog Jens Henrik Thomsen børnene værktøjer til at komme ud af dens ødelæggende greb.Bogen viser også, at mange børn har det på denne måde, hvilket kan være befriende og begyndelsen til at komme ud af det. Den kan læses af børn og unge mellem 7 og 14 år, men den er bedst at læse med en voksen. Indledningen fungerer derfor som en introduktion til forældre, pædagoger og lærere.
Maleren Laurits Tuxens liv var rigt på kunst, rejser og arbejde – men også på kærlighed. Vi kender ham fra hans storslåede malerier af Europas kongelige, men hans privatliv gemmer på en lige så spændende og ikke mindst rørende fortælling om forlovelsen og ægteskabet med Ursule de Baisieux, datter af en våbenhandler fra Bruxelles’ bedre borgerskab. Hun støttede aktivt og kærligt sin mands karriere, men døde, netop som de skulle høste lønnen af hans arbejdsindsats.Parrets mangeårige korrespondance giver et indblik i deres inderste følelser, deres håb for fremtiden og ikke mindst deres ønske om at bryde med nogle af samtidens opfattelser af det gode ægteskab. Brevene åbner op for nye perspektiver på parret og er med til at skabe et mangefacetteret og hidtil ukendt billede af Laurits og Ursule som personer, han som kunstner, hun som en ikke helt traditionel kunstnerhustru.Brevene er samlet og kommenteret af Marianne Abrahamsen, oldebarn af Laurits Tuxen. Hun sætter korrespondancen ind i en historisk ramme og giver dermed et sjældent indblik i tiden omkring år 1900, de store danske kunstnere fra den tid samt ikke mindst et ungt ægtepar, der på hver deres måde forsøgte at bryde med tidens normer. Tuxens breve er en bog for alle med interesse i dansk kunst og i Europas historie i 1800- og 1900-tallet.
It får en større og større betydning i uddannelsessystemet, og derfor er der i de seneste år kommet et voksende fokus på didaktik. It-didaktisk design er dermed blevet et centralt begreb.Denne bog tager udgangspunkt i den digitale teknologi og beskæftiger sig med de forskellige it- og medieretninger, som har præget udviklingen. Forfatterne indkredser it-didaktisk design og præsenterer LEDD-modellen, der lægger op til iterative undervisnings- og læreprocesser og hvor grundideen er, at både lærere og elever er didaktiske designere.Den didaktiske model giver eleverne større indflydelse på deres arbejde i skolen og på design af deres læreprocesser – også ud fra dannelsesperspektivets fokus på teknologiforståelse. Dannelsesbegrebet omfatter således både det at agere i et demokratisk samfund og at fungere livsdueligt i uddannelsessystemet og i arbejdslivet. Modellen anvendes i nogle udvalgte cases og i forhold til at udvælge læringsressourcer og digital teknologi.Karin Tweddell Levinsen er ph.d. og lektor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet i København. Birgitte Holm Sørensen er ph.d. og professor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet i København og ved Institut for Læring, Grønlands Universitet.
Bogen kvalificerer arbejdet med bæredygtighed i daginstitutioner, i skoler og på højskoler. Det handler bl.a. om handlekompetence, social læring, forandring, systemtænkning og forholdet mellem det lokale og det globale. Bogen giver en bred introduktion til feltet i et historisk, samtidigt og fremadrettet perspektiv for at bringe forskningen i bæredygtighed og pædagogik i tættere dialog med praktikerne. Her er også kapitler med konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed i hhv. daginstitutioner, grundskoler og højskoler.Bæredygtighedens pædagogik henvender sig især til undervisere og studerende på videregående uddannelser inden for det pædagogiske område, pædagog- og læreruddannelserne i særdeleshed. Bogen kan også bruges mere bredt af praktikere, som arbejder med pædagogik og bæredygtighed, og indgå i efteruddannelsesforløb for en lang række professioner samt på højskoleniveau.Bogen er udsprunget af et forskningsmiljø på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, som har fokus på samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i uddannelse, pædagogik og bæredygtighed.
Vejledning er kommet i fokus i alle aspekter af karriere- og uddannelsesvalg, og pædagogiske forskere taler ligefrem om en vejledningsekspansion. Denne nye og opdaterede udgave af Vejledningsdidaktik gør det nemt at tilrettelægge vejledning i et læringsperspektiv. Det handler om kompetencer og Career Management Skills udfra den tanke, at vi alle har en karriere, som vi skal lære at tage vare på. Vejledning er efterhånden indlejret over alt, og der er derfor i højere grad end nogensinde før brug for en læringsorienteret og didaktisk tilgang til vejledning. Vejledningsdidaktik tager studie- og uddannelsesvejledere i hånden og hjælper dem med at perspektivere, reflektere over og evaluere deres vejledningspraksis. Bogen undersøger vejledningsdidaktik som begreb og dets potentialer fra forskellige teoretiske ståsteder, i forskellige kontekster og i forhold til forskellige metoder og målgrupper. Bogen indledes og afsluttes med et videnskabsteoretisk blik på vejledningsdidaktik og læring. Vejledningsdidaktik henvender sig til vejledere og lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser, til vejledere i Studievalg Danmark samt A-kasser, fagforeninger og jobcentre, til professionelle i den kommunale ungeindsats og på FGU-institutioner. Endelig henvender bogen sig til studerende på diplom- og masteruddannelser i vejledning. Bogens forfattere er Grethe Fogh Nielsen, Peter Plant, Randi Skovhus, Trine Harck, Rita Buhl, Christian Tang Lystbæk og Finn Thorbjørn Hansen.
Man siger, at menneskeheden rammes af en stor pandemi hvert hundrede år. Den seneste er Coronapandemien i 2020. Endnu oftere rammes vi af epidemier. For hver gang lærer vi noget nyt, ikke bare om immunitet og vacciner, men også om os selv som individer og samfund.I 1952-1953 oplevede Danmark en omfattende polioepidemi, der ramte 7.268 mennesker. Størstedelen var børn, mere end 300 døde,mens over 2.500 fik varige mén. Midt i epidemiens panik skete der et mirakel, som endte med at redde mange liv.Miraklet på Blegdammen beretter om et afgørende kapitel i dansk historie, først og fremmest fortalt af patienterne og deres pårørende. Vi møder moren, som måtte se magtesløs til, mens hendes lille dreng svævede mellem liv og død, og den lille pige, der måtte igennem mangeeksperimentelle operationer, før hendes liv blev reddet, og hendesførlighed forbedret. Vi møder de medicinstuderende, der time eftertime håndventilerede de lammede børn og sørgede for, at de fik luft i lungerne. Vi møder desuden de læger, der tog det afgørende springmod en helt ny metode, som reddede børnenes liv.Miraklet på Blegdammen er både en fortælling om, hvor komplekstog kaotisk det kan være at redde liv under en epidemi og et vidnesbyrdfra patienterne selv. Deres liv blev reddet, men de oplever – her næsten 70 år senere – senfølger i form af fornyede smerter og lammelser.Henriette Bendix og Preben Lund er journalister og har begge skrevet flere bøger.
Samarbejde – hver for sig er bogen, der på en direkte og enkel måde hjælper jer med at fastholde den positive læring fra Corona-nedlukningen.Med viden og inspiration får I en værktøjskasse til at skabe nye og mere effektive rammer for samarbejde på tværs af virksomheds- og hjemmearbejdspladser. I kan sikre sammenhæng og retning i en verden, hvor I både er tilstede og på distancen.Samarbejde – hver for sig er rettet mod alle jer, der som medlemmer af en organisation dagligt har samarbejde eller indgår i projekter, der foregår på tværs af flere fysiske arbejdssteder. Bogen indeholder et særligt afsnit til ledere og ét til HR- og organisationsansvarlige.Lars Pedersen har gennem tre årtier haft ledende stillinger indenfor HR. Han har drevet egen virksomhed siden 2004, siden 2013 i Pitstop Management, hvor han har arbejdet med distanceledelse og virtuelt samarbejde. Gennem foredrag og konsulentvirksomhed hjælper Lars Pedersen private og offentlige organisationer til at sikre effektivitet i det virtuelle samarbejde. Han er uddannet fra Københavns Universitet og har en Master i Ledelse- og Organisationsudvikling fra Aarhus Universitet.
Der er mere mellem himmel og jord, end det vi umiddelbart kan se og måle. Den sandhed forstår mange mennesker mere eller mindre intuitivt. Men hvordan kommer vi bedst i kontakt med den åndelige verden? Og hvad kan vi lære af den?Marion Dampier-Jeans er internationalt anerkendt spiritistisk medium med mere end 50 års erfaring. I bogen her giver hun sine personlige perspektiver på en lang række emner, der knytter sig til spiritismens historie, og hvordan den praktiseres i dag. Hun forklarer dybdegående, hvad spiritisme er, og hvad det spiritistiske arbejde kræver. Hun fortæller om, hvordan den åndelige verden kan give os stor indsigt og udvikling, hvis vi er parate til selv at gøre en indsats – og hvad den indsats går ud på, såvel for spiritistiske medier som for alle, der ønsker en bedre forståelse af de usete kræfter omkring os.I spiritismens tjeneste er desuden Marions personlige bidrag til debatten om spiritisme i et videnskabeligt perspektiv. Her kommer hun ind på nogle af de mennesker, der har arbejdet og stadig arbejder for at bevise den åndelige verdens eksistens, såvel som på nogle af dem, der har modarbejdet denne indsats. Med sit udgangspunkt i stor erfaring og personlige historier fra en af de vigtigste stemmer på det spiritistiske felt er bogen oplagt læsning for alle, der interesserer sig for den åndelige verden.Marion Dampier-Jeans (f. 1950) har arbejdet som spiritistisk medium i mere end 50 år. Hun er bosat i England, men født i Danmark. Hun besøger hyppigt Danmark, Norge og Grønland for at dele ud af sin viden om mentalt og fysisk mediumskab. I Danmark er hun særligt kendt for sin medvirken i tv-programmerne 'Rædslernes nat', 'Åndernes magt' og 'Fornemmelse for mord', ligesom hun er en efterspurgt foredragsholder. Hun står desuden bag en række bøger om åndelige emner, hvoraf I spiritismens tjeneste er den femte, der udkommer på dansk.
Hvordan inkluderer du bedst børn med ADHD eller autisme i din klasse?Hvad skal du være opmærksom på, når en af dine elever er ordblind?Hvordan skaber du det bedste læringsrum for elever med nedsat hørelse eller et talehandicap?Find styrken hos børn med særlige behov er skrevet til dig, der underviser i grundskolen, og som mangler de nødvendige redskaber til at inkludere børn med særlige behov på den bedst mulige måde.Hvert kapitel fortæller kort og overskueligt om en diagnose, lidelse eller et særligt behov, og om hvordan du kan inddrage alle elever i fællesskabet. Kapitlerne er inddelt i: 1) Hvorfor og hvordan? 2) Styrker og kendetegn, 3) Strategier i klassen og 4) Inklusionsstrategier.Toby Karten har undervist børn med diagnoser og særlige behov i mere end 30 år. Hun giver i denne bog råd om og vejledning i, hvordan du kan fokusere på hvert enkelt barns styrker og muligheder, så det kommer både den enkelte og hele klassen til gode.
Persille dyrker krydderurter og forårsløg i sin vindueskarm, og så slås hun med systemet. Systemet vil så gerne krydse hende af i et skema og gøre hende normal. Men er der overhovedet nogen, der er normale?OM er en bog om at være til; om at undres, om at skamme sig og om ikke at sige undskyld for at være den, man er. Om ikke at være firkantet nok til at passe ind i en kasse, om at finde lykken i en spand med jord, om at dyrke sin egen mad og sin egen sjæl.OM er en roman, en selvbiografi og en essaysamling i ét; en krydsbestøvet hybrid af en bog, som heller ikke passer ind i en kasse. En helt ligefrem fortælling om et meget ligefremt menneske i et nøjeregnende samfund på den eneste planet, vi har.Persille Ingerslev står bag Facebook-siden Persilles Hjemmedyrk, der har over 15.000 følgere. Hun holder foredrag landet over om gendyrk, genbrug og bæredygtighed.
I Køn, magt og mangfoldighed diskuterer forfatterne nogle af de spørgsmål, som er aktuelle i 2010’ernes køns- og ligestilingsdebat: Hvad er køn? Hvorfor er der stadig uligestilling? Kan der skabes fællesskab og forandring? Hvad er et ligestillet og retfærdigt samfund? Hvor er kønsforskningen i alt dette?Kønsforskning er i sit udgangspunkt tværfagligt, og gennem inddragelse af andre faggrene, f.eks. statskundskab, sociologi, antropologi, kommunikation og psykologi, spreder Køn, magt og mangfoldighed sig over alle dele af samfundet. Bogens kapitler handler om:• Feministisk tænkning fra det globale syd• Slip offeret fri – om offerroller og passivgørelse• Queer-teorier, social og politisk forandring• Klasse og feministisk forskning• Køn og medierepræsentation – journalistiske foretillinger og praksisser• Danske selvbilleder i et kulturmøde• Ældreomsorg i et feministisk, poststrukturalistisk blik• Social dumpning i rengøringsarbejdet• Kvinde- og ligestillingspolitiske fora i Folketinget• Nydanske homoseksuelle og intimt medborgerskab• Det unge faderskab• Køn, race og etnicitet i blandede parforholdForfatterne er: Lise Lotte Hansen, Signe Arnfred, Line Skovgaard Juhl, Christina Hee Pedersen, Christel Stormhøj, Iben Charlotte Aamann, Rikke Andreassen, Anna Maria Collin Hansen, Cecilie Aaby, Christina Dalsgaard Clausen, Lene Bull Christiansen, Hanne Marlene Dahl, Mette Marie Stæhr Harder, Yvonne Mørck, Kenneth Reinicke, Rashmi Singla og Christina Naike Runciman. De er alle tilknyttet Center for Køn, Magt & Mangfoldighed ved Roskilde Universitet (RUC).
Der lå millioner i Dorthes haveSøndag 10. august 2008 bragede en gummiged gennem muren til Dansk Værdihåndtering i Brøndby. Seks hætteklædte røvere med automatvåben og skudsikre veste stormede ind i optællingsrummet og stjal omkring 70 mio. kr.Dorthe Mørchs ekskæreste regnes for en af arkitekterne bag kuppet. Hans andel af udbyttet vurderes til ca. otte mio. kr. Politiet mener, at han efter kuppet kørte til Frankrig med halvdelen af pengene. Den anden halvdel gravede han ned i Dorthes have.Dorthe blev anholdt juleaften 2008 og fik efterfølgende en dom for groft hæleri. Hun har tilbragt 11 måneder og 21 dage i fængsel, heraf de første syv måneder i Vestre Fængsel, hvor den første måned var i isolation. Resten af tiden afsonede hun på en lukket kvindeafdeling i Statsfængslet i Ringe.Efter Dorthes løsladelse skulle hun vidne mod sin ekskæreste i retten – til trods for at hun havde modtaget utallige dødstrusler i fængslet, da hun blev opfattet som stikker fra de andre indsatte.I Straffet fortæller Dorthe Mørch om den værste tid i sit liv; da hun kom i fængsel og frygtede for sit liv. Hun fortæller om at have et forhold til en vaneforbryder, som politiet havde advaret hende imod, og om hvordan det lykkedes hende at finde kærligheden igen og blive gift i Vestre Fængsel.Dorthe håber, at hendes historie kan advare andre kvinder om, at det kan gå rigtig galt, når man involverer sig med kriminelle.I dag er 33-årige Dorthe Mørch løsladt, og hun lever et roligt liv med sin nye mand på en hemmelig adresse. Hun har fortalt sin historie til journalist Britt Nørbak.
Konflikt og konsensus ser bl.a. på:– Er vi overhovedet enige om, hvad ligestilling indebærer?– Hvordan eller om politikerne og arbejdsmarkedets parter driver ligestilling i dag.– Kønskvotering som det mest kontroversielle ligestillingsredskab.– Polarisering i kvinders og mænds holdninger.I en ny model om ’de tre spor’ viser bogen, hvordan ligestillingspolitikken er blevet besluttet skiftevis af Folketinget via lovgivning, af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne og af domstolene. I egne surveys undersøges holdninger til ligestilling og ligestillingspolitik både i Folketinget og i den danske befolkning i sammenligning med den svenske og norske. Ud fra forfatternes indgående kendskab til emnet afdækker bogen en række paradokser i dansk ligestillingspolitik.Bogen er redigeret af Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet og Drude Dahlerup, professor emerita ved Stockholms Universitet og gæsteprofessor på RUC.Øvrige forfattere er Jørgen Goul Andersen, Lise Rolandsen Agustín, Ditte Shamshiri- Petersen, Mari Teigen og Maria Thiemer.
Det er ikke meget, vi i dagens Danmark hører eller læser om de økonomisk og socialt dårligst stillede ældre. Ældre på samfundets underflade er en unik beretning om de ældre mennesker, som lever deres liv i kanten af samfundet, midt i storbyens driftige liv, hvor ingen rigtigt får øje på dem.Vi inviteres med ned under overfladen, og inden for i de ældres hverdagsliv, der er præget af fattigdom, ensomhed, fysiske og psykiske helbredsmæssige problemer og for mange også et misbrug.Bogen kommer ikke med løsningsforslag til de problematikker og paradokser, der rejses undervejs. Men den viser, at disse mennesker allerede besidder styrke, livsduelighed, vedholdenhed, virketrang, mod og socialt engagement, og at det første skridt på vejen mod at hjælpe dem er erkendelsen af dette.Ældre på samfundets underflade henvender sig til studerende på universitets- samt professionsuddannelser, akademikere, frivillige og alle andre med interesse i emner som gerontologi, storbyliv og velfærdssamfundets blinde vinkler.Jon Dag Rasmussen er kandidat og ph.d. i pædagogisk antropologi. Han er særligt optaget af personer, fællesskaber og fænomener, som de findes og udspiller sig i samfundets periferier og grænseområder.
Røverhistorier fortæller om dem, der ikke kan modstå fristelsen for hurtige penge, eller som går alt for langt for at hjælpe en ven. Dem, der besidder Olsen-bandens optimisme, men som mangler planlægningen og fornuften, og derfor bliver snuppet lige så ofte som Egon Olsen selv.• P forsøgte at røve en DSB-kiosk, men nåede aldrig at gennemføre forbrydelsen, før han blev anholdt for en anden forbrydelse – som han heller ikke havde begået.• Jesper blev spærret inde i den sportsbutik, han forsøgte at bestjæle.• Henrik stjal en bunke designermøbler, men kom til at bruge sit eget pas, da han skulle opbevare dem hos Shurgard.• Morten fuskede med flaskeautomaten, så han kunne indkassere penge for de samme flasker igen og igen – men han var ikke helt så usynlig, som han selv troede.• Lasse begik et bankrøveri, men glemte, at der findes farvepatroner. Og det er svært at komme af med helt røde pengesedler.Røverhistorier er humoristisk læsning om forbrydere, der er dummere, end politiet tillader. Her er ingen løftede pegefingre, historierne står, som de er oplevet af hovedpersonerne selv. Men midt i smilet bliver læseren også mindet om, at selv om en forbrydelse er fjollet og ender galt for forbryderen, så er der stadig ofre undervejs.Bogen henvender sig til både mænd og kvinder, der vil have et godt grin med på vejen. Det er den oplagte gave til vært(ind)en eller til 30-årsfødselsdagen, når en flaske vin bliver for kedelig.Iben Danielsen er journalist. Bogens historier er baseret på tv-serien Røverhistorier skabt af produktionsselskabet Freeport.
Teknologiforståelse i skolen er en samling af undervisningsforløb til de lærere, der vil give deres elever en introduktion til de digitale platformes mange problemstillinger. Det handler om digital dannelse, og bogen giver en lang række konkrete værktøjer til at undervise skolebørn fra 1. til 9. klasse i teknologiforståelsens basale, komplekse, etiske og tekniske dimensioner.IndskolingenBogens undervisningsforløb lærer eleverne i indskolingen basal forståelse for computere og styresystemer. Med lege og lettilgængelige programmer illustrerer forløbene for de yngste, hvordan vi mennesker sender beskeder til og imellem computere.Mellemtrinnet og UdskolingenTil mellemtrinnet og udskolingen finder I forløb, der lærer eleverne, hvordan man kommer i gang med at kode og programmere, og forløb, der præsenterer eleverne for relevante overvejelser om, hvordan de lærer at tage vare på deres privatliv på internettet.Teknologiforståelse i skolen henvender sig til lærere i faget teknologiforståelse på alle klassetrin, men rummer også forløb, der kan bruges i matematik, samfundsfag eller dansk.Hvert forløb er sat op i overskuelige trin med illustrationer og links til gratis programmer og videoer undervejs, hvilket gør bogen ekstra brugervenlig som e-bog.
Forskerne bag Seniorarbejdsliv ser bl.a. på:Hvad skubber seniorer ud af arbejdsmarkedet?Hvad får seniorerne til at forblive erhvervsaktive?Hvilken betydning har efteruddannelse for fastholdelse i jobbet?Er seniorpolitikker entydigt godt, eller kan de rumme potentiale for konflikter?Er alder et kriterium ved afskedigelser?Har arbejdsgiveren fordomme over for ældre medarbejdere?Oplever seniorer, at de diskrimineres på arbejdspladsen?Seniorarbejdsliv sætter med data og fakta bag politikernes fornemmelser og mediernes historier.Forfatterne er tilknyttet forskningsinstitutioner som Teamarbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Aalborg Universitet. Forfatterne er: Karen Albertsen, Lars L. Andersen, Ulrik Gensby, Per H. Jensen, Annette Meng, Peter Nielsen, Flemming Pedersen, Jeevitha Yogachandrian Qvist, Emil Sundstrup og Wouter de Tavernier.
Parate børn baserer sig på et nyligt afsluttet, større forskningsprojekt: Et projekt, der har bestået af aktuelle etnografiske studier i tre danske daginstitutioner suppleret med bl.a. studier i Singapore og historiske studier af tiden før indførelsen af pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner i 2004.Bogen viser bl.a., at parathed i forhold til det sociale fortsat har en dominerende plads i daginstitutionsbørns liv. Men også, at der er sket en forskydning fra de fællesskabsbaseredeværdier til i højere grad at forstå de sociale værdier som individuelle kompetencer. Den viser, at såvel pædagoger som forældre er optagede af at praktisere et ideal om at samstemme deres opdragelses- og samværsformer i forhold til barnet. Den viser, at statslige og institutionelle logikker også har infiltreret hjemmets private sfære, hvor forældrene forventes at agere som en slags lægmandspædagoger.Bogen kan læses som en fortløbende, samlet fortælling. Men dens kapitler kan samtidig læses som enkeltstående artikler, der hver dækker særlige aspekter af problematikken parathed.Forfatter- og forskningsgruppen består af forskere fra DPU, Aarhus Universitet og RUC, alle tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.
Vi skal kunne holde ud at være sammen. Både i dag og på langt sigt – lokalt, globalt, i vores hverdagsliv og i vores naboskaber. Derfor skal vi tage social bæredygtighed alvorligt, så vi undgår social forarmelse og en øget instrumentalisering og økonomisering.Begrebet social bæredygtighed er endnu relativt uafklaret og difust. Det skyldes til dels, at man har fundet det nemmere at definere bæredygtighed ud fra en økonomisk og økologisk ramme. Det vil forskerne i Social bæredygtighed imidlertid lave om på.I Social bæredygtighed analyserer de begrebet tværfagligt gennem fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi og politisk filosofi. Det giver stor spændvidde og gør det muligt at kvalificere og nuancere debatten om social bæredygtighed.Bogens forfattere giver også en række konkrete bud på, hvordan social bæredygtighed skal forstås både begrebsligt, normativt og i praksis, ligesom de diskuterer, hvad der ikke er social bæredygtighed.Forfatterne er Katia Dupret, Luise Li Langergaard, Jo Krøjer, Susanne Ekman, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christine Revsbech Jensen, Jonas Egmose, Linda Lundgaard Andersen og Lars Hulgård. De er alle tilknyttet Forskningsgruppen Organisering, Etik og Bæredygtighed/OrgESS på Roskilde Universitet.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.