Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Forsikringssvindel er kriminalitet, hvor folks opfindsomhed til tider er imponerende. Kreativiteten er stor og ofte underholdende, når det gælder om at komme til lette penge.Fup, svindel og fifleri indeholder en lang række sager om bedrageri i både mindre og stor skala. Bogen giver indblik i, hvordan forsikringsselskaberne arbejder, når der er mistanke om svindel. For eksempel når dyre biler på mystisk vis forsvinder eller involveres i mistænkelige uheld med efterfølgende krav om erstatning.Fup, svindel og fifleri er en underholdende true crime-fortælling om forsikringssvindlere. Men forfatterne sætter også den eksisterende lovgivning og politiets manglende indsats til debat. For kan det virkelig være rigtigt, at andres (forsøg på) svindel gør forsikringerne dyrere for alle os, der overholder reglerne?Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister. Bjarne Jensen har i mange år efterforsket sager om forsikringssnyd.
»København var i 1700-tallets begyndelse en multikulturel by med fart over feltet og muligheder for dem, der turde gribe dem. Dertil spillede mystik, vold og uretfærdighed førsteviolin. Vold hørte til hverdagen, men det gjorde pyntesygen også. Der var store forskelle i stand og mellem køn, men også eksempler på personer, der bevægede sig fra de laveste til de højeste stande – eller den anden vej – og mellem kønnene.« Sådan indleder historier og byvandrer Morten Lander Andersen denne guidebog til København under Store Nordiske Krig. Med søhelten Tordenskiold som hovedperson bevæger vi os rundt i hovedstaden, som den så ud mellem 1690 og 1720. Morten Lander Andersen tager os med rundt til Bremerholm, Nyholm, Nyhavn og Christianshavn. Overalt i gadebilledet ser man sømænd og matroser. København er både hjem for Danmark-Norges store flåde og anløbshavn for handelsskibe fra hele verden, bl.a. fra kolonierne i Indien og Vestindien. De bringer både eksotiske dyr, krydderier og nye varer med sig hjem. Vi besøger Tordenskiolds kvinder, går på druk på byens ældste beværtninger og oplever de brutale offentlige afstraffelser, der finder sted på Nytorv eller på henrettelsespladserne uden for byens volde. Det er et voldeligt og brutalt samfund, men også forfinet. Så turen går ligeledes forbi parykmageren og teatrene, og vi besøger kongen, Frederik 4., og hans dyrbareste skat i Slotholmsgade. Undervejs på vandringen gennem byen følger vi nogenlunde kronologisk Tordenskiolds liv og levned både i København og til søs. På tur i Tordenskiolds København kan læses som underholdning hjemme i sofaen, eller du kan tage bogen med under armen, når du vil se vores gamle hovedstad med nye briller. Bogen er for alle, der elsker vores hovedstad, vores historie og måske også dem, der har et lille crush på danmarkshistoriens største søhelt.
Senior og selvstændig er bogen til dig, der nærmer dig eller har nået pensionsalderen, men som ikke er færdig med arbejdsmarkedet. Du har stadig lyst til at arbejde, men på en ny måde – som selvstændig med egen virksomhed. Abelone Glahn har interviewet 14 seniorer om, hvorfor de er gået selvstændig i den tredje alder.Du møder ledelseskonsulenten, handymanden, bed & breakfast-parret, it-programmøren, strikkeeksperten, smykkedesigneren, oversætteren, skolelederen, parterapeuterne, podcasteren, arkitekten og familierådgiveren.Bogens anden del fortæller, hvad du skal være opmærksom på. Lige fra hvordan du opretter en virksomhed over forretningsplan, helbred og økonomisk serviceeftersyn til markedsføring, netværk, kunder og konkurrenter.Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver, har skrevet en lang række bøger og blogger om downsizing af boligen på vej ind i den tredje alder.
En mytepoetisk beretning om ulvehunden Buck, der bliver stjålet fra sit hjemsted i Californien og sendt til Klondike, Alaska, hvor den skal tjene som slædehund. Foruden historien om Bucks rejse, der bestandigt forandrer den, indeholder bogen novellesamlingen Fra Alaska, der underfundigt skildrer menneskeskæbner og det hårde liv i Alaska i slutningen af 1800-tallet. Amerikaneren Jack London (1876-1916) førte et eventyrligt liv som sømand, vagabond, guldgraver, krigskorrespondent m.m. Fra sit omtumlede liv hentede han stof til en lang række uhyre populære romaner, hvor handlingen - levende, romantisk og naturalistisk - ofte foregår i ødemarken. Bogen indgår i Frydenlunds serie Jack London Spænding, der tæller seks bind: En klondikehelt bind 1 og 2, Når naturen kalder, Vagabondliv, Sydhavet og På tro og love.
Mit barn har autisme – sådan taler vi om det giver svar på hvordan, hvorfor og hvem man kan fortælle om sit barns autisme. Her er gode råd, konkrete eksempler og ressourcer, der hjælper jer som forældre med at indgå i positive samtaler om jeres barns diagnose og udfordringer.Bogen består af tre dele. Første del præsenterer dig for de mest hensigtsmæssige måder at fortælle om diagnosen til børn i forskellige aldersgrupper og på forskellige udviklingsstadier. Anden del undersøger fordele og ulemper ved at dele diagnosen med andre, herunder familie, venner, skolepersonale og dit barns klassekammerater. Tredje del består af arbejdsark, der nemt kan kopieres, og som er udarbejdet specielt til at hjælpe børn til at forstå deres autismediagnose.Raelene Dundon er psykolog og leder af psykologhuset Okey Dokey Childhood Psychology, der tilbyder hjælp og vejledning til børn og unge med angst og autisme. Hun er mor til tre børn, hvoraf to har autisme, og bor i Melbourne i Australien.Bogen er skrevet til forældre, men også pædagoger, lærere, socialrådgivere og psykologer kan med fordel læse med.
Hvordan opleves det at blive mor til et barn med handicap? Hvad sker der praktisk og følelsesmæssigt, og hvordan håndterer man denne livsforandring?16 mødre giver i denne bog et åbent, ærligt og unikt indblik i de praktiske og følelsesmæssige forandringsprocesser, der sættes i gang, når barnet viser sig at være eller blive et andet end ventet.Fortællingerne følges op af et kapitel, der ud fra en psykologisk vinkel beskriver, hvad det indebærer, når man bliver forældre til et barn med handicap. Det er en bog til dem, der står i samme situation. Det er en bog til familie og pårørende, som står udenfor og kigger ind. Det er også en bog til de fagfolk, der møder forældre og børn i deres professionelle liv som vejledere, rådgivere og behandlere.Mor forfra er en bog, der gør os alle klogere og giver nye indsigter.
En novembernat i 2014 tæver 21-årige Arla Macleod sin mor, stedfar og lillesøster til døde med en hammer – øjensynlig uden grund. Drabene bliver kendt som ’Macleod-massakren’, og Arla indlægges på en sikret psykiatrisk institution og nægter i årevis at udtale sig til pressen. Hun står først frem med sin historie, da hun bliver kontaktet af journalisten Scott King, der er vært for kult-podcasten Seks stemmer.Igennem sine interviews med Arla og de få, der er villige til at udtale sig om hende, sporer King sig langsomt ind på sagen, og han begynder så småt at sætte spørgsmålstegn ved, hvem der bærer skylden for de blodige drab.I takt med at puslespillet falder på plads, trækkes han ind i en slangerede af hemmeligheder, internettrusler og uhyggelige ’lege’, hvis deltagere leder efter en anden verden. Som en sort tråd igennem det hele løber historierne om mystiske, sortøjede børn, som dukker op så mange steder, at de dårligt bare kan være en forstyrret morders fantasi.
Forbrænding af fossile brændstoffer skaber ikke blot velstand, men udgør også en risiko for, at vi er ved at udrydde os selv. Opråb fra videnskaben har stået på siden 1970, og selvom rækken af internationale topmøder om klimaet er lang, er det endnu ikke lykkedes at reducere udledningen af drivhusgasser i atmosfæren.I Klimaet under forandring – og hvad så? sætter en gruppe danske filosoffer bl.a. fokus på klimavidenskabens historie og på den klimaskepticisme, der er fulgt. Hvor sikre kan vi være på det, som klimaforskningen fortæller os? Hvis forudsigelserne er korrekte, hvad skal så motivere os til at handle? Frygt eller fornuft? Eller hensynet til kommende generationer? Dertil kommer spørgsmålet om byrdefordeling. Hvem skal betale for den grønne omstilling? Har vi overhovedet råd til det?Bogen forsøger at besvare disse spørgsmål og undersøger muligheden for at udforme en klimapolitik, der er både effektiv og retfærdig. Ifølge forfatterne kalder klimaudfordringerne på en forståelse for videnskabelige kendsgerninger, men også på en helt ny tilgang til global retfærdighed.Bogens bidragsydere er: Jan Faye, Claus Strue Frederiksen, Morten Ebbe Juul Nielsen, Lærke-Sofie Klok Due og Andreas David Krog.
»Man kan aldrig tale for meget om selvmord. Jo mere vi tør tale om det, desto bedre kan vi hjælpe, men også forebygge«, siger de hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.Englespor er en fortælling om Katrine Lund, en ung pige med et skrøbeligt sind. Hun kæmper med psykisk sårbarhed, med lavt selvværd, med selvskade og selvmordstanker. Bogen er et udvalg af Katrines dagbøger gennem ni år.Katrine får hjælp undervejs. Men hun har svært ved at lukke familie, venner og behandlere ind bag facaden, dér hvor det gør ondt. Hun mister fodfæstet igen og igen, og det bliver ikke lettere, da hun indleder et årelangt forhold til sin efterskolelærer. Som 23-årig tager hun sit eget liv.Englespor henvender sig til andre unge, der går med selvmordstanker – og som forhåbentlig gennem Katrines historie og udfordringer opdager, at selvmord aldrig er en del af løsningen. Bogen henvender sig også til efterladte efter selvmord samt psykologer, læger, pædagoger og andre, der ønsker at forstå de tanker og vanskeligheder, som en selvmordstruet kæmper med.Katrines mor Susanne Bertram har skrevet bogens forord. Psykolog Janne Østergaard Hagelquist fra Center for Mentalisering bidrager med et fagligt forord om unges udvikling i puberteten og om, hvad der er på spil for selvmordstruede.
Klima på afveje – en samfundsskabt krise handler ikke om, hvordan man omstiller fra sort til grøn økonomi. På trods af at 196 lande er enige om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 og helst 1,5 grader i forhold til 1990, er der ingen storstilet omstilling i syne. Også selvom vi har teknologien, og selvom klimaændringerne allerede nu rammer de fattige lande hårdt.Vi har et samfundsmæssigt problem, og klimakrisen kan ikke løses isoleret fra resten af verdenssamfundet. Klimakrisen er flettet sammen med en ødelæggende ulighed i en verden, hvor spændinger og trusler om krig underminerer nødvendigt samarbejde mellem nationerne.Problemerne er uløselige inden for systemets egne rammer. Vi har brug for en anden, alternativ løsning på, hvordan vi indretter de fremtidige samfund.Bogen viser, hvordan klimaændringer, trusler om krig og ulighed skal ses som et samlet hele. Forfatteren giver sit bud på de strategier, der skal i spil for at imødegå ændringerne og virkningerne deraf.
I Dannelse og demokrati undersøger Oskar Negt, hvad dannelse er i en tid, der er præget af opbrud i samfund og kultur, og hvilke opgaver det stiller for uddannelse af børn, unge og voksne:Hvad skal mennesker vide, for at de kan forstå, hvad det er, der foregår i den aktuelle krisesituation? Hvilke kompetencer er nødvendige for et menneske, der bliver født i dag, hvis man på en tilfredsstillende måde selv kan gestalte sit liv? Hvad skal vores børn lære? Hvordan og hvad skal de lære?I bogen her præsenterer Negt en udvidet og opdateret udgave af sine begreber sociologisk fantasi og eksemplarisk erfaringslæring, der har spillet væsentlige rolle for den pædagogisk-didaktiske debat og udvikling i Danmark. Bogen skaber et fornyet grundlag – en genpolitisering – for diskussionerne om dannelse og læring og tilføjer dermed debatten nye dimensioner, som ellers ofte kommer til kort i de dominerende diskurser og praktiske, institutionelle og pædagogiske tiltag. Bogens oversættere, lektor emerita Karen Sonne Jakobsen og professor emeritus Birger Steen Nielsen, bidrager med et forord og et omfattende efterskrift. Oskar Negt (f. 1934) er en af vor tids største tænkere. Han har studeret hos Max Horkheimer og Theoder W. Adorno og spillet en væsentlig rolle i studenterbevægelsen i 1960’erne og 1970’erne. Fra 1970 til 2002 var han professor i sociologi i Hannover. I 1997 blev han udnævnt til æresdoktor på RUC.
IIH serves as a shining example to the rest of the world that you can have an ambitious working life and enjoy great commercial success without necessarily sacrificing your freedom, health or family time.You will find the secret of their success in this book. It contains concrete facts and unique insights from the four-day work week, interviews with employees and experts, plus a number of simple tips and tools that you can apply in your working life, present to your boss or implement in your own business.CEO Henrik Stenmann is the founder, owner and CEO of the company IIH Nordic. This book is based, amongst other things, on interviews with Henrik Stenmann, which clearly demonstrate that he is a true pioneer when it comes to creating the workplace of the future, where there is also room for human happiness.The author, Pernille Garde Abildgaard (b. 1974), is an expert in personal and collective efficiency, which depends on ensuring that working hours are used optimally and that the brain functions at its best. The result is job satisfaction, personal freedom and a high quality of life. Pernille Garde Abildgaard is also a successful communications consultant for a number of organisations and companies, and possesses more than ten years of management experience in both private and public sector companies.
– Hvordan kan vi kommunikere mere autentisk og tydeligt?– Hvordan kan vi undgå at dømme og vurdere og i stedet være åbne og nysgerrige?– Hvordan kan vi opnå empati med os selv og den anden?– Hvordan kan vi sige nej på en anerkendende måde?– Hvordan kan vi lytte empatisk til den andens brok og frustration?Forfatteren tager afsæt i det bedste fra Ikkevoldelig Kommunikation (IVK, også kaldet girafsprog) og Appreciative Inquiry. På den baggrund skaber hun sine 3 principper i anerkendende kommunikation. Bogen viser, hvordan vi bedre kan identificere de behov og værdier, der er på spil i en samtale eller konflikt og dermed være mere tydelige og autentiske i vores kommunikation med både børn og voksne.Bogen er skrevet til pædagoger, lærere, terapeuter, psykologer, socialrådgivere og alle andre, der arbejder med – eller bare omgås – mennesker.
Det ligner selvmord, da kriminalkommissær Leone Scamarcio kaldes ud til Ponte Sant’Angelo et stenkast fra Vatikanet: Den døde er tilsyneladende bare endnu en forretningsmand, der ikke kunne klare den økonomiske krise. Et par dage efter findes liget af en kardinal med forbindelser til Vatikanbanken, og Scamarcio begynder at ane en sammenhæng. Men før han kan nå længere i sin efterforskning, bryder en mystisk amerikansk efterretningstjeneste pludselig ind og beordrer ham til at opgive sagen. Det står klart, at der er noget stort på spil.Snart begynder foruroligende forbindelser til koldkrigstiden, USA’s skjulte krigsførelse, Vatikanets korruptionsskandaler og den italienske mafia at afsløres, og de politiske intriger kommer sivende ud af skabet. Men Scamarcio har ikke i sinde at lade sig true. Med både kirke og stat imod sig må han hente hjælp fra sin dystre fortid for at opklare forbrydelserne, før han selv ender som et lig i floden.
En rigtig gyser foregår i hjemmet. Huset som den ukendte modstander går helt tilbage til Horace Walpoles Slottet i Otranto fra 1764, og det bruges stadig i horrorlitteraturen i dag. Det, der burde være vores base og vores skjold, vender sig pludselig imod os. Sådan er det også i Shirley Jacksons mesterværk fra 1959, hvor huset har den altoverskyggende hovedrolle. I Mørket i Hill House følger vi fire søgende sjæle. De flytter ind i det forladte Hill House, der står stolt og uligevægtigt mellem sine bakker. Dag for dag strammer huset sit greb om dem. Det smækker med dørene, hvisker i natten og rækker ud efter dem med sit mørke. Måske bør de alle bryde op, før det er for sent. Men Hill House er ved at samle sine kræfter, og det har ikke i sinde at slippe gæsterne så let.Shirley Jackson (1919-1965) var foregangskvinde inden for den moderne gotiske litteratur og en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige forfattere. Hun har inspireret en lang række forfattere inden for gyser- og gotikgenren, bl.a. Stephen King og Donna Tartt.
Kristendomskundskab er det ældste fag i skolen. De seneste mange årtier har diskussionen ikke desto mindre gået på, hvad vi egentlig skal bruge folkeskolens kristendomskundskab til i et multireligiøst samfund? Og om ikke religionsundervisningen i gymnasiet lige så godt kan lægges sammen med fag som historie og oldtidskundskab? I Fagdidaktik i religion argumenterer forfatteren for, hvorfor faget stadig er af væsentlig betydning i både grundskole og på ungdomsuddannelser, og han behandler følgende emner:Hvad er religion for et fænomen?Hvad er religionens funktioner?Hvilken rolle spiller religion i nutidens samfund?Han gennemgår også den didaktiske udvikling i fagene kristendomskundskab og religion og forholder sig til centrale fagdidaktiske forhold, der er relevante for undervisningen i de to fag. Bogen slutter af med et kapitel med konkrete øvelser til både elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Stig F. Sørensen er cand.mag. et art. i religion, samfundsfag, dansk, filosofi og pædagogik, lektor ved Odsherreds Gymnasium og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han har skrevet flere artikler og bøger, bl.a. Perspektiver på religion (Frydenlund, 2016).
Seks stemmer er et klassisk mordmysterie med en ny, skarp vinkel. Som fortællingen udfolder sig, tvinges læseren til at gætte med og til at spørge sig selv hvor meget, man egentlig kan stole på sine minder – og på de mennesker, man omgiver sig med. Forfatteren Matt Wesolowski bor i Newcastle-Upon-Tyne i England. Ved siden af sin forfattervirksomhed arbejder han som engelsklærer for børn med særlige behov og afholder forfatterworkshops hos unge. Hans forslag til debutromanen Seks stemmer vandt idékonkurrencen ved Skotlands krimimesse i 2015, og siden da har han på engelsk udgivet tre bøger i serien.
Fagdidaktik i psykologi er en indføring i fagets didaktik til lærere på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Bogen består af både teoretiske og forskningsbaserede tilgange til psykologifaglig didaktik kombineret med en lang række praktiske ideer til, hvordan man som psykologilærer kan håndtere fagets udfordringer på konstruktive måder. Psykologi er et komplekst fag, der stiller såvel lærer som elev over for en bred vifte af udfordringer såsom:Hvad er fagets rolle i forhold til almendannelse?Hvordan tackler man etiske problemstillinger, når faget går tæt på?Hvordan formidler man teorier, undersøgelser og psykologiske metoder?Hvilke strategier træner bedst elevernes evne til at tænke kritisk?Hvordan evaluerer man undervisningen formativt?Hvordan håndterer man bedst de muligheder, som digitale læremidler rummer?Bogen udkommer i serien Didaktik. Bogens bidragydere er Magnus Riisager, Mette Morell, Jette Hannibal, Janne Toftgaard og Thilde Bo Schmidt.
En letlæst og underholdende gennemgang af alt det, vi ofte tager for givet – men som er sjove at dvæle ved og undre sig over. Hverdagen er fyldt med udtryk, begivenheder samt ting og sager, som vi plejer at gøre, afholde og sige. Men af og til glemmer vi at reflektere over, hvor det stammer fra. Hvorfor det? fortæller om oprindelsen af en lang række af vores faste udtryk, traditioner, talemåder, overtro og symboler. Hvorfor holder vi f.eks. fri St. Bededag? Hvorfor siger vi pis og papir? Hvad mener vi, når vi beder andre om at gå ad hekkenfeldt til? Hvad vil det sige, at noget er pæredansk? Og hvornår var egentlig de gode gamle dage? Bogen er en appetitvækker til vores kulturhistoriske skat, opbygget alfabetisk, så den er nem at slå op i, og fyldt med farverige illustrationer. Mogens Eilertsen er pensioneret lærer og skoleinspektør. Mette Eilertsen er lærer og Mogens' datter.
Tiden tæller er fuld af inspiration til alle, der drømmer om at slippe væk fra hverdagens tidstyranni. Vi følger familien Rosentoft i bestræbelserne på at ændre på det, der ikke fungerede. Undervejs på det store blå hav og hjemme igen – hvilket viste sig at være den største udfordring. Det handler om at tage sig tid til at prioritere og at vælge nye måder at være sammen på som familie. Man behøver ikke nødvendigvis at rive to år ud af kalenderen og tage på langfart. Der er mange andre muligheder, og familien Rosentofts budskab er klart: Alle kan ændre på deres hverdag. Man skal bare turde.
Kulturen i en klasse er noget, der skal etableres og arbejdes aktivt med. Manglende motivation, gejst, forberedelse og fokus på opgaven – sammen med lav koncentration og ringe lyst til at lære – går hånd i hånd med en dårlig læringskultur. Det, man foretager sig i klassen, påvirker de andre, og det, fællesskabet gør, har betydning for den enkelte. Derfor handler det om at stå sammen med de andre i klassen og spille hinanden gode – fuldstændig som en skuespillertrup på et teater. Det kræver anvisninger, tryghed og tydelige forventninger. Til det er der brug for undervisere, som ved, at det kræver ledelse af klassen og dannelse af god kultur at nå til denne tryghed.
Det er jul, og for første gang i mange år er familien Birch samlet under ét tag. Selv Emma og Andrews ældste datter, der normalt er ude for at redde verden, er rejst hjem til familiehuset nord for London. Men Olivia er kun kommet, fordi hun var nødt til det. Efter flere måneder i epidemiramte Liberia er hun tvunget til at tilbringe juleugen i karantæne sammen med resten af familien.I de næste syv dage bliver familien Birch afskåret fra omverdenen og tvunget ind i hinandens liv. Mens Olivia kæmper med sit kulturchok, har resten af familien deres at se til. Lillesøster Phoebe er travlt optaget af bryllupsplaner, men opfører hendes forlovede sig ikke lidt mærkeligt? Emma er fast besluttet på at skjule sin kræftdiagnose, og Andrew har netop modtaget en e-mail fra en voksen søn, han ikke anede noget om.Snart begynder hemmelighederne at sive ud, og alle opdager, at de ikke ved helt så meget om deres familie, som de gik og troede. Det bliver en lang juleuge …Julen varer længe ... inviterer dig til jul hos en familie, der måske har endnu flere problemer end din egen. Det er en lun og charmerende, men også bidende roman om at lære sig selv og sine nærmeste bedre at kende, fortalt med humor, indsigt og masser af overraskelser.
»Mit navn er Mary Katherine Blackwood. Jeg er atten år gammel, og jeg bor sammen med min søster Constance. Jeg har ofte tænkt, at jeg med lidt held kunne være blevet født som varulv, for de to midterste fingre på begge mine hænder er lige lange, men jeg har måttet stille mig tilfreds med det, jeg har. Jeg kan ikke lide at vaske mig, hunde eller støj. Jeg kan godt lide min søster Constance, Richard Plantagenet og Amanita phalloides, den grønne fluesvamp. Alle andre i min familie er døde«.Sådan begynder Vi har altid boet på slottet. Og sådan fortsætter den. Romanen er en klassiker inden for den moderne gotik, et heksebryg af sære karakterer, stemningsmættet prosa og sort, sort humor. Lige siden giftmordet, der tog livet af næsten hele familien Blackwood, har de lokale set skævt til huset bag det høje hegn. Merricat Blackwood bor der stadig med sin søster Constance og deres gamle onkel, og livet går roligt videre for dem alle tre. Constance pusler i haven og køkkenet, onkel Julian nusser med sine papirer, og Merricat begraver sølvmønter ved bækken og hvisker hemmelige ord i mørket for at holde dem fri for onde øjne. Men der er forandring på vej. Da søstrenes fætter Charles trænger ind i huset og begynder at forstyrre de faste rutiner, er det kun Merricat, der aner faren. Og kun hun kan drive ham bort, før det er for sent, og Blackwoodfamiliens hemmeligheder kommer frem i lyset.
Hvordan kan venstrefløjen vinde Dansk Folkepartis arbejdervælgere tilbage? Det er det centrale spørgsmål i Populismens klassekamp. Gennem de seneste årtier har arbejdervælgerne i tiltagende grad flyttet sig mod Dansk Folkeparti og højrefløjen, mens venstrefløjen i større og større udstrækning udgøres af højtuddannede akademikere. Mellem de to samfundsgrupper udspiller der sig en kulturel klassekamp, som omhandler deres radikalt forskellige livsstile og værdier – ikke mindst i forhold til udlændingepolitikken. Populismens klassekamp undersøger denne kulturelle klassekamp og forsøger at forklare, hvorfor splittelsen mellem arbejderklassen og venstrefløjen er opstået, og hvordan den kan forsones. Bogens forfatter forsøger også at vise den oversete sandhed i populismen: Ved at undersøge den indignation og utilfredshed,som populismen udspringer af, kan vi lære meget om ulighederne i vor tids globaliserede klassesamfund. Det sker bl.a. gennem en række interview med DF-vælgere om den stigmatisering, de mærker fra omgivelserne, samt om, hvordan de selv ser på venstrefløjens politikere og vælgere. Kristian Thorup er cand.soc., skribent og debattør, bl.a. i Dagbladet Information.
I bogen giver Rudy Simone, der selv har Aspergers, et væld af brugbare råd om venskab, parforhold, ægteskab og karriere – ja, alle aspekter af både privat- og arbejdslivet som pige og kvinde på autismespektret. Desuden indeholder bogen citater fra 36 kvinder på spektret samt udtalelser fra deres partnere og familiemedlemmer, og den inddrager på den måde en lang række forskellige erfaringer og anekdoter fra det virkelige liv.Hvis du er en pige eller kvinde med Aspergers eller autisme – eller bare nærer mistanke om, at du måske er på spektret – bør du læse denne bog. Aspergirls er også nyttig læsning for partnere, forældre, familiemedlemmer eller andre, der har personlig eller professionel interesse i Aspergers syndrom.
Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for alle. Derfor har det offentlige gennem mange år gjort en stor indsats for at fremme forskningen i, hvordan vi får et bedre arbejdsmiljø. I dag ved vi en masse om skadevirkninger og deres årsager – men hvordan bruger vi denne viden?Per Malmros har arbejdet inden for stort set alle områder af arbejdsmiljøsystemet gennem mere end 30 år. Det har været en periode med en rivende udvikling, hvor forskningen har produceret væsentlig ny viden om arbejdsmiljøet. Men desværre har den ikke på en gennemsigtig og konsekvent måde udmøntet sig i forebyggelse.Vejen fra forskning til praksis er lang og snørklet, og nogle gange fortaber forskningens resultater sig i glemslen. Andre gange bliver tvivlsomme resultater i al hast omsat til lige så tvivlsomme tiltag, når en politiker vil fremstå handlekraftig.Viden der virker? sætter spørgsmålstegn ved den administrativ-politiske praksis, der har udviklet sig i Arbejdstilsynet. Med udgangspunkt i embedsmandens rolle som formidler mellem videnskab og politik kaster forfatteren et kritisk blik på dansk arbejdsmiljøs nyere historie og diskuterer, hvordan evidens, vidensdeling og en dosis sund fornuft kan give os et bedre arbejdsmiljø fremover.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.