We a good story
Quick delivery in the UK
Frydenlund

Books published by Frydenlund

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - – nazibetjentene der infiltrerede dansk politi
    by Niels-Birger Danielsen & Erland Leth Pedersen
    £18.49

    De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste. Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret, og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på. I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.

  • - Fænomenologisk eksistentiel metode i terapi
    by Lotte Lykke Frederiksen
    £13.99

    Bogen beskriver storytelling som en måde at møde et andet menneske i en terapeutisk samtale. Historien bliver en øjenåbner og et godt alternativ til den rationelle og analyserende måde, som vi ofte tænker på.Bogens første del beskriver baggrunden for at anvende historier som en fænomenologisk og eksistentiel metode. Andel del beskriver 12 samtaleforløb og 12 tilhørende historier. Historierne er skrevet til en række unikke problemstillinger, men er i høj grad interessante for andre, der slås med lignende problemstillinger.Idealet for denne terapeutiske metode er en fælles proces, hvor terapeut og klient sammen kan skabe en fortælling og vokse af og med det. Det ene menneske har noget at berette, og den anden hjælper beskrivelser og nuancer frem uden at vurdere eller kategorisere.Med historien skabes overblik over et ellers kaotisk og kritisk forløb – og ikke mindst en kilde til forandring og håb.De 12 fortællinger handler om:StressKroniske smerterTraumerTab af erhvervsevneSorgDepressionMobningLavt selvværdAngstUdbrændthedAfhængighedKritisk sygdom.Bogen henvender sig primært til psykologer, psykiatere, læger, præster og andre, der møder mennesker, som er plaget af smerte, sorg, uro eller skam. Men også til de mennesker, der er stødt på en livskrise og har brug for en håndsrækning – og en meningsgivende historie – til at komme videre på.

  • - – leg som social inklusion og resiliens
    by Anne Bovbjerg
    £10.99

    Børn har brug for mad og drikke for at kunne overleve, men leg for at leve. Og især for socialt udsatte børn kan legen være en måde at hele psykiske sår og rifter på.Denne bog fokuserer på legs positive betydning for socialt udsatte børn. Forfatteren har i mere end 20 år arbejdet med udsatte børn og familier, der har været præget af sygdom, sorg og kriser. I bogen viser hun, hvordan man kan bruge leg i arbejdet med social inklusion og hjælpe børn til at opbygge psykisk modstandskraft (resiliens).Bogen kommer rundt om legs betydning for børns udvikling og om institutioner og skolers afgørende betydning for, at især sårbare børn ikke lades tilbage i et tomrum. Hertil kommer kapitler om resiliensopbyggende lege, legegrupper og ‘frydlege’ som en genvej til fokus og affektregulering. Bogen slutter af med forslag til en række konkrete lege.Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, børnesygeplejersker og lign. – forældre kan med fordel læse med.

  • - – i praksis
    by Rasmus Alenkær
    £15.99

    Siden forfatterens første bog om Narrativ Team-refleksion har han arbejdet intenst med at udvikle metoden – resultatet præsenteres i denne bog, der er en ny og revideret udgave.Narrativ Team-refleksion er en refleksionsmetode for team og grupper. Den tager udgangspunkt i gruppens egne fortællinger, og gennem arbejdsspørgsmål, respons, genfortælling og tolkning leder den gruppen frem til en fælles løsning og nye, konkrete handlemuligheder.Bogen er en praktisk metodevejledning, skrevet af en praktiker og med praksis for øje. Den indeholder en lang række anbefalinger, overvejelser og teknikker, der henvender sig direkte til arbejdsgrupper såvel i skoleklasser som i offentlige og private virksomheder. Bogen er overskueligt opbygget, og hvert afsnit opsummeres af en faktaboks, der gør det let at skabe overblik over indholdet.I denne 2. udgave er iscenesættelsesmulighederne og målgruppen udvidet. Metoden henvender sig nu ikke blot til professionelle team, men fungerer også som udgangspunkt for social træning i elev- og brugergrupper, eksempelvis i folkeskolen eller i foreninger. Bogen henvender sig således til enhver, der ønsker at arbejde med metodiske, strukturerede og team-baserede refleksionsprocesser, hvad enten det er i rollen som procesleder eller deltager. Den er dermed oplagt læsning for konsulenter, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, coaches, ledere, lærere og pædagoger – samt naturligvis for medlemmer af team og grupper.

  • - – guide til en bedre hverdag
    by Helle Kjærgård
    £16.99

    Hvad kan forældre og andre i nærheden af et uroligt barn gøre for at få en bedre hverdag?Bogen giver forskellige mulige forklaringer på barnets uro og på, hvorfor det er så svært at opdrage. Og ikke mindst kommer forfatteren med forslag til, hvad man kan gøre for at skabe mere ro og få et bedre samspil med barnet. Forfatteren præsenterer de fem S’er i børneopdragelse: samspil, struktur, sund kost, stimulering og søvn.Børn forsøger i næsten alle tilfælde at være søde og samarbejde med deres forældre, men alligevel ender det ofte galt. De kan ikke holde sig i ro eller lade være med at løbe skrigende gennem huset. Her er det nødvendigt for forældrene – der også forsøger det bedste, de har lært – med mere viden om, hvorfor barnet er uroligt, og hvad man kan gøre. Det gælder både for de børn, der får en diagnose, og for de mange børn, som ’bare’ er mere urolige end deres kammerater.Bogen præsenterer den nyeste viden inden for børneneuropsykologien og neuropædagogikken, som i de senere år har givet os megen ny viden og langt flere handlemuligheder. Og den kommer med eksempler på, hvordan man kan få hverdagen i familien til at fungere bedre. På denne måde bygges der bro mellem moderne hjerneforskning og børneneuropsykologi på den ene side og familiernes praktiske hverdag på den anden.Bogen handler især om børn i alderen 5-12 år, men forældre til både yngre og ældre børn kan også hente inspiration til, hvordan de kan udvide deres handlemuligheder. Bogen kan også læses af pædagoger og andre, der arbejder med urolige børn.

  • - – sprogarbejde i skolens mellemtrin og udskoling
    by Heidi Honig Spring
    £12.49

    Hvad er grimt sprog? Og er børns brug af ord som 'fuck' altid krænkende? Bogen går i dybden med elevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord.Med udgangspunkt i analyseredskabet 'Sprogsneglen' undersøges det såkaldte grimme sprog. Forfatteren viser både, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere elever, der taler grimt, og hvordan eleverne kan fortolke hinandens intentioner med sproget.Bogen indeholder en bred vifte af konkrete redskaber, som giver et alternativt bud på, hvordan man kan arbejde med sproget i skolens mellemtrin og udskoling. Med emner som sms-sprog og Facebook lægges der endvidere op til et samarbejde mellem elev, lærer og vejleder med et mål om øget trivsel og et inkluderende læringsmiljø.Bogen er både en øjenåbner og et konkret redskab til pædagoger, folkeskolelærere og AKT-vejledere, der arbejder med elevernes sprogbrug i skolens mellemtrin og udskoling.

  • by Dorthe Skovborg & Karina Rohrberg Jessen
    £12.49

    En arbejdsbog for dig, som i dit arbejde er omfattet af den skærpede underretningspligt i forhold til udsatte børn og unge.De fagpersoner, som har daglig kontakt med et barn i og uden for hjemmet, spiller en afgørende rolle for, om hjælpen til det enkelte barn kommer i tide. Da den skærpede underretningspligt er personlig, er det den enkeltes pligt at sikre sig, at en eventuel bekymring bliver bragt videre til myndighederne i form af en underretning, og det er netop denne bogs ærinde. Bogen giver læseren en indføring i aspekter af Kari Killéns, Daniel Sterns og John Bowlbys teorier om børns udvikling. Med udgangspunkt i Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar 2011, uddyber forfatterne lovstoffet på området, og herudover præsenteres en række konkrete cases, hvor læseren selv kan arbejde med teorierne og blive klædt på til den vanskelige opgave, som underretning er. Bogen er også velegnet i et undervisningsforløb og kan med fordel anvendes på uddannelsesinstitutioner, der uddanner pædagoger, lærere, socialrådgivere og sundhedsplejersker.Bagerst i bogen finder du nogle pædagogiske observationsskemaer. Bilagene kan også downloades her, hvor de er klar til print.

  • - – mental sundhed og læring hos børn og unge
    by Yvonne Terjestam
    £13.99

    Hvordan hjælper vi børn og unge til at få det bedre i hverdagen? Så de udvikler tillid til sig selv og andre og fungerer i det moderne klasseværelse? Bogen handler om ’den tredje vej’ til læring – en mindful, kontemplativ pædagogik. Det er en pædagogisk form for lystfuld læring i dagens og fremtidens skole.Forfatteren beskriver mindfulness som forskningsfelt og andre kontemplativt baserede metoder. Læseren får indsigt i, hvad der sker i hjernen, når vi træner mindfulness, samt hvilke psykologiske og pædagogiske effekter, træningen giver.Bogen præsenterer også en række øvelser, som kan bruges i klasselokalet til at øge både glæden ved at lære og elevens mentale sundhed. I et afsluttende kapitel præsenteres teknikker og metoder, som kan bruges af både lærere og forældre.Bogen viser, hvordan vi kan hjælpe børn og unge med at mindske stress og øge den mentale sundhed ved at:Udvikle sine indre styrker og finde tryghed.Udvikle sit selv og finde egne veje.Øge ens empatiske formåen.Finde glæde i kundskab og læring.Bogen henvender sig til lærere, AKT-vejledere og psykologer, men også til andre, som arbejder professionelt med børn og unge, samt forældre.

  • by Jørn Boye Nielsen
    £12.49

    En introduktion til løsning af interpersonelle konflikter. Bogen sætter fokus på vigtigheden af at håndtere konflikter med et sæt af holdninger, indsigter, værdier og principper.Konfliktløsning er en nød­vendig kompetence på det grænseløse arbejdsmarked, fordi mange af vores traditionelle autoriteter og hierarkiske måder at lede og sameksistere på – det være sig i virksomheder, institutioner og familier – står for fald.På godt og ondt er det blevet sværere at komme godt igennem konflikter. Det moderne arbejdslivs krav om ansvar for eget arbejde og egen læring øger risikoen for konflikter. Og det er vel at mærke konflikter, der ikke længere løses ovenfra, men som de enkelte parter selv skal håndtere.Konflikter og uenigheder hører således med til dagligdagen og til det at eksistere blandt andre. De færreste har dog gode minder om, hvordan en konflikt blev løst. Det kan denne bog ændre på.Efter at have undervist i konfliktløsning i 20 år har Jørn Boye Nielsen nu samlet sin viden og sine erfaringer. Han viser, at det er muligt at ændre den negative og traditionelle holdning til konflikter, og vende dem til frugtbar udvikling. Bogen er en god introduktion til konfliktløsning for alle, der møder konflikter i hverdagen. Og hvem gør ikke det? Bogen handler også om, hvordan man forbedrer sine relationer til andre mennesker, samt hvad man gør i samfundsmæssige konflikter, når konfliktløsningens metoder ikke længere rækker.

  • - – eller kunsten at bygge en båd
    by Mathias Grüttner & Arvid Gregersen
    £4.49

    En overskuelig og letlæst bog om opgaveskrivning til den elev eller studerende, der står over for at skulle skrive en stor, skriftlig opgave, men som mangler viden om de krav, man stiller til en akademisk opgave, og som mangler at få fod på alle begreberne.På mange uddannelser – både korte og lange – er der høje krav til, hvad en opgave skal indeholde, og hvordan den skal bygges op. Det er krav, som det ikke altid er lige let at finde hoved og hale i. Denne bog gennemgår opgaven trin for trin og fortæller, hvad hvert afsnit bør indeholde, og hvor meget det må fylde. Vidste du for eksempel, at indledningen bør fylde omkring 10 % af den samlede opgave?Bogen er delt i to:Første del gennemgår kort og overskueligt den veldisponerede og gennemarbejdede opgave og fortæller om de forskellige udfordringer, der opstår, når du skriver en opgave – fra den første idé til afleveringen.Anden del er et opslagsværk, hvor du kan slå kernebegreberne inden for opgaveskrivning op og få at vide, hvad de egentlig betyder. Det er begreber som: problemformulering, primærkilder, diskussion, analyse, diskurs, konklusion m.m.

  • - om OCD og OC-spektrumforstyrrelser
    by Ida Unmack Larsen & Ulrik Krog Gausbøl
    £15.99

    Hvorfor vasker nogen mennesker hænder, til de bløder? Og hvorfor tjekker nogen igen og igen, om døren nu også er låst? Ny OCD-model åbner for nye behandlingsmetoder.Hvordan kan noget, der begynder med enkelte gentagelser af adfærd blive til en vane for derefter at føles tvingende nødvendigt? Forfatterne besvarer spørgsmålet ved at inddrage en neurobiologisk forståelse af OCD. Ud fra dette perspektiv undersøger de fire forskellige symptomdimensioner og indplacerer lidelsen i et OC-spektrum med andre lidelser, f.eks. Tourettes syndrom, trikotillomani, Body dysmorphic disorder og patologisk spillelidenskab.Den nuværende behandling af OCD er baseret på kognitiv adfærdsteori, som fokuserer på de miljømæssige årsager til udvikling af psykopatologi og på de tankemæssige aspekter (obsessioner). Bogens forfattere påpeger, at dette syn er forenklet og inddrager neurobiologien, som i højere grad kan belyse de genetiske og adfærdsmæssige aspekter af lidelsen (kompulsioner).Dermed fremstår en mere nuanceret OCD-model, som inddrager både arv og miljø, og som gør rede for baggrunden for såvel obsessioner som kompulsioner. En model, som ikke mindst åbner for nye behandlingsmuligheder.Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere og andet sundhedsfagligt personale, der arbejder med området. Også OCD-patienter eller pårørende, der ønsker en dybere forståelse af lidelsen, kan læse med.

  • - En introduktion til Albert Banduras teori om selvkompetence og kontrol
    by Carl Kähler
    £14.49

    Bogen er en introduktion til Banduras hovedværk fra 1997: Self-Efficacy: The Exercise of Control og til hans teorier om den personlige kompetences betydning for menneskers måde at klare sig på i det moderne samfund.Den canadisk-amerikanske psykologiprofessor Albert Bandura (født 1925) regnes i dag for en af hovedkræfterne bag den kognitive revolution, der prægede psykologien i slutningen af 1960'erne, og som satte fokus på menneskets selverkendelse og sociale indlæring. Vores motivation og handlinger i forskellige situationer afhænger af, om vi tror på vores egne evner i den givne kontekst. Det kan være svært at mestre en opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi ikke tror på os selv. Bandura beskriver den menneskelige adfærd og de bagvedliggende kognitive processer mere dækkende end hans forgængere. Han giver forklaringen på, hvorfor vi agerer, som vi gør, og han kommer ydermere med anvisninger på, hvordan vi kan forstå os selv bedre, arbejde med og udvikle os selv. Bogen henvender sig til alle, der vil vide mere om Banduras tanker, herunder særligt psykologer og alle der arbejder med personaleudvikling og HR.

  • - en grundbog
    by Rasmus Alenkær
    £18.49

    At skabe inkluderende fællesskaber er en af folkeskolens allerstørste udfordringer i det nye årtusinde. Inklusion handler nemlig ikke bare om at rumme eller at integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse af at være en naturlig og værdifuld deltager i et socialt og fagligt fællesskab.Bogen stiller skarpt på inklusionsbegrebet i en primær teoretisk optik. Kapitlerne behandler inklusionsbegrebet gennem forskellige udvalgte perspektiver – f.eks. et historisk, sociologisk, organisationspsykologisk og pædagogisk perspektiv. På den måde fremstår bogen som en helstøbt og grundig introduktion til de begreber, forståelser og muligheder, der ligger i den inkluderende skole som fænomen. Bogen henvender sig først og fremmest til studerende og praktikere på folkeskoleområdet, men alle med interesse for inklusionsudvikling kan læse med. Studerende og praktikere på børneinstitutions og –behandlingsområdet vil således let kunne relatere bogens indhold til deres fagfelt. Bogen er uundværlig for studerende på seminariernes grunduddannelse, ligesom den er en solid referenceramme for diplom- og kandidatstuderende, der har fokus på folkeskoleområdet. Lærere, pædagoger, skoleledere, PPR-folk, pædagogiske konsulenter, kommunale ledere og politikere vil med held kunne anvende bogen som udgangspunkt for inklusionsudvikling i egen praksis. Bogen er skrevet af en række eksperter fra ind- og udland: Mel Ainscow, Rasmus Alenkær, Kirsten Baltzer, Alan Dyson, Fances Gallannaugh, Hallvard Håstein, Elsebeth Jensen, Ole Løw, Alex Madsen, Anne Maj Nielsen, Vibeke Petersen, Niels Ploug, Christian Quvang, Lars Qvortrup, Susan Tetler og Sidsel Werner.

  • by Rasmus Alenkær
    £18.49

    Bogen indeholder en værktøjskasse til skoleledere, souschefer og andre, der har ansvar for udvikling og tilrettelæggelse af arbejdet på skolerne.Bogen fokuserer på en lang række af de ledelsesmæssige udfordringer, der opstår i og omkring folkeskolen, når kravet om øget mangfoldighed er på dagsordenen. Bevægelsen mod øget inklusion på børne- og ungeområdet er en af de mest komplekse udfordringer, folkeskolen endnu har stået overfor. Og meget taler for, at udviklingen kun bliver succesfuld, hvis den rette ledelse er til stede i processen. Ledelsesperspektivet er bredt og omhandler eksempelvis: skoleledelse, projekt- og udviklingsledelse, ledelsesmæssige partnerskaber, ledelse af lokalområder, strategiledelse, politisk ledelse, ledelsesmæssige perspektiver på forstyrrende elevadfærd og ledelse af støttesystemer (PPR m.m.).Bogen er den tredje og sidste bog i Frydenlunds inklusionstrilogi. I den første bog Den inkluderende skole - en grundbog var der fokus på teori. I opfølgeren Den inkluderende skole i praksis blev teorien omsat til handlingsperspektiver. I denne bogs prolog opsummeres en række af de hovedpointer, der præsenteres i de to foregående bøger. Derfor kan man godt læse bogen uden at have stiftet bekendtskab med de to forløbere. Målgruppen er skoleledere (på alle niveauer), konsulenter, psykologer, kommunale og statslige beslutningstagere, lærere og pædagoger. Studerende på området vil ligeledes kunne få meget ud af bogen.Bogen er skrevet af en række anerkendte eksperter på området: Mel Ainscow, Rasmus Alenkær, Alan Dyson, Mads Hermansen, Steen Hildebrandt, Thomas Bøker Lund, Bjarne Nielsen, Jørn Nielsen, Lejf Moos, Laust Poulsen og Steve Rayner.

  • by Kirstine Andersen
    £13.99

    Bogen tilbyder en ny måde at tale om de personlige og eksistentielle sider af ledelse på – både hvad angår det personlige lederskab og personaleledelse.Vi har hele vores eksistens med os på arbejde, vi kan ikke nøjes med at 'udfylde en rolle'. Bogen belyser bl.a. den etiske fordring i ledelse –forpligtelsen over for noget der rækker ud over en selv – opgaven, fællesskabet, visionen. Kierkegaards tanker om, hvad det vil sige at træde i karak­ter som menneske, er bogens udgangspunkt. Derudfra arbejdes der videre med ideen om, hvad det vil sige at træde i karakter både som menneske og som leder. Bogen præsenterer relevante sider af Søren Kirkegaards filosofi på en vedkommende måde. Den er fuld af konkrete eksempler fra lederes dagligdag, og den indbyder til refleksion og fordybelse.Udgangspunktet er, at en leder er et menneske, der er i stand til at 'lede sig selv'. Altså føre sig selv i en given retning, der ikke er vilkårlig eller overfladisk.Bogen er fuld af overraskende sammenligninger, og der bygges bro mellem ledelsesverdenen, de socialkonstruktive tanker og de mere eksistentielle sider af ledelse. De erfarne ledere, som kender managementverdenens begreber, kan med bogens hjælp finde et alternativ til værktøjskassetænkningen og få et frikvarter til refleksion og selvdannelse. Bogen indeholder desuden bidrag af tidligere vært på Deadline og politiker, Christine Antorini, chefredaktør Anne Knudsen, biskop Elisabeth Dons Christensen, fire topchefer og efterord af professor Ole Fogh Kirkeby.

  • by Ingrid J. Kristensen
    £12.49

    Begrebet personlighedsforstyrrelse dækker et bredt spek­trum af lidelser – fra de neuroselignende til de psykose­­nære. Nogle personlighedsforstyrrelser har man kendt til i mange år og har måske blot givet dem nye navne, andre har i løbet af tiden ændret karakter og udtryk, mens andre igen er helt nye og måske knyttet til vores (sen)moderne samfund. Bogen omhandler forskellige former for personligheds­forstyrrelser. Udgangspunktet er primært WHO's dia­gnosekriterier, ICD-10, men i nogle tilfælde ind­drages også det amerikanske DSM-system. Den overordnede inddeling af personlighedsforstyrrel­serne sker i tre hovedgrupper: De tidlige eller psykose­nære personlighedsstrukturer (paranoid og ski­zoid), de border­lineorganiserede (dyssocial, emotionelt ustabil, narcissistisk og histrionisk) og de neurose­lignende (tvangspræget, ængstelig og dependent). I gennemgangen af hver enkelt forstyrrelse lægges vægt på symptomer såvel som på den forstyrredes oplevelsesverden. Her inddrages også diagnosekriterier og historisk baggrund, ligesom almene og specifikke problemstillinger vil blive diskuteret. Endelig beskrives de forklaringer og terapiformer, som er de mest almindelige eller anvendte. Personlighedsforstyrrelser henvender sig til studerende og lærere ved ungdomsuddannelserne samt til studerende ved de mellemlange videregående uddan­nelser. Bogen er også velegnet som introduktions­læsning og opslagsværk, hvis man som studerende vil fordybe sig i emnet og de teorier, der knytter sig til det. Ingrid J. Kristensen er cand.mag. i dansk og psykologi og underviser i psykologi ved Københavns VUC.

  • - en grundbog
    by Helle Gotved
    £13.99

    Helle Gotveds bevægelseslære er læren om kroppens opspænding, udspænding, afspænding og afslapning. Det er læren om, hvordan du kan opnå velvære ved at træne din krop på en afbalanceret måde. Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas meget træning i en blanding, der passer til den enkeltes særlige behov.Det er Gotvedskolen, som har taget initiativet til denne genudgivelse, som kommer efter at vi har oplevet stor efterspørgsel efter bogen i årevis. Vi ansatte fortsætter Helle Gotveds livsværk i hendes Gymnastikhus – og i resten af landet – så det er naturligt, at vi står for redigeringen af denne opdaterede version. Helle Gotved var dog med hele vejen gennem processen. Bogen er skrevet til alle, som har lyst til at fordybe sig i kroppens reaktionsmønster og til at lære sig selv bedre at kende med det enkle og altfavnende mål - at ha' det bedre. Helle Gotved var den mest visionære bevægelsespædagog i landet. Hun har ydet et uvurder­ligt bidrag til kropsdannelsen af befolkningen gennem undervisning, 30 artikler og bøger samt radioudsendelsen »Ha' det bedre«, som blev sendt hver lørdag formiddag i over 30 år. Til og med i år er der siden 1958 uddannet 22 hold bevægelsespædagoger på Gotvedskolen, der hver har bidraget til udviklingen af faget og udbredelsen af Helle Gotveds kropssyn. Gotvedgymnastik er udbredt i det meste af landet og alene på Gotvedskolens institut modtager 1300 mænd og kvinder undervisning hver uge. Vidste du, at det er Helle Gotved, der har opfundet strømpebukserne som var nødvendige for kvindernes kredsløb i benene? Bækkenbundstræning for kvinder? Kontorstolen med sædet, der kan rotere, for at give rygsøjlen liv?

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.