Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
AFLØSES AF 978-87-12-04689-9. Kommunikation for sundhedsprofessionelle er en lærebog, der dækker faget kommunikation på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Bogens første del belyser kommunikation som humanistisk fag, det relationelle aspekt i kommunikation og forskellige kommunikationsteorier. Anden del har fokus på forskellige konkrete kommunikationssituationer, som sundhedsprofessionelle møder i deres praksis. Der er kapitler om at etablere en tillidsfuld relation, den dialogiske samtale, den sundhedspædagogiske samtale, motivationssamtalen, kommunikation med mennesker, der har perceptionsproblemer samt den svære samtale med patienter og pårørende eller med kolleger. I denne del af bogen relateres teori om kommunikation til eksempler fra realistiske sitiuationer, hvor de sundhedsprofessionelle har brug for at kunne kommunikere klart. Denne opbygning gør bogen velgenet til brug i uddannelser, der veksler mellem teori og praktik. Bogens redaktør, Kim Jørgensen, er cand.cur., ph.d.-studerende og lektor ved sygeplejerskeuddannelsen.
North Sea represents a collaboration between two renowned creative artists: author Dorthe Nors and photographer Henrik Saxgren. This extraordinary book traces the astonishingly beautiful stretch of coastline between northern Denmark and the Wadden Sea in Holland, reflecting on our human fascination with the natural world.Nors and Saxgren each spent an extended period travelling along the coastline, producing a breath-taking collection of essays and images about the sea, the land and humankind. This collection – at once poetic, witty and beautiful – offers the reader a profound insight into the life of the North Sea coast. The book consists of fifteen essays and a visual narrative in three parts, depicting the landscape through Nors’s deft, unmistakeable prose and Saxgren’s powerful images. More broadly, it tells a story about our relationship with nature – and about memory, landscape and belonging.
”Jeg har ALS, jeg er helt sikker!” Min kone står foran mig. Det er søndag formiddag, og indtil videre kulminationen på fire rædselsfulde dage, hvor jeg gradvist er blevet mere og mere overbevist om, at de symptomer jeg oplever, kun kan betyde én ting: Dødelig sygdom."Kasper Birch fik helbredsangst, da han var i slutningen af trediverne. Det var så voldsomt, at det ændrede hans liv. Helbredsangst eller sygdomsangst er en angstlidelse, hvor man overvejende er plaget af frygt for at have eller få alvorlig sygdom. Det skønnes, at omkring 150.000 danskere lider af sygdommen. Lidelsen, som man engang lidt nedsættende kaldte hypokondri, kan være svært belastende og går ofte ud over livskvaliteten, arbejdslivet og parforholdet.Bevæbnet med nysgerrighed, selvindsigt og humor forsøger Kasper Birch med hjælp fra en hjerneforsker, en præst og en psykolog at forstå, hvorfor han blev ramt, og hvordan han kan lære at leve med lidelsen. Jeg er syg, men fejler ikke noget giver helbredsangste en større forståelse for deres lidelse, og pårørende et unikt indblik i, hvordan lidelsen opleves indefra.
Kvindernes by er en sprudlende, historisk roman om 1940’ernes teatermiljø i New York fuld af glamour, krig og kærlighed. Det er en fortælling om modige livsvalg og kvindeligt begær af forfatteren til den internationale bestseller Spis, bed, elsk.Sommeren 1940 ankommer den nittenårige Vivian Morris til New York. Hun er netop blevet bortvist fra et prestigefyldt college og skal bo hos sin tante Peg, som er indehaver af et charmerende om end noget nedslidt varietéteater på Manhattan, The Lily. Her møder Vivian en hel verden af ukonventionelle karakterer – fra flamboyante showgirls til manuskriptforfattere, fallerede stjerner og verdensdamer. Vivian har en kreativ åre og bliver kostumeskrædder på teatret, hvor hun til alles fryd kan forvandle gamle klude til de mest spektakulære kreationer.Mens krigen i Europa ligger som en skygge over New York, forsøger Vivian at hengive sig til sin nye tilværelse, der er så uendelig mere fri, festlig og sexet end hendes gamle liv. Men da den legendariske skuespiller Edna Watson kommer for at spille i teatrets mest ambitiøse forestilling nogensinde, tager Vivian et fatalt skridt, som fører til en skandale, der vender hendes verden på hovedet.Vivian indser, at hun er nødt til at lære at leve flere liv for at få den frihed, som hun ønsker. Og først som gammel kvinde er hun klar til at fortælle sin historie – en historie om sensualitet og livsvilje, om tab og kærlighed i kvindernes by."En sprudlende cocktail af en roman."THE WALL STREET JOURNAL"Glamurøs, sexet og bevægende."SUNDAY TIMES"Kvindernes by åbner op for store spørgsmål om seksualitet, om at skabe sin egen familie og om at være kvinde."MARIE-CLAIRE "En storslået, mange-facetteret og indsigtsfuld hyldest til kvinder… "GUARDIAN
Overvågningens historie er fortællingen om, hvordan staten igennem historien har overvåget sine borgere – fra 1500-tallets brevspionage til nutidens digitale masseovervågning. Det er en bog om et globalt fænomen, hvor statsmagten og dens væsen snarere end specifikke ideologier eller politiske styreformer er i fokus.Moderne overvågningssystemer har en iboende tendens til at vokse, ikke mindst i forbindelse med krige og kriser, og 1. Verdenskrig markerer da også masseovervågningens fødsel parallelt med udviklingen af nye overvågningsteknologier. Modsætningen mellem demokrati og overvågning er således blevet mere tydelig i det seneste århundrede.Overvågningens historie handler ikke mindst om de skandinaviske erfaringer med statslig overvågning, og den sætter især fokus på spændingsforholdet mellem overvågning, statslig sikkerhed og privatlivets fred, som fx har udviklet sig forskelligt i nabostaterne Danmark og Sverige.Bogen trækker trådene helt frem til skandalen omkring Facebook og kommunikationsbureauet Cambridge Analytica i 2018.
Denne bog handler om konkrete etiske problemstillinger, dilemmaer og paradokser, som kan opstå i mødet mellem sundhedssystemet, sundhedsprofessionelle og mennesker med forskellige sundhedsudfordringer.Den kliniske hverdag indebærer for de fleste sundhedsprofessionelle udfordrende situationer af forskellig karakter. Nogle af situationerne indeholder etiske problemstillinger, dilemmaer eller paradokser, der fordrer etiske valg og refleksioner samt klinisk etisk beslutningstagen. Situationerne er mangfoldige, og der er sjældent en givet korrekt måde at handle på. De valg (og fravalg), som sundhedsprofessionelle træffer, er i dag af så unik karakter, at det er svært at udlede almengyldige etiske værdier, regler og principper desangående. Etiske værdier er mangfoldige og kommer til udtryk på mange måder i det danske sundhedsvæsen.Målet med bogen er derfor ikke at anvise konkrete handlinger eller løsninger på etiske dilemmaer og problemstillinger, men i stedet at præsentere forskellige forhold i den kliniske hverdag, der kan give anledning til etisk refleksion. I den sammenhæng anskues etik som en indsigt i, hvad der er et godt liv, og en holdning, der har til hensigt at praktisere det gode liv.
Sygeplejebogen 2 lægger vægten på sygeplejerskens observationskompetence og klinisk beslutningstagen i relation til patientens grundlæggende behov.Bogen indledes med et kapitel om klinisk beslutningstagen. Her fokuseres bl.a. på sygeplejeprocessen som én af de kliniske metoder, som sygeplejersken benytter som systematisk redskab i observation, dataindsamling, dataanalyse og intervention. Herefter følger kapitler med fokus på grundlæggende behovsområder: respiration, kredsløb, udskillelser, temperaturregulering, ernæring og væskebehandling, kvalme og opkastning, søvn og hvile, personlig hygiejne, immobilitet, smerter, seksualitet og infektionshygiejne. Samarbejde med patient og pårørende inddrages undervejs i de enkelte kapitler. Bogen afsluttes med et kapitel om døden. Her er fokus på sygeplejerskens grundlæggende observationer og interventioner hos den døende patient og samarbejde med den pårørende.
Sygeplejebogen 3 har fokus på den komplekse sygepleje. Bogen indledes med to kapitler, som beskriver karakteristika ved sygepleje til den akutte, komplekse og kroniske patient. De følgende kapitler præsenterer problemstillinger i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge relateret til de store kirurgiske og medicinske specialeområder. Herefter følger et kapitel om sårbehandling, og et om patienten med kræft. Bogen afsluttes med et kapitel om sygepleje til patienter med palliative behov.
En kvinde og et barn bliver fundet låst inde i en kælder. De er kun akkurat i live, og det er ikke muligt at identificere dem: Kvinden kan ikke snakke, og hverken hende eller drengen figurerer i politiets database over savnede personer. Den forvirrede gamle mand, som ejer huset, påstår, at han aldrig har set dem før. Hele nabolaget er i chok – hvordan kunne det ske? Kriminalinspektør Adam Fawley ved, at intet er umuligt, og at ingen er så uskyldige, som de ser ud til.Mens politiet desperat leder efter spor, falder Fawley over et gennembrud: en forbindelse til en uopklaret sag om en savnet kvinde og hendes barn. Da han indser, at den forsvundne kvinde boede i nabohuset, tror han at have opklaret begge mysterier. Men der er noget, som ikke stemmer med den lille dreng fra kælderen. Og sandheden er hårrejsende.Skjult er anden bog i serien om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team fra den på overfladen så trygge by Oxford. En veldrejet kriminalroman og et hårrejsende mysterium, som tager pusten fra læseren.
Kærlighed, sorg og stor natur mødes i romanen Til verdens ende, hvor en ung kvindelig ornitolog begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse fra Grønland til Antarktis.Hovedpersonen Franny har altid været drevet af rastløshed og eventyrlængsel. Hun har levet det meste af sit liv ved havet og har et særligt forhold til fugle og bølger. Da den vilde natur, som hun elsker, begynder at forsvinde, beslutter Franny sig for at foretage en helt særlig rejse. Hun vil følge en flok havterner på deres måske sidste træk mod syd. På en bar i Grønland overtaler hun Ennis Malone, kaptajn på fiskekutteren Saghani, til at tage hende med ombord sammen med sit mildest talt blandede mandskab.Som Saghani sejler sydpå, begynder Frannys nye skibskammerater at forstå, at den unge videnskabskvinde ikke har fortalt hele sandheden om sig selv, men er fuld af mørke hemmeligheder. Hver dag skriver hun breve til sin mand, som hun aldrig sender, hver nat vågner hun af frygtelige mareridt. Franny er fast besluttet på at nå sin destination. Men hvad skal hun egentlig, når hun når frem – og hvad er hun på flugt fra?Pressen skrev om bogen:”En sitrende roman, der bliver i én længe efter, rejsen er slut.” – The New York Times”Fuld af spænding og atmosfære … lige dele mysterium og odyssé” – Vogue ”Vidunderlig … En skæbnefortælling, der går lige i hjertet. Denne smukke roman er en ode til en truet jordklode og de mennesker og steder, vi elsker.” – Literary Hub”Bjergtagende … I sin skildring af, hvordan naturen kan hele os, tydeliggør McConaghy hvor akut, den har brug for vores omsorg.” – TIME”Fortryllende smuk fortælling.” – Elle
Corona-pandemien lærte os hurtigt én ting om menneskets handlekraft: Der er meget få grænser for de forandringer, vi kan skabe ... hvis vi vil.Den gode nyhed kommer her: Hvis vi bruger bare en smule af den samme handlekraft, som vi netop har set udfolde sig i forbindelse med Corona-krisen, kan vi bremse den langt større trussel fra klimaforandringerne. Bogen viser præcis hvordan. Alle løsningerne findes nemlig, vi skal blot finde modet til at forfølge dem.Tag med på rejse jorden rundt og mød de ildsjæle, teknologier og beslutningstagere, der er i gang med at bevise, at vi mennesker rent faktisk er i stand til at redde os fra os selv. Udfordringerne er store, men der er flere muligheder, end du tror. Bogen viser, hvordan vi kan skaffe os mad, tøj, husly, energi, transport og i det hele taget gode liv uden at give kloden hedeslag. Den fortæller om barriererne for handling og om, hvordan vi kan overkomme dem. Om dem, der er gået forrest – og om, hvordan vi alle sammen kan spille en vigtig rolle i den store, grønne omstilling, som ligger foran os.Bogen er produceret af Zetland og støttet økonomisk af Climate Planet Foundation. Den er det mest ambitiøse journalistik, Zetland har kastet sig ud i. Billedsiden er storslået – og det er ikke bare noget, vi selv siger; den har vundet en fin pris, inden bogen overhovedet er udkommet.Bogen er rigt illustreret og trykt på lækkert, miljøvenligt papir.
EN SKØN ALDER er en pageturner om racisme, klasse og privilegier. Kiley Reids roman er blevet kaldt en litterær sensation, og bogen er nomineret til Booker-prisen 2020. Det er en fortælling om en ung sort kvinde, som bliver udsat for et racistisk overgreb – og om hendes kvindelige hvide chef, som prøver at gøre alt det rigtige af alle de forkerte grunde.Emira Tucker er 25 år og ved ikke, hvad hun gerne vil i livet. Hun arbejder som babysitter for familien Chamberlain og har et særligt bånd til deres lille pige Briar. Alix Chamberlain, som er mor til Briar, er en kvinde, der er vant til at få, hvad hun gerne vil have. Hun har endda skabt sit eget brand og fået en blomstrende forretning ud af at lære andre kvinder det samme.En aften, hvor Emira passer Briar, bliver hun tilbageholdt af en sikkerhedsvagt i et supermarked. Han beskylder den unge sorte kvinde for at have kidnappet den lille hvide pige ved hendes side. Det hele bliver filmet af en forbipasserende, og Emira er rasende og ydmyget.Alix beslutter, at hun vil gøre alt godt igen. Men Emira er ikke tryg ved Alix' velmenende redningsprojekt. Da en overraskende forbindelse mellem de to kvinder dukker op, får de gode intentioner katastrofale følger.Pressen skrev om bogen:“Velkommen til et virtuost talent; et betagende nutidigt bud på det 19. århundredes dannelsesroman … En litterær sensation.” – The Guardian"Lige så imponerende som Sally Rooney." – The Times”Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig." – Jojo Moyes"Årets mest provokerende pageturner." – Entertainment Weekly"Charmerende, autentisk og underholdende. Syleskarp debut om penge, klasse og racisme." – Observer”Reids plot er så smukt komponeret, så ægte og fascinerende, at læseren kommer til at glemme, at det også er fuldt af svære spørgsmål … Med denne underholdende roman vender Reid op og ned på, hvad det vil sige at skrive om race og klasse i Amerika, for ikke at nævne hvad det vil sige at skrive om kærlighed.” – Washington Post”Den kommer til at sætte gang i en million diskussioner … Siderne synger med karisma og humor.” – Sunday Times”Klog, hårdtslående, tempofyldt og med et uimodståeligt twist.” – Elle
Thrillermesteren Harlan Coben har skrevet en chokerende pageturner om mysterier og hemmeligheder i et lille samfund.I en skov finder man en dreng, som tilsyneladende har levet længe i naturen helt alene. Han har ingen erindring om, hvor han kommer fra, og politiet opgiver at finde hans familie og overgiver ham til de sociale myndigheder i den nærmeste by. Medierne døber ham Wilde.Tredive år senere er Wildes historie stadig et mysterium. Han er flyttet tilbage til naturen og har det bedst alene og udenfor. Men da en lokal teenagepige ved navn Naomi forsvinder, bliver han kontaktet af den berømte TV-advokat Hester Crimstein, som dækker sagen. Hester og Wilde er forbundet ved en fælles tragedie i fortiden. Hun ved, at han har særlige evner og måske kan finde Naomi, der er en outsider som ham selv. Wilde får færten af en grusom hemmelighed blandt magtfulde lokale kræfter, der kan ødelægge millioner af menneskers liv. Og så forsvinder endnu en teenager fra byen …”Hver gang man tror, at Coben har leveret sit livs bedste pageturner, skriver han en ny thriller, der formår at overgå den forrige.” – San Francisco Chronicle”Intens fra første side med dramatiske plottwists … En mesterlig historiefortæller.” – Library Journal”Verden skal holde godt øje med Harlan Coben. Han er klog, sjov og han har noget på hjerte.” – Michael Connelly
Et fængslende portræt af det mærkeligste og mest totalitære politiske styre i verden – et styre, som er isoleret og alligevel internationalt relevant, som er ruineret og dog i besiddelse af atomvåben. Det er samtidig en ’bag kulissen’-historie om en af verdens mest lunefulde tyranner, Kim Jong Un.Siden sin fødsel i 1984 har Kim Jong Un været omgærdet af myter og propaganda – fra de helt skøre historier om, at han kunne køre bil i en alder af tre, til de forfærdende og blodige historier om familiemedlemmer, der forsvandt på hans forlangende. Det er de færreste, der troede på, at den unge, usunde og ukendte basketball-fanatiker kunne holde sammen på det bizarre og farlige land, der burde være faldet sammen for længe siden, men Kim Jong Un har ikke bare overlevet, han har stortrivedes, bl.a. med hjælp fra Donald Trump og hans diplomatiske anerkendelse.Anna Fifield rekonstruerer Kim Jong Uns fortid og nutid på baggrund af samtaler med kilder helt tæt på ham.
Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina.Under Den Kolde Krig fra slutningen af 1940'erne til Berlinmurens fald i 1989 kunne én overilet beslutning udløse en 3. verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok. De kommunistiske partidiktaturer stod uforsonligt over for den demokratisk-kapitalistiske verden.Efter 1990 har Øst-Vest-konflikten haft et langt efterliv, og i dag tales der om tendenser til en ny kold krig. Der er derfor god grund til at prøve at forstå baggrunden for Den Kolde Krig og mekanismerne i dens optrapning og ekstreme militarisering. Men der er også grund til at undersøge de ofte oversete bestræbelser på begge sider på at nedtrappe konflikten og søge dialog trods grundlæggende ideologiske forskelle.Bogen omhandler tiden fra Den Russiske Revolution til Cubakrisen, mens den senere historie behandles i forfatterens næste bog.
Hvert år mister omkring 7000 børn og unge en forælder eller en søskende og endnu flere deres bedsteforældre. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner reflekterer forfatteren og hendes tre søskende over tabet af deres far for over 30 år siden, da de var mellem 3 og 11 år gamle. I erindringsglimt beskrives tidspunktet omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan sorgen og den døde er blevet en del af deres livshistorie. Bogen rummer betragtninger over, hvad dødens nærvær kan medføre af bl.a. skyldfølelse, afmagt og ensomhed. Samtidig bringer den håb til læseren om, at barndommens sorg med tiden kan vendes til en styrke. Målgruppen er alle, som har mistet et nært familiemedlem som barn, og mennesker, som gerne vil have en forståelse for, hvordan børn oplever død og sorg, og hvordan det kan påvirke dem resten af livet.
Med udgangspunkt i to familiers barske skæbne i 30’ernes Wien beretter Clayton om et grusomt kapitel i Europas historie – og en kvindes heltemodige indsats for at redde så mange liv som muligt fra nazisternes favntag. Romanen er baseret på virkelige hændelser og er en uafrystelig og gribende beretning. Clayton levendegør på mesterlig vis tilværelsen i Wien i årene op til Hitlers overtagelse af magten i Østrig, skiftet fra en ubekymret overklassetilværelse til kaos og forfølgelse og ikke mindst den desperation, der opstår, efterhånden som de øvrige europæiske lande ét efter ét lukker grænsen for de mange flygtninge, der forsøger at flygte fra naziregimet. Men med sit eget liv som indsats redder Truus Weijsmullers tusindvis af børns liv, og hun tjener som både forbillede og inspiration til eftertiden. Sidste tog til London er en rørende og barsk, men også livsbekræftende roman om en kvinde, som satte livet på spil for at redde børn fra nazisternes udryddelseslejre og bringe dem i sikkerhed i Storbritannien.
Ella, Sofie og Jasmin er på vej til Juvelhulen, hvor en uhyggelig, ildspyende drage laver ballade. Pigerne får hjælp af drømmedragerne, men er det mon nok til, at de kan fange den sidste af dronning Malices seks eventyrskurke, så der igen kan blive fred i Det Hemmelige Rige?Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov! Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige
Dronning Malice har overtaget magten i Det Hemmelige Rige. Ella, Sofie og Jasmin skal finde fire magiske juveler for at lave en ny kongekrone til kong Munter. Men hvordan skal de finde smaragden, når den lede dronning har kastet en forbandelse over hele riget? Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov! Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige!
Ella, Sofie og Jasmin har fundet tre af vogterdyrene, men mangler stadig vogterløven. Kan de tre veninder overvinde deres frygt, klare sig over for dronning Malice og skaffe løvens vedhæng tilbage, inden den onde dronning tager magten i Det Hemmelige Rige? Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov! Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige!
De rare ishavfruer passer på alle de dyr, der lever i Snehavet. Men noget har gjort havfruerne ondskabsfulde – det må være dronning Malices forbandelse. Kan Sofie, Ella og Jasmin finde vogtersælen, så havfruerne bliver gode igen? Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov! Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige.
Denne bog er opdateret i forhold til ny lovgivning, bl.a. om offentlige indkøb og databeskyttelse (GDPR), ligesom der er taget højde for ny retspraksis og nye standardaftaler (bl.a. AB18, ABR18 og Incoterms 2020).Bogen redegør for, hvordan parterne i en kommerciel transaktion bedst udmønter deres enighed i en passende aftaleregulering. Først gennemgås det, hvordan aftaler forhandles og konciperes. Derpå behandles de reguleringstemaer, der går igen i ethvert aftaleforhold – fra indgåelse til ophør. Blandt andet omtales de problemer, der knytter sig til aftaleslutning og partsbenævnelse, parternes ydelse, misligholdelse, ophør, genforhandling og konfliktløsning.Bogen, der er forsynet med omfattende registre og ordforklaringer, benyttes i universitetsundervisningen i København. Den udgør andel del af trebindsværket Aftaleretten:Bind 1 Grundlæggende aftaleret (4. udgave 2013)Bind 2 Praktisk aftaleret (5. udgave 2019)Bind 3 Enkelte transaktioner (3. udgave 2016)
Hvis du syntes om tv-serien "Broadchurch" og er vild med krimiserier med stærke karakterer, er Familiens synder lige noget for dig. Omdrejningspunktet er den stemningsfulde og pittoreske universitetsby Oxford, og i spidsen for efterforskningerne står den underspillede, intelligente kriminalinspektør Adam Fawley, som har sine egne personlige problemer at slås med, samtidig med at han sammen med sit faste team opklarer forbrydelser i den på overfladen så trygge by.Sharon og Barry holder havefest, og deres otteårige datter Daisy løber omkring klædt ud som tusindfryd. Men sidst på aftenen kan ingen i selskabet finde hende, og forældrene melder hende savnet. Da politiet kigger nærmere på de billeder, der er taget i løbet af festen, kommer de imidlertid i tvivl ... er det med sikkerhed Daisy, der er iført tusindfryd-dragten? Var hun overhovedet til stede til havefesten? Kriminalinspektør Adam Fawley bliver sat i spidsen for eftersøgningen, som konstant tager nye drejninger, efterhånden som det bliver mere og mere tydeligt, at intet er, som det ser ud til at være i det tilsyneladende idylliske boligområde ...
Sommer 2016 sidder lægen Øyvind Torp på sit kontor og kigger på sit eget MR-scanningsbillede. Udenfor døren venter hans patienter, men han kan ikke samle tankerne. Scanningsbilledet viser kræftsvulster. Lægen er med ét blevet patient. Overlevelsesinstinktet vågner: Findes der noget, han kan gøre for at forbedre sine chancer, når først kroppen er ramt?Efter flere operationer og undersøgelser, smerter og morfin vågner kroppen langsomt op til livet, og en vilje til at kæmpe sig tilbage vokser. Med udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser og forskning finder han en række små og store tiltag, som hver for sig og samlet kan være effektive mod kræft, udover den medicinske behandling, han modtager. Et år efter operationerne løber han over målstregen ved Berlin maraton. Der er glæde og lettelse i hvert eneste skridt.I bogen samler forfatteren disse tiltag i 10 praktiske tips og råd til dig, som ønsker at bidrage selv til at forsvare dig mod kræft, bremse sygdommen eller få bedre livskvalitet efter endt behandling.
Bogen fortæller historien om den tyske naturvidenskabsmand og forskningsrejsende Alexander von Humboldt (1769-1859) og om, hvordan han grundlagde den måde, vi forstår og beskriver naturen på i dag.Humboldt var den mest berømte videnskabsmand i sin samtid. Hans rastløse liv var fyldt med eventyr og opdagelsesekspeditioner, uanset om han besteg Andesbjergene, besejlede Orinocofloden eller trodsede Sibiriens kulde. Humboldt opfattede naturen som en sammenhængende helhed, og han forudsagde menneskeskabte klimaændringer. Betydningen af Humboldts indsats var stor i samtiden. Hans beskrivelser af landskaber og natur er sproglige mesterværker, der inspirerede store kunstnere og tænkere som Darwin og Goethe, ligesom Humboldts tanker ligger til grund for moderne vestlig naturforståelse.Opfindelsen af naturen er udgivet i mere end 25 lande, og bogen har modtaget et væld af priser.
Hvor meget kan man vide om en ål? Eller om et menneske?'Åleevangeliet' er en bog om verdens mest gådefulde fisk. I dag er store dele af ålens liv stadig et mysterium. En fisk, som Aristoteles, Sigmund Freud og mange andre forgæves har forsøgt at forstå. I dag er ålen på listen over truede dyr.Men 'Åleevangeliet' er også en bog om forfatteren og hans far, og om hvordan ålen knyttede dem sammen. En historie om livet og hvordan det skal leves. Og om det, der er den sidste og uundgåelige udfordring i livet: Hvordan man håndterer døden.”De er underlige, de ål,” sagde far. Og han virkede altid lidt henrykt, når han sagde det. Som om han havde brug for det gådefulde. Som om det udfyldte en slags tomrum i ham. Og jeg lod mig også overbevise. Jeg besluttede mig for, at man finder det, man vil tro på, når man har brug for det. Vi havde brug for ålen. Tilsammen havde vi ikke været de samme uden den.”
En usædvanlig bog om et stort tabuemne. Vi kender Elisabeth Friis og Laura fra ”Matador” og Miss Marple og historier om ’kattemor’ og den opofrende husbestyrerinde og husholderske, der aldrig blev gift eller stiftede egen familie – skyggetanten, pebermøen, gammeljomfruen. Og hun eksisterer fortsat, men lever en tilbagetrukket tilværelse; hende, der er blevet tilovers i ”livets lotteri”, hende, der befinder sig længst nede i den patriarkalske hakkeorden. Hende, der ikke har nogen at give sin kærlighed. Svenske Malin Lindroth er 52 år og har levet alene i næsten 30 år, så hun ved, hvad hun taler om, når hun sætter fokus på kvinden, som aldrig fik hverken mand eller børn. I denne lille debatbog trækker hun hende frem i lyset og vasker skammen af hende – som et befrielsesprojekt. Pebermøen vil ikke længere være et offer og defineres ud fra, at hun mangler noget og nogen. Hun kræver berettigelse ”i sig selv.” Malin Lindroth beretter om episoder fra sit eget liv med og uden partner, og inddrager pebermøer og singler fra populærkulturen, som Bridget Jones og Carrie fra ”Sex and the City”– (næsten) altid i designertøj og højt humør og med alkohol i blodet. Men sådan er livet som pebermø ikke, når først alle andre har familie og børn. Pebermø er en beretning om ufrivillig barnløshed og ensomhed. Den handler om at turde tale om en livserfaring, som der skygges for, fordi den er tabuiseret. Det er samtidig en beretning om kærlighed, magt og relationer.
MESTEREN AF ’DOMESTIC SUSPENSE’ ER TILBAGE MED ENDNU EN STÆRK FAMILIEHISTORIE Med et salg på flere end 70 mio. bøger på verdensplan og som manuskriptforfatter til tv-serien SAFE, den første af en lang række kommende Netflix-serier, behøver Harlan Coben næppe nærmere introduktion. Nu er han tilbage med endnu en fængslende ’domestic thriller’ om en familie, hvis trygge forstadstilværelse bliver undermineret af mørke kræfter ... Simons familie er tæt på at gå i opløsning. Hans teenage datter er stukket af hjemmefra og har gjort det klart, at familien ikke skal lede efter hende. Men Simon kan ikke bare give slip på sin datter, han vil finde hende for enhver pris. Han stopper ikke, selv om hans eftersøgning fører ham direkte ind i en mørk og farlig verden, og før han ved af det, er både hans eget og hans families liv i fare ...
Perfekt sommerlæsning af Domenica de Rosa, forfatter til bestsellerserien om Ruth Galloway, som hun har skrevet under navnet Elly Griffiths. Forfatterdrømmene, jalousien og kærligheden blomstrer under den toscanske sommersol, da en gruppe håbefulde forfattere mødes til to ugers skrivekursus på Patricia Wilsons pittoreske slot i bjergene. De vidunderlige omgivelser og kokken Aldos forførende melanzane er altid sikre hits, men i år er noget anderledes. De ubetalte regninger hober sig op, og det er snart knald eller fald for det smukke, men forfaldne slot. Men mens Patricias tanker kredser om slottes fremtid, sker der et og andet omkring hende: Snart kører Aldo rundt med 74-årige Mary på sin Vespa, og altmuligmanden Fabio har sat mere end ét hjerte i brand. Temperaturen stiger, mens der sladres, flirtes og rettes manuskripter ved poolen, og efterhånden som både spøgelser og uventede gæster dukker op, er én ting sikker: Det bliver en sommer som ingen anden …
Rob Coates føler, han har vundet i livets lotteri: han har en dejlig kone, Anna, et skønt byhus i London og bedst af alt, sønnen Jack. Eller rettere … sådan var det, lige indtil alt faldt fra hinanden, da det gik op for ham og Anna, at Jack var alvorligt syg.Siden er Rob gået gennem tilværelsen som en søvngænger. Han lukker af for alle følelser for bare at overleve, og familien er ved at gå i opløsning. Men netop som det ser allerværst ud, går det op for Rob, at han er nødt til at søge mod det lille lys, der trods alt er et sted i mørket …
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.