We a good story
Quick delivery in the UK
Gads Forlag

Books published by Gads Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Timothy Snyder
    £20.49

    Ved Den Kolde Krigs afslutning vandt det liberale demokrati en total sejr – troede man. Autoritarismen er nu vendt tilbage. Først i Rusland, og gennem de seneste seks år har den bevæget sig fra Øst mod Vest. Nationalismen har sat Europa i brand, bistået af russisk propaganda og cyberkrigsførelse. Ifølge Timothy Snyder udgør truslen mod Vesten en mulighed for bedre at forstå det fundament, der holder vores politiske orden oppe. Han blotlægger den virkelige beskaffenhed af faren mod demokratiet. Ved at påpege de klare valg, vi er nødt til at træffe – mellem lighed og oligarki, individualitet og totalitet, sandhed eller usandhed – skaber Snyder en forståelse for grundlaget for vores styreform, og viser en vej, der fører fremad i en tid med uvished.

  • - Europa 1950-1973
    by Ian Kershaw
    £17.49

    I sine to foregående bøger om Europa, Den store katastrofe og Helvede tur-retur, beskrev Ian Kershaw de umådelige rædsler i første halvdel af det 20. århundrede. I denne efterfølger, Gode tider – nye farer, dykker han ned i perioden 1950-1973, som bragte fred og relativ velstand til Europa. Kontinentet blev forandret af en enorm økonomisk udvikling. Verdenskrigenes katastrofer gled stadig længere tilbage i fortiden, selv om de fortsatte med at kaste lange skygger i europæernes sind. Europa var nu et delt kontinent, som måtte leve med atomtruslen og en angst, som kom og gik. Europæerne var vidner til en række begivenheder, som kunne være endt katastrofalt, og som viste, at de ikke længere var herrer over deres egen skæbne. I en stor del af perioden reducerede USA og Sovjetunionen reelt europæerne til hjælpeløse brikker, hvis skæbne blev bestemt af den Kolde Krigs tilfældigheder.

  • by Søs Marie Serup
    £20.49

    I dag taler man om fjerdebølge feminister, hvis kamp synes individualiseret og frigjort fra ønsket om magt. Sådan er det formentlig, fordi de er vokset op med, at en kvinde kan være både statsminister, udenrigsminister, forsvarsminister, dronning, formand for Folketinget og sågar kan komme hjem fra krig i en kiste. Men de moderne feministers kamp er en overbygning til en kamp, som blev kæmpet - og vundet - af en anden generation af kvinder, der var unge i 60’erne og 70’erne. Det er kvinder som Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Grethe Fenger Møller, Marianne Jelved, Pia Kjærsgaard. Disse kvinder, og en håndfuld til, har præget dansk politik de seneste 30-40 år, og de fleste danskere husker deres stemmer og ansigter, selv om mange af dem nu er gået på pension. De har det til fælles, at de for alvor bankede hul igennem - ikke til glasloftet, men til betonmuren - til magtens centrum. I dag er de omkring 70 år, men de husker endnu, hvordan de måtte kæmpe for at få indflydelse og få mændene til at lytte. Bogen er et tematisk værk baseret på lange interviews, som samlet beskriver de prøvelser, de mødte, da de var unge, og de løsninger de fandt. Godt nok kæmpede de ikke sammen, men ofte mod hinanden, men summen af deres personlige, omkostningsfulde og indædte kampe åbnede porten for de generationer af kvinder, som fulgte efter. Det er altså historien om modstand, men også om succes. Og om, hvordan de oplevede magten. Hvad oplevede de på deres vej, hvad tænkte de, hvordan påvirkede det dem. Hjalp de hinanden? Hvad tænkte de om hinandens indsats? Og hvad tænker de om magten i dag. Fik de ændret den - eller blot adgangen til den? Kæmpede de nogle forkerte kampe? Og hvilke var de rigtige og de afgørende?

  • by Daniela Tully
    £7.99 - 6.99

    Der er gået 27 år, siden Mayas elskede bedstemor forsvandt sporløst fra sit hjem i Tyskland. Nu er hendes lig dukket op nær et hotel nord for New York - et sted, hun ikke umiddelbart havde nogen forbindelse til. Hvordan havnede hun dér – og hvordan døde hun? Maya sætter sig for at opklare, hvad der er sket, og rejser til USA, hvor hun kommer tæt på den magtfulde familie, som ejer hotellet nær findestedet - og særligt tæt kommer hun på et af de mandlige familiemedlemmer. Men indenlænge er Maya viklet ind i et spind af løgne og hemmeligheder, som tvinger hende til at vælge, om hun vil sætte sit eget liv –og kærligheden – på spil i jagten på sandheden... Hotellet ved Skyggesøen er en skøn familiesaga - tilsat mystik og kærlighed - til kvindelige fans af historisk fiktion med et nutidigt spor. Romanen spænder over hundrede år, to kontinenter og to verdenskrige og er spækket med intriger, kærlighed- og mord. Historien er inspireret af virkelige hændelser i forfatterens egen familie.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    by Elly Griffiths
    £7.99 - 6.99

    Ruth Galloway bliver tilkaldt, da en gruppe bygningsarbejdere under nedrivningen af et forfaldent hus i Norwich finder barneknogler under et dørtrin. Kraniet mangler. Er der tale om en rituel ofring eller et overlagt mord? Sammen med vicekriminalkommissær Harry Nelson indleder Ruth en efterforskning af sagen, og det viser sig, at huset er et tidligere børnehjem ledet af en katolsk præst. Og at to børn forsvandt for 40 år siden og aldrig blev fundet igen.Men mørke kræfter forsøger at forpurre efterforskningen, og snart står det klart, at Ruth og Nelson har pustet liv i en tilsyneladende glemt forbrydelse, som nu kan få dødbringende konsekvenser…Løgnens hus er anden bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • by Emylia Hall
    £7.99 - 6.99

    TAG MED TIL PRAGTFULDE NORDITALIEN I DENNE PERFEKTE FERIEROMAN! Den helt perfekte feriebog til fans af Feriegæsterne og et herligt alternativ til feriekrimien! På den pittoreske ø Elba ud for Toscanas kyst ligger Hotel tusind lys omgivet af olivenlunde og citrontræer og med udsigt over Middelhavet. Hvert år vender stamgæsterne tilbage draget af de vidunderlige omgivelser, køkkenets delikate og velsmagende mad og ikke mindst hotellets charmerende indehaver, Valentino. Men Valentino gemmer på en hemmelighed, og da den unge Kit en dag ankommer til hotellet i sin jagt på den far, hun aldrig har kendt, kommer en rystende sandhed for dagen. Inden længe er hotellet omdrejningspunkt for et familiedrama - og for en måske umulig kærlighed … Hotel tusind lys er en hjertevarm historie om at miste, forråde og ikke mindst om at tilgive – i lyset fra den italienske sommers varme og skønhed. “En stærk og smukt skrevet historie om sorg, familie og at finde sig selv – i helt fortryllende omgivelser.” – Sunday Express “En smuk historie i skønne omgivelser.” The Sun ”Helt vidunderlig … hotellet er fyldt med herlige personer, der overrasker konstant … Man fornemmer smagen af aperitivo på tungen i denne berusende roman.” – Daily Express

  • by Mary Beard
    £26.49

    Det klassiske Rom er vigtig. Imperiet, erobringerne, grusomhederne og udskejelserne er stadig en reference i vores samfund. Myterne og historierne – fra Romulus og Remus til Lucretias krænkede dyd – finder stadig klangbund hos os. Og i dag er de romerske idealer angående statsborgerskab, sikkerhed og individuelle rettigheder samfundsmæssige normer. I SPQR anlægger Mary Beard – en af verdens førende forskere i det antikke Roms historie – et nyt perspektiv ikke kun på den utrolige udvikling fra en ubetydelig landsby i det central Italien til en supermagt, der kontrollerede landområder fra Spanien til Syrien, men også på, hvordan romerne så sig selv og deres resultater, og hvorfor de stadig er vigtige for os. Vi følger tusind års historie, hvor der kastes nyt lys på velkendte forhold fra slaveri til rindende vand, og hvor også demokratiet, religiøse konflikter, social mobilitet og økonomisk udnyttelse udforskes i den store sammenhæng, som Det Romerske Imperium udgjorde. Mary Beard undersøger ikke blot, hvordan vi tænker på det gamle Rom, men udfordrer også de bekvemme historiske forestillinger, der har eksisteret i århundreder. Med et nuanceret blik på klasse, demokratiske kampe, og på hele befolkningsgrupper, som har været udeladt fra den historiske fortælling i århundreder, vil SPQR uvægerligt præge de kommende årtiers opfattelse af romersk historie. SPQR er en forkortelse af Senatus Populusque Romanus (”senatet og det romerske folk”) og er romernes eget udtryk for deres republiks højeste myndighed.

  • by Plum Johnson
    £18.99 - 20.49

    Den prisvindende canadiske journalist og forfatter Plum Johnson skriver med humor og indlevelse om at rydde sit kolossale barndomshjem efter sine forældres død. 23 værelser fyldt med minder – papirlapper, gammelt legetøj, breve og ting! Undervejs får hun et helt unikt indblik i, hvem hendes excentriske mor og ekstremt strenge far egentlig var. De efterlod os alt er en morsom og rørende fortælling om, hvor vigtigt det er at forstå fortiden, fordi den holder nøglen til fremtiden... “Enhver, der har ryddet et dødsbo efter en forælders død, vil tabe sit hjerte til denne charmerende bog. Et gennemført menneskeligt, morsomt og tankevækkende farvel.” – Susan Swan

  • - Europa 1933-1949
    by Ian Kershaw
    £17.49

    Helvede tur-retur tager fat, hvor Den store katastrofe slutter. I denne del af Ian Kershaws storstilede projekt om at skrive Europas historie i det 20. århundrede, beskriver forfatteren udviklingen i Europa efter Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent i efterkrigstiden.I disse væsentlige værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger heraf stadig mærkes den dag i dag.

  • by Kate Ling
    £17.49

    Børn og unge læser som aldrig før, når historien fænger. Det gør britiske Kate Lings trilogi om den unge Seren, der har forladt Jorden, som menneskeheden har gjort ubeboelig. Men også i rummet, har mennesker følelser, og selv i mørket kan kærligheden lyse.16-årige Seren Hemple er født på rumskibet Ventura. Som en del af besætningen på en mere end 360 år lang udforskningsekspedition er hun underlagt kontrol af alt – sit tøj, sit arbejde og ikke mindst sit valg af livspartner.Da Seren møder den karismatiske og gådefulde Dom, forelsker hun sig imidlertid hovedkulds på trods af, at hun dermed sætter sig op mod systemet og risikerer alt. For at dyrke deres kærlighed, må Seren og Dom flygte – men hvor kan de tage hen, når det eneste, der omgiver dem, er det tomme rum? Ling tager sine unge læsere med på en hæsblæsende og romantisk rejse i rummet, hvor kærlighedens lys aldrig kan slukkes.

  • by Alice Adams
    £18.99 - 17.49

    KÆRLIGHEDSROMAN TIL FANS AF DAVID NICHOLLS, JOJO MOYES OG ALAN HOLLINGHURST Fire venner. Tyve år. Fire uventede skæbner. Eva, Benedict og søskendeparret Sylvie og Lucien er uadskillelige venner, men da de bliver færdige på universitetet i 1998, skilles deres veje. Eva har i årevis været håbløst forelsket i playboyen Lucien. Nu er hun ivrig efter at komme videre og samtidig lægge sin socialistiske opvækst bag sig ved hjælp af en karriere i bankverdenen. Benedict, som længe har været forelsket i Eva, kaster sig over en Ph.d., mens Sylvie og Lucien fører en mere bohemeagtig tilværelse. Men efterhånden som de alle fire lægger de sorgløse 20’ere bag sig, må de hver især erkende, at ikke alle deres drømme er blevet til virkelighed. Hver især opdager de, at de længes efter både deres ungdom og hinanden. Knuste hjerter og kuldsejlede karrierer fører firkløveret sammen igen på en måde, som ingen af dem nogensinde ville have forventet. Uovervindelig sommer er en atmosfærefyldt roman om at komme videre i kølvandet på de skuffelser, livet kan byde på, og en stærk påmindelse om, hvor stor betydning kærlighed og venskab har i en verden, der er i stadig forandring.

  • by Mathob Mahmoody
    £7.99

    Mahtob Mahmoody er fire år, da hun i 1984 rejser med sine forældre på ferie til faderens hjemland, Iran. Hverken Mahtob eller hendes mor, Betty, har nogen anelse om, at faderen har helt andre planer med rejsen – og dem – end blot et to ugers familiebesøg i Teheran. Mor og datter ender reelt som fanger i det præstestyrede land, skarpt overvåget af faderens fami­lie.Efter 18 måneder lykkes det dem endelig at flygte hjem til USA, men her slutter mareridtet ikke. Nok er de undsluppet faderen, men de er ikke frie. Konstant frygter de, at han skal gøre alvor af sine trusler: At kidnappe Mahtob og slå mode­ren ihjel.Forfulgt er en rystende beretning om at leve et liv i evig frygt. Gennem datterens knivskarpe erindringer forstår vi, hvor høj en pris, et barn må betale; også længe efter, at hun er blevet voksen. Det er samtidig en historie om kærlighed, der er tæt på at blive til had – og om den svære kunst at tilgive, så man endelig kan leve som et frit menneske.

  • by Harlan Coben
    £7.99 - 6.99

    FORTIDEN LIGGER BAG DEM … TROR DE … Engang levede Megan det vilde liv. Nu fører hun en stille tilværelse i forstæderne med mand og børn. End ikke hendes nærmeste kender til hendes fortid. Jack er politimand og besat af en uopklaret sag om en familiefar, der forsvandt sporløst for 17 år siden. Ray var engang en af de fotografer, man spåede en stor fremtid. Nu er han 40 år og lever af at optræde som paparazzo for rige, forkælede børn, som er besatte af tanken om at blive celebrities. De lever alle i skyggen af fortiden. Men da Ray en dag tager et afslørende billede, sætter det gang i en stribe hændelser, der får alle tre til at indlede et farefuldt opgør med fortidens hemmeligheder og løgne... Endnu en gang har Coben leveret en pageturner om, hvad der lurer lige under den pæne overflade, og med Bliv hos mig cementerer han sin status som mesteren inden for domestic suspense. Den udenlandske presse om Bliv hos mig: ”En af Cobens allermest spændende bøger.” – VG (Norge) “Historien er intens, karaktererne interessante og han skriver formidabelt.” – The Huffington Post “En mester på toppen.” – The Associated Press

  • by Harlan Coben
    £7.99 - 6.99

    Ved du hvad dit barn foretager sig - og har du overhovedet lyst til at vide det?En sadistisk morder er på spil i den lille søvnige forstadsby Glen Rock, men det er lige før, morderen forekommer mindre skræmmende end de mere menneskelige problemer, som sender almindelige folks liv ud i total kaos. Tia og Mike havde aldrig forestillet sig, at de ville udspionere deres søn, men 16-årige Adam har efter sin vens selvmord været meget fraværende og trukket sig fra dem. Tia og Mike bliver rystet i deres grundvold, da de en dag ved hjælp af et avanceret overvågningsprogram, som de i hemmelighed har installeret på sønnens computer, læser følgende besked til sønnen fra en anonym afsender: "Hvis vi holder lav profil og tier, sker der ikke noget."Og som om Mike ikke har nok at slås med, kommer han i et slemt dilemma, da han gennem sit job som læge erferer noget om nabofamilien, som han helst havde været foruden.Da moren til Adams afdøde ven opdager overraskende ting om sin søns formodede selvmord, og da Adam selv pludselig forsvinder sporløst, sender det chokbølger gennem den lille by. Skjulte hemmeligheder kommer langsomt for dagens lys, og måske hænger det hele også sammen med den sadistiske moders offer, som blev tævet til døde.

  • by Harlan Coben
    £7.99 - 6.99

    Børnelægen David Becks hustru, Elizabeth, blev myrdet af en seriemorder - det var i hvert fald, hvad politiet fortalte ham. Og i de otte år, der er fået siden tragedien, har han kæmpet med sorgen og forsøgt at genopbygge et nyt liv. David har imidlertid aldrig glemt sit livs kærlighed, og da han modtager en mystisk e-mail på årsdagen for deres første kys, får han pludselig en sær forudanelse om, at Elizabeth måske alligevel er i live. Nu indleder han en sindsoprivende jagt på den sandhed, der har været skjult for ham i så mange år. Men pludselig er David selv jaget vildt...

  • by Elin Hilderbrand
    £14.99 - 17.49

    Familien Carmichael og familien Graham er samlet på den smukke ferieø Nantucket for at holde bryllup. Brudens mor vidste, at hun ikke ville leve længe nok til at opleve den store dag – derfor har hun noteret alle sine gode råd og ønsker for datteren og brylluppet i ”Notesbogen”, som familiens fire børn vogter med deres liv.Men det er ikke nok med planer og gode ønsker. For selv om det kommende ægtepar er lykkelige, tårner de familiemæssige problemer sig op rundt om dem – og snart står skandalerne i kø, hjerter knuses, og dramaer folder sig ud. Og hvad gør man så, når der egentlig var linet op til det perfekte bryllup?Tag med på en sjov, rørende og tankevækkende rundrejse i hjertets veje og vildveje – hvor familien kan være både din værste fjende og din største trøst.

  • - 55 statusopdateringer om det danske sprogs umådelige rummelighed
    by Jørn Lund
    £13.99

    Grænsespørgsmål er der overalt i sprogets verden. Der er tabugrænser, som hver generation afprøver, og som ofte flytter sig. Må man fx bruge ordet dværg? Må man tale om sigøjnere? Det skifter lidt – og måske kan det blive stuerent igen at spise negerkys.Overskrider de unge grænsen for acceptabel udtale, når de udtaler færge, konservativ og dværg ”fao”, ”konsavativ” og ”dvaw”? Overskrider Mads Mikkelsen grænsen for, hvad en skuespiller kan tillade sig mht. distinkthed?Dialektgrænserne er blevet mere utydelige, men så sent som i 1930’erne blev der gjort forsøg på at udgive en avis på sjællandsk. Kan man tage det alvorligt? Og hvor ligger klichegrænsen? Den ligger i hvert fald ikke fast. Nogle elsker at tale om kreativitet og innovation og italesætter med glæde relevante diskurser i forhold til mindfulness og coaching, andre får hurtigt nok.Sproginteressen i Danmark er fortsat stor, ikke mindst på grund af de mange skiftende og uafklarede grænsespørgsmål, som Jørn Lund med vanligt vid stiller skarpt på i Hvor går gransen? Nogle vil nok mene: Nu er grænsen nået. Men det ligger i sprogets natur, at det forandrer sig hele tiden. Så følg med og bliv oplyst, når Jørn Lund forfølger et sprog i galop.

  • by Harriet Lane
    £14.99 - 12.99

    Anmelderrost psykologisk spændingsroman om et venskab mellem to kvinder i London: Emma og Nina. De mødes, da Emma, som har hænderne fulde med sine to små børn, taber sin pung på gaden. Hun får en opringning fra Nina, som har fundet hendes pung og tilbyder at komme med den. Det er imidlertid ikke første gang, de træffer hinanden. For mange år siden krydsedes deres veje – men kun en af dem husker det. I det efterfølgende år udvikler venskabet sig mellem de to kvinder, som står hver deres sted i livet: Emma er småbørnsmor på fuld tid, Nina har en næsten voksen datter og har derfor tid til at hengive sig til sin kunst. Men for den ene af kvinderne er der en skjult og gruopvækkende bagtanke med de bånd, der knyttes, og med Lanes vanlige sans for fænomenal suspense fastholdes læserens fascination og nysgerrighed til sidste, grusomme hævn …

  • - Patrick Melrose-romanerne 4 og 5
    by Edward St Aubyn
    £15.49 - 18.99

    Den tidligere så respekterede og velstående Melrose-familie er i krise. Patrick Melrose sidder til halsen i selvskabte og udefrakommende problemer. Hans kone har kastet sig 100 % ind i rollen om mor for deres 5-årige søn – og Patricks egen mor har hengivet sig til en New Age-bevægelse.Moders mælker et studie i det til tider barske forhold mellem forældre og børn – og mænd og kvinder – og Edward St Aubyn viser endnu en gang sit enorme talent for at balancere følelsesmæssig smerte og bittersød humor. Med sprogligt overskud og dyb sarkasme går han i kødet på en familie, der kæmper med allestedsnærværende spøgelser fra fortiden.Da Patricks mor i Til sidst dør, spekulerer han på, om et liv uden hans forældre omsider vil give ham den frihed, han altid har drømt om. Efter begravelsen, da familien samles for sidste gang, mellem høflighedsfraser og de skrækscenarier, der opstår, mellem stilheden og stormen, skimter Patrick omsider en ny æra forude: En fornemmelse af tryghed – Til sidst.Edward St Aubyn har leveret et uforgængeligt Downton Abbey-værk – i kulsort udgave – og man læser begærligt og med væmmelsesfryd om de groteske hændelser bag den pæne, aristokratiske overflade.

  • by Kate Atkinson
    £15.49 - 18.99

    Mod forventning overlever bombepiloten Teddy Todd Anden Verdenskrig – kun for at sande, at hans største udfordring er den fremtid, han aldrig troede, han skulle opleve. En gud i ruiner leverer et gribende indblik i krigens og kærlighedens væsen og ikke mindst det liv, der følger. For Teddy bliver intet, som det skulle have været. Heller ikke forholdet til hans nærmeste: Hustruen Nancy, der har hemmeligheder; datteren Viola, der føler sig snydt af både livet og sin far – og børnebørnene Sunny og Bertie, der har brug for at blive reddet. Endnu en gang sprudler Kate Atkinson af litterært overskud, humor og psykologisk indsigt med denne spektakulære familiekrønike, der ubesværet springer i tid. Romanen er en selvstændig fortsættelse af den anmelderroste bestseller Liv efter liv.

  • by Edward St Aubyn
    £6.99

    Med Patrick Melrose-romanerne åbner Edward St Aubyn et vindue til en verden gennemsyret af dekadence, amoral, grådighed, snobberi og ondskab: det britiske aristokrati.Som 5-årig blev Edward St Aubyn voldtaget af sin far, og misbruget stod på i årevis. St Aubyn var narkoman, fra han var 16, til han blev 28, men det lykkedes ham at lægge begge former for misbrug bag sig, blandt andet ved at skrive sig ud af fortidens rædsler. Resultatet er den helt enestående halvbiografiske romankvintet om Patrick Melrose. Med humor, vid og ekstremt hårdt bid skildrer han opvækst og voksenliv i en britisk overklassefamilie med en kærlighedsløs far og en underkuet, alkoholiseret mor, som ikke magter at sætte sig op mod familieoverhovedet.I romanerne veksler St Aubyn mellem det ekstremt morsomme og det dybt sindsoprivende. Kvintettens første roman, Glem det, udspiller sig over en enkelt dag og aften på familiens landsted i Sydfrankrig, hvor den sadistiske David Melrose hersker over sin 5-årige søn og hans ulykkelige, amerikanske mor, Eleanor.

  • - De risikerede alt for at snyde nazisterne
    by Henrik Denta
    £17.49

    Det lyder som plottet i en Alistair MacLean-roman, men er et stykke overset Danmarkshistorie.I foråret 1939 besluttede den danske regering og Nationalbanken i dybeste hemmelighed at føre de samlede danske guldreserver, mere end 20 ton, ud af landet, så det ikke faldt i tyskernes hænder. Det var en ualmindeligt risikabel operation, og hvis den var slået fejl, kunne der var tale om helt uoverskuelige følger for Danmark.Men planen lykkedes. Guldet blev bragt i sikkerhed; og da tyskerne i juni 1941 bankede på Nationalbankens døre for at spørge efter det danske guld, kunne direktør Bramsnæs høfligt oplyse tyskerne om, at der desværre ikke var noget!Guld og bedrag er historien om de dramatiske dage, da beslutningen blev truffet. Den beskriver, hvem der vidste hvad, og hvordan selve den hemmelige operation fandt sted; hvordan guldet i nattens mulm og mørke blev hentet op fra bankens kældre, kørt med tog til Stockholm og Oslo for siden at blive udskibet fra Bergen til USA.

  • - - med mit køn på slæb
    by Sanne Søndergaard
    £17.49

    ”Selvfølgelig skal jeg ikke slå hul i hovedet på Christoffer, fordi han tager min stol. Det ved jeg da godt. Men nu står han altså ude ved håndvasken og bløder ned i det håndklæde, som vores musiklærer holder mod hans pande. Dér hvor etuiet fra min blokfløjte for to minutter siden har flænset hul.Jeg lærer ikke ordet ambivalent at kende før mange år senere, men det beskriver bedst mine følelser for skolesystemet: Jeg elsker skolen, jeg hader Systemet! For i Systemet er der kun plads til to slags mennesker: De stille piger eller de vilde drenge. Og jeg er ingen af delene. Eller måske er jeg snarere begge dele.”Solo er en debatsparkende personlig beretning om at være kvinde – eller rettere: om ikke at kunne finde ud af at være kvinde.Bogen stiller spørgsmål til de samfundsstrukturer, der fastholder os i bestemte kønsroller, og så fortæller den bl.a. ærligt om at vokse op i Ikast, hvor ingen forstår ens talent. Om at opdage at ens bedste veninde er offer for noget, de voksne kalder incest. Om at blive droppet af sin første kæreste over et billardbord, mens alle de populære piger står grinende og kigger på. Om at sige fisse uden at rødme og endelig om at være kvinde og være sjov. Rigtig sjov.

  • by Harriet Lane
    £14.99 - 12.99

    En iskold søndag aften kører Frances hjem til London efter en vanen tro kedsommelig middag hos sine forældre, da hun får øje på en bil, der er kørt af vejen og landet med bunden i vejret i skovkanten. Bilens fører, Alys Kyte, sidder fastklemt, og Frances sidder hos hende i mørket og kulden, indtil hjælpen når frem. Men da er det for sent. Frances vender tilbage til sin farveløse tilværelse i London som redaktionssekretær på et bogtillæg og forsøger at lægge begivenheden bag sig. Hun er stilfærdig, iagttagende og ambitiøs – og bliver i det store og hele overset.Men da Alys’ familie tager kontakt til Frances, åbner der sig en dør til en verden, hun hidtil kun har været tilskuer til – en verden fyldt med privilegier og muligheder. Efterhånden som Frances’ tilværelse fletter sig mere og mere sammen med familien Kytes, begynder hun at spekulere på, om dette er hendes mulighed for at få den anerkendelse og opmærksomhed, hun selv synes, hun fortjener.

  • by Charles Louis de Secondat de Montesquieu
    £15.49

    Værket har længe været udsolgt i trykt form. Nu foreligger Montesquieus klassiske retsfilosofiske værk, Om lovenes ånd, som e-bog.Om lovenes ånd er den franske retsfilosof Charles Montesquieus (1689-1755) hovedværk og er summen af 20 års refleksioner over lovene, deres væsen, opståen og forhold til stats- og samfundsdannelse. Om lovenes ånd, der blev udgivet første gang i 1748, står i dag som ét af oplysningstidens centrale retsfilosofiske værker. I værket introduceres en række af de fundamentale retsprincipper, der gælder i dag, heriblandt bl.a. princippet om magtens tredeling, som dannede inspiration for USA’s forfatning, og som også findes i den danske grundlov.E-bogs-udgaven er en uændret udgave af den seneste danske oversættelse i to bind fra 1998.

  • by Klaus Witt, Henrik Røgind, Inger Bak Andersen, et al.
    £27.49

    Evidensbaseret medicin anviser metoder til at formulere kritiske spørgsmål og finde svar på dem i forhold til klinisk beslutningstagen. Tjeklister er hertil et vigtigt redskab i den kritiske vurdering af litteratur og er et hjælpemiddel til at afklare, om den fundne litteratur er et relevant og troværdigt udgangspunkt for kliniske beslutninger. EBM er et redskab til at videreuddanne sig og til at holde sig selv og sine kolleger opdaterede med hensyn til at stille sikre diagnoser og give virksomme behandlinger. E-materiale i form af tjeklister og EBM-regneark til de hyppigst anvendte statistiske beregninger kan downloades på titlens hjemmeside.

  • - Mine 15 måneder som gidsel i Somalia
    by Amanda Lindhout & Sara Corbett
    £7.99 - 6.99

    Som barn fandt Amanda Lindhout tilflugt i gamle udgaver af National Geographic, når bølgerne i hjemmet gik højt mellem hendes mor og hendes voldelige stedfar; hun bladrede igennem bladets farvestrålende sider og drømte sig væk til billedernes eksotiske virkelighed.Som de fleste unge mennesker ønskede hun brændende at forstå verden og at gøre en forskel, leve et betydningsfuldt liv. Da hun som nittenårig får arbejde som bartender på en cocktailbar i Calgary sparer hun derfor sine drikkepenge op med det udtalte mål at rejse jorden rundt – og de følgende år tager hun på månedslange rejser med rygsæk igennem Sydamerika, Laos, Bangladesh og Indien. Og, efterhånden som rejserne gør hende mere modig: videre til Sudan, Syrien og Pakistan.Under krigene i Afghanistan og Irak forsøger hun sig som tv-journalist i krigszonerne – for at tjene penge til at fortsætte sine rejser, men også i håb om at gøre en forskel, at fortælle krigens vigtige historier til resten af verden. Og så, i august 2008, rejser hun til Somalia – ’verdens farligste sted’. På fjerdedagen efter ankomsten bliver hun bortført af en gruppe maskerede mænd på en støvet vej.Amanda bliver holdt som gidsel i 460 dage. Hun konverterer undervejs til Islam som en overlevelsestaktik, modtager ’hustru-lektioner’ fra en af sine bortførere og forsøger en dristig flugt. Mens hun flyttes fra hus til hus, overlever hun ved hjælp af snilde, styrke og håb – og sin hukommelse: Hun dvæler ved hver eneste nydelsesfulde detalje fra sit liv og sine rejser inden tilfangetagelsen.Når hun er allermest desperat, forestiller hun sig et hus i himlen, hvorfra hun kan kigge ned på sin lænkede og forslåede krop.Huset i himlen er en stærk historie om mod, modgang og modstandskraft – skrevet i så levende et sprog, at man helt kan glemme, at det ikke er en roman.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.