We a good story
Quick delivery in the UK
Gads Forlag

Books published by Gads Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - 52 sproglige opstrammere
    by Jørn Lund
    £11.49

    Smartphone og app er eksempler på ”ikke-danske” ord, der er blevet en selvfølgelig del af det danske sprog. Samtidig forsvinder andre ord. Næsten ingen yngre mennesker ved, hvad en bødker laver, hvad en nefalygte er for noget, eller hvad en gylp skal gøre godt for. Hvem husker de stille piger? Og hvad vil det sige at være bjergsom eller undseelig? Ord og vendinger kommer og går. En gang vidste de fleste, hvem cirkusministeren var, men nu er forestillingen slut. Til gengæld kan man drikke sig i hegnet, hvis man da ikke er arbejdsramt. Betydninger ændrer sig. Hvem husker fluesmækkeren som betalingsmiddel? Ændringer af udtalen kan skabe afstand mellem generationerne; der har nærmest rejst sig et oprør mod de yngre skuespilleres hængemuledansk. Det er lidt awweligt.Medierne er ved at afskaffe samtaler til fordel for forudsigelige verbale hanekampe, og mange pædagoger forskanser sig bag stadig skiftende modeudtryk; snart har de deres læringsrum helt for sig selv!I Dansk i skred fører Jørn Lund muntert og skarpsindigt sine læsere gennem mange forskellige sproglige landskaber, fra Karen Blixens Afrika til magtens korridorer, fra erhvervslivets bonede gulve til krejlernes kræmmermarkeder og atleternes arenaer. Sproget spejler samfundsudviklingen på godt og ondt. Velkommen til 52 lystrejser i selskab med en kyndig guide.

  • - Alene på flugt fra nazisterne
    by Boris Cyrulnik
    £14.49

    Han var alene i verden, og verden var i krig. Jødeforfølgelserne havde allerede kostet ham begge hans forældre, men et stærkt overlevelsesinstinkt og gode mennesker reddede ham igennem en brutal, umenneskelig og dramatisk barndom i det besatte Frankrig.Med denne bog bryder psykiateren Boris Cyrulnik mange års tavshed, konfronterer fortiden og fortæller vidende, hjerteskærende og opløftende om, hvordan man overlever det umulige.Hans erindringer får en almengyldig dimension, fordi han trækker på sin faglige viden som psykiater til at stille de grundlæggende spørgsmål: Hvordan erindrer vi? Hvorfor har nogen mennesker tilsyneladende en stærkere psykisk modstandskraft? Og hvordan er det overhovedet menneskeligt muligt at komme over et traume?Den farlige dreng røg direkte ind på de franske bestsellerlister, solgte over 180.000 eksemplarer på mindre end to måneder og udkommer foreløbig i ni andre lande.

  • - Sådan overlever kærligheden, når det er svært
    by Susan Binau & Alan Binau
    £11.49

    Sygdom kan ramme os alle – og koste dyrt på andre fronter end den helbredsmæssige. Alt for ofte ødelægger en alvorlig diagnose den kærlighed, der engang var nok.For Susan og Alan Binau blev en alvorlig kræftsygdom for den ene til en alvorlig nedtur for den anden. Midt i det kaos, sygdommen efterlod familien i, har de kæmpet en kamp for parforholdet, som de heldigvis endte med at vinde. Men for mange par bliver kampen for forholdet lige så sej som kampen mod sygdommen – også efter at en raskmelding er indløbet. Og ikke alle par klarer sig igennem med forholdet intakt. For Susan og Alan var kampen for forholdet den største overraskelse ved hele sygdomsforløbet – og det er et billede, som mange andre sygdomsramte par nikker genkendende til.Med Til sygdom os skiller har Susan og Alan skrevet den bog, de gerne selv ville have læst i de svære år. Bogen tilbyder konkret hjælp og inspiration til de mange par, der har det svært, når den ene bliver ramt af sygdom. Uanset om sygdommen hedder sclerose, kræft eller noget helt tredje.

  • - På sporet af løgn, fortielser og tvangsadoptioner i DDR
    by Katrin Behr
    £15.99

    Katrin og hendes bror blev sendt på børnehjem, mens deres mor af DDR-regimet blev anklaget for asocial opførsel. Hendes straf: Syv års fængsel – og underskrivelse af et dokument, hvor hun skulle give afkald på sine børn. På børnehjemmet ventede den lille pige på, at hendes mor skulle hente hende. Men mor kom ikke; det gjorde til gengæld en partitro familie, som gerne ville adoptere Katrin.Katrin voksede op i sin nye familie og blev snart en DDR-mønsterborger. Efterhånden var mindet om hendes mor som en fjern drøm. Først i 1989, da Berlinmuren faldt, kom hun på sporet af sin fortrængte fortid. Året efter fandt hun sin mor – og opsøgte hende. Den dag krakelerede hele hendes verdensbillede.De stjal min mor er en stærk og dybt foruroligende beretning om en familie, der blev offer for DDRs tvangsadoptioner. En familie, der ikke var alene – tusindvis af børn blev fjernet fra deres forældre, og den dag i dag leder flere end 2000 tyskere efter deres slægtninge. Katrin Behr, der nu er 45, har viet sit liv til at hjælpe forældre og børn med at finde hinanden.

  • by Maria Semple
    £6.99

    Engang var Bernadette Fox en anset og prisbelønnet arkitekt i Los Angeles, men en uheldig oplevelse sendte hende og fami­lien i eksil i Seattle, hvor Bernadette mildest talt har svært ved at falde til: Curling-mødrene fra skolen går hende på nerverne, ligesom de fornuftige grå pageklip, den koffeinfri økokaffe og de gak-gak selvhjælpsgrupper. Det politisk korrekte tyranni er ved at drive hende til vanvid.Familien har slået sig ned i en nedlagt, forfalden pigeskole: det regner ind, og overalt presser vildtvoksende brombærbu­ske grenene op gennem gulvbrædderne. Samtidig har Berna­dette udviklet lidt af en social fobi, hvorfor hun har hyret en vir­tuel assistent i Indien, som for 75 cent i timen ordner alle hendes ærinder via nettet. Derfor bliver situationen temmelig problematisk, da Bernadettes super begavede datter, 15-årige Bee, vil indkassere den lovede belønning for sine fremragen­de karakterer i skolen og beder om en familietur til Antarktis!Der er kun én løsning: Bernadette må gå under jorden, og en vanvittig og underholdende efterforskning sættes i gang!

  • by Bent Iversen
    £38.49

    Hovedområdet for bogen er reglerne om affattelse, finansiering oggennemførelse af internationale kontrakter om køb og salg af løsøre.Herunder falder bl.a. en redegørelse for den internationale købelov,CISG, samt de af ICC udarbejdede regelsæt om Incoterms, betalings- ogsikkerhedsklausuler i aftaler om remburs og garanti samt indholdet af ogbrugen af fragtdokumenter mv.

  • - Opgør med "verdens bedste mor"
    by Felicia Feldt
    £11.49

    Felicia Feldt er nummer tre ud af ni børn. Men frem for alt er hun barn af hele Sveriges børneopdragelsesguru og forfatter til De kære børn, Anna Wahlgren. Hendes stærkt personlige beretning om en barndom præget af svigt, alkoholmisbrug og manipulation er rystende læsning.Papfædrene røg ind og ud af hjemmet – i bogens omtales de systematisk med nummer – og opdragelsesguruen flyttede jævnligt sin store børneflok for at komme tættere på sin nyeste kærlighed. En gang helt til Egypten. Forinden havde hun slettet alle spor af fortiden – bl.a. brændt billederne af Felicias far.Er det virkelig sandheden om livet med ”verdens bedste mor”? Feldts bog har rystet svenskerne – og givet anledning til store avisoverskrifter i Sverige. For bogen er et moderopgør af de mest dramatiske, og som sådan både uhyggelig og vedkommende læsning. Hvordan slipper man helskindet fra sin barndom? Felicia Feldt må leve med dybe ar på sjælen, men det er hendes nøgterne, barnlige registrering af barndommens hændelser, der gør denne bog til noget langt ud over det sædvanlige.

  • - Topchefens personlige værktøjskasse
    by Pernille Spiers-Lopez
    £14.49

    ”I stedet for at bruge hele dit liv på at finde det rigtige job, så gør det til dit vigtigste job at finde dit rigtige liv.” - Pernille Spiers-LopezTænk, hvis du kunne nå hen til det punkt, hvor du hviler i dig selv, ved hvad du vil, tør gå efter dine drømme, er i kontakt med dig selv og dine værdier, er ustresset og kender faresignalerne, når du går på kompromis med dig selv.Det punkt er topchef Pernille Spiers-Lopez selv nået frem til – men det har været en lang rejse. I Hvis dit liv var et køkken inviterer hun læserne med på turen. Hun fortæller om alle de sving, hendes liv har taget, fra hun som 23-årig forlod Silkeborg og til i dag, hvor hun som 52-årig er en af de mest indflydelsesrige kvinder i amerikansk erhvervsliv. I sit sidste job var hun global HR-manager for IKEAs 135.000 ansatte, og hun har siddet ti år i møbelgigantens topledelse.Dette er en bog om at nå til tops – ikke nødvendigvis på jobbet, men i dit eget liv. Et liv, som du selv har skruet sammen, så alle elementerne passer til dig og dine drømme. Pernille Spiers-Lopez deler ud af sine erfaringer som leder, HR-chef, kvinde og mor, og det er både tankevækkende og opmuntrende læsning. Undervejs i bogen åbner hun sin værktøjskasse med øvelser og inspiration til at finde den rigtige vej – for dig.Læs blandt andet om at sige farvel til perfektionismen, om at tro på sig selv, om at gøre op med myten om ”den gode mor”, om at stå ved sine ja‘ er og nej‘ er og om at finde modet og potentialet – hos sig selv og hos hinanden.

  • - Lov om visse civilretslige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter. Forsikringsaftalelovens §§ 102-118
    by Lennart Lynge Andersen & Lisbeth Faurdal
    £13.49

    Siden Forsikringsaftalelovens gennemførelse i 1930 har denne lov reguleret en række spørgsmål om begunstigelsesindsættelse i livsforsikringsvirksomheder. I 1996 blev der gennemført en tilsvarende lovgivning for pengeinstitutter, ved » lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter.« Disse ord dækker først og fremmest over, at der blev givet regler om pensionskontohaveres indsættelse af begunstigede på en pensionskonto, kontohavers råden over kontoen samt om kreditorernes retsstilling.Professor Lennart Lynge Andersen, Center for kreditret og kapitalmarkedsret ved Handelshøjskolen i København, har tidligere udarbejdet en kortfattet kommentar til 1996-loven (1. udg. 1996 og 2. udg. 1999). Medlemschef, cand.jur. Lisbeth Faurdal fra Finanssektorens Pensionskasse, er nu indtrådt som medforfatter, og bogens titel er ændret. Det sker for at tilkendegive, at bogen nu i videre omfang sammenholder de tilsvarende bestemmelser i forsikringsaftaleloven med bestemmelserne i 1996-loven. Desuden behandler bogen flere steder pensionsinstitutternes rådgivningsforpligtelse i relation til begunstigelser, ligesom skattereglernes indflydelse på begunstigelsesindsættelse gennemgås.

  • - og 400 sager om sagkyndig beslutning
    by Christian Johansen
    £13.49

    AB92 er de almindeligt gældende betingelser i dansk entrepriseret. Med AB92 indførtes i AB92 § 46 et nyt system med sagkyndige beslutninger, der kan tage stilling til tvister om udbetalinger fra stillede sikkerheder og bygherrens tilbagehold i betalinger til entreprenøren.På grundlag af 10 års erfaringer med § 46-systemet og det betydelige antal sager om sagkyndig beslutning, har forfatteren foretaget en beskrivelse ogstatistisk bearbejdning af § 46-systemet. Da en tilsvarende fremstilling ikke tidligere er foretaget, og da § 46-systemet anvendes af en række aktører i bygge- og anlægsbranchen, har forfatteren valgt at gøre beskrivelsen af de forskellige juridiske problemstillinger bredere, således at fremstillingen umiddelbart kan anvendes, også af branchens parter.

  • by Erik Werlauff & Jytte Heje Mikkelsen
    £28.99

    Mange rådgivere, firmajurister, bestyrelsesmedlemmer m.fl. kan deres selskabsret, men færre er fortrolige med fondsretten, herunder erhvervsfondsretten.  Med bogen Den erhvervsdrivende fond indføres læseren i erhvervsfondsrettens juridiske univers - med de særlige krav til fondens vedtægter, erhvervsbegrebet, tilsyns- og registreringsmyndighed, myndighedsgodkendelse til ekstraordinære dispositioner og ændring af vedtægt samt om grundkapital og frie reserver, uddelinger og legater, fusion og spaltning samt skat og afgift. Kort sagt: Alt det, som rådgiveren og bestyrelsesmedlemmet ellers kan snuble i.

  • - Giv din datter selvtillid og styrke
    by Marianne Eilenberger
    £12.99

    Aldrig har vores pigebørn haft så mange muligheder for at vokse og udvikle sig til stærke, kloge kvinder – og aldrig har kravene og udfordringerne til pigerne været så store. Så: hvordan skaber man en glad og stærk pige, der strutter af selvværd og ikke ligger under for gruppepres og skæve idealer?Journalist, forfatter og mor til en otteårig pige, Marianne Eilenberger, har sat sig for at finde ud af, hvordan det står til med vores døtre anno 2011 – og hvad og hvor meget, der egentlig er at bekymre sig om.I bogen opsøger Eilenberger en række eksperter og taler med dem om bl.a. mad, selvtillid, mor som rollemodel, fars unikke betydning, pinkificering, prinzezzebøger, perfektion, mobning, uddannelse, drenge, sex og meget, meget mere. Alt sammen tilsat det berømte Eilenbergerske bid.Uanset, om du har en fireårig pige i prinsessekjole, en 11-årig, der elsker at fyre den af som popstjerne hjemme i stuen eller en 15-årig, der fordeler sin tid ligeligt mellem spejlet og Facebook – så vil du her finde svar på en lang række af dine spørgsmål.Datterselskabet hjælper dig med at blive klogere på din datter – og klæder både dig og hende på til at tackle de mange udfordringer der venter forude.

  • - 50 sproglige diagnoser
    by Jørn Lund
    £11.99

    ”Altså-altså-azå, jeg menner, hvad skal vi, hvad skal vi stille OP med-med-med øhh det-øh, det-øh paraDOKS altså, at-at-at Guds søn, altså, Guds eneste søn altså, at han-hanøh blev korsfæstet altsåøh.”Sådan siger en præst i en radioudsendelse, Jørn Lund har lyttet til. Det er ganske almindeligt spontandansk med tilløb, pauser, forbehold og alt det andet, der hører hverdagssproget til. Men indimellem kan det blive for meget, selv for en sprogprofessor, der har lagt øre til lidt af hvert. Jørn Lund stiller skarpt på det danske sprog i nullerne – årtusindets første årti - en tid, hvor de unges talesprog tog endnu et skridt i retning af et mumledansk, som for ældre mennesker er svært at skelne fra telefonens summetone. En tid med gang i sproget, hvor danskerne lærte at sms’e, google, powernappe og speeddate. Og en tid, der med sine mange klicheer og distance-blænderord gav vilde udslag på Jørn Lunds indre floskomat og ofte gav ham lyst til at uddele ti-stille-plastre. Spændvidden er stor, når Jørn Lund gør sproglig status og undersøger de forskydninger, der hele tiden næsten umærkeligt sker i udtalen, i ordenes betydning og i brugen af mere eller mindre faste vendinger.

  • - et familiedrama
    by Peter Ingemann & Anette Vestergaard
    £6.99

    ”Drama savner jeg ikke. Det har der været nok af. Jeg går ikke rundt og tørster efter flere afsporede tog, vildfarne riffelskud, slåskampe på gårdspladsen, vodka med mælk til morgenmad, opslidende retssager og dødskørsler med mig og min søster på bagsædet. Men folkelivet i Silkeborg, timerne i selskab med Børge Slagter og Lars Jyde og ikke mindst: Min far, når han var ædru ... alt det savner jeg.”Peter Ingemann er nok bedst kendt som den søde og pæne vært på ”Hammerslag”. Men hans opvækst var præget af en far, hvis op- og nedture, med Peter Ingemanns egne ord, ”fik en rutsjebane med loop til at ligne et veterantog i en forlystelsespark”. Farens druk og fester, kulørte venner og elskerinder fyldte lige så meget i Peter Ingemanns barndom og ungdom som hans medrivende, vilde idéer, hans fantastiske tæft for forretning – og hans galopperende alkoholisme.Bogen præsenterer et familiedrama, som vil efterlade læseren med et helt nyt billede af TV-værten. For hvordan bliver man overhovedet et forholdsvis normalt menneske, når man har haft en far som Peter Ingemanns?

  • by Bjørn Ryberg
    £29.99

    Med den accelererede teknologiske udvikling, der blandt andet afspejles i det konstant stigende antal udstedte patenter, bliver det mere og mere væsentligt at kunne vurdere, hvilken beskyttelse et patent giver patentets indehaver. Det gælder ikke kun de virksomheder, der har fået opfindelser beskyttet ved udstedelse af patent. Andre virksomheder, der vil undgå at krænke et patent, har en lige så vital interesse i at kunne vurdere  patentets beskyttelsesomfang. Der er således et betydeligt behov for at kunne vurdere, hvad der må anses for at ligge henholdsvis inden for og uden for et patent.Desværre er spørgsmålet om patenters beskyttelsesomfang kun i beskedent omfang behandlet i dansk juridisk litteratur, og den vejledning, der trods alt er at finde i litteraturen, er kun af meget begrænset værdi. Bogens hovedformål er at opfylde det behov, der i mange år har været for en praktisk orienteret fremstilling af reglerne om patenters beskyttelsesomfang. Den indeholder en grundig redegørelse for den relevante retspraksis helt tilbage fra 1894 og en herpå baseret analyse af reglerne om beskyttelsesomfangets udmåling i dansk patentret. Den relevante nordiske litteratur omtales dels i forbindelse med redegørelserne for de enkelte domme og dels i forbindelse med den samlede analyse af regelsættet. Endvidere behandler bogen spørgsmålet om den betydning, som art. 69 i Den Europæiske Patentkonvention og den dertil knyttede fortolkningsprotokol bør tillægges i fremtidig dansk retspraksis.Bogen er udgivet med støtte fra Dansk Forening for Industriens Patent- og Varmærkespecialister (DIP) og Patent- og Varemærkestyrelsen samt Patentagentforeningen.

  • by Flemming Horn Andersen, Holger Schöer & Niels W. Brorson
    £25.99

    Den øgede internationalisering har i stadigt stigende omfang bevæget sig ind i entreprisesektoren, hvor større bygge- og anlægsopgaver ikke længere som en selvfølge gennemføres med nationale aktører. Med den øgede internationalisering følger også behovet for ensartede regelsæt for opgavens gennemførelse. Det mest anvendte, udbredte og opdaterede regelsæt er utvivlsomt de almindelige bestemmelser udarbejdet afden internationale organisation for rådgivende ingeniører "Fédération Internationale Des Ingénieurs-Conseils" (i daglig tale FIDIC). I denne fremstilling giver forfatterne på en overskuelig måde en praktiskindføring i FIDIC "Red Book" (Conditions of Contract for Construction for Building and Engineering Works designed by the Employer) med udgangspunkt i den danske entrepriseretlige regulering i AB 92. Fremstillingen henvender sig som håndbog bredt til kredsen af aktører inden for bygge- og anlægssektoren - herunder både bygherrer, entreprenører, tekniske og juridiske rådgivere. Flemming Horn Andersen er partner og advokat i advokatfirmaet Kromann Reumert. Han fik møderet for Højesteret i 2000 og har juridisk mastergrad (LL.M.) fra London University 1996. Han har været tilknyttet Københavns Universitet som ekstern underviser i formueret 1991-1995 og Handelshøjskolen i København som ekstern lektor i "International Business Law" 1997-2000. Niels W. Brorson er advokat hos Mærsk Olie og Gas A/S og har ydetspecialiseret rådgivning indenfor erhvervsejendomme, entrepriseret og international entrepriseret (FIDIC) samt andre ejendomsrelaterede forhold mere generelt. Holger Schöer er advokat i advokatfirmaet Kromann Reumerts afdeling i Århus for fast ejendom, miljø og entreprise. Han yder specialiseret rådgivning inden for udbudsret, entrepriseret og international entreprise (FIDIC) samt andre ejendomsrelaterede forhold mere generelt.Indhold: "Den røde bog" ; Væsentlige forskelle mellem FIDIC og dansk entrepriseret ; Bygherrens økonomiske krav ; Entreprenørens økonomiske krav ; Generelle bestemmelser ; Bygherren ; Ingeniøren ; Entreprenøren ; Udpegede underentreprenører ;Arbejdskraft ; Produktionsudstyr og materialer ; Påbegyndelse, forsinkelse og suspension ; Test ved afslutning ; Risokoens overgang og aflevering ; Mangelansvar ; Opmålinger og evalueringer ; Ændringer og tilpasninger ; Kontraktsum og betaling ; Bygherrens ophævelse ; Entreprenørens ophævelse ; Risiko og ansvar ; Forsikring ; Force majeure ; Entreprenørens krav, tvister og voldgift.

  • by Monica Heisey
    £16.99 - 14.49

    ”Bridget Jones for smartphone-generationen.” Publishers Weekly ”Vanvittig sjov, smukt skrevet og hjerteskærende ægte.” Dolly Alderton Den canadiske forfatter Monica Heisey debuterer med en bittersød, sjov og skarp roman om at starte forfra efter en livskrise. Maggie har det helt fint. Det kan godt være, at hun ikke har nogen penge, at hun er gået helt i stå med sin afhandling om et obskurt emne, og at hendes ægteskab med ungdomskæresten Jon kun varede 608 dage. Men i en alder af 29 er hun helt klar til at leve singlelivet fuldt ud. Set fra den lyse side: Nu har hun endelig tid til at få ni nye hobbyer, spise burger kl. fire om natten og ”komme op på hesten igen” med sex og dating. Med støtte fra sin vejleder på universitetet, sin venindeAmy og gruppechatten med vennerne sætter hun kurs mod sit første år som single. Hun forsøger at date igen og stiller sig selv de helt store spørgsmål, der kan dukke op, når man befinder sig grædende på gulvet i sin lejlighed midt om natten. ”En varm og samtidig knivskarp roman, hjerteskærende og hylemorsomt fortalt.” Entertainment Weekly “En forfatter, du gør klogt i at holde øje med i fremtiden.” The Times

  • by Majbritt L. Engell & Ida Lysdahl Fahrenholtz
    £15.49

    NY REVIDERET UDGAVE PÅ VEJ - FORVENTET LEVERING UGE 8/2015 - NYT ISBN 9788712051268 Hver femte danske kvinde er i hormonel ubalance. Mange ved ikke engang, at de er det … de kan blot konstatere, at vægten driller, fedtet samler sig på maven, humøret svinger, menstruationerne er uregelmæssige eller huden uren. Men hjælpen er nær! Det er nemlig muligt at spise sig i balance igen, så man taber sig, menstruationerne bliver regelmæssige, humøret stiger, og energien vender tilbage. Spis dig i balance er den første håndbog af sin art til et overset, men udbredt problem: PCO (PolyCystiske Ovarier), som 1 ud af 5 kvinder døjer med. Mange af kvinderne opdager først, de har det, når de søger lægehjælp, fordi de ikke kan blive gravide. Bogen er spækket med praktiske tips til hverdagen: Hvilke madvarer man skal gå efter i supermarkedet, hvordan man sammensætter sin kost, og hvad man kan spise, når man er i byen, til fest eller på ferie. Indkøbslister, kostplaner og mere end 100 delikate opskrifter gør det nemt og overskueligt at leve PCO-venligt – uden at gå glip af alt det sjove. Bogen er også velegnet til alle, der har læst ”Spis dig gravid” og er på udkig efter flere madopskrifter. Forfatterne Majbritt L. Engell og Ida Lysdahl Fahrenholtz har som kostvejledere hjulpet utallige kvinder i alle aldre til at genvinde hormonbalancen. Deres viden og erfaring vil nu hjælpe endnu flere med at få styr på vægten – og gøre drømmen om et barn mulig. Majbritt L. Engell (f. 1978) og Ida Lysdahl Fahrenholtz (f. 1986) er begge Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed med speciale i human ernæring. Majbritt Engell har desuden en master i fitness og træning. Begge har skrevet speciale om PCO. De arbejder som kostvejledere i Kost Klinikken Immanuel i Hellerup. Majbritt driver sideløbende Frk Skrump og NetSlank, hvor Ida er tilknyttet som vejleder. Majbritt er medforfatter til bestselleren ”Spis maven flad” og udkom i 2011 med “Graviditetskogebogen”. Ida har udviklet opskrifter til flere diætbøger og bidrager også til hjemmesiden pcoliv.dk.

  • by Arthur Conan Doyle
    £8.99

    Sherlock Holmes-serien foregår i 1800-tallet og består af den berømte fiktive detektiv Sherlock Holmes og hans ven Doktor Watson, der opklarer mystiske sager om mord og bedrag!Historierne er forkortede versioner i et forenklet sprog.Disse udgaver til børn adskiller sig fra øvrige ved at læne sig tæt op af de originale udgaver samt indeholder små fakta-bokse, der forklarer ord, som børn måske ikke kender. Bøgerne er flot illustreret i moderne stil.En fin måde at præsentere en ny generation for de spændende, tidløse klassikere fra Victoriatidens England.Da en tophemmelig traktat bliver stjålet fra Udenrigsministeriet, opstår der risiko for krig. Men hvorfor har tyven efter ti uger endnu ikke forsøgt at sælge traktaten?Holmes og Watson bliver trukket ind i en verden af internationalt diplomati, men opdager, at faren gemmer sig et uventet sted.

  • by Shelby Van Pelt
    £15.49 - 20.49

    Et usædvanligt venskab mellem en ældre kvinde og en blæksprutte giver dem begge et glimt af håb for fremtiden. Siden hun blev enke, har Tova Sullivan arbejdet som rengøringsassistent på det lokale akvarium i Sowell Bay hver aften efter lukketid. Selvom hun egentlig har nået pensionsalderen, kan hun godt lide at holde sig beskæftiget, og efter at hendes søn forsvandt sporløst på en sejltur for over 30 år siden, har det været den eneste måde for hende at holde sig oven vande på. En aften bemærker hun, at akvariets kloge, gamle kæmpestillehavsblæksprutte, Marcellus, holder øje med hende. Marcellus ser alt, men kunne ikke drømme om at løfte en af sine otte arme for de mennesker, der holder ham fanget i akvariet – indtil han møder Tova. Klog som han er, opdager Marcellus nemlig, hvad der skete med Tovas søn den nat, han forsvandt. Og snart har han armene fulde med også at få Tova til at indse, hvad der skete dengang. Før det er for sent. „Ikke siden Pi’s liv har jeg læst en bog med så megen kreativitet og sådan en markant stemme.“TODAY

  • by Ia Genberg
    £11.49 - 13.99

    En kvinde ligger i sengen med feber, da en håndfuld mennesker fra hendes fortid pludselig står krystalklart frem for hende. En ekskæreste som nu er en berømt tv-vært, en veninde der forsvandt sporløst fra den ene dag til den anden, et kærlighedsforhold uden nogen fremtid. I feberens spændte tilstand tænker hun tilbage på alle de møder og tilfældigheder, der udgør et liv. Detaljerne er en roman i fire distinkte dele, der bevæger sig fra 1990’ernes Stockholm til København og Irland. Det er en på én gang vemodig og livsbekræftende roman om en tabt tid og om håb for fremtiden. Hvad er den perfekte nytårskjole på den store aften for årtusindskiftet? Kan en elsket person virkelig forsvinde? Og hvad skete der egentlig med alle de flygtige relationer, der dengang betød alt?

  • by Ann Cleeves
    £16.99 - 14.49

    Vera Stanhope og en lille landsbys beboere kommer på prøve, da nye spor dukker op i en ældre sag om en myrdet teenagepige. I løgnenes spor er andet bind af Ann Cleeves’ hitserie om den skarpe, men elskelige kriminalkommissær Vera Stanhope. Ti år er gået, siden femtenårige Abigail Mantel blev myrdet og fundet død i en grøftekant i East Yorkshire. Hendes fars kæreste blev dengang dømt for mordet, men pludselig dukker nye beviser op i sagen og renser hendes navn – Abigails morder er altså stadig på fri fod. Abigails bedste veninde, nu en ung kvinde, der bor i landsbyen med sin egen lille familie, er chokeret over nyheden. Hun opdager, at hun måske slet ikke kendte sin veninde så godt, som hun troede … Efterhånden som kriminalkommissær Vera Stanhopes efterforskning skrider frem, står det klart, at landsbyens beboere ikke taler helt sandt og vil gøre hvad som helst for at undgå, at sandheden kommer frem i lyset. Er de bange for morderen? Eller for deres egen blakkede fortid?

  • by Harlan Coben
    £18.49 - 15.49

    Et chokerende genetisk match afslører en families mørkeste hemmelighed i denne gribende og spændingsfyldte krimi. Wilde er vokset op på egen hånd i naturen og har ingen erindring om, hvor han kommer fra – han ved intet om sin fortid og sine forældre. Indtil nu … Da Wilde får en uventet besked fra en online DNA-database om et match med sin biologiske far, bringer det ham tættere på sin fortid, end han nogensinde har drømt om. Men mødet med faren giver flere spørgsmål end svar. Wilde fortsætter ufortrødent sin søgen efter sin familie på DNA-hjemmesider, og kommer i kontakt med sin grandfætter, som forsvinder lige så hurtigt, som han er dukket op. Wilde kommer på sporet af mystiske og farlige fællesskaber på internettet, og da folk omkring ham begynder at dø én efter én, bliver det langsomt klart, at en seriemorder er på færde – og at det næste offer måske er Wilde selv. Et farligt match er en selvstændig efterfølger til Drengen fra skoven.

  • by Tina Kehlet Primholdt
    £16.99 - 14.49

    En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.

  • - En Vera Stanhope-krimi
    by Ann Cleeves
    £16.99 - 14.49

    Tre kvinder, der alle har noget at skjule. Kriminalkommissær Vera Stanhope er den eneste, der kan finde morderen. Kragefælden er første bind af Ann Cleeves’ hitserie om den skarpe, men elskelige kriminalkommissær Vera Stanhope. En lille gruppe meget forskellige kvinder ankommer til en afsidesliggende hytte i en engelsk nationalpark for at foretage en miljøundersøgelse. Holdets leder, Rachael, er stadig ved at komme sig over at være blevet svigtet af sin chef og elsker. Botanikeren Anne har selv skumle bagtanker med at deltage i undersøgelsen. Og så er der Grace, en sær, stille ung kvinde, som også har sine skeletter i skabet. Da Rachael ankommer som den første, bliver hun chokeret over at finde liget af sin veninde Bella Furness. Bella har tilsyneladende begået selvmord — men Rachael er skeptisk. Og da der sker endnu et dødsfald, må de tilkalde en fjerde kvinde, nemlig den ukonventionelle kriminalkommissær Vera Stanhope, som nu må stykke sandheden sammen.

  • by Louise Møldrup Nielsen & Bente Annie Sørine Andersen
    £14.99

    Ergoterapi og fysioterapi i akut praksis er den første af sin art i Danmark, og bogen beskriver den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske rolle og indsats på det akutte område i hospitalssektoren. Omdrejningspunktet er at give ergoterapeuter og fysioterapeuter, både nyuddannede og erfarne, samt studerende, undervisere og ledere viden om, hvordan denne praksis varetages og dermed give et fundament og interesse for dette spændende område.Tilgangen er teoretisk velfunderet, og bogens kapitler tager udgangspunkt i den nyeste, tilgængelige viden på området. Kapitlerne er skrevet af både ergoterapeuter og fysioterapeuter, som arbejder inden for specialerne, hvorfor der er konkrete anvisninger og eksempler på tilgangen til den akutte praksis. Hvert kapitel indeholder refleksionsspørgsmål, som giver anledning til overvejelser på baggrund af kapitlet, og mange af kapitlerne indeholder også casebeskrivelser, hvilket gør, at bogens indhold praksisrelateres.Bogens forfattere er Bente Annie Sørine Andersen, Nanna Hebo Budden, Susanne Grøn, Henrik Hansen, Liselotte Enggaard Hansen, Mette Brøkner Hansen, Line Flensberg Jensen, Mette Westh Jensen, Sofie Rosenfalck Johansen, Gitte Johannesen, Kamilla Jørgensen, Anette Klahr, Anne Meyer Knudsen, Helene Nørgaard Kristensen, Henrik Kruse-Hansen, Pia Simonsen Lentz, Louise Møldrup Nielsen, Ruxandra Luciana Platon, Thea Birch Ransby, Lisbeth Schrøder og Anne-Mette Tjørnelund.

  • - for sundhedsprofessionelle
    by Julie Wielandt Tejmers & Rikke Vinter Hedensted
    £14.99

    Psykologi og sundhedspsykologi for sundhedsprofessionelle belyser, hvordan viden om psykologi kan give en forståelse for menneskets psyke og særligt de følelsesmæssige reaktioner, som kan gøre sig gældende, når et menneske får sundhedsudfordringer.Psykologisk viden og forståelse kan styrke den sundhedsprofessionelles nødvendige og afgørende kompetencer inden for klinisk beslutningstagen og lederskab i forhold til at forstå og støtte mennesker med sundhedsudfordringer bedst muligt. Samtidig kan psykologisk viden styrke relationen mellem sundhedsprofessionel, patient og pårørende. I bogen præsenteres såvel ældre som nyere centrale tilgange inden for psykologi, herunder viden om psykologiske processer i forhold til sociale medier, teknologi, telemedicin og kroppens sprog. Bogen er pædagogisk bygget op med mange eksempler på, hvordan teorien kan omsættes til praksis, og med interne henvisninger, referencer og informative illustrationer.Alle kapitler er skrevet af forfattere med stor faglig viden inden for enten det psykologiske felt eller inden for emner, der omhandler psykosociale interventionsmuligheder. Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere på de sundhedsfaglige grunduddannelser, men også til andre studerende eller sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med psykologiske problemstillinger i praksis.Bogens forfattere er Tine Aagaard, Bettan Bagger, Susanne Næsgaard Gröntved, Rikke Vinter Hedensted, Eva Hertz, Bjarne Jacobsen, Carsten Juul Jensen, Natasja Kingod, Stine May Nielsen, Ib Ravn, Julie Wielandt Tejmers og Helle Winther.

  • by Helle Stegger
    £10.99

    Hypermobilitet i fysioterapeutisk pædiatrisk praksis er den første danske bog om dette emne, og bogen ønsker at optimere fokus på den faglige viden via den fysioterapeutiske undersøgelse og intervention, når temaet er fysioterapi til børn. Bogen orienterer om den kliniske ræsonneringsproces sammenholdt med barnets motoriske og kognitive læringsproces i et familiecentreret og tværprofessionelt perspektiv, og bogen beskriver den fysioterapeutiske intervention i praksiscases, indeholdende interviews af forældre og børn samt tværfaglige samarbejdspartnere.Bogens hovedinddeling er: Teoribaggrund, praksiscases og forslag til fysioterapeutisk intervention.Hypermobilitet i fysioterapeutisk pædiatrisk praksis er skrevet til børnefysioterapeuter, fysioterapeutstuderende, sundhedsplejersker, pædagoger, idrætslærere og læger i pædiatrisk og almen praksis.

  • by Susanne Dau & Diana Schack Thoft
    £15.49

    Formålet med Videnskabsteoretiske perspektiver på sygeplejepraksis er dels at give sygeplejestuderende viden om, hvilken betydning videnskabsteori og forsknings- og udviklingsaktiviteter har for udviklingen af sygeplejeprofessionen. Dels at få læseren til at reflektere over valg og fravalg af de forskellige beskrevne metoder.Bogen tager afsæt i konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, der undersøger aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. De enkelte kapitler beskriver, hvordan valget af et videnskabsteoretisk ståsted påvirker valget af forskningsmetoder og dermed har betydning for den evidensbaserede viden, der udvikles og anvendes inden for sygepleje.Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, deres undervisere og vejledere i klinisk praksis. Bogen kan bruges bredt i uddannelsen fra 1. til 7. semester i såvel den teoretiske som den praksisorienterende undervisning. Bogen kan ligeledes anvendes i eftervidereuddannelsesregi og i øvrige sundhedsfaglige uddannelser.Bogens forfattere er Susanne Dau, Bibi Gram, Rikke Guldager, Carrinna Hansen, Britt Egeris Jørgensen, Mia Ingerslev Loft, Ann Katrine Bønnelykke Miranda, Maria Kjøller Pedersen, Ingrid Poulsen, Ulla Nielsby & Diana Schack Thoft.

  • by Line Lindahl-Jacobsen & Gitte Johannesen
    £17.99

    Energibesparende metoder og energiforvaltning i hverdagen er den første danske lærebog om energibesparende metoder.Mange danske ergoterapeuter arbejder dagligt med indsatser rettet mod at sikre, at patienter eller borgere får de mest optimale vilkår for at bruge deres energi hensigtsmæssigt på trods af sygdom eller funktionsnedsættelse. På baggrund af dette søger bogen at samle mange af de erfaringer, som findes ude i praksis til nytte for bogens læsere.Lærebogen indledes med en introduktion til energibesparende metoder, herunder hvordan ergoterapeuter arbejder med energiforvaltning i forhold til patienters eller borgeres hverdagsliv. Der orienteres om ergoterapifaglige modeller, som kan være relevante at inddrage i arbejdet, ligesom arbejdsprocesmodeller og aktivitetsanalyse inddrages i relation til emnet. Herefter følger en række kapitler, hvor arbejdet med energibesparende metoder konkretiseres i relation til konkrete målgrupper, og et kapitel med fokus på arbejdet med aktivitetsbalance. De teknologiske løsninger gennemgås også til understøttelse af arbejdet med energibesparende metoder, og bogen slutter af med et kapitel om perspektivering – hvor er arbejdet med energibesparende metoder på vej hen, og hvilke muligheder er der for udvikling inden for indsatsen.Bogens hovedmålgruppe er ergoterapeuter – studerende og klinikere, men bogen henvender sig også til de mange faggrupper, som har brug for inspiration til at arbejde med at forvalte energi hos deres patienter eller borgere.Bogens forfattere er Lone Andersen, Mette Falk Brekke, Dorte Helgogaard, Helene Honoré, Malene Juul Hylle, Gitte Johannesen, Lene Munch Kallmayer, Rina Juel Kaptain, Hanne Kaae Kristensen, Line Lindahl-Jacobsen, Sanne Skjellerup Meng, Jesper Larsen Mærsk, Svetlana Solgaard Nielsen, Louise Hovald Nørgaard, Line Louise Lundkjær Rasmussen og Berit Smedegaard Therkelsen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.