Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af.– The New YorkerGoliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde.– Chris KraussModesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende.– Le MondeSocialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt.Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive.Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.
Bag Sasha Louise Spranges intense blå øjne og velproportionerede ydre gemmer sig en historie om, hvordan hun er vokset op som Christian. Først som 33-årig, på et privathospital i Miami, bliver hun på overfladen den kvinde, hun altid har følt sig som indeni.MIN KAMP FOR AT BLIVE KVINDE er Sasha Louises historie om at vokse op i en familie i total nedsmeltning, hvor Jehovas Vidner både frelser og fordømmer. Det er en fortælling om en ung mand, som en forårsnat bevæger sig ind i Ørstedsparken, om stormfuld forelskelse og ulykkelig kærlighed – og om at føle sig alene i sin kamp for at blive accepteret, men alligevel turde stå ved den, man er.
Som en virkelighedens version af romanfiguren Lisbeth Salander tager Nanna kampen op imod et socialt system, som hun mener er gennemsyret af grådighed, vilkårlighed og inkompetence."Vi mødes på Amager. På en parkeringsplads, der er under ombygning. Jeg har en seddel i lommen. Kan ikke huske, om det er en 50’er eller 200 kroneseddel, men det er alt, jeg har. Den giver jeg hende, da vi mødes. Jeg har forberedt mig og taget smertestillende piller. Aftalen er, at så længe jeg er i stand til at rejse mig op, skal hun blive ved med at slå eller sparke mig. Den unge kvinde lægger ikke fingrene imellem. Jeg får virkelig bank for mine penge."Gennembankningen på parkeringspladsen er sidste stop i Nanna Hansens desperate forsøg på at råbe systemet op. Hun har været i det, siden hun som barn blev anbragt i en plejefamilie, der i stedet for kærlighed og støtte udsætter hende for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigter kommunen sin tilsynspligt og overbebyrdede sagsbehandlere vender det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel.Da Nanna omsider bryder sammen og fortæller om overgrebene i plejefamilien, mødes hun af mistro og ligegyldighed fra de pædagoger, der er sat til at tage sig af hende. De siger hun har en livlig fantasi. At hun forsøger at gøre sig interessant. At hun må lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygter at møde den mand, der voldtog hende – igen og igen.Først da hendes søster tager bladet fra munden går politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun flyttes til en ny institution, der umiddelbart virker lovende, men som snart viser sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.Jeg er Nanna er Nannas fortælling om en opvækst i et institutionssystem, hvor hun oplever svigt på svigt fra personale, der hverken lytter til eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, det er sat i verden for at hjælpe. Og som ender med at spytte hende ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed.
Ameera har bare styr på sit liv. Hun har fået drømmejobbet på et af Londons eksklusive reklamebureauer og færdes hjemmevant i både sneakers og stiletter. Hendes kæmpestore arabiske familie og vennekreds har desuden påpeget, at hun både er køn, god til børn, høflig og i stand til at konversere potentielle svigerforældre på arabisk, så hvorfor er hun ikke blevet gift endnu?Faretruende tæt på de – i etniske kredse – så frygtede tredive år og en ydmygende skæbne som evig pebermø beslutter Ameera sig for at gøre noget ved sagen. Men hvad gør man, når visse mandstyper hænger én langt ud af halsen? Kan speeddating eller en magisk, muslimsk dating app løse det presserende problem, og hvad skal hun egentlig stille op med den søde cheesecake-fyr på den lokale café?Ameera giver sig selv et år til at finde en mand, koste hvad det koste vil.Zahra er født og opvokset i Danmark som datter af en imam. Hun har boet i London i ti år. Hun er journalist, livsstilscoach for muslimske kvinder, skribent, podcast- og tv-vært for bl.a. DRs programrække Kampen om mig. Zahra er vokset op med Islam, men valgte først officielt religionen til som voksen. Det har sendt hende ud på en rejse for at opdage og nedbryde tabuer om, hvem den moderne, muslimske kvinde er – langt væk fra mediernes billede.
Inspiration til iværksætteren.Da Sophie Trelles-Tvede var atten og studerende, opfandt hun verdens første spiralformede hårelastik, den berømteinvisibobble. Prisen var Sofies opsparing og en masse for-ever-lost-vodka-tonics. I dag er Sofie 28, hun har solgt mere end 100 millioner hårelastikker på verdensplan fordeltpå 85.000 butikker i mere end 70 lande.100 Millioner hårelastikker og en vodka tonic er et humoristisk og inspirerende behind-the-scenes smugkig ind i Sophies vilde iværksætterkontor: hvad gjorde hun, da hendes produkt blev piratkopieret; da et skib med10.000 hårelastikker brændte, da Amazon fjernede hendes produkt lige før jul, eller da en tyfon ødelagde hendes fabrik i Kina, uden at hun fik noget at vide – i flere uger. Hemmeligheden bag invisibobbles-succesen er alle historierne om, hvordan man agerer hurtigt – fortalt med humor og til inspiration for alle håbefulde iværksættere derude.
Med hensyn til at blive ny er en eksistentiel roman om en familie, der falder fra hinanden, om en ambivalent kærlighedsrelation og om et livslangt venskab. Men det er også en roman, der på poetisk og sorthumoristisk vis udfolder alle de subtile nuancer i menneskers famlende forsøg på samvær. En roman om livets grundlæggende vilkår – og om den verden af sociale spilleregler og komplekse følelser, der knytter sig til mødet med andre mennesker.Høgsbro. Kirstine K. Høgsbro (f.1979) debuterede som dramatiker i 2013 med kærlighedssatiren Hvor er du egentlig grim når du er liderlig. Året efter kom monologen Lugter det lidt af lykke, som hun modtog en Talent Reumert for. Siden har hun bl.a. skrevet Barselsstuen 2.0 (2016) til det Kongelige Teater samt den samfundskritiske og tragikomiske Efter tiden (2019), der spillede på Teater Grob, og som hun også selv iscenesatte. Med hensyn til at blive ny er hendes skønlitterære debut.
Alle kommer af noget på godt og ondt. Maj var som lillesøster ekspert i at gå under radaren i familien. Hun gjorde sjældent noget væsen af sig. Sådan er hun stadig, men hun var og er også sådan en underlig én, der ikke falder naturligt ind i sine omgivelser.Da hun kaldes hjem for at tage afsked med sin døende far, dukker stærke minder op fra en jysk og forknyt opvækst i fiskerfamilien i Esbjerg. Farens forestående død sætter gang i de tektoniske plader under familien, og en hakkeorden mellem de fire søskende og et gammelt, fatalt svigt skubber langsomt dem alle ud til kanten.Fugl og fisk er en fortælling om at flygte fra virkeligheden, men også om at forsone sig med, hvem man er - som del af en familie. Linda Skaaret, født 1974, mag.art i Litteraturvidenskab, har arbejdet i en årrække som gymnasielærer i Norge. Hun er opvokset i Esbjerg blandt fiskekuttere og bøger fra bogbussen.
Rå, realistisk ungdomsbog til læsemæssigt udfordrede børn og unge skrevet af eksperter på området.Danmarksgården er fortællinger fra blokken, fortalt med udgangspunkt i det sprog og den kultur, som de unge selv lever i hver dag ude i de udsatte boligområder. Igennem fortællingerne fra Danmarksgården, kan de unge reflektere over deres egne valg og dilemmaer, mens de spejler sig i de unge fra Danmarksgården, som ligner og taler som dem selv eller nogen de kender.Danmarksgården er skrevet i et simpelt og letforståeligt sprog, med afsæt i det sproglige univers som de unge selv benytter i deres hverdag, i form af slang og "ghettodansk". Bogen er særligt henvendt til drenge, som mangler relevant litteratur til at afspejle deres livsverden, hvorfor de ofte forlader skolen med dårlige læsekundskaber, sammenlignet med deres jævnaldrende.Historierne i Danmarksgården er rå, og bedst egnet til udskolingen eller i de første år af gymnasiet.Tobias Cadin er socialpædagog med over 10 års erfaring i arbejdet med udsatte unge, særligt i de udsatte boligområder i blandt etniske minoritetsunge. Han har tidligere udgivet en ordbog i "Ghettodansk", som opnåede megen pressebevågenhed, med fokus på "ghettodansk" som en ressource i arbejdet med etniske minoritetsunge.Gitte Søby Madsen er cand. mag i Dansk og kultur- og sprogmødestudier. I over 10 år, har hun beskæftiget sig med etniske minoritetsunge og undervisning på forskellige niveauer, både som lærer/lektor, oplægsholder og ved at udvikle undervisningsmateriale. I 2020 fik hun sin debut som forfatter, med børnebogen "Rex Rejser Rundt".
Technological requirements are spilling over into the healthcare sector changing the physician's role and relationship to the patient. However it is possible to re-establish the good old small-town doctors on new terms.In this book, we make the case that we need to use technological advancements in the right way. Investigation, diagnosis and treatment can be handled by all the groundbreaking technologies from the digital age. while maintaining the doctor's human experience and professional intuition. Patients must be able to monitor themself to a greater extent and take co-responsibility with the help of doctors, that is, doctors who can not only be consulted at medical centers, but also digitally. In other words, we must free up the doctor's time to what is important, namely: patients, research and treatment - especially in the case of virus outbreaks and chaos creating pandemics.Michael Hejmadi Pedersen (b. 1977).Father of three girls. Trained specialist in family medicine. His clinic is located in Ferritslev, Fyn, Denmark. Member of the practitioners doctors' (PLO) board of representatives and a number of regional and national committees discussing implementation of technology in health care. Co-founder of People’s Robots that introduce new technology in general practice. External lecturer at The Maersk Mc-Kinney Moller Institute, University of Southern Denmark. Andreas Pihl (b. 1988).Doctor with broad clinical experience, primarily in family medicine, currently working in a general practitioner clinic in Copenhagen, Denmark. Medical affairs lead at Roche Diagnostics Denmark. Researcher in digital health and vice president for Center for Digital Health Research, University of Southern Denmark. Lecturer, non-fiction author and eager debater as well as co-founder of a large and renowned Facebook-group (Spørg en læge om coronavirus) of volunteering doctors giving advice and information to citizens on covid-pandemic.
Anders Seneca vender hjem til kerneopgaven i sin nye bog. En krise er øjenåbnende for mange virksomheder.De sidste 10 år har det været Anders Senecas kerneopgave at hjælpe andre med at løse deres kerneopgave bedst muligt. Den erfaring har givet ham et skarpt blik for, hvornår en arbejdsplads fungerer, og hvornår den ikke gør.Bogens pointer og perspektiver hviler på de mange hundrede processer og samarbejder, Anders Seneca har været involveret i samtlige danske regioner og i 94 af landets 98 kommuner.Anders Seneca giver en opbyggelig indsigt i, hvordan man kan finde frem til sin kerneopgave.Anders Seneca er stifter af konsulentfirmaet Dogmekompagniet, foredragsholder og forfatter til flere bestsellere.
Ihan var ti år, da hun kom til Danmark og blev forenet med sin far, som var flygtet fra Irak tre år tidligere. Dengang lå det på ingen måde i kortene, at den lille pige skulle blive en dygtig og eftertragtet trommeslager. Forældrene ville have, at hun læste jura, men fra Ihan fik et sæt trommestikker i hånden første gang, vidste hun, at hun ville noget andet. Hun ville musikken.I denne bog fortæller hun, hvordan hun tog kampen op mod forældrenes mellemøstlige normer og fordomme for at forfølge sine drømme, skabe sig en karriere og et liv sammen med den mand, hun elsker. Men hun giver også et indblik i musikbranchens veje og vildveje, hvor successen kræver både held og hårdt arbejde, og hvor man indimellem må træffe svære beslutninger.Ihans fortælling er en bog om viljestyrke, vedholdenhed og evnen til at finde en udvej, men det er også en bog om stor kærlighed, sammenhold og accept.
Alt er mit, alt skal tages fra mig. Livet er stort, men skrøbeligt – og snart kan det være forbi. Sådan tænker en af hovedpersonerne, men det er også en farlig tanke om at eje noget hos andre mennesker,der måske ikke tilhører én.Et drab åbner for en understrøm af mørke og dæmoniske hemmeligheder mellem ægteparret Clara og Haavard – hun arbejdsom jurist og han nonchalant børnelæge. Som en strøm breder hemmelighederne sig i byen, til fortiden og nutiden. Clara ser sine dæmoner komme frem, og det bliver skæbnesvangert.En rød tråd i Ruth Lillegravens fænomenale og begavede roman er det udsatte barnet, som lades i stikken.Ruth Lillegraven(f. 1978) debuterede med digtsamlingen Store stygge dikt i 2005. Siden har hun udgivet en roman og de tre digtsamlinger, der er oversat til flere sprog. Hun har også udgivet seks børnebøger og skrevet teaterstykket Cally. Hun er blevet indstillet til adskillige priser og vandt blandt andet Brage Prisen og Nynorsk Literature Prize. Alt er mit er solgt til flere lande, og filmrettighederne er solgt til Nordisk Film.
Faldesyge er en norsk krimi fra et kraftfuldt vestland med stærke kvinder og et moderne østland med magtfulde mænd.Det er en strålende klar junidag i den vestnorske by, Voss. Åbningsceremonien til den årlige Ekstremsportsuge er i fuld gang, og humøret erhøjt. Men begejstringen får en brat ende, da noget rødt, hvidt og sort nærmer sig i frit fald fra oven. Og så ligger hun der – en kvindelig faldskærmsudspringer i norsk nationaldragt med sit blonde hår bredt ud over grønsværen. Falskærmen foldede sig aldrig ud.Den døde kvinde er en af fire veninder, der skulle springe Ekstremsportsugen ind sammen. Men er det en ren ulykke? Er der manipuleret med Veslemøys faldskærm?Kort efter bliver ulykken til en drabssag, som river op i det lille samfund, hvor alle kender alle. Agnes dækker sagen, hvor fortidens hemmeligheder og løgne viser sig stærke nok til at skære faldskærmsliner over og lade en kvinde styrtdykke mod døden fra 12.000 fod og rive andre med sig i faldet.Randi Fuglehaug, født 21. august 1980 i Voss, er en kendt norsk journalist.
Temperaturen tager dyk under frysepunktet langt ind i april måned det år, og på en af de iskolde forårsnætter finder man det maltrakterede lig af en ung grønlandsk mand i en baggård på Vesterbro i København.Politiassistent Lucy Kiehl er kun lige raskmeldt efter en sag, der for hende endte i et fald ned ad en kældertrappe, da billedet af den spinkle unge mand dukker op på storskærmen i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi. Lucy og kollegerne når tættere og tættere ind på livet af Vesterbros lyssky eksistenser, mens hun forsøger at tie dét ihjel, som hun tror er senfølgerne efter sit kraniebrud.Symptomerne bliver kun værre, da der dukker mystiske beskeder op under gennemgangen af forældrenes ting i barndomshjemmet i Aarhus. Fortidens hemmeligheder og løgne får vidtrækkende konsekvenser for Lucy, men også for de implicerede i sagen om den unge grønlænder. Det viser sig, at den unge mand ikke kun er en junkie, der er blevetoffer for de sædvanlige pengeproblemer. Hans korte liv med opvæksten i Albertslund er flettet ind i et omfattende net af menneskelig elendighed, der skriver sig tilbage til de små klasser i folkeskolen.GRØNLÆNDEREN er fjerde bind i Marianne Monteaus krimiserie om politiassistent Lucy Kiehl. En bog om ungdommens drømme og værste mareridt og om svigtene fra dem, der burde passe på os.
Rasmus Seebach udgiver sin første børnebog og debuterer som forfatter. Da Rasmus Seebach blev far for snart fire år siden, fandt han hurtigt ud af, at far-rollen ikke kun indebærer ubetinget kærlighed, søvnløse nætter, masser af havregrød og utallige afledningsmanøvrer. Far-rollen giver også selvtillid. For det er kun dit lille barn, der kigger på dig med store, beundrende øjne, når du tryller et kinder-æg frem, eller når du får tøjdyr til at tale. ”Helt derop fra mine skuldre kan du se – hele verden, den kan bare komme an – for du ved, der findes ik’ et monster, som din far ikke kan slå”, synger han i omkvædet på sin nye single ”Supermand”. En sang, der handler om at være supermand i sin søns øjne. Selv når Rasmus føler sig allermest utilstrækkelig. Sangen skulle blive startskuddet til Rasmus’ første børnebog, Holgis og far, som han har skabt sammen med Merlin P. Mann og tegner Thomas Hjorthaab, og er første bog i en kommende serie. I bogen går farmand og Holgis med hinanden i hånden ud i en verden fuld af madpakker, fejlbarligheder, glemte fastelavnskostumer og betingelsesløs kærlighed. Selvom far bare er et menneske fra en svunden tid med kassettebånd, så er han også Holgis’ evige hverdagshelt. Og det er kernen i Rasmus’ bog, som de små vil elske, og de voksne vil trække på smilebåndet ad. For hvem genkender ikke de alt for tidlige morgener, glemte aftaler og magiske nødløsninger.
Journalisten Ditte Okman hader al den snak om folk, der føler sig krænkede, og hun er altid klar med en politisk ukorrekt mening. For ti år siden var hun hovedperson i Danmarks første shitstorm, men det har ikke fået hende til at stikke piben ind. I denne bog går hun skridtet videre. Som radiovært på Danmarks bedste sladderprogram - Det, vi taler om- er Ditte Okman blevet kendt som den bramfrie kvinde, der uden frygt for at støde nogen altid taler lige ud af posen. Også om sig selv og sine egne kvababbelser. I Tyndogrig tager hun med afsæt i personlige oplevelser fat på ømtålelige emner som kærlighed, parforhold og sex, delebørn, utroskab og gamle mødre, skønhedsidealer og det evige spørgsmål om hvordan, man holder liv i ægteskabet. Ditte Okman er 43, mor til to små børn og har haft en farverig karriere. Hun har arbejdet for både partiet Venstre og den israelske sikkerhedstjeneste, ugebladet SE og HØR og Ekstra Bladet. Og som hun selv skriver: ““Som sladderjournalist var jeg i kategori med lejemordere. På Ekstra Bladet er man bare et uvederhæftigt svin”.
Når man lever et liv på internettet, som jeg gør, kan andre få det indtryk, at alt er mere perfekt, end det i virkeligheden er. Men jeg har dårlige dage ligesom alle andre, og jeg kan føle mig usikker ligesom alle andre. Det er min mission at vise dig, at man slet ikke behøver at være så perfekt – og det siger jeg nu, så du ikke føler dig alene. – Julia Sofia Dette er Julia Sofias opgør med den perfekte verden, som så mange unge kvinder føler, at de skal passe ind i. Den kendte youtuber deler sine mest sårbare øjeblikke og sine hudløst ærlige tanker om sig selv, sit liv og sin krop, for at andre piger ikke skal føle, at de er forkerte. Hun fortæller om at være bange for at blotte sine strækmærker på stranden, om at sammenligne sig selv med andre, om hvordan man bruger sociale medier uden at få det dårligt med sig selv, om at turde dele sine tanker med andre og om at forsøge at stræbe efter det perfekte – men ende med at elske det uperfekte i sig selv og andre. Her er Julia Sofias kærlige og ærlige historie om at være UPERFEKT PERFEKT. JULIA SOFIA er 22 år og har samlet mere end 500.000 følgere på sine sociale medier.
Alle gamer er en håndbog i gamingkulturen – både for supergameren, der kan grine og genkende, og for forælderen med en 12-årig søn, hvis univers man vil lære bedre at kende.Sproget fra gaming-verdenen har fundet vej ud i vores hverdag og med en tredjedel af verdens befolkning, der gamer, er det mere relevant at få samling på de mest essentielle ord end nogensinde.Denne ordbog indeholder beskrivelsen af mere end 400 ord med både oprindelse, betydning, eksempler og illustrationer. Helt nye ord og ord, der igennem gaming har fået en anden betydning. Ordbogen kan gøre dig klogere på de udtryk, du ikke har fået placeret endnu, eller introducere dig til et helt nyt sprogunivers, du nu har mulighed for at forstå.Sara Sadiq Frost har spillet konsolspil, siden hun var otte år, og har skabt YouTube-talkshowet ‘Alle Gamer’, som hun også er vært på. Her har hun besøg af personer, vi allesammen kender, med vidt forskellige forhold til gaming. Sara er igennem dette blevet en nøglefigur i dialogen om gaming og dens kulturelle indflydelse.Tobias Cadin har mere end 10 års erfaring i arbejdet med unge, hvor han primært har beskæftiget sig med at undersøge ungdomskulturelle strømninger. Hans bog, Gade/dansk ordbog fra 2014, blev en bestseller og var med til at belyse og legitimere gadesprog.
Henrik Lund er en hovedkraft bag Naturli’ – du ved, plantefarsen i køledisken, havremælken ved siden af Arla og saltkaramelisen, der er cremet lige fra frys. I Earth Business fortæller Henrik, hvordan virksomheden med ham ved rattet, er drejet ind på fremtidens grønne hovedvej, og hvordan han evigt kæmper for noget, der er langt større end blot at mætte munde på bæredygtig vis. Det handler om miljø, klimabevidsthed og ansvar for den fælles klode. Hos Naturli’ går business og visioner op i en højere enhed på grund af benhårdt arbejde, evig nysgerrighed og lysten til, at alt nyt skal ske.
En oplagt og uundværlig gennemgang af de 100 mest spillede værker i klassisk musik og opera for både novicer og kendere.Søren Schauser formulerer vigtig viden og fortæller sjove anekdoter, mens han guider gennem det særlige ved hvert eneste musikstykke – hvad er det, man kan og skal lægge mærke til. Og hvad gør stykket centralt i musikhistorien? Guldstykker-guiden byder på oplagte citater og en lille klassisk musikquiz af varierende sværhedsgrad. Ligger der et hemmeligt budskab gemt i Beethovens Für Elise? Hvorfor er Edward Elgars Gåde-variationer så hemmelige? Og hvad har komponisterne egentlig selv sagt om det hele?
At skrive er forbundet med ikke at skrive i en evig vekselvirkning mellem tro og tvivl, evner og magtesløshed. Det ved en forfatter. Men pludselig former den sig, den formfuldendte, insisterende, levende roman eller fortælling. Per Petterson, Sofi Oksanen, Kjell Westö, Naja Marie Aidt, Helle Helle, Jón Kalman Stefánsson, Lina Wolff og Auður Ava Ólafsdóttir byder indenfor i deres respektive skriverum: i de fysiske og de psykologiske – der hvor godt og ondt mødes. Jeppe Bangsgaard interviewer stilfærdigt og akkompagneres af Asger Mortensens suggestive fotoværker.
En folkekær skuespillerinde kalder ham ”et bål” og taler om en livslang forlovelse. En tidligere statsminister omtaler ham respekt, selv om han trynede ham i en lønforhandling. En politisk indpisker minder om, at der er to grupper, man aldrig lægger sig ud med i den politiske debat. Det er hunde, og det er de gamle.Sygeplejersker, sosu-assistenter, ministre, reklamefolk og magtfulde topchefer på Slotsholmen roser ham til skyerne og betegner ham som genial. På arbejdspladsen er man ikke helt sikker på, om vorherre er over, under eller bare ved siden af.Ingen kan tage fra Bjarne Hastrup, at han siden 1986 har skabt verdens største organisation for ældre, der snart vil kunne hylde medlem nummer én million i en forening med et effektivt maskinrum med 160 ildsjæle og flere end 20.000 frivillige i 215 lokalafdelinger. Fra tidlig morgen til sen aften kæmper Bjarne Hastrup en indædt kamp for svage, udsatte og sårbare ældre. Han er en mand med en sag.
Brugbar og motiverende bog til pårørende om at være i nuet med den demente trods livets omstændigheder. Når man netop har fået besked om, at ens elskede er ramt af en hukommelsessygdom, er der brug for en kort, kontant og relevant bog, som giver råd og vejledning til, hvordan man håndterer de svære følelser og situationer, som opstår hos alle demens-pårørende. Bogen er en personlig udviklingsbog, hvor Jobbe Pilgaard, hvis mor blev ramt af Alzheimers som 55-årig, fortæller personlige beretninger, der munder ud i metoder til, hvordan man takler de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, som alle pårørende til demente kan nikke genkendende til. Samtidigt er den en positiv og livsglad fortælling om en søn, som vil lære den ”nye” version af sin mor at kende og insisterer på at bruge de erfaringer, som han gør sig på rejsen, til at skabe gode øjeblikke for dem begge. Jobbe Pilgaard er uddannet pædagogisk filosof ved Aarhus Universitet, selvstændig og gift med Hans. Jobbes mor fik i december 2016 diagnosen Alzheimers sygdom i en alder af 55 år.
Operation Bøllebank i 1994 var første gang i nyere tid, at dansk militær kom i rigtig krig. Slaget kostede ingen danske soldater livet, men hos de serbiske modstandere blev mange dræbt. Operationen vakte international beundring og gjorde en dansk officer til lidt af en mediestjerne. Det var historien om heltemod og snarrådighed, og sådan er den blevet fortalt i 25 år af i virkeligheden ganske få officerer. I denne bog gør seniorsergent Johnny C. Jensen op med den officielle version om en nærmest perfekt militær operation. Han sad som leder inde i en af kampvognene, og punkterer nu myten om Bøllebank. Med afsæt i sin egen detaljerede dagbog fra sin tid som udsendt i Bosnien fortæller han en historie om et katastrofalt ledelsessvigt fra officerernes side, druk og en unødvendig macho-attitude, som skulle provokere serberne til at skyde, så Leopard-kampvognene kunne blive sat ind. Det er også fortællingen om højstående personernes interne psykologiske spil, som ender med sammenbrud og tillidstab. Tillidstab hos dem der skal ud og skyde.
12-årige Olga er lukket inde med sin pinlige familie og sin grimme hund under Corona-krisen. Det er ikke sjovt, når ens mor synger Kim Larsen-sange ud ad vinduet. Eller når ens storesøster er både forelsket, veganer og ulykkeligt forelsket. Det er heller ikke rart at se uhyggelige billeder af døde i fjernsynet, når man er for stor til at sidde på skødet. Og det er faktisk også trist at cykle forbi sin tomme skole. Og tænke på, at ens far bor helt alene.Heldigvis er der også noget godt ved krisen. For eksempel de ti kroner, som Olga får hver dag for ikke at fortælle, at hendes mor har hamstret toiletpapir. Og så selvfølgelig den flotte dreng med den hvide hund, som Olga møder i hundeparken – på to meters afstand. Er det egentlig ok at blive forelsket for første gang midt i en Corona-krise?Dagbogen skrider frem i takt med Corona-krisen. Med en blanding af humor og alvor fortæller den om alt det, der skete i foråret 2020, set med en 12-årig piges øjne.
Sci-fi dansk debutroman af internationalt format. Enspænderen Elin er ekspert i forholdet mellem mennesker og hunde og bliver headhuntet til at udvikle en avanceret robothund, der er halvt maskine, halvt kød og blod. Mens Elin i New York arbejder på robothunden og langsomt knytter sig til den, udvikler hun et venskab med sin overbo Shanay, der kæmper for social retfærdighed og sortes rettigheder. I baggrunden er den amerikanske præsidentvalgkamp undervejs, præget af den karismatiske uafhængige kandidat Ivanka Trump, der har blikket rettet mod rummet. Da Elin må flytte tilbage til København for at pleje sin syge mor, hun har et kompliceret forhold til, følger Shanay med. En uventet drejning får Elin og Shanay til at genoverveje, hvad det er, de kæmper for, og om svaret på det, de hver især søger, måske ligger et helt andet sted end de tror.
En bog der styrker ens stemme, så man kan kommunikere klart, tydeligt og præcist i alle situationer, og som lærer en at tænke, mens man taler – helt uden øhhhh’er. Din stemme er et redskab, du allerede har. Men du skal lære at bruge det, så du bliver hørt og når dit publikum. I 'Stemmens magi' gør skuespiller og stemmetræner Merete Nørgaard dig klogere på din stemme og inspirerer dig med øvelser og konkrete værktøjer til at tage ordet og fortælle din historie, så du bliver mere skarp, fokuseret og generøs i din formidling. Har du først lært at være skarp i mælet – og i tonen - bliver mange ting lettere for dig på både kontorgangen og hjemme i stuen.Merete Nørgaard står bag Livingvoice. Hun er skuespilleruddannet og er en anderkendt stemmecoach.
****** En af årets bedste krimier Stavanger Aftenblad***** Krimi skrevet med intelligens og indsigt Nrk***** Velskrevet og engagerende spændingsdebut VG Terapeuten skildrer den forvirring, der opstår i et menneske, når omgivelserne pludselig ændrer sig. Bogen er solgt til 25 lande. Sara er sådan én, der lever af at tænke klart om andres relationer. Men kan hun overhovedet tænke klart om sit eget ægteskab, da hun måske står på kanten af det? Den unge psykolog, Sara, driver sin lille privatpraksis fra et kontor over garagen i det gamle hus, som hun og Sigurd – Saras ambitiøse og overarbejdede arkitektmand – har arvet og skal til at renovere. Men det går trægt med både huset og jobbet, og da Sigurd en dag lægger en mystisk besked på Saras telefonsvarer, begynder livet for alvor at slå revner.Sigurd forsvinder sporløst på fjeldtur med gutterne – han når faktisk aldrig frem til hytten. Men hvor er han så? Sara begynder fortvivlet at rede trådene ud i et psykologisk spil, hun selv er en del af.
En uhyggelig, morsom og rørende antiskilsmisseroman fra dansk bestseller biografiforfatter. Til læsere af Liane Moriarty og Lotte Kaa Andersen.Mette er flyttet fra en jysk landsby med mand og tvillinger til Himmellund, hvor ingen taler om penge. Men hvor samtalerne handler om vidunderlige rejser, grønne juicer og den rigtige vejrtrækning. Mette vil gøre alt for at passe ind. Men alt er som bekendt for meget. For pludselig mister man ikke bare topmaven i en kur uden hvede. Men måske ligefrem sig selv. Bogen følger igennem 7 år en forældregruppe et privilegeret sted i Danmark, hvor ingen er for voksne til at mobbe, for lykkelige til et sidespring eller for fine til at slå ihjel. Det lyder grimt. Men så er der heldigvis kærligheden. Den redder jo alt i sidste ende. I hvert fald hvis den overlever. Karin Heurlin er journalist og står bag flere bestsellerbiografier, bl.a. om Ole Henriksen. Syv år efter er hendes anden roman.
Øjenåbnende inspiration til det moderne sundhedsvæsen der både skal finde tilbage til gamle dyder og se frem. Det går faktisk bedre i det danske sundhedsvæsen, men vi skal ikke kigge ret langt frem i tiden, før det bliver klart, at ingen kan fortsætte, som de hidtil har gjort. Og slet ikke lægerne. Teknologiske krav vælter ind over os, og de forandrer lægens rolle og relation til patienten. Derfor gælder det om at genetablere Doktor Hansens - ham den kære læge fra Matador - patientkontakt på nye præmisser. Det gøres ved at bruge de teknologiske landvindinger rigtigt. Udredning, diagnosticering og behandling kan nemlig varetages af alt godt fra den 4. industrielle revolution og sætte lægen fri til det, der er vigtigst: relationen til patienten og forskningen.Praktiserende læge Michael Hejmadi og læge og forsker Andreas Pihl giver med historier fra deres lægepraksis bud på, hvad fremtiden bringer i sundhedsvæsenet. Og de peger på flere lavthængende frugter, der allerede nu kan plukkes i sundhedsvæsenet, og dermed gøre alles hverdag bedre og nemmere – både som patient og som læge.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.