Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I dette sjette bind i Lucinda Rileys storslåede bestsellerserie De syv søstre følger vi den smukke søster Electra og bliver taget med på en bevægende rejse fra den hektiske atmosfære på Manhattan til Afrikas storslåede åbne vidder.Electra D'Aplièse virker umiddelbart som en kvinde, der har alt: et job som topmodel i New York, rigdom og berømmelse. Men under overfladen er livet knap så lyserødt, og efter et brud med kæresten Mitch og nyheden om sin adoptivfar, Pa Salts, død bryder Electra helt sammen. Sorgen drukner hun i mænd og andre stimulanser, og først da Electra en dag modtager et brev fra en fremmed kvinde, der hævder at være hendes bedstemor, viser der sig en vej ud af mørket.Godt halvfjerds år tidligere, i 1939, rejser den unge kvinde Cecily Huntley-Morgan til Kenya fra New York for at slikke sårene efter at have fået knust sit hjerte. Her skal hun bo hos sin gudmor Kiki ved bredden af den smukke Naivashasø. Og skæbnen vil det sådan, at Cecily inden længe er gift og sidder alene og afskåret fra omverdenen i et hus i den øde Wanjohidal uden noget at tage sig til. Lige indtil hun en dag møder en ung masaikvinde og giver hende et løfte, som vil ændre Cecilys liv for altid ...Pressen skriver: »Det er en virkelig fin, letlæst roman om at erkende fejl, om at forstå sin egen historie og ikke mindst om at blive den, man allerhelst vil være.«***** – Femina »Sproget er som altid smukt og blomstrende«– Litteratursiden.dk»Medrivende, rørende og spændende«***** – Bookish Love Affair»Læser nærmest sig selv«– Bogblogger.dk***** – Familie Journal***** – Søndag**** – Bogrummet
Nicholas Urfe har fået stilling som privatlærer på den lille græske ø Phraxos. Her involveres han i den rige excentriker Conchis' mægtigt iscenesatte spil hvor grænserne mellem fiktion og virkelighed opløses."Den som fordomsfrit bevæger sig ind i Fowles' univers får en pragtfuld litterær oplevelse, som det er svært at finde sidestykke til." - Lars Ole Sauerberg, Berlingske Tidende.
Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på. Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på. Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.
Proppet med hverdagseksempler sætter han fingereren på de ømme punkter, vi alle kan relatere os til i såvel arbejds- som hjemmesituationer, men ligeså vigtigt giver han konkrete råd til, hvordan man overkommer mange af de benspænd, vi oplever, og får sat fut på forandringerne.I bogen finder du blandt andet ud af Hvad køen i Netto kan lære dig om, hvorfor forandringer går så langsomt Hvad en hummer kan lære dig om, hvorfor kollegaerne er demotiverede Hvorfor Randers Kommunes strategi ligner angrebsmanualen fra D-dag (og hvorfor det ikke er et kompliment) Hvorfor det er tåbeligt at arbejde på at ændre andres ’mindset’ Hvorfor motivation er overvurderet, og hvad du skal gøre i stedet Hvorfor det er en konkurrencefordel at være uambitiøsBogen er ligesom Jytte fra Marketing målrettet alle, der arbejder med forandringer på alle niveauer i en organisation. Uanset om den organisation er en kommune, en virksomhed eller et parforhold.
Skuespilleren Henning Jensen beskriver i Gennem glasvæggen et regulært psykisk sammenbrud, han oplevede i maj 1978, forårsaget af alt for meget arbejde, jag og stress i alt for lang tid. Det tog ham et helt år at komme på ret køl igen, og det skyldtes ikke mindst, at han stod helt uforstående over for det, han havde oplevet: Han havde ingen erfaringer med psykisk sygdom, og lige så lidt vidste han, hvor han skulle søge professionel hjælp. Det betød, at han ikke fik den i tide, og at sygdommen fik lov til at udvikle sig til en regulær depression, der var ved at tage livet af ham.
Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.
Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy. Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed. Pressen skriver: »Helleberg skriver, så siderne vender sig selv.« ***** – Femina »Ligesom Kvinderne fra Thy lever fortsættelsen på at være skrevet af en stor fortæller.« ***** – Kristeligt Dagblad »Begavet og gribende (…) Med en nænsom og samtidig nærgående pen portrætterer [Helleberg] ikke bare de to kvinder men det samfund, de levede i, og de mennesker, de mødte på deres vej. Hun nuancerer umiddelbart kritisable handlinger og lægger flere farver og facetter ind i figurer, der ellers oftest optræder som statister på den store historiske scene.« **** – Berlingske »Meningsfuld, farverig underholdning.« – Weekendavisen
På en stille villavej i Liseleje dræber et projektil affyret fra flere hundrede meters afstand en nyfødt baby. Da Konrad Simonsen og hans team får mulighed for at se nærmere på sagen, viser det sig, at ammunitionen er hjemmelavet, skabt til at gøre størst mulig skade. Men hvorfor skulle en baby, født af to almindelige borgere, dø i det, der mest af alt ligner en professionel henrettelse? SOLDIER BLUE er 10. og sidste bind i Lotte og Søren Hammers populære serie om efterforsker Konrad Simonsen.
Tag med på en enestående rejse 1000 år tilbage i tiden — til en periode med kærlighed og ære, vold og ambitioner, drømme og håb. ÅRET ER 997. England befinder sig på tærsklen til middelalderen, og landet er under angreb fra alle sider. Kongens greb om landet er svækket, de magtfulde udnytter de svageste, og blodsudgydelser hører hverdagen til.I denne kaotiske ufredstid følger vi tre personer, som alle forsøger at forfølge deres drømme: en ung bådebygger, en normannisk komtesse og en fremsynet munk. Men de tre hovedpersoner har stærke kræfter imod sig, ikke mindst i skikkelse af en nådesløs biskop, der ingen midler skyr for at bevare sin magt og velstand.For tredive år siden mødte vi for første gang Kingsbridges indbyggere i JORDENS SØJLER. Med AFTENTID OG MORGENGRY tager Ken Follett os med tilbage til Kingsbridge i en storslået fortælling om de dramatiske begivenheder før JORDENS SØJLER.
Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd. I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på. – Michael Falch Til trods for at jeg har brændt al min selvhjælpslitteratur, da det har gjort det modsatte af at hjælpe mig, kastede jeg mig over Maries bog og læste den i ét hug. Allerede få sider inde mærkede jeg nemlig, at Marie ved, at der ikke findes lette løsninger, når det handler om eksistensen. Derfor går hun selv forrest, når der skal graves, og når der skal afdækkes, og hendes bog fælder aldrig dom over mig og mine utrolig mange tåbeligheder. Bogen frem- lægger en stor, rund tilgivelse for min egen menneskelige utilstrækkelighed. Den gør mig mindre ensom, fordi den forbinder mig til det oprigtige i sjælen, min egen og de andres: det uperfekte. Jeg er meget glad for, at jeg i sin tid ryddede ud i reolen, så der nu er plads til Maries bog. – Hassan Preisler, skuespiller, radiovært og forfatter Marie har begået et sæt professionelle, men varme og opløftende leveregler til os alle, uanset om vores mentale rygsæk er tung eller let. En slags opslagsværk over det indre landskab, der på uhøjtidelig vis inspirerer til udvik- ling. Don’t leave home without it, du undgår ikke at blive klogere på dig selv og din omverden. – Lotus Turèll, forfatter og foredragsholder Vi kan komme langt med vores udfordringer i livet, når vi ved, hvad de handler om, og tør gøre noget ved dem. Det lærer Marie os om i denne fine, rørende og brugbare bog. – Katrine Axholm, parterapeut
Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.
Travle tanker har brug for hvile! Sovebogens 52 korte fortællinger er udviklet af Kathryn Nicolai, som står bag succes-podcasten Nothing much happens, der er kendt og elsket af millioner verden over. Fortællingerne rummer gode øjeblikke fra hverdagen med glæde og afslapning: at plukke syrener på en forladt gård om foråret. At kigge på himlen og indånde sommermorgenluft. At tage et varmt bad. At gå til juletræstænding i parken med vennerne. Med sine mange års erfaring som underviser i yoga og meditation har Kathryn Nicolai i Sovebogen for voksne skabt en verden, du kan glide ind i, som er rig på sanseindtryk, harmoni og glæde – og ikke mindst fred og ro.I Sovebogen for voksne sker der ikke så meget, og lige præcis det er der brug for til en god nats søvn.
Hypnotisøren er tilbage! I Spejlmanden, der er ottende bog i Lars Keplers serie om Joona Linna, forsvinder en ung pige ved højlys dag. I jagten på den uhyggelige bortfører opsøger Joona Linna sin gamle bekendt, hypnotisøren Erik Maria Bark, for at få tilgang til afgørende informationer. Opklaringen af sagen bliver en dybt fascinerende - og skræmmende - nedstigning i det menneskelige sind. Enegængeren Joona Linnas lynende intelligente efterforskning fører ind i det mest uhyggelige psykologiske mørke. Men han møder også en næsten overmenneskelig offervilje og overlevelsesdrift, der byder dette mørke trods.Med andre ord: Spejlmanden er en ægte Kepler-krimi. Den svenske krimikonge er tilbage i topform.
”Denne bog er tilegnet den skælven, der lever i hvert eneste menneske”.Således lægger Pernille Aalund ud i sin bog om vejen til Gud og bøn i praksis. Igennem historier fra sit eget liv fortæller hun, hvordan hun er gået fra et liv i overhalingsbanen til et liv i fordybelse. Fra uro, smerte og kaos til sjælefred og glæde.Undervejs giver Pernille Aalund sin viden og indsigt om bøn videre. Hun påpeger, hvordan bøn kan få os til at sænke skuldrene, løfte brystkassen, åbne hjertet, slippe det konstante mylder af tanker og tillade, at ro og indre fred får lov at indfinde sig. Og hun lærer os, hvordan vi selv kommer i gang og får etableret en praksis.Pernille Aalund føler sig hjemme i kristendommen, men Bønnens kraft er ikke helliget en specifik religion, og hun inddrager erfaringer og betragtninger vedr. bøn og meditation fra mennesker med vidt forskellige baggrunde. Ordet Gud er blevet misbrugt på det smerteligste gennem tusindvis af år. Mennesker har tilranet sig magt og udført de frygteligste gerninger i Guds navn. Af den grund kan der ligge en helt naturlig modstand, hver gang ordet Gud bliver taget i brug, og helt galt går det, når man taler om din Gud og min Gud. Men Gud er det eneste ord, skriver Pernille Aalund, der helt beskriver den åndelige dybde, hun ønsker, vi skal mærke i bønnen.
Efteråret 1942. Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen, bidrage med noget. I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret tilhører den nazistiske overklasse. I deres pragtvilla flyder sherryen, og interiøret er som i en hollywoodfilm. Men snart begynder de fornemme kulisser at slå revner, og en grusom virkelighed træder frem. Kirsten Thorups INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN er en roman om kærlighedens og krigens galskab. Et portræt af en kvinde, som for enhver pris vil være loyal mod sin mand, men insisterer på at forholde sig neutral til nazismen – alt imens vold, angst og modstand spreder sig på den indre front: kvindernes og børnenes krig.
Michael Falch bliver skilt og flytter fra landet tilbage til hovedstaden. Han bor alene på 4. sal, har sin musik, sine døtre og børnebørn, men han savner en kvinde. Han er stadig nysgerrig og sanselig, søger kærligheden - og brænder sig et par gange. Samtidig arbejder han intenst med MALURTs gendannelse. De fem rockmusikere kommer i form og på scenen, men de når kun få koncerter, så lukker coronaen for alt.
Du besidder evnen og magten til at minimere din egen angst. Det eneste, du mangler, er viden og metoder, og det får du nu.Bogen Aldrig mere angst af psykolog og terapeut Sisse Find i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender bygger på metakognitive og meditative teknikker og indeholder et 6-ugers program, der effektivt træner dig i at bruge mindre tid på bekymringer, grublerier og andet selvdestruktivt tankespind. Uanset om du har fået diagnosen angst eller ’bare’ har tendens til uro og ængstelse, vil du efter de 6 uger stå et mentalt stærkere og mere robust sted.Du får også indsigt i, hvorfor angst intet har at gøre med din personlighed, dine gener eller traumatiske hændelser i fortiden. Dårlige oplevelser kan rigtignok sætte gang i bekymringer, som kan producere angst. Men lærer du at kontrollere din bekymring, kan du slippe for angst nu og i fremtiden.
Finanskrise, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed har de seneste år fået stadig flere til at sætte spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi. Samtidig er socialistiske idéer om en demokratisering af økonomien igen sat på dagsordenen. Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet, og hvem skal egentlig eje virksomheder og banker? Hvilken rolle skal markedsmekanismer spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte. Det er nogle af de spørgsmål, som Pelle Dragsted giver svar på i denne bog, hvor han argumenterer for, at kimen til en fremtidig demokratisk økonomi allerede findes i de nordiske landes velfærdssamfund og erfaringer med demokratisk ejerskab.
Storslået historisk roman om kærlighed, splittelse, passion og kunstBarcelona, 1901. Kontrasten mellem rig og fattig er stor, og de politiske spændinger ulmer i byens gader. Den spirende arbejderbevægelse vinder styrke, og den konservative, katolske overklasse gør sig klar til kamp. Kunstneren Dalmau Salas er fanget mellem to verdener. Han er født og opvokset blandt Barcelonas stolte håndværkere, og hans store kærlighed, Emma, er stærkt engageret i arbejderbevægelsen. Men gennem sit kunstneriske virke får Dalmau indblik i en helt ny verden, og snart opsluges han af et overflødighedshorn af rigdom og kreativ nytænkning. I takt med at hans kunstneriske formåen når nye højder, begynder hans politiske overbevisninger og kærligheden til Emma at vakle.Kan Dalmau fortsat indfange de fattiges elendige forhold i sin kunst, når han selv lever det søde liv? For at finde sig selv må han afgøre, hvad der er vigtigst for ham, både som mand og kunstner.Sjælemaleren er en underholdende og uforglemmelig fortælling om kærlighed, kunst og hævn i et splittet Barcelona på tærsklen til modernismen.
Efter Georg Hoffmans afsløring af eksistensen af en hidtil forsvunden søster, går det op for Maia og Ally, at deres eneste ledetråd til at finde hende er en adresse på en vingård i New Zealand og en tegning af en helt usædvanlig, stjerneformet smaragdring.Eftersom CeCe bor i Australien, befinder hun sig tættest på, og hun bliver derfor sendt af sted for at undersøge sagen. Det bliver et kapløb med tiden om at finde frem til og identificere den forsvundne søster, så CeCe endelig kan slutte sig til sine andre søstre på Titanen og kaste en krans på det sted i Middelhavet, hvor Ally sidst så Pa Salts båd. Søstrenes søgen bringer dem kloden rundt. Mary McDougal, kvinden med den smaragdring, der med sikkerhed kan afgøre, om det er hendes datter Mary-Kate, der er den forsvundne søster, er taget af sted på en jordomrejse efter sin mands død. Én efter én forsøger søstrene at finde frem til Mary i både New Zealand, Canada, England, Frankrig og Irland, men hver eneste gang forsvinder hun som dug for solen. Det lader mest af alt til, hun ikke ønsker at blive fundet …
Annette Heick har levet et liv, der - i snart 50 år - har foregået med pressen og hele Danmark som tilskuere. Nu skriver hun om sin opvækst og sin egen vej ind i underholdningsbranchen med en blotlæggelse af op- og nedture, det indre følelsesliv og en detaljerigdom, som kan tilskrives mange års grundig dagbogsskrivning og gemte breve. Vi bevæger os fra barndommens campingvogn med hjemmesyede gardiner til Kongehuset, fra blokvognen til de bonede gulve, og fra lykkeligt ægteskab til den tavse alvor, da ulykken indtraf. For både fans og kritikere vil Datteren være en øjenåbner.
.“Aldrig” er en roman, om alt det, der aldrig må ske, men som Ken Follett skriver op til at lyde meget sandsynligt. Verden er mere farlig, end de fleste tænker, og det er fascinerende og læseværdigt, men også ganske uhyggeligt - BØRSENKen Follets skræmmende undergangs-thriller sender gys gennem krop og sjæl (…) Med et imponerende overblik og stor udenrigspolitisk indsigt samler Follett trådene, så truslen mod verdensfreden bliver meget nærværende - BERLINGSKEFollett har som sædvanlig styr på alle de tekniske og historiske kendsgerninger. De formidles i en letflydende og letfordøjelig prosa og en dialog, der sørger for, at læseren føler sig informeret men ikke patroniseret - JYLLANDS-POSTENKen Follett er tilbage i storform med en hæsblæsende og højaktuel spændingsroman i verdensklasse. ALDRIG er en fortælling om helte og skurke, menneskesmuglere og elitesoldater, svækkede politikere og opportunistiske oprørere: en nervepirrende fortælling om alt det, der aldrig må ske.I Saharørkenen er to efterretningsagenter på sporet af en magtfuld gruppe terrorister. Ustandseligt sætter de livet på spil – og da de hovedkulds forelsker sig i hinanden, får det fatale følger. Ikke langt derfra kommer en smuk, ung enke i klammeri med menneskesmuglere under sin illegale rejse til Europa, og en mystisk mand kommer hende til undsætning. Men er han virkelig den, han giver sig ud for at være?I Kina udfordrer en ambitiøs embedsmand den gamle garde af kommunistpartiet, der muligvis er ved at føre landet og dets tætteste militære allierede, Nordkorea, ud på katastrofekurs.Og i USA navigerer Pauline Green, landets første kvindelige præsident, behændigt mellem terroristangreb, ulovlig våbenhandel og smædekampagner. Men da en uforudset handling skaber en kædereaktion, bliver USA og verdens øvrige stormagter fanget i et skæbnesvangert spil, og efterhånden som begivenhederne tager fart, kan ingen standse det uundgåelige …Pressen skriver:»Medrivende og skræmmende virkelighedstro«– Lawrence H. Summers, tidligere amerikansk finansminister
Professor Bente Klarlund Pedersen går videnskabeligt til værks og giver råd til en livsstil, hvor dine celler og dermed din krop i biologisk forstand bliver yngre. YNGRE MED ÅRENE er til alle, der interesserer sig for at leve sundt og ønsker et langt liv med mindre sygdom.Bogen kommer hele vejen rundt om mennesket – lige fra kost, rygning, alkohol og motion til det videnskabelige faktum, at du får flere år i live, når du er del af et fællesskab og lever dit liv, så det giver mening. Det lange, sunde liv handler derudover om pauser, sex, ærefrygt, vin og samvær med vennerne – og alt det påvirker også vores udseende. Ungdommens kilde er fundet. Den består af forskningsbaserede livsstilsråd.
Året er 1754. En vogn kommer kørende over den øde jyske hede. Der er en kaptajn på vognen, Ludwig von Kahlen. Han er kommet for at betvinge vinden og sandet. Han vil bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Ingen ved, hvem der ejer heden. Den brutale godsejer til Hald, Schinkel, mener, at den er hans – og han skyr ingen midler for at få sin vilje. En sommerdag kommer den gådefulde Ann Barbara vandrende over heden.KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede om dengang landet endnu skulle erobres, om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. En intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.
1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.
Kan man nå at have otte papsøskende i løbet af en barndom? Kan man dele en dværghamster i to? Og har man lov til at blive en lille smule træt af papfar nummer fire? Generation 7/7 er tanker og barndomserindringer fra Emilie Stein Thorsen og 25 andre skilsmissebørn fra 90’erne. Nogen var skilsmissebørn, før de kunne tale, andre blev det først, efter de var konfirmerede. Men fælles for dem alle er, at de er blevet gode til at navigere i de voksnes følelser og konflikter i familiekonstellationer med både højt til loftet, stort humoristisk potentiale og total forvirring.”De fleste er bekendte med forskellige variationer af 9/5, 10/4 og 12/2. For nogen ligner det talkoder. For os er det systematikken i vores barndom.” - Uddrag fra bogen”Skilsmisselivet var besværligt, både praktisk og følelsesmæssigt. Det gjaldt om at være omstillingsparat og passe ind og til tider følte jeg mig som den midterste firkant i et kludetæppe.” - Uddrag fra bogen
Under et besøg hjemme i Cornwall bliver privatdetektiven Cormoran Strike antastet af en kvinde, der beder ham hjælpe med at finde hendes mor, Margot Bamborough – som forsvandt under mystiske omstændigheder i 1974.Det er nyt for Strike at arbejde med en henlagt sag – for slet ikke at tale om en fyrre år gammel, uopklaret én af slagsen. Trods den spinkle chance for succes, bliver han interesseret og påtager sig opgaven, oven i den stribe sager han og hans partner på detektivbureauet, Robin Ellacott, allerede arbejder med. Robin slås samtidig med en problematisk skilsmisse, uønskede tilnærmelser fra anden side og sine følelser for Strike.Efterforskningen af Margots forsvinden viser sig at være en djævelsk kompleks sag, som omfatter tarotkort, en psykopatisk seriemorder og upålidelige vidner. Og de må sande, at selv en årtier gammel sag kan vise sig at være dødsensfarlig …Ustyrligt blod er den femte Cormoran Strike-roman, og dette labyrintiske værk, som tager vejret fra en, er samtidig det mest fængslende og gribende til dato.Robert Galbraith er et pseudonym for J.K. Rowling, forfatteren til Harry Potter-bøgerne og romanen Den tomme plads.
Med udgangspunkt i banebrydende ny forskning handler Sandheden om stress om at forstå sin organismes og i særlig grad sin hjernes indre kraft og tage brug af den, så man får det bedst tænkelige liv – og flere leveår. Den vil være en hjælp - mærkbart og målbart - hvis man har en kronisk sygdom, er ramt at stress, ønsker at lave toppræstationer af enhver art, eller bare ønsker et bedre og længere liv.Sandheden om stress forklarer, hvorfor stress er så lumsk, og at forklaringen findes i hjernens biologiske udviklingshistorie. Man lærer, hvordan man selv kan finde netop sin personlige grænse for, hvornår stress er sundt eller giftigt – og hvorfor den grænse kan variere fra person til person. Bogens praktiske del viser, hvordan man med nogle simple daglige øvelser kan forebygge og behandle stress - uden brug af medicin.I bogens appendiks forklares den videnskabelige baggrund med referencer.
Sveriges værste seriemorder er død, men det onde som er trådt i stedet for, kan vise sig at blive umuligt at overvinde.En sen aften bliver Joona Linnas chef, Margot Silverman, skudt i ryggen på klos hold. Inden alt bliver sort, når hun at opfatte, at hun i raslende kæder bliver slæbt hen mod en bil.En chokeret og dybt berørt Joona Linna bliver sat på sagen og indleder en hektisk eftersøgning efter sin overordnede, som måske stadig kan være i live. Men da der kort efter dukker en gummiforet, puppelignende sæk op på en nedlagt kolerakirkegård i skærgården, viser den sig at indeholde det syreopløste lig af Margot Silverman.Få dage efter finder man en ny puppe med endnu et opløst lig, og denne gang følger en ledetråd med, som både varsler flere mord og indeholder en direkte trussel mod Joona selv. Sagen begynder at vække uhyggelige minder om Jurek Walter, seriemorderen, som Joona satte en stopper for, men som stadig kaster lange og uafrystelige skygger over hans liv. NETSPINDEREN er niende bind i Lars Keplers serie om kriminalkommissær Joona Linna.
14. juni 2024 venter et gensyn med de skønne karakterer fra Ternet Ninja-universet, når Anders Matthesen afslutter trilogien om den lille, ternede hævnerånd.Børn og voksne får masser af action, sjov, spas, latterfremkaldende dialoger og fede plot-twists. Vi møder igen Aske, Sune, Jørn, Sirene og selvfølgelig T.N. Onkel Stewart, han dukker som altid op de mest usandsynlige steder. Og der er også nye karakterer med. Ligesom Anders Matthesen har overraskelser i ærmet - bl.a. afsløres det, hvem Askes biologiske far er.Animationsfilmen Ternet Ninja 3 får biografpremiere i 2025. Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der også er medinstruktør på animationsfilmene.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.