Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Sverige, december 2020. Gråvejret og covid-19 holder landet i et jerngreb. Et lys skimtes i mørket, da det meddeles at den første vaccine er godkendt af EU.Olivia Rönning er forsvundet. Hendes kollega ved den national operative afdeling, Lisa Hedqvist, indser hurtigt, at hun må være forsvundet mod sin vilje. Da Tom Stilton hører, hvad der er sket, beslutter han sig for at bryde sin selvvalgte corona-karantæne i Skærgården. Sammen følger Lisa og Tom sporene til en ensomt beliggende hytte. Men da de når frem, står hytten i flammer, og senere findes en forkullet kvindekrop i resterne af huset. Er det Olivia? Mette Olsäter, deres pensionerede chef, er udnævnt til national sikkerhedskoordinator for levering af covidvaccinen. Men der er tydeligvis nogen, der er villige til at gøre alt for at sabotere transporten.Den barmhjertige samaritaner er den syvende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.
I otte kapitler - Dreng, Teenager, Akademiker, Frømand, Erobrer, Familiefar, Sportsmenneske og Konge - fortæller Jens Andersen om Kronprins Frederiks liv. Fra fødslen på Rigshospitalet midt under ungdomsoprøret i 1968 til det moderne familiefællesskab i Frederik 8.s Palæ i vore dage, hvor et modent og stærkt kronprinspar er klar til den store opgave, der i mange år var et åg for Kronprinsen. Under bjælken - et portræt af Kronprins Frederik er en usædvanlig bog om et usædvanligt menneske i en usædvanlig livssituation. Den er baseret på samtaler og rejser med Danmarks kommende konge igennem halvandet år samt en lang række interviews med hans hustru, bror, forældre, private vennekreds, tidligere hofchef, samt Kronprins Haakon af Norge og Kronprinsesse Victoria af Sverige. Bogen går tæt på Kronprins Frederiks viljestærke kamp for at forlige sig med sin skæbne og rolle, skildrer hans mange opgør med sig selv og sine omgivelser og følger den personlige rejse fra rebelsk drengebarn og genert ungt menneske til fandenivoldsk frømand og lykkelig far til fire.
Drømmer du om en køkkenhave med friske grøntsager både forår, sommer, efterår og vinter? I Dyrk grøntsager året rundt tager Yen Frydensberg Egebak læserne med ind i sit haveunivers og fortæller, hvordan man med enkle metoder, i både baljer, højbede og landbohaver, kan dyrke og høste sine egne friske grøntsager hele året.Dyrk grøntsager året rundt er et overflødighedshorn af viden og personlige beretninger formidlet med en detaljeringsgrad, der tydeligt reflekterer Yen Frydensberg Egebaks store erfaring med økologisk havebrug.Bogen er en køkkenhavealmanak, der indeholder praktiske guides og konkrete tips til, hvordan man nemt, og med naturlige virkemidler, kan være selvforsynende med en bred variation af friske grøntsager selv i januar og februar. Desuden er der en komplet såkalender, så du som haveejer på ethvert tidspunkt af året trygt kan kaste dig ud i dine egne køkkenhaveeventyr, ligesom der også er dyrkningsvejledning til grøntsager fra mere eksotiske breddegrader.Alt i alt er Dyrk grøntsager året rundt en bog for enhver eksisterende eller kommende køkkenhaveentusiast.
I mere end 100 år har Frøken Jensens Kogebog været kendt som indbegrebet af dansk madlavning. Den har været populær lige fra den første udgave, fordi man altid har kunnet finde gode opskrifter til såvel den fine som den daglige middag. Denne bog er 6. udgave. En ny komplet genudgivelse af samtlige opskrifter, der alle er gennemgribende ajourførte og tilpasset det moderne køkken - naturligvis med stor respekt for originalen. Alle råvarer og fremgangsmåder er grundigt revideret af de to Frøken Jensen-eksperter Hanne Bloch og Bente Nissen-Lundsgaard. Dette er den klassiske grundkogebog, som kan bruges både i kollegiekøkkenet og af den garvede husmor. Den kommer hele vejen omkring det danske køkken og viser, at det består af mere end sild og frikadeller. Der er således inspiration til noget for enhver smag lige fra småretter, frokoster, middage og supper til desserter, syltning og bagning i kogebogens henved 1000 opskrifter. Velbekomme!
"Efter at Mesterlære udkom i 2011, er der sket mange afgørende ting i mit liv. Jeg kan se, hvordan forestillingen om det gode, det højere og den bedste udgave af mig selv har været en drivkraft, men også hvordan den forestilling har skabt fjendskab i mit eget liv. Bogen handler om, hvordan jeg er kommet til forsoning med mig selv – fred i eget hus. Og om efter et langt liv at have fundet et nyt syn på kærlighed." Peter Bastian, den 20. marts 2017 Sådan skrev musikeren Peter Bastian, en uge før han døde efter flere års sygdom, 73 år gammel. Ordene faldt som en indledning til denne bog, der gengiver Bastians begejstring og forundring over at være nået frem til en tro på at være altid allerede elsket. Et tankevækkende indblik i et menneskes inderlige længsel efter kærlighed. Bogen blev til ved en samtale på Arresødal Hospice, hvor forfatteren Tor Nørretranders var på besøg 11 dage før Peter Bastians død. De to venner talte sig gennem alt det, Peter Bastian havde på hjerte. En let redigeret båndudskrift blev til bogens tekst. Bogens billeder er udvalgt af Lars H.U.G. blandt tegninger og malerier udført af Peter Bastian gennem et langt liv.
Yahya Hassan 2 er en stærkt personlig digtsamling fra Yahya Hassan. I 59 digte fortæller Yahya Hassan sin historie, fra han er 18 år, debuterende forfatter og ”præmieperker” med politibeskyttelse, til han bliver jaget vildt, voldsmand, fængslet, indlagt, ”psykoseperker” og uden et sted at være. Det er digte om tvivl, sammenbrud, vrede og ensomhed, om volden og vanviddet i verden og i en selv og om at ville kærligheden og nærheden, men ikke kunne holde på den.
The Secret - Hemmeligheden er et imponerede opbud af spirituelle lærere, forfattere og pionerer inden for management, økonomi, lægevidenskab, psykologi, videnskab, historie og samliv - 29 i alt. Fra hver deres vinkel og med hver deres erfaringer præsenterer de Hemmeligheden: Lige tiltrækker lige, som er den naturlov vi er underlagt på det energetiske plan - man kunne kalde den det åndelige svar på tyngdeloven. At lige tiltrækker lige betyder, at det vi udsender, får vi tilbage. Fokuserer vi på det, vi er utilfredse med, får vi mere af det samme, og fokuserer vi på det, vi er tilfredse med, får vi mere af det samme. Det er hørt før, men er her serveret på en ny og meget overbevisende måde af en gruppe mennesker, der har erfaret det i deres eget liv og klaret sig strålende på alle planer.Bogen ligger meget tæt på filmen The Secret.
Med dronning Margrethe som rejsefører inviteres læseren med på et togt gennem Danmark. Aldrig før har dronningen fortalt så indgående om sit land og sine landsmænd. Det er blevet til historien om os. Fortalt af en regent, der kender hver en krog af landet og forstår at tage folkesjælen på kornet. Dronningen fortæller om de første jægerfolk, om vikingerne og om tiden som stormagt. Hun beretter om nederlagene, der næsten udslettede os, og om viljen til at rejse landet igen. Undervejs kommer vi med den lille prinsesse Margrethe på rejse rundt i landet med forældrene, kong Frederik og dronning Ingrid, hvor hun møder nye egne og mennesker. Vi hører om, hvordan hun som tronavning og regent har oplevet de store skift i nyere tid, hvor Danmark er gået fra knaphed til overflod, fra land til by, fra traditionelle kønsroller til kvindefrigøelse og fra venlig nysgerrighed til skepsis over for indvandring. Beretningen er gennemsyret af dronningens tro på, at vi kan klare udfordringerne, hvis vi vil. Tag med på en tankevækkende rejse gennem rige med dronningen som kærlig, kyndig og kritisk vejviser.
Fem kvinder mødes i en have uden for Teheran. Langt fra samfundet og familiens bånd finder de en ny start. Men hvad har en rig enke, en ung prostitueret, to gammeljomfruer og en skolelærer, der gerne vil være et træ, egentlig til fælles? I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur fem kvinder i et samfund domineret af mænd – deres liv, deres drømme og deres håb – og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse og frihed i 1950’ernes Iran. Udkommer i Gyldendals SKALA-serien for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede. “Parsipur er en modig, talentfuld kvinde og frem for alt en stor forfatter.” - Marjane Satrapi, forfatteren bag Persepolis
JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.
Kvinde Kend Din Historie er en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv. Jo mere vi kan spejle os i fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og samtidig klæder viden os på til at skabe det liv og den fremtid, vi ønsker for os selv og vores børn.I Kvinde Kend Din Historie portrætteres 50 kvinder, der har levet i Danmark i løbet af de seneste 500 år. Bogens forfatter, Gry Jexen, er historiker, driver profilen Kvinde Kend Din Historie på Instagram og podcasten med samme navn, der netop har fået Podcastprisen 2020 for Årets Nørderi.Kvinde Kend Din Historie er gennemillustreret med tegninger af Thit Thyrring.
Gennem mere end 30 år har Jan Grarup rejst verden rundt til krigs- og katastrofeområder for at dokumentere ødelæggelserne og de konsekvenser, der rammer uskyldige mennesker. I HVOR JERNKORSENE GROR fortæller han sine barske og gruopvækkende beretninger fra bl.a. Rwanda, Rumænien, Irak, Haiti, Somalia, Sudan og Balkan. De mange rejser og fotografier har åbnet verdens øjne for brutale konflikter, sikret Jan Grarup et hav af nationale og internationale priser og gjort ham til en af verdens bedste fotografer. Men i denne bog fortæller han også om de hårde personlige omkostninger, et liv i skudlinjen har haft; om alkohol- og narkomisbrug, skilsmisser og posttraumatisk stress og om menneskeskæbner, han aldrig kan slippe igen. Bogen er illustreret med især Jan Grarups egne fotografier, heriblandt aldrig tidligere viste billeder.
Med sit forsvar for frihedens filosofi viser Lars Tvede, at der løber et liberalt livssyn som en rød tråd fra antikkens græske bystater og frem til vore dages mest velstående og lykkeligste lande. Frie mennesker og frie markeder har været verdens vigtigste kilde til fred og fremskridt de seneste 2000 år. Dengang som nu blev landene rige, når de blev frie.Men hvad betyder det egentlig at have friheden som forbillede? Ethvert land må afveje tre tilgange til politik: kollektivisme, konservatisme og liberalisme. Hvis man rammer den rette balance, blomstrer både staten, samværet og samhandlen til det fælles bedste. Men hvis et land rammer forkert, ender det som endnu et af historiens mange samfund, der først mistede pusten, siden gik i stå og til sidst gik under.Lars Tvede henvender sig til enhver, der søger den bedste vej fremad for et land. Ved at leve efter liberale idealer kan vi virkeliggøre myten om gåsen, der lægger gyldne æg – og holde den i live.
Rød mand/Sort mand er en storslået historisk roman om det første møde mellem danskere og grønlændere i starten af 1700-tallet. Om brutale sammenstød mellem præster og hedninge, om kærlighed, død og ondskab og de kræfter, der driver os mod mørket eller lyset. Rød mand/Sort mand er en selvstændig efterfølger til Kim Leines prisbelønnede bestseller Profeterne i Evighedsfjorden.
Ny opdateret udgave. ”Dr. Zukaroffs testamente” er Peter Lund Madsens bud på en bog om menneskehjernen. Det er fortællingen om den stedse mere avancerede hjernes triumftog gennem naturhistorien. Fra den primitive hydra til den omstillingsparate menneskehjerne. En sammenhængende beskrivelse af det, som gør os til mennesker. Hvor kommer følelserne fra, og hvad skal vi med dem? Tjener vore drømme et formål? Hvad er formålet med at have en bevidsthed? Fødes vi med viljen til at gøre det gode? Hvorfor er hjernens belønningscenter den største fare, der truer menneskeheden i dag? Disse spørgsmål, og flere til, søges besvaret. Bogen giver en grundlæggende introduktion til den moderne hjerneforskning. Når man har læst denne bog, så ved man det meste af det, man som privatperson bør vide om menneskehjernen. Ved man det, så er der pludselig rigtig mange ting, der falder på plads, man bliver stolt af at være menneske. Bogen er lige ud ad landevejen og umiddelbart ret nem at forstå. Der er lagt et stort arbejde i at gøre det komplicerede klart og lettilgængeligt. Men man skal ikke lade sig narre. Der står en hel del mellem linjerne. Først når man har læst og forstået denne bog, ved man, hvem dr. Zukaroff er, og hvorfor bogen tjener som hans testamente. Rigt illustreret med fotos, forklarende tegninger samt kurver og figurer.
Det store, meget omtalte og meget roste værk af den franske økonom Thomas Piketty - om økonomi, kapitalisme, ulighed og demokrati. Uomgængelig som en indgang til at forstå nutidens og fremtidens kapitalisme.Værket er af den amerikanske økonom og nobelprisvinder Paul Krugman blevet kaldt "årets vigtigste bog om økonomi – og muligvis årtiets vigtigste".
Mimbo Jimbo og den lange vinter er en helt særlig bog i Strids populære serie om den lille blå elefant og hans venner. Det er et fantastisk eventyr på over 120 sider - eller 25 minutter - som vi også kender det fra fx Den utrolige historie om den kæmpestore pære.Der er sket noget mærkeligt i Mimbo Jimbos land - vinteren holder aldrig op, det sner og sner og sner. Mimbo Jimbo og Mumbo Jumbo må tage affære: Vennerne skal reddes, for eksempel er postgeparden frosset til is, og Frede er sneet inde. Der er også nogle meget, meget store fodspor i sneen, der skal undersøges. Og der er et mystisk lys på bakken i det fjerne. Sikke en rejse de kommer ud på.Lydbogen er indlæst af Lars Thiesgaard.
Snart kan de utrolig mange fans af Hunger Games-bøgerne vende tilbage til Panem i en helt ny historie af Suzanne Collins. Vi bliver taget med tilbage til tiden 64 år før Katniss Everdeen, og udover en spændende og medrivende historie får vi også svar på, hvordan Dødsspillet blev, sådan som vi kender det fra trilogien.
Vi går gennem hele livet i en og samme krop, og alligevel ved de fleste af os stort set intet om, hvordan vores krop fungerer, og hvad der sker inden i os. Dette gør den formidable videnskabsformidler Bill Bryson, forfatter til bl.a. bestselleren En kort historie om næsten alt, noget ved. I Kroppen – en guide for indehavere tager han os med på en dybt fascinerende rejse fra top til tå og anskueliggør det vidunder, vores legeme er. Bogen er rigt illustreret og sprængfuld af viden om de mest forunderlige ting ved vores fysik, og den er, som forfatterens tidligere bøger, skrevet så ligetil og underholdende, at alle kan og får lyst til, at være med.
Høflighed, hensynstagen, hjælpsomhed. Dannelsens tre h'er blev lanceret af Emma Gad (1852 - 1921), da hun i 1918 udgav Takt og tone - Hvordan vi omgaas. Bogen blev en succes, en klassiker, og gjorde sin forfatter til et begreb snarere end til en person i eftertiden.
”Man kunne have det så godt i skoven, hvis alle var venner, og de store lod de små være i fred. Så kunne de store hjælpe de små, og de små kunne hjælpe de store, for der er meget, de små kan, som de store ikke kan,” siger Morten Skovmus. Hør historien om, hvordan dyrene i skoven finder ud af at leve sammen. Her kan du møde Klatremus, Mikkel Ræv, Bagermester Harepus og alle de andre dyr fra Hakkebakkeskoven. Du kan også høre de velkendte sange som Peberkagebagersang og Visen om Bamsefars fødselsdag. Lydbogen er indlæst og sunget af Susse Wold, Bent Mejding, Poul Thomsen m.fl. Thorbjørn Egner (1912-1990) var norsk børnebogsforfatter, tegner og komponist. Egner dramatiserede flere af sine bøger og satte selv musik til de indlagte sange; det gælder bl.a. Karius og Baktus, Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven og Folk og røvere i Kardemomme by. Han er også far til den vise Kardemommelov: „Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrig kan man gøre, hvad man vil!“.
Forfatteren Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år den 14. december 2017. I den anledning udgiver Gyldendal en ny samling med hendes bedste digte udvalgt af forfatteren Olga Ravn, der også har skrevet bogens efterord. Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel kendte klassikere som mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte. Tove Ditlevsen debuterede som forfatter i 1939 med digtsamlingen Pigesind og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte og erindringer. Hun døde i 1976, 58 år gammel.
Simon Sineks internationale bestseller START WITH WHY på dansk. En nyklassiker i managementlitteraturen.Hvorfor er nogle mennesker og virksomheder mere innovative; banebrydende og succesfulde end andre? Og hvordan kan det være; at de er i stand til at gentage succesen igen og igen?Fordi i business drejer det sig ikke om; HVAD du gør – det vigtige er; HVORFOR du gør det.Steve Jobs; brødrene Wright og Martin Luther King havde én ting til fælles: De var drevet af deres HVORFOR.Denne bog har gået sin sejrsgang verden rundt med sin friske og innovative tilgang til ledelsesfilosofi; og hvad der skal til for at inspirere andre.
BLANDT ALLE VERDENS GRØNTSAGER LØBER KÅL MED GULDET.VIL DU GERNE VIDE HVORFOR? OG VIL DU INSPIRERES TIL AT FÅ FLERE KÅLHYDRATER IND I DIT LIV? Med et nytænkende indblik i både kålens og kroppens biologi viser Anette Sams dig, hvorfor kulhydrat fra kål har den diametralt modsatte virkning på kroppen end de raffinerede kulhydrater i fx pasta, brød og sukker.Kål er suveræn på alle måder, og ved at erstatte forarbejdede kulhydrater med kålhydrater fodrer du mikroorganismerne hele vejen igennem dit tarmsystem, så du får et stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem.Kort sagt: Udskift raffinerede kulhydrater med kålhydrater, og opbyg en vital og modstandsdygtig krop. Det er samtidig opskriften, der vrister dig fri af insulinresistens, overvægt og livsstilssygdomme.Som hjælp til at få flere kålhydrater i dit liv får du 50 lækre, nemme og velsmagende opskrifter udviklet af Jane Faerber. For kål er ikke bare sund, den er også en mester i et køkken: Den kan være sprød, blød, cremet, skarp, smagfuld. Den kan koges, hakkes, steges, blendes. Uden at miste sine fantastiske evner.Og så er kål bæredygtig, fordi den kan dyrkes herhjemme.
I andet bind i serien Wimpy Kid forsøger Greg efter sommerferien at lægge de seneste tre måneder bag sig. Særligt pinlig er en ganske bestemt begivenhed, som hans storebror Roderick desværre kender lidt for meget til. Og Rodrick har ikke tænkt sig at skåne Greg, nu han har krammet på ham ...
Gregs far tilmelder Greg det lokale fodboldhold for at hærde sønnen og vække hans interesse for "sunde, maskuline værdier". Desværre udviser Greg ikke den store begejstring, og først da far trækker et faretruende kort og fabler om rekrutlejr, går det op for Greg, at det ikke er tiden at være svækling - det her er alvor!
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.