Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
En fortælling om Europas historie fra ca. 400 f.Kr. til i dag – historiker Lars Hovbakke Sørensen tegner de lange linjer og perspektiver i det, der har præget og formet Europas historie og udvikling. Med vægt på den politiske historie sættes Europas historie ind i et større globalt perspektiv, der kaster lys over, hvordan udviklingen i de øvrige dele af verden har påvirket Europa - og ikke kun omvendt. Ligesom bogen beskriver, hvordan de europæiske folks identitet og nationalitetsfølelse har udviklet sig i med- og modspil med hinanden og med resten af verden.
En fandens mand er en nysgerrig, selvudleverende og ofte meget morsom fortælling om at være mand i det 21. århundrede. Gennem en blanding af personlige historier, små essays og interviews med kloge og seje mennesker fortæller Anders Haahr om at date kvinder, om #metoo, om grænser, om sexisme og homofobi, en hel del om sex og særligt om, hvordan mænd skal finde sig til rette på en bane, hvor spillereglerne ikke er helt de samme, som de var for tyve år siden. Det handler om ikke at have hår på den i gymnasiet og helt konkret om at være på den i sociale situationer. Og så handler det om de store spørgsmål: Hvorfor er det så svært alt det med kvinder og mænd? Og hvad kan vi gøre for, at det bliver sjovere og mere livsbekræftende. Og hvad har Nicki Minaj, Suzanne Brøgger, Darth Vader og Uffe Elbæk med det hele at gøre?
Den unge apotekersøn og forfatterspire Cem har fået et sommerferiejob uden for Istanbul. Han skal gå til hånde hos en brøndgraver. Som brønden bliver dybere, vokser et særligt venskab frem mellem mester og lærling. Cems far, som var politisk aktiv på venstrefløjen, har forladt familien, og Cem finder en faderfigur i brøndgraveren. Men en smuk rødhåret kvinde, der er på turné med et omrejsende teater i den nærliggende by, vækker lidenskaben i Cem. Og pludselig tager historien en skæbnesvanger drejning. Mange år senere vender Cem tilbage til egnen, hvor han tilbragte den skelsættende sommer. Oplevelserne har forfulgt ham hele livet, men nu opdager han, at virkeligheden er en helt anden, end han har fortalt sig selv. Orhan Pamuk har skrevet en moderne fabel om kærlighed og svigt, fædre og sønner og fortællingens magi.
”Skyggemand” er en dokumentarisk beretning om de dramatiske begivenheder i tiden efter Berlinmurens opførelse. Flugthjælpere hvirvles ind i et farligt arbejde med at smugle østtyskere ud af det lukkede DDR. En af flugthjælperne er Dietrich Rohrbeck. Med en tunnel under Berlinmuren, forfalskede pas og hulrum i ombyggede biler hjælper han børn og voksne ind i friheden – en del af dem via Danmark – indtil en af STASI’s danske meddelere kommer på sporet af ham. Jesper Clemmensens bog er beretningen om flugthjælperne, en tid hvor almindelige borgere og efterretningsagenter kæmper med og mod hinanden – og en fortælling, der også placerer Danmark i en betydelig rolle. En række vidt forskellige danskere var aktive i det risikable og illegale arbejde med at organisere flugt fra det totalitære regime syd for grænsen.
I Spræng boblen giver professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks ved hjælp af en stribe underholdende, forfærdende og tankevækkende eksempler en indføring i bobleteori - og viser os, hvordan bobler kan bruges til at forklare og forstå vores verden og hverdag. Undervejs punkterer han en række af tidens mest oppustede tendenser i den offentlige debat, ikke mindst på de sociale medier. Spræng boblen er et opråb til fornuften!
Tove Ditlevsens fire novellesamlinger Den fulde frihed (1946), Dommeren (1948), Paraplyen (1952) og Den onde lykke (1963) samlet i ét bind.
I det indledende kapitel gives der eksempler på, hvordan forskellige kulturer over hele verden har anvendt plantestoffer i forebyggelse og sundhedsfremmende behandling gennem tiderne. Kemiske stofgrupper præsenteres, og der gives eksempler på, hvilke plantedele der anvendes, og hvordan de præpareres. Endelig ridses lovgivningen for fremstilling og markedsføring af natur-lægemidler og kosttilskud op. Herefter følger en grundig beskrivelse af 100 vilde, danske planter, som i århundreder er blevet anvendt i folkemedicinen, og som i dag er genstand for en stigende interesse fra den moderne lægevidenskab. Hver plante beskrives med dansk og latinsk artsnavn, familie, de vigtigste botaniske karakterer, blomstringstid, voksested og hyppighed. Det præciseres, hvilke plantedele og indholdsstoffer der anvendes. Der gives eksempler på plantens traditionelle anvendelse mod forskellige lidelser, og den nutidige anvendelse som lægeplante beskrives. Endelig opsummeres resultater fra de nyeste videnskabelige studier, som kan understøtte plantens funktion i kosttilskud, naturlægemidler og lægemidler.
Martin Bigums "Min personlige kunsthistorie" er en lystvandring gennem det at være billedkunstner, og byder på et kig ind bag scenetæppet; om bag malerierne. Han fortæller om ideérne og processerne undervejs. Hvordan opstår et kunstværk hos ham? Hvordan griber han det an? Hvor lang tid tager det, og hvilke materialer eller udtryksformer er de rigtige for ham? Rigt illustreret med egne og andre kunstværker.
Den femtenårige Bjørn bor på en rideskole i Vestjylland med to brødre og en depressiv mor. Bjørn kæmper med sin hemmeligholdte homoseksualitet og destruktive tanker, som han får udløb for ved at skære i sig selv. Da Bjørn forelsker sig i en 20 år ældre ridelærer, begynder et sælsomt og sadomasochistisk kærlighedsforhold, som får vidtrækkende konsekvenser.Læs mere om forfatteren, Bjørn Rasmussen: http://gyldendal.dk/bjoern-rasmussen
Morrigan Crow er undsluppet sin forbandelse, men selvom hun er blevet optaget i Det Forunderlige Selskab, er rejsen langt fra slut. Hun ser frem til at blive oplært i selskabet – men det går ikke, som hun håber – og da folk begynder at forsvinde, falder mistanken på Morrigan. Pludselig er den magiske og trygge by Nevermoor forvandlet til en by fuld af frygt og mistænksomhed … Den spændende fortsættelse af fortællingen om det forbandede barn, Morrigan Crow. Nevermoor-serien har stor succes rundt om i verden og er solgt til udgivelse i mere end 30 lande.
Amerikaneren David driver rundt i Paris, da han en aften møder den italienske bartender Giovanni. David er netop blevet forlovet med den eventyrlystne Hella, men tiltrækningen til Giovanni er for stærk, og Hella er i Spanien. Snart flytter han ind på Giovannis værelse, men da Hella vender tilbage til Paris tre måneder senere, må han vælge mellem de to. Davids valg får tragiske konsekvenser. ”Giovannis værelse” er en kærlighedshistorie om identitet og begær i 1950’ernes Paris. Udkommer i SKALA-serien i Pia Juuls oversættelse. James Baldwin (1924-1987) var en amerikansk forfatter og borgerrettighedsaktivist. Han skrev indgående om den afroamerikanske oplevelse i USA og skabte furore ved at skrive om kærlighed mellem to hvide mænd i ”Giovannis værelse”. ”Voldsom og ulidelig smuk.” - San Francisco Chronicle ”En af de få forfattere af vores tid.” - Norman Mailer
Laura er nu 16 år og arbejder energisk på at opnå et lærerindediplom - den unge Almanzo begynder at gøre hende sin opvartning.
Giv baby en sund start på livet med lækker hjemmelavet mad. Charlotte Nowak er uddannet kok og har arbejdet 10 år i køkkenet på en vuggestue, så hun ved, hvad hun skriver om.
Anbefalet af Stephenie Meyer, forfatteren til Twilight"Jeg er vild med at være i DØDENS INSTRUMENTERs univers. Fantastisk!”I en verden, der på overfladen ligner vores, men som under overfladen gemmer på dæmoner, varulve og vampyrer, har en gruppe skyggejægere svoret at bekæmpe det onde …På et diskotek i New York overværer 15-årige Clary et mord, men hun opdager, at den myrdede så vel som morderne er usynlige for alle andre end hende selv. I løbet af det næste hæsblæsende døgn forsvinder Clarys mor sporløst, og hun selv bliver opsøgt af og må kæmpe mod en rasende og grusom dæmon.Skyggejægeren Jace trækker hende med ind i sin mystiske underverden, hvor Clary må forsøge at finde ud af, hvorfor dæmonerne er ude efter hende – og hvorfor hun er en af de få, som kan se verden, som den virkelig er.Flere anmeldelser:"Det er meget underholdende fantasy og ret sjovt at forestille sig markante unge i New York som dæmoner, varulve og andet fra mystikkens verden. Clarys skæbne – og skyggejægernes – bliver også spændende at følge i de næste bøger i serien." – DR Troldspejlet"Der er vist ingen tvivl om, at DÆMONERNES BY nok skal blive et hit – den er velskrevet og spændende, og forfatteren håndterer de utallige elementer i historien levende og let; tillige bliver den serveret i en ekstremt flot indpakning, der signalerer, at den både rummer noget for drenge og piger.""Det er sjældent, at en bog på 448 sider kan holde spænding og tempo hele vejen igennem ... det skorter hverken på action eller kærlighed." – Børn & Bøger
Bill Gates’ formulering af den opgave, som klimaforandringerne stiller os over for, er lige så enkel, som den er ambitiøs: Vi skal nedbringe den årlige globale udledning af drivhusgasser fra de nuværende 51 mia. tons til... nul! I denne vigtige og velunderbyggede bog fremlægger han en omfattende, praktisk – og letforståelig – plan for, hvordan verden kan nå dette mål i tide til at undgå en klimakatastrofe.Bill Gates har brugt et årti på at undersøge klimaforandringernes årsager og virkninger. Med hjælp fra eksperter inden for fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab, statskundskab og økonomi har han fokuseret på, hvad der skal gøres for at standse planetens kurs mod en miljømæssig katastrofe.I bogen giver han os en skarpsynet beskrivelse af de udfordringer, vi står over for. Som teknologiudvikler har Bill Gates erfaret, hvordan ny teknologi og innovation kan forandre verden. Med afsæt i denne erfaring beskriver han de områder, hvor teknologien allerede bidrager til at reducere CO2-udledningerne, hvor og hvordan den nuværende teknologi kan bringes til at fungere mere effektivt, hvor der er brug for teknologiske gennembrud, og hvem der arbejder på disse helt nødvendige innovationer. Endelig fremlægger han en konkret, praktisk plan for at nå målet om at få CO2-udledningerne ned på nul, idet han ikke alene foreslår politiske målsætninger, som regeringer bør arbejde ud fra, men også hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at holde vores regeringer, vores arbejdsgivere og os selv ansvarlige i denne livsvigtige kamp for klimaet.Bill Gates gør det klart, at det ikke bliver let at få vores udledning af drivhusgasser helt ned på nul, men hvis vi følger den plan, han fremlægger her, er det faktisk et mål, der ligger inden for vores rækkevidde.
Første bind af Franz Kafkas samlede fortællinger. Bogen rummer de fortællinger, Kafka selv nåede at udgive, heriblandt Dommen, Forvandlingen og I straffekolonien. Udgaven er forsynet med en kronologisk oversigt over de enkelte teksters tilblivelsestidspunkt og udgivelseshistorie
Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.
KVARTVEJS er til dig, der er på vej ind i voksenlivet og oplever, at du er ved at fare vild. Du vil gerne føle dig glad, men du er det ikke rigtigt. Du vil gerne føle dig sikker på, at du får taget alle de rigtige valg, men alligevel fylder tvivlen. Måske er det din uddannelse eller dit arbejde, der trykker dig. Måske er det dit kærlighedsliv eller dine familierelationer. Det kan også være, du bare føler dig kronisk bagud med alting. Det er mit håb, at denne bog vil vise dig, hvor almindeligt det er at blive ramt af en eksistentiel krise i overgangen til voksenlivet, og at det hverken er forfejlet eller forkert. Det svære er en uundgåelig del af livet, og at lære at leve med det er måske den vigtigste voksenkompetence, du kan erhverve dig. Bogen består af fire dele, hvor konkrete cases belyser de problemområder, der karakteriserer livet som ung voksen – identitet, arbejdsliv, kærlighedsliv og forholdet til forældrene. PSYKOLOG METTE BRATLANN har i mange år arbejdet med kvartvejskrisen som fokusområde.
Filip er ikke sikker på særlig meget her i livet, men én ting ved han: Han vil ikke ende som sine forældre. Efter nogle år på kostskole, begynder han at studere jura. Han får hurtigt et godt netværk blandt de unge overklassejurister i 80’ernes København, og verden står åben. Men noget, hans farmor engang sagde, spøger i ham: Arbejde er ikke det vigtigste i livet, det vigtigste valg, man nogensinde kommer til at træffe, er, hvem man gifter sig med. Men hvordan ved man, om man vælger rigtigt? ET RIGTIGT LIV er en fortælling om jagten på lykke og kærlighed. Om den svære balance mellem familie og karriere, om forventningspres og forpligtelser, om venskaber og længslen efter at blive elsket for den, man er.
I 1979 væltede Ayatollah Khomeini 2.500 års persisk kongedømme og ændrede verdenshistorien. I dag er Iran den vigtigste spiller i et Mellemøsten splittet mellem Iran på den ene side og USA, Saudi-Arabien og Israel på den anden – et magtspil, der også har konsekvenser for Danmark. Men det er også i Iran, man finder kimen til en anderledes fremtid blandt de iranske unge, kvinderne, kunstnerne og de demokratiske kræfter, der har fået nok af konflikt og undertrykkelse. Rasmus Chr. Elling tager os dybt ind i et samfund fyldt med modsætninger. Her sætter han nutidens hændelser i historisk kontekst -fra det fallerede iranske imperiums smertefulde møde med vesten i 1800-tallet til Mellemøstens første demokratiske omvæltning i 1905 efterfulgt af et diktatur med lynmodernisering på agendaen. Elling forklarer os, hvordan olien og et CIA-kup i 1951 ændrede Irans skæbne, hvordan den Kolde Krig gav shahen storhedsvanvid, og hvorfor en folkelig opstand i 1979 blev kuppet af et islamistisk diktatur. Men han forklarer også, hvorfor og hvordan iranerne fortsat kæmper for frihed, demokrati og dialog med Vesten. Således viser bogen, hvordan Iran trods revolution, otte års blodig krig med Irak, international isolation og et autoritært styre alligevel på forunderlig vis er et dynamisk land i rivende udvikling: Et samfund af 80 millioner iranere, størstedelen af dem unge, mange af dem ikke-religiøse og med millioner af højtuddannede kvinder, der under hverdagens slør er i gang med et stille, men sikkert oprør mod undertrykkende traditioner. Bogen gør læseren i stand til at forstå Iran som på én gang helt unik, med sit aparte religiøst-politiske system; og som ganske normalt, med sine helt almindelige problemstillinger: En velfærdsstat under pres, store økonomiske potentialer og en befolkning, der kræver flere muligheder i livet. For første gang nogensinde på dansk præsenterer denne bog læseren for Irans moderne historie. Med inddragelse af kilder på persisk og med forankring i mere end 20 års forskning og feltarbejde i Iran fortæller Rasmus Chr. Elling historien om, hvordan det moderne Iran blev til – og hvordan Iran er med til at skabe vores samtid. Med denne bog får danskere nu chancen for at komme helt ind under huden på en del af verden, der på én gang er i konstant fokus – og stort set ukendt.
Er du en rasende 65-årig mand med udstående øjne, der vil have lov til at råbe fede kælling til fede kællinger? Er du en tavs og skeptisk 12-årig pige, der nægter at tale med voksne? En storrygende og dehydreret 45-årig kvinde på den yderste venstrefløj? En 87-årig kvinde, der ikke har råd til din egen begravelse? En panikslagen dramatiker, der har bidt fingrene af sig selv. Er du nisse? Ufødt? Slagtesvin? Midt i en aggressiv debat om istidens slutning? Er du faret vild i Sverige, i livet, i mørket uden at kunne finde kontakten, sulten, på randen af sammenbrud, fattig, til grin og tørret i det moderne Danmark? Så spørg Camille Cloud – hun har svar på alt, hun er tidens svar og tidens lyd, for hun har succes og har tænkt på alt, før hun blev født.
Det bliver mere og mere nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det? I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Generelt er det at kunne skelne mellem børn med opvækstrelaterede problemer og børn med hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste uanset om man er forældre eller professionel. Deres adfærd kan for det blotte øje forekomme den samme, men den pædagogik som virker, vil være meget forskellig afhængig af den grundlæggende problemstilling. Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj for pædagogen, læreren eller forældrene, ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion. Bogen præsenterer baggrund og symptomer på de diagnoser, vi støder på hver dag i børnehaven og i skolen. Den giver et bud på, hvordan vi håndterer dem og hvordan vi skelner børn med reelle dysfunktioner fra børn med opvækstrelaterede vanskeligheder. Bogen vil kunne læses af både forældre og fagfolk. Desuden vil bogen også kunne bruges til et hurtigt opslag om f.eks. ADHD, Autisme, Aspergers, Præmature børn, Opdragelse, To sprog, osv. ...
Goethes verdensberømte roman Den unge Werthers lidelser er den enkle historie om en ung mand, der forelsker sig i den kønne og livlige Lotte. Hun er imidlertid forlovet med embedsmanden Albert, som hun senere gifter sig med. Werther styres af sine voldsomme følelser for Lotte og mister gradvis kontrollen over sig selv, hvilket resulterer i selvmord.
Jægersoldater fra Underdanmark kan allerede i ung alder klare sig alene uden mad og søvn i dagevis. De har lært, at man ikke kan stole på nogen, allermindst sine forældre, og det at overleve er op til en selv. Støtte og omsorg kender de ikke til. Zornig, Lindholm og Turéll har sat sig for at finde frem til de karaktertræk, som kendetegner de stærke brændte børn, Underdanmarks jægersoldater, så vi af dem kan lære, hvordan vi bliver bedre til at hjælpe alle udsatte børn. Gennem samtaler med ti voksne supermønsterbrydere om deres barske opvækst hører vi om deres livsstrategier og overlevelsesmekanismer, og hvad der har gjort en forskel for dem og hjulpet dem til at bryde mønsteret. I bogen medvirker politiker Pia Olsen Dyhr, arkitekt Gitte Andersen, professor Jørgen Lange, bokser Dennis Ceylan, borgmester Erik Nielsen, debattør Mads Holger, journalist Claus Elgaard, forfatter Kristian Ditlev Jensen, lærer Karin Schwartz og sikkerhedssupervisor Lasse Mortensen.
Familien Heffley har lånt en autocamper og er klar til et fantastisk eventyr! Men det er langt fra alle, der nyder livet på landevejen, og efter et møde med en bjørn slår familien sig ned på campingpladsen Edens Have. Det viser sig desværre, at stedet ikke ligefrem lever op til sit navn. Og da det ovenikøbet begynder at øse ned, drukner familien for alvor i problemer.Kan ferien reddes, eller er Gregs familie kommet ud, hvor de ikke kan bunde?
I 'Forestillinger om Støv 2 - Det Hemmelige Samfund' - får vi den dramatiske historie om, hvordan det gik Lyra efter de eventyrlige begivenheder i 'Det Gyldne Kompas'-trilogien. Lyra har stadig Det Gyldne Kompas og er nu blevet handlekraftig ung kvinde. Hun tager endnu en gang kampen op mod de magtfulde, religiøse kræfter, der truer hende og den verden, hun kender. Vi følger hende på en farefuld rejse, der bringer hende langt væk fra Oxford, til fremmede lande fulde af ukendte farer, men også gode mennesker, der hjælper hende i kampen mod Kirken. Undervejs kommer hun i kontakt med Det Hemmelige Samfund, der både udfordrer hendes verdenssyn og hjælper hende med den farlige mission, hun har taget på sig.Malcolm Polstead, der som dreng (i bind 1) bragte den spæde Lyra til Jordan-kollegiet i Oxford i sin kano, 'La Belle Sauvage', dukker også op i denne historie. Hans mod og beslutsomhed fornægter sig ikke i den voksne udgave af ham, og Lyras og Malcolms skæbner væves endnu en gang ind i hinanden.Her er et fantasydrama, der rummer aspekter af politik, religion og kærlighed og trækker tråde til den verden, vi kender. I et interview har Philip Pullman selv sagt om denne nye trilogi, at han gerne vil udforske vigtigheden af den menneskelige forestillingsevne, farerne ved snæversynethed, dogmatisme og en skråsikkerhed, der udelukker alle andre synsvinkler end ens egen. Disse destruktive tendenser kommer i særlig grad til udtryk i relation til politik, religion og videnskab, og det er nogle af de elementer, der indgår i historien om Lyras rejse i 'Forestillinger om Støv 2 - Det Hemmelige Samfund'.
Egentlig var dette historien om den unge antropologistuderende Anita, som rejste ind i Perus Amazonjungle for at undersøge, hvordan de indfødte folk navigerede i en civilisation, der kom tromlende med alkohol, turisme, kviksølv og bevæbnede tømmerbander. Og det var historien om, hvordan hun kom ud af junglen igen med kroppen i opløsning og dæmonerne væltende efter sig. Det var den historie, forfatteren ville skrive. Hanne Højgaard Viemose, født 1977 i Frshwn. Men så skete der alt muligt. Anita nægter at stå alene med sin historie, den bliver fedtet ind i HHV’s eget liv: Hendes eksmand blir psykotisk, stalkeren Henning ligger en dag og venter på hende i hendes seng, hun forelsker sig i en ældre, gift mand, virkeligheden flimrer, psyken skranter, børnene får lus og skændes og skråler en sang til enhver lejlighed, og selv stikker hun hele tiden af ud i den islandske ødemark, hvor gale og ulykkelige mennesker, fugle, vulkaner og spøgelser kæmper om hendes opmærksomhed. HHV, Frshwn er en beskidt, humoristisk og desperat roman om at være kvinde, mor, menneske, abe og en arrig heks, der er faldet af sin kost og ligger på jorden med en blodtud og hyler, mens livet styrter afsted som en flok vilde islandske heste.
I Det uperfekte menneske - Director's cut har Jørgen Leth udvalgt yndlingstekster fra sine fire erindringsbøger, Det uperfekte menneske (2005), Guldet på havets bund (2007), Et hus er mere end en ting (2012) og Mine helte (2015). Han slutter med en statusopdatering fra 2016.
Carlo Rovellis Syv små forelæsninger om fysik er populærvidenskabelig bog og bestseller, der i syv små tekster formidler fysikkens største opdagelser i det 20. århundrede. Carlo Rovelli er en respekteret teoretisk fysiker, der i klart og billedbåret sprog skriver sig igennem relativitetsteorien, kvantemekanikken og teorien om de sorte huller, så alle kan være med og på bare 50 sider blive klogere på fysikkens forunderlige verden. Teksterne formidler ikke blot den teoretiske del af fysikken, men introducerer også fysikkens helt store notabiliteter fra Einstein til Hawking.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.