We a good story
Quick delivery in the UK
Gyldendal

Books published by Gyldendal

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - – erindringer og samtaler om angst og depression
    by Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    £7.99 - 6.99

    Som 12-årig fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen diagnosen depression af en psykiater, der satte hende i medicinsk behandling. I en alder af 20 år mente samme psykiater, at hun skulle forberede sig på at tage medicin resten af livet. På det tidspunkt tog hun sagen i egen hånd: Trappede helt ud af medicinen og undersøgte i stedet mulighederne for alternativ behandling og terapi. Mange mennesker med depression og angst er konstant i tvivl om, hvorvidt de gør det rette. Nogle kan ikke bære, at andre sætter spørgsmålstegn ved deres dispositioner, andre opsøger selv de samtaler. Nogle har været indlagt, andre har ikke. Nogle har været i livsfare på grund af deres depression, andre lever med en mildere, men kronisk forstemthed. For Anne Lise Marstrand-Jørgensen forekom det indlysende, at noget virker for nogen, men ikke for andre. Stillet overfor andres lidelse og sundhedsvæsenets ret begrænsede tilbud, slog det hende, i hvor høj grad behandling af angst og depression hviler på holdninger og forventninger – hos den lidende og hos behandleren. Holdninger til, hvor meget smerte et liv må indeholde, holdninger til hvad der er afvigende, og hvad der er normalt, holdninger til årsager til sygdommen og vejen til sundhed, holdninger til hvad depressioner i det hele taget er, og holdninger til hvordan de bedst behandles, forebygges og italesættes. De fleste behandlere er klar over, at den rette behandling må skræddersys til den enkelte. I en ideel verden i hvert fald. Mange fagfolk er optaget af den rolle, samfundsudviklingen spiller for mental sundhed. Nogle er modstandere af medicin, andre er overordnet set tilhængere. Nogle er optaget af barndommen, andre af genetik. Nogle finder væsentlige svar i statistikken, andre i hjernescanninger eller i eksistentielle og åndelige overvejelser. Marstrand-Jørgensen har gennem årene flere gange skrevet artikler og essays om sine egne depressioner og angstlidelser, og hver gang har det affødt et overraskende antal henvendelser fra mennesker, som har følt sig spejlet. For mange mennesker er psykisk lidelse stadigvæk forbundet med skam. At bruge kræfter på at skjule den virkelighed, man hver dag bakser med, fordi man er fuld af en urimelig følelse af at være forkert, er en tung byrde at bære. Derfor satte hun sig for at spørge nogle af de forskere og eksperter, som arbejder med evidensforskning inden for angst og depression, for at blive klogere på, hvilke muligheder for behandling der er i dag, og for at få stillet sin nysgerrighed i forhold til, hvordan det psykiatriske og alternative behandlingsmuligheder ser ud i dag og for at blotlægge deres – til tider direkte modstridende - holdningsforskelle. Arbejdet med denne bog har på mange måder været overraskende. Hun er blevet klogere og mindre skråsikker. Hun har stadigvæk sine egne holdninger og strategier. Høstet og afprøvet gennem mange år. Hun håber med denne bog at kunne dele den væsentligste indsigt med andre: At vi hver især er nødt til at finde vores egen vej. At vi kan udveksle erfaringer og finde mod til at eksperimentere ved at vide, at verden er større og rummer langt flere muligheder end dem, vi møder på en given behandlers kontor. At vi hver især er langt mere og langt støre end vores diagnoser og lidelser og kampe. Anne Lise Marstrand-Jørgensen har det godt i dag. En del af hemmeligheden er, at hun har lært sig selv at kende i alle de år, hvor hun har måttet leve med, at mørket findes som en lurende mulighed og en truende afgrund. Hver dag rummer sin egen disciplin, etableret for at holde sindet i vater. Hendes personlige opskrift lyder i al sin forsimplede enkelthed således: Meditation, åndelig disciplin, fysisk træning, kunst, at rette blikket mod verden i stedet for kun mod sig selv. Og dertil mange, mange år med forskellige former for terapi.

  • - Outlander
    by Diana Gabaldon
    £12.99 - 15.99

    Bestsellerforfatteren Diana Gabaldon har fortryllet læsere overalt i verden med sine prisvindende Outlander-romaner, fire blændende fortællinger med James Fraser, en skotte fra det attende århundrede, og hans kone, Claire Randall, en tidsrejsende fra det tyvende århundrede, i hovedrollerne. Nu fortæller Diana Gabaldon videre om deres enestående saga i denne mesterlige roman, som er den mest utrolige i Outlander-serien indtil nu. Året er 1771, og der er en krig på vej. Det fortæller Jamie Frasers kone ham. Hvor lidt hun end ønsker det, så er han nødt til at tro på det, for hun har evnen for at komme med frygtelige forudsigelser – den sikre vished, som en tidsrejsende besidder. Claires unikke udsyn til fremtiden har ofte bragt Jamie i fare, men også ført til hans befrielse; hendes viden om den nært forestående amerikanske revolution er en blafrende fakkel, som kan lyse vej for ham gennem de farefyldte år, der venter – eller antænde en storbrand, der vil lægge deres liv i aske.

  • - Fra vred til voksen
    by Lisbeth Zornig Andersen
    £7.99 - 6.99

    Zornig - fra vred til voksen er en ærlig, til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling, om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov og om at leve med mistillid, skam, angst, søvnbesvær og grænseløshed som tro følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere. Voksne Lisbeth tager også et opgør med den unge Lisbeth og de skader, hun forvoldte andre, i kampen for at lande på begge ben i sit voksenliv. I efterskriftet er der henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende.

  • - Lige for lige/Othello/Når enden er god, er alting godt/Timon fra Athen/Kong Lear/Macbeth
    by William Shakespeare
    £4.49

    Femte og næstsidste bind af Niels Brunses nye, komplette Shakespeareoversættelse, som Gyldendal udgiver i seks bind. De seks skuespil i dette bind V omfatter både nogle af de bedst kendte Shakespeare-tragedier: Othello, Kong Lear og Macbeth, de sjældnere opførte komedier Lige for lige og Når enden er god, er alting godt og det meget sjældent spillede Timon fra Athen, der er en mellemting mellem tragedie og moralsk satire. Alle stykkerne er formodentlig skrevet i tidsrummet 1604-1606, hvor Shakespeare havde nået den fulde udfoldelse af sin dramatiske kunnen og sin sprogkunst, der undertiden udfordrede hans modersmål på helt nye måder. Niels Brunses oversættelser af Kong Lear, Macbeth og Lige for lige har været brugt til diverse opførelser på danske teatre – de er dog alle tre revideret i større eller mindre grad i denne udgave, Kong Lear mest – mens de tre andre i skrivende stund ikke har været opført og altså præsenteres her for første gang.

  • - Med forord af Kerstin Ekman, efterord af Karin Nyman
    by Astrid Lindgren
    £4.49 - 7.99

    Den svenske forfatter Astrid Lindgren skriver under hele Anden Verdenskrig dagbog, hvor hun beretter om hverdagen i Stockholm og det neutrale Sverige, om familielivet, om krigens gang, om sit kontorjob i et brevcensurbureau og om samtidens prøvelser og fremtidens håb og frygt. Astrid Lindgren har også et blik på krigens gang i resten af Norden og Europa, blandt andet det besatte naboland Danmark. Astrid Lindgren evner på bedste vis at veksle mellem udblik og indblik, mellem det største og det mindste, mellem det ydre og det nære. Astrid Lindgren er en eminent iagttager af krigens effekter på menneskeliv og Europas historie og samtidig en stor kulturpersonlighed. Astrid Lindgrens krigsdagbøger fra 1939-1945 er en stærkt personlig skildring af, hvordan dramatiske verdenshændelser påvirker og berører os alle – og hendes dagbogsblade er tekster ladet med stor sorg og forfærdelse og med stor glæde, da seks års krig endelig finder sin afslutning.

  • - 70 enkle opskrifter til et slankere liv
    by Anne Bech
    £4.49

    SPIS DIG FIT er til dig, der ønsker en sund og slank livsstil, men også gerne vil spise andet end kål og kylling. Anne Bech har samlet de bedste, enkle opskrifter fra sit sunde, slanke og grønne køkken og viser dig, hvordan du både kan tabe dig overflødige kilo, have det godt i din krop og samtidig spise dessert på en hverdag. Du får sunde alternativer til comfort food, morgenmad du bliver stærk og glad af, lækker frokost, aftensmad som hele familien kan være med på, søde fristende desserter og godt glutenfrit brød. Bogen indeholder: 70 opskrifter til dit nye slankere liv. Kostplaner til dig, der er begynder og til dig, der allerede lever FIT. Ny inspiration til hvordan du kan sætte dine måltider sammen. Anne Bech er fitness-ekspert, personlig træner og kendt fra både radio og tv. Hun er forfatter til bestsellerne Guide til gudindekrop, Bikini bootcamp, FIT på 100 dage, Toptrimmet på 12 uger og senest Tab dig hvor du vil. SPIS DIG FIT er Anne Bechs første opskriftsbog.

  • by Laura Ingalls Wilder
    £4.99 - 4.49

    Fjerde bind i den verdenskendte og elskede serie om pigen Laura og hendes familie og deres hårde liv som nybyggere, der rejser fra sted til sted i USA´s store skove og på de endeløse prærier for mere end hundrede år siden. Laura og hendes familie bor i huset ved flodbrinken, men rejser videre over prærien til huset ved søen, hvor der er arbejde at få for Lauras far.

  • by Chimamanda Ngozi Adichie
    £10.99 - 9.49

    I dette personlige og velargumenterede essay, der stammer fra Chimamanda Ngozi Adichie meget anerkendte Ted talk af samme navn, præsenterer hun læseren for en unik definition af feminisme i det 21. århundrede. Hun trækker i høj grad på sine egne oplevelser og sin dybe forståelse for kønspolitikkens ofte tilslørede virkelighed. Og fortæller om, hvad det vil sige at være kvinde lige nu – en højaktuel opfordring til, at vi alle bør være feminister.Sangerinden Beyoncé har samplet dele af Ardichis essay og bruger det i det populære nummer Flawless, hvor teksten fungerer som 2. vers.

  • - Rosekrigene 1
    by Conn Iggulden
    £6.99

    Et kongerige. To familier. Tredive års krig. I 1437 bliver den svagelige Henry VI endelig myndig og overtager tronen efter sin for længst afdøde far Henry V. Samtidig tvinger de to adelige familier York og Lancaster England ud i en tredive år lang borgerkrig. Mens tordenskyerne samles, belejres Henry VI og hans støtter både i hjemlandet og i det delvist engelsk regerede Frankrig - for ikke alle tror på, at de rørte vande kan navigeres af en sygelig konge. Hvem, eller hvad, kan redde kongeriget, inden det er for sent?”Stormfugl” er første bind i en ny actionmættet serie fra den historiske romans mester Conn Iggulden. Om fejden mellem de to engelske adelshuse York og Lancaster, der begge gør krav på den engelske trone, og derfor kaster England ud i en tredive år lang borgerkrig, også kendt som Rosekrigene."Velturneret og handlingsmættet, tætpakket med action." - Sunday Times"En roman, der lydefrit kombinerer fortællekraft, historisk troværdighed og viden om perioden." - Daily Express"Iggulden befinder sig klasser over alle andre, når det kommer til episk historisk fiktion." - Daily MirrorMesterlig timing og plot. - The Times

  • - Danskernes kolde krig
    by Rasmus Mariager
    £10.49

    I Sjælekampen tager Rasmus Mariager læserne med på en levende rejse igennem de årtier, hvor den kolde krig gennemsyrede danskernes liv. Den kolde krig var en konfrontation mellem to imperier - det totalitære sovjetiske og det liberale amerikanske - og den formede det liv, danskerne levede. Så igennem hele bogen løber spørgsmålet, hvad den kolde krig betød for Danmark og danskerne.Sjælekampens rigt illustrerede fortælling handler om det liv, danskerne levede. Det er fortællingen om kulturkampe og tidsånd, hverdagsliv og velfærdssamfund, fremtidsfrygt, overvågning og retssikkerhed, aktivisme og stedfortræderkonflikter, sikkerhedspolitik og idépolitik.

  • - Få styr på dit hjem og ro i dit liv
    by Marianne Gammelgaard
    £12.49 - 10.49

    Hjemmet er til for at lade op og tanke ny energi. Det kræver ro og orden. I Ryd op hjælper oprydningseksperten Marianne Gammelgaard med at luge ud, sortere og organisere i form af en række helt konkrete leveregler og værktøjer, der er lette at følge. Rodeskuffen, den kaotiske garderobe og de proppede køkkenskabe bliver konverteret til overblik, overskud og en masse frigivet tid. Når man rydder op i sit hjem, rydder man også op i sit sind. Bogen er overskueligt inddelt i rum, og for hvert rum er der en konkret guide til oprydningsprocessen, kreative hacks, der med små midler og justeringer skaber orden og overblik, samt inspirerende billeder og illustrationer. Marianne Gammelgaard - kendt fra TV 2-programmet 'Vi drukner i rod' - har den livsfilosofi, at man bør leve med færre ting. Hendes metode er for alle og inspirerer til, at man tager udgangspunkt i løsninger, der allerede er til rådighed i hjemmet.

  • - Om længslen efter et andet familieliv
    by Maj My Midtgaard Humaidan
    £12.49 - 10.49

    I en tid, hvor statistikker melder om stress og udbrændthed, og hvor mange oplever en økonomisk usikkerhed, inspirerer journalist og mor til fire, Maj My Humaidan, til at turde tro på, at livet kan leves anderledes og mere meningsfuldt. Sammen med sin mand valgte Maj My Humaidan at sige farvel til hamsterhjulet og et materielt overdådigt liv i storbyen og begynde en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De meldte børnene ud af vuggestuen, børnehaven og skolen, smed vækkeuret ud og levede i fire år et liv på kanten af samfundet, hvor de dyrkede afgrøder, badede, tegnede, byggede og øvede sig i at leve bevidst. De opdagede friheden i at vælge materielle goder fra og mavefornemmelsen til.Maj My Humaidan kaster gennem sin egen fortælling - og med sin stærke, poetiske pen - et knivskarpt blik på de ofte ubevidste normer, som flertallet lever efter, og som efterlader mange forpustede. Det gør hun med et håb og en optimisme for øje, idet hun minder om, at vi helt selv kan vælge, hvordan vi vil leve vores liv.

  • by Dorthe Nors
    £6.99 - 12.49

    Danmarks internationale forfatterstjerne Dorthe Nors skriver om længsel i alle tænkelige former i novellesamlingen KORT OVER CANADA. KORT OVER CANADA er fortællinger om mennesker – sammen og hver for sig, men aldrig rigtig forventningsafstemte. Vi møder dem i Norge, i Thy, i Los Angeles og i København, men aldrig helt hjemme. En ægtemand taber alle kampe, og det er ikke første gang, han er kørt ud i en skov. En kvindelig forfatter logerer i betænkelig nærhed af sin tidligere elskers mor. En mand må konstatere, at der er sket en slags dobbeltbooking, så han ikke skal i seng med Anja, men med til hendes mosters fødselsdag. I Dorthe Nors’ noveller er der både kaffe og kage, spejdere og sødt duftende blomster. Men man skal ikke lade sig narre. Aldrig har hun været sortere. KORT OVER CANADA er fortættede tekster, der slår døre op til store rum. Det er noveller, der interesserer sig for kærlighed, vold, omsorg og ensomhed, og som altid hos Dorthe Nors krydser humoren det grumme.

  • by Line Kyed Knudsen
    £7.99 - 6.99

    Sita er syg af bekymring over Anne, der er blevet lokket til at gifte sig med den forræderiske og onde prins Damian. Ingen ved, hvor Damian og Anne er sejlet hen, eller hvad Damian er ude på. Da Sita får nys om, at han har en foruroligende last med om bord på skibet, beslutter hun sig for selv at skride ind i eftersøgningen for at redde Anne – før det er for sent. DRAGEKONGEN – er 5. del af den fantastiske fortælling om de tre piger fra Nordsletten, der bliver viklet ind i et dramatisk eventyr, mens de prøver at opspore deres rigtige familier. Undervejs møder de en uregerlig prinsesse og en mystisk prins, en vild bjørn, nogle dejlig heste, en kærlig og madglad konge, en flok onde hekse, der spiser spædbørn, en far fra Sydhavet, en dansende troldmand, nørden Nicolaus – og mange flere. Og de finder ud af, at de ikke er helt almindelige piger.

  • - Gøtreks saga og Rolf Gøtrekssøns saga
    by Ingen Forfatter
    £7.99 - 6.99

    Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 3 indeholder: Gøtreks saga og Rolf Gøtrekssøns saga.

  • - En terapeutisk guidebog
    by Anna Neye
    £7.99

    Emma Gad for hvide er en satirisk guidebog, der henvender sig til dig, hvide menneske, der er i tvivl om, hvilket hvidt ben, du skal stå på i en kompleks verden. Anna Neye giver dig gode råd til, hvordan du skal gebærde dig i en multikulturel verden, og indfører dig sjove og spændende emner som vores koloniale fortid, racehierarki, postkolonialisme og eksotisering. Anna Neye går i kødet på den danske nationale selvforståelse og udsætter generalguvernør Peter von Scholten for samtaleterapi med Freud himself, og så byder hun på postkoloniale meditationsøvelser, quizzer og en aldeles glimrende opskrift på hvid chokoladekage, der kan få det hele til at glide lidt lettere ned.

  • - Familiehemmeligheder 1
    by Erling Jepsen
    £7.99 - 6.99

    I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes. Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram. I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

  • - Richard II / Købmanden i Venezia / Henry IV, 1-2 / Stor ståhej for ingenting / Henry V
    by William Shakespeare
    £4.49

    Bind 3 af Shakespeares Samlede Skuespil i Niels Brunses nyoversættelse indeholder først og fremmest de fire kongedramaer, der handler om Englands stormfulde historie fra Richard II til Henry V. Mellem de to skuespil, der bærer disse kongers navne, ligger de to dele af Henry IV, som ikke mindst er berømte for figuren Sir John Falstaff, den tykke, umoralske og grandiost morsomme ridder. Falstaff er en af Shakespeares mest uforglemmelige skikkelser og måske den mest berømte næst efter Hamlet. Desuden rummer bindet Købmanden i Venezia, et mangefacetteret stykke, hvor den romantiske kærlighedshistorie mellem Bassanio og Portia blandes ind i historien om den foragtede jøde Shylock, der er træt af at blive hundset og hånet og glæder sig, da tilfældet giver ham en chance for at hævne sig på de kristne – men som må se sig overtrumfet af den intelligente Portia, forklædt som dommer. Det sjette skuespil i samlingen er komedien Stor ståhej for ingenting, den elegant og let komponerede fortælling om Beatrice og Benedikt, der nærmest bliver narret til at forelske sig i hinanden (selv om de nok ikke har så meget imod det). Kontrasten til deres kærlighed er forholdet mellem Hero og Claudio, hvor Claudio narres til at forstøde Hero foran selve alteret ved deres bryllup – men også den historie når ad kringlede omveje til en lykkelig slutning.

  • by Flemming Quist Møller
    £4.99 - 4.49

  • - En kvindeguide om mænd, sex og kærlighedens dybeste lykke
    by David Deida
    £6.99

    Enhver kvinde kender eventyret: find den rigtige mand, giv ham, hvad han ønsker og behøver og han ville elske dig for evigt. Men når myten ikke holder, når du mærker at du har slået dig til tåls med meget mindre end du i dit hjerte ved er muligt – hvordan tiltrækker og får du en mand, som er i stand til at leve op til det, som du allermest lidenskabeligt længes efter?MIN ELSKEDE er skrevet til kvinder om de dybere aspekter af kærlighed. En lidenskabelig mand, der skriver til kvinden i sit liv om det han ser hos hende. Om deres møde. Om den spirituelle salighed, der gemmer sig i kærlighedens udfoldelse. Deida har en sjælden evne til at forvandle relationer mellem partnere til sublime eventyr. Marci Shimoff siger om bogen, at hun aldrig som kvinde har følt sig så godt forstået og værdsat. Forord af Marianne Williamson.Deida er anerkendt internationalt som en indsigtsfuld lærer, der vil revolutionere den måde, hvorpå mænd og kvinder udvikler sig åndeligt og seksuelt. Han holder foredrag og workshops over hele verden og har også besøgt Danmark. Vi har tidligere udgivet: DEN MASKULINE MAND.

  • by Gyldendal
    £3.99

    I sidste episode af Viking fortæller Jeanette Varberg om vikingen, Knud, og hans slægtninge. Middelalderen er langsomt ved at vinde indpas i Danmark, men Knud gør et sidste forsøg på at komme vikingetidens store drøm til livs: at generobre England og herske over det store Nordsøimperium, men Knud fejler og bliver slået ihjel af et folk i oprør. Han ender dog med at bliver udråbt til helgen.

  • by Lucius Annaeus Seneca
    £4.99

    Lucius Annaeus Seneca var romersk tragedieforfatter, digter, filosof og statsmand. Han er forfatter til de filosofiske tekster: Om livets korthed. Om vrede. Om mildhed. Om sindsro, som her udgives i ét samlet værk som en del af Gyldendals Oldtidsserie. Bogen er med nyt forord af Niels Overgaard,  forfatter til Det hele handler ikke om dig selv. Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening (2020).I Om livets korthed skriver Seneca om livets forgængelighed og hvordan man får det bedste ud af det, ved ikke at lade sig distrahere, eller spilde livet, fordi man tror det varer evigt. Seneca skriver indsigtsfuldt og relevant om hvordan mennesket ødsler det mest kostbare, som det har, bort – nemlig tiden. Fordi tiden ikke er materiel eller synlig.”Kortest og mest beklemmende er deres liv som glemmer fortiden, forsømmer nutiden og ængstes for fremtiden” skriver Seneca i sit filosofiske skrift, som en kærkommen påmindelse om at være til stede, om at huske og om ikke at frygte dét, man ikke kan kontrollere.Om vrede. Om mildhed. Om sindsro er tre centrale tekster i Senecas forfatterskab. Om vrede indeholder blandt andet en detaljeret beskrivelse af det menneskelige sind og hvordan sindet påvirkes. Senecas tanker om vrede er højaktuelle i dag, hvor en hård og barsk tone fylder mere i den offentlige debat. Seneca skrev Om mildhed til kejser Nero kort efter hans tronbestigelse i år 54. Teksten er Senecas forsøg på at overbevise kejseren om, at man når længst med mildhed, og at hvis man misbruger sin magt imod naturens orden, vil disse grusomheder blive vendt mod en selv. I Om sindsro skriver Seneca vedkommende om hvordan selvindsigt kan befri mennesket fra den ydre verdens omskiftelighed.

  • - Lyt til dine musklers følelsesmæssige visdom, bliv fri af smerter, og opnå dyb healing
    by Emily A. Francis
    £10.49

  • by Mette Blomsterberg
    £10.49

    65 skønne opskrifter fra Mette Blomsterberg, alle lavet med kærlighed til julen.Bogen rummer alt det søde ’knas’, som hører julen til: nye småkagekreationer, lækker konfekt og syndige fyldte chokolader, julevafler, julekager, kransekager, nytårsdesserter, men selvfølgelig også klassikere som fx vaniljekranse, brunkager og risalamande.Mange af opskrifterne er nemme at gå til, for julen er en tid, hvor der er ’mange jern i ilden’, men der er selvfølgelig også enkelte mere avancerede kreationer, hvor Mette Blomsterberg tryller med sin kompromisløse faglighed, og hvor det kræver lidt ekstra god tid i køkkenet.Du får også Mette Blomsterbergs helt egen julemenu og forslag til, hvordan den kan udbygges med gode salater.

  • - De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949
    by Thomas Harder
    £12.49 - 10.49

    Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at mod ­ tage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

  • - En anti-sammenligningsbog af kvinderne bag podcasten Fries Before Guys
    by Josephine Kuhn & Nanna Elizabeth Hovgaard
    £12.49 - 10.49

    I EN SOM OS møder du ærlighedens forløsende kræfter og en kæmpe kærlighedserklæring til fællesskabet mellem mennesker. Gennem personlige fortællinger, dagbogsuddrag, messenger-samtaler og digte blotter Nanna & Josephine fra podcasten Fries Before Guys deres inderste længsler, dybeste skam og de største sorger – i en varm og bramfri tone Du hører om at onanere med et gammelt stearinlys, overskride seksuelle grænser, være angst, gennemleve utallige uddannelsesfiaskoer, vælge en forælder fra, lide under en spiseforstyrrelse og få sit hjerte knust. Bag de ærlige historier, længslerne og sorgerne stiller Nanna & Josephine det ultimative spørgsmål: Hvad sker der, hvis vi dropper sammenligningerne, og vi i stedet spejler os i hinanden?

  • by Jessica Townsend
    £12.49 - 10.49

    Morrigan Crow er forbandet. Fordi hun er født på den forkerte dag, får hun skylden for enhver ulykke i landet – lige fra hjerteanfald til haglvejr – og værst af alt betyder forbandelsen, at Morrigan vil dø ved midnat på sin 11-års fødselsdag. Men i stedet for sin hårde skæbne møder Morrigan en bemærkelsesværdig mand ved navn Jupiter North. Med skyggeagtigt mørke jagthunde og ryttere i hælene flygter de sammen til en hemmelig, magisk by ved navn Nevermoor. Her opdager Morrigan, at Jupiter har valgt hende som sin kandidat til at blive medlem af byens mest prestigefyldte klub: Det Forunderlige Selskab. For at blive medlem skal man klare fire svære og farlige prøvelser i skarp konkurrence med hundredvis af andre børn med hvert sit unikke og fantastiske talent. Men har Morrigan overhovedet et talent? For at få lov at blive i Nevermoor og undslippe forbandelsen skal hun klare sig igennem alle fire prøvelser – og imens får hun hjælp af en ny flok venner til at finde hemmeligheden bag forbandelsen.

  • - Lær at føle dig tryg og få fuld tillid til livet
    by Gabrielle Bernstein
    £6.99 - 12.49

    I Universet er med dig guider den unge, populære spirituelle lærer Gabrielle Bernstein os til at give slip på frygt og følelsen af konstant at ville være i kontrol – og til at overgive os til livet og en højere mening. Hun tager udgangspunkt i sin egen historie og et angstanfald, der manifesterede sig som fysiske symptomer, og som tilsyneladende dukkede op ud af det blå på et tidspunkt, hvor hun syntes, hun havde styr på alt i sit liv. Bernstein beskriver måder, hvorpå frygt umærkeligt kan sætte dagsordenen i vores liv, og hvordan vi tit saboterer os selv. Helt uden vi lægger mærke til det, kommer vi tit til at lade vores velbefindende afhænge af ydre omstændigheder. Hun pointerer nødvendigheden af, at vi til stadighed videreudvikler os og blive mere bevidste. Det drejer sig om at slippe fri af begrænsende mønstre og lære at overgive sig til kærligheden – at ’blive’ kærligheden og sprede den ud i verden. Bogen er fuld af psykologisk og åndelig indsigt og inspiration og redskaber til at finde større mening med livet og leve med mere glæde.

  • by Adam Silvera
    £7.99 - 6.99

    Den 5. september lidt efter midnat ringer Dødsrådet til Mateo Torrez og Rufus Emeterio. Dødsrådet kan se ud i fremtiden: Både Mateo og Rufus vil dø i dag. De to kender endnu ikke hinanden. Spørgsmålet er, om de kan nå at finde hinanden, kærligheden og en mening med livet på den tid, de har tilbage. Kan man leve et helt liv på kun et døgn? En gribende undersøgelse af, hvad vi lever for: dem vi elsker, oplevelser og chancen for at efterlade et meningsfyldt bidrag, uanset hvor småt.

  • - Med forord af Mattias Tesfaye
    by Martin Andersen Nexø
    £6.99

    Genudgivelse med forord af Mattias Tesfaye. Klassikeren om den fattige skånske enkemand og sønnen Pelle, der får arbejde som røgter og vogterdreng på en bornholmsk bondegård i begyndelsen af dette århundrede. Filmatiseret og kanoniseret.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.