We a good story
Quick delivery in the UK
Gyldendal

Books published by Gyldendal

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Kongens Ranger III
    by John Flanagan
    £7.99 - 6.99

    Kong Duncan og Prinsesse Cassandra er fanget i Araluen-slottets sydtårn. Oppe nordpå er Horace og Gilan omringet på bakkefæstningen, mens de venter på Røde Ræv-klanens næste angreb. Maddie må have fat i en flok mænd og overbevist dem om at slå sig sammen med hende, så hun kan hjælpe sin far med at bryde ud af fæstningen og konfrontere forræderne.

  • - How to Use Behavioural Design to Create Change in the Real World
    by Morten Munster
    £12.49 - 10.49

    With more than 50,000 copies sold in Denmark, this book has been on the bestseller list since its publication in 2017.Barack Obama used a secret competitive advantage to win two elections. Companies such as Google, Amazon and Novo Nordisk use the same insight to stir up innovation, increase compliance, improve the work environment and sell more products. And successful management groups in the C20 index have started using it as their preferred strategy. But what kind of insight are we talking about here?The answer is – behavioural design. Because people in the real world don’t actually behave like the people we build all our usual strategies for. We are opposing human biology and psychology when we insist that good arguments, burning platforms, classic change management, pamphlets, campaigns, and joint meetings are the way to go.Obama, Google and all the rest have instead opted to use an evidence-based approach to change behaviour, and when you’ve read I’m Afraid Debbie From Marketing Has Left for the Day, you can adopt this approach as well. In his book, Morten Münster has converted 40 years of research in human behaviour into an easily accessible method composed of four steps – a helping hand to all managers and employees who are thirsting for alternatives to conventional means.

  • by Jørgen Lange Thomsen
    £7.99 - 6.99

    De fleste genkender nok ordene coroner og retsmediciner fra Hollywood-film, TV-serier og krimier. Men hvad indebærer denne titel egentlig – og hvor går grænsen mellem fakta og fiktion? Hvornår bliver underholdning vægtet højere end sandhed? I Liv og Død svarer en af verdens førende retsmedicinere og professor emeritus Jørgen Lange Thomsen på disse spørgsmål ved at genfortælle nogle af de mest interessante og grusomme sager fra sin mangeårige karriere. Der er hverken mangel på underholdning eller sandhed, når han beretter om en dag i en retsmediciners liv. Men det er ikke en bog for sarte sjæle, for en retsmediciner ser alt.

  • - Med efterord af Pia Juul
    by Agnes Henningsen
    £6.99

    Let gang på jorden og Letsindighedens gave er de første to bind i Agnes Henningsens erindringsværk - her udgivet samlet. I dem fortæller hun med en forførende blanding af boblende lethed og litterær kraft om sin barndom og ungdom. Bogen udkommer i Gyldendals Klassikerkollektion, der er en ny serie med klassikere fra Danmark og hele verden. Serien vil udkomme med små og store kollektioner. Første kollektion samler sig om erindring som både tema og genre. Ingmar Bergmans Laterna Magica, der har efterord af Dorthe Nors, udkommer som den første i serien i september 2018. I oktober udgives to Tove Ditlevsen-romaner, den selvbiografiske roman Gift og Barndommens gade med efterord af henholdsvis Dy Plambeck og Pia Fris Laneth. Og så i november de to bind af Agnes Henningsen med efterord af Pia Juul. Resten af erindringsværket følger trop fra 2019. Næste kollektion bliver en kærlighedskollektion, der rummer værker af Marguerite Duras, Boris Pasternak og Emily Brontë. Gyldendals Klassikerkollektion er med omslag designet af det svenske designbureau Ulmaja Wilsson.

  • by Tove Jansson
    £4.99 - 6.99

    ”Det har altid været min drøm at rejse med let bagage, en lille taske, som man nonchalant svinger med i hånden, mens man går med raske, men ikke forhastede skridt gennem for eksempel en lufthavnshal, passerer en masse nervøse mennesker, som slæber på tunge rejsetasker – nu, for første gang, lykkedes det mig at tage det absolut minimale med, jeg havde ikke tøvet over for familieklenodierne og disse elskelige småting, som minder en om … ja, om emotionelle bidder af ens liv – nej, det mindst af alt! Tasken blev lige så let som mit letsindige hjerte …” Novellerne i Rejse med let bagage handler om indre og ydre rejser. Om mennesker i nye omgivelser og nye forhold. Tove Jansson fortæller med let humor og stor alvor.

  • by C.J. Tudor
    £7.99 - 6.99

    1986. Eddie og hans venner går rundt i en søvnig engelsk landsby og venter på at blive voksne. De får tiden til at gå med at tegne forskellige små kridtmænd på byens fortove; symboler, som kun de ved, hvad betyder. Pludselig begynder der at dukke fremmede kridttegninger op. Tegninger, der ikke fører til skolen eller legepladsen, men ud i skoven. Skoven, hvor det hele starter. 30 år senere. En dag modtager Eddie en konvolut. I den ligger en tegning af en kridtmand. Eddies venner har også fået sendt kuverter med den tegning. Det er en spøg, tror de… indtil det går galt igen. Kridtmanden er en stor krimidebut af engelske C.J. Tudor. Den var solgt til udgivelse i 38 lande, allerede inden bogen udkom på engelsk i januar 2018.

  • - En brevveksling
    by Jens Andersen & Jette Glargaard
    £12.49 - 10.49

    Brevvekslingen mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung blev en 13 år lang samtale om bl.a. litteraturens betydning, venskabets kunst og begrænsninger, familieliv, hverdag og politik i efterkrigstidens Europa. Igennem brevene får man såvel et tidsbillede som et vidnesbyrd. De to udvekslede over 600 breve fra 1953 til 1965, hvor Louise Hartung døde.

  • - Slip de begrænsende overbevisninger, der forhindrer dig i at elske dig selv
    by Anita Moorjani
    £12.49

    Forfatteren Anita Moorjani døde næsten af lymfekræft, men da hendes organer var ved at sætte ud, fik hun en nærdødsoplevelse, hvor hun opnåede dyb indsigt i, hvorfor hun var blevet syg. Hun oplevede en ubeskrivelig kærlighed og vidste, at hun kunne vælge livet og sig selv, og at hun ville blive rask – og det gjorde hun mod alle odds. Du er nok! handler om, hvad hun lærte af sin nærdødsoplevelse, nemlig at elske sig selv betingelsesløst og slippe frygt og bekymringer og følelsen af ikke at passe ind og høre til. I bogen guider hun læseren til at give slip på alle former for negative følelser og overbevisninger og nå frem til en oplevelse af at være nok og kende sit sande værd. Det drejer sig bl.a. om at holde op med at føle sig som et offer for, hvad der sker i ens liv, og at bevidstgøre, hvad vi går rundt og tænker om os selv og andre. Når vi gør det kan vi ifølge Moorjani opleve himlen på jorden. Bogen er yderst inspirerende læsning og vidner, som forfatterens første bog, At dø for at leve, om kærlighedens kraft og, at vi alle har en indre styrke og visdom, der gør det muligt at overvinde modgang i livet – og at mirakler er mulige.

  • - - en biografi om Knud Rasmussen
    by Kurt L. Frederiksen
    £4.49 - 7.99

    Knud Rasmussens liv var eventyrligt. Han blev Danmarks store polarforsker, og hans bedrifter gjorde ham til en folkehelt. Hans indsats gjorde Danmark til en af de førende polarforskernationer og var stærkt medvirkende til, at Grønland kom til at høre til Danmark og ikke til Norge. Det var ham, der åbnede Grønland for danskerne og resten af verden. Og han var den, der skaffede flest etnografiske effekter fra Grønland og Arktis til Nationalmuseet. Men der var mere i det. Han ledte også efter noget inde i sig selv. Noget, der havde det med at ændre sig, lige når han troede, at han havde fundet, hvad han søgte. KONGEN AF THULE er en biografi, der kommer omkring hele mennesket Knud Rasmussen; polarforskeren og ekspeditionslederen, ægtemanden og kvindebedåreren, europæeren og urmennesket. Bogen bygger på Kurt L. Frederiksens første bog om Knud Rasmussen fra 1995, og forfatteren har nu gennemgribende revideret sit storværk, gennemskrevet det og tilføjet detaljer, som ikke har kunnet afdækkes før nu. Fra Troels Kløvedals forord: Når Knud Rasmussens bedrifter og hyperaktive liv bliver ved med at være så spændende, er det, fordi den gnist, som hele tiden er fremdriften, lysten og livsnydelsen, er i dynamikken mellem dansk, europæisk dannelse og så det vilde urmenneske, som Knud Rasmussen både havde i sit hjerte, og som han bruger fuldt ud i sin rejseteknik. (…) Så sart, så skør er overlevelsen i pressede minus 40 graders blæsende kulde på toppen af verden eller på et skib i stormvejr. En enkelt lille fejl, og en årsagskæde går i gang, som kan ende med en katastrofe …

  • by Niels Henning Falk Jensby
    £4.49

    Techno er en rå og kompromisløs dannelsesroman, ikke bare om at finde sig til rette i sin egen krop, men også om at vokse til og definere retten til denne krop i en verden af flydende grænser. Niels Henning Falk Jensby debuterer som forfatter med Techno. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2015.

  • by Hans Kirk
    £7.99 - 6.99

    Hans Kirks mest berømte roman om en gruppe fiskerfamilier, der forlader deres by ved Vesterhavet og drager ind langs Limfjorden i håbet om her at kunne skabe sig en mindre udsat og økonomisk bedre tilværelse. De trænger sig på med deres religiøsitet, forjager den grundtvigianske præst, bygger missionshus og lader Indre Mission helt overtage deres nye hjemsted. Der opstår problemer, da fiskerkonen Marianes mand begynder at få religiøse anfægtelser. Mariane bliver orkanens øje, hun står stejlt imod og vil ikke "give Jesus sit hjerte".

  • by Erling Jepsen
    £4.49 - 7.99

    I den sønderjyske landsby Bramstrup står man sammen. Her vogter man over enhver bevægelse og forskydning i landskabet, ikke mindst når det gælder grænsen til Tyskland, hvorfra der kan indfinde sig både det ene og det andet, alt sammen forbundet med fare for byen og hele landsdelen. Det private grænseværn under ledelse af byens absolutte spidser spiller en i egen overbevisning stor stabiliserende rolle, og der er ting, man ikke taler om, fx Sigvarts gård lidt uden for landsbyen, hvor der opholder sig et antal kvinder af uvis oprindelse, og hvor mange mænd har deres gang. En dag indlogerer Christian Boldrup sig på kroen. Han er historiestuderende og på rejse for at researche til sit speciale. Sammen med kroejerens datter forfølger han et spor, som de gamle kirkebøger har sat ham på, og snart må Bramstrup-borgerne konfrontere sig med spørgsmålet om, hvad det egentlig er, de står sammen om.

  • - En beretning om bevidsthed. Jubilæumsudgave
    by Tor Nørretranders
    £7.99

    "Mærk verden" var med rette en sensation og en kæmpe bestseller, da den udkom for 25 år siden. I et nyt forord fortæller Tor Nørtranders om bogens tilblivelse og om dens liv siden udgivelsen, som også gav genklang internationalt. ”Mærk verden” beretter om en række overraskende videnskabelige opdagelser, der anfægter vores vante forestillinger om bevidsthed, information og civilisation. Med stor elegance, vid, humor og indsigt bringes videnskaben i kontakt med erfaringer fra hverdagens verden i en stor anlagt fortælling. En af bogens mange pointer er, at de fleste menneskelige færdigheder – fra dans til fodboldspil til tænkning og samtale – bedst udøves, når man ikke er bevidst om dem. Tor Nørretranders præsenterer i ”Mærk verden” en udfordrende sammentænkning af skelsættende nybrud i naturvidenskabens billede af verden og et tankevækkende bud på hvad det vil sige at være menneske. Pressenskrev: Pressen skrev: ”Den er fascinerende, uhyre velskreven med en meget omfattende, ja enorm viden om den moderne fysisks udvikling, om erkendelsesteoretiske og psykologiske problemer. Han har en usædvanlig evne til at skabe sammenhæng og popularisere komplicerede forhold.” - Politiken "Med afsæt i vidunderligt rige og fascinerende ideer bygger Nørretranders op til sit hovedsynspunkt: at bevidsthed i sit væsen er et fupnummer, en illusion." - Douglas Hofstadter

  • - Med forord af Jens Albinus
    by Martin A. Hansen
    £6.99

    Løgneren, der hører til Martin A. Hansens populæreste romaner, blev oprindelig skrevet som radioroman, udgivet 1950. Den er formet som en dagbog skrevet af Johannes Vig, der er lærer og degn på Sandø. Han er den fremmede, rodløse på øen, hvis beboere er fast forankrede i deres kristne livssyn og tro. I alle forhold er han løgneren på grund af manglende engagement, indtil han ved det erotiske møde med Rigmor til sidst rives med af den "vildskab" der forbinder sig med romanens forår ...I denne nye udgave indledes bogen med et forord af skuespilleren Jens Albinus.

  • - Med forord af Leif Davidsen
    by Truman Capote
    £6.99

    Det tog Truman Capote fem år at skrive Med koldt blod, der til mindst detalje rekonstruerer det uhyggelige mord på familien Clutter på en farm i Kansas 15. november 1959: omstændighederne omkring mordet, landsmandsfamilien, morderne og deres motiv, retsforløbet. Som en kriminalreporter går Truman Capote dybt under begivenhedernes overflade, samtidig med at han har en forfatters klare, beskrivende greb om det vældige stof.

  • - Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991
    by Bent Jensen
    £4.49

    Første del omhandler de trusler og udfordringer, Danmark og landets demokratiske institutioner stod over for: den militære trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten; de ideologiske udfordringer fra Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950’erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970’erne, den anden fredsbevægelse i 1980’erne samt de trusler, som den sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde – herunder den, der blev udført af danske statsborgere.Anden del beskriver de foranstaltninger, det danske demokrati traf for at afværge såvel truslerne fra Øst som udfordringerne fra danske østsympatisører: det militære forsvar, den danske "ikke-provokationspolitik" i forhold til Kreml, de danske efterretningstjenester og deres indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig behandles Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf.Ulve, får og vogtere bygger på et omfattende trykt og utrykt materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver, hvoraf en stor del kommer til anvendelse for første gang i dansk historieforskning.Ulve, får og vogtere skildrer, hvordan Danmark under Den Kolde Krig stod mellem et kulturelt, politisk og økonomisk tilhørsforhold til Vesten på den ene side og frygten for den geografisk nærliggende totalitære supermagt på den anden side. 

  • by Suzanne Brøgger
    £4.99 - 4.49

    Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen "den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab".Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).

  • by Gyldendal
    £3.99

    Vikingerne plyndrede, de var handelsmænd, og sidst men ikke mindst var de opdagelsesrejsende. Jeanette Varberg fortæller om vikingernes rejse til Grønland og om spåkonen, Thorbjørn Lillevølve, der på trods af kristendommens indførsel blev hidkaldt af vikingerne, når tiderne var svære på grund af sult.

  • by Barbara Kingsolver
    £12.99 - 15.99

    Damon Fields bliver født på badeværelsesgulvet i en trailerpark i det sydvestlige Virginia i slutningen af 1980'erne. Hans enlige teenagemor har rustet sig til at føde med en blanding af alkohol og stoffer. Mens hun ryger ind og ud af afvænningsklinikker, ryger Damon, der snart får kælenavnet Demon, ind og ud af systemet og diverse plejefamilier. Da han får en knæskade, truer misbrugsmønstret med at gentage sig, og han får brug for sin kampgejst, sin charme, sin humor og sin ukuelige overlevelsesevne for at kunne klare det liv, der venter ham."Demon Copperhead" er en medrivende dannelsesroman, der strækker sig fra 1980’erne til i dag. Det er en episk fortælling om kærlighed, tab og alt derimellem, og en gribende beretning om det fattige udkants-USA, hvor opioiderne flyder frit, og hver dag er en kamp for overlevelse. ”Måske den bedste roman i 2022. Lige dele morsom og hjerteskærende. Det er fortællingen om en ukuelig dreng, som ingen vil have, men som læserne vil elske.”Washington Post

  • - Fortællinger om, hvordan kvinder onanerer
    by Julie Ralund
    £12.49 - 10.49

    Kvinders onani har i mange år været underbelyst, men nu indtager den scenen med oprejst pande og spredte ben: I Håndbogen fortæller 18 kvinder åbent og detaljeret om, hvordan de har sex med sig selv.  Kvinderne er mellem 18 og 83 år, nogle onanerer flere gange om ugen, andre blot en sjælden gang imellem, mange bruger onani som et dejligt afbræk fra hverdagen, og en onanerede sig til en orgasme, mens hun fødte. Fælles for dem er, at de ærligt og undersøgende deler ud af de vildeste oplevelser, de store ekstaser samt en lang række konkrete tips og tricks til at opnå endnu mere nydelse.  Håndbogen er en samling rørende og sjove portrætter, der indgående beskriver, hvordan hver kvinde har sin helt egen metode og sit helt eget forhold til onani. Den inspirerer samtidig til at gå på opdagelse i kroppens muligheder ved at guide til, hvordan du for eksempel kan bruge dit åndedræt, vælge den rigtige glidecreme og udforske dine egne orgasmer.

  • by Kerstin Ekman
    £12.49 - 10.49

    Ulf Norrstig, pensioneret forstkandidat, er fortælleren i Ekmans fortættede roman ULVESPRING, der udspiller sig i Midtsveriges store skove. Efter mødet med en ulv en frostklar nytårsmorgen begynder han at se jagten, dyrene og skoven i et nyt lys.Dagen gryr, det er bidende koldt. Ulf, den lokale jagtleder, drikker kaffe fra termokanden uden at løfte blikket fra skovbrynet. Egentlig skulle Ulf være hjemme og hjælpe hustruen Inga med at forberede dagens festligheder. Han fylder rundt, og både jagtkammeraterne og familien kommer for at fejre ham.Men Ulf er taget i skoven med madpakke, kikkert og riffel. Skyggerne glider gennem nattens nysne. Og pludselig ser han dem, sporene. Og lige derefter ulven, der kommer ud fra skoven lidt længere fremme. Ulven står på kanten af den frosne mose og ser opmærksomt ud over landskabet, inden den drejer hovedet, så Ulf ser profilen med den ædle næse, den stolte pande og ørerne, der står ret op.ULVESPRING handler om at være i naturen, om minder, der hober sig op, om et livslangt ægteskab og om at blive ældre. Fortællingen består af lysende naturbeskrivelser og livskloge betragtninger over et levet liv beskrevet i sin helt egen storslåede enkelthed.Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2022. ***”ULVESPRING er en uhøjtidelig roman, og det er netop det, der gør den fantastisk.”- Svenska Dagbladet”(romanen) indeholder adskillige fortællinger om aldring, om et livsomvæltende møde, om hukommelsens kraft og forberedelse til døden. Alt sammen filtreret gennem en ældre mandlig hovedperson. Dyb og velovervejet.”- Dagens Nyheter”ULVESPRING er måske en lille bog, men den indeholder de største tanker om hukommelse, sprog og fortælling (…) formmæssigt en hybrid af dagbogsoptegnelser og kriminalroman (…)  Jeg vil anbefale denne bog for dens følsomme beskrivelser af et ægteskab, hvor både de skarpe kanten og den dybe intimitet, dynamikken mellem ægtefællerne, er skildret i al sin pragtfulde enkelthed.”– Göteborgs-Posten

  • - Forsvar for en tavs livsform
    by Anders Lund Madsen & Michael Broberg Palmgren
    £7.99 - 10.49

    Man vil aldrig se på planter på samme måde efter at have læst Planternes manifest. Bogen slår et slag for det storslåede planteliv på Jorden og får os til at gentænke, hvad det er for nogle væsener, vi deler planet med. Historisk har planterne stået i skyggen af dyreriget, men her får de oprejsning, og vi får indsigt i, hvor særlige, sansende og avancerede, de er.Anders Lund Madsen og professor i plantefysiologi Michael Broberg Palmgren introducerer os for ca. 40 af de mest fascinerende og fedeste planter fra nær og fjern. Vi møder alt fra verdens ældste plante og den allermindste plante til nogle af de fineste og smukkeste planter til nogle af dem, der stinker og kan lamme os eller overtage haven. Alt fra skvalderkål og mælkebøtte til neptungræs, rødtræ, kæmpeåkande og bananpalmen, som måske var det træ, Adam og Eva spiste af i Edens Have.Planter lever i en anden tid, de er meget langsomme, hvilket får nogle til at tro de er halvdøde – man siger jo, at man er som en grøntsag. Ikke desto mindre kan planter slå ihjel, og de kan kommunikere på overraskende vis. Michael Broberg Palmgren er fagmanden, og Anders Lund Madsen sætter scenen og stiller sjove og relevante spørgsmål.

  • - En Ravnenes hvisken-fortælling
    by Malene Sølvsten
    £7.99 - 6.99

    En dræbermaskine, oplært til kamp og lydighed. Hvordan kunne rigets største kriger skifte side? Endelig får vi svaret på, hvorfor Varnar sluttede sig til modstandsbevægelsen og blev Annes beskytter. Et møde, der ændrede både deres liv og verdens fremtid for altid. VERDEN STYRTER er en kort fortælling, som foregår i det kendte univers fra Ravnenes hvisken. Her har man mulighed for at komme endnu tættere på de mest elskede karakterer fra trilogien og få svar på nogle af de største spørgsmål ... Et must for alle fans af Ravnenes hvisken!

  • by Marianne Aagaard Skovmand
    £7.99 - 6.99

    Thomasevangeliet – der er et af de apokryfe eller hemmelige evangelier, der ikke kom med i Det Ny Testamente – blev fundet i Egypten i 1945 som en del af et større håndskriftsfund. Evangeliet foreligger her i en nyoversat, kommenteret oversættelse. Skriftets betydning er uomtvistelig, for i det videreføres motiver og tankeforestillinger fra den ældste kristendom, som uden vores kendskab til denne tradition ville være gået tabt. Hvor evangelierne i Det Nye Testamente fremstår som egentlige fortællinger om Jesus fra Nazareth, om hans liv, gerning, død og opstandelse, udgør Thomasevangeliet snarere en slags Jesusantologi; et kort og enestående ordsprogsevangelium, der giver sin fortolkning af traditionen om Jesus. I Thomasevangeliet gives der ingen fortolkning af ordene. Det er op til læseren selv at udlægge dem. Både i form og indhold minder mange af ordene om dem, vi kender fra Det Nye Testamentes evangelier, men der indgår også ord og lignelser som ikke tidligere har været kendt. I Thomasevangeliet optræder de kvindelige disciple, Maria Magdalene og Salome, på lige fod med de mandlige og stiller spørgsmål til Jesus. Og da Peter angriber Maria, fordi hun er kvinde og dermed ikke har samme ret som mændene, tages hun i forsvar af Jesus.

  • - En biografi
    by Roy Jenkins
    £6.99

    Den tidligere britiske indenrigsminister Roy Jenkins tegner et ualmindeligt omfattende og indsigtsfuldt portræt af et af den moderne politiske histories største ikoner, Winston Churchill. Fra barndommen til udfordringerne under Anden Verdenskrig og tiden herefter.

  • by Peter Adolphsen
    £4.49 - 7.99

    Et rumvæsen kom svævende gennem universet, båret på titusindvis af stjerners solvinde, krummet sammen om sig selv og i kryptobiotisk dvale. Det var et mikroskopisk dyr, 0,1 millimeter langt, semigennemsigtigt, teddybjørne-bænkebider-lignende og med hoved i begge ender. En dag i maj år 2019 blev det indfanget af jordens tyngdefelt og faldt ned på overfladen, helt konkret på maveskindet af en ung kvinde ved navn Winnifred (kaldet Winnie) Hemmingsen, der lå i morgensolen på Sydvestpynten af Amager ved København. Rumvæsnet trillede ned i hendes navle og i denne svedige og letbehårede hulnings mørke fandt det betingelser, der mindede om dets fjerne hjemplanet; det vågnede af dvalen, rullede sig ud og førte sine to spidse tunger ned i huden. Da Winnie lidt efter vendte sig om på siden efter en medbragt termokande, var det allerede for sent: Frem til hendes død knap to måneder senere formerede disse bittesmå væsner sig på hendes hud og gjorde hende eksponentielt mere rynket og mere liderlig. Winnie Hemmingsen blev det første offer for det, der officielt skulle få betegnelsen MIWD, Mite Induced Wrinkle Disease, men i folkemunde blot kaldes ’rynkekneppesyge’.

  • - En guide til større selvværd, mere mod og personlig styrke
    by David Hamilton
    £4.49 - 7.99

    Mange af os bærer rundt på den hemmelighed, at vi inderst inde ikke elsker os selv – og det kan have alvorlig negativ indvirkning på både vores fysiske og psykiske sundhed, vores forhold til andre mennesker og oplevelse af livet generelt. I Jeg elsker mig kombinerer forfatteren David Hamilton videnskab, spiritualitet og sin hjertevarme selvindsigt for at vise, hvor vigtigt det er, at vi lærer at elske os selv mere, og han giver praktiske øvelser og konkrete anvisninger på, hvordan vi kan åbne hjertet og skabe nye neurale netværk i hjernen for at opnå større selvværd, mere mod og personlig styrke. Han beskæftiger sig bl.a. med, hvordan vi dropper vores uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer, der fastholder os i en tilstand af mindreværd, og i stedet vover at være sårbare. Og hvordan vi bliver robuste, så vi ikke lader os slå ud af negative oplevelser og følelser af skyld og skam, som rigtig mange mennesker oplever. Bogen er yderst inspirerende, transformerende og fuld af den nyeste viden om, hvordan vi kan bruge hjernens plasticitet til at ændre indgroede tanke-, føle- og handlemønstre, der ikke tjener vores bedste. Bogen er let læst og fuld af øvelser, der kan udføres af alle.

  • by J.R.R. Tolkien
    £4.99

    Tolkiens søn, Christopher Tolkien, har samlet og kommenteret en række fortællinger, som Tolkien efterlod og aldrig nåede at skrive færdig til en helhed. Der er tale om enkeltstående, længere og episke historier, som relaterer sig til Tolkiens øvrige univers. Efter hver historie er der et notesæt, og bagest i bogen er der et fyldigt indeks med mulighed for at slå alle navne og steder efter. Derudover indledning af Christopher Tolkien.

  • - 1. udgave med moderne retskrivning
    by Karen Blixen
    £4.49

    Karen Blixens officielle debut, der oprindeligt udkom på engelsk i 1934 og med det samme blev en bestseller og gav hende et internationalt gennembrud. Her foreligger den for første gang i moderne retskrivning.

  • by Louise Bruun & Jerk W. Langer
    £4.49

    Drømmer du om at tabe dig? Om mere energi, en stærk krop og en bedre fordøjelse? Måske bedre søvn og bedre humør? Så står du med den rette bog i hænderne.SUPER 5:2 er en effektiv og inspirerende guide t il dig, der gerne vil leve sundere – én gang for alle. Kostekspert Louise Bruun og læge Jerk W. Langer har forvandlet deres store er faring og den nyeste forskning til en 10-ugers kur, der ikke alene giver dig et vægt tab på op til 10 kg – men også en krop, der sprudler af energi, styrke, velvære og livsglæde.SUPER 5:2 bygger på 5:2-princippet, hvor du faster let i to dage og spiser almindeligt i fem dage. Som noget helt nyt får du i denne bog både opskrifter til fastedagene og t il de fem dage, hvor du ikke faster. Du får også et enkelt og effektivt træningsprogram samt masser af gode råd om livsstil, søvn, fordøjelse og meget andet. Kort sagt alt det, du har brug for for at opnå dit mål. Og alle kan være med.I SUPER 5:2 FÅR DU:* Opskrifter på skøn mad - både til fastedagene og de dage, hvor du ikke faster.* Enkelt og effektivt træningsprogram, du kan følge uge for uge.* Tips til, hvordan du giver krop, livsstil, fordøjelse, søvn og humør et sundt boost. Louise Bruun er ernæringsterapeut, personlig træner og kendt fra magasiner og tv. Hun har i 10 år rådgivet danskere om at få den krop, den energi og det liv, de drømmer om.Jerk W. Langer er læge og foredragsholder. Han er ekspert på flere tv-programmer og en af Danmarks mest benyttede kommentatorer og skribenter om sundhed, motion og vægttab.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.