Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Fjerde bind i serien Jordens Børn handler om Ayla og hendes elskede Jondalars rejse videre gennem det farefulde og uvejsomme istidslandskab. Mens de i selskab af deres heste og tamme ulv krydser Europas stepper, udsættes de for både naturens luner og menneskers ondskab. Takket være Jondalars mod og Aylas snarrådighed og fortrolighed med alt levende klarer de dog alle strabadserne og møder overalt forbundsfæller blandt både dyr og mennesker.Femte bind, Folket i klippehulerne, udkom 30. april 2002.
MAMMUTJÆGERNE er tredje bind i serien Jordens Børn. Ayla forlader sin dal sammen med Jondalar, den mand hun har elsket og holdt sammen med, siden hun fandt ham hårdt såret efter et overfald af en løve. De møder Mamutoi-folket, Mammutjægerne, og Ayla nærmer sig dem med både frygt og nysgerrighed. Hun bliver optaget af deres musikinstrumenter, af deres levevis og bopladser - og ikke mindst tiltrækkes hun af den mørke, flotte Ranec, der er mester i at skære elfenbensfigurer. Mammutjægerne fascineres af hende, af hendes lægekunst, hendes dygtighed som jæger og hendes evne til at tæmme vilde dyr.I MAMMUTJÆGERNE beskriver Jean M. Auel farlige jagter, hverdag og storslåede fester, kærlighed og lykke - kort sagt livet som det kan have formet sig for mænd, kvinder og børn i istiden for 25.000 år siden.”Bogens over 700 sider fastholder læseren til sidste side.”- Kristeligt Dagblad
Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.
Det første bind i Jean M. Auels berømte serie Jordens Børn, om pigen Ayla og hendes oplevelser i istiden for cirka 25.000 år siden. Ved et jordskælv bliver Ayla forældreløs, men møder siden en klan af neandertalere. De er små, tætte og med flade pander, mens Ayla er høj og lys. Da den brutale leder tvinger den fjortenårige Ayla til at forlade klanen, tager hun alene af sted over de øde stepper i et uvejsomt landskab nær de mægtige gletsjere, indtil hun kommer til hestenes dal.”Betagende læsning fra menneskets tidligste liv”- Børsen”Læs den bog. Den giver en oplevelse ud over det sædvanlige”- Aktuelt
Andet bind i Lucinda Rileys nye store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med på en medrivende rejse rundt i Europa i jagten på at afdække den anden søster, Allys, historie. Ally d'Aplièse er i gang med at forberede sig til en kapsejlads, da hun bliver kaldt hjem til sit barndomshjem ved Genèvesøen, fordi hendes adoptivfar pludselig er død. Her mødes hun med sine fem søstre og opdager, at deres far – en mystisk millionær, som søstrene kalder Pa Salt – efter eget ønske allerede er begravet, men har efterladt dem hver en nøgle til at finde deres rødder. Allys nøgle fører hende til Norge, hvor hun opdager, at hendes fortid er forbundet til en ung ukendt sangerinde, Anna Landvik, som levede for hundrede år siden og sang til premieren af Henrik Ibsens Peer Gynt, kendt for den stemningsfulde musik, som den store komponist Edvard Grieg komponerede til stykket. Jo mere Ally opdager om Anna, jo mere begynder hun også at spekulere over, hvem hendes far, Pa Salt, virkelig var. Og hvorfor hendes syvende søster aldrig er dukket op ... Pressen skriver: »Sproget flyder, historien er knaldgod, og der er ingenting at komme efter […]« ***** – Femina »Lucinda Riley gør det igen […] Det er simpelthen bare elementært spændende læsning.« – Søndag »[…] siderne vender sig selv, når man først er i gang. Et forårs-mustreed!« **** – Litfix »[…] en virkelig dejlig læseoplevelse.« – Litteratursiden.dk
Ny bestseller af forfatteren til Havets KatedralI 1500-tallets Andalusien stræber den unge Hernando efter frihed – for sig selv og sit folk. Som uægte søn af en katolsk præst og en muslimsk kvinde efter en voldtægt fanges han i et brutalt opgør mellem to religioner og i et spil om kærlighed, han umuligt kan vinde.Fatimas Hånd er en gribende og brutal rejse med tragedier og triumfer i det gryende moderne Spanien.
Det begyndte med Hulebjørnens klan... Nu er Ayla tilbage!Med Hulernes sang afslutter Jean M. Auel sagaen om istidspigen Ayla - en af verdens største bogsucceser, med et salg på mere end 45 millioner eksemplarer verden over.I Hulernes sang fortsættes sagaen om istidspigen Ayla. Som femårig måtte hun lære at overleve i en storslået og nådesløs natur, da et jordskælv udslettede alle hendes nærmeste. Siden blev hun optaget i en klan af neandertalere, hvor hun levede som outsider og blev oplært af medicinkvinden Iza. Udstødt fra klanen måtte hun igen klare sig på egen hånd, lære at jage og helbrede sig selv. Hun tæmmede en hest og opfostrede en ulv, som blev hendes nærmeste venner, og hun mødte en enlig rejsende, Jondalar, som tog hende med til sit folk og gjorde hende til sin mage. Sammen har de nu fået datteren Jonayla, og Ayla er i træning til at blive Zelandoni, en spirituel leder og healer. Det er et ærefuldt hverv, men også svært at forene med hendes nye rolle som mor. På trods af at hun nu er tilbage hos et folk, der ligner hende selv, stikker hun ud på grund af sin mærkelige accent og fremmedartede væremåde. Ingen her har før set en kvinde, der har tæmmet en ulv og har en så enestående evnet til at aflæse naturen. Det er ikke alle, der er lige begjstrede for den fremmedartede kvinde.
I Spørg dine engle guider det unge, charmerende medie Kyle Gray læseren til at få hjælp fra englene gennem bøn. Bøn er det øjeblik, vi kalder på hjælp – når vi ønsker forandring, har brug for et svar eller ligefrem et mirakel.Mange mennesker tror i dag på engle, men ved ikke altid, hvordan de skal henvende sig til dem – eller hvilke engle der kan hjælpe i specifikke situationer. Med hjertevarme og ud fra sin dybe personlige erfaring og indsigt introducerer Kyle Gray os for de vigtigste engle i englehierarkiet og giver specifikke instruktioner i, hvordan vi kan spørge dem om hjælp til hvad som helst – det være sig et bedre helbred, parforhold, økonomi eller succes i livets mange forhold.Bogen er let læst og indeholder mange rørende personlige beretninger, fra både forfatteren og hans klienters liv, som vidner om bønnens kraft.Bagerst i bogen findes en oversigt over bønner – fx hvilke der er gode at bruge i hverdagen eller om aftenen, inden vi lægger os til at sove, eller hvilke der kan bruges i forbindelse med livets større livs-processer og krisesituationer. Englene står klar til at hjælpe – vi skal bare spørge dem!
10 år er gået, siden Ildefonso Falcones tog verden med storm med Havets katedral. Nu er han klar med en opfølger, der igen tager læseren med til det farverige og dramatiske Barcelona i 1300-tallet.Barcelona 1387. Klokkerne ringer i Santa María de la Mar-kirken sammen med klokkerne i byens øvrige tårne. I Ribera-kvarteret stimler folk sammen for at se, hvad der foregår, mens råbet ’Kongen er død’ genlyder i gaderne. I folkemængden befinder sig en af byens mest velansete mænd, Arnau Estanyol, sammen med den faderløse dreng Hugo Llor, som Arnau har hjulpet med at få arbejde på et af byens store skibsværfter.Klokkernes kimen varsler starten på en ny og vanskelig tid for byens borgere under den nye konge, og der går ikke mange dage, før tronskiftet får skæbnesvangre konsekvenser for Arnau og Hugo.
• Hold op med at håbe på, at din kvinde bliver nemmere• Skift aldrig mening bare for at behage en kvinde• Værdsæt hende• Foreslå ikke, at en kvinde skal klare sit eget følelsesmæssige problem• Lad være med at analysere din kvinde• Dit livsmål må gå forud for dit parforholdEt revolutionerende syn på hvad det betyder at være mand i dag såvel som en praktisk guide til at leve et kompromisløst og autentisk maskulint liv ved at slappe af og være sig selv.Den maskuline mand er en opdagelsesrejse ind i hjertet af de moderne maskuline erfaringer. Med stor åbenhed og indsigt i de dybeste lag af mødet mellem det maskuline og feminine afdækker Deida de mest betydningsfulde udfordringer i mandens liv.Med udgangspunkt i, at ligeberettigelsen mellem kønnene er blevet integreret i vores del af verden, beskriver Deida de naturlove, der gælder for kønnene. Han udleverer med stor autoritet de spil, som de fleste af os kan nikke genkendende til. Og ved at dække mandens forhold til både arbejde, karriere, sex og kvinder viser han, hvordan det er muligt for en mand at finde mening og formål i en stadig mere overfladisk verden.Endelig en bog, der forklarer en kvindes hjerte og sjæl til mænd. Som kvinde har jeg aldrig tidligere følt mig så forstået og værdsat. - Marci Shimoff, forfatterEn bog for den ikke-kastrerede mand. Den vil fornærme og irritere nogle, inspirere og teste andre og udfordre så godt som alle og enhver. Jeg ser den som vis, indsigtsfuld, nu og da fremragende og altid fuld af ressourcer. – Ken Wilber, forfatter
Cilla och Rolf Börjlind formår endnu en gang at forene en bidende samfundskritik med et stærkt persongalleri og blændende spænding. Efteråret 2015. Den internationale flygtningekrise har ramt Europa, og banegården i Stockholm er ét stort kaos. Blandt de mange nytilkomne er den uledsagede nigerianske pige Folami. Hun er blevet advaret mod at tage kontakt til de svenske myndigheder og hutler sig gennem tilværelsen på gaden, da hun bliver hjulpet af en tidligere hjemløs og misbruger, Muriel. Sammen søger de tilflugt i en lille hytte i de skånske skove. Men lokalsamfundet er ikke ligefrem begejstret for de nye fremmede, og da frygten fører til vold, beder Muriel sin gamle ven, kriminalkomissær Tom Stilton om hjælp. Sammen med drabsefterforsker Olivia Rönning er han opslugt af en makaber mordsag, hvor en udenlandsk dreng er blevet fundet i en skov med halsen skåret over. Sagen trækker tråde til den rumænske underverden, og da de finder endnu to børnelig, kommer Folami pludselig i søgelyset, da hun og en af de myrdede bærer identiske smykker. Sov du lille er fjerde bind i serien om det umage makkerpar Olivia Rönning og Tom Stilton. Pressen skriver: "Scenerne fra et lovløst europæisk skyggeland står, så man kan lugte råd og lightergas, og sikken slutning!" **** – Politiken "En interessant krimi om alt det, vi ikke tør se i øjnene, men som sker rundt om os. Vel skrevet og modig." ***** – Femina "Grusom læsning, men heldigvis også med opblødende lyspunkter." **** – Familie Journalen "Man fornemmer klart, at Börjlind har betydelig historiefortællingserfaring som manuskriptforfattere til blandt andet filmene om Martin Beck." **** – Jyllands-Posten "Deres bedste krimi til dato." – Københavneravisen ”På niveau med Wallander og Beck.” **** – Nordjyske Stiftstidende
I det herrens år 1327 sniger fire børn sig ud af katedralbyen Kingsbridge. En tyvetøs, en slagsbror, en ualmindelig kløgtig dreng og en pige, hvis største ønske er at blive læge. På vej gennem den omgivende skov ser de to mænd blive dræbt. Som voksne præges deres liv af ambitioner, kærlighed, grådighed og hævn. De oplever økonomisk fremgang, men også sult, pest og krig. En af drengene rejser Europa tyndt, men vender i sidste ende hjem til Kingsbridge - den anden bliver en magtfuld og korrupt adelsmand. En af pigerne trodser den katolske kirkes magt - den anden jager en håbløs kærlighed. Fælles for dem alle er, at de lever i skyggen af de uforklarlige mord, de så blive begået i skoven.Pressen skriver:»Som altid er Follett leveringsdygtig i intriger, blodig vold og dramatisk kærlighed, og både nyankomne og veteraner udi Folletts verden vil for firehundrede kroner kunne nyde rutsjeturen gennem middelalderens mørke med en mester ved roret.«- TJECK»1066 sider er mange, men jeg kunne godt have brugt nogle flere. Uendelige Verden er et mesterværk i sin genre.«- Ekstra Bladet
Mænd og kvinder kommer fra hver sin planet - det er det billede, psykologen John Gray bruger som udgangspunkt for at fortælle om de væsentligste forskelle mellem de to køn, bl.a: Mænd kommer med løsninger og underkender følelser, når kvinder har brug for forståelse. Kvinder kommer uopfordret med gode råd, når mænd vil klare ærterne selv. Mænd trækker sig ind i sig selv, når de har problemer, hvorimod kvinder har behov for at snakke om dem. Mænd og kvinder misforstår nemt hinanden, fordi de taler vidt forskellige sprog. Mænd vil gerne føle, der er brug for dem. Kvinder vil føle sig elsket. Mænd og kvinder giver den slags kærlighed, som de selv har brug for. Forfatteren fortæller, hvad man kan gøre for at modvirke forskellene i de to køns måder at kommunikere på, og hvordan man tackler forskelle i følelsesmæssige behov. Han forklarer også, hvorfor vi kan skændes, så det brager, netop når vi er mest forelskede. John Gray er amerikansk psykolog og ægteskabsrådgiver.
I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er en ærlig bog om, hvordan sorg er, hvordan den forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden. Hvordan nærme sig det umulige: at skrive om sit døde barn? Formen er brudt op. Korte prosastykker henvendt til Carl veksler med lyriske passager, brudstykker fra nutiden glider over i erindringsglimt og dagbogsnotater fra fortiden og nutiden, og citater fra litteraturens stemmer flettes sammen med Naja Marie Aidts egen stemme. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter er, hvordan en død finder en plads blandt de efterlevende, og en udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.
Et gammelt ord siger, at hvis du kan tænke det, kan det lade sig gøre. Det er det budskab klinisk psykolog Gill Edward formidler i sin bog ”Livet er en gave”.Hun er på linje med andre af tidens spirituelle forfattere, nemlig Hicks med Abrahams lære og Chopra og Sheldrake. Med sin solide psykologiske baggrund har hun godt fat i, hvilke forhindringer og tilbagefald de fleste møder i arbejdet med at omlægge deres tankemønstre til mere positive baner og tro på, at deres drømme er realiserbare.Det er Edwards store kvalitet, at hun møder læseren i hverdagen med de udfordringer alle i større eller mindre omfang kender til. Hendes kombination af spiritualitet og psykologi er grundstofferne i et jordnært og tilgængeligt værktøj til at tage styringen i eget liv og gøre sig klart, hvad det egentlig er, man vil. Hendes fire hovedpointer er: Se livet som en gave Forstå loven om tiltrækning Mærk, når du er i flow Praktiser betingelsesløs kærlighed.Gill Edwards er engelsk og erfaren underviser på workshops samt forfatter til flere bøger.
Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej. I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen. San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst. Pressen skriver: »En rig kærlighedsroman fuld af træfsikre miljøbeskrivelser … En anden gren viser Jesper Wung-Sung som en stor fortæller.« – Weekendavisen »Det universelt menneskelige og det individuelt særlige sættes på prøver, som Jesper Wung-Sung både har sans for og intellektuel kapacitet til at udfolde.« ***** – Politiken »En nænsom skildring af kærlighed og et menneskeklogt studie i fremmedhed.« – Information »Sprogligt veloplagt og stemningsfyldt« ***** – Børsen »En absolut fantastisk roman … om fordomme, fremmedfrygt, etnocentrisme og stereotype forestillinger om dem, der ikke ligner én selv. Men det er først og fremmest en historie om en stor og kompromisløs kærlighed.« ***** – Berlingske »Wung Sung balancerer fornemt mellem det intimt personlige og en meget fin samtidsskildring af livet i København i begyndelsen af det 20. århundrede.« **** – Jyllands-Posten »Stor og indfølt litteratur.« ***** – Ekstra Bladet »Wung-Sung skriver præcist, kærligt og dramatisk, så man sidder med tilbageholdt Kleenex og bare holder vejret.« ****** – Femina »En meget vedkommende roman om at elske betingelsesløst, men også om den groteske og barske tilværelse som "fremmed" uden mulighed for nogensinde at blive noget andet i samfundets øjne – hvilket ikke gør romanen mindre aktuel.« ****** – Nordjyske Stiftstidende »Jesper Wung Sung har ikke alene vist en spændende flig af en slægtshistorie, men også formået at give klicheen, at modsætninger mødes, og sød musik opstår, et mere nuanceret og sagligt indhold.« ***** – Midtjyllands Avis »Det er en stor og smuk fortælling.« **** – Elle »En fantastisk kærlighedshistorie, der bestemt ikke bliver mindre interessant af at have fundet sted i virkeligheden.« – Helsingør Dagblad
Oven på sin succesbog Den medicinske seer er forfatteren og mediet Anthony William tilbage med en anderledes kostguide for at hjælpe sine mange tusinde læsere yderligere til et bedre helbred og større velbefindende. I sin nye bog præsenterer han overraskende dyb åndelig indsigt og ernæringsmæssig viden om fordelene ved at spise grønt og påviser, hvordan især visse frugter, grøntsager, urter og krydderier er yderst potente, når det kommer til at forebygge og behandle sygdomme. Han kommer bl.a. ind på, hvilke grøntsager, der kan reparere vores DNA, booste vores immunforsvar, styrke vores mentale klarhed og hjælpe os med følelsesmæssige problemer. Og han giver instruktioner i, hvilke fødevarer, der er bedst at spise for at slippe af med specifikke problemer som f.eks. galdesten, forhøjet blodtryk, mental uklarhed, kronisk træthed, angst, søvnløshed, skjoldbruskkirtel sygdomme, migræne og en lang række andre symptomer og sygdomme. Bogen er fuld af indbydende opskrifter og konkrete råd til, hvordan vi får det bedste ud af planternes healende kraft. Som Williams første bog vil Den medicinske seers kostguide have stor interesse for både syge og raske, der ønsker at styrke deres helbred, samt alle alternative behandlere.
Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.
At være iværksætter er at skabe noget nyt, det er at gå ind i det ukendte og starte projekter, hvor man på forhånd ikke kan overskue udfaldet eller finansieringen. Serieiværksætterne Mads Faurholt og Lars Tvede har skabt en række nye virksomheder ud af gode ideer, og de viser her, hvordan man gør.Denne guide giver svar på, hvordan man klarer det enorme arbejdspres i en startup-virksomhed, laver effektiv marketing for få midler, vinder vigtige ordrer, bygger stærke team samt rejser penge, udvikler produkter og sælger dem. Hvordan du får overskuddet eller stopper, mens legen er god, har de også input til.
Sammen med en lang række af Danmarks absolut bedste sportsfolk undersøger forfatterne – en fodboldtræner og en ledelsesforsker – hvad det har af konsekvenser, når man ikke primært er motiveret af at vinde, men føler sig forpligtet af sit talent til at sætte sig spor på anden måde. Ofte bliver de misforstået med et potentielt talenttab til følge.Vi tror ofte, at topatleters primære drivkraft er at vinde. At de sætter sig mål, og at deres karriere og motivation kulminerer, når de løfter trofæet eller får guldmedaljen om halsen. Men langt fra alle har det sådan. De atleter, hvis primære drivkraft ikke er at vinde, bliver ofte misforstået i en verden, der hylder de ydre præstationer. Når de bliver mødt med præstationskrav og resultatmål, mister de motivationen, de mister meningen med at dyrke deres sport, og de mister sig selv. I mødet med præstationskulturen indstiller nogle karrieren, før den overhovedet er kommet i gang, mens andre præsterer ringere og ringere, fordi deres flamme ikke længere brænder rent. Nogle bliver sat af holdet, fordi de bliver opfattet som arrogante, fordi de ikke motiveres af de målsætninger, de mødes med. Alt i alt er der risiko for et ødelæggende talenttab, hvis man ikke forstår, hvad disse atleter er drevet af, og hvordan de skal ledes.Talent tabes dog ikke kun i sportens verden. Det tabes også i erhvervslivet og i skolesystemet og andre steder, hvor den målstyrede præstationskultur dominerer. Målstyring motiverer nogle, men langt fra alle, og den motiverer slet ikke originalerne og de kreative og innovative talenter. Bogens casestudie af elitesport skal derfor illustrere et større talenttab: Det talenttab, vi som samfund ikke har råd til og derfor er forpligtet til at forhindre. Forfatterne viser gennem interviews med atleterne og arketypeanalyser, hvor store forskelle der er i, hvad der motiverer den enkelte atlet til store præstationerDeltagerne i bogen er Mikkel Kessler (boksning), Rikke Møller Pedersen (svømning), Frederik Løchte Nielsen (tennis), Pierre-Emile Højbjerg (fodbold), Rasmus Henning (triatlon), Sara Slott (hækkeløb), Rene Holten Poulsen (kajak), William Kvist (fodbold), Lisbeth Seierskilde (dressurridning), Michael Maze (bordtennis).
Lad følelserne være din guide til et liv i overflod og glæde. Ifølge loven om tiltrækning (lige tiltrækker lige) kan vi ændre vores oplevelser ved at ændre vores tanker og overbevisninger. Men da tanker er flygtige og overbevisninger ofte ubevidste, hvordan sikrer vi os så, at vi er i færd med at skabe det, vi ønsker os, og ikke det modsatte? Det gør vi ved at bruge følelserne som vejviser og rettesnor. Følelsernes forbløffende kraft er en instruktiv bog med masser af gode øvelser og eksempler på, hvordan vi i praksis kan arbejde bevidst med vores følelser, lære at lytte til deres budskaber og derved blive i stand til at manifestere vores ønsker og længsler. Eksemplerne dækker de fleste områder af livet, f.eks. parforhold, børneopdragelse, økonomi, arbejde, sygdom og sundhed. Bogen er kanaliseret af en åndelig kraft og kollektiv bevidsthed, kaldet Abraham, der meddeler sig gennem Esther Hicks. Hun har sammen med sin mand, Jerry Hicks, siden 1980’erne viet sit liv til udbredelsen af Abrahams lære, og tusindvis af mennesker verden over er blevet inspireret af de dybe indsigter og enkle, men uhyre effektive metoder.
Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.
Næppe er den danske læge Karoline Branner ankommet til Genève for at starte på en frisk som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse, før en ny og dødelig influenza bryder ud. Først i Danmark, siden kloden rundt. Den idealistiske Karoline sættes på sit livs prøve. Ikke alene skal hun stoppe pandemiens gruopvækkende hærgen, hun skal også kæmpe mod stærke politiske og økonomiske kræfter. Oveni er hun trængt på hjemmefronten, hvor hun må slås for at holde sammen på en umulig kærlighed. Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en højdramatisk samtidsroman om det moderne menneske på kanten af katastrofen. Som pesten er en stor fortælling om et af de værst tænkelige scenarier. Hvordan reagerer vi, hvis vi trues af en ødelæggende virus, der kan udrydde millioner? Træffer vi de rigtige valg?
Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Morten Münster omsætter de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som leder efter alternativer til de gængse virkemidler.
Michael Falch spoler ved hjælp af gamle dagbøger og hundredevis af gemte breve tilbage til sin ungdomstid i grænsebyen Tønder. Han inviterer åbenhjertigt inden for i teenageværelsets kombination af lyst- og tugthus, vi hører om kæresterne og den første erotik, om venskabet med den uvorne præstesøn, om forældrenes misbrug og hjerteskærende kriser, og vi hører ikke mindst om den svære relation til faren. I samme bevægelse skildrer han Tønder som et mentalt landskab og illustrerer, hvordan 70’ernes oprørske ungdomsdrømme prægede tilværelsen i en fjern provins.
Tredje bind i Lucinda Rileys store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med til England – fra det smukke og idylliske Lake District i nord til storbyen London i syd – hvor den tredje søster Star leder efter sit ophav. Star d’Aplièse står ved en skillevej i sit liv, efter at hendes elskede adoptivfar, Pa Salt, er død. Ligesom sine fem søstre har Star også modtaget en ledetråd til at finde sine rødder. Men Star – der er den mest forsigtige og tryghedssøgende af søstrene – er bekymret for, hvad det kan betyde for hendes forhold til de andre søstre, ikke mindst til den dominerende CeCe. Hun beslutter sig dog alligevel for at følge det første spor, Pa Salt har efterladt hende, hvilket fører hende til et gammelt antikvariat i London, hvor hun skal spørge efter en kvinde ved navn Flora MacNichol. Hundrede år tidligere lever den nittenårige Flora MacNichol et lykkeligt og ubekymret liv i det naturskønne Lake District, hvor hun bor tæt på sit store idol, forfatterinden Beatrix Potter. Men skæbnen vil det anderledes og fører Flora til London, hvor hun indlogeres hos en af selskabslivets største personligheder, Alice Keppel, der er kong Edward 7.s elskerinde. Her bliver Flora en uskyldig brik i et spil, som hun ikke kender reglerne til. Efterhånden som Star dykker længere og længere ned i Floras utrolige historie, bliver hun også klogere på sin egen og måske klar til endelig at træde ud af sin søsters skygge.
Sandheden om sukker stiller skarpt på dit blodsukker og dine mange veje til at stabilisere det, så du får et af de bedste medicinskabe til behandling af overvægt, træthed, allergier, type 2-diabetes, humørsvingninger og autoimmune sygdomme. Din sundhed handler ikke om, hvor meget sukker du spiser. Den handler om, hvor meget sukker du har i blodet!
Engang må et eller andet da være opstået ud af det tomme intet. I bunken med familiens post finder Sofie for en gangs skyld et brev til sig selv. Uden frimærke, uden stempel, uden afsender. "Hvem er du?" Mere står der ikke. Mærkeligt! Men det er kun begyndelsen. Snart har Sofie fået adskillige gåder at tumle med. Brevet er det første af mange. Snart modtager Sofie den ene tykke kuvert efter den anden med, hvad der viser sig at være et helt grundkursus i filosofi. Brevenes indhold fylder hende med undren over verden og hendes egen eksistens og over at hun overhovedet er til - men samtidig udspringer det ene mysterium efter det andet af denne forunderlige, ensidige korrespondence. Hvem er f.eks. Hilde Møller Knag? Sofie støder pludselig på hendes navn alle vegne - selv på sit eget værelse ... SOFIES VERDEN er både en filosofihistorie og en roman om de to piger. Men filosofiens historie og historien om Sofie hænger nøje sammen. Romanen ender i Hildes baghave - eller er det her den begynder?
Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.