Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Dansk gestaltterapis grand old lady, Hanne Hostrup, har skrevet en bog til par med problemer og deres terapeuter På sin vanlige jordnære og ligefremme facon endevender Hanne Hostrup parforholdet og dets faldgruber. I modsætning til megen anden terapeutisk litteratur forsøger hun at inddrage de, efter hendes mening, meget vanskelige samfundsmæssige og kulturelle vilkår, det moderne parforhold er underlagt. Hanne Hostrup har gennem hele sit professionelle virke haft par i terapi og beskæftiger sig i bogen med de egenskaber, som er forudsætningen for et godt og velfungerende parforhold, og med de fælles kulturelle og samfundsmæssige vilkår par er underlagt i dagens samfund. Bogens helt centrale emne er beskrivelsen af selve den terapeutiske proces, der fører frem til, at et par får større klarhed over deres vanskeligheder og dermed selv bliver i stand til at forholde sig konstruktivt til deres parforhold. Tæft, trit og retning henvender sig til terapeuter, der arbejder med parterapi på gestaltterapeutisk grundlag, og den henvender sig til par, der overvejer eller er i parterapi. Hanne Hostrup arbejder på et gestaltterapeutisk grundlag, som har afgørende betydning for, hvordan parforholdet, dets problemstillinger og terapeutens arbejde beskrives og forstås. Hanne Hostrup har i mange år arbejdet som supervisor for psykologer, der arbejder som psykoterapeuter. Hun har tidligere udgivet Kæreste-billeder (1994), Gestaltterapi (1999) og Supervision (2002) på Hans Reitzels Forlag.
Der er i stigende grad fokus på depression hos børn og unge. Bogen fortæller om de tegn, man skal være opmærksom på, hvis man er bekymret for, at et barn eller et ungt menneske er deprimeret, og om hvordan man kan få hjælp. Den fortæller også om de mange børn, der ikke er deprimerede, men som reagerer på forskellige måder, når de gennemgår svære perioder i deres udvikling, eller når omgivelsernes krav ikke passer til barnets ressourcer. Der er information og hjælp at hente for forældre, pårørende og professionelle, som ønsker at forstå og støtte børn og unge under den pinefulde oplevelse, en depression er for både den deprimerede og for familien. Bogen er nyttig læsning for såvel pårørende som for lærere, læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger, der i deres daglige arbejde er i kontakt med børn og unge med depression. Bogens forfattere: Merete Juul Sørensen (f. 1966) er uddannet læge fra 1995. Hun har flere års erfaring i det kliniske arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien og har desuden siden 2001 været ph.d.-studerende ved Århus Universitet. Projektet er tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov og omhandler depression og depressive symptomer hos børn. Per Hove Thomsen (f. 1959) er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Århus Universitet og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov. Han er forfatter til adskillige videnskabelige artikler, lærebøger og mindre udgivelser om børne- og ungdomspsykiatri. Per Hove Thomsen har siden 1999 været professor II ved Bergen-Stavanger Universitetet.
Anerkendelse er i dag et centralt begreb på en række forskellige områder, og særligt inden for ledelsesfeltet vinder anerkendende ledelse frem som den foretrukne ledelsesmetode. Samtidig står det klart, at begrebet anerkendelse benyttes i flæng om mange forskellige former for holdninger og adfærd, hvilket betyder, at begrebet fremstår udefineret og diffust. Forfatteren undersøger begrebet anerkendelse i krydsfeltet mellem psykologi, sociologi og ledelse. Forskellige teoretiske retninger bringes i spil. Udgangspunktet er en grundlæggende antagelse om, at anerkendelse nødvendigvis må forstås både som en relationel praksis og som en indre psykologisk tilstand. Dertil kommer en række moralske betragtninger om anerkendelse som en almenmenneskelig ret og pligt. Det postmodernes opbrud med tidligere tiders autoriteter, gennemslaget af informationsteknologi og ikke mindst overskridende nye måder at indgå i menneskelige relationer på, sætter anerkendelse centralt for individets selvforståelse og for den måde ledere og medarbejdere kan interagere på. Bogen henvender sig til ledere, konsulenter og studerende inden for ledelse og organsiationspsykologi.
Globalisering er på alles læber, et modeord næsten med status af trylleformular, der kan åbne samtlige porte til nutidens og fremtidens mysterier. Men som alle modeord også med en tendens til selv at blive mindre og mindre præcist, desto flere områder det foregiver at belyse. Derfor er det vigtigt – som Zygmunt Bauman gør med sin bog – at sprede noget af den tåge der omgiver udtrykket og begrebet ”globalisering” bl.a. ved at afdække de sociale rødder og menneskelige konsekvenser af globaliseringsprocessen og vise, at der ligger betydeligt mere i fænomenet end man umiddelbart kan se. Globalisering er således ikke udelukkende en proces, hvor kapital, handel og information flyder frit over samtlige kontinenter, og hvor mennesker kan rejse, hvorhen de vil. Det der for nogle forholdsvis få – en global og eksterritorial elite - betyder en grænseoverskridende frihed, kan for mange andre blive en påtvunget, men uafværgelig fastlåsning såvel geografisk som økonomisk - med alt hvad det kan føre med sig. Oversat fra engelsk efter Globalization af Helga Poder.
Et tankevækkende forsøg på i kort form at give et overblik over, hvad der efter Giddens' mening er globaliseringens karakteristika, forudsætninger og ikke mindst dens konsekvenser - for os alle sammen og for hver enkelt.Oversat fra engelsk efter Runaway World af Erik Barfoed.
’Retorik i retten’ henvender sig til enhver, der vil blive bedre til at gennemføre en kvalificeret hovedforhandling.Bogen følger retssagens kronologi, og bygger på en lang række eksempler fra både kendte og ukendte straffesager. Som læser bliver man klogere på, hvordan man knytter sine argumenter skarpt og målrettet til sagens problemstillinger, hvordan man tilbageviser modpartens argumentation, hvordan man afhører forskellige vidnetyper, hvordan man holder den røde tråd fra forelæggelse til procedure og meget mere. Alt sammen formidlet i klare og præcise pointer, der kan bruges af den, der skal møde i retten i morgen.
Da Danmark og en række andre lande efter krigen tilsluttede sig Menneskerettighedskonventionen, forestillede mange sig, at menneskerettighederne især havde med udenrigspolitik i fjerne lande at gøre. Sådan er det ikke længere. Menneskerettighederne har i dag stor indenrigspolitisk betydning. Det er helt normalt at blande sig i andre landes indre forhold med henvisning til menneskerettighederne, og det er normalt for borgerne at klage til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvis de føler, at deres grundlæggende rettigheder bliver krænket.I Danmark tog udviklingen for alvor fart fra slutning af 1980'erne, hvor en række banebrydende sager satte menneskerettighederne på den indenrigspolitiske dagsorden. Siden da har udviklingen taget fart, og i dag er der oplagt en potentiel konflikt mellem det danske demokrati og domstolen i Strasbourg.I Menneskeret: en demokratisk udfordring stiller dr.jur. og direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen skarpt på menneskerettighedernes betydning i dag. Hvad har menneskerettighederne betydet for udviklingen af Danmark og det internationale samfund de seneste fem årtier? Hvordan påvirker menneskerettighederne nationale forhold? Hvordan kan danske politikere forholde sig til menneskerettighederne, og udgør de i sidste ende en demokratisk udfordring?
Fænomenologi spiller en vigtig rolle i samfundsvidenskab, humaniora og kulturstudier, hvor mange arbejder fra et fænomenologisk udgangspunkt. Men når det kommer til indføringer i teori og metode, er udvalget sparsomt, og det råder denne bog bod på. En række forskere præsenterer og diskuterer kerneområder i det fænomenologiske teori- og metodekompleks og viser, hvordan man kan arbejde empirisk fra et fænomenologisk ståsted.
Bogen giver en overskuelig introduktion til de mest almindelige psykiske lidelser hos børn i skolealderen og giver anvisninger til, hvad man som forælder og lærere selv kan gøre for at hjælpe børnene, samt til hvornår man bør søge professionel hjælp. Flere børn med psykiatriske diagnoser ønskes inkluderet i almindelige klasser, hvilket stiller nye krav til såvel forældre som lærere og pædagoger. Bogen henvender sig primært til forældre og lærere, men kan også læses af andre professionelle, som har med børn at gøre, herunder praktiserende læger, psykologer, sygeplejersker m.fl.
"Der er al mulig grund til at hilse det foreliggende forskningsprojekt velkommen. Det er befriende med en forskning, der rent faktisk tager menigmand og dennes meninger alvorligt."Povl Götke, Kristeligt DagbladFor en udlænding er det svært at skelne en dansker fra en nordmand eller en svensker. Alligevel er de fleste danskere enige om, at det er noget særligt at være dansk. I hjertet af Danmark indkredser hvad "det danske" er. Bogen viser, at danskere deler nogle særlige tankegange og måder at møde, forstå og handle i verden på. Deres mentale mønstre er udviklet over en lang periode og er tæt sammenvævet med de institutioner, der præger de fleste danskere. Det er i familien, skolen, civilsamfundet og velfærdssamfundets mange fælles institutioner, man bliver socialiseret til at være dansker. Som fælles udgangspunkt har danskerne også de naturgivne ydrer rammer om et land højt mod nord og en fælles tradition omkring religion og nation. Disse forudsætninger melder sig hele tiden, uden at danskerne altid er bevidste om det. Bogen bygger på en lang række interviews med mange forskellige danskere om deres syn på livet, børn, familie, arbejde, fritid, frihed, fællesskab, lighed, tro, engagement m.m. Det samlede billede er broget og mangfoldigt. Og umiskendeligt dansk. Peter Gundelach er professor i sociologi. Hans Raun Iversen er lektor i praktisk teologi. Margit Warburg er professor i religionssociologi. Alle Københavns Universitet. Bidrag af Mehmet Ü. Necef, Carl Pedersen og Rashmi Singla.
Dette er en praksisnær og grundig indføring i, hvordan man ud fra kognitive metoder kan hjælpe mennesker, der har oplevet traumatiske begivenheder eller længerevarende stress. I bogens første del gennemgås de centrale diagnoser, hvorefter der gås tættere på begreberne angst, stress og traume og på reaktionernes forløb. Bogens anden del omtaler først nogle overordnede modeller, principper og ledetråde for behandlingsarbejdet, hvorefter eksponering og andre grundlæggende metoder gennemgås. Forfatteren beskriver behandling af såvel enkeltpersoner som grupper. Bogen rummer konkrete teknikker og afsluttes med forslag til en fleksibel model til behandling af PTSD. Bogen er skrevet i en lettilgængelig stil og indeholder mange konkrete teknikker, eksempler og skemaer. Den henvender sig til psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre faggrupper, der i deres arbejde møder mennesker, som har oplevet langvarig stress eller traumatiske begivenheder. Thomas Iversen er psykolog og har igennem 25 år været ansat på Psykiatrisk Hospital, Risskov. De seneste 15 år har en væsentlig del af hans arbejde bestået i psykologhjælp til amtsligt ansatte, der har været udsat for vold, trusler, traumer og andre arbejdsmæssige belastninger af kortere eller længere varighed. Siden 1996 har Thomas Iversen deltaget i det Katastrofepsykiatriske Beredskabs ledelsesgruppe.
I At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær retter Finn Thorbjørn Hansen blikket mod, hvad det vil sige at stå i et undringsfællesskab, og redegør for, hvordan den filosofiske undren kan være en vej til en større forståelse for den eksistentielle og dannelsesmæssige dimension i vejledning og undervisning. Bogen retter en grundlæggende kritik mod den vidensorienterede og socialkonstruktivistiske læringsteori og præsenterer en ny værensorienteret vejlednings- og dannelsesforståelse, der sætter professionsudøverens evne til at stå i et nærvær og en undren centralt. Med konkrete eksempler og øvelser i filosofisk praksis viser forfatteren, hvordan et sådant undringsfællesskab kan blive til i undervisningen og vejledningen. Bogen er således forsynet med et appendiks med filosofiske øvelser til brug i pædagogisk sammenhæng. At stå i det åbne henvender sig til undervisere, vejledere, sygeplejersker, konsulenter, coaches og ledere, der ønsker at trække på philo-sophia - i betydningen kærlighed til visdom og skønhed - som en afgørende motivationsfaktor for læring og dannelse. Finn Thorbjørn Hansen er ph.d. og cand.mag. og ansat som lektor i vejledning ved Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Han er bl.a. kendt i Danmark for at have præsenteret "filosofisk vejledning" og som fortaler for eksistenspædagogikken. Han er desuden formand for Dansk Selskab for Filosofisk Praksis og har skrevet adskillelige artikler og bøger inden for det pædagogisk-filosofiske område. På Hans Reitzels Forlag har han tidligere udgivet Det filosofiske liv (2002).
"Novellen - struktur, historie og analyse" er en samlet introduktion til novellegenren, hvori Marie Lund Klujeff beskriver en række tekstanalytiske redskaber til novellelæsning. Bogen har fokus på begivenheden som et omdrejningspunkt for handlingen, på forholdet mellem begivenheden og fortælleren, samt på novellens historiske udvikling. Indhold: Analytiske begreber (fortæller, begivenhed, pointe) - Novellegenrens historie (den tidlige novelle, den tyske romantiske novelle, den realistiske novelle, den amerikanske short story, det 20. århundredes novelle) - Tre analyser (Heinrich von Kleist, Anton Tjechov, Øystein Lønn) - Genrestudiet. Bogen henvender sig til alle der holder af noveller og korte fortællinger og kan anvendes i forbindelse med litteraturundervisningen på universiteter, seminarier og højskoler.
Der er ikke én vej til skrive godt eller undervise andre i skrivning, men utallige vejkryds, som både skribenter og skrivevejledere skal navigere i. At skrive betyder at træffe valg. Ikke bare om emner, genrer, layout eller målgruppe, men også om ordvalg, tekstbånd og flow. For at kvalificere disse valg har man brug for en guide. Skriftens veje er et klart svar på denne udfordring! Skriftens veje er den første bog af sin art, der både beskriver skrivning og skriftlighed indgående og giver konkrete anvisninger på, hvordan man både bliver en bedre skribent og en dygtig underviser i skriveprocesser. Målet er at skabe ruter ind i skriftens forunderlige verden og gøre feltet farbart i form af en samlet fremstilling af hånd- og computerskrivning, proces- og produktskrivning, genreskrivning og responsgivning. Skriftens veje giver både læreren og den lærerstuderende et solidt fundament inden for et område, der mere end nogensinde før er centralt for både studier og undervisning. Bogen er skrevet af skrivelærere med livslange erfaringer, der strækker sig fra indskolingens legeskrivning til akademisk skrivning, journalistisk formidling og bogudgivelser.
Sundhedsvæsnet og sundhedsprofessionerne har været under heftig debat og omvæltning i de sidste 10-20 år. Den ene ”bølge” efter den anden er skyllet ind over feltet, hver med sine ihærdige fortalere og arge modstandere. Som eksempler herpå kan nævnes: holismebølgen, rationaliseringsbølgen, livskvalitetsbølgen, managementbølgen, kvalitetssikringsbølgen og mange flere. Alle synes dog at være enige om, at sundhedsvæsnet skal være humant og humanistisk. Men hvad vil det sige, at noget er humanistisk? Hvad vil det sige, at sundhedsvæsnet er humant? Hvornår er en sundhedsarbejder (sygeplejerske, læge, fysioterapeut osv.) humanistisk i sin omgang med og behandling af patienter? Hvordan uddanner eller danner vi humane eller humanistisk orienterede professionelle inden for det sundhedsfaglige område? ”Humanisme, professionsidentitet og uddannelse – i sundhedsområdet” sætter fokus på disse spørgsmål, ikke for at give absolutte definitioner og evigt gyldige svar, men for at opfordre til en fortløbende refleksion og tilpasning til menneskets aktuelle livsforhold og –vilkår. Steen Wackerhausen (f. 1954) ph.d. og lektor på Institut for Filosofi, Århus Universitet, med filosofi og psykologi som uddannelsesmæssig baggrund. Tidligere arbejdssteder indbefatter bl.a. Roskilde Universitetscenter og University of California, San Diego og Berkeley.
»Marte Meo metodens teori og praksis« er en bog om kontakt og samspil. Den giver en grundig indføring i, hvordan barnet/mennesket udvikler kommunikative kompetencer, så det kan præsentere og formidle sig selv i forhold til andre samt opleve sig som en del af et kommunikativt fællesskab. Disse indsigter anvendes tillige i forhold til mennesker med multiple funktionsnedsættelser, demens og andre med særlige behov. I bogen præsenteres og uddybes relevante teorier, som har kvalificeret den viden vi i dag har om kontaktens og samspillets betydning for udvikling af psykisk sundhed, trivsel og livskvalitet. Blandt andet inddrages Daniel Sterns teori om udviklingen af socioemotionelle kompetencer og John Bowlbys tilknytningsteori. Marte Meo betyder ved egen kraft. Det skal forstås således, at tilbydes vi som mennesker udviklingsstøttende kontakt og samspil, så vil det igangsætte sunde udviklings- og trivselsprocesser, så vi gives rum for at udvikle og udfolde os ved egen kraft. Marte Meo metoden er en mestringsmetode, der fokuserer på samspillets udviklingsstøttende kvaliteter, og hvordan disse kan kvalificeres, så de matcher børnenes/brugernes behov for udviklingsstøttende rum. Metoden kan anvendes på alle former for samspil, mens bogens omdrejningspunkt er primært at vise, hvordan metoden kan anvendes indenfor det social- og specialpædagogiske område. Marte Meo metodens teori og praksis henvender sig til mennesker, der interesserer sig for mennesker.
Om end den økonomiske teori i dag synes at fremstå som en stærk videnskab kendetegnet ved en udpræget brug af formalistiske metoder, har også moderne økonomer behov for en teorihistorisk ballast. Alene af den årsag at den moderne økonomiske tankegang har rødder tilbage i tiden. Hvis vi skal forstå nutiden korrekt, bør vi have kendskab til vores fortid - ofte er et teoretisk udsagn set før, ligesom argumenterne for og imod er præsenteret tidligere. I denne bog, "Den økonomiske teoris rødder - fra Aristoteles til Lucas", belyses den økonomiske teoris udvikling fra de første spæde græske forsøg godt 400 år f. Kr. helt op til vores egen samtid med en præsentation af moderne makroteori. Samtidig forsøger fremstillingen at sætte den økonomiske teoris udvikling i et videnskabsteoretisk perspektiv.
Opgavesamlingen knytter sig til grundbogen Projektstyring. Opgavesamlingen er primært skrevet til studerende ved Akademiuddannelserne og giver den studerende mulighed for at arbejde praktisk med faget
Social arv og social ulighed er baseret på resultaterne af et større dansk forskningsprogram og fokuserer på sammenhængen mellem social baggrund og social ulighed. Forfatterne ser på, hvordan personer med forskellig social baggrund klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og på, hvordan de samfundsmæssigt vigtige institutioner som børnehaven og folkeskolen håndterer børns sociale og kulturelle forskelle.I bogen belyses de sociale forskelle mellem opvæksten for nutidens voksne - dem, der var unge i 1970'erne - og nutidens børn - dem, der er født i 1995. Bidragyderne undersøger sociale forskelle i daginstitutioner, i folkeskolen og blandt unge, der ikke går i gang med en videregående uddannelse efter folkeskolen, og endelig afdækkes sociale forskelle i sundhed og indkomst.Social arv og social ulighed er en bred introduktion til social arv og social ulighed. Bogen giver både viden om den nyeste danske empiri på området og - med reference til den internationale litteratur - også et bud på teoretiske forståelser af spørgsmålet om social ulighed. Den kan således både læses som en samlet fremstilling om social ulighed og social baggrund og som en introduktion til analyser af dette emne på en lang række områder.Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler, pædagog- og lærerseminarerne og de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, samt til praktikere.
Ny forskning diskuterer 'filantropiens genkomst' i det moderne sociale arbejdeDen unge, lovende sociolog Kaspar Villadsen viser i sin bog Det sociale arbejdes genealogi. Om kampen for at gøre fattige og udstødte til frie mennesker, hvordan filantropien er ved at blive genopdaget i det sociale arbejde. Hermed er principper for fattighjælp, som oprindelig blev udviklet af filantropiske foreninger sidst i 1800-tallet på fremmarch igen. Dette ændrer ikke blot fundamentalt på betingelserne for at lave socialt arbejde men peger også på, at vores fælles forestillinger om medborgerskab, fællesskab og frihed er under ombrydning. Filantropiens 'genkomst' kan ses i udbredelsen af en stribe populære slagord: · 'Man skal møde mennesket, hvor det er'. Dette princip skaber et mærkeligt dobbeltblik på klienten: på den ene side hævder man at møde klienten som et unikt individ. På den anden side synes socialarbejderen kun at kunne få øje på bestemte universelle egenskaber. · 'Hjælp skal være hjælp til selvhjælp'. Princippet skaber en konstant mistænksomhed hos socialarbejderen. Man må hele tiden spørge, hvornår klientens udsagn er udtryk for klientens sande vilje, og hvornår de er udtryk for 'tilpasning'.· 'Fattigdommen er åndelig snarere end materiel'. Dette princip sætter klientens selv-forhold - hans opfattelse af sig selv - i centrum af det sociale arbejde. Samtidig bliver materielle, ydre vilkår sekundære eller uden reel betydning. Bogen indeholder omfattende historiske analyser af det sociale arbejde og dets rødder fra 1700-tallet og frem til i dag. Måske kan beskrivelsen af det sociale arbejdes fjerne fortid gøre os klogere på, hvad det er for et menneske, som det sociale arbejde nu skal fremelske? Bogen bygger på ph.d.-afhandlingen 'Det sociale arbejdes genealogi', som blev forsvaret ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og afstedkom en del omtale. Nu udkommer afhandlingen i en redigeret udgave på Hans Reitzels Forlag.Kaspar Villadsen (f. 1971) er sociolog fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Han kan træffes på mobil: 27 21 32 64 eller mail: kaspar.villadsen@sociology.ku.dk.
Finurligheder i engelsk er først og fremmest et opslagsværk. En bog der samler mange af de sproglige finurligheder i det engelske sprog, som danskere ofte slås med, og som er vanskelige at finde i samlet form noget andet sted. Bogen er, som titlen antyder, skrevet med et glimt i øjet af en forfatter, der har bred erfaring med det engelske sprog, både fra undervisningssammenhænge og som tidligere tolk ved EU. Bogen henvender sig til såvel sprogstuderende som praktikere, og gennem en udførlig indholdsfortegnelse samt et omfattende stikordsregister finder brugeren let det nødvendige opslag. Ole Buhl er cand.ling.merc. med speciale i grammatik ved SDU. I samme serie har Ole Buhl tidligere udgivet 'Oversættelse - fra teori til praksis' og 'Language observation'.
Uanset om man er socialarbejder, politimand, pædagog eller sygeplejerske, er det nødvendigt at kunne finde ud af, hvordan samspillet mellem den enkelte og de forskellige dele af samfundet fungerer. Hvorfor trives nogle børn i børnehaven bedre end andre? Hvordan er sammenhængen mellem mål og midler i arbejdet med unge kriminelle? På hvilken måde virker den kommunale indsats? Hvordan hænger ledelsens argumentation sammen i forhold til de praktiske forhold?Kvalitative undersøgelser gør det muligt for såvel praktikere som forskere at finde årsager og sammenhænge i alle former for samfundsmæssige problemstillinger. De kan hjælpe til at finde bedre handlingsstrategier og give et klart og sikkert fundament for konklusioner og beslutninger.Kvalitative analyser forklarer de fire fundamentale trin i forskningsprocessen: At formulere sit problem, at planlægge sin undersøgelse, at indsamle og konstruere data og endelig at analysere, vurdere og konkludere på undersøgelsen. Derefter gennemgås en række analyse-former trin for trin ud fra konkrete eksempler. Det drejer sig om indholdsanalyse, grounded theory, argumentationsanalyse og diskursanalyse.Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for blandt andet pædagogik, socialt arbejde, sygepleje, politiarbejde og andre områder, hvor samspillet mellem menneske og samfund er i centrum.Merete Watt Boolsen er mag.scient.soc. et lic. og lektor i metode og sociologi ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Hun har mange års erfaring med undervisning på universitetet og laver desuden en række kurser for kommuner, politi og lignende. Hun er forfatter til flere bøger om samfundsvidenskabelig metode.
Idéudvikling, nytænkning og problemløsning er i dag vigtigere for erhvervslivet end nogen sinde. Markedsforhold, forbrugsvaner og teknologier ændrer sig så hurtigt, at virksomheder og organisationer hele tiden må tilpasse sig nye forhold og betingelser. Derfor er idéer og udvikling nødvendig for enhver virksomhed og organisation. Det kræver praktiske metoder og værktøjer at arbejde med idéudvikling og problemløsning, så virksomhederne er i stand til at udvikle de idéer, der er brug for, og løse de problemer, der opstår. Denne bog angiver og beskriver en række helt konkrete metoder og teknikker, som kan anvendes som værktøj for idéudvikling og kreativ problemløsning. Desuden indeholder bogen praktiske anvisninger for kreativt samspil og kreative processer.
Det skal give mening for børn at gå i skole. Det skal kunne betale sig at stå tidligt op 200 dage om året i ni år. Børn har krav på i skolen at møde professionelle voksne, der vil og kan noget med undervisning, læring og udvikling. Et centralt element i uddannelsen af de kommende lærere er praktikken, der kan betragtes som den røde tråd i uddannelsen. Det er i praktikperioderne, de studerende møder skolens virkelighed, og her, de får lejlighed til at afprøve og udfordre de kompetencer, de har erhvervet sig i de øvrige fag på læreruddannelsen. Endelig er det i forberedelsen til praktikken og efterbehandlingen af praktikkens erfaringer, de får mulighed for at reflektere over forholdet mellem teori og praksis i lærerarbejdet og lægge grundstenen til deres egen lærerpersonlighed. En lærer bliver til – i mødet med praksis handler om praktik og praksistilknytning og om, hvordan man kan uddanne professionelle lærere, der har lyst til, mod på og er parate til at møde børns og unges behov og forventninger. Bogen henvender sig til læreruddannelsens tre hovedaktører, dvs. de lærerstuderende, lærere, der underviser børn, og lærere på læreruddannelsesinstitutionerne. Samarbejdet mellem de tre parter skal gå op i en højere enhed, og ingen af dem kan undværes i udviklingen af den ”gode nok” lærer. Henrik Fischer, lektor og cand.pæd.psych., er underviser og praktikleder på Læreruddannelsen Zahle, Professionshøjskolen UCC.
Siden plejeorlovens indførelse i 1991 er antallet af danskere der dør i hjemmet stort set uændret.Hvis flere skal have mulighed for at dø i eget hjem, er det ikke nok at tænke i plejeorlov. Man må tænke bredere på, at de pårørende har brug for konkret støtte i hjemmet, for det er hårdt arbejde at passe en døende hjemme. Nærværende bog burde være argument nok for politisk opbakning. Mange ting taler for, at man passer sin døende ægtefælle selv i hjemmet, men uden professionel opbakning kan det have meget store omkostninger. Når familien trædertilbeskriver denne sidste del af livet, hvor der tages afsked med en døende ægtefælle. Bogen formidler på baggrund af omfattende interview med syv pårørende de oplevelser og erfaringer, som de har gjort sig. Vores forhold til døden har ændret karakter – fra at være en naturlig og familiær konsekvens af livet, er den senmoderne død blevet et individuelt og privat projekt skjult fra det offentlige rum og uden det sociale netværk, som tidligere sikrede den døende og dennes familie en værdig død. Den pårørende gør alt for at være en tilstrækkelig god omsorgsgiver for den døende, men samtidig lurer angsten for døden og angsten for at miste. Den pårørende har brug for hjælp og støtte for at håndtere hverdagen i et ikke sjældent årelangt forløb med at passe den døende. Denne bog anlægger den pårørendes perspektiv og beskriver det hverdagsliv, som leves i dødens rum. Den bibringer sin læser en indsigt i og forståelse for alle de mange facetter, der får betydning for, hvordan man som pårørende og som døende kan tackle denne situation:at dø. Bogen henvender sig bredt: til pårørende, til sundheds- og plejepersonale, til privatpraktiserende læger, til studerende inden for social- og sundhedssektoren m.v. Karen Marie Dalgaard er uddannet sygeplejerske, men har siden taget kandidatgrad på Den Sociale kandidatuddannelse i Ålborg. Hun har været ansat på et hospice og gennemfører i øjeblikket et ph.d-projekt, som har fokus på indsatsen for uhelbredeligt syge og deres pårørende
"... en fremragende indføring i det komplekse og svært håndterlige identitetsbegreb."Lone Nørgaard, Jyllands-PostenIdentitet er i dag et centralt begreb på en række områder. Såvel psykologiske som sociale og politiske problemstillinger bliver forklaret med henvisning til identitet. Men samtidig bliver begrebet brugt i flæng, og det er ofte meget uklart, hvad det præcis dækker over.I denne bog indkredser Carsten René Jørgensen begrebet identitet fra et psykologisk og kulturanalytisk perspektiv. Udgangspunktet er en antagelse af, at psykologien har fået nye vilkår. Omkring århundredeskiftet var studiet af menneskets seksualitet grundlæggende i psykologien, fordi samfundet var en homogen størrelse, der undertrykte seksualiteten og skabte problemer. Men i dag er samfundet ikke længere homogent. Tværtimod er det præget af opbrud og diffuse, ustabile rammer. Derfor melder kampen for identitet sig som en afgørende psykologisk problemstilling, der forener psykologien med samfundsvidenskaberne.Jørgensen analyserer begrebet identitet i krydsfeltet mellem psykologi og sociologi og tegner dermed et portræt af et af de vigtigste sociale og psykiske fænomener i dag.CARSTEN RENÉ JØRGENSEN er cand.psych., ph.d. og lektor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet. Han arbejder desuden som klinisk psykolog ved Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Tidligere har han udgivet Psykologien i senmoderniteten på Hans Reitzels Forlag.
Interview er en udbredt praksis i forbindelse med forskning, opgaveskrivning, kommunikation, journalistik og på arbejdspladser ved bl.a. ansættelse. I alle tilfælde er hensigten at opnå systematisk og brugbar viden om de områder, man spørger ind til. Men interviewet er en kompleks genre med mange faldgruber, og derfor er det afgørende at planlægge grundigt og følge en stringent metodisk praksis. Interview i praksis giver praktiske redskaber og guidelines til udførelse af kvalitative personlige interview – også kaldet dybdeinterview eller uformelle interview. Bogen gennemgår interviewets stadier fra forberedelse over selve interviewet og til den efterfølgende bearbejdning og formidling. Ud over at give praktiske guidelines sætter bogen fokus på en række spørgsmål, der opstår i forbindelse med interviewet, bl.a. praktiske forhold som stedet for interviewet og brug af båndoptager samt spørgsmål om etik, tavshedspligt og interviewpersonens ret til at afbryde interviewet. Interview i praksis henvender sig til studerende, forskere og projektmedarbejdere samt til fagfolk, der har interview som del af deres dagligdag. Jan Trost er professor emeritus i sociologi ved Uppsala Universitet. Lise Jeremiassen er ansat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Univeristet.
I Modernitet og Holocaust undersøger den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Bauman, hvad Holocaust - det nazistiske regimes ombringelse af 6 millioner jøder - kan lære os om modernitetens væsen. En af hans hovedpointer er, at menneskeudryddelserne ikke blot var et irrationelt tilbagefald til barbari. De forløb tværtimod "civiliseret", ved hjælp af også i dag gængse organiseringsformer såsom bureaukrati og instrumentel rationalitet.Derfor kan selve Holocaust hverken betragtes som et isoleret jødisk problem, ej heller alende forklares med henvisning til Hitlers tvangstanker, hans tilhængeres grusomhed og det moralske forfald, som hans ideer gav anledning til."Holocaust blev udtænkt og gennemført i vores moderne, rationelle samfund, på vores høje civilisatoriske stade, de menneskelige og kulturelle præstationeres tinde, og af denne grund udgør det også et problem for dette samfund, denne civilisation, denne kultur."Formålet med bogen er at indlemme den sociologiske, psykologiske og politiske lære, vi kan drage af Holocaust-begivenhederne, i samfundsinstitutionernes og borgernes selverkendelse og praksis. I sidste ende stiller den det centrale spørgsmål, om moral er noget, der læres, altså et socialt produkt, eller en uadskilleig del af selve den menneskelige eksistens.
I denne tankevækkende bog sætter den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman fingeren på et af de ømme punkter i vores postmoderne tilværelse: Fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver på den ene side tryghed, men begrænser på den anden side vores personlige frihed. Bauman fremhæver at vi er nødt til at konfrontere fordi det er den eneste mulighed vi har, for at undgå fortidens fejltagelser. Globaliseringen, den nye kulturelle mangfoldighed, de nye krav i arbejdslivet og de nye roller i velfærdssamfundet udfordrer såvel samfundets fællesskabsnormer som det enkelte individ. At stille sig selv i centrum som handlende individ og samtidig erkende ansvaret for fællesskabet og handle derefter kræver en bevidsthed om personlige og almene værdier. Den diskussion tages op af Bauman i Fællesskab. Zygmunt Bauman (f. 1927) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England. Oversat til dansk fra Community af Tom Havemann.
Donald W. Winnicott (1896-1971) var en usædvanlig børnelæge og psykoanalytiker. Han havde en fin evne til at leve sig ind i barnets verden og derudfra teoretisk afdække og forklare betydningsfulde træk i den tidlige personlighedsdannelse. Han var ikke den, der skrev store hovedværker, men han blev om nogen den, der gennem originale artikler og betydelig klinisk erfaring kom til at sætte afgørende præg på den nyere børnepsykologi. Denne position skyldes ikke mindst de arbejder, han selv samlede i Leg og virkelighed, hvor legens univers og betydning for selvets etablering står i centrum. Her finder man hans skelsættende teori om overgangsobjekter, om moderens spejlingsfunktion og om kreativitetens baggrund og betydning. Bogen er forsynet med en introduktion og en fyldig bibliografi ved Knud Hjulmand. Oversat fra engelsk efter Playing and Reality af Bjørn Nake.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.