Books published by Hans Reitzels Forlag

Det er kendt og anerkendt, at familiesituationen spiller en afgørende rolle for ethvert barns opvækst og udvikling, men D.W. Winnicott føjer hertil det modsatte perspektiv: at barnets individuelle udvikling i kraft af sine egne faser og modningsprocesser er med til at forme familiescenen. Der udvikles tidligt et samspil mellem spædbarn og mor, barn og forældre, og det er de sårbare sider heraf, der har Winnicotts store interesse. Begreberne om den “gode-nok” mor/omsorg og om det sande og det falske selv står her centralt.I Familien og den individuelle udvikling samlede Winnicott i 1965 en række af sine arbejder om dette tema – redigeret efter udviklingen fra spæd til pubertet og understøttet af en række kliniske overvejelser. Den danske udgave er suppleret med den vigtige artikel fra 1960 om det sande og det falske selv.Bogen henvender sig til såvel psykologer, psykiatere og sundhedspersonale som til pædagoger og forældre.Donald W. Winnicott (1896-1971) var uddannet læge, men det blev som psykoanalytiker og børnepsykolog han blev kendt. En unik respekt for og indlevelse i barnets verden fik ham til at give psykoanalysen det menneskelige ansigt, som gennem utallige foredrag og artikler kunne inspirere langt ud over kliniske kredse.Bogen udgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1996.

"S:\FÆLLES\Katalogtekst\Psykologi\Winnicott, Spædbørn og deres mødre.doc"

Edmund Husserl (1859-1938) er fænomenologiens ophavsmand. Fænomenologiens idé består af fem forelæsninger fra 1907. Den udgør den første systematiske fremstilling og forklaring af mange af de begreber, som karakteriserer Husserls senere filosofi.  Ifølge Husserl skulle filosofien være en streng videnskab, den måtte intet tage for givet. For at være sikker på sine erkendelsers gyldighed skulle den starte helt forfra ved at beskrive fænomenerne, ”tingene selv”, sådan som de kommer til syne for os.Husserls fænomenologi har haft stor betydning for en lang række af århundredets filosoffer, bl.a. Heidegger, Merleau-Ponty og Lévinas.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Matematik- og filosofistudier i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano. Professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Fænomenologiens idé genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

How much of our work can we leave to the robots?This is the essential and basic question facing the legal profession and the society in general after robots (i.e. automation, artificial intelligence, machine learning and other sophisticated technologies) have made their way into the sphere of the legal world. But before we can answer the basic question, we need to understand what it means to practice law - a practice we take for granted without a true understanding of what we really do. In a way, the robots may work as a mirror, showing us, what it ultimately means to practice law.As one of the first books in this area, ”Robots Entering the Legal Profession” seeks to explore the fundamental questions to be considered both by legal tech providers and legal service organizations (law firms, businesses, public authorities and courts) and the society as a whole, when developing and using robots in the legal profession.The book starts out by setting the scene and creating the relevant concepts (”building blocks”), and then heads on to discuss the strategic, practical, ethical and commercial questions related to the use of robots in the legal profession. Based on these discussions, the fundamental question on how much work can be left to the robots, will be tentatively answered, and a new approach to the design of the man-machine interface will be presented, including a comprehensive catalogue of suggested items to be addressed, when developing or using robots in the legal profession.This book is not only written for lawyers and the IT-industry dealing with software targeted at the legal profession. It is also highly relevant for businesses (e.g. banks and insurance companies), public authorities, politicians and citizens having a stake or an interest in the rapid developments, which are about to happen in the area of legal tech.About the authorNiels Chr. Ellegaard is a private practicing lawyer and partner with the Danish law firm Plesner, and he is specialized in technology law (with a focus on IT). He graduated from the University of Copenhagen in 1996, and he has, alongside with his work as a practicing lawyer, earlier in his career worked as external lecturer in the field of legal philosophy at the University of Copenhagen.

Oplevelsen af fraværet som et grundvilkår er et hovedtema hos den tysk-jødiske filosof Martin Buber (1878-1965), og det er også konstant til stede i hans hovedværk Jeg og Du fra 1923.Men i modsætning til, hvad der er tilfældet i så meget anden modernistisk tænkning, afbalanceres fraværstemaet hos Buber af en magtfuld betoning af mødets mulighed."Grundordet Jeg-Du kan kun siges med hele ens væsen. Samlingen og sammensmeltningen til et helt væsen kan aldrig ske ved mig og aldrig uden mig. Jeg bliver til Du'et; idet Jeg bliver til, siger jeg Du. Alt virkeligt liv er møde."Jeg og Du udkom første gang på dansk i 1964 og foreligger her i en ny oversættelse.

”Er det stadig sandt, at den grundlæggende lighed, når den er blevet beriget med nyt indhold og gjort til en del af medborgerskabets formelle rettigheder, er foreneligt med uligheder i social klasse? Jeg vil fremsætte den påstand, at vores samfund i dag rummer en antagelse om, at de to stadig er forenelige i en sådan grad, at medborgerskabet selv i visse henseender er blevet ophav til legitim social ulighed.”Sådan formulerer den britiske sociolog T.H. Marshall (1893-1991) et af de helt centrale spørgsmål i essayet (udgivet i 1950) []Medborgerskab og social klasse[], som nu for første gang foreligger på dansk. Teksten er for længst blevet en klassiker og er ikke til at komme uden om, når det drejer sig om medborgerskab, velfærdsstat og demokrati.På trods af sin alder har vi at gøre med en tekst, der stilistisk såvel som indholdsmæssigt, stadig imponerer ved sin skarphed og ved sin insisteren på et mere og mere lige medborgerskab inden for rammerne af et kapitalistisk samfund.Bogen er oversat fra engelsk efter []Citizenship and Social Class[] af Stig W. Jørgensen.

Asylsøgende børn (og voksnes) forhold har de seneste år været i søgelyset, både i medierne og i de politiske diskussioner. Debatten har omhandlet asylsøgende børns livsvilkår omkring opholdstider samt bolig-, skole- og familieforhold. Den politiske og samfundsmæssige debat har dog generelt manglet forskningsmæssig forankring. Denne antologi bidrager kvalificeret og mangefacetteret til denne diskussion. En fællesnævner for antologiens analyser er, at de retter et kritisk, nuanceret, samt empirisk og teoretisk funderet lys på de forhold asylsøgende børn (ledsagede som uledsagede) har og har haft de seneste år i Danmark.   Antologiens bidrag dækker: De juridiske rammer for og menneskeretlige aspekter af asylsystemet og asylansøgeres vilkår, dansk flygtninge- og immigrations­politik i en historisk-politologisk kontekst, asylsøgende børns livsvilkår i praksis, afviste asylansøgeres familieforhold, traumatiske oplevelser i hjemlandet, og hvad det betyder for børnenes psykiske sundhed ved ankomst til Danmark, psykiske reaktioner på opholdstiden på asylcentre, identitetsmæssige konsekvenser af opholdstiden, betydningen af udflytning til boliger uden for asylcentrene for børnenes trivsel, asylsøgende børns status i asylsystemet, samt livsvilkårene for de uledsagede asylsøgende børn. Disse forhold belyses gennem en række forskellige videnskabelige optikker: En sociologisk, psykologisk, antropologisk, sundhedsvidenskabelig, juridisk, menneskeretslig samt politologisk optik. Gennem denne tværdisciplinære tilgang skaber antologien et bredt videnskabeligt baseret billede af asylsøgende børns hverdag og livsvilkår. Antologiens forfatterne repræsenterer et bredt felt af relevante institutioner, forskningstraditioner og faglige perspektiver på asylbørn.

Forfatterne præsenterer forskellige bud på det at forholde sig professionelt til svære menneskelige problemer i en behandlingskontekst. Der findes ingen facitliste, men kapitlerne kommer med bud på, hvad professionel kontakt i forbindelse med fx selvmordstanker, svær psykisk lidelse, uhelbredelig sygdom m.v. kan være. Bogen henvender sig til fagpersoner og studerende inden for sundhedsvæsenet og er tænkt som inspiration til eftertanke, refleksion og diskussion.

I Verdensborgeren bruger Peter Kemp dette klassiske begreb som afsæt for en pædagogik, der gør sig fri af den nationale spændetrøje og konkurrencetankegangen og åbner sig mod verden. Med inddragelse af markante tænkere som bla. Jürgen Habermas, Jacques Derrida, Ulrich Beck og David Held inddrager han nutidens brændende globale problemer. Håbet er at vække elever og lærere til bevidsthed om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at fokusere på ”danske værdier” og på resultater og kompetencer.Bogen skitserer grundtrækkene i en hermeneutisk inspireret pædagogisk filosofi, der er bevidst om sine kulturelle rødder. Målet er en pædagogisk praksis, der har dannelsen af oplyste medborgere og engagerede verdensborgere som sit højeste ideal.

Byen tæmmes handler om København i tidsrummet 1830 til 1895, dvs. længe før velfærdsstaten så dagens lys - ja, længe for nogen overhovedet havde tænkt på den. Men det er bogens pointe, at mange af de forestillinger og normer, velfærdsstaten bygger på - bl.a. om kernefamilie og hvad det vil sige at leve Det gode Liv - blev udviklet i dette tidsrum.Ligesom i mange andre europæiske storbyer vise industrialiseringens sociale følger sig også i København. Den armod, den efterlod de mindrebemidlede borgere i, faldt middelklassen for brystet, og det var denne fattigdom, skidenhed og det i deres øjne lastefulde liv, de ønskede at gøre noget ved. Det gav sig udtrykt i de initiativer, der blev taget både gennem lovgivningen mht. hygiejne, politivæsen, fattigvæsen og prostitution, og gennem den private velgørenhed med dens bespisningsforeninger, understøttelsesforeninger og menighedspleje - i begge tilfælde med kernefamilien som bagvedliggende ideal og moralsk værn mod byens pulserende, men også farlige liv. Byen skulle tæmmes, og det var middelstanden, der styrede processen. Det var dens forestillom om Det gode Liv, der prægede alle offentlige og private tiltag i byen. Beretningen om dette forløb er fyldt med citater fr aviser, tidsskrifter, bekendtgørelser og reglementer - en sand guldgrube af utraditionelle kilder fra perioden.Karin Lützen er mag.art i folkemindevidenskaben, ph.d.

Mobning gentænkt handler om de mekanismer, dilemmaer og bevægelser, der er involveret i ekstrem eksklusion og mobning blandt børn og unge i skolen. Antologien fokuserer på, hvad der sker, når social udstødelse og foragt dominerer i skoleklasser – og hvordan social udstødelse kan hænge sammen med børnenes og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på, samt deres måde at forholde sig til mobning på. I bogens kapitler går forfatterne tæt på en lang række spørgsmål: Hvad betyder familie og opvækstbetingelser for børnenes manøvreringer i mobbeplagede skolesammenhænge? Hvordan etableres fordelingerne af ansvar og ejerskabet til ”sandheden”, når børn, skole og hjem mødes i forsøgene på at forstå, hvad der foregår mellem børn, som er involveret i mobbehandlinger? Hvilken betydning får de voldelige computerspil for børn, der er involveret i sammenhænge præget af mobning og social eksklusionsangst? Og hvordan skal vi overhovedet forstå sammenhængen mellem mobning og vold? Hvordan kan vi forstå mobningens karakter af (terroristisk) uforudsigelighed? Og er enshed altid godt og forskellighed altid skidt – er inklusion altid svaret?Mobning gentænkt ligger i forlængelse af Mobning – sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Den henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner – ikke kun i folke- og friskoler, men også i de pædagogiske institutioner og på de uddannelsessteder, der ligger før og efter grundskolen. Bogen henvender sig til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder og vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer, samt til dem, der på andre måder er involveret i skoleliv.

»Das politische System der Bundesrepublik Deutschland - eine Einführung« giver en fremstilling af Tysklands politiske system. Fremstillingen indeholder de væsentligste informationer, derudover forklarer den vigtige sammenhænge og peger på centrale spørgsmål i den tyske politiske diskurs. Bogen er inddelt i 6 kapitler: 1. Grundloven - tilblivelse, grundprincipper og de vigtigste ændringer. 2. Forbundsdagen, forbundsrådet, regeringen, forbundspræsidenten og forbundsforfatningsdomstolen - organisation og opgaver. 3. Forbundsdagsvalg - betydning og funktion, valgsystemet samt valgresultater siden 1949. 4. Partierne - udvikling, politisk program, betydning for Forbundsrepublikkens historie og vælgerprofil. 5. Interesseorganisationerne - organisation og opgaver. 6. Kirkerne - den protestantiske og den katolske kirke og deres betydning for det tyske samfund. Fremstillingen er fortrinsvis systematisk, historiske aspekter inddrages, hvor det er nødvendigt for en bedre forståelse. Bogen, som er skrevet på tysk, er beregnet som lærebog for tyskstuderende ved de højere læreanstalter, men henvender sig til enhver, som savner et overblik eller vil vide noget mere om Forbundsrepublikkens politiske forhold. Den er forfattet af Helmut Molly, cand. mag. i tysk og historie, tidligere docent ved Handelshøjskolen i Aarhus.

Ordbogen indeholder mere end 1300 opslagsord. Den omfatter de klassiske såvel som de nyeste ord, begreber og forkortelser inden for de erhvervsøkonomiske fagområder: ledelse, marketing, medier, afsætning, international handel, finansiering, organisation, personaleadministration, økonomistyring, indkøb m.v. Det er en uundværlig håndbog for studerende på erhvervsakademierne (KVU og AU) og på handelshøjskolernes bacheloruddannelser (fx HA og Erhvervskommunikation). Ordbogen er samtidig et nyttigt redskab i erhvervslivet.

»Læringsrum« henvender sig til mennesker, der beskæftiger sig med læring i bred forstand. Det kan være undervisere, forskere, rådgivere, vejledere, pædagoger, psykologer, sygeplejersker, terapeuter, konsulenter eller studerende. Udgivelsen består af ni essays, som bæres af et humanistisk menneskesyn og søger at komme bag om positivt ladede ord som læring, udvikling, fleksibilitet og omstillingsparathed. Dette indebærer en etisk stillingtagen til spørgsmålene om den gode samtale, behandling, rådgivning, vejledning, undervisning og forandringsproces. Fem essays handler om læring i undervisning, projektarbejde, rådgivning og vejledning, praktik og fortællinger. Det fælles tema er balancen mellem refleksion og nærvær, og læring relateres til begreber som viden, erkendelse, eksistens, kreativitet, erfaring, problemløsning, indlæring, læringsstil og personlighed. Her udforskes de velkendte læringsrum, vi finder i vores uddannelsessystem, samt deltagerne og deres forudsætninger. De sidste fire essays stiller de mere basale spørgsmål om forandring og læring. Det fælles tema er forholdet mellem forandring og forankring. Her sættes læring sammen med begreber som identitet, personlighed og livsløb, livsmestring og modstandsdygtighed, selvrealisering, autenticitet og fleksibilitet. Her udforskes læring i relation til samfunds- og hverdagslivet. Bogens forfatter Jan Brødslev Olsen er cand.mag i samfundsfag & psykologi samt Ph.D i en afhandling om kreativ voksenindlæring. Han er ansat som lektor i socialpsykologi ved Aalborg Universitet.

Innovation er noget der snakkes meget om. Her er et bud på, hvordan man undgår at lade det blive ved snakken. Bogen gennemgår aktuel innovationsteori, og relaterer den til praksis. Den er primært skrevet til de to fag Projektinnovation og Innovative processer på Akademiuddannelserne. Den er desuden velegnet til brug på andre uddannelser, hvor innovation indgår. Praktikere som arbejder med innovation, og som har brug for en mere systematisk tilgang til feltet, kan også få stor glæde af bogen.

Hvorfor arbejder vi så meget,- hvad er det, der driver os til at ville nå mere og mere? I et lettilgængeligt sprog præsenterer forfatteren den arbejdsafhængighed, som mange af os kan nikke genkendende til, og hun beskriver, hvilke tegn man skal være opmærksom på, og ikke mindst hvad skal man stille op, hvis arbejdet har taget magten i ens eget liv eller i en ven, kollega eller partners.Forfatteren beskriver, hvad arbejdsafhængighed er, hvem der typisk rammes af den, og hvordan det viser sig. Bogen belyser også årsagerne til arbejdsafhængighed og ikke mindst de konsekvenser, det kan have for det enkelte menneske, for familien og for arbejdspladsen, når jobbet overtager styringen.Bogen er en introduktion til et endnu meget lidt udforsket område, og den henvender sig til ledere og personer, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø, samt til mennesker, der enten selv eller i deres omgangskreds kender til, at arbejdet tager magten. PERNILLE RASMUSSEN er cand.psych. og arbejder som organisationspsykolog. Hun har skrevet faglige artikler og har flere års undervisningserfaring inden for forskellige psykologiske emner. De seneste år har hun primært beskæftiget sig med arbejdsafhængighed bl.a. ved at holde foredrag om emnet.Forfatteren kan træffes på rpernille@hotmail.com eller 22 79 48 72.

NYT DANSK HOVEDVÆRK OM ETIK OG SAMFUND  Den eksplosive forandring af det moderne globale samfund kaster os til stadighed ud i nye samfundsetiske udfordringer. Alle normer står konstant til diskussion. I bogen Den samfundsetiske udfordring leverer sociologen og filosoffen Øjvind Larsen en systematisk gennemgang af de centrale filosofiske, politiske, retsteoretiske og sociologiske traditioner, der har præget den moderne samfundsetiske diskussion.  Forfatteren hævder, at der ikke længere findes nogen positiv etisk teori, der kan levere det endelige svar på de samfundsetiske udfordringer. I bogen argumenteres der i stedet for en kritisk orienteret samfundsetik, der fastholder en nødvendig sammenhæng mellem etik, politik, ret og demokrati. Det afgørende er at skabe åbne rum og institutioner, i hvilke alle parter får mulighed for at deltage i fastsættelsen af de normer, som har betydning for deres liv.  Øjvind Larsen er lektor i filosofi og sociologi på Handelshøjskolen i København. Han har igennem en årrække forsket i og skrevet om samfundsetiske problemstillinger. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet Forvaltning, etik og demokrati, der handler om de samfundsetiske problemstillinger inden for den offentlige sektor.

Hvorledes reagerede verden på den nye udfordring, som terrorangrebene på New York og Washington udgjorde? Blev verden en anden efter 11. september? Det er nogle af de væsentlige spørgsmål, som bogen søger at besvare. Mens de fleste af de bøger, der er udgivet og fortsat udgives om 11. september, behandler tragediens årsager, har det været intentionen med denne bog at analysere begivenhedens konsekvenser, både for det internationale samfund som sådan og for udvalgte stater og regioner. Kapitlerne fokuserer alle på kontinuitet og forandring på deres respektive felter og retter desuden opmærksomheden mod 11. septembers betydning for centrale forhold i international politik som magtbalance, stormagternes indbydes forhold, mulighederne for kollektiv handlen og det internationale samfunds karakter. Bogen er bevidst skrevet for et større publikum. Analyserne er relativt korte og er søgt skrevet i et let tilgængeligt sprog. Men samtidig har det været ambitionen at levere et fagligt begrundet bidrag til forståelse af 11. septembers konsekvenser, der rækker ud over det journalistiske. Analyserne er skrevet af nuværende eller tidligere medlemmer af lærergruppen i international politik ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Bogens bidragydere: Erling Bjøl Ib Faurby Hans-Henrik Holm Knud Erik Jørgensen Tonny Brems Knudsen Mehdi Mozaffari (red.) Liselotte Odgaard Thomas Olesen Jørgen Dige Pedersen Thomas Pedersen Nikolaj Petersen Mette Skak Georg Sørensen Clemens Stubbe Østergaard.

"Hold din kæft!""Det rager ikke dig!""Fuck dig, din bøsserøv!" Reaktioner som disse er ikke ualmindelige, hvis man som professionel, forstående voksen - fx lærer, pædagog eller behandler - forsøger at hjælpe "vanskelige" børn eller unge i konfliktfyldte og svære situationer. Afvist på denne måde kan det være svært at komme i dialog med barnet, så der åbnes for samtale, udvikling og nye muligheder. Jørgen Riber, der både har en praktisk baggrund som erfaren behandler og en teoretisk uddannelse inden for systemisk-narrativ metode, viser i denne bog, hvordan det trods alt kan lade sig gøre. Den afvisende, vrede eller mutte attitude er ofte barnets eller den unges måde at beskytte sig på mod en fjendtlig og uforstående omverden, der allerede har tilføjet det mange nederlag. Det, barnet har brug for, er at blive anerkendt som den person, det er. Det er den voksnes ansvar at se, lytte til og forstå barnet og dets præmisser for at handle, som det gør - men derudover er man også nødt til at forstyrre det negative selvbillede, barnet har opbygget af sig selv på baggrund af sine negative erfaringer derhjemme eller i skolen. Forstået og forstyrret giver en gennemgang af systemisk-narrativ teori og metode og viser gennem en lang række cases og eksempler, hvordan man gennem sprogligt åbnende samtaler kan få kommunikationen mellem barnet og den voksne til at flyde, så der åbnes for muligheder for at hjælpe barnet til at blive aktør i sin egen tilværelse og dermed videre i livet. Jørgen Riber har i mere end tyve år arbejdet med såkaldt adfærdsvanskelige børn og unge som lærer på et behandlingshjem. Han er videreuddannet i systemisk teori og metode fra DISPUK (Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation) og har siden 1998 fungeret som underviser, supervisor og terapeut for denne organisation.

Inden for bl.a. det pædagogiske område diskuteres samspillet mellem teori og praksis løbende, men netop i denne synes diskussionen at være yderst aktuel.De pædagogiske uddannelser indeholder praktisk såvel som teoretisk pædagogik. Alligevel oplever mange praktikere, at det er vanskeligt at anvende den teoretiske pædagogik i udøvelsen af pædagogisk praksis, at der er en parallelitet mellem praktisk handling og teoretisk indsigt. Teori i praksis beskæftiger sig med det grundlæggende problem: Hvordan anvender man (teoretisk) viden i praktisk handling eller: forholdet mellem pædagogiske teorier og pædagogisk praksis.Teori i praksis redegør for en række forhold, som praktikeren og underviseren bør være opmærk-somme på for at styrke sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogik: Hvordan omsættes erfaringer til teoretisk indsigt? Hvordan kan vi lære af erfaringer, udveksle dem, reflektere over dem, teoretisere over dem og kritisere dem? Hvordan overføres teoretisk viden til praktisk handling? Hvordan 'oversætter' man en teori til praksis? Hvad kan man anvende teorier til? Hvad er teori, og hvad er praksis? Hvordan udvikler man sin praktiske handlen, og hvordan kan man anvende teori i udviklingen af denne?Teori i praksis henvender sig gennem eksempelvalget især til studerende på lærer- og pædagog-uddannelserne. Men den omhandler forhold, der er centrale i alle uddannelser, der veksler mellem teori og praksis, og uddannelser, der fokuserer på kvalificering af den professionelle praksis.Bjarne Wahlgren er professor i voksenpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har skrevet om videnskabsteoretiske emner, om læring og om læreruddannelse, senest i Refleksion og læring og Fokus på voksenlæreren.Vibe Aarkrog er ph.d. og adjunkt i erhvervspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har skrevet om transfer og om sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne bl.a. i Mellem skole og praktik.

En daginstitution er ramme om relationer mellem mange mennesker. Hver dag mødes børn, forældre, medhjælpere, pædagoger, ledere og evt. køkken- og rengøringspersonale for at sørge for, at børnene bliver passet og stimuleret i overensstemmelse med deres alder. Da forskellige mennesker kan have vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal prioriteres, og hvad der er bedst for børn, forløber hverdagen sjældent helt uden gnidninger og konflikter. Minoritetsbørn i daginstitution handler om, hvordan hverdagen former sig i daginstitutioner med børn med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Med udgangspunkt i observationer og interview fra deres etnografiske feltarbejde i to integrerede daginstitutioner rejser bogens forfatter en række principielle spørgsmål omkring institutionslivet:- Hvlken betydning har den sociale og kulturelle sammensathed for institutionernes virke, for børnenes indbyrdes relationer, for pædagogikken og for forældresamarbejdet?- Har kulturelle og sociale forskelle betydning for børns indgåelse af venskaber i førskolealderen?- Betyder forskelle i baggrund noget for den pædagogiske håndtering?- Influerer det på samarbejdet mellem forældre og ansatte, at deres erfaringer er vidt forskellige?- Hvilke konsekvenser har den politiske fokusering på integration for den pædagogiske prioritering? Hvert af bogens kapitler koncentrerer sig om en overordnet tematik med udgangspunkt i de konkrete observationer, fx venskab, ansvar, kategorisering, udgrænsning og forvaltningsbureaukrati og rummer en mængde tankevækkende, hverdagsnære eksempler. Bogen henvender sig studerende og lærere både på mellemlange uddannelser og på universitetsniveau og derudover til alle, der beskæftiger sig med daginstitutionslivet på praktiker- og ledelsesniveau.HELLE BUNDGAARD er ph.d. og lektor på Institut for antropologi ved Københavns Universitet.EVA GULLØV er ph.d. og lektor på Institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Begge forfattere har arbejdet med barndoms- og integrationsforskning i en årrække.

»SPECIALPÆDAGOGIK i en brydningstid« rummer tolv artikler, hvis fælles mål er at styrke den kritiske og pædagogiske debat omkring specialpædagogikkens grundlag og udvikling. Ved indgangen til det 21. århundrede er specialpædagogikken præget af en række brydninger. Samtidig med at folkeskoleloven og FN-erklæringer fremhæver, at vi skal arbejde for en skole for alle og et samfund, der giver lige muligheder for mennesker med handicap, henvises stadig flere børn, unge og voksne til specielle pædagogiske foranstaltninger. Trods idealerne om inklusion og afkategorisering vokser interessen for diagnosticering og neuromedicinske beskrivelsesformer i praksis. Artiklerne kredser om sådanne paradokser og pejler aktuelle tendenser og problemstillinger inden for det specialpædagogiske område.   Bogen er redigeret af Jesper Holst, Søren Langager og Susan Tetler, og indeholder bidrag fra Kirsten Baltzer, Hans Clausen, Niels Egelund, Erik Jørgen Hansen, Mogens Hansen, Steen Hilling, Jesper Holst, Birgit Kirkebæk, Preben Kirkegård, Søren Langager, John Maul, Charlotte Ringsmose og Susan Tetler. Udgivelsen henvender sig til alle, der arbejder praktisk inden for det specialpædagogiske område, og de mange under uddannelse, som i deres arbejdsliv vil møde nogle af de børn, unge og voksne, der i dag påkalder sig specialpædagogisk opmærksomhed.

Denne lærebog er rettet mod økonomiske uddannelser op til bachelorniveau og giver en omfattende indføring i alle markedsanalysens aspekter. Kapitlerne har en vekselvirkning mellem de teoretiske, statistiske modeller i markedsanalysen – og beskrivende praktisk orienterede afsnit, der trin for trin beskriver, hvorledes en god markedsanalyse opbygges. Bogen lægger stor vægt på, at den studerende opnår en forståelse af, hvilke former for analyse et givet talmateriale kan bære. Opbygningen er i hovedtræk som følger: * Den kvantitative markedsanalyse, herunder bl.a. målgruppe, analysedesign, spørgeskema, stikprøver, interviewproces * Statistiske test i markedsanalysen * Den kvantitaative markedsanalyse * Typer af markedsanalyser, herunder fx kommunikationstest, imageanalyser og kundetilfredshedsundersøgelser * Rapportering og økonomi

Sociologien var i sit udgangspunkt en kritisk videnskab, der påpegede uretfærdigheder og problemer ved de gældende magtforhold i samfundet. Men i stedet for at være en førende kritisk disciplin er sociologien i dag blevet fragmenteret og dermed ude af stand til at levere en samlet, dybdegående samfundskritik.Til forsvar for kritikken undersøger den aktuelle kritiks tilstand og muligheder. Med udgangspunkt i samfundskritikkens udvikling fra bl.a. Boltanski og Chiapello til bl.a. Honneth, Habermas og Butler diskuteres mulighederne for at bedrive kritik. Desuden skitserer Rasmus Willig en ny kritisk teori, der sigter på en demokratisering af kritikken, således at alle - uanset placering i samfundet - kan blive hørt.I en tid hvor den kulturradikale kritik lægges for had, hvor ytringsfriheden benyttes som baggrund for politisk kritik, og hvor den satiriske kritik er under pres, bidrager denne bog til på ny at etablere en kritisk metodologi for samfundsvidenskaberne.

Ung dansk psykolog bringer psykologien på omgangshøjdemed de øvrige samfundsvidenskabelige fag  Forfatteren belyser ud fra et tværvidenskabeligt synspunkt en række centrale temaer i den senmoderne vestlige kultur. Han gør rede for, hvilken påvirkning de seneste årtiers kulturelle forandringer kan have på det enkelte menneskes psykologiske udvikling og fungeren i dagligdagen. Udvikles der nye psykiske forstyrrelser? Hvordan opbygger det enkelte menneske de psykologiske ressourcer, som er nødvendige for at fungere i den komplekse senmoderne virkelighed? Med de kulturelle forandringer ændres grundlaget for de klinisk-psykologiske teorier og behandlingsmetoder. Der bliver behov for nye behandlingsformer, som er tilpasset nye psykiske vanskeligheder og menneskers ændrede forestillinger om sig selv og deres forhold til behandlere. Bogen indeholder indgående beskrivelser af den narrative og den interpersonelle psykoterapi som to fremtrædende eksempler på behandlingsmetoder, der er tilpasset det senmoderne menneskes vanskeligheder og behov. Endelig argumenteres der for, at den kliniske psykologi må genfinde sin kulturkritiske stemme og påpege de psykologiske konsekvenser af den kulturelle udvikling. Den må ophøre med blindt at fungere som en del af sundhedsindustrien med henblik på rent individuelle løsninger af sociale og kulturelle problemer.  Carsten René Jørgensen  er cand. psych., ph.d. og lektor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Samfundsforskeren Erik Jørgen Hansen har ved afslutningen af sit mere end 40-årige professionelle virke kastet et granskende, næsten sociologisk blik på sit eget livsforløb.  Beretningen tager sit udgangspunkt i alt det i tilværelsen, man ikke selv kan vælge: familie og slægt, stedet hvor man er født og vokser op, den sociale klasse og livsform, som ens nære familie tilhører, og som dermed bliver rammen for opvæksten. For Erik Jørgen Hansens vedkommende var der tale om en håndværkerfamilie bosat i en mindre vestjysk stationsby.  Helt uomgængeligt er endvidere fødselsåret, som dikterer, i hvilke livsfaser man konfronteres med bestemte historiske begivenheder, og møder bestemte samfundsforhold. Som født i 1935 måtte forfatteren derfor bl.a. gennemleve den tyske besættelse af Danmark, og næsten som en selvfølge lå årene som gymnasieelev og stud. polit. i 1950erne, hvor oprørske tanker til hans store fortrydelse var en sjældenhed.  Men denne afkodning af en tilværelse drejer sig også i høj grad om en præsentation af de forskellige arenaer, hvor forfatteren har skullet opbygge og anvende sine ressourcer. Arenaer, der udover opvækstfamilie, barndommens stationsby, Ribe Katedralskole og Københavns Universitet bl.a. omfattede den socialdemokratiske studenterbevægelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det centrale Uddannelsesråd og ikke mindst Socialforskningsinstituttet, hvor Erik Jørgen Hansen arbejdede i 35 år med at kortlægge de forhold i samfundets indretning, der var og er bestemmende for forskellene i danskernes levekår.  Mit 1900-tal er beretningen ikke alene om en række uomgængelige betingelser for forfatterens livsforløb og hans reaktioner på dem, men også om en voksende indignation over social uretfærdighed samt forsøget på at sætte sit præg på samfundsdiskursen gennem dokumentation og debat af den sociale ulighed i alle dens forklædninger.  Erik Jørgen hansen (f. 1935) cand. polit. Fra 2000 til 2005 professor ved Institut for pædagogisk sociologi, DPU. Var inden da i 35 år tilknyttet Socialforskningsinstituttet, størstedelen af tiden som forskningsleder.

Børnefamilien er jævnligt til debat. Nogle hævder, at moderne forældre arbejder for meget og tager sig for lidt af deres børn. Andre, at børnene aldrig har haft det bedre, og at forældre i dag bekymrer sig mere om deres børn end nogensinde før. Fælles for langt de fleste forældre er imidlertid, at de gør det, så godt de kan. Men det kan undertiden være vanskeligt at vide, hvordan man skal være sammen med og opdrage sine børn – ligesom det for pædagoger og andre, der har med børn og familie at gøre i deres daglige arbejde, kan være svært at rådgive. Dagligt bombarderes man i medierne med gode råd og opsigtsvækkende overskrifter om de mange farer, der truer moderne børn, og ofte er udsagnene modstridende, så hvad skal man tro? Opdragelsesnormerne har desuden ændret sig voldsomt i løbet af de seneste 20-30 år, så man kan ikke nøjes med blot at ”gentage” sin egen opdragelse. Som moderne forældre og professionelle omsorgspersoner er man med andre ord nødt til at gå ad endnu utrådte stier. Mange synspunkter på den moderne familie bygger på myter og fordomme. I Dilemmaer i den moderne familie giver John Aasted Halse et overblik over, hvad forskningen kan fortælle os om familiens udvikling og de særlige problemområder og dilemmaer, nye forældre står over for. Forfatteren trækker på sine erfaringer som psykolog, pædagogisk konsulent og forældrerådgiver og kombinerer faktuel viden med gode råd om fx skilsmisse, nye familietyper, arbejdsliv og familieliv, travle forældre, risikofaktorer, social arv, kønsroller i ægteskabet samt børns og forældres møde med daginstitution/skole. Bogen henvender sig til de pædagogiske og sociale grunduddannelser, pædagogiske og sociale arbejdspladser samt ”de nye forældre”. John Aasted Halse, cand. pæd. og psych. Han har mange års erfaring som praktiserende psykolog, pædagogisk konsulent og familierådgiver og er en hyppigt benyttet foredragsholder. Han har tidligere været formand for Foreningen Børns Vilkår og medlem af Børnerådet og er nu medlem af bestyrelsen af Børns Voksenvenner og Julemærkekomiteen.

Den videnskab, der beskæftiger sig med sprog, dets funktion og opbygning, kaldes for lingvistik eller med et dansk ord: sprogvidenskab. Denne bog koncentrerer sig om den form for sprogvidenskab, der kaldes for anvendt sprogvidenskab. Den beskæftiger sig med den måde, vi bruger sproget på i konkrete situationer og med den måde, man kan undervise i sprog på. Inden for dette område er et af de emner, der har den største betydning i en stor del af Europa, begrebet fagsprog. Blandt de spørgsmål, bogen behandler, kan nævnes: · Hvad er fagsprog for en størrelse? · Hvad er det, man forsker i inden for fagsprog? I forbindelse med behandlingen af disse spørgsmål spiller vores sproglige intuition, dvs. vores fornemmelse for, hvad der er rigtigt eller forkert i sproget, eller hvilke regler der gælder, en stor rolle. Den sproglige videnskab består først og fremmest i at undres over, hvad det er, vores intuition fortæller os om vores eget eller om andres sprog. For det er denne undren, der er kilden til ny viden. Denne bog giver nogle redskaber for denne undren.

I den aktuelle debat om børn og unge med problemfyldt adfærd optræder der ofte variationer over spørgsmålet: ”Hvad stiller vi op med børn og unge, som via deres adfærd gør tilværelsen vanskelig både for sig selv og andre?” Denne bog handler om at forstå og forholde sig til børn og unge, hvis adfærd, kontaktform, trivsel og udvikling vækker bekymring og kræver øget opmærksomhed i de sammenhænge, børnene og de unge indgår i - i hjem, skole, fritid m.v. Ofte er der tale om en adfærd, som kræver, at der tages stilling og handles i forhold til børnene. I Problemadfærd gives et konkret bud på, hvad omgivelserne kan stille op. Indsatsen over for børns og unges adfærd kan imidlertid ikke reduceres til et simpelt spørgsmål om teknikker, organisationsformer, økonomiske ressourcer eller handlingsorienterede og administrative tiltag. Der er tale om en kompleks problematik som kræver en solidarisk tilgang til børnene og de unge og en forståelse af de baggrundsfaktorer, der har indflydelse på udviklingen af problemadfærd. En individualiseret og problemorienteret beskrivelse, som er løsrevet fra sociale og relationelle sammenhænge, vil øge risikoen for marginalisering og segregering af børnene og de unge. Alle omkring børnene er centrale personer i forhold til intervention med det formål at afhjælpe vanskelighederne. Indsatsen over for problemadfærd er et vigtigt emne for alle, der beskæftiger sig med børns og unges udvikling, uanset om der er tale om et professionelt eller et privat engagement. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, studerende og andre professionelle faggrupper samt til forældre til børn med problemadfærd. Jørn Nielsen er cand.pæd.psych. og ph.d. Han arbejder som privatpraktiserende psykolog og er  desuden deltidsansat lektor i klinisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Jørn Nielsen var 1986-98 ansat som klinisk psykolog ved PPR i Vejle Kommune. Han har gennem en årrække arbejdet med supervision i forbindelse med den tværgående indsats over for udsatte børn, unge og familier og som konsulent for flere kommuner.

Enhver opdrager eller pædagog må have et mål for sin virksomhed samt nogle forestillinger om, hvad der fører til målet. Det pædagogiske problem er imidlertid, at uanset hvad vi vælger, kunne vi altid have gjort noget andet. Men samtidig er det ikke ligegyldigt, hvad vi gør. Derfor er underviserens eller opdragerens overvejelser over metode og indhold vigtige - for undervisning kan aldrig i et samfund under hastig forandring blot bygge på opskrifter eller færdige metoder. Det er heller ikke tilstrækkeligt at handle på baggrund af intuition og sædvane. Den pædagogiske praksis må bygge på begrundede beslutninger.Hertil kræves et pædagogisk beredskabsapparat, som gør det muligt at analysere, diskutere og forholde sig til samfund, uddannelse, undervisning og læring. Begreber som "ansvar", "samarbejde", "læring" og "dannelse" betyder nemlig ofte noget helt forskelligt, alt efter hvem der benytter disse ord. Det er derfor nødvendigt at kunne redegøre for sit teoretiske grundlag, hvis ikke vi skal tale forbi hinanden. Den pædagogiske filosofi tilbyder et sådant teoretisk grundlag. Pædagogikkens spørgsmål er i en vis forstand evige, og man har gennem tiden stillet de samme spørgsmål igen og igen. Men svarene har været forskellige.I Pædagogisk filosofi - en grundbog giver Ebbe Vestergaard en indføring i de vigtigste hovedretninger inden for den pædagogiske filosofi. Bogen er forsynet med et oversigtsskema over de pædagogisk-filosofiske hovedretninger og rummer desuden et fyldigt person- og stikordsregister samt henvisninger til yderligere litteratur på området, hvilket gør den velegnet som introduktion til feltet pædagogisk filosofi for alle, der beskæftiger sig med undervisning og opdragelse.Ebbe Vestergaard er lærer og mag.art. i filosofi med videnskabsteori som speciale. Han har som seminarielærer og som lektor ved Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagogiske Universitet beskæftiget sig med filosofi gennem mange år og bidraget til adskillige udgivelser om filosofi og pædagogik.