We a good story
Quick delivery in the UK
HarperCollins Nordic

Books published by HarperCollins Nordic

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 34%
    - forhistorie til De smukkeste
    by Karin Slaughter
    £3.99

    En psykologisk thrillernovelle om tiden inden De smukkeste! En smuk ung pige var bare på vej hjem, da … Julia Carroll ved godt, at sætningen er en alt for almindelig start på noget frygteligt. Som en ung, smuk og intelligent 19 årig college-studerende burde hun ikke have noget at bekymre sig for. Men det gør hun. Hun er bange – for piger forsvinder. Hendes veninde fra studiet, Beatrice Oliver er forsvundet. En hjemløs kvinde ved navn Mona er forsvundet. Begge er de sporløst forsvundet. Julia vil vide hvorfor de er væk, og hun er fast besluttet på at finde ud af det. Hvad ligger der bag, og frem for alt, så vil hun ikke være det næste offer! Lyst hår, blå øjne er en novelle om tiden op til Karin Slaughters psykologiske thriller De smukkeste, som udkommer fra HarperCollinsNordic i marts 2016. De smukkeste er så spændende, at det gør fysisk ondt at lægge bogen fra sig. De smukkeste er et mesterværk; intelligent, velskrevet og enestående god. Karin Slaughter blev født i 1971 i Georgia USA, og hun bor i Atlanta. Hendes første bog Mord for øje, blev en stor international bestseller og er oversat til næsten 30 sprog. Karin Slaughter har siden udgivelsen af den første bog, udgivet mere end et dusin romaner på flere forskellige sprog og solgt mere en 30 millioner bøger over hele verden.

  • Save 19%
    - Sagaen om Talon
    by Julie Kagawa
    £6.49

    En drage, skjult i en piges krop. Soldater, der ønsker at udslette hele hendes slægt. Kampen for overlevelse nærmer sig. Ember Hills skæbne afhænger af, om hun kan besejre Skt. Georgs-ordenen, en magtfuld orden af dragejægere. Hun er ikke hvilken som helst pige, for hun bærer nemlig på en livsfarlig hemmelighed. Garret Xavier Sebastian er en af soldaterne, der vil slå hende ihjel. Men alt, hvad han hidtil troede, han vidste om drager, vendes på hovedet, da han møder Ember. En krig nærmer sig, og det uundgåelige spørgsmål hænger som et skarpt sværd over deres hoveder: Skal de forene sig i kampen mod ondskaben og kæmpe for deres venskab? Eller skal de følge deres skæbne, som har været forudbestemt siden tidernes morgen, og udslette hinanden? Et magisk eventyr om en piges kamp mod ondskaben. Første og selvstændige bind i sagaen om Talon. Drager der skjuler sig i menneskekroppe for overlevelse og hævn.

  • Save 20%
    by Karin Slaughter
    £15.49 - 19.99

    Mænd og koner.Mødre og døtre.Hemmeligheder binder dem sammen.Hemmeligheder der kan blive deres død. I det øjeblik Will Trent sætter foden i den forladte pakhus, ved han, at dette vil blive hans karrieres farligste opgave. Liget på gulvet er en tidligere politibetjent, men blodige spor afslører at der er et andet offer. Det er tilsyneladende en kvinde, og hun er blevet fjernet fra gerningsstedet - og er sporløst forsvundet. Sagen kompliceres yderligere af, at lageret ejes af byens helt, en kendt atlet, som i det sidste halve år, er blevet beskyttet af verdens dyreste advokat, fordi han er mistænkt for voldtægt. Men for Will og Sara Linton, der er nyuddannet retsmediciner er sagen begyndt at udvikle sig til noget mere ubehageligt. For på gerningsstedet har de opdaget spor der fører tilbage til Wills fortid. En fortid som ikke er helt snehvid. Konsekvenserne er ødelæggende for hans liv, for dem han elsker og arbejder med - og for dem, han jager. Spændingsmættet til det sidste og kendetegnet ved gennemførte og autentiske personligheder er En holdt kvinde en blanding af kompliceret opklaringsarbejde og en uforglemmelig thriller om kærlighed, tab og forløsning. "Karin Slaughter er en af de mest spændende amerikanske forfattere i dag- uanset genre."- Liza Marklund

  • Save 18%
    by Mhairi McFarlane
    £8.99 - 15.49

    Hvad er det ENESTE du ikke må gøre til et bryllup?Det hele startede, med det der bryllup.Da Edie bliver taget på fersk gerning i en mildt sagt pinlig situation, er det hende der får skylden. For at undgå shit-stormen på de sociale medier og de anklagende blikke fra hendes nu tidligere venner, bliver hun tvunget til at forlade byen, og får til opgave at være ghostwriter på biografi om den nye hotte stjerne Elliot Owen.Det kan vel ikke være så svært? Jo, faktisk. For det sted hun forvises til, er Nottingham, byen hvor hun voksede op. Der tvinges hun til at bo hos sin deprimeret far, og bitre søster, som konstant sætter spørgsmålstegn ved alt Edie gør. Desuden viser superstjernen Elliot sig totalt ude af stand til at forstå et nej. Da Edie forvandles tilbage til sit teenager-jeg indser hun at det er på høje tid at finde ud af hvem hun egentlig er.

  • Save 13%
    by Stuart MacBride
    £6.99 - 15.49

    Et fejltrin kan koste dig alt. Kriminalkommissær Logan McRae er blevet forflyttet til det mørkeste Aberdeenshire, hvor han tilbringer dagene med at fange butikstyve og løbsk kvæg. Men stilheden og forudsigeligheden brydes, da kroppen af en lille pige skyller op på en strand. Et opklaringsteam tilkaldes fra Aberdeen og McRaes tidligere chef, vil have hans hjælp. Snart bliver han trukket dybere og dybere ind i sagen, og en ting er sikkert: nabolaget er ikke så idyllisk, som det ser ud. Og det er ikke sikkert, at alle kommer igennem denne opklaring i live. "Mød den øldrikkende og baconsandwich-spisende politiassistent (endelig en underordnet kriminalbetjent) Logan McRae hos den spændende Stuart MacBride, der har gjort Aberdeen, denne grå, kolde og vindblæste nordskotske by, til skueplads for sine tartan noir-romaner – her passer betegnelsen perfekt!”– Sven Hakon Rossel, Professor i skandinavisk litteratur i Berlingske

  • Save 34%
    by Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig
    £10.49 - 15.49

    ET UBETYDELIGT MORD er en spændingsroman om hævn, kærlighed og organiseret kriminalitet.Da russiske hackere lammer et rederi, forsvinder 38 containere fra det amerikanske militær. I Østjylland bliver en lastbilchauffør fundet dræbt, mens en container er forsvundet. Politikvinden Tessa Højmark bliver sat på sagen. Det lykkes hende til kollegernes overraskelse at finde frem til en mulig gerningsmand, hvis eks-kone få år før blev brutalt myrdet, uden at sagen blev opklaret. Tessa kan næsten smage sejren og sit professionelle gennembrud.”Fantastisk spændende.” - Lotte & Søren Hammer, krimiforfattereMixet af action og social kritik fungerer⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Fyens Stiftstidende⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Dagbladet Holstebro⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Randers Amtsavis⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Århus Stiftstidende⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Viborg Folkeblad⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyske Vestkysten⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Fredericia Dagblad⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Horsens Folkeblad⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Folkebladet Lemvig Hæsblæsende, godt skruet sammen★★★★★ Livet i dukkehusetFyldt med action ... læs, læs, læs★★★★★ Fru ThulstrupSpændende★★★★★ Bech's BooksMeget spændende og meget actionpræget♥︎♥︎♥︎♥︎ Findals krimisideEn spændende historie★★★★★★★ Drustrups BogblogIntens og højspændt thriller- Litteratursiden.dkHæsblæsende handling★★★★ NordjyskeElegant og overbevisende- Bogsyn

  • Save 14%
    by Matt Gutman
    £11.99 - 15.49

    Dette er den medrivende beretning om den dramatiske og mirakuløse redningsaktion, som holdt hele verden hen i åndeløs spænding i sommeren 2018, da 12 drenge og deres fodboldtræner blev fanget i den oversvømmede Tham Luang-grotte i Thailand.Under en udflugt søgte drengene og deres fodboldtræner ly for regnen i Tham Luang-grotten i Thailand, men da grotten pludselig blev oversvømmet, var gruppen fanget og presset til at bevæge sig dybere ind i den 10 kilometer lange grotte, hvor de forsvandt fra offentlighedens radar. Efter flere ugers søgen blev de fundet i live, og herefter startede en redningsaktion, hvis lige sjældent er set. I denne åndeløst spændende bog om forløbet berettes om forløbet fra første parket med drengenes skildringer af tiden i grotten, hvor de overlevede på en diæt bestående af kondensvand fra grottens vægge, meditation og sammenhold, og redningsholdets ærlige gengivelse af planlægningen, skuffelser og fejl samt den risikofyldte mission, som blev sendt i bedste sendetid.Bogen er skrevet af nyhedsjournalist på ABC News Matt Gutman, som dækkede redningsmissionen på første parket, og beretningen er baseret på hans mange interviews med øjenvidner, redningsmandskab og eksperter på stedet.

  • Save 24%
    by Karin Slaughter
    £15.49 - 12.99

    Det hele starter med en kidnapning. Familiens shopperutine bliver afbrudt da Michelle Spivey bliver taget på vej ud af shoppingcentret med sin datter. Politiet afsøger området, hendes mand melder hende savnet, men de finder intet. Det er som om hun er forsvundet ud i den blå luft. En måned senere, en søvnig søndag eftermiddag, er retsmediciner Sara Linton til frokost med hendes kæreste efterforsker Will Trent. Men sommerens idyl bliver afbrudt af sirener. Sara og Will er trænet til at hjælpe. Deres Job- Deres kald -gør at de altid vil komme til undsætning, når folk er i nød. Men dette er en skrækkelig dag, inden for få timer, er situationen helt ude af kontrol; Sara er taget til fange; Will bliver tvunget under jorden. Dette leder dem til Appalachebjergene, til den forfærdelige sandhed omkring hvad der virkelig skete med Michelle. Selvstændig forsættelse i serien om Will Trent og Sara Linton "Slaughter beskriver nogle af de både aktuelle og historiske udfordringer, som kvinder er og har været oppe imod. Citater: Karaktererne og plottet er overbevisende, og romanen byder på nogle tankevækkende eksempler på den rolle, som de sociale medier spiller i vores opfattelse af, hvad det er for en virkelighed, der omgiver os." - Bill Clinton★★★★ Jyllands-Posten.En velskrevet, godt komponeret krimi★★★★ Fyens StiftstidendeFremragende krimi - Litteratursiden.dkMeget dramatisk historie - Drustrups BogblogPlottet og persontegninger er som vanligt skarpe og velkomponerede - Krimisiden.dkMedrivende, brutal og tydeligt velresearchet bog♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ Cats, books and coffeeEn glimrende kriminalroman★★★★ TitlenSiderne vender som altid sig selv ♥︎♥︎♥︎♥︎ Bognørden

  • Save 19%
    by Nora Roberts
    £6.49

    Devins Hjerteblod De syndigt sexede MacKade brødre er tilbage! New York Times’ bestsellerforfatter nummer et: Nora Roberts får igen alle kvindelige læseres hjerter over hele verden til at længes og sukke. Sherif Devin MacKade har gennem et helt årti stået på sidelinjen og set til — med tålmodighed og stor smerte — mens den kvinde, han i hemmelighed elskede, var fanget i et rædselsvækkende, dystert ægteskab. Nu er den smukke Cassie Connor fri … men sårbar. Devin ved, han skal træde varsomt, alt imens han prøver skridt for skridt at finde ud af, om hans hjerte og kærlighed kan blive gengældt.

  • Save 24%
    by Lotte Hammer & Søren Hammer
    £15.49 - 12.99

    EFTERÅRET 1944Peter og Kassandra befinder sig i den argentinske ambassadør Flavio Zanettis villa i Köpenick nær Berlin. Han er gift med Augusta, Erich Ehrlichs tvillingesøster, der sidder i kørestol efter et biluheld. Krigen synger på sidste vers, og alle ved, at det blot er et spørgsmål om tid, før Nazityskland er besejret. Mange højtstående tyske officerer frygter for deres skæbne, når krigen er tabt. Eksempelvis Otto Ehrlich, Augusta og Erichs far. Han er chef for SS-Totenkopfverbände, og han har sat to SS-officerer til skjult at opbygge en flugtrute, en såkaldt rottelinje.ROTTELINJEN er ottende og sidste bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45.Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien udkommer i mere end 20 lande. Med VENNER OG FJENDER har duoen skiftet spor og kastet sig over den historiske roman i en storstilet, episk serie i otte bind, der udspilles under Anden Verdenskrig.

  • Save 19%
    by Nora Roberts
    £6.49

    Stolt og stædig Forfatteren Nora Robert fra New York Times bestseller-liste er tilbage igen med de uimodståelige MacKade-brødre. Atter engang vil mange kvindehjerter blive knust på brødrenes færden gennem livet. Advokat Jared MacKade kan vælge og vrage mellem alle de kvinder, han lyster. Hans forhold til Savannah Morningstar er udelukkende arbejdsrelateret, men hans tanker om den frække, direkte og syndigt sexede kvinde gør, at han har svært ved at holde sig væk. Men kombinationen af Savannahs flammende attitude og Jared MacKades indgroede stolthed kan ikke undgå at føre til, at noget godt eller skidt vil blive skabt.

  • Save 24%
    by Karin Slaughter
    £12.99 - 16.99

    ET HELT ALMINDELIGT LIV DÆKKER OVER EN HÆRGET FORTID, MEN NU ER FORTIDEN VED AT INDHENTE HENDE … OG TIDEN ER VED AT LØBE UD ... Leigh Collier har knoklet hårdt for at opbygge noget, der ligner et normalt liv. Hun har et godt job som forsvarsadvokat, hendes datter klarer sig godt i skolen, og selv hendes skilsmisse er forløbet forholdsvist civiliseret. Hendes liv er lige akkurat så almindeligt, som hun altid har håbet, det ville blive. Men Leighs helt almindelige liv dækker over en barndom, der langt fra var almindelig. En barndom, der var skæmmet af hemmeligheder, ødelagt af svigt og i sidste ende flået i stykker af en knusende voldshandling. Og så lander en sag på hendes skrivebord. Hun skal forsvare en mand, der er anklaget for voldtægt. Det er den mest højprofilerede sag, hun nogensinde har haft – en sag, der kan ændre hele hendes karriere, hvis hun vinder. Men da hun møder den sigtede, går det op for hende, at det ikke er et tilfælde, at han har valgt hende som sin advokat. Hun kender ham. Og han kender hende. Mere afgørende er dog, at han ved, hvad der skete tyve år tidligere – og hvorfor Leigh har brugt to årtier på at flygte. Hvis hun ikke kan få ham frikendt, står hun til at tabe meget mere end sagen. Den eneste, der kan hjælpe, er hendes lillesøster Callie, som hun ikke længere har nogen kontakt med – og hun er det sidste menneske, Leigh har lyst til at bede om hjælp. Men pludselig har hun ikke andre muligheder … Karin Slaughter er en af verdens mest populære og anerkendte forfattere. Hendes bøger udkommer i 120 forskellige lande, og de har solgt i mere end 35 millioner eksemplarer. Hendes 20 romaner tæller Grant County- og Will Trent-serierne såvel som den Edgar-nominerede Hævntørst og New York Times-bestsellerne De smukkeste, Den gode datter, Brudstykker og Den sidste enke. Slaughter står bag Save the Library-projektet – en non-profit organisation, der er etableret til støtte for biblioteker og biblioteksundervisningsprogrammer. Karin Slaughter er født i Georgia og bor i Atlanta, USA. Den selvstændige roman Brudstykker filmes i øjeblikket til Netflix med bl.a. Toni Collette i en af hovedrollerne, og Grant County- og Will Trent-serierne udvikles i øjeblikket til selvstændige tv-serier.

  • Save 24%
    by Søren Hammer, Lotte & Hammer
    £12.99 - 16.99

    Sommeren 1942. Hartvig Voss, Peters kammerat fra SS-skolen Bad Tölz, er på rekreation i Danmark. Han har deltaget i en einsatzkommando på østfronten, hvor han har været med til at myrde titusindvis af jøder, hvilket hans nerver ikke kunne holde til. Efter sin rekreation får Hartvig nyt job som revisor ved den tyske udryddelseslejr Sobibór i Polen. Regnskaberne for lejren viser, at der forsvinder en masse guld, der ellers skulle sendes til Berlin. Hartvig installerer sig i en villa udenfor lejren med to hjælpesoldater. En dag bringer en af disse soldater, helt usædvanligt, en lille pige med hjem, som han har fundet på jernbaneområdet. Kassandra, Alexander og Debora ankommer til Sobibór og bliver straks sendt til gaskammeret. Men Hartvig genkender Kassandra, som han har mødt i Warszawa, og i sin ærepligt overfor Peter hjælper han de tre. Alexander bliver en del af lejrens skovkommando, Debora skal passe gæs, og Kassandra kommer i huset hos Hartvig, hvor hun skal lave mad og passe den lille pige. Ingen af delene har hun de fjerneste forudsætninger for. Et særpræget forhold udvikler sig mellem Kassandra og Hartvig. Samtidig prøver Alexander og Debora at overleve i lejren, hvor livet er benhårdt på grund af sult og sadistiske lejrvagter. De to søskende kommer længere og længere væk fra hinanden. Kassandra ignorerer dødslejren, så meget hun kan. Uundgåeligt er der et opgør på vej. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.

  • Save 20%
    by Lotte Hammer & Søren Hammer
    £11.99 - 15.49

    Byen ved Volga I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE BYEN VED VOLGA udspiller sig fra sommeren 1942 til sommeren 1943. Peter er menig i Den Tyske Hær, og han sendes med et kompagni soldater til Stalingrad. Hans deling indsættes dog ikke i første omgang i kampene, idet den tildeles en bevogtningsopgave i en landsby ved floden Don. I landsbyen fanger delingen to kvindelige partisaner, men Peter sørger for, at den ene får mulighed for at flygte. Peter tror, Kassandra er død, og han er desillusioneret, og frem for alt har han problemer med, hvem han ønsker at kæmpe for … BYEN VED VOLGA er fjerde bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under 2. verdenskrig.

  • Save 20%
    by Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig
    £11.99 - 15.49

    Konkursklubben En thriller om konkurs og kærlighed I Køge bliver en mand fundet død i havnen. Ingen ved, hvem han er, og ingen savner ham. Kendis-kommissær Tessa Højmark bliver mod sin vilje sat på sagen. Til hendes frustration fører sporene ingen vegne. Det er, som om manden i vandet aldrig har eksisteret. Det gør Tessa nysgerrig. Hvad skete der, som gjorde manden til ingen? Efterforskningen er ved at gå i stå, da Tessa pludselig finder en kobling mellem den døde mand og den private sikkerhedsekspert Adam Forsberg, som Tessa kender og skjuler en mørk hemmelighed for. På Tenerife bor den 72-årige konkursramte lykkejæger Jack Nielsen. Sammen med sine venner beslutter han at vende tilbage til Danmark på en omhyggeligt planlagt mission for at tage hævn over den mand, der har taget deres økonomiske liv. Planen ser ud til at lykkedes. Faktisk over al forventning. På nær en enkelt uforudset hændelse, som pludselig gør Jack og hans venner til de jagede ... KONKURSKLUBBEN er en fortælling om hævn, fiasko og kærlighed – om at miste alt og overskride alle grænser. Måske kan du selv havne der ... Mikael Lindholm (f. 1961), finlandssvensk journalist og forfatter. Har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier. Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968), dansk forfatter og debattør, uddannet cand. polit. Har udgivet anmelderroste besteseller-biografier, børnebøger og fagbøger om livet på kanten af samfundet. Lindholm & Zorning debuterede sammen som spændingsforfattere i 2016 og har skrevet i alt fem thrillers, senest ET UBETYDELIGT MORD og MONSTERLAND - de to første bind i serien om politikvinden Tessa Højmark og sikkerhedseksperten Adam Forsberg.

  • Save 20%
    by Lotte Hammer & Søren Hammer
    £11.99 - 15.49

    Vejen til Warszawa I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I VEJEN TIL WARSZAWA følger vi Peter, der er dansker i Nordtyskland. Han opta­ges i Hitlerjugend og bliver medhjælper hos en lille gruppe journalister, der arbejder rundt om i Nazi-Tyskland og de besatte lande. Senere kommer Peter på junker­skole, hvor han uddannes til SS-officer og udstati­oneres i Den Jødiske Ghetto i Warszawa. VEJEN TIL WARSZAWA er første bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.    

  • Save 34%
    by Lars Muhl
    £15.49 - 20.99

    Lyset i et menneskes hjerte LYSET I ET MENNESKES HJERTE er en åndsvidenskabelig bog, baseret på forfatterens egne erfaringer. Med udgangspunkt i en filmoptagelse i Israel følger vi de hændelser, der fører Lars Muhl til en hule  nær Qumran, hvor Dødehavsskrifterne blev fundet i 1946. Her finder Muhl et manuskript, Asaphs Bog, der fungerer som et spejl for enhver, der læser den. Med denne bog træder Lars Muhl ud af seer-mytens skygge, og viser, hvordan mennesket aktiverer sit skjulte potentiale. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er meningen med os? Hvor er vi på vej hen? Der er en ydre verden, som er spændende og fascinerende, men der findes en uendelighed af multidimensionelle muligheder i hvert enkelt menneske, en helt anden virkelighed, som blot venter på at blive åbnet. Om LYSET I ET MENNESKES HJERTE udtaler Muhl: ”Bogen er den vigtigste, jeg har skrevet, og måske nogensinde kommer til at skrive. Jeg betragter den som værende mit åndelige testamente.”  

  • Save 14%
    - Sagaen om Talon
    by Julie Kagawa
    £9.49

    Dragerne er tilbage. Ember Hill fik et valg. Trygheden hos drageorganisationen Talon, eller et liv som udstødt og jaget for evigt. I stedet for at blive en morder i Talons tjeneste, valgte hun at slutte sig til Riley og hans oprørere. Nu har hun mistet kontakten med sin tvillingebror Dante, der er loyal over for Talon, samt med Garrett, soldaten der ændrede hendes syn på sine egne menneskelige side. Mens Ember og Riley gemmer sig og samler kræfter, rejser Garret alene til Storbritannien, til det sted hvor den hemmelige og urgamle Sankt Georg-orden blev grundlagt. Der vil han udspionere sine tidligere allierede, og afsløre dødbringende hemmeligheder, som vil rystebåde dragerne og dragedræbernes verden i deres grundvold. Nu, hvor Talon rejser sig igen, er de alle i fare...

  • Save 14%
    - Sagaen om Talon
    by Julie Kagawa
    £9.49

    Desertør. Forræder. Oprører. Ember Hill har forladt drageorganisationen Talon og har sluttet sig til oprørslederen Cobalt. Men hun kan ikke glemme Garret Xavier Sebastian, dragedræberen som forrådte sin mission – at udrydde hele Embers slægt, da han reddede hende fra en af Talons snigmordere og dermed underskrev sin egen dødsdom. Fast besluttet på at redde Garret fra at blive henrettet, forsøger Ember at overbevise Cobalt om at han skal hjælpe hende. Oprørerne indser hurtigt, at de kan bruge Garret til deres egen fordel. Men en sammensværgelse har set dagens lys og hemmelighederne, som begge sider skjuler er både chokerende og farlige. Ember skal beslutte sig: Vil hun trække sig tilbage og vente til det rette øjeblik, med at slå tilbage, eller vil hun starte en storstilet krig?

  • Save 50%
    by Stuart MacBride
    £3.99 - 15.49

    Den mest solgte thriller af den prisbelønnede Stuart MacBride. En blodig, strålende og brutal historie om mord, kidnapning og hævn.Politiassistent Ash Henderson har en mørk hemmelighed For fem år siden forsvandt hans datter Rebecca, lige inden hendes 13 års fødselsdag. Et år senere modtog han det første kort: Hjemmelavet, med et polaroidbilledet på forsiden – Rebecca, bundet til en stol med knebel i munden, skræmt fra vid og sans. Hvert år kommer der et nyt kort, hvert år er det værre end det forrige. Medierne kalder ham for ”Birthday Boy”. Han har kidnappet piger igennem 12 år, altid lige inden deres 13 års fødselsdag. Hvert år sender han sine hjemmelavede fødselsdagskort, som viser hvordan han langsomt torturerer pigerne til døde, til familierne. Men Ash har ikke fortalt nogen om Rebeccas’ fødselsdagskort – alle tror bare at hun er stukket af hjemmefra. For hvis nogen finder ud af sandheden, får han ikke længere lov til at arbejde med sagen. Han har ofret for meget, for bare at give op inden hans datters morder får hvad han fortjener.

  • Save 24%
    by Søren Hammer, Lotte & Hammer
    £12.99 - 16.99

    Efteråret 1943. Pripjatsumpene, et område i Ukraine og Hviderusland, der i 1943 var over tre gange så stort som Danmark. I sumpene opererer mange forskellige partisangrupper, der bekæmper tyskerne og ikke mindst hinanden. Mange af disse grupper er særdeles veludrustede, talstærke og slagkraftige. I realiteten behersker tyskerne kun de større byer i området, resten er partisanland. Kassandra og pigen Aneta, Peter, Alexander og Debora ankommer til den jødiske partisanbevægelse Rudina-mat, hvor deres kusine Gracja Staski er med i ledelsen. Gracja, der er blevet stalinist, styrer lejren med hård hånd. Hun forlanger hårdt arbejde af alle, for at de ikke skal sulte den kommende vinter. Lejren overfaldes af en deling tyske soldater, og mange af indbyggerne dør. Kassandra beslutter sig til, at hun vil tilbage til Danmark for at føde sit barn i relativ sikkerhed. Kort efter fødslen påbegynder Peter, Kassandra og Aneta en farefuld rejse, som bringer dem forbi Sverige og England, inden de går ombord på en ishavskonvoy for at vende tilbage til krigszonen og kampen mod nazisterne. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.

  • Save 20%
    by Lotte Hammer & Søren Hammer
    £11.99 - 15.49

    Kobberslottet I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I KOBBERSLOTTET følger vi den dansk-jødiske Kassandra fra København, der besøger sin stenrige, adelige familie i Polen, da Tyskland invaderer landet, og hun ikke kan vende hjem til Danmark. Kassandra lever et år under feu­dale forhold i den russiskbesatte del af Polen, indtil Nazi-Tyskland invaderer Sovjetuni­onen. Derefter bliver hun sendt til Den Jødiske Ghetto i Warszawa. KOBBERSLOTTET er andet bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter.   Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.  

  • Save 14%
    by Julie Kagawa
    £9.49

    Inferno Femte og sidste del af sagaen om Talon I Julie Kagawas nyskabende serie går drager, skjult i menneskekroppe, rundt blandt os... I dag slår vi igen. Vi vil vise Talon, at vi aldrig vil acceptere deres nye verden. Ember Hill har opdaget den chokerende sandhed om sig selv. Hun er efterkommer af Den Gamle Slange, der leder Talon, og som er på nippet til at tage magten og dominere hele verden. Med Sankt George-ordenen sat ud af spillet, rejser Ember, Riley og Garret til Amazonas jungle, for at lede efter den, som måske har nøglen til at få bugt med Den Gamle Slange og Talon - hvis de altså overlever mødet … I mellemtiden rejser Embers bror, Dante, til Kina med en besked til de sidste af de asiatiske drager: Tilslut jer Talon eller dø! Tiden er ved at løbe fra oprørerne og for enhver af de drager, der ikke er i alliance med Talons. Den sidste kamp nærmer sig, og hvis Talon vinder, vil verden brænde i et sandt inferno!

  • Save 14%
    - Sagaen om Talon
    by Julie Kagawa
    £9.49

    Når klonerne slippes løs, kan hverken mennesker eller drager stoppe dem. Dragen Ember Hill troede aldrig at hun skulle blive forelsket – allermindst i et menneske og tidligere dragedræber. Da den hun har allerkærest dør, er det et tab af dimensioner. Med hans død afsløres et omfattende forræderi; intet hun vidste om drageorganisationen Talon, har været sandt. Det være sig om menneskene, oprørerne, og om sig selv – og hvad hun er i stand til at gøre og føle. Midt i den dybeste sorg, sværger Ember, at hun vil kæmpe med oprørerne og dragedræberne i Sankt George- ordenen – og mod sin egen tvillingebror Dante, Talons nye leder, som vil slippe den største trussel, som drageverdenen endnu har set, løs. "Julie Kagawas serie om de menneskelige drager har alt, hvad en god historie kræver (...)."- Weekendavisen

  • Save 19%
    by Nora Roberts
    £6.49

    Shanes overgivelse De syndigt sexede MacKade brødre er tilbage! New York Times’ bestsellerforfatter nummer et: Nora Roberts får igen alle kvindelige læseres hjerter over hele verden til at længes og sukke. Shane MacKade falder i fælden Den yngste MacKade var en mand af jorden, så den sidste kvinde, han forventede kunne fange hans erfarne, dameelskende ungkarleøjne, var den veluddannede professor med verdens højeste IQ. Men Rebecca Knight havde indfanget langt mere end det. En enkelt, smuk kvinde var dog ikke det samme, som at Shane for evigt var faldet i fælden og dermed ude af ungkarlelivet … men det var en ret pæn sandsynlighed…

  • Save 24%
    by Daniel Silva
    £15.49 - 12.99

    Viktor Orlov har altid vidst, at døden lurede lige om hjørnet. Engang var han Ruslands rigeste mand, men nu lever han i storslået eksil i London, hvor han fører et utrætteligt korstog mod de autoritære kleptokrater, som har taget kontrol over Kreml. Hans villa i det eksklusive Chelsea-kvarter Cheyne Walk er en af Londons bedst beskyttede private ejendomme. Alligevel lykkes det Ruslands hævngerrige præsident en regnfuld sommeraften midt under en global pandemi at krydse Orlovs navn af på sin sorte liste.Foran ham lå et telefonrør, et halvtomt glas rødvin og en stak dokumenter. Dokumenterne har spor efter en dødelig nervegift. Metropolitan Police opdager, at de blev leveret af en af Orlovs ansatte, en prominent graverjournalist fra det Ruslandskritiske Moskovskaja Gaseta. Og da journalisten flygter fra London få timer efter drabet, konkluderer MI6, at hun var en lejemorder fra Moskva-centret, som var trængt igennem milliardærens forsvar. Men Gabriel Allon, som skylder Viktor Orlov sit liv, tror, at hans venner i den britiske efterretningstjeneste tager grueligt fejl. Hans desperate jagt efter sandheden fører ham fra London til Amsterdam og til Genève, hvor en privat efterretningstjeneste kontrolleret af en af den russiske præsidents barndomsvenner, bruger beskidte tricks fra KGB-tiden til at underminere Vesten indefra. Haydn Group, som tjenesten kaldes, planlægger en ubeskrivelig voldshandling, der vil forårsage kaos i et allerede splittet USA og sætte Rusland på den globale trone. Kun Allon – med hjælp fra en genial, ung kvinde ansat hos en af verdens mest beskidte banker – kan stoppe det …Forfatteren Daniel Silva har vundet en lang række priser og ligget på førstepladsen på New York Times’ bestsellerliste i mange år. Han er bedst kendt for sin mangeårige serie af spændingsromaner med mesterspionen og kunstkonservatorenGabriel Allon, hvoraf følgende er udkommet på dansk på HarperCollins: Den engelske spion, Den sorte enke, Spionernes hus, Den anden kvinde, Den fremmede pige og Den hemmelige orden.Silvas forfatterskab høster stor anerkendelse rundt om i verden, og bøgerne er oversat til mere end 30 forskellige sprog. Han bor i Florida med sin kone, tv-journalisten Jamie Gangel, og deres tvillinger, Lily og Nicholas.

  • Save 24%
    by Karin Slaughter
    £15.49 - 20.49

    Brudstykker Hun har kendt hende hele livet … Andrea Oliver ved alt om sin mor Laura. Hun ved, at hun altid har boet i den lille by Belle Isle. Hun ved, at hun er en respekteret og fasttømret del af samfundet.  Hun ved, at hun ingen hemmeligheder har. Men hun skjuler noget … Men så en dag ender en tur til indkøbscenteret i et blodbad og en chokerende voldshandling, og pludselig ser Andrea en helt anden side af sin mor. Og det kan slå dem begge ihjel … Timer senere er Laura er på hospitalet og på forsiden af alle aviser. Det går langsomt op for Andrea, at hun alligevel ikke kender sin mor så godt, som hun troede. Farerne er først lige begyndt, og Andrea må ud på en livsfarlig jagt for at finde sandheden om sin mors fortid, før det er for sent. Gør hun det ikke, er begge deres liv i fare.    *KOMMER SOM NETFLIX SERIE I 2020 i 8 AFSNIT*

  • by Kate Quinn
    £10.49 - 15.49

    1947. I en verden præget af efterveerne fra Anden Verdenskrig står den amerikanske collegepige Charlie St. Clair og er gravid, ugift og på nippet til at blive smidt ud af sin meget anstændige familie. Charlie klamrer sig samtidigt til det desperate håb, at hendes elskede kusine Rose, som forsvandt under krigen i det nazi-besatte Frankrig, stadig er i live, så da Charlies mor slæber hende med til Europa for at få ordnet hendes Lille Problem, stikker hun af til London, fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med den kusine, hun elsker som en søster.1915. Den Store Krig er et år gammel, og Eve Gardiner brænder efter at bidrage i kampen mod tyskerne. Det får hun uventet chancen for, da hun rekrutteres som spion og sendes ind bag fjendens linjer i det besatte Frankrig, hvor hun oplæres af spionernes dronning, den fascinerende Lili med kodenavnet Alice, som styrer et omfattende netværk af hemmelige agenter lige for næsen af fjenden. 30 år senere bor Eve i et forfaldent hus i London, ensom og fordrukken, hjemsøgt af det bedrag, der endte med at flå Alice-netværket i stumper og stykker. Lige indtil en ung, amerikansk pige braser ind i hendes hus og taler om en person, hvis navn Eve ikke har hørt i årtier. Det sender dem begge ud på en færd for at finde sandheden – uanset hvor den fører hen.

  • Save 18%
    by Daniel Silva
    £11.49 - 15.49

    Udstrakt topløs på dækket, med en drink i hånden, ligger den mest berømte kvinde i verden og soler sin perfekte hud. På dækket under hende, bliver der tilberedt snacks med tuntartar med agurk og ananas – af den mand, der vil dræbe hende ... Kvinden er en ikonisk medlem af den britiske kongefamilie, elsket for sin skønhed og sit velgørende arbejde, hadet af sin eksmand og hans mor, dronningen af England. Da en bombe eksploderer på kvindens yacht, vender politiet sig mod en bestemt mand, for at finde hendes morder: den legendariske spion Gabriel Allon. Gabriels mål er Eamon Quinn, en bombemager og lejesoldat, der sælger sine tjenester til den højestbydende. Quinn er svær at fange, han er en skygge, et spøgelse – men Gabriel er heldigvis ikke alene i jagten. Ved sin side har han lejemorderen Christopher Keller, en tidligere britisk kommandosoldat, der kender Quinns morderiske håndværk alt for godt. Fyldt med overraskende drejninger, vil Den engelske spion holde læserne tryllebundet lige fra sin medrivende åbning til sin nervepirrende konklusion. Endnu engang viser Daniel Silva overlegent, hvorfor han anses som en af sin generations bedste thrillerforfattere. 15 og selvstændige bind i Gabriel Allon serien

  • Save 24%
    by Daniel Silva
    £15.49 - 12.99

    Den hemmelige orden Klokken var næsten et, da han kravlede i seng. Chiara sad og læste en roman uden at ænse fjernsynet, som kørte uden lyd. På skærmen sendte de livebilleder fra Peterskirken. Gabriel skruede op for lyden og hørte, at en gammel ven var død ... Gabriel Allon er i al ubemærkethed smuttet til Venedig på en hårdt tiltrængt ferie med sin hustru og to små børn. Men da pave Paul VII dør pludseligt, bliver Gabriel kaldt til Rom af Den Hellige Faders loyale privatsekretær, ærkebiskop Luigi Donati. En milliard trofaste katolikker har fået at vide, at paven døde af et hjerteanfald. Donati har dog to gode grunde til at tro, at hans herre blev myrdet. Den schweizergarder, som holdt vagt uden for pavens bolig, den nat han døde, er forsvundet. Det samme er det brev, som Den Hellige Fader var ved at skrive i løbet af sine sidste timer i live. Et brev, der var adresseret til Gabriel. Mens jeg kiggede i Vatikanets hemmelige arkiver, faldt jeg over en ganske bemærkelsesværdig bog ... Bogen er et hidtil hemmeligholdt evangelium, som sår tvivl om nøjagtigheden af Det Nye Testamentes skildring af en af de mest skæbnesvangre begivenheder i menneskehedens historie. Alene af den grund vil Skt. Helenas Orden gøre alt, hvad der står i deres magt, for at holde det fra Gabriel. Ordenen, et skyggefuldt katolsk selskab med bånd til den yderste europæiske højrefløj, har planer om at erobre kontrollen over pavedømmet. Og det er bare begyndelsen. Mens kardinalerne samles i Rom til starten af konklavet, begiver Gabriel sig ud på en desperat jagt efter beviser på Ordenens komplot og et hidtil ukendt evangelium med potentialet til at sætte en stopper for to tusinde års morderisk had. Hans mission vil føre ham fra Ponte Vecchio i Firenze til et kloster i Assisi til de hemmelige arkivers dybder og endelig til Det Sixtinske Kapel, hvor han vil overvære en begivenhed, som ingen udenforstående nogensinde har set før – den hellige overlevering af Skt. Peters nøgler til den nyvalgte pave. Silvas 20. spændingsroman er en elegant komponeret pageturner, der vil holde læserne tryllebundne lige fra de indledende passager til det sidste åndeløst spændende plottwist. Det er en roman om venskab og tro i en farlig og usikker verden. Og det er endnu et bevis på, at Daniel Silva besidder sin generations fineste pen, når det kommer til spænding og internationale intriger. Forfatteren Daniel Silva har vundet en lang rækkepriser og ligget på førstepladsen på New York Times’ bestsellerliste i mange år. Han er bedst kendt for sin mangeårige serie af spændingsromaner med mesterspionen og kunstkonservatoren Gabriel Allon, hvoraf følgende er udkommet på dansk på HarperCollins: Den engelske spion, Den sorte enke, Spionernes hus, Den anden kvinde og Den fremmede pige. Silvas forfatterskab høster stor anerkendelse rundt om i verden, og bøgerne er oversat til mere end 30 forskellige sprog. Han bor i Florida med sin kone, tv-journalisten Jamie Gangel, og deres tvillinger, Lily og Nicholas.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.