Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Hvilken farve er du? Omgivet af idioter er den fagbog alle taler om - næsten 600.000 svenskere har allerede købt bogen og den er udgivet i 40 lande. Er du "gul" og impulsiv eller "blå" og analytisk. Måske du er "rød" og målbevist med tendens til at være styrende eller måske er du "grøn" og tålmodig og fantastiske teamplayer. Har du nogensinde diskuteret med din partner og følt, at I gik fuldstændig skævt af hinanden? Eller har du prøvet at forlade et møde med en følelse af, at du slet ikke forstod de andre i lokalet? Eller oplever du, at visse mennesker aldrig forstår dig, uanset, hvor klart du udtrykker dig? Omgivet af idioter byder på en række forfriskende ”aha-oplevelser” – og sandsynligvis også nogle ”åh nej-oplevelser”. Når du har læst denne bog vil du forstå, hvad folk omkring dig virkelig mener. Du vil helt sikkert få reduceret mængden af idioter i dine omgivelser. Omgivet af idioter beskriver underholdende og konkret en af verdens mest udbredte redskaber til analyse af menneskelig kommunikation. Med en videnskabelig forankring præsenterer bogen, gennem en række eksempler fra hverdagen, et værktøj, der kan hjælpe læseren med at forstå forskellige måder at kommunikere på. Den udpeger en af de mest almindelige årsager til konflikt i hverdagen – dårlig kommunikation. Og den giver dig, læseren, svaret på spørgsmålet: hvad gør jeg ved det? Når du har læst bogen, vil intet være, som det var før.
Ella har endelig alt, hvad hun kunne drømme om: Et liv i Paris,vidunderlige venner og sin kæreste, Serge, hvis fromagerie kan give hende alle de oste, hjertet kan begære.Altså indtil hun opdager, at hun er blevet gravid, og alt ændrer sig. Da Serge insisterer på, at de skal flytte på landet og købe en gedefarm, går Ella modvilligt med til at give det en chance. Men livet bliver ikke så idyllisk, som de havde håbet. Serge bliver mere og mere fraværende, samtidig med at hans ekskone pludselig dukker op i deres liv. Ella føler sig ensom, og det eneste der hjælper, er når hun er sammen med den britiske forfatter, Chuck. Kan hendes franske kærlighedshistorie virkelig overleve det?
KAMPEN FORTSÆTTER I DET NYE SVERIGE I den nye verden er elektronik en saga blot. Nu må folk sætte deres lid til de bøger, de stadig har, og den viden og kunnen, der stadig besiddes af nogle fagfolk. De overlevende efter det, de kalder Nedlukningen, er så småt begyndt at vænne sig til deres nye liv. Carlstens Fæstning er blevet et sted, man regner med, selvom utilfredsheden med Bohuslens almægtige landshøvding, Gustaf Silverbane, tager til. Folket kræver demokrati, men er de klar til at håndtere det? Netop som livet er vendt tilbage til en slags normaltilstand, høres noget i det fjerne. Det vækker mange spørgsmål, men ingen har svar. En sen aften, hvor Lena Svensson er på vej hjem, hører hun noget i skoven. Det, hun hører, bærer på forklaringen på det hele og får blodet til at isne i årerne. Pludselig står menneskeheden overfor en enorm trussel. Hele Vestsverige må samle sine styrker, imens forskningschefen, Anna Ljungberg, forsøger at analysere den modstander, de næsten ingenting ved om. SJERNESKUD ER EN ACTIONFYLDT FORTSÆTTELSE TIL STJERNEKLART, LARS WILDERÄNGS SCI-FI SUCCÉSOm Forfatteren:Den svenske bestsellerforfatter Lars Wilderäng har tidligere arbejdet inden for IT-branchen, men helliger sig nu helt forfatterskabet. Forfatterens omfattende viden om politik og samfundsforhold skinner igennem i hans succesrige bøger.Stjerneskud er 2. bind i Stjerneklart-serien, hvor samfundskritikken ikke er til at overse. Wilderäng driver også Cornucopia?, som er Sveriges største uafhængige blog om politik, økonomi og miljø, og han bliver ofte bedt om udtalelser til svenske medier om forskellige samfundsfænomener.Stjerneklart-serien er på bestsellerlisten med over 100.000 solgte eksemplarer i SverigeOM STJERNEKLART, FØRSTE BIND: "Det er en gennemtænkt og velresearchet roman med et fokus på de samfundsmæssige problemer … Wilderäng tror på det gode i mennesket, og han er ikke i tvivl om, at vi kan overleve et teknologisk sammenbrud. Om han ligefrem ønsker det, kan man så diskutere.”Bogblogger.dk *****(*)"Stjerneklart er velskrevet og ganske uhyggelig. Plottet er virkelig fascinerende og spændende. Det er meget virkelighedstro.”-Bechs Books "... en effektiv påmindelse om samfundets sårbarhed."Tidningen Fokus "En vellykket thriller ... spændende hele vejen igennem. Stjerneklart kan anbefales til enhver, der kan lide spændingslitteratur med en dosis eftertanke."Mensa Sverige, Legatur Mensae medlemsblad "Glem det svenske krimimirakel ... Forbered dig i stedet på det svenske science fictionmirakel. Det er her allerede med Lars Wilderängs roman Stjerneklart."Tidningen Kollega
En sexet, veltrænet politimand, der godt nok er tyve år ældre end Isabella – og hendes fars kollega. Men der er ikke noget at gøre. Hun kan ikke modstå ham. Isabella vil gøre alt, hvad der skal til, for at de kan tilbringe en nat sammen.Stella Nord er pseudonym for en veletableret svensk forfatter.
Jade ser ud over Sergels torv, hvor hun øjner chancen for at få penge i kassen og samtidig give en pusher en lærestreg. Men hvem er manden under den mørke hætte? Måske kan den flotte Marcus fra reklamebureauet kaste lys over sagen. Jade bestemmer sig for at invitere ham ud på den date, han har ønsket sig så længe. Hvem ved, hvad det kan føre til?”Glitter” er fjerde del i Amanda Tartts serie om Jade.Amanda Tartt har tilbragt en stor del af sit voksenliv med at rejse og opdage verden. Hun er født i England, opvokset i Gøteborg, men med hele verden som sit hjemland. Hun har arbejdet der, hvor livet har tilladt hende at slå sig ned for en tid, kort eller lang. At skrive har altid været hendes måde at skabe sine minder på.
Handlingen I den lille provins, Algonquin Bay, hvor John Cardinal arbejder som Drabsbetjent forsvinder en række unge mennesker på mystisk vis. John er stålsat på at finde dem, men ledelsen løber tør for tillid til, at det kan lade sig gøre: Unge mennesker løber så tit hjemmefra, og mord er et særsyn på de kanter. Men da liget af 13-årige Katie Pine, dukker op frosset ned i en gammel mineskakt, genindsættes John på sagen. Og Lise Delorme bliver hans nye kollega. Sammen trawler de, hvad der viser sig at være en hel serie af mord op. Og Lise, der kommer fra Bagmandspolitiet, begynder at grave i Johns fortid. Alt imens ligger et nyt offer og kæmper for sit liv i en kælder. Kan makkerparret nå at bryde kæden af grove forbrydelser, inden de også går udover ham?
Lisa er begyndt i første klasse, og i efterårsferien tager hun alene på ferie hos farfar og farmor. Her møder hun sine små venner, Tutte Brødkrumme og Kalle Humle, som hun lærte at kende i sommer. Tutte er så lille, at hun er mindre end en tændstik og bor i farfars skrivebordsskuffe. Kalle Humle er en stor, rund humlebi, der ryger pibe og har hat på. Når de vil hjælpe til med alt muligt, for eksempel med at lave Lisas Lektier, eller være med, når farfar bruger løvblæseren, går det ikke altid, som de havde tænkt sig, og venskabet bliver sat på prøve. Men Tutte og Kalle er vel stadig Lisas venner?Annika Billberg er født i 1975 og bor i en forstad til Stockholm. Hun fik idéen til bøgerne om Tutte Brødkrumme og Kalle Humle fra sin farfar, der ganske vist aldrig selv læste bøger, men til gengæld var verdens bedste til at fortælle historier.Tutte Brødkrumme & Kalle Humle: En tosset efterårsferie er andet bind i serien. Annika debuterede som forfatter med En vidunderlig sommer, den første bog i serien.
Ella fra Melbourne tror, hun skal giftes. I stedet ender hendes mangeårige forhold pludseligt og meget overraskende. Udsigten til at skulle starte forfra virker drænende. Ella beslutter stedet at rejse væk fra det hele. Hun tager til Paris og genopdager en helt ny side af sin sanselighed. Hun forelsker sig og kaster sig ud i sit livs hidtil største udfordring.Denne bog er til alle, der elsker at rejse, elsker kærlighed og kan lide mad. Lad den tage dig med ned ad de smalle gader i Paris og igennem de fristende menukort og hvirvle dig ind i en romantisk og let kærlighedshistorie.Victoria Brownlee er selv fra Autralien. Hun har arbejdet som madanmelder i hele verden og bor nu i Lyon med sin mand og lille datter. Lige nu skriver hun på en opfølger om Ella.
Der er noget, der ikke stemmer. Flere og flere defekte telefoner er blevet indleveret til reparation rundt om i landet. Men de kan ikke repareres, de er stendøde. Samtidig begynder en række uforklarlige hændelser i samfundet at afløse hinanden. En fabrikationsfejl i bilernes mikrochips forvandler inden længe vejene til bilkirkegårde. Togene rammes af elektriske fejl, sommerforkølelserne bliver mere og mere hårdnakkede, og strømafbrydelser bliver en del af den nye hverdag. På Karlsborgs flyveplads står elitesoldaten Gustaf Silverbane klar til en indsats i udlandet, da noget går frygtelig galt, og en ildkugle fylder himlen. Prepperen Filip Stenvik ser sin tidligere hobby for vandles til blodig alvor. I den stigende usikkerhed driver politimanden Peter Ragnhell sine i forvejen ukonventionelle metoder til kriminalitets bekæmpelse over grænsen. Samtidig gør programmøren Anna Ljungberg en opdagelse, der truer med at ændre forudsætningerne for alt menneskeligt liv på Jorden. Eller er det allerede for sent? Efter endnu en strømafbrydelse ændrer alt sig. Det mørke efterår går over i en stjerneklar vinter, hvor kaos råder og få overlever. Den svenske, bestseller forfatter, Lars Wilderäng, har tidligere arbejdet inden for IT -branchen, men helliger sig nu helt forfatterskabet. Den store interesse for politik og samfundsforhold skinner igennem i hans succesrige bøger. Stjerneklart er 1. bind af Stjerneklart serien, hvor samfundskritikken ikke er til at overse. Han driver desuden Cornucopia?, Sveriges største uafhængige blog om finans, økonomi og miljø, og bliver ofte bedt om udtalelser om forskellige fænomener i samfundet. Stjerneklart-serien er på bestseller listen med over 100.000 solgte eksemplarer i Sverige.
Claudia indser hurtigt, at det hemmelige forhold til Erik får hende til at stråle, for pludselig viser flere mænd interesse for hende. Hun bliver smigret og er villig til at gå et skridt videre med en af dem. Og så er der den smukke kvinde, der standser hende på gaden en aften og byder Claudia på en drink. Hun er sexet og indbydende …”Dobbeltspil” er en selvstændig historie i Claudia-serien.
Claudia og Mats er inviteret til middag hos sin elsker og hans hustru. Claudia ved ikke, hvad hun skal forvente for aftenen - handler det virkelig bare om en middag? Netop, som hun skal til at forlade jobbet, banker det på døren til kontoret, og der står Henrik, den vanvittigt lækre økonomichef, som flere gange tydelig har vist , at han gerne vil have sex med hende...Jenny Johansson elsker champagne, chokolade og at shoppe. Hun arbejder om natten som hotelreceptionist i en svensk storby, men drømmer om at blive designer og bo i Paris. På arbejdet ser hun mange par i situationer, som kan være hemmelig møder, og det giver inspiration til hende erotiske noveller.
Lisas sommerferie hos farmor og farfar bliver rigtig spændende, da hun møder Tutte Brødkrumme og Kalle Humle. Tutte er som de fleste børn, bare meget mindre. Og Kalle er præcis ligesom en almindelig humlebi, bare større og rundere og med hat og pibe. Det mærkelige er, at det kun er Lisa, der kan se dem, men farfar ved, at hun ikke fantaserer. For hun er faktisk ikke sådan en, der lyver. Lisa ville ønske, at farfar også kunne se Tutte Brødkrumme og Kalle Humle – og det kan han måske?
I Nairobi har terrorister såret en politibetjent og brutalt myrdet en embedsmand fra den kenyanske regering. Politiet mangler ressourcer og derfor får Per Strand fra Strängnäs Politi nu en chance, han aldrig havde drømt om. Han bliver tilbudt jobbet som leder af politiuddannelsen i Nairobi. Pers ven, journalisten Fredrik Gransjö, beslutter sig for at tage sin familie med på ferie i Kenya, hvor de to venner bliver konfronteret med de voldelige terrorister. Samtidig afholdes der en østafrikansk konference i Sverige – og meget tyder på, at der er en overhængende risiko for et terrorangreb i Stockholm – men er det muligt at afværge den katastrofe, der venter?
Valdemars og Sagas veje krydses - ved første øjekast er det et ubetydeligt møde. Han snubler på en sti på Observatoriehøjen i Vasastan og hun rækker den ældre mand en hjælpende hånd. Kort tid efter bliver Sagas far pludseligt syg. Det viser sig snart, at hendes fars sygdom ikke lader til at have naturlige årsager. Samtidig rammes flere mennesker i Sagas omgangskreds af sygdom og død under mystiske omstændigheder. Begivenhederne skræmmer og rejser spørgsmål: Hvor godt kender Saga egentlig de mennesker, hun har omkring sig? Hvem er i hendes lejlighed, når hun ikke er hjemme? Og hvem er den mand, der sejler alene ud i sin båd sent om aftenen? Svarene skal findes i fortiden. En fjern, tragisk hændelse kommer frem i lyset og stiller Saga over for nogle svære valg. Alting lader til at bunde i et stærkt behov for hævn. Ved sin side har hun Valdemar, der selv kæmper med skyld og sorg. Kan fortiden tilgives? ”ENEGÆNGEREN” er indlæst af Randi Winther i 2017 for Hoi Forlag hos AV Forlaget / Swann studio
Alice og Jonathan får sønnen Liam, men lykkefølelsen over at få et barn udebliver for Alice. Der er simpelt hen noget galt. Da de endelig får at vide, at Liam er alvorligt syg, bliver familien revet midt over. Alice tror på, at hun kan gøre noget for at hjælpe sin søn, mens Jonathan stoler på sygehusvæsenet og ønsker at gøre det rigtige. Til sidst har de intet til fælles ud over Liam, og deres kamp for at redde ham splitter dem og får dem begge til at miste fodfæstet. Intet er, hvad det har været, og ingenting kan nogensinde blive det samme igen. Sandra Gustafsson taler i et ligefremt og nærværende sprog, og Hudløs er en stærk, nærgående og krævende bog om en virkelighed, som mange familier lever i.
Therese Frisk keder sig i sit job som økonom i Stockholm og da hendes mand John får tilbudt et direktør-job i stålindustrien i det gamle minedistrikt i Bergslagen, bliver de enige om at give det en chance. De flytter ind i en gammel direktørvilla ved foden af bjerget lige ved minerne. Mineskakten viser sig imidlertid at rumme en mørk historie – der sker mærkelige ting i huset, og der er lugte og lyde, som Therese ikke kan forklare. Det viser sig, at for mere end 60 år siden blev en minearbejder sindssyg og dræbte fire af sine kolleger, hvorefter han sporløst forsvandt på bjerget. Da Therese graver i sagen erfarer hun, at mange i landsbyen mener, at minearbejderen går igen og at ingen, der har haft forbindelse med minen og villaen, er sluppet levende fra det onde, som er sluppet løs i bjerget.
Svensk 60’er chicklit, krimi – og lettere bizar humor Charlie vokser op i Luddinge sammen med sin mor, der yder tjenester til mænd, når der er brug for pengene. Men Charlie drømmer om et flot hus med en husholderske og om at blive gift med Elvis Presley. Første gang Charlie ser et menneske dø, er på hendes første skoledag. Og selv om hun har en vis skyld i sagen, skræmmer begivenheden hende alligevel så meget, at hun gemmer minderne væk i årevis. Lige indtil en smuk sommerdag i 1960, da Charlie er 20 år gammel: Hendes mor smækker en kasse med rottegift på bordet foran hende og beordrer hende til at tage sit liv alvorligt. Sagen er nemlig den, at Charlies drømmeprins endelig er dukket op – problemet er bare, at Heksen Lömsk allerede har sat sine kløer i ham. Selv om mor siger, at rottegift er den oplagte løsning på problemet, føler Charlie sig stadig overbevist om, at mord er forkert. Første del af trilogi
”The Key”. Rebekka vågner en nat med en pistol presset mod sit hoved og må aflevere sin nøgle. Rebecca er en af syv internationale it-profiler, der bærer en nøgle til Internettet. De mødes en gang i kvartalet i Washington for at opdatere det system, der styrer trafikken på Internettet. Hvis de ikke gør det, vil netværket gå ned og hele det moderne samfund gå i stå. Rebekka går under jorden i selskab med sine hackervenner og forsøger at finde frem til den organisation, der står bag angrebet på nøglebærerne. Sporene peger i alle retninger: Den kinesiske efterretningstjeneste, nynazistiske organisationer og NSA. De syv nøgler er ikke kun en intelligent og åndeløst spændende thriller – men også en roman der er bygget på fakta: De syv nøgler til internettet eksisterer virkelig, og en af bærerne er svensk.
Nogen har stjålet Niklas Lunds identitet på nettet. Snart går det op for Niklas, at det er en, der kender ham, og som vil overtage hans arbejde, som efterforsker på nettet. Men hvorfor? Den første ledetråd får han, da en kvinde bliver myrdet i Niklas’ gamle hjemby Eslöv. Det viser sig, at mordofferet har en forbindelse til den IT-koncern, som hans far grundlagde mange år tidligere. For at forstå morderens motiv skal Niklas lære sin afdøde far og hans firma at kende på nyt - og konfrontere sin egen fortid. Sammen med sit kvindelige modstykke blandt private efterforskere, ”Spanierinden”, jagter Niklas morderen gennem Eslöv, Lund og det nordlige Skåne – med tråde, der fører helt til Thailand. De må spørge sig selv: Hvordan har nogen kunne holde noget skjult i en moderne koncern, der står for total åbenhed? De to efterforskere skal afsløre løgnen i firmaet – før morderen dræber sit næste offer.
Sara bliver antaget på Sveriges største forlag, og går fra at være ukendt til at være bestsellerforfatter på rekordtid. Hun trækkes modvilligt ind i et trekantsdrama med sin forlægger Anders. Den jalousi, der river og flår i hende, bliver brændstof til hendes nye manuskript. Da den ene ulykke efter den anden indtræffer i Anders’ familie, bliver Sara efterhånden nervøs. Er det tilfældigt - eller bliver hendes uhyggelige tekster til virkelighed? SVENSK PRESSE OM LYST Der er en drivkraft i historien, der gør, at man flyver gennem kapitlerne - og ikke har lyst til at lægge bogen fra sig igen. - ULF BROBERG, DAST MAGAZINE Bogen er en blanding af skræk og romantik - det er en original og cool idé. - BOKBLOMMA, LINNEA A. LYST fangede mig fra første side, og jeg kunne ikke lægge den fra mig igen. - ★★★★★ BIMSBLOGG En intelligent skrevet historie om en kraft man ikke kan forstå. - KJELL E. GENBERG, DAST MAGAZINE ”Har alt det en god chick-lit behøver … tilført lidt gys” - METRO
Den unge opdager hos Rikskriminalen i Stockholm, Alice Wiklund, bliver udsendt til London for at hjælpe Scotland Yard med en alvorlig sag. De jagter en beregnende og skruppelløs seriemorder, der efterlader sine ofre mærket med en bizar kærlighedserklæring. Alice går op i sit nye arbejde, men livet i London bliver endnu mere spændende, da hun møder bartenderen med de ravfarvede øjne, der gør hende næsten vanvittig af begær. Hvad gemmer han bag sin frustrerende arrogance? Da Alice indser, hvad hun skal betale for at finde ud af sandheden, er det allerede for sent, og grænsen mellem arbejde og privatliv udviskes. SUSANNE AHLENIUS skriver erotic crime, en subgenre, hvor spænding, kærlighed, mord og sex er hovedingredienserne. Underholdning når det er allerbedst. Hendes bøger kan med fordel læses i sengen.
Kan man stole på Niklas Lund? Katarina har ikke noget valg. Da hendes kæreste Jonas forsvinder under en nattevandring i Stockholm, er der kun én person, der kan hjælpe hende med at fi nde ham. Snart kommer hun i kontakt med Niklas Lund, som ved mistænkeligt meget om den prostitution, Jonas prøver på at bekæmpe. Sporene fører til lukkede kredse på nettet, som Niklas kender bedre end nogen anden. Han har ikke selv formået at blive politimand i den virkelige verden, men opklarer nu forbrydelser på nettet, hvor en alternativ politistyrke og domstol følger egne love i kampen mod skjult kriminalitet. Da en mand med forbindelse til en hjemmeside, der hænger mistænkte forbrydere ud, bliver fundet myrdet, gør Katarina en anden ubehagelig opdagelse. Det viser sig, at der er meget hun ikke ved om Jonas. Og at Niklas Lund – bedre kendt under navnet Vågeren – ved mere end hun kan forestille sig.
Hvad sker der, når livet fører os på afveje, og tilværelsen bliver slået i stykker fra det ene øjeblik til det andet? En skøn lejlighed midt i Stockholm. Planer om bryllup og børn. Livet ligger åbent foran Mikaela og Thomas, da Thomas kommer ud for en ulykke, og alting bliver anderledes. I det følelsesmæssige kaos efter ulykken flygter Mikaela til et destruktivt liv i Barcelona for at glemme alt det, der er sket. Men virkeligheden indhenter hende endnu engang. Mikaela bliver nødt til at konfrontere sin frygt og stå ved de valg, hun har truffet. Hvis ikke hun selv tager ansvaret for sin lykke, hvem skulle så gøre det? Uden dig er en roman om kærlighed, sorg og savn, men også om, hvor kompliceret livet indimellem kan være.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.