Books published by Informations Forlag

Nazityskland invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og åbnede derved et frontafsnit mod øst. Krigen på Østfronten fik en særlig rå og brutal karakter. Intet andet sted var krigen så forbitret og forrået og i den grad skueplads for krigsforbrydelser, som kampene i Sovjetunionen. Omkring 6.000 danskere gjorde under krigen tjeneste i Waffen-SS og deltog i kampene på Østfronten. Georg Rasmussen var en af dem. Dette er hans historie.

Siden 2008 har den økonomiske krise bredt sig til flere og flere områder af samfundet, og det er efterhånden åbenlyst, at økonomi og bankvæsen er for vigtigt til, at vi kan overlade det til bankfolk og økonomer alene. vi bør alle tage aktivt del i beslutningen om, hvordan vores bank- og pengesystem skal indrettes i fremtiden.I 'Gode penge' tages både penge og banker under grundig behandling af sociologen ole Bjerg, som søger svar på tre grundlæggende spørgsmål; Hvor kommer penge fra? Hvem laver dem? og hvem burde lave dem? de to første spørgsmål er helt essentielle for at forstå årsagerne til den aktuelle krise, og besvarelsen af det sidste spørgsmål er afgørende for vores evne til at komme videre. i bogen præsenterer ole Bjerg en model for et bankvæsen med fuld reserve. En omstilling af pengesystemet efter denne model kan forebygge fremtidige finanskriser og skabe en mere stabil og retfærdig økonomi.

Den franske stjerneøkonom Thomas Piketty er tilbage med opfølgeren til sin internationale bestseller Kapitalen i det 21. århundrede. Kapital og ideologi er på en gang en genfortælling af verdenshistorien, en skarp kritik af nutidens politik og et dristigt bud på et nyt og mere fair økonomisk system. Som en af verdens førende økonomer har Piketty sat en ny dagsorden for den globale diskussion af kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I Kapitalen i det 21. århundrede dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning nåede verden rundt. I dag er ”mindre ulighed” et af de 17 verdensmål. I sin nye bog Kapital og ideologi analyserer han ulighedens historie - og fremhæver hvordan forskellige ideologier har opretholdt uligheden gennem et årtusinde. Bogen giver en række konkrete bud på, hvordan vi kommer uligheden til livs, og er uomgængelig læsning for den, der både vil have en kritisk forståelse af det bestående samfund og et sprog for at tale om en mere retfærdig fremtid. Kapital og ideologi udkom i Frankrig i efteråret 2019 til store roser fra både læsere, internationale fagfæller og anmeldere. I Danmark udkom bogen 10. marts simultant med den engelske udgave. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er desuden æresdoktor ved Universitetet i Johannesburg og Centennial Professor ved London School of Economics og nævnes ofte som kandidat til Nobelprisen i økonomi. Hans forrige bog Kapitalen i det 21. århundrede (2013) er solgt i 2,5 mio. eksemplarer og udkommer i over 40 lande. »Overrumplende og berigende (...) sætter spørgsmålstegn ved hele vores etablerede økonomiske viden« - Le Monde »En bemærkelsesværdig klar og dynamisk bog (...)« – Esther Duflo, Nobelprismodtager i Økonomi "disse års bedste samfundsbog” - ★★★★★★ i Berlingske "En forrygende gennemgang af verdenshistorien" - Mogens Lykketoft, Dagbladet Information

Dødsensfarlige klimaforandringer truer forude, og hvis vi vil stoppe dem, er det ikke nok at fokusere på teknologiske løsninger: Vi er nødt til at forstå de bagvedliggende årsager. For vores handlinger har rødder i vores værdier og verdens- syn, som grundlæggende er formet af vores religioner. Engang var der guder i planter, træer, dyr og bjerge i religioner over hele verden – den såkaldte animisme. Men i moderne tid er animismen forsvundet de fleste steder, og den svinder yderligere med den globale udbredelse af kapitalisme, industri og ortodokse former for kristendom og islam. Naturen er ikke længere hjemsted for levende subjekter, som skal respekteres, men er blevet et dødt objekt, som vi ofrer til guderne Penge, Forbrug og Vækst. Dermed er vi godt i gang med at save den gren over, som vi sidder på. Kan udbredelse af grøn religion og spiritualitet verden over være med til at forhindre den store klimakatastrofe? Det sø- ger denne bog svar på ud fra den tankegang, at når livsnød- vendige ændringer fra magtens top udebliver, bliver oprør fra neden en pligt. JENS-ANDRÉ P. HERBENER f. 1970, er cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi. Er i dag adjunkt i religionsstudier ved Syddansk Universitet og fast debattør af religion i Politiken. Tidligere ansat ved Orientalsk og Judaistisk Afdeling, Det Kongelige Bibliotek, og Københavns Universitet. Forfatter til en lang række bøger, artikler, indlæg, blogs m.m.

Undercover i det århusianske nazimiljø:Fodboldklubben AGF’s højreradikale hooligangruppering White Pride er berygtet for utallige overfald på indvandrere og venstreorienterede i Århus. Med deres aktiviteter inden og uden for AGF’s stadion har de højreekstreme voldsmænd forvandlet Århus fra smilets til voldens by.I al hemmelighed valgte den tidligere landsholdssvømmer, 21-årige Charlotte Johannsen, i otte måneder fra efteråret 2008 til sommeren 2009 at infiltrere det voldelige miljø ved at blive venner med bl.a. ”Dollar”, ”Diesel” og ”Føreren”. Indtil denne bogs udgivelse har Charlotte holdt sine oplevelser hemmeligt for selv de allernærmeste.FORKLÆDT SOM NAZIST – EN ÅRHUSHISTORIE er beretningen om en utrolig modig bedrift af en ung pige og giver et sjældent personligt indblik i volden, radikaliseringen, sammenholdet og hadet i det ellers så lukkede miljø.

Den krise, der raser i Europa er ikke kun økonomisk, og den er hverken forbigående eller lokal. Den nuværende økonomiske krise er en lille del af en stor global systemkrise, hvor finansiel krise, råstofkrise, fødevarekrise og klimakrise spiller sammen og peger i retning af det samme. Nemlig, at den globale økonomi overskrider de naturgivne grænser.I DEN STORE OMSTILLING dokumenterer Jørgen Steen Nielsen på foruroligende vis, hvorfor politikere og økonomer kommer til kort med dagens krisestrategier, præget af tunnelsyn og traditionel tænkning. En epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi er absolut nødvendig.Bogen skildrer det imponerende og vitale netværk af internationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere, og miljøfolk, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve modellen.»I dag ved vi godt, hvordan en ny ligevægtsøkonomi kan se ud og fungere. Den formidable politiske udfordring er at bane vej for den, at komme herfra og dertil,« siger forfatteren.

I 2013 chokerede den 29-årige Edward Snowden verden, da han brød med den amerikanske efterretningstjeneste og afslørede, at den amerikanske stat i det skjulte arbejdede på at registrere ethvert telefonopkald, enhver sms og e-mail. Resultatet: et hidtil uset system for global masseovervågning med mulighed for at tilgå hver eneste borgers privatliv. Seks år efter afslører Snowden for første gang, hvordan han selv hjalp med at opbygge systemet, og hvorfor han følte sig kaldet til at afsløre det. I offentlighedens tjeneste spænder fra barndommens åbne og fremkommelige forstæder til voksenlivets hemmelighedsfulde poster i det tillukkede CIA og NSA. Bogen fortæller en enestående historie om en ung mand, der voksede op online – en mand, der blev først spion, siden whistleblower og nu internettets eksilerede samvittighed. Skrevet med vid, engagement og elegance – en født klassiker. Edward Snowden blev født i Elizabeth City, North Carolina og voksede op i skyggen af Fort Meade, Maryland. Han er uddannet systemoperatør og har arbejdet for de amerikanske efterretningstjenester CIA og NSA. Han har modtaget utallige priser for sit arbejde, blandt andet Right Livelihood award, den tyske Whisteblower Prize, Ridenhour Prize for Truth-Telling, og Carl von Ossietzky-medaljen tildelt af Den Internationale Liga for Menneskerettigheder. I dag er han bestyrelsesformand i Freedom of the Press Foundation. Edward Snowden har ”optrådt” på Roskilde Festivals Orange Scene, hvor tusinder af festivaldeltagere var vidne til en live-streaming med ham. Anmeldelser: "Den landflygtige whistleblower har skrevet en bog, der vil få klassikerstatus." - ♥♥♥♥♥♥ i Politiken "Snowdens selvbiografi er slet ikke til at komme udenom" - ★★★★★★ i Berlingske "Edward Snowdens erindringer er et manifest for frihed og demokrati." - Information ★★★★ - Kristeligt Dagblad "En politisk thriller"- Weekendavisen "Læs den. Den handler om dit kæreste eje. Dit privatliv" - ★★★★★ Jyllands-Posten

”Denne bog er skrevet for at finde ud af noget, jeg ikke forstår: Hvordan kan det være, at Vesten, der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt, er ved at tabe til sig selv?” - Fra bogen Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idehistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. Anmeldelser ”Rune Lykkeberg er vores generations mest originale analytiker af politik og kultur”– Information ”Dette land bliver med Lykkebergs bog beriget med den hidtil mest originale, boblende velfortalte og intellektuelt sprødeste udlægning af elitens og den vestlige verdens storhed og nedtur.” – ♥♥♥♥♥ Politiken ”Vesten mod Vesten giver et imponerende overblik over alt fra populærkulturens mest opdyrkede udtryk til filosofiens, sociologiens og politologiens fremmeste stemmer.” – Weekendavisen ”Imponerende… Lykkebergs bog kommer til at blive stående.” ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Hvis Rune Lykkeberg var kendt uden for Danmarks grænser og havde skrevet sin bog på engelsk, var den blevet en international bestseller." ★★★★ – Jyllands-Posten Om forfatteren: Rune Lykkeberg (f. 1974) har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet de anmelderroste titler KAMPEN OM SANDHEDERNE (2008) og ALLE HAR RET (2012) og har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen. Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information.

Den danske læge Haifaa Awad er igen rejst ind i Syrien for at arbejde på et hospital. Hun har fået nok af en dansk valgkamp, hvor flygtninge igen er blevet hovedtema, men uden at de selv kan tage del i debatten. Læs hendes dagbog fra et land i ruiner.

Vi har fortalt historier til hinanden i alle tider og samfund. Men fortællingen er mere nødvendig end nogensinde. Og verden over har medierne fået øjnene op for at lange, velfortalte historier, der er en efterspurgt vare, frem for korte nyheder og clickbait. Tiden kalder på gode fortællinger og i en fragmenteret verden tilbyder fortællende journalistik læserne forståelse og fordybelse. I Fortællingernes tid tager Line Vaaben læseren med ind i nogle af verdens bedste journalister, redaktører og fotografers værksted og præsenterer nøje udvalgte eksempler på nyere fortællende journalistik fra både den amerikanske tradition og den fremvoksende og særlige skandinaviske fortælletradition. Line Vaaben (f. 1972) er fortællende journalist på Dagbladet Information og fellow ved Syddansk Universitet 2018/19

Økonomien er selve grundlaget for vores samfundsindretning og for politikken. Men den økonomiske videnskab har med sine stadig mere abstrakte og matematiske modeller mistet realitetssansen og mangler forankring i den sociale, menneskelige virkelighed, som den faktisk ser ud. I Økonomien og virkeligheden tager professor emeritus Katarina Juselius et sagligt, indefrakommende opgør med det dominerende økonomiske paradigme, med finanskapitalismen og ikke mindst med det politiske system. Et system som for længe kritikløst har underlagt sig videnskabeligt usikre økonomiske teorier med ulighed og ødelæggelse af både den sociale sammenhængskraft og naturgrundlaget til følge. Katarina Juselius (f. 1943) er økonom, økonometriker og professor emeritus ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvor hun var professor fra 1985 til 2014. I 1990’erne var Katarina Juselius den ottende mest citerede økonom i verden.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle.Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen? ANMELDELSER"Jan Werner Müller tegner et fabelagtigt panorama over de intellektuelle og magtgriske kræfter, der formede den styreform, der i dag hævder sig som den mest retfærdige." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken "Den hidtil bedste bog om moderne europæisk politisk idehistorie er udkommet på dansk. " – Dagbladet Information "En interessant og oplysende gennemgang af demokratiets udfordringer og kriser i det 20. århundrede" – Per Stig Møller, Flensborg Avis "En beundringsværdig, grundig og vidtfavnende bog" - Jürgen Habermas "Et imponerende overblik over det 20. århundredes europæiske politiske tænkning" - Financial Times "Der er ikke et eneste kapitel af det 20. århundredes europæiske politiske tænkning, der ikke er oplysende analyseret i denne overlegent skrevne, klart argumenterede og usigeligt engagerende bog." - International Affairs OM FORFATTERENTysk idehistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016).

Fysiker, nobelpristager, ridder af Elefantordenen, filosof.Niels Bohr er en af de helt centrale skikkelser i det 20. århundrede.Niels Bohr (1885-1962) er et af de store navne i fysikkens historie – på linje med Aristoteles, Galilei, Newton og Einstein, først og fremmest berømt for sine væsentlige bidrag til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken. Bohrs tanker var ikke kun videnskabelige iagttagelser, men knyttet til en dybt original og sammenhængende filosofi om forholdet mellem verden, og hvordan vi beskriver den. Hans filosofiske synspunkt udgør den største vending i filosofien siden Immanuel Kant.I FILOSOFFEN NIELS BOHR samler professor David Favrholdt trådene fra sit mangeårige studium af forskeren, mennesket og tænkeren Niels Bohr. Favrholdt giver en levende gennemgang af naturvidenskabens historie, fra de gamle grækere, over Newton til Ørsted og Einstein, der gør det muligt at forstå, præcis hvor banebrydende Niels Bohrs tanker var.

Debatten om velfærdsstatens tilstand og fremtid er præget af for firkantede mediehistorier og en frontlinje, hvor tilhængere af konkurrencestaten støder sammen med dens modstandere i et ideologisk slag uden megen forbindelse til virkeligheden.I stedet er der behov for mere viden om det virvar af rationaler, der er på spil, når borgeren møder velfærdstaten, argumenterer professor Nanna Mik-Meyer. Hun foreslår, at vi holder lidt igen med de store fortællinger og forankrer debatten i en konkret viden om mødet mellem borger og stat. Her blander bureaukratiske principper sig med markedsinspireret New Public Management og idéer fra psykologien om det myndige individ. Hver især er de et vilkår, men de er også roden til mange dilemmaer.OM FORFATTERENNanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi og professor MSO ved CBS og forskningsprofessor ved SFI. I sin forskning har hun især haft fokus på mødet mellem borger og professionel samt mellem medarbejder og arbejdsgiver, på magtanalyse i organisationer samt kvalitative metoder.

Redigeret af Rune Lykkeberg, med efterskrift af David TradsUdgives i anledning af journalist og politisk kommentator Ejvind Larsens 50 års jubilæum som skrivende på Dagbladet Information.Ejvind Larsen er en levende legende i dansk politisk journalistik og i Dagbladet Informations historie, som han i det sidste halve århundrede har præget fra så forskellige positioner på avisen som fra politi-redaktionen, som skole- og ulandsmedarbejder, leder- og klummeskribent og chefredaktør - i perioder har Ejvind Larsen endda været gift med Information, siges det.Ejvind Larsen har i 50 år kæmpet med filosoffer og præster, statsministre og undermålere om at få folk til at bestemme i deres eget liv. Det er en personlig og en politisk kamp, som har bragt kunst, teologi, økonomi og politik til kollision gang på gang. Og det hele er sket i Dagbladet Informations spalter.Temaerne har været mange undervejs, heriblandt Studenteroprøret, arbejdsmarkedsdemokrati, pensionskassereform, kunstfond, atomkraft og miljø. SAMTALER MED TIDSÅNDEN OG OPRÅB IMOD DEN rummer et rigt udvalg af fem årtiers artikler, interviews, essays, kronikker og ledere - ja Larsen har behersket alle journalistiske genrer. Således giver bogen et indblik i højdepunkterne fra 50 års journalistisk åndsarbejde."En af efterkrigstidens vigtigste politiske skribenter. Med sit helt ufattelige engagement og sin utrættelige søgen efter bedre svar end de eksisterende har Ejvind påvirket samfundsudviklingen mere end de fleste," skriver David Trads i bogens Efterskrift, hvor også Poul Nyrup Rasmussen, Marianne Jelved og Anne Grethe Holmsgaard beskriver Ejvind Larsens betydning for deres politiske virke.

Man kan ikke læse sig til at blive gammel, men man kan lære at blive ældre på en mere tilfredsstillende og givende måde – både for én selv og ens omgivelser. Den tyske filosof og sjælesørger Wilhelm Schmid sætter i Kunsten at blive gammel fokus på den uundgåelige aldringsproces, og hvordan den bedst kan rummes, nydes og gives de bedst mulige vilkår – på de aldrendes egne præmisser vel at mærke. Det er ikke en bog om at ændre på sig selv, men en bog om at besinde sig på livets foranderlighed og aktivt reflektere over, hvordan man ønsker, at livet skal være, og hvordan man bedst nyder det. En af måderne er at (gen)opdage den gamle dyd: sindighed, som i dag ikke er i særlig høj kurs og derfor truer med at glide ud af vores kultur både som begreb og fænomen.

Marxisme, liberalisme og konservatisme er for de fleste velkendte idétraditioner. Men de færreste er blevet introduceret til en af det 20. århundredes mest betydningsfulde ideologier, nemlig socialdemokratisme.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE introducerer 17 af de største og mest indflydelsesrige socialdemokratiske tænkere opdelt i tre historiske faser: Rødderne, Storhedstiden og Nye tider. Til første fase hører blandt andre Karl Marx, Eduard Bernstein og Karl Kautsky, til Storhedstiden hører K.K. Steincke, John Maynard Keynes og Harvig Frisch m.fl. og til Nye tider hører blandt andre Anthony Giddens, Mogens Lykketoft og Joseph Stiglitz.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE er skrevet af en lang række prominente danske og nordiske forskere, og ud over at introducere tænkerne beskriver hvert kapitel også, hvordan de har bidraget til den socialdemokratiske idétradition. Samlet tegner bidragene et billede af, hvor socialdemokratismen er på vej hen.En bog for alle, der vil blive klogere på det socialdemokratiske tankegods og på socialdemokratiets og socialdemokratismens historie.Bidragydere: Claus Bryld, Steen Christensen, Anders Dybdal, Uffe Jakobsen, Jørn Henrik Petersen, Lars Andersen, Niels Finn Christiansen, Yvonne Hirdmann, Henrik Dahl, Olav Njølstad, Søren Kolstrup, Kristian Weise, Jens Jonatan Steen.

Siden 11. september 2001 har en aggressiv og overfladisk religionskritik domineret den offentlige debat om religion og kristendom i Danmark såvel som i udlandet. Religionskritikken kommer fra en gruppe fundamentalistiske ateister, der går under den samlede betegnelse ”den ny ateisme”. Bestsellerforfatterne Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens står i spidsen for den nyateistiske bevægelse, der i USA har givet sig selv navnet The Bright Movement, en bevægelse af ”lysende begavelser”, der har indledt en omfattende kampagne mod ”åndsformørkede” troende. I Danmark blæser antireligiøse foreninger som Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund til kamp mod folkekirken med det formål at rense det offentlige rum for religion. Samtidig med den stærkt karikerende polemik imod religionen og især kristendommen udbreder disse nyateister et biologistisk menneskesyn, der hævder, at evolutionspsykologi og hjerneforskning kan fortælle hele sandheden om mennesket og forbedre menneskets natur gennem biopolitik og psykoteknologi. I et frit samfund skal der være plads til både religionskritik og ateismekritik, men det sidste har længe været forsømt. Med GUDLØSE HJERNER retter Lars Christiansen og Lars Sandbeck op på dette misforhold og demonstrerer, at nyateisternes kristendomskritik er forfejlet, at det biologistiske menneskesyn er etisk og politisk farligt, og at nyateismen grundlæggende må anskues som en utopisk bevægelse, der tror på forløsning gennem videnskab.

Georg Brandes' berømte introduktion til Friedrich Nietzsches tænkning, som medvirkede til at slå filosoffens navn fast i det europæiske åndsliv.

Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger. I "En kort historie om lighed" minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed.Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne "Kapitalen i det 21. århundrede" (2013) og "Kapital og ideologi" (2019) og essaysamlingen "Mod en ny socialisme" (2021)

Enorm rigdom og magt er i dag koncentreret i nye markeder, hvor overvågning af og forudsigelser om vores adfærd bliver købt og solgt. Shoshana Zuboff betegner fænomenet overvågningskapitalisme og kalder det for en lige så stor omvæltning af den menneskelige tilværelse i dag, som den industrielle revolution var det i det 20. århundrede. Der er tale om en hidtil uset magtkonstellation karakteriseret ved ekstreme koncentrationer af viden uden demokratisk tilsyn – og prisen er vores frihed. Med begrænset modstand fra lovgivning og samfund truer overvågningskapitalismen vores nutid og vil dominere vores fremtid – hvis vi tillader det. Anmeldelser “Læs den – den er fremragende!” ★★★★★★ - Altinget ”Det hidtil mest ambitiøse forsøg på at tegne det store billede og forklare baggrunden for digitaliseringens følger, som vi oplever dem som individer og som samfundsborgere ... En fortsættelse af traditionen fra Adam Smith, Max Weber, Karl Polanyi og – tør man sige det – Karl Marx.” – The Observer ”En tilbundsgående researchet, fængende skrevet fortælling om overvågningskapitalismens opståen og dens skadelige virkninger for vores samfund... – New York Times Book Review ”... alle bør læse denne bog som et digitalt selvforsvar. Med stort klarsyn og moralsk mod demonstrerer Zuboff ikke alene, hvordan vores hjerner støvsuges for data, men også hvordan de ændres undervejs, hurtigt og radikalt.” – Naomi Klein, forfatter til Intet bliver som før og No Logo Om forfatteren Shoshana Zuboff er amerikansk socialpsykolog, filosof og professor emerita på Harvard Business School samt ekspert i den digitale revolution. Hun har udgivet en lang række bøger i spændingsfeltet mellem teknologi, psykologi, filosofi og økonomi, og i 1988 skrev hun The age of the Smart Machine: the Future of Work and Power, som blev et skelsættende hovedværk om computeriseringen af vores arbejde og liv.

Den digitale revolution har været båret af løfter om demokratisering og frigørelse. Men virkeligheden er blevet en anden. Det sociale kreditsystem, som er under udvikling i Kina, står som skræmmeeksempel på en statsmagt, der anvender de nyeste teknologier til at virkeliggøre en social kontrol af borgerne uden fortilfælde. Men Kina er ikke alene. I USA er der åbnet nye markeder for digital overvågning, adfærdspåvirkning og datahandel, som truer friheden, hvis ikke de kommercielle teknologigiganter møder modstand fra befolkning og politikere. Og i Danmark har vi så travlt med at vinde digitaliseringskapløbet, at borgernes retsstilling, tillid og demokrati er under pres. I Digital totalitarisme stiller filosof Mads Vestergaard skarpt på den mørke side af den digitale revolution. Kun hvis vi kender truslerne mod det frie og demokratiske samfund, kan vi bekæmpe dem. Anmeldelser: "Det er på tide, vi opgraderer den generelle forståelse af de enorme udfordringer, den digitale udvikling giver vores samfund. Digital Totalitarisme er et rigtig godt sted at starte." - Journalisten Mads Vestergaard (f. 1979) er uddannet filosof og ph.d.-studerende ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

Skånselsløse finanskriser. Ekstrem ulighed. Skamløst pres på miljøet. Vores økonomiske system dur ikke mere – men hvad sætter vi i stedet? I bestselleren Doughnut-økonomi giver Oxford-økonomen Kate Raworth sit bud på en økonomisk model for et bæredygtigt 21. århundrede. Kate Raworth identificerer, hvordan mainstream-økonomien har solgt os myten om ’det rationelle menneske’ – homo economicus – og den planetødelæggende idé om vækst for enhver pris. I stedet for de forældede økonomiske modeller, som økonomividenskaben stadig styrer efter, tilbyder Raworth os en alternativ vej til en fremtid, hvor både menneskets og planetens behov kan tilfredsstilles på en bæredygtig måde. Anmeldelser "Raworth har leveret en læseværdig og overbevisende bog, som leverer en simpel, men effektiv måde at samtænke social og miljømæssig bæredygtighed på." – Information Kate Raworth (f. 1970) er engelsk økonom, uddannet fra Oxford University, hvor hun i dag arbejder på Environmental Change Institute. Hun er seniormedarbejder på Cambridge Institute for Sustainability Leadership. Raworth er tilknyttet flere ekspertpaneler og tænketanke med fokus på bæredygtighed og miljø og skriver om økonomi og bæredygtighed for internationale medier, bl.a. The Guardian. Bogen Doughnut-økonomi, der har vundet international anerkendelse og indflydelse, er oversat til 15 sprog.

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark? Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre. Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks diagnosticerer den digitale tids børnesygdomme og undersøger, hvordan vi med digital dannelse kan undgå, at børnesygdommene bliver til kroniske lidelser. Anmeldelser:" Et godt, kompakt overblik over de mangeartede udfordringer, den digitale tidsalder har stillet os over for." – Journalisten "Med både aktuelle cases (...) og skarpe samtidsanalyser giver bogen en håndsrækning til alle, der savner en kritisk, konstruktiv tilgang til nye sociale medier." - Børn&Unge Camilla Mehlsen, cand.mag., rådgiver og foredragsholder. Forfatter til bl.a. Teknologiens testpiloter (2016) og bidragyder til Styrk unges digitale dannelse (2017). Didaktisk leder af projektet Digital (Ud)Dannelse D.U.D.E, Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Vincent F. Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi. Leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (2017) sammen med Mads Vestergaard og Kæmp for Kloden (2018) sammen med Claus Strue Frederiksen.

”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.

Nogle opfatter universiteterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem. I Hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer. OM FORFATTERNE Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund. Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for Entrepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.

Er freden forbi? Ja. Fordi den fred som de internationale institutioner med FN i spidsen har sikret siden Anden Verdenskrig er slut. Ja. Fordi robotter og droner gør det lettere at føre krig. Et mere dystert svar på spørgsmålet er nej, freden er ikke forbi. Der har nemlig ikke været fred siden Anden Verdenskrig – på trods af vores insisteren på, at FN-pagten afskaffede krig. At vi kan svare både ja og nej på spørgsmålet er et udtryk for, at vi mangler en mere realistisk forståelse af vor tids krige og de midler, vi har til at opnå sikkerhed uden at tabe vores frihed. Det er analysen fra professor Mikkel Vedby Rasmussen, der er en af landets mest benyttede eksperter, når medier og politikere skal finde ud af, hvad krig, konflikt og militær strategi går ud på. I Hvad er krig og fred i dag? afdækker han krigens nye former og argumenterer for, at alternativet til vores frygt ikke er politiske løfter om mere tryghed. Men mere realisme. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er institutleder og professor i statskundskab på KU. Han er tidligere leder af udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og oprettede Center for Militære Studier, som er en internationalt anerkendt tænketank på forsvarsområdet. Han er forfatter til et utal af artikler og bøger om krig og fred, bl.a. The West, Civil Society and the Construction of Peace (2003), The Risk Society at War (2007), Den gode krig (2011) og The Military’s Business (2015).

FYSIKKENS FILOSOFI er en biografisk oversigt over fysikkens historiske udvikling fra antikkens naturfilosofi og frem til nutidens moderne teoretiske fysik. Værket beskriver de helt store personligheder, deres banebrydende bidrag til fysikken, og hvordan deres teorier ændrede forståelsen af verden i deres samtid og tiden derefter. FYSIKKENS FILOSOFI er, ud over at være en beskrivelse af de grundlæggende principper i de ofte komplicerede teorier, også en indføring i de filosofiske og erkendelsesteoretiske aspekter af den fysiske forskning – hvad fysikken betyder for vores tænkning, for hvad vi kan vide og ikke kan vide om realiteterne i den fysiske virkelighed.

Om danske lægers brug af LSD på psykiatriske patienter i begyndelsen af 1960'erne