Books published by Informations Forlag

De danske søfolks historie er et glemt kapitel i den danske modstandskamps historie. Da Danmark blev besat 9. april 1940, stod søfolkene på havet overfor et valg: Skal vi slutte os til de allierede? Eller gå til neutral havn? Langt de fleste valgte at gå i allieret tjeneste, også selvom det i flere tilfælde betød, at de blev nødt til at gøre mytteri. Der var lige så mange danske søfolk, der deltog i kampen på havet som der var aktive medlemmer i modstandsbevægelsen – og mange måtte lade livet. Mere end 2000 danske krigssejlere mistede livet under Anden Verdenskrig. På baggrund af omfattende historisk viden og gennem søfolkenes egne breve og dagbøger skildrer Christian Tortzen søfolkenes enestående kamp – både dem, der sejlede ude, og dem, der sejlede hjemme, hvoraf mange kom til at sejle for tyskerne. Christian Tortzen (f. 1925) er historiker med speciale i den danske handelsflåde under Anden Verdenskrig. Har tidligere udgivet blandt andet Gilleleje oktober 1943 (1970), Søfolk og skibe 1939-1945, bind 1-4, 1981-1985, Krigssejlerne, 1995 og En Sømand han maa lide. Sømændenes Forbunds historie 1897-1997, bind I-II, 2001, 2007 samt en række artikler om søfarten og de søfarende 1939-1945.

Hans tænkning er ouverturen til det moderne verdensbillede, hans erkendelsesteori peger langt udover sin samtid, hans etiske overvejelser er dybt originale, og hans betydning for det 19. og 20. århundredes musik, litteratur, billedkunst og kultur kan næppe overvurderes. Kafka, Wagner, Beckett, Proust, Tolstoy, Mann, Borges, Strindberg — alle var de dybt præget af Schopenhauer.Arthur Schopenhauer (1788-1860) var hele sit liv drevet af en utrættelig vilje til at finde frem til sandheden, sandheden om verden, om menneskene — sandheden for enhver pris. Med en eminent stilistisk brillans, en sproglig saft og kraft, der kun med få undtagelser har mødt sin lige i den europæiske filosofis historie, udkastede han sin teori om verden som vilje og forestilling.Denne bog følger Schopenhauer i hans søgen efter sandheden og fremstiller ham som systematisk filosof fuldt på højde med både Kant og Hegel.

At kaste sig over Kants Kritik af den rene fornuft er ikke uden risiko – faren for at knække nakken er overhængende! Hver eneste sætning i Kritik af den rene fornuft kræver fortolkning, siges det. Derfor har Kant-kenderen og -oversætteren Claus Bratt Østergaard skrevet en klar og tilgængelig indføring i værket, som kan anvendes som en læsenøgle parallelt med tilegnelsen af selve værket. Kants kritik af den rene fornuft er dog mere end blot en læsenøgle. I bogen dissekerer Bratt Østergaard Kritik af den rene fornuft fra første til sidste side og fremskriver dermed på en gang en konsistent tolkning, samtidig med at der peges på de mange ujævnheder og huller i Kants argumentation. Bogen giver tillige et bud på, hvorfor Kritik af den rene fornuft har mere end blot filosofihistorisk betydning. Claus Bratt Østergaard, oversætter og forfatter. Har oversat Kants værker Kritik af den rene fornuft (2002), Kritik af dømmekraften (2005) og Prolegomena (2007). Af andre oversættelser bør nævnes Hegels Åndens fænomenologi (2005) og Thomas Hobbes Leviathan (2008).

MAN SKAL DØ UNG er historien om den lovende unge forfatter og journalist Jens Gielstrup, der havde to drømme i sit liv – først at blive forfatter og siden at forsvare Danmarks ære under Anden Verdenskrig. Som 21-årig udgiver han sin første roman, Kys til højre og venstre, der hyldes af kritikerne og gør ham til en af sin generations største talenter. Succesen fører til ansættelse på Politiken, hvor endnu en roman skrives i et rasende tempo, før han bliver korrespondent i London.Men da Danmark besættes, strander han i den engelske hovedstad afskåret fra sin familie og sin forlovede, Ea. Snart er han fanget i natlig bomberegn, da tyskerne indleder Blitzen over London i forsøget på at presse englænderne til overgivelse. Splittet mellem det trygge liv som forfatter og de unge mænds pligt i et krigshærget Europa, hvor nazismen virker ustoppelig, må han træffe et valg.Mødet med den norske digter Nordahl Grieg inspirerer for alvor Gielstrup til kamp – først i hemmelig engelsk tjeneste som stemme og forfatter til propagandaradio sendt fra England under dække af at komme fra modstandsmænd i Danmark – og endelig i Royal Air Force som Spitfire-pilot, hvilket kun en snes danskere opnåede. Han nedskydes under en mission ved den hollandske kyst i august 1943 og dør. Kun 26 år gammel.Hans korte, men dramatiske liv beskrives frem til de sidste krigsdage blandt andet igennem efterladte breve, som levende vidner om et sjældent litterært talent, der sidenhen fik flere kritikere til at konkludere, at Jens Gielstrup kunne være blevet "en af vores store digtere".

DEN STORE OMSTILLING – KORT FORTALT er en revideret og forkortet udgave af Jørgen Steen Nielsens nyklassiker om den globale systemkrise og grøn økonomi, Den store omstilling, som udkom i maj 2012 og netop er trykt i 7. oplag.Den økonomiske krise er hverken forbigående eller lokal, den er en lille del af en stor global systemkrise, hvor finansiel krise, råstofkrise, fødevarekrise og klimakrise peger i retning af det samme – nemlig, at den globale økonomi overskrider jordens ressourcer, og at der er grænser for vækst. En epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi er absolut nødvendig. Den store omstilling giver et kortfattet overblik over kriserne og skildrer det imponerende og vitale netværk af internationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere og miljøfolk, men også helt almindelige mennesker, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve nye modeller og systemer for bæredygtighed.

EN LÆGES DAGBOG FRA SYRIEN af den dansk-syriske læge Haifaa Awad – som har været bragt i Dagbladet Information – udkommer nu som e-bog. Dagbogen er redigeret, uddybet og udvidet og bl.a. suppleret med hendes tanker fra før afrejsen og efter hjemkomsten til Danmark. Få hele historien om hverdagen fra det lille hospital i det nordlige Syrien fortalt af den 27-årige læge Haifaa Awad. Mød drengene og pigerne. De sekulære og salafisterne. Sygeplejerskerne og dommeren, der forsøger at skabe orden i det kaotiske, krigshærgede land.

LARS ELSTRUP – FRA INDERSIDEN er den hudløse fortælling om Lars Elstrup, fodboldspilleren, der spillede sig ind i danskernes hjerter, da han sparkede Danmark i semifinalen i kampen mod Frankrig under EM ’92. Det er en personlig beretning om et følelsesmæssigt turbulent liv, hvor lammende præstationsangst, tvivl og depression fylder det hele på trods af den fodboldmæssige succes.I 1993 beslutter Lars Elstrup at gøre op med de autoriteter, han føler bestemmer over og definerer hans liv, og den konkurrencementalitet, han er opdraget med hjemmefra og lever med hver dag, og som han ikke kan holde ud mere. Han siger farvel til topfodbold fra den ene dag til den anden og flytter ind i sekten Solens hjerte, hvor han søger en ny begyndelse og en spirituel vej videre. Men Elstrups farvel til fodbold betyder ikke farvel til de dæmoner, der plager ham.Bogen er et nuanceret portræt af en af dansk fodboldhistories mest skandaleombruste fodboldspillere. Men det er samtidig også et portræt af dansk og europæisk topfodbold og den præstationskultur og det psykologiske pres, Lars Elstrup oplevede i de klubber, han spillede for. Klubber som tæller danske Randers Freja, Brøndby og OB, hollandske Feyenoord og engelske Luton.

I et halvt århundrede har vi både kæmpet mod og for naturen. I jagten på velstand og vækst har vi undergravet miljøet. Samtidig har vi siden begyndelsen af 1970’erne forsøgt at dæmme op for ødelæggelserne og stille om til et bæredygtigt samfund.I klimakatastrofens skygge kan det for dagens unge se ud, som om vi er ved at tabe. I virkeligheden har miljøkampen gennem de sidste 50 år vundet mange sejre. Tilbage står globale miljømæssige trusler, som fordrer, at vi lærer af historien og forstår, hvilken kraft, der kan mobiliseres, når mennesker handler i fællesskab.Jørgen Steen Nielsen har fulgt kampen hele vejen. I "Vejen hjem til Jorden" fortæller han glimt af miljøkampens historie og viser, at håbet er intakt.

”Jeg spurgte aldrig mig selv om betydningen af frihed, før den dag jeg krammede Stalin. Tæt på var han meget højere, end jeg havde regnet med.” - fra bogenLea Ypi er vokset op i det kommunistiske Albanien. Det var et land præget af knaphed, politiske henrettelser og hemmeligt politi. Og der, Ypi havde hjemme. Folk var lige, naboer hjalp hinanden, og man forventede, at de nye generationer ville skabe en bedre fremtid.Efter murens fald forandrede alt sig. Statuerne af Stalin og Hoxha blev væltet, og folk kunne nu stemme og tilbede de guder, de ville. Men arbejdspladser forsvandt og tusinder forsøgte at flygte til Italien. Pyramidespil fik landet til at gå statsbankerot og ledte til voldelig konflikt.Efterhånden som en generations forhåbninger blev afløst af en ny generations desillusion, begyndte Ypi at sætte spørgsmålstegn ved, hvad frihed overhovedet vil sige. Fri er et fængslende erindringsværk om at blive voksen midt i voldsomme politiske omvæltninger.Lydbogen er indlæst af Thea Boel Gjerum.

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vores tids største udfordringer, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser. Naturvidenskaben genfortalt er en stor fortælling om verden fra big bang til de mindste mikrober. Sammen med en lang række naturvidenskabelige forskere giver Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela en entusiastisk og levende indføring i naturens komplicerede sammenhænge, og i hvordan de former vores liv.Johanne Pontoppidan Tuxen, f. 1982. Journalist på Dagbladet InformationMikkel Vuorela, f. 1984. Journalist på Dagbladet Information“Som forsker ville jeg ønske, at jeg kunne formidle naturens hemmeligheder på en lige så fængende måde.” Katherine Richardson, professor “Her står alt, hvad man kan drømme om at vide.” Anja C. Andersen, professorUdgivelsen er støttet af Carlsbergfondet

Internettet er en potentielt demokratisk sfære, hvor alle kan få taletid. Men de sociale platforme har stor indflydelse på det enkelte menneskes digitale adfærd, ligesom de kan ekskludere alt fra vaccinemodstandere til den amerikanske præsident.Med analyser af fænomener som selfies, fake news og nudes viser Vincent F. Hendricks og Camilla Mehlsen, hvordan de sociale platforme administrerer tidens fakta, følelser og fortællinger og i praksis kan styre, hvad vi opfatter som sandt og falskt, rigtigt og forkert, grimt og smukt – online såvel som offline.Det er ikke for sent at skabe et mere demokratisk internet. Hendricks og Mehlsen kalder med Sandhedsministeriet på en nytænkning af techgiganternes rolle i den digitale infrastruktur.Camilla Mehlsen, cand.mag., er digital medieekspert i Børns Vilkår og indehaver af MehlsenMedia. Medlem af TechDK Kommissionen. Har bl.a. udgivet Teknologiens testpiloter (2016), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Vincent F. Hendricks, 2018) og Homo Futura (2020) samt undervisningsmaterialet LIKE (2019) og undersøgelsen Influencere – de nye unge mediehuse (2020).Vincent F. Hendricks er dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Medlem af TechDK Kommissionen. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (med Mads Vestergaard, 2017), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Camilla Mehlsen, 2018) og Vend Verden (2020).

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr instituttet. Hun har mod- taget adskillelige priser for sin forskning og formidling.

Som teenager bliver Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. I årevis lever hun indespærret hos sin onkel. Flere gange forsøger hun at flygte, men først da hun underkaster sig totalt, åbner der sig en spinkel chance for, at hun kan slippe væk.Forud for genopdragelsesrejsen ligger mange års konflikt mellem Samia og hendes far. Hun vil leve et almindeligt dansk ungdomsliv med venner, kærester og fester, og hun drømmer om en karriere i mediebranchen. Men faren kræver, at hun indordner sig og efterlever familiens traditionelle værdier.Genopdragelsen er en dokumentarisk beretning om social kontrol og sammenstød mellem kulturer. Og det er en fortælling om en ung kvindes viljestyrke og hendes kamp for frihed.”Alt i Samia skreg, at hun skulle spæne så hurtigt, hun kunne, og ikke kigge sig tilbage. Men hun tvang sig selv til at gå i et roligt tempo. Nu gjaldt det om ikke at vække opsigt. Først da hun nåede grusvejen, der ledte ud gennem markerne, øgede hun gradvist takten og satte til sidst i løb. Denne gang var ingen efter hende. Denne gang havde hun en chance, tænkte hun. Men så så hun den. Omkring hundrede meter foran hende drejede en hvid minibus rundt om hjørnet. Hendes ældste fætter Zahids minibus. Den kom direkte imod hende.”– fra bogenAnton Geist er indlandsredaktør på Information og har blandt andet modtaget Cavlingprisen.Lasse Skou Andersen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.Sebastian Abrahamsen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan. I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed. Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

Den stigende højrepopulisme er ingen gåde. Vi bad selv om den, da vi nægtede at se konsekvenserne af den stigende ulighed og utryghed i øjnene. Så hvad er venstrefløjens svar? Måske er svaret ikke antipopulisme. Måske er det på tide, at venstrefløjen kommer ud af sin handlingslammelse, kommer i kontakt med de visioner, vreden og magtkritikken, der har skabt vores samfund og giver populismen en strategisk omfavnelse. Det populistiske manifest er et progressivt bud på en mobiliserende venstrefløjspopulisme, der kan modsvare den højredrejning, vi oplever i Europa i dag. Åsa Linderborg er kulturchef på Aftonbladet, historiker og en markant skik- kelse i den svenske offentlige debat. Hun slog igennem som forfatter i 2007 med den selvbiografiske skildring af sin far Mig ejer Ingen. Hun er desuden fast klummeskribent for Dagbladet In- formation. Göran Greider er chefredaktør for det svenske dagblad Dala-Demokraten og har siden sin forfatterdebut i 1981 udgivet over tredive bøger: poesi, debat og biografier.

Det store Europa, der øst for Tyskland strækker sig fra Rusland til Orienten, er et historisk krigs- og katastroferamt Europa. Her er tyske Navid Kermani taget på en rejse langs de historiske skyttegrave og mentale ar i søgen efter en forståelse af Europas nye skillelinjer. Fra hjembyen Köln går Kermanis tur til Auschwitz, videre over Litauen, og til strålingsramte Tjernobyl. Han besøger det smukke, knækkede Tjetjenien, et Ukraine klemt mellem Europa og Rusland og afslutter rejsen i forældrenes fødeby Isfahan i et affortryllet og radikaliseret Iran. Gennem møder med unge og gamle, præster, politikere og forfattere, undersøger Navid Kermani de grænser og grave mellem etniciteter, religioner og ideologier, som i århundreder har defineret det østligste Europa og brutalt bestemt så mange menneskeskæbner. Langs grænser og grave er en intellektuel og personlig rejseodyssé båret af en håbefuld fortælling om et bedre Europa. Anmeldelser Fascinerende og medrivende ♥♥♥♥ – Politiken "Langs grænser og grave er et tankevækkende bidrag til diskussionen om, hvad Europa er." – Weekendavisen ”Hans bog er en imponerende tour de force.” ★★★★ – Kristeligt Dagblad ”En bog så svulmende og bevægende, at man bør bruge 54 dage – en for hvert kapitel – så man kan dykke ind i en ny verden hver dag” – NDR ”Beretningerne er i særdeleshed et forsvar for Europa – og et nervøst skrift mod dets blodige historie” – Dagbladet Information ”Kritisk rejselitteratur når det er allerbedst” – Wiener Zeitung Navid Kermani (f. 1967) er en toneangivende tysk forfatter, journalist, islamforsker og intellektuel. Han har bl.a. skrevet Wer ist Wir? Deutschland und seine Muslime (2009) og Ungläubiges Staunen. Über das Christentum (2015). Han har vundet adskillige priser for sine værker: bl.a. Kleist Prisen, Joseph Breitbach Prisen, Hannah Arendt Prisen og De Tyske Boghandleres Fredspris i 2015.

Solgt i 25.000 eksemplarer i NorgeRuslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer.GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig.Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.ANMELDELSER”Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen. – Weekendavisen"Resultatet er et både imponerende ambitiøst og overvældende detaljeret og faktarigt storværk, som stadig er letlæst og kan anbefales alle, der vil vide mere om Rusland og omegn, end hvad den nuværende russiske præsident symboliserer." – Tine Roesen, InformationOM FORFATTERENErika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet
i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog.

"Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

”Krastev er vor tids Tocqueville” - Jan-Werner Müller Efter Europa handler om Europas fremtid – og muligheden for unionens opløsning. Den højrenationalistiske populisme spreder sig, briterne er på vej ud, og de mere end 1,3 millioner migranter fra Mellemøsten, Nordafrika, og Sydasien har medført en politisk destabilisering på nationalt niveau over hele kontinentet. Det er ikke blot en populistisk revolte imod det etablerede system, der hjemsøger Europa, men vælgernes oprør mod de meritokratiske eliter. Fra Barcelona til Budapest frygter ængstelige flertal fremmede mindretal. De er overbevist om, at krisen skyldes en sammensværgelse af kosmopolitisk orienterede eliter og stammeorienterede indvandrere. Europas udfordring i dag er at imødekomme flertallets bekymringer og samtidig dæmme op for de reaktionære impulser, der ledsager dem – en udfordring, som Krastev forbereder os på. ANMELDELSER "Krastev er et interessant bekendtskab. Hans pen flyder let, og der er tyngde i referencerne og en god del kølighed i analyserne." - Adam Holm, Magasinet Altinget "Ivan Krastevs essay rammer med en snigskyttes præcision krisen i Europa godt 25 år efter Murens Fald og har potentiale til at blive en klassiker... Krastev er en sjælden samfundsforsker, som både ved noget og risikerer noget og derfor råder over de nødvendige forudsætninger for at skrive en bog til tiden om tidens store spørgsmål: Hvad kommer efter Europa?" ★★★★★ - Jyllands-Posten

Det danske sundhedsvæsen er i krise. Godt nok bliver flere behandlet, og godt nok lever vi længere, men lægerne er dybt utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienternes tillid til behandlingen er faldende. Det er ikke et bæredygtigt fundament for fremtidens sygehusvæsen – og det har desværre alt at gøre med, hvordan de danske sygehuse ledes og administreres. Sådan lyder analysen fra overlæge og professor, Liselotte Højgaard, der også er formand for Danmarks Grundforskningsfond. Med sin lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til, hvordan man har udformet sundhedsvæsnet i andre lande, kommer hun med sit bud på, hvordan den gamle forestilling om, at Danmark har verdens bedste sundhedssystem, kan blive en ny sandhed. Hospitalsledelse og lægefaglighed skal atter forenes, skemaerne skal ud og så skal lægerne lære, at hvad der for dem er endnu en sygdom i mængden, er af livsomvæltende betydning for patienten. Anmeldelser: "Professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, leverer et fremragende indspark i debatten om sundhedsvæsenet." - Altinget Magasin "En veloplagt debatbog med gode pointer." - Weekendavisen Om forfatteren: Liselotte Højgaard (f. 1957), dr.med., klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Udover sin egen omfattende forskning er hun formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.

Flygtningene kommer! Billeder af mennesker, der vandrer langs de danske motorveje eller desperat forsøger at krydse Middelhavet har sat ” flygtningekrisen” på den politiske dagsorden. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Hvad kan vi gøre for at undgå det?Thomas Gammeltoft-Hansens bog er et svar på disse spørgsmål, et bud på en løsning og samtidig en understregning af, at flygtningekrisen handler om andet og mere end den danske og europæiske asyltilstrømning – om et globalt flygtningesystem, der ikke længere fungerer, og om en politisk krise, hvor flygtninge er blevet kampplads for spørgsmål om velfærd, værdier og europæisk samarbejde. Hvordan løser vi flygtningekrisen? er en del af vidensserien MODERNE IDEEROM FORFATTERENThomas Gammeltoft-Hansen er research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law, har en Master i flygtningestudier fra Oxford og en PhD i jura fra Aarhus Universitet.

Forfatteren til Det filosofiske blik er tilbage. Denne gang er det ikke et oversigtsværk men et selvstændigt filosofisk værk, som spørger ind til hvad det sige at være menneske. I En lille bog om eksistensen - Jeg, Du, Det undersøger Ole Thyssen det mest selvfølgelige og surrealistisk: at mennesket eksisterer i en hverdag, fuld af små mirakler, som ingen kan forklare, og alle derfor glemmer. Hvordan er bevidstheden koblet til kroppen? Hvordan kan Jeg bevæge sin lillefinger? Hvordan kan Jeg se, hvad Du tænker? Første del er filosofisk og handler om eksistensens trekant mellem Jeg, Du og Det. Hver spids i trekanten afhænger af de to øvrige, så trekanten er en selvbærende konstruktion, ophængt i intet. Selv om Jeg eksisterer i kraft af sig selv, er han kun mulig i kraft af Du og Det. Anden del er eksistentiel og handler om eksistensens medier: bevidstheden, kroppen, sproget og samfundet. Som betingelse for at eksistere er de uundgåelige, uafviselige og ustandselige. Ingen kan komme bag dem eller ud af dem. I analysen af samfund undersøges den moderne livsform, som har markedet i centrum - ikke blot ét, men mange. I kraft af markedets tvang til vækst, konkurrence og individualitet kan Jeg vidne identitet ved at sammenligne sig med Du, samtidig med at markedets frihed underminerer alle forsøg på at skabe lighed. Om forfatteren Ole Thyssen (f.1944) er dr.phil. og indtil 2017 professor i filosofi ved CBS. I 2001 blev han tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond for et "forfatterskab af almen kulturel betydning".

Vi forklarer oftest jihadisme med psykologi eller kultur, og afskriver jihadisterne som marginaliserede tabere, kriminelle voldspsykopater eller religiøse fanatikere. Men jihad er også politik. For at forholde os til udfordringen fra jihadismen må vi, argumenterer Rasmus Alenius Boserup, forstå jihadister som handlende individer med et projekt – ikke blot som passive ofre for kulturelle eller psykologiske omstændigheder. OM FORFATTEREN Rasmus Alenius Boserup er seniorforsker på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Han er ekspert i arabisk politik og samfund med særlig fokus på oprørsbevægelser, statsdannelse og regime- og regeringsformer. Han er desuden en ofte brugt kommentator og debattør i danske og internationale medier. Hans seneste bøger er Efter Foråret, forandringer i arabisk politik (2016) og Algeria Modern, from Opacity to Complexity (2016).

Hver dag lukker to danske landbrug. Fremskriver vi udviklingen, er der om godt et årti én enkelt industriel landbrugsgigant tilbage i Danmark.Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet. Konkurserne står i kø, mens fødevarekvaliteten og dyrevelfærden lider. Men der er alternativer, viser Jørgen Steen Nielsen. Nøgleordet er fællesskab - nye produktionsfællesskaber, nye ejerskabsformer, nye samtaler mellem land og by.Det gælder vores mad - fra vores jord.Hvad skal vi med landbruget? er en del af vidensserien MODERNE IDEER.

Dette er en bog med et klart mål. Nemlig at vise, hvordan den økologiske systemkrise, som verden befinder sig i, ikke kun kræver omstilling til mere bæredygtig energi, men også en gennemgående kulturel omstilling. Det er ikke kun politikerne og de store virksomheder, der skal skifte kurs. Vi skal selv forandre os. Vi er nødt til at sige fra over for den udmattelse og nedslidning, der er de menneskelige konsekvenser af den hastigheds- og vækstlogik, som styrer vores fælles liv.Men hvorfor er det så svært at sætte farten ned og sætte grænser for vores arbejdsliv, vores ambitioner og vores forbrug, når vi nu godt ved, at hverken kloden eller vi selv kan holde til det? Med denne bog giver kulturforsker Gregers Andersen sit bud på en forklaring ved at sætte spot på de fælles vedtagne ’sandheder’ og tendenser i kulturen, der blokerer for vores evne til at handle anderledes. Og midt i håbløshedens apati er der alligevel håb. For vi får det bedre, når vi handler. Det er muligt at finde ny energi i ”selvforandringens aktivisme”.Gregers Andersen (f. 1981) er uddannet kulturforsker (ph.d.) fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og The Rachel Carson Center, Ludwig-Maximilians-Universität, München.

Af forfatteren til klima-bestselleren Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi, der er solgt i 9500 eksemplarer i to udgaver. Journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen har i en periode isoleret sig i det forblæste, nordvestlige hjørne af Skotland, i Scoraig, kun befolket af en lille gruppe mennesker, der her lever bæredygtigt ved at producere egen el, brænde og de fleste fødevarer. Ved selv at praktisere bæredygtigheden og gennem samtaler med menneskene på stedet har Jørgen Steen Nielsen hentet inspiration til en tankevækkende og udfordrende debatbog om den økonomiske model, der i dag er stort set enerådende i verden, men nu synes kørt fast. Bogen belyser, hvordan svigtende evne til at skabe økonomisk vækst, tiltagende miljø- og klimaproblemer samt menneskelig mistrivsel skaber tvivl om den økonomiske vækstmodels levedygtighed. Men forfatteren diskuterer samtidig åbent tvivlen om, hvorvidt og hvordan vi kan gøre op med denne model og stille om til en mere langtidsholdbar økonomi. Fra sin udkigspost på den anden side af Nordsøen konkluderer han, at den vanskelige vej til omstilling og forandring går via nye fællesskaber om konkrete løsningsstrategier samt via en genopdagelse af den følsomhed og kontakt med naturen, det moderne menneske har mistet. OM FORFATTEREN Jørgen Steen Nielsen, biolog, mangeårig miljøjournalist ved Information og Cavlingprisvinder, forfatter til bl.a. den anmelderroste Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi og Fra frihedens slagmarker

Den 18. juni 1928 om aftenen fik verden det sidste livstegn fra Roald Amundsen. Siden forsvandt han i ishavet. Således endte den store norske polarfarer sit liv i det element, han havde levet det i. Nordvestpassagen, Sydpolen, Nordøstpassagen, Nordpolen. Hans bedrifter var allerede i samtiden uomtvistelige og for længst tegnet ind på klodens kort. Men hvad drev ham så langt? Hvad søgte han derude i de uendelige snemarker og kantede fjeldmassiver, i de gådefulde vande langt fra alt, hvor så mange var omkommet? Og hvor han i årevis var adskilt fra verden kun i selskab med en håndfuld mænd og de uundværlige slædehunde. AMUNDSEN tager læseren med på rejsen. Både til klodens mest øde egne og ind i et vanskeligt og stridbart sind hos en mand, hvis hensynsløshed og kynisme kostede ham dyrt. Men hvis dygtighed og seje vilje også bar ham længere end de fleste.