Books published by Informations Forlag

Verdenshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres kunst, deres bedrifter, ofre, sejre og nederlag. Men de findes, kvinderne, der satte deres tydelige aftryk på verdenshistorien enten som politikere, videnskabskvinder, kunstnere eller skuespillere. Disse kvinder gjorde en forskel, gjorde verden bedre, for alle uanset køn.Fælles for de kvinder, som Helleberg her portrætterer, er, at de havde et stort personligt mod og en vilje til at trodse alle de begrænsninger, som det omgivende samfund påførte dem. Deres udgangspunkt var ofte sværere, fordi de var kvinder, men alligevel lykkedes det dem at præge historien, politikken og kulturen helt frem til i dag.Bogen indeholder portrætter af 50 kvinder, der strækker sig fra store, kanoniserede forfatterinder som Mary Shelley, Jane Austen og Virginia Woolf og til videnskabskvinder som Marie Curie og Jane Goodall og politikere som Rosa Luxemborg og Margaret Thatcher.

I dag er der tendens til at sætte lighedstegn mellem udlændingepolitik og værdipolitik. Men der er også værdier bag spørgsmål om velfærden, samfundsøkonomien, retsstaten, folkeskolen, den offentlige sektor, demokratiet og forholdet mellem stat og kirke. Denne bog handler om sådanne samfundsværdier og er skrevet af en samfundsforsker og uafhængig debattør.Værdiforskerne fortæller os, at de værdier, vi hylder som danskere, har været forholdsvis stabile gennem de sidste 30 år. Men de kan ikke påvise den stigende modsætning mellem de værdier, vi hylder, og den måde, vi lever og indretter vores samfundet på. Det er den modsætning, forfatteren interesserer sig for. Han kritiserer dagen værdipolitik for at have været for snæver og splittende, og tager afstand fra multikulturalister, ny-oplyste, nationalkonservative og superliberalister. Han lægger i stedet op til en ny værdipolitik hen over den politiske midte. Han mener, den skal have en social, demokratisk og etisk dimension og trække på historiske værdier. Forfatteren kalder sig en socialliberal ”republikanist” og gengiver fortællingen om Danmark på en ny og overraskende måde.

Biografi om den spraglede og kontroversielle danske modstandsmand, faldskærmschef og forfatter Flemming B. Muus.Allerede som 25-årig kom Flemming B. Muus i uføre, da hans familie forviste ham til Liberia, efter at han var blevet grebet i at forfalske checks. I Liberia modtog Muus nyheden om besættelsen af Danmark, og han søgte straks at melde sig i allieret tjeneste, men nåede først i april 1942 frem til England efter en dramatisk tur, der omfattede en syvdages kanorejse og et transportskib, der blev sænket ud for Irlands kyst. Samlet op af en britisk destroyer nåede han England, hvor Muus blev rekrutteret af Special Operations Executive (SOE). Efter endt træning blev han udpeget som leder af SOEs arbejde i Danmark, og 11. marts 1943 nedkastet syd for Nibe. Hans instruks lød på at organisere våbenmodtagelser i Jylland. I København, fik han kontakt til modstandsbevægelsens og de politiske inderkredse og gjorde et uvurderligt arbejde for at gøre Danmark frit. I december 1944 blev Muus kaldt til London, hvor han blev tilbageholdt, sigtet for undersleb. Resten af krigen hang anklagen over ham, indtil han i 1946 blev dømt for bedrageri mod den modstandsbevægelse, som han havde kæmpet for under krigen.Efter få måneder blev han benådet og rejste til Sydafrika, hvor han blev ansat i en guldmine. I 1949 vendte han hjem til Danmark, hvor han frem til sin død i 1982 ernærede sig som forfatter til en række drengebøger og til bestsellere baseret på sit eget liv.

Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund.Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. En form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt, er opstået. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen ved os og den verden, vi lever i?

Portræt af en arbejderklasse. Det er sjældent, at betonarbejdere skriver bøger, og sensationelt at finde én, der kan fortælle som Jakob Mathiassen. Han tilhører det folkefærd, som i bogstaveligste forstand har støbt fundamentet til hele det danske samfund.BETON giver stemme til den arbejderklasse, hvis arbejde ikke kan outsources til Østen og sætter ansigt på de mennesker, der normalt kun optræder i efterlønsstatistikkerne.Jakob Mathiassen skildrer livet på byggepladsen og giver et kærligt og usminket portræt af af en gruppe ualmindeligt almindelige danskere, deres kampe og drømme, deres sejre, nederlag og luftkasteller. Om polakker og akkorder, thaipiger og guldbajere, og solopgangen set fra et armeret betondæk i 5. sals højde.Samtidig sætter han fingeren ned dér, hvor det gør ondt: finterne for at omgå sikkerhedsreglerne, problemerne omkring EU’s østudvidelse og politikernes manglende kontakt til en arbejderklasse, vi ikke længere troede eksisterede.Med fotos af Torben Eskerod

Zions vises protokoller er et stykke skønlitteratur, som giver sig ud for at være et historisk sandfærdigt skrift – og aldrig har et stykke fiktion haft så tragisk en virkningshistorie. Den danske historiker Morten Thing fortæller historien om antisemitismens bibel.Zions vises protokoller udkom første gang i 1903 på russisk og berettede om, hvordan jøder i århundreder havde forberedt sig på at tage magten over hele kloden.I 1919 oversættes teksten for første gang, først til svensk og derefter til polsk, tysk, engelsk, dansk og mange andre sprog. I 1921 afsløres det, at teksten er et falsum. Afsløringen får imidlertid ingen effekt på tekstens udbredelse, og den er i dag kommet i op mod 950 forskellige udgaver på 38 forskellige sprog. Det er uden sammenligning den mest udbredte antisemitiske tekst i verden, som stadig til dato mange steder læses som om, det var et sandt historisk skrift, der beviser ”en jødisk konspiration”.Denne udgave indeholder både Morten Things bog "Antisemitismens bibel" og selve smædeskriftet Zions Vises Protokoller.

I BANKSTRÆDE NR. 0 spidder Einar Már Guðmundsson bankkrakket på Island og spørger til rimeligheden i at vælte gælden efter ekspansionsvikingernes hærgen over på den islandske befolkning. I forfatterens vanlige stil blandes politik, etik, musik og litteratur, og vi kommer nok så vidt omkring: til komikere og kager, værdipapirer og vulkaner, rigdom og revolution samt ikke mindst udødelige The Beatles. Hvilket bringer os til Liverpool og til Penny Lane og Biolettis barbersalon. Også de store islandske prosaister i det 20. århundrede: Halldor Laxness, Þórbergur Þórðarson og Guðbergur Bergsson er med os. Uforudsigelig og utrættelig manifesterer Einar Már Guðmundsson i 25 velskrevne, levende udfald et digterisk modspil til tiden.

Det er ikke nok at betragte demokratiet som en rettighed. Vi må først og fremmest betragte det som en forpligtelse – en forpligtelse til at forholde os til hinanden som politisk ligeværdige.I DEN POLITISKE FORPLIGTELSE tager Kai Sørlander demokratiets fundament under rationel behandling. Hvordan sikrer man, at et demokratisk flertal ikke omstyrter demokratiet? For at demokratiet kan være en konsistent, samfundsorden er det nødvendigt, at vi alle – som rationelt tænkende individer – er underlagt en indre etisk fordring, som forpligter os i forhold til hinanden, en elementær forestilling om borgernes politiske ligeværdighed, som vi bør opbygge samfundet på basis af. Men findes en sådan rationel etik, som rummer de demokratiske værdier? Hvis ikke, er demokratiet ikke en rationel politisk orden!I bestræbelserne på at besvare dette spørgsmål behandler Sørlander forholdet mellem religion og politik, mellem jura og politik, mellem demokrati og økonomi og mellem ytringsfrihed og demokrati. Desuden diskuterer han spørgsmålene: Hvorledes bør demokratiet forholde sig til civil ulydighed? Til terror og tortur? Og hvad med videnskab og kunst?

Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I SKÆLD UD PÅ GUD fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt, og meningen hører op.Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære.

OVERKLASSELIV går bag om magten, forbindelserne og de skjulte penge i den danske overklasse i det 21. århundrede og tager læseren med til kongelige gemakker og adelige slotte, til de rige fabrikantfamiliers univers og det politiske liv.Med lige dele sladder og samfundsmæssig analyse af overklassens magt og indflydelse går Søren Jakobsen bag om de førende 47 familier i det moderne danske aristokrati. En verden, hvor ”Tavshedens lov” er den vigtigste af alle.

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Toldfri kunst af Hito Steyerl er første udgivelse i serien.Hvad er kunstens rolle i den digitale globaliserings æra? Hvordan kan vi overhovedet lave og nyde kunst i dag? De spørgsmål stiller og besvarer kunstneren Hito Steyerl på svimlende vis i Toldfri Kunst. Hun udforsker alt fra computerspil over WikiLeaks-lækket til politisk aktivisme og udbredelsen af kunst-frihavne og blotlægger derved globaliseringens og den visuelle kulturs paradokser. Hito Steyerl (f. 1966) er tysk kunstner, filmskaber, forfatter og fornyer af essayfilmen. Steyerl er professor i mediekunst ved Universität der Künste i Berlin, og hendes værker udstilles over hele verden

Der er krig i Europa. Ikke bare propagandakrig. Ikke bare hybridkrig. Rigtig krig. Vladimir Putins Rusland har taget sigte på Ukraines hær og civilbefolkning, på Ukraines selvforståelse og eksistensret. Men Rusland er også i krig mod os, mod det Vesten, som i Putins øjne kontrollerer Ukraine og vil omskabe landet til et ’Anti-Rusland’.Vi kan kun være fjender samler fem af Peter Pomerantsevs essays om krigen i Ukraine. Bogen handler om armeringen af desinformation. Den handler om de bevæggrunde og det forestillingsunivers, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.Peter Pomerantsev blev født i 1977 i Kyiv og er opvokset i Storbritannien. Pomerantsev er tidligere tv-producer på russisk stats-tv og i dag tilknyttet Johns Hopkins University som Senior Fellow. Pomerantsev er forfatter til de internationale bestsellere "Nothing Is True and Everything Is Possible" (2014) og "This Is Not Propaganda" (2019) om det postmoderne diktatur, som han kalder det russiske styre. Pomerantsevs essays bringes i bl.a. Time Magazine, The Atlantic, The Guardian, Granta og Newsweek.

Flere og flere børn og unge henvises til psykiatrien, og flere og flere børn og unge angiver i store undersøgelser, at de har et dårligt mentalt helbred. Den psykiske mistrivsel stiger i et omfang, vi aldrig har set før, og vi har ikke en entydig forklaring på det.Professor og overlæge Anne A. E. Thorup argumenterer for, at vi skal gøre op med det individfokuserede perspektiv, der dominerer i børne- og ungdomspsykiatrien. For at vende udviklingen skal vi i højere grad indtænke sociale relationer i det samlede sygdoms- og behandlingsbillede, forebygge mere og gå tværfagligt til værks.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

I 2010 lækkede Chelsea Manning mere end 700.000 hemmeligstemplede militærdokumenter. Manning, der var udsendt som efterretningsanalytiker for den amerikanske hær, havde smuglet dokumenterne ud af Irak via sit kameras hukommelseskort. Hun blev idømt 35 års fængsel. Dagen efter erklærede hun sin identitet som kvinde og påbegyndte sin transition. Efter syv år forkortede præsident Obama Mannings straf, og hun blev løsladt. I denne erindringsbog lægger Chelsea Manning sin historie frem - om en svær barndom, om bevæggrundene for at sende dokumenterne til WikiLeaks og om kampen for at forsvare sine rettigheder som transkvinde. Mannings erindringer er en uomgængelig fortælling om vores digitale tidsalder fra en af tidens vigtigste aktivister.

Sovjetistan er en anderledes rejseskildring fra Asiens ukendte hjerte om uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber og ikke mindst dramatisk verdenshistorie. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991. Disse historiske lande, der engang lå langs Silkevejen, blev i det 20. århundrede omdannet efter kommunistiske idealer. I 2016 har landene været selvstændige i 25 år, men hvordan har de udviklet sig siden da? Og hvor tungt vejer arven fra Sovjet? Det er Erika Fatland rejst ud for at udforske. Med stor viden og fortælleglæde giver hun indsigt i de forskellige landes historie, samfund og mangfoldige kultur. Her i Centralasien eksisterer nomadeliv og gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig side om side med hypermoderne byer, lukrative olie- og gasindustrier og ekstravagant nyrigdom. Nogle steder hersker demokrati og andre steder diktatur med farverige og storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb.

Økonomi er mere end penge, og vi er nødt til at gøre op med den fattige måde, økonomien ofte bliver tænkt på. For når vi stiller æbler ud på vejen, smører madpakker til ungerne og giver blod, bidrager vi også til økonomien. I Fællesøkonomi udvider idéhistoriker Mikkel Thorup den økonomiske forestillingsevne, så økonomien bliver et fælles anliggende, der adresserer kollektive problemer og behov.

"Behovet for at forstå Kinas intentioner har aldrig været større. Om vi vil det eller ej, kommer Kina til at præge det 21. århundrede mere end nogen anden nation" – fra forordet Tiden, hvor kinesiske ledere holdt lav profil, er forbi. Xi Jinping har med stor kraft sat Kina tilbage på verdenskortet og indledt, hvad han selv kalder en ny æra. Men hvad er det for en verden, den kinesiske præsident og partichef ser for sig, og hvad får det af betydning for os i Vesten? I "Kina i verden" tager journalist og Asien-korrespondent Lasse Karner læserne med på en rejse langs Kinas storstilede Silkevejsprojekt, rundt om teknologiske nybrud, ideologiske kampe og stormagtsrivalisering og langt ind i den kinesiske selvforståelse. Bogen giver et unikt indblik i Kinas nationale identitet og globale ambitioner under Xi Jinping.

Filosofi er en livsform, som er sat på begreb, tidsånden i komprimeret form. Selv den mest abstrakte filosofi er aldrig blot teoretisk. Den har sin rod i den praktiske erfaring og dens selvfølgeligheder. Ud af den måde, en filosof møder, ordner, taler og handler i verden, opstår et mønster. En munk i et feudalt kloster, en rådgiver til en fyrste i renæssancen eller en intellektuel, som ser den gamle verden bryde sammen under Den Franske Revolution, finder ikke samme mønster i verden.Ole Thyssens nye store filosofihistorie handler om iagttagelse i filosofien. Al filosofi er iagttagelse, et særligt blik på verden. Hvert kapitel — 35 i alt — behandler en eller flere filosoffer og deres særlige blik på verden. Under denne synsvinkel præsenteres den enkelte filosofs centrale bidrag til filosofihistorien og hans plads blandt de øvrige filosoffer. Samlet udgør kapitlerne en filosofi om iagttagelse.Europæiske mestertænkere:ThalesHeraklitParmenidesDemokritPlatonAristotelesAugustinThomas AquinasMartin LutherNiccolò MachiavelliRené DescartesGottfried Wilhelm LeibnizThomas HobbesBaruch de Spinoza John Locke George Berkeley David Hume Adam SmithImmanuel KantJean-Jacques RousseauGeorg Wilhelm Friedrich Hegel Karl MarxJohn Stuart MillSøren KierkegaardFriedrich NietzscheEdmund HusserlMartin HeideggerAlfred Jules AyerKarl PopperThomas KuhnImre LakatosLudwig WittgensteinJean-Paul SartreJürgen HabermasNiklas LuhmannMichel Foucault

”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.

Fransk kultur er skønhed, filosofi og kritisk modstand. Med revolutionære ideer, humanistiske traditioner og berømte fortællinger tegner den franske åndshistorie en fælles, europæisk horisont. Frankrigs store forfattere er portrætter af digtere, tænkere, romanforfattere og kulturkritikere, som har formet vores måde at se, tænke og fortælle verden på. ”Europas fremtid står på spil, og midt i det står stadig en stolt gammel nation med sin rige kulturarv af fordækt tankegods, revolutionære ideer om samfundets indretning, en enestående kulturkritik og effektiv intellektuel modstandskamp samt ikke mindst skønheden ved en prosa og poesi, der bliver ved med at ville os noget i dag. Ikke mindst derfor er det nu tid til at genopdage fransk kultur og tænkning.” – fra forordetSamtaler med: Anne Middelboe Christensen, Bodil Skovgaard Nielsen, Christian Dahl, Erik Skyum Nielsen, Henrik Jøker Bjerre, Karen Syberg, Peter Laugesen, Rune Lykkeberg, Anita Brask Rasmussen, Søren Gosvig Olesen og Mikkel Thorup,

Kvinder, race og klasse er Angela Davis hovedværk fra 1981 om sorte kvinders undertrykkelse og kvindebevægelsens udfordringer og muligheder.Denne banebrydende historie om race, køn og klasseulighed fra slaveriets tid til aktuelle uretfærdigheder tilbyder et alternativt syn på kvinders kamp for frigørelse. Ved at spore de sammenflettede kampe for slaveriets afskaffelse og kvinders stemmeret, undersøger Angela Davis racismen og de klassefordomme, der er forbundet med den hvide feminismes elitisme. Kvinder, race og klasse er også fortællingen om de heltinder, der gjorde modstand og nægtede at acceptere det liv, de blev født ind i.Udgivelsen er støttet af Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Sportsgoods Fonden og Bestles Fond.

Vi lever i en tid med vindere og tabere, hvor stagneret social mobilitet og stigende ulighed har fået forestillingen om, at ”man kan, hvad man vil, hvis man arbejder hårdt nok” til at klinge hult. I "Meritokratiets tyranni" viser Michael J. Sandel, hvordan præstationssamfundet genererer overmod hos de allerede velstillede og hård fordømmelse af dem, der er ladt tilbage. Ifølge Sandel må vi gentænke den fælles forståelse af succes og fiasko, som er fulgt med globaliseringen og den stigende ulighed."Meritokratiets tyranni" tilbyder en alternativ måde at tænke succes på. En, som også skeler til held, som inspirerer til ydmyghed og solidaritet, og som anerkender værdien i al slags arbejde.Michael J. Sandel (f. 1953) er filosof ved Harvard University. Han er en af de mest læste og citerede amerikanske tænkere og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest "Justice: What’s the Right Thing to Do?" (2010) og "What Money Can’t Buy: The Moral Limits of Markets" (2012).

I Retsteknisk arkitektur tager Eyal Weizman læserne fra droneangreb i Afghanistan til interneringslejre i Syrien og fra bombeattentater i Gaza til bjergene i Guatemala. Med detaljeret dokumentation præsenterer bogen en æstetisk og visuelt udfordrende undersøgelsespraksis, der intervenerer direkte i virkeligheden. Eyal Weizmans forskningsgruppe Forensic Architecture arbejder for at stille de ansvarlige for menneskerettighedsbrud til regnskab. Ved virtuelt at rekonstruere gerningssteder, bombede bygninger og udpinte landskaber skaber gruppen rammerne for nye erkendelser og vidnesbyrd.Eyal Weizman (f. 1970) er britisk-israelsk arkitekt og professor ved Goldsmiths, University of London. Forensic Architecture har bidraget med bevismaterialer til bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch og udstillet sine modeller og efterforskninger på Tate Britain, Louisiana, og documenta.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

Pandemier kommer regelmæssigt. Nogle er højdødelige hundredårsbegivenheder som Den Spanske Syge i 1918 og COVID-19. I 2020 tog det heldigvis kun otte måneder at udvikle højeffektive vacciner, og hen over sommeren 2021 var de fleste voksne danskere vaccinerede. Uden disse vacciner ville vi have haft massiv overdødelighed. Voksende befolkningsimmunitet verden over betyder, at pandemien snart vil ebbe ud og overgå til mildere corona-vinterepidemier.Lone Simonsen undersøger, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt. Vi kan være langt bedre forberedt med lagre af værnemidler og testudstyr, når den næste pandemi rammer – og det gør den. WHO har allerede givet den et navn: Disease X.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

Rystelserne fra pandemiens start i 2020 har været store og små. De har skabt forstyrrelser i internationale relationer og i dagligdagen. Verdensmarkedet er skrumpet i et tempo uden fortilfælde. Hundredvis af millioner har mistet deres job. Og sygdommens spøgelse lurer stadig. I Nedlukket går Adam Tooze til pandemien som en økonomisk og politisk begivenhed, der blotlagde det globale systems styrke og skrøbelighed. Med indsigt i realpolitiske beslutninger, afdækning af sammenhænge mellem forskellige institutioner og aktører samt koblinger til de store idepolitiske linjer viser han, hvor uforberedt verden var til at bekæmpe krisen. Virussen har angrebet vores helbred, men også det økonomiske og politiske system, som vores sundhed afhænger af – uden at der er en vaccine på vej til at kurere det.

Gennem læsninger, rejser og interviews kortlægger Lars Movin fænomenet Beat.Beatgenerationen forbindes først og fremmest med en litterær bevægelse i 1950'ernes USA, centreret omkring tre nøglefigurer: William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac. Men som en klangbund under litteraturen lå et større kulturelt opbrud, der havde sit udspring i årene efter Anden Verdenskrig som en reaktion på atombomben, koldkrigsangsten, materialismen, konformiteten, sindelagskontrollen og alt, hvad der ellers truede med at forkrøble de autentiske amerikanske værdier i jagten på en ny forkromet drøm.Det har taget Lars Movin godt ti år at indsamle materialet til Beat. I den periode har han kørt tusindvis af kilometer på de amerikanske landeveje, besteget bjerge i USA, snuset rundt i Jack Kerouacs fødeby Lowell, Massachusetts, besøgt William S. Burroughs adresser i New York, Kansas og Nordsjælland, lejet sig ind på Beat Hotel i Paris og opsøgt og interviewet de sidste overlevende beatforfattere samt en lang række andre vidner i USA og Europa, heriblandt Allen Ginsberg, Lawrence Ferlinghetti, Gary Snyder, Carolyn Cassady, John Cassady, Hettie Jones, Joyce Johnson, Harold Norse, Harold Chapman, David Amram, Ken Kesey, John Giorno.

“Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold.I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

Startups og humanitære organisationer eksperimenterer verden over med ny, radikal teknologi i forsøget på at forbedre livsvilkårene for fattige og fordrevne. Håbet er, at nye digitale løsninger kan hjælpe folk til en bedre fremtid; at man med droner og biometriske registre kan levere mere effektiv nødhjælp, og at man med innovation kan understøtte den demokratiske udvikling og sikre menneskerettighederne.Men dataficerede tilgange til problemløsning er ikke garanti for fair eller objektiv behandling af hverken data eller mennesker. Når teknologien udvikles tusindvis af kilometer fra der, hvor den skal hjælpe mennesker i nød, har den ofte form af lappeløsninger, ligesom der sker læk med uoverskuelige konsekvenser for de mest udsatte.Vi har brug for en mere lige og kollektiv teknologiudvikling, der vender eksisterende hierarkier på hovedet og tænker i bredere forandring. Kun sådan kan vi sikre, at interventioner båret af ny teknologi er så relevante, effektive og bæredygtige som muligt.Adam Moe Fejerskov (f. 1987) er senior­forsker ved DIIS, hvor han beskæftiger sig med globale uligheders konsekvenser rundt om i verden, og hvordan uligheder formes af forhold som ny radikal teknologi.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Hans sprog er nyskabende og forrygende. Og man bliver altid klogere, når man ser vores verden reflekteret på hans scene.I Samtaler om Shakespeare taler Rune Lykkeberg med skuespillere, instruktører, forskere, en oversætter, en kritiker og en minister om deres liv med Shakespeare og om, hvad der for dem er det særlige ved hans dramatik. De præsenterer ti af Shakespeares væsentligste stykker: Hvad kan de lære os om kærlighed, lyst og jalousi? Om politik og magt? I et efterskrift giver Lykkeberg sit bud på, hvordan vi kan bruge Shakespeares værker til at forstå verden af i dag. Samtaler med: Katrine Wiedemann · Niels Brunse · James Shapiro · Birgitte Hjort Sørensen · Kaare Dybvad · Christian Dahl · Emma Smith · Jens Jørn Spottag · Anne Middelboe Christensen · Elisa KragerupRune Lykkeberg har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet de anmelderroste titler Vesten mod Vesten (2020), Alle har ret (2012) og Kampen om sandhederne (2008) og har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen. Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information.

Hvad forstås præcist med politisk kunst eller med kunstens politik? Hvor står vi med traditionen for kritisk kunst eller med ønsket om at gøre kunst til liv? Hvordan er æstetik og politik forbundne? I Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling undersøger Jacques Rancière, hvordan nye politiske og sociale væremåder kan opstå, og hvilke roller kunsten spiller i organiseringen af en fælles, sansemæssig virkelighed. Jacques Rancière (f. 1940) er professor emeritus ved Université de Paris VIII og forfatter til en række centrale bøger om æstetik og politik. Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling er to af hans vægtigste bidrag til samtidens æstetikteori. Bibliotek for ny kunstteori er en bogserie med oversættelser af international kunst- og kulturteori udgivet i samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag. Ambitionen med serien er at skabe en større offentlig samtale om ny kunst og kunstteori gennem bøger, arrangementer og podcast. Tidligere er Toldfri kunst, Samtidskunstens teorier og Vores æstetiske kategorier udkommet.