Books published by Informations Forlag

Tag med Erik Skyum-Nielsen på en vandring gennem den danske lyriks landskaber: fra pastorale besyngelser af idyl, igennem vildtvoksende natur og videre til havet og til himlens fugle.En særlig del af naturen er en rejse fra Kingo til i dag, over 20 af de bedste danske digte, der undersøger naturen, og en bevægelse ind i digternes – og forskellige tiders – opfattelse af den natur, som omgiver os.Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Udkom i 2019 med Islands litterære mirakel og har senest været medforfatter til 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019 (2020).

Demokratiet er udfordret, men det er hverken forældet eller umuligt. I Demokratiet styrer vender Jan-Werner Müller tilbage til demokratiets grundprincipper for at vise nye veje frem. Foruden at basere sig på frihed og lighed har demokratiet også uvished som grundsøjle. Uvisheden skaber dynamik og forandring. Og netop uvished adskiller demokrati fra autoritære alternativer, der er fastlåste og forudsigelige i politik og menneskesyn. Demokratiet styrer er en vital gentænkning af, hvad demokrati er, og hvordan vi kan genopfinde den sociale kontrakt. Jan-Werner Müller (f. 1970) er tysk idéhistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016) og Kampen om demokratiet (2018).

"Man får ikke en egentlig systematisk analyse af raceproblemer i USA i ’Et spørgsmål om race’, men man får suveræne fortolkninger, imponerende selvkritik, eminente indsigter og en fornem opvisning i, hvordan man faktisk kan anerkende den sociale virkeligheds kompleksitet og stadig skrive på fordringen om at kæmpe for det gode, søge sandheden og forsøge at hjælpe alle i deres kampe for at gøre verden til et bedre sted." - fra Rune Lykkebergs forordEt spørgsmål om race udkom i USA i 1993 og blev straks en bestseller. Næsten 30 år senere er det stadig en af de mest originale bøger om racisme, kapitalisme og imperialisme. Bogen er første titel i Informations Forlags nye bogserie Antiracistiske klassikere. Cornel West (f. 1953) er professor, forfatter, politisk aktivist og er en af de vigtigste venstreorienterede intellektuelle i USA. Han har skrevet adskillige bøger om race, kapitalisme, demokrati og filosofi. Med Et spørgsmål om race udkommer han for første gang på dansk.

”Hvis man i 1990 havde fortalt mig, at jeg i 2020 ville udgive en samling essays med titlen Mod en ny socialisme, ville jeg have opfattet det som en dårlig vittighed.” Sådan begynder Thomas Piketty forordet til denne essaysamling. Men i en tid hvor hyperkapitalismen er gået alt for vidt, er det måske på tide at formulere en ny form for socialisme, som er føderal og demokratisk, grøn, multikulturel og feministisk. Henover de seneste fire år har Thomas Piketty delt sine analyser gennem essays i Le Monde og på sin blog om alt fra den amerikanske valgkamp i 2016 over Brexit til COVID-19-krisen. I Mod en ny socialisme foreligger disse essays for første gang samlet med et nyskrevet forord og forklarende grafik. Bogen giver en unik indgang til en af vor tids største intellektuelles tænkning og vedvarende kamp mod ulighed. THOMAS PIKETTY (født 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne Kapitalen i det 21. århundrede (2013) og Kapital og ideologi (2019).

Det gakkede, det nuttede og det interessante gennemstrømmer den postmoderne kultur. Kategorierne dominerer vor tids kunst og forbrugsvarer såvel som den måde, vi taler om de ambivalente følelser, kulturen afføder.I Vores æstetiske kategorier udfolder Sianne Ngai en teori om de æstetiske kategorier, vi bruger til at bearbejde den hyperkommercialiserede, massemedierede og performancedrevne senkapitalistiske verden – og hun gør det med samme seriøsitet, som filosoffer tidligere har viet analyser af det skønne og det sublime. Sianne Ngai (f. 1971) er professor i engelsk ved University of Chicago og forfatter til adskillige bøger. Med Vores æstetiske kategorier udkommer hun for første gang på dansk.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

Den europæiske roman giver os vores liv i hænderne på en anden måde end historiebøgerne. I den bliver vi ved med at indløse fortidens pant og forstå nye sammenhænge. 30 år skulle der gå, fra begivenheden fandt sted, før vi for alvor forstod, hvad Auschwitz betød, og mere end 30 år, før vi forstod dimensionerne af eksplosionen den aprilaften i 1986 på Tjernobyl-atomkraftværket. Romanen kommer aldrig til tiden, men den kommer heller aldrig for sent.I Med fortællingen går jeg i døden afdækker Peter Nielsen et Europa i krise og forandring – sådan som det udfoldes i romaner af blandt andre Curzio Malaparte, Thomas Bernhard, Imre Kertész, Herta Müller, Salman Rushdie, Kirsten Thorup, Orhan Pamuk, Svetlana Aleksijevitj, Michel Houellebecq og Rachel Cusk.Peter Nielsen (f. 1967) er litteraturredaktør på Information, Ph.d. i Litteraturhistorie og grundlægger af den danske udgave af det europæiske kulturmagasin Lettre Internationale.

Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.Krisesamfundet er en analyse af coronakrisen og tidens krisetegn og sætter alt fra Mette Frederiksens håndtering af pandemien over Sigmund Freud til zombiefilm under luppen og stiller skarpt på, hvad det betyder for vores samfund, når krisen ikke er undtagelsen, men reglen. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab og dekan ved samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Han er optaget, hvordan samfund forandrer sig og forfatter til et utal af artikler og bøger om sikkerhedspolitik, risikostyring, krig og fred.

Den nyvalgte amerikanske præsident Joe Biden fortæller i bestselleren Løfter for livet, historien om sit ekstraordinære liv og karriere frem til hans tiltrædelse som vicepræsident for Barack Obama.Joe Biden har både oplevet og deltaget i en vigtig epoke i amerikansk historie. I selvbiografien Løfter for livet afslører han, hvad disse oplevelser har lært ham om sig selv, hans kollegaer og de statslige institutioner.Biden fortæller medrivende om at vokse op i en solid katolsk husholdning i flere generationer i Scranton, Pennsylvania og Wilmington Delaware; om at overkomme personlig tragedie, livstruende sygdom og modgang i karrieren; om hans relationer med præsidenter, verdenslerede og lovgivere.Gennem disse og andre tilbageblik fortæller Biden, hvordan de principper, han lærte tidligt i livet – at arbejde for at gøre folks liv bedre; at ære familie og tro; at værdsætte vedholdenhed, åbenhed og ærlighed – har dannet fundament for hans livværk som ægtemand, far og embedsmand.Løfter for livet er tankevækkende erindringer fra en mand, som har overkommet talrige udfordringer for at blive én af de mest effektive ledere i nyere tid og samtidig har nægtet at være kynisk om politik og det er et uomgængeligt vidnesbyrd fra sidste halvdel af det 20. århundredes Amerika.Anmeldelser:”Rasende god læsning… Biden er en mesterlig historiefortæller og har historier, der er værd at fortælle” – The Christian Science Monitor”En overbevisende personlig historie” – New York Times

Moderne ideer gør topforskeres viden tilgængelig for læserne på ganske få sider: I denne 19. Moderne Idé giver professor Peter Lauritsen et bud på, hvordan vi skal forholde os til den stigende overvågning i samfundet.Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, nye teknologier som ansigts- og stemmegenkendelse og ikke mindst techgiganternes indflydelse på det almindelige menneskes hverdag er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret.I dag diskuteres overvågning under høje brag mellem fløje præget af naiv optimisme eller overdreven pessimisme – men, påpeger Peter Lauritsen, vi har brug for et mere nuanceret begreb om overvågning, hvis vi skal kunne gennemskue den og handle kvalificeret i forhold til den.Selv om man ikke kan sige, at overvågning per definition er negativ og farlig, så er udviklingen samfundsforandrende, og vi bliver nødt til at tage ansvar for den. Det kræver en dannelse, som ikke kun er optaget af gulnede bøger, men aktivt forholder sig til teknologi og magt.I Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund? nuancerer Peter Lauritsen, hvad overvågning er, hvordan den fungerer, hvorfor den er skrøbelig og ikke mindst, hvad den kan bruges til - og bidrager dermed med et afgørende element i den danske overvågningsdebat.Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund er den 19. bog i Informations Forlags serie, Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt i over 27.000 eksemplarer.Peter Lauritsen (f. 1969) er professor MSO i overvågning ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Han er tidligere udkommet på Informations Forlag med titlen Big Brother (2011).

Himalaya bugter sig gennem fem vidt forskellige lande. Her blandes verdensreligionerne islam, buddhisme og hinduisme med ældgamle shamanreligioner og skikke. Her støder modernitet og tradition sammen, mens stormagterne kæmper om indflydelse. Fatland lader os møde egnens beboere på nært hold og folder deres fortællinger ud – fortællinger om nedarvede traditioner og moderne politik, om krig og klimaforandringer.Højt er en svimlende rejse gennem Himalayas utrolige landskaber og dramatisk, ukendt verdenshistorie – helt frem til dagens ulmende konflikter.Erika Fatland (f. 1983) blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusiv russisk. Hendes bøger Sovjetistan (2016) og Grænsen (2018) er oversat til mere end 20 sprog.

Hvad skal vi med nyhederne? - spørger professor Rasmus Kleis Nielsen i den 18. Moderne Ide og stiller skarpt på et afgørende grundlag for vores demokratiske fællesskaber: Nyheder.I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Fra bogen: “Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyheder blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? Rigtig meget journalistik er og har altid været for hvide, velhavende, veluddannede heteromænd (som mig), af hvide mænd og om hvide mænd.”Hvad skal vi med nyhederne? er den 18. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer.Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

Grænserne mellem kunstarterne er blevet lige så porøse som grænserne mellem kunst og ikke-kunst. Det stiller kunstteorien over for en enorm udfordring. For hvad definerer kunsten, når den ikke længere bestemmes af de gamle genrer? Hvordan kan man stadig foretage en fornuftig sammenligning mellem værker og bedømme deres kvalitet? Og hvad betyder alt dette for kunsthistorien? Hvad følger af destabiliseringen af grænsen mellem kunst og virkelighed? Og kan man tale om en kunstens politik? Disse og mange flere spørgsmål udfolder og besvarer Juliane Rebentisch i denne indføring i samtidskunstens teorierBibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

Ny bog af den franske historiker og demokratiforsker Pierre Rosanvallon. Populismens århundrede er det første bud på en sammenhængende teori om og kritik af populismen som politisk projekt. I bogen undersøger Rosanvallon populismens elementer, trækker de historiske linjer op og sætter det hele på politiske begreber. Populismen har fuldstændig forandret det 21. århundredes politik. Alligevel har vi endnu ikke forstået populismen og de omvæltninger, den fører med sig. Vil man forstå populismen i alle dens facetter, og hvordan den tegner det politiske landkort op på ny, skal man forstå den som en politisk kultur. Populismens Århundrede indgår i Informations Forlags serie Europæiske Ideer. Bøgerne i serien er aktuelle og skelsættende bøger fra toneangivende europæiske intellektuelle og forfattere om, hvor Europa står i dag – og hvor vi skal hen.Pierre Rosanvallon (f. 1948) er fransk historiker og sociolog og har været professor ved Collège de France siden 2001. Hans bøger er oversat til 22 sprog og udgivet i 26 lande. Med "Populismens århundrede" udkommer han for første gang i dansk oversættelse. ANMELDELSER: ”Den bedste bog om populismen, jeg har læst. ” – Rune Lykkeberg"Kommunismens havde Marx, liberalismen havde Tocqueville. Men populismen har ikke haft sin store teoretiker. I hvert fald ikke før Pierre Rosanvallon" - Politiken

Essaysamling i anledning af Wilhelm Friedrich Hegels 250 års fødselsdag.Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Hegel ville udvikle et filosofisk system, som skulle begribe hele hans tid i tanker – men det er også med Hegel, at vi kan få greb om vores egen samtid. I denne bog forklarer en række filosoffer de vigtigste temaer i hans filosofi, så du får chancen for at forstå Hegel helt forfra.Bogen har essays af: Judith Butler, Rune Lykkeberg, Hans-Jørgen Schanz, Lotte List, Christian Dahl, Niels Grønkjær, Anna Cornelia Ploug og Isak Winkel Holm.

Hvilken film er din yndlingsfilm? Spørgsmålet markerer begyndelsen på en af de sjoveste selskabslege, men for Informations anmeldere blev det lynhurtigt alvor, da de sammen skulle finde de 24 bedste film fra det 21. århundrede. Det har kostet ubærlige fravalg og er resulteret i interne fløjkrige blandt skribenterne at lave listen, der favner alt fra mainstreamfilm til arthouse produktioner. Det er en liste, der rummer alt fra Disneys De utrolige til Jacques Audiards Profeten. Endelig er det en liste, der efter endt læsning forhåbentlig sætter diskussionen i gang om de seneste 20 års filmkunst. De 24 film er nøje udvalgt af Rune Lykkeberg, Lone Nikolajsen, Christian Monggaard, Katrine Hornstrup Yde og Ralf Christense

I foråret 2020 vågnede vi op til en virkelighed, der mest af alt minder om de dystopier, vi kender fra populærkulturen: COVID-19-pandemien har lukket grænser og lagt gader øde verden over. Sat nationer til vægs og sendt regeringsledere på intensiv. Endnu kan vi ikke sige meget om, hvornår COVID-19-pandemien ender, ej heller om, hvordan den ender. Men COVID-19 vil forandre vores verden drastisk. I "Hvornår er det i morgen?" undersøger samfundsforsker Ivan Krastev pandemiens paradokser og stiller de spørgsmål, vi ikke må glemme at stille midtvejs på vores vandring gennem den største internationale krise i nyere tid.OM FORFATTERENIvan Krastev er født i Bulgarien i 1965. Han er leder af Center for Liberale Strategier i Sofia og tilknyttet Institut for Humanvidenskaber i Wien. Han er forfatter til adskillige bøger, herunder In Mistrust We Trust fra 2013 og Democracy Disrupted fra 2014. Som offentlig intellektuel skriver Krastev kommentarer, essays og analyser i internationale aviser og magasiner.

Da Børge Outze i 1943 oprettede det illegale nyhedsbureau Information, var det begyndelsen på en af de største journalistiske bedrifter nogensinde. Han blev den illegale presses midtpunkt, indtil han i 1944 blev arresteret af Gestapo. Han undslap ved at lade sig hyre som tysk spion, men endte som BBC-kommentator og grundlægger af Dagbladet Information. Dette er historien om Børge Outzes kamp for det frie ord. I krig for Information er tidligere udkommet under titlerne: Journalisten, der snød Gestapo (2015) og Outze i krig (2008), som pressen tog begejstret imod: ANMELDELSER“Fængslende biografi om den uforfærdede journalist og modstandsmand ... besættende læsning” Politiken “Fortræffelig historie om Danmark under Besættelsen” - Jyllands-Posten "Let og ubesværet får man historien om besættelsestidens måske mest berømte journalist - Børge Outze" - Dansk Historisk Fællesråd "I krig for Information fortæller en historie, der på én gang er elementært spændende og meget oplysende, fordi vi kommer helt ind i maskinrummet hos den illegale presse." - A A A A A i Altinget

Hvad gør vi, konfronteret med menneskehedens største krise? For 30 år siden skrev aktivist og forfatter Bill McKibben The End of Nature, den første bog som advarede om den globale opvarmning. Et kapløb med tiden er et nyt forsøg på at styrke indsatsen for at redde planeten og os, der bebor den. Gennem årtusinder har mennesket tæmmet naturen, udviklet teknologi og skabt den verden, vi lever i. Men vi nærmer os et vendepunkt, der sætter spørgsmålstegn ved selve menneskehedens bæredygtighed. Naturen har desværre vist sig meget mere foranderlig, end vi først troede, og de menneskelige samfund har vist sig langt mindre i stand til at omstille sig, end man kunne håbe. Spørgsmålet er nu: kan vi forandre os, før naturen har afgjort det hele for os? Bill McKibben er amerikansk forfatter og journalist, og en af klimakampens fremmeste miljøforkæmpere gennem fire årtier. Hans bog The End of Nature fra 1989 har i dag opnået klassikerstatus indenfor klimalitteraturen og er oversat til mere end 24 sprog. Han er medstifter af den globale græsrodsbevægelse 350.org, som har organiseret mere end 20.000 klimademonstrationer verden over. Han har skrevet for The New Yorker, The New York Review of Books og Rolling Stone. I 2014 blev han tildelt The Right Livelihood Award – også kaldet “den alternative Nobel-pris”. ”En stærk bog, fordi den forklarer, hvad der er på spil, og hvor meget der skal til.” – Rune Lykkeberg, Information “Dette er Bill McKibben når han er bedst. Hver eneste linje er klog og advarende. Gå ikke glip af den” - Naomi Klein “Ingen har lagt en større indsats i at højne bevidstheden om vores tids største udfordring end Bill McKibben. En essentiel bog – ærlig, vidtrækkende og, imod alle odds, håbefuld.” – Elizabeth Kolbert, forfatter

Hele verden forfra handler om de seneste 25 år på Dagbladet Information. Nuværende og tidligere journalister, redaktører og chefer fortæller om de journalistiske satsninger, de interne diskussioner, aktivismen, kulturdækningen og medieudviklingen på Information."En jubilæumspublikation for avisens 75 års dag skal reflektere perspektiver, visioner, resultater, brud, sejre, udfordringer, vendepunkter, nedslag og kriser på den uafhængige avis." - Leila Krogh formand for 'Informations venner'.

Information udgiver det nye årtusinds første danske litteraturhistorie. Bogen er skrevet af tre af dansk litteraturkritiks mest respekterede skribenter og hver artikel tager afsæt i en litterær begivenhed fra det 21. århundredes første 20 år. ”Tirsdag den 12. december kl. 9.59 stiger en ca. 35-årig mand af toget Bertel Thor- valdsen, der netop er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Tyskland.” Året er 2000 og manden er ”tilfældet” Claus Nielsen. Det er én af begyndelserne på de seneste 20 års litteraturhistorie og som siden har budt på alt fra nye former for hjemstavnslitteratur over økopoesi til krimiserier i massevis. 20 før 20 er historien om den danske litteratur i de første to årtier af det 21. århundrede. Hver artikel er skrevet med afsæt i en central litterær begivenhed fra hvert af de pågældende 20 år. Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, litteraturkritiker ved Dagbladet Information siden 1978. Tue Andersen Nexø er kritiker ved Dagbladet Information og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Han har bl.a. udgivet Vidnes- byrd fra velfærdsstaten (2016). Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er litteratur- og teaterkritiker ved Dagbladet In- formation.

Ny revideret jubilæumsudgave Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kampene, næsten inden de var begyndt.For danskerne fulgte fem års besættelse. Uanset hvem man var, betød det, at man skulle indordne sig og vænne sig til et liv med nye begrænsninger. Mange bakkede op om den officielle samarbejdspolitik, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav den nationale selvfølelse et knæk, som spøger den dag i dag.I Danmark besat knyttes trådene fra 70 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen. Det er en historie, der begynder længe før den 9. april og har forgreninger langt uden for landets grænser. Det er en historie, der handler om demokrati og diktatur, om heltemod og opportunisme, om overlevelse og tilpasning. Men først og fremmest er det historien om modsætninger og sammenhæng i det 20. århundredes danmarkshistorie.OM FORFATTERNEClaus Bundgård Christensen (f. 1968), ph.d. og lektor i historie ved Roskilde Universitet. Er forfatter og medforfatter til en række bøger om Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og besættelsen.Joachim Lund (f. 1967) ph.d. og lektor i moderne dansk og europæisk historie ved CBS. Har udgivet en række bøger og artikler om besættelsestidens politiske og økonomiske forhold.Niels Wium Olesen (f. 1963) er ph.d. og lektor i Historie på Aarhus Universitet siden 2004 og var før leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden. Han har gennem 25 år publiceret bredt i ind- og udland om dansk og europæisk historie i det 20. århundrede.Jakob Sørensen (f. 1973), ph.d. og lektor på Københavns VUC. Tidligere museumsinspektør på Frihedsmuseet og forfatter til en række bøger om Anden Verdenskrig og besættelsen.

En fair chance er præsidentkandidat og senator Elizabeth Warrens hårdtslående forsvar for middelklassens genrejsning i et USA styret af de rige og magtfulde. En både underholdende, skarpsindig og medrivende fortælling om én kvindes kamp med og mod systemet – fra en fattig opvækst i Oklahoma City til udnævnelsen som senator i 2012.Elizabeth Warren arbejdede i mange år som topadvokat med speciale i konkursret, inden et opkald fra Washington DC for alvor ændrede hendes liv. Ville hun hjælpe Kongressen med at omskrive konkurslovgivningen? Warren kæmpede for bedre lovgivning i 10 år – og tabte. Hun forsøgte at holde regeringen ansvarlig under finanskrisen, men blev skydeskive for de store banker. Hun iværksatte et nyt agentur med det formål at beskytte forbrugernes privatøkonomi og blev nægtet muligheden for at stå i spidsen for det. Som 62-årig stillede hun op til senatsvalget – og vandt. Nu er hun med i kapløbet om at blive demokraternes præsidentkandidat, men vil hun vinde eller tabe denne gang?En fair chance giver svarene på, hvorfor Warren har valgt at kæmpe med næb og klør for middelklassen, og hvorfor hun den dag i dag er et forbillede for de mange amerikanere, der ønsker en regering som kan forbedre vilkårene for den arbejdende amerikanske befolkning.

En fair chance er præsidentkandidat og senator Elizabeth Warrens hårdtslående forsvar for middelklassens genrejsning i et USA styret af de rige og magtfulde. En både underholdende, skarpsindig og medrivende fortælling om én kvindes kamp med og mod systemet – fra en fattig opvækst i Oklahoma City til udnævnelsen som senator i 2012.Elizabeth Warren arbejdede i mange år som topadvokat med speciale i konkursret, inden et opkald fra Washington DC for alvor ændrede hendes liv. Ville hun hjælpe Kongressen med at omskrive konkurslovgivningen? Warren kæmpede for bedre lovgivning i 10 år – og tabte. Hun forsøgte at holde regeringen ansvarlig under finanskrisen, men blev skydeskive for de store banker. Hun iværksatte et nyt agentur med det formål at beskytte forbrugernes privatøkonomi og blev nægtet muligheden for at stå i spidsen for det. Som 62-årig stillede hun op til senatsvalget – og vandt. Nu er hun med i kapløbet om at blive demokraternes præsidentkandidat, men vil hun vinde eller tabe denne gang?En fair chance giver svarene på, hvorfor Warren har valgt at kæmpe med næb og klør for middelklassen, og hvorfor hun den dag i dag er et forbillede for de mange amerikanere, der ønsker en regering som kan forbedre vilkårene for den arbejdende amerikanske befolkning.

Et hovedværk inden for den moderne økonomi henvendt til alle, der ønsker at forstå, hvad global ulighed er, hvor vi er på vej hen, og hvilke politiske redskaber vi kan vælge at tage i brug, hvis vi vil skabe en mere økonomisk retfærdig verden.Global ulighed sætter den økonomiske ulighed i et historisk perspektiv og viser, hvordan uligheden – på baggrund af den teknologiske udvikling, omfordeling og adgang til uddannelse – kommer til udtryk i cykliske forløb. Bogen har i højere grad fokus på den globale ulighed fremfor den nationale. Selvom uligheden er steget inden for den enkelte nation, er uligheden mellem nationerne faldet drastisk, som resultat af Indien og Kinas voksende middelklasse.Global ulighed baserer sig på den nyeste økonomiske forskning og undersøger, hvem der i virkeligheden står som vindere og tabere i den heftige globalisering, som kendetegner den moderne verden – og hvilke helt konkrete politiske tiltag, der ville kunne ændre kursen i retning af større økonomisk retfærdighed.

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen

Hvad binder os sammen som europæere? Er det muligt for de europæiske nationalstater at finde en fælles identitet? Og må den identitet nødvendigvis være på bekostning af resten af verden – af de ”fremmede”? Ágnes Heller, en af det 20. og 21. århundredes mest betydningsfulde europæiske filosoffer, gennemlevede en af de mest dramatiske og voldelige perioder i kontinentets historie. I sit livs sidste tre essays leverer hun en glasklar analyse af, hvorfor Europa står i vejen for sig selv, og stiller en række afgørende spørgsmål til Europas fortid, nutid og fremtid. ANMELDELSER: “En af Europas mest beundringsværdige filosoffer og dristige systemkritiker.” – Judith Friedlander

Den skrøbelige grænsezone mellem Bulgarien, Tyrkiet og Grækenland gemmer på utallige historier om soldater, spioner og flygtninge, der ønskede at krydse grænsen mellem øst og vest. I 1970’erne og 80’erne, mens Kapka Kassabova var barn, vrimlede grænseområdet med mennesker på jagt efter et bedre liv på den anden side. I dag står den bjergrige, skovklædte og historietunge del af Europa tilbage med dybe ar efter fortidens brutale politiske magtspil. Kapka Kassabova opsøger skattejægere, grænsevagter, flygtninge, smuglere og kloge koner i jagten på historierne fra grænselandet. Den sidste grænse tager os med til en glemt del af Europa. Et Europa, som emmer af overraskende, mystiske og uhyggelige historier om at stå på den forkerte side af skiftende menneskeskabte grænser. Kapka Kassabova (f. 1973) er forfatter og digter, født i Sofia i Bulgarien, men bosat i det skotske højland. Hun har skrevet en lang række digtsamlinger, romaner og rejsebøger. Anmeldelser: "Fremragende rejseskildring (...) Bulgarske Kapka Kassabova skriver poetisk om at opsøge barndommens grænseland, hvor fortiden spørger og nutidens lykkejægere går på gløder." - Weekendavisen Fængslende smukt skrevet – Times Literary Supplement Sensationelt god – Sunday Times Skiftevis bevægende og humoristisk … Vi har brug for bøger som denne – Financial Times Ophøjer rejselitteratur til kunst – Herald En exceptionel bog – New Statesman

Robotter og kunstig intelligens har i dag overtaget en mængde funktioner, som mennesker før tog sig af. De står for lagerarbejdet hos Amazon, og de kan holde øje med, hvad du lægger ud på Instagram og Facebook. Men de er også i stigende grad flyttet ind på hospitaler og advokatkontorer, de bevæger sig rundt i trafikken og er så småt begyndt at flytte ind i vores private hjem. Her skal de kunne omgås og forholde sig til mennesker – de skal kort sagt have situationsfornemmelse. Det stiller særlige krav til deres sociale intelligens. Thomas Bolander undersøger, hvad der skal til for at give fremtidens systemer med kunstig intelligens sociale evner, så de kan indgå i et frugtbart samspil med mennesker. Det kræver et dybere kig ned i sociale aspekter af ikke bare den kunstige, men også den menneskelige intelligens. Anmeldelser: "Gribende page-turner (...) Thomas Bolander skriver godt og klart om, hvorfor forskningen i kunstig intelligens har brug for humaniora og samfundsvidenskab." ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Altinget "En kort, men aldeles glimrende introduktion til kunstig intelligens." ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Journalisten Thomas Bolander (f. 1972) er phd. og professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute, hvor han forsker i sociale aspekter af kunstig intelligens. Han er medlem af SIRI-kommissionen, som undersøger kunstig intelligens’ indvirkning på det danske samfund.

Klimaændringerne rammer nu med ubønhørlig kraft. Samtidig eskalerer den økonomiske ulighed mellem mennesker i de fleste lande. Denne dobbelte har udløst to bevægelser: De unges klimaoprør for at få forældregenerationen til at tage ansvar samt et spirende socialt oprør med krav om retfærdig omfordeling – tilsammen et krav om grundlæggende forandringer af måden, vi har indrettet økonomien og samfundet på. I SOM GJALDT DET LIVET advarer Jørgen Steen Nielsen om de truende perspektiver, beskriver det nye oprør og appellerer om reaktivering af demokratiet og aktiv inddragelse af borgerne som eneste vej ud af den dobbelte krise. Er det muligt? ”Vi ved ikke, at det er umuligt,” svarer forfatteren. Jørgen Steen Nielsen (f. 1952) er biolog, forfatter, tidligere chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003. Forfatter til Fra Frihedens slagmarker (2004), Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi (2012), På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland (2015), og Hvad skal vi med landbruget? (2016).