We a good story
Quick delivery in the UK
Klim

Books published by Klim

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Mitchel Resnick
    £19.99

    Der er i stigende grad fokus på skoleparathed, bogstav- og tal­aktiviteter i børnehaven, og der synes at være sket en læring­gørelse af børnehaven som rum for leg og kreativitet. I ‘Kreativ tænkning – ’Lifelong Kindergarten’’ som tilgang i skole og uddannelse argumenterer Mitchel Resnick for den stik modsatte vending: Vi skal lære af børnehaven og lade dens karakteristiske tilgang til leg og eksperimenter indtage skolen og resten af uddannelsessystemet. Evnen til at tænke og handle kreativt er vigtigere end nogen­sinde. Børn og unge vil hele livet komme til at stå i nye og uventede situationer, og de skal lære at håndtere usikkerhed og forandring på en kreativ måde. Den bedste måde at gøre dette på er ved at arbejde med evnen til at forestille sig, skabe, lege, dele og reflektere – præcis som i børnehaven. Mitchel Resnick har mere end 30 års erfaring fra MIT's Media Lab at trække på, når han giver sit bud på den kreative tænknings hvorfor og hvordan. I bogen diskuterer han nye teknologier og aktiviteters bidrag til udvikling af børn og unges kreative tænkning. Den er fuld af konkrete eksempler på børn, der programmerer egne spil, historier og opfindelser, og som indgår i store online arbejdsfælleskaber. Ved at give børn og unge mulighed for at arbejde på projekter i fællesskab med jævnaldrende og med en legende, eksperimenterende tilgang, kan vi hjælpe dem med at udvikle sig som kreative tænkere. Forord afKjeld Kirk Kristiansen

  • by David Foster Wallace
    £23.50 - 19.99

    David Foster Wallace blev sin generations vigtigste skønlitterære navn med romanen ‘Infinite Jest’, men stor anseelse nyder også hans essays, der på dansk blev samlet i ‘Dette er vand’ (2014), og hans noveller, som hermed får sin egen samling.Der indledes med den tidlige novelle “Planeten Trillafon og dens stilling i forhold til det værste” – en selvbiografisk skildring af den ubærlige smerte ved depression og den medicinske behandling herfor. Novellen er en uhyggelig forudskikkelse af den psykiske nedtur, der ledte frem til forfatterens selvmord i 2008, og sammen med den sidste tekst, “Gode Gamle Neon”, der ligeledes kredser om den depressives sindstilstand, danner den en dyster ramme for bogen.Imellem disse to noveller præsenteres en række eksperimenterende tekster, der bevæger sig vidt omkring i følelsesregisteret. “Min optræden” er en urkomisk fortælling om skuespillerinden Edilyn, der til sin store skræk inviteres til at optræde i superironikeren David Lettermans legendariske talkshow. Titelnovellen “Små udtryksløse dyr” om Jeopardy-fænomenet Julie tager ligeledes afsæt i medieverdenens facadespil.Vi får to af forfatterens berygtede “Interviews med ækle mænd” – i det første fortæller en mand om sin dybe skam og væmmelse ved sin hårdtarbejdende fars mangeårige arbejde som toiletpasser, og i det andet forsøger hovedpersonen at overbevise den umælende interviewer (og os) om, at hans ‘romantiske’ forhold til et psykisk skadet voldtægtsoffer på ingen måde udgør en kynisk udnyttelse af et såret medmenneske. “Glemsel” skildrer en banal ægteskabelig konflikt, hvor den pedantiske og møgirriterende jegfortæller ikke vil godtage sin hustrus anklager om, at han snorker.På tragisk og morsom vis kredser Foster Wallace i mange af novellerne om et kardinaltema i forfatterskabet: fejlslagen kommunikation mellem mennesker og den dermed forbundne ensomhed og isolation. Men sjældent i verdenslitteraturen er disse dystre temaer behandlet med så stor vitalitet og ekvilibrisme.

  • by Mario Vargas Llosa
    £23.50 - 19.99

    Maleren Paul Gauguin møder aldrig sin mormor Flora Tristán, fordi hun dør, før han bliver født. Han bliver som hun, men på hver deres måde, optaget af drømmen om det ideelle og frie samfund. Flora forlader sin voldelige ægtemand – fra hvem hun ikke tager meget andet med end en dyb afsmag for sex – og begiver sig af sted til Peru for at kræve sin retmæssige fædrene arv, som hendes magtfulde onkel har sat sig tungt på. Undervejs skriver hun dagbog og bliver engageret i kvindernes kamp for lige vilkår, og hun får øje på sammenhængen mellem den kamp og forholdene for de undertrykte klasser i Peru, England og Frankrig. Paul bor i Paris og er gift med en dansk kvinde, han er aktiehandler og børsspekulant, men forlader den vestlige civilisation og sin kone og børn. Han vil forfølge sin drøm om at male og udforske det vilde og simple liv og rejser til Fransk Polynesien. I denne enestående dobbeltroman viser Mario Vargas Llosa barnebarnet og mormorens livsforløb som tæt forbundne i kampen for at bryde fri af et konventionelt, borgerligt liv og finde et fælles paradis på jord.

  • - Hvorfor nogle højt begavede mennesker ikke kan læse, og hvordan de kan lære det
    by Eldon M. Braun & Donald D. Davis
    £19.99

    Dyslektiske indlæringsvanskeligheder bliver ofte fejl-agtigt tilskrevet problemer med begavelsen, fordi noget, der for de fleste er forholdsvist nemt at lære, bliver til næsten uoverstigelige problemer for dyslektikeren. De evner, der skaber sårbarheden over for forvirrende symbolinformation, er på andre felter nyttige fortrin. Mange dyslektikere 'ser' verden flerdimensionelt og forstår intuitivt, hvordan tingene fungerer. Opgaver, der stiller krav til at tænke kreativt eller anderledes, falder ofte let for folk med disse evner. Det er sansynligvis derfor, så mange opfindere, videnskabsfolk, idrætsudøvere, skuespillere og andre skabende personer opdager, at de har dyslektiske symptomer.‘Den begavede dyslektiker’ giver trin for trin vejledning i Davis' læringsprogram, med detaljerede gennemgange af fremgangsmåder og et stort vejledende billedmateriale, så alle - lærere, forældre, terapeuter, dyslektikere - uden videre kan gå i gang med at arbejde efter bogens ansvisninger. Arbejdsteknikkerne og de indledende teoretiske afsnit giver tilsammen en række redskaber til at forstå, hvordan dyslektikeren lærer.At opnå kontrol over og beherske sin indlæring er altafgørende, især når det gælder om at integrere noget så komplekst som et læse-system. I Davis' arbejde med dyslektiske elever peger han især på fire afgørende nøgler til indsigt i dyslektikerens læringsstil:Som så mange andre dyslektikere var Ronald Davis begavet med et usædvanligt stort talent for kreativ tænkning og fantasi. Alligevel blev hans skolegang et mareridt, og han blev tidligt stemplet som sinke. Trods sit 'handicap' uddannede han sig til ingeniør, og i en alder af 38 opdagede han noget, der for første gang gjorde det muligt for ham at læse en bog fra ende til anden. Denne opdagelse inspirerede ham til at gå i gang med at udforme det læringsprogram, der nu foreligger på dansk.At opnå kontrol over og beherske sin indlæring er altafgørende, især når det gælder om at integrere noget så komplekst som et læse-system. I Davis' arbejde med dyslektiske elever peger han især på fire afgørende nøgler til indsigt i dyslektikerens læringsstil:- Nøglen til at forstå, at dyslektikerens måde at lære på er særdeles begavet.- Nøglen til at forstå, at dyslektikeren er i stand til at opleve verden flerdimensionelt.- Nøglen til at forstå begrebet desorientering.- Nøglen til at beherske de teknikker, der kontrollerer desorientering, og dermed overvinder de dyslektiske symptomer.Ronald D. Davis, der selv er dyslektiker, beskriver i sin bog den særlige begavelse og den specielle læringsstil, der kaldes dysleksi: en kombination af en kreativ, intuitiv opfattelsemåde og en deraf følgende desorientering.

  • - Fra cigaretter til mobiltelefoner til kærlighed – hvorfor vi bliver afhængige, og hvordan vi kan bryde dårlige vaner
    by Judson Brewer
    £19.99

    Vi er alle sårbare over for afhængighed. Uanset om det er den tvangslignende drift efter at tjekke mobilen, at overspise, at ryge, at drikke eller noget helt andet. Driften er er kendetegnet ved ukontrollable gentagelser.– Hvorfor er de dårlige vaner så svære at overvinde?– Hvordan overkommer vi trangen til det, vi ved, er usundt for os?Denne bog giver banebrydende svar på de vigtigste spørgsmål om afhængighed, og den– viser, hvordan vi kan sætte fingeren på de processer, som stimulerer afhængighed, så vi kan slippe fri af dem.– beskriver de mekanismer, som ligger bag vanetænkning og dannelsen af afhængighed, og den beskriver yderligere, hvordan mindfulness kan bryde med disse mekanismer.– peger via konkrete patientforløb, egne erfaringer med mindfulness og videnskabelige fakta på en vej væk fra trang og stress – en vej mod et rigere liv.

  • by Martin Jensen
    £23.50 - 19.99

    Man får ikke mange chancer som landsbyhorens søn på Vestfyn. Mens industrialiseringen gradvist gør sit indtog, er Rasmus ved at udvikle sig til en rigtig dygtig kriminel – en farlig levevej, men mere tillokkende end alternativet. Romanen giver et fantastisk tidsbillede fra samfundets bund omkring 1850, og den fortæller samtidig den medrivende historie om Rasmus’ rejse fra Danmark til de amerikanske Sydstater – hvor der nok er lighed for Gud, men stor ulighed mellem mennesker. I en tid, hvor Danmarks Riges Grundlov er ganske ung, er menneskets frihed stadig ikke givet, og er man nødvendigvis fri, fordi man ikke er slavebundet? For Rasmus leves tilværelsen fra dag til dag, den fører ham vidt omkring, og overalt oplever han, at døden kun er et øjeblik.

  • - Reckless Daughter
    by David Yaffe
    £19.99

    Joni Mitchell, født 1943, er den mest indflydelsesrige kvindelige singer-song writer, siden rockmusikkens begyndelse. Hun blev en stjerne allerede i folkemusiktiden i 1960’erne. Hun fyldte utroligt meget i den tidlige rock & flower power-tid i Californien, og senere i livet kom hun, som den stærke guitarspiller og komponist hun var, til at spille en stor rolle i fusionsjazzen, hvor hun indspillede plader med alle de store stjerner, Jaco Pastorius, Wayne Shorter og Herbie Hancock. Bogen er en fortælling om Joni Mittchells liv, fra hun fødes i Canada som Roberto Andersson, får børnelammelse, får sin første guitar og lærer sig selv at spille, tager til folkfestivaller, bliver gravid, skifter navn, bortadopterer sin datter og ender eller begynder i New York, hvor hun endelig bryder igennem, efter at Judy Collins indspiller hendes sang ”Both Sides, Now”, der når toppen af salgslisterne.

  • by Mikkel Thorup, Rikke Alberg Peters & Maria Brockhoff
    £16.49

    Regeringen putter noget i drikkevandet, der gør dig lydig. Jøderne kontrollerer alle verdens medier og regeringer, og det var i virkeligheden amerikanerne selv, der stod bag angrebet på World Trade Center, samtidig med at det også var Osama bin Laden. Intet er, som det ser ud, og der er skjulte kræfter overalt, som undertrykker os. Fortællingen om skjulte kræfters indflydelse på verdens gang dukker op med stadig større hyppighed, men hvad skal man egentlig mene om konspirationsteorier? Er det farlige fortællinger, som peger direkte frem mod politisk vold og terror, eller er det harmløse og farverige fortællinger med en vis underholdningsværdi, som vi ikke behøver at tage særligt alvorligt? Og kan man i det hele taget skelne mellem sande og falske konspirationsteorier? Bogen undersøger fænomenet konspirationsteorier ud fra en række analytiske tilgange og giver et bud på hvordan de opstår, hvorfor de eksisterer og hvorledes det kan være, at vi tilsyneladende bliver ved med at fascineres af fortællingernes afsløring af en skjult sandhed. Konspirationsteorien kædes sammen med fænomenerne magt og konflikt og analyseres som en særlig fortælleform, hvor det strukturerende princip for fortællingen er forklaringen på, hvorledes, hvorfor og hvem der holder noget skjult. I løbet af bogen præsenteres og analyseres mange af de konspirationsteorier, der har floreret i historien, og dem der aktivt fortælles i dag på internettet og de sociale medier.

  • - – om den engelske nation
    by Voltaire & François-Marie Arouet
    £16.49

    I 1726 rejser den franske forfatter Voltaire til England. Tre år senere vender han hjem som engelsk filosof. Som vidnesbyrd om de religiøse, politiske, litterære og naturfilosofiske forhold i England udgiver han ‘Filosofiske breve – om den engelske nation’. Brevene bliver en skandaleombrust succes og grundlægger Voltaires status som den vigtigste af de tidlige Oplysningstænkere.Gennem 25 korte breve giver bogen et fantastisk indblik i, hvordan idéer rejser over landegrænser og sprogbarrierer: Voltaire optræder som kulturel rejseguide, der præsenterer sit franske publikum for religiøs tolerance, politisk frihed og empirisk naturforskning. Han bruger fremmedheden i den engelske kultur som anledning til en kritik af det gamle regime i Frankrig og skaber sig derved en ny rolle som intellektuel kritiker af det bestående. Denne forståelse af filosofiens formål blev en stor inspiration for den næste generation af philosophes, såsom Diderot, d’Alembert og Rousseau, og bliver betragtet som startskuddet til Oplysningsbevægelsen.I deres fyldige efterskrift opridser Christoffer Basse Eriksen og Thomas Palmelund Johansen konteksten for Voltaires breve og deres unikke og komplekse udgivelseshistorie.

  • by Patricio Pron
    £16.49

    Patricio Pron er blevet udråbt til at være en af de allerbedste nye spansksprogede forfattere. Som Robert Bollaño i 'De vilde detektiver' blander Pron i denne roman den personlige historie med den blodige og voldsomme sydamerikanske historie. Resulatet er i Prons hænder en mere tilgængelig og uhyggeligt spændende fortælling om at få en fortid, som man ikke troede vedkom en, på meget tæt hold. En ung journalist må forlade sit liv i Tyskland og tage hjem til Argentina, da hans far bliver syg. Hjemme kommer han på sporet af sin fars fortid som aktiv i modstandsbevægelsen under Argentinas brutale diktatur i halvfjerdserne. Han finder ud af ting om sin far, som han aldrig har kendt til. Hvem er for eksempel den kvinde, der hele tiden dukker op i farens breve, og har hans far noget med det bestialske mord at gøre, som han har gemt avisartikler og andre dokumenter om?

  • - - de største rivaler 2007-19
    by Luca Caioli
    £16.49

    Siden 2007 har Lionel Messi og Cristiano Ronaldo udkæmpet en kamp om at være verdens bedste fodboldspiller. I den spanske liga og i Champions League stod de i mange år i spidsen for to af verdens største klubber FC Barcelona og Real Madrid. De klassiske opgør mellem FC Barcelona og Real Madrid har siden 2009, hvor Ronaldo skiftede til Real Madrid, ikke blot været en magtkamp mellem de to hold, men også en magtkamp mellem de to rivaliserende stjerner. Igennem ti år vandt Ronaldo og Messi på skift Ballon d’Or-trofæet - en helt enestående periode, som der først blev sat punktum for i slutningen af 2018, da kroaten Luka Modric brød sejrsrækken og vandt trofæet. Bogen giver et spændende indblik i de to stjerners op- og nedture både som fodboldspillere og privatpersoner. På landsholdsniveau har ingen af dem opnået den allerstørste triumf, nemlig at vinde VM, men på klubplan har de slået alle rekorder, og at deres indbyrdes rivalisering er uden sidestykke i fodboldhistorien kan der næppe sås tvivl om. Men det store spørgsmål, som alle fodboldelskere har diskuteret i årevis, stiller vi stadig: er det den lille, argentinske driblekonge Messi med de mange mål og assists, der er verdens bedste? Eller bliver han slået på målstregen af den ofte kampafgørende portugiser Ronaldo med den formidable sparketeknik og en evne til nærmest som en gud at svæve i luften i hovedstødsdueller?

  • by Gard Sveen
    £23.50 - 19.99

    Foråret 2016. Tommy Bergmann finder liget af en ung, ukendt kvinde, og politiets sikkerhedstjeneste tror, at kvinden er en østtysk afhopper, hvis bedste ven er den spiondømte Arvid Storholt. Straks efter myrdes Storholt i sit hjem. Han var kendt som Norges største spion og blev arresteret i 1987. Hvis han ville hjælpe den norske sikkerhedstjeneste med oplysninger om en anden sovjetisk spion, som blev kaldt Bjørnen, ville han få sin straf betydeligt nedsat. I mange år hører vi intet om sagen, men nu bliver politiefterforsker Tommy Bergmann sendt på en uhyggelig jagt i sporene efter den kolde krig på den mand, som slap fri: Bjørnen. Gard Sveen – som fik både Rivertonprisen, den norske bedste krimi-pris, og Glasnøglen, prisen for bedste skandinaviske krimi, foruden den norske krimidebutantpris og Rosenkrantz-prisen, prisen for bedste spændingsroman i Danmark – er tilbage med sin bedste spændingsroman siden ‘Den sidste pilgrim’. Fjerde bog i serien om Tommy Bergmann. ****** VG

  • by Trine Trentemøller
    £9.99 - 11.99

    Indlæser: Trinte TrentemøllerSpilletid: 5 timer 20 minutterBørn med dysleksi oplever ofte nederlag, når de møder den skriftsprogskultur, skolen bygger på. De kan opleve, at de ikke kan følge med deres kammerater fagligt, og det kan have store psykiske konsekvenser for børnene, ligesom det kan få afgørende betydning for deres fremtidige uddannelsesvalg. Det er vigtigt, at både forældre og lærere kan motivere børnene, og det er vigtigt, at de voksne omkring børnene arbejder sammen om at styrke børnenes robusthed, så de kan overkomme de udfordringer de møder.Denne bog formidler viden om dysleksi, motivation og robusthed og giver bud på strategier til, hvordan man kan arbejde med børnene både i skolen og i hjemmet. Det er barnets perspektiv, der er i fokus: Hvad bør der være mere af i skolen og hvad bør der være mindre af, hvis det skal være nemmere at gå i skole, når man har dysleksi. Bogen opfordrer til, at børnenes stemmer inddrages, og den peger på, hvor vigtigt et godt samarbejde mellem skole og hjem er, når et barn er udfordret i skolen. 

  • by Michael Connelly
    £4.99 - 5.99

    René Ballard arbejder på natholdet igen. Og ud på de sene nattetimer vender hun tilbage til Hollywood Station og finder en fremmed igang med at gennemgå kabinettet med gamle sager. Hun smider indtrængeren, den pensionerede LA-politimand og nuværende privatdetektiv Harry Bosch ud, men tjekker alligevel den sag, han er blevet optaget af. Hun fortryder sin optræden og kontakter Bosch igen, for at de sammen kan forsøge at finde ud af, hvad der skete dengang. Daisy Clayton var løbet hjemmefra som femtenårig, havde taget stoffer og prostitueret sig, inden hun blev brutalt myrdet i Hollywood, og hendes krop efterladt i en skraldecontainer. Kroppen var skrubbet ren og renset med klorin, ingen spor at finde. Morderen blev ikke fundet, sagen blev ikke opklaret, men henlagt indtil nu. Michael Connellys kendteste bøger er dem om Harry Bosch, LAPD-kriminalbetjenten gennem 30 år, som senest er begyndt som privatdetektiv og arbejder lidt for San Fernandos politi ved siden af. (T’o slags sandhed’, 2018). Så begyndte han forfra med en ny serie, allerede New York Times-bestseller, ‘Nathold’, med en kvindelig strømer, som kun har arbejdet 14 år i politiet, kriminalassistent Renée Ballard. Her er så nummer to: ‘Dark sacred night’

  • by Yu Hua
    £27.49 - 22.99

    Yu Hua har med ‘Brødre’ skabt et omfangsrigt, episk værk, som igennem en prisme af sort humor viser et hidtil uset Kina. Et land, som befinder sig på overgangen til kapitalisme, med alt hvad det indebærer af godt og ondt. Byen og bogen befolkes af figurer som den selvglade digter Zhao, kujon-tandlægen Yanker Yu, den jomfruelige skønhed Lin Yong, som bliver bordelmutter, og den smiskende ismand Wang. For ikke at glemme bogens hovedpersoner, Skalde Li og Song Gang, hvis fædrene ophav bogstavelig talt drukner i lort. Det er et billede af penge og styreformers betydning for individets skæbne. For nok kan man være sin egen lykkes smed, men hvad er prisen? Yu Huas blik for karaktertegning er på én gang indsigtsfuldt og hjertevarmt tilgivende, men samtidig satirisk bidende.

  • by David Foster Wallace
    £6.49 - 7.99

    “Dette er vand” har haft en mærkværdig skæbne som tekst. Den startede som en tale og er endt som David Foster Wallaces mest læste og berømte tekst - måske fordi han heri kredser om livets mening og meningsløshed og også om selvmord - som han selv endte med at begå i 2008 i en alder af blot 46 år. Oprindeligt var den en afgangstale til de studerende på Kenyon College, men efter Wallaces død har den jordnære og ligefremme tekst fået sit eget liv som en slags kondenseret udtryk for den måske vigtigste lektie, man kan lære af Wallaces forfatterskab: en opfordring til, at vi prøver at sætte os ud over vores solipsistiske og søvnhængeragtige standardindstilling, hvor vi selv er i centrum i vores egen lille verden, og i stedet forholder os nysgerrigt, åbent og empatisk til vores omverden og medmennesker.

  • by Helene Uri
    £23.50 - 19.99

    Gaderne er dækket af glatis. Indenfor sidder Ebba og Karl. Ebba og Karl har delt sorger og glæder, de har opdraget deres børn sammen, elsket, svigtet og bedraget. Når kommunen ikke har råd til at strø salt, og et brækket lårben kan betyde begyndelsen på enden, så holder man sig indendøre. Der er ikke mere kaffe, og køkkenskabene er tomme. En dag, to dage, flere dage har de kun hinanden. Og i løbet af nogle vinterdøgn bliver fortidens svigt, brutalitet og usikkerhed igen levende. Hvad er kærlighed værd? Og hvem ejer sandheden om et ægteskab? Norges Fay Weldon, Helene Uri, er tilbage i bedste bidende satiriske stil med et rørende og rystende portræt af et modent kærlighedsforhold, som både er bomstærkt og fyldt med overraskende mange sprækker.

  • by Stephen Hawking
    £23.50 - 19.99

    Den verdenskendte kosmolog og bestsellerforfatter til En kort historie om tid har efterladt os sine sidste tanker om universets største spørgsmål i dette betagende posthume værk. Hvordan opstod universet? Kan menneskeheden overleve på Jorden? Findes der intelligent liv uden for vores solsystem? Kommer kunstig intelligens til at udkonkurrere os? Igennem sin enestående karriere udvidede Stephen Hawking vores forståelse af universet og opklarede nogle af dets største mysterier. Men selv når hans teoretiske arbejde med sorte huller, imaginær tid og multivers førte hans tanker til rummets yderste grænser, troede Hawking fuldt og fast på, at videnskaben skulle spille en rolle i løsningen af Jordens største problemer. Nu hvor vi står over for potentielt katastrofale forandringer – herunder klimaforandringer, truslen om atomkrig og udviklingen af kunstig super-intelligens – har Stephen Hawking rettet sin opmærksomhed mod menneskehedens mest presserende anliggender. Med en fascinerende argumentation og karakteristisk humor er 'Korte svar på de store spørgsmål' den sidste bog fra en af historiens største begavelser, en intellektuelt stimulerende tour de force fra universets uendelige vidder til de allermest vedkommende udfordringer, som vi og vores klode står over for. En procentdel af indtægterne fra bogen går til velgørende formål.

  • - Filosofi for katte- og hundeelskere
    by Lars Fr. H. Svendsen
    £13.49

    ‘At forstå dyr’ er en bog om kæledyr. Det er en filosofisk bog, men den kan læses af folk uden filosofiske forkundskaber! Den er til kæledyrsejere, som faktisk forstår de dyr, de dagligt omgås, og som de ved, er intelligente og følsomme væsner – uanset hvor meget filosofien og videnskaben har omtalt dyrene som mekaniske og sprogløse instinktvæsner. ‘At forstå dyr’ er skrevet af filosofiprofessoren, men først og fremmest kæledyrsejeren Lars Fr. H. Svendsen. Han inddrager sin hund og sine to katte som eksempler, så de filosofiske tanker, om hvad dyr er, og hvordan man kommunikerer med dem, bliver konkrete og genkendelige.

  • by Ashley Dyer
    £23.50 - 19.99

    Kriminalassistent Ruth Lake låser sig ind hos sin chef, inspektør Greg Carver og finder ham bevidstløs, skudt. Hun sletter omhyggeligt alle spor i lejligheden, hvorefter hun låser sig ud. Minuttet efter går hun igen ind i huset, sætter fingeraftryk og ringer efter politiet. Er hun hans gerningsmand? Hvorfor slette sporene? Lake og Carver har været og er på er på jagt efter en grusom seriemorder. Ofrene bliver hver gang fundet fuldt påklædt og omhyggeligt placeret i egne omgivelser, men hver centimeter af deres kroppe er dækket af intrikate, kryptiske tatoveringer, foretaget med en giftig torn gennem dage og uger. Er det giften, der langsomt dræber ofrene? Lake & den sårede Carver føler, de er tæt på et gennembrud, da et nyt offer dukker frem, klædt ud som Carvers kone … morderen også er på jagt efter dem … Og stoler de på hinanden? ‘Splinter i blodet’ er en fremragende krimi, en af de bedste i verden i 2017. Solgt til adskillige lande. Bogen bliver første bind i en serie.

  • by Karsten Jørgensen
    £23.50 - 19.99

    Gennem seks årtier har Paul Simon igen og igen sat sit aftryk i populærmusikken, og efter flere kommercielle op- og nedture er han forblevet en væsentlig del af popmusikkens øverste elite. Hans publikum spænder over mange generationer, og alle har en favoritperiode i hans karriere. For nogle er det det legendariske samarbejde med Art Garfunkel i 1960’erne, der begyndte med sange som ”The Sound Of Silence” og ”Mrs. Robinson”, og toppede med mesterværket ‘Bridge Over Troubled Water’, det ultimative højdepunkt. Andre sværger til pladerne fra 1970’erne, hvor solisten Paul Simon var med til at definere singer-songwriter begrebet. En periode kendetegnet af musikalsk nysgerrighed, hvor han dyrkede perfektionen i lyd og produktion på sange som ”American Tune” og ”Still Crazy After All These Years”, og gang på gang gik forrest i udforskningen af musik fra alle hjørner af den tredje verden. Eller i 1980’erne, hvor kærligheden til og engagementet i sydafrikansk musik resulterede i det banebrydende album Graceland, som overskred barrieren af politisk korrekthed og blev en musikalsk triumf, der spredte sig som ringe i vandet. I de følgende årtier fortsatte Paul Simon med at eksperimentere, og har haft succesrige samarbejder med bl.a. avantgardemusikeren Brian Eno og den italienske producer og dj Clap! Clap!, sidstnævnte på albummet ‘Stranger To Stranger’, der indeholder elementer fra alle hans perioder og kan ses som et musikalsk kalejdoskop over en karriere, som aldrig har stagneret. Indimellem har der været mindre heldige ekskursioner i filmmediet med One-Trick Pony, og musicalen ‘The Capeman’ var også mere en personlig triumf end en anmeldersucces. I næsten alle årtier har der været succesrige, men anstrengte genforeninger af Simon & Garfunkel på scenen, men ikke i pladestudiet. Men uanset succes eller ej, har Paul Simon som kunstner altid haft modet til at udforske nye områder, og ofte med så stor succes, at det har aftvunget generel respekt fra både musikerkolleger, publikum og anmeldere.

  • - Gør tilværelsen enkel ved at reducere dit affald
    by Bea Johnson
    £19.99

    Bea Johnson har båret idéen om affaldsreduktion fra industrien over i privatsfæren. Hun har dermed gjort sig selv til grundlægger af zero waste-livsstilen, der fokuserer på at leve simplere, sundere og med mere tid til det væsentlige. Det nye er, at Bea ikke starter med, hvordan vi genbruger, men hvordan vi forbruger. Nøglen til forandring ligger ikke så meget i, hvad vi gør derhjemme, men i højere grad, hvad vi gør, når vi er ude – fx i en indkøbssituation. Bogen er delt mellem Beas lærerige erfaringer, overvejelser og praktiske how tos. Hvordan finder man modet til at være en mere besværlig kunde? Hvordan organiserer man rejsetasken? Hvad gør man, når velmenende familie og venner kommer med gaver? Og hvordan laver man sin egen mascara?

  • - Min historie
    by Luca Caioli
    £13.49

    Da Manchester United i sommeren 2016 hentede den unge, franske stjernespiller Paul Pogba tilbage fra Juventus, var det en drengedrøm, der gik i opfyldelse for spilleren. Og for den traditionsrige engelske klub var det efter tre middelmådige sæsoner et statement om, at klubben hører hjemme i den absolutte verdenstop. I de fire år, der var gået siden Pogba forlod the Reds på en fri transfer, havde han udviklet sig til en verdensklassespiller på den centrale midtbane i den italienske Serie A. Ikke mindre end fire mesterskaber i træk var han med til at vinde for de sort/hvid-stribede. Og han har længe været en nøglespiller på det franske landshold, der selvfølgelig var høje forventninger til inden VM i 2018 efter at de nåede finalen ved EM i 2016. Bogen er baseret på indgående interviews med alle dem, der har været tættest på Pogba gennem hans karriere.

  • by Per Lauvås, Gunnar Handal & Kirsten Hofgaard Lycke
    £19.99

    Alle professionelle har gavn af at udvikle kompetencer i mødet med nye udfordringer, at etablere fællesskaber, at skabe nye perspektiver på gamle rutiner og arbejdsmønstre og kollegial støtte. Uanset om man er nyansat eller en erfaren medarbejder.Kollegavejledning er ikke så enkel, som man kunne forestille sig, men belønningen er stor, når man gør en indsats. I denne bog præsenteres de mest aktuelle arbejdsmetoder inden for kollegavejledning med teori og praksiserfaringer.Bogen er forsynet med velprøvede redskaber, udviklet af kapaciteter med stor erfaring på området, til etablering af kollegavejledning. Desuden bidrager den til at udvikle igangværende kollegavejledning.

  • by Richard Ford
    £16.49 - 19.99

    Fra den amerikanske mester Richard Ford kommer nu en vidunderlig og smuk erindringsbog om de to mennesker, der har præget den store forfatter allermest. Fords forældre - Edna, en livlig og køn pige med en problemfyldt fortid, og Parker, en mild og godmodig salgsmand, begge fra landet i Arkansas - blev født ved det 20. århundredes begyndelse. De blev gift 1928 og levede “alene sammen” på landevejen, hvor de rejste gennem sydstaterne. Endelig i 1944 fik de deres eneste barn, som de i mange år havde troet de aldrig skulle velsignes med. ‘Mellem dem’ er en gribende og smuk fortælling skrevet i Fords umiskendelig og suveræne stil, om den kærlighed vi allesammen kender eller længes efter, vores forældres kærlighed.

  • - ny videnskab om personlig transformation
    by Daniel Siegel
    £19.99

    Daniel Siegel udviklede for år tilbage termen ‘mindsight’ for at kunne beskrive det innovative samspil mellem neurologi og psykoterapi. Angst og depression, skamfølelse og manglende selvværd, OCD og traumatiske erindringer – de fleste af os har en mental ‘fælde’, der forårsager tilbagevendende konflikter i vores liv og vore forhold, Daniel Siegel trækker på den nyeste forskning, interaktive eksempler og case stories fra sin praksis som kliniker og viser os, hvordan vi kan praktisere mindsight og undgå at falde i disse fælder. Daniel Siegel fortæller med varme og humor, hvorledes det at observere, hvordan vores sind arbejder, gør det muligt for os at forstå, hvorfor vi tænker, føler og agerer sådan, som vi gør, og viser os, hvordan vi i bogstavelig forstand kan ændre vores hjernebaner. Mindsight dokumenterer, at vi alle – på alle livsstadier – har mulighed for at transformere vores tænkning, velbefindende og forhold til andre.

  • - En spion på holdet
    by Antoine Griezmann
    £9.99 - 11.99

    Topangriberen Michael Ribauds skade er helet, og han er igen klar til at spille. Men han føler sig truet af Tony Grizi, der har overtaget hans plads som UF Mâcon-holdets bedste målscorer. Og han er ikke den eneste, der har set sig gal på Tony: Spillerne fra AJ Auxerre og deres træner, Jean Roye, der er cheftræner Pelves’ ærkefjende, er fast besluttede på at sætte den nye dreng helt ud af spillet. Hvordan klarer Tony disse nye udfordringer? Hvem er ven, og hvem er fjende?

  • - Seje frispark og beskidte tricks
    by Antoine Griezmann
    £9.99 - 11.99

    Tony drømmer om at komme til at spille på det fodboldhold, som hans far er træner for. Da holdets topangriber bliver skadet, og der skal findes en afløser i en fart, beslutter Tony sig for, at det er nu eller aldrig. Hans far modsætter sig og siger, at han ikke er gammel nok til holdet og alt for lille og spinkel. Men Tony sætter alt ind på at blive en del af sin drømmeklub.

  • by Andrew Taylor
    £4.99 - 5.99

    Paris 1702. Revolutionen udvikler blodigere og blodigere dag for dag. Alt er kaos. Drengen Charles bliver vidne til det bestialske mord på sin mor og mister talens brug. Han flygter og ender i en fransk greve og en tysk læges varetægt. De tre ender i eksil i Sydengland – Charles som kidnappet og indespærret i et stort hus på landet. Sagen interesserer det engelske udenrigsministerium, da Charles’ mor er englænder, og måske har mordet på hende tråde til efterretningsvæsnerne i de to lande. Edward Savill, som er vendt hjem fra Amerika, bliver sat til at finde hoved og hale i den spegede historie. Han er en dygtig embedsmand – og har været gift med moderen. Anden bog i serien om Edward Savill.

  • - At blive ven med dig selv gennem meditation og daglig årvågenhed
    by Chogyam Trungpa
    £13.49

    Udbyttet af mindfulnesspraksis er veldokumenteret: reduceret stress, forbedret koncentration og følelse af velvære generelt. Men disse goder er kun begyndelsen. Mindfulness til daglig – mindfulness anvendt livet igennem – kan hjælpe os med at arbejde mere effektivt med livets udfordringer gennem en forøgelse af vores påskønnelse og vores potentiale for et skabende engagement. Denne vejledning i opmærksom årvågenhed gennem meditation indeholder alle de grundlæggende principper, der skal til for at komme i gang, men går også dybere og omhandler de spørgsmål, der naturligt rejser sig, efterhånden som din praksis udvikler sig, og din indsigt uddybes. Som et sammendrag af undervisningen om emnet af en af vor tids store meditationsmestre, tjener denne bog som en introduktion såvel som en vejledning til den fortsatte rejse i mindfulness.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.