Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Eva og hendes nye klassekammerat Jan sejler trods strenge forbud ud til den øde ø Troldtinden. Her opdager de, at øen måske alligevel ikke er ubeboet ...
Eva og Jan redder i sidste øjeblik en sejlbåd fra at gå på skærene. Den eneste ombordværende er en 2-årig pige, som ingen ved, hvem er.‘Slangesmykket’ er den fjerde af fire bøger om Jan og Eva og deres oplevelser. De øvrige bøger er:‘Troldtinden’‘De døde skær’‘Fuglefar’Det skrev pressen om …‘Troldtinden ‘Eva og Jan sejler en dag ud til Troldtindens ø, hvilket er absolut forbudt og farligt. Øen siges at være ubeboet, men ... Nu hentes en fortid frem, fyldt med lidenskabelig -kærlighed, uforsonligt had og livsvarigt fjendskab -mellem denne gamle mand og Evas farfar ... Eva Glistrup, Berlingske Tidende‘De døde skær’Jeg håber meget, at der kommer flere bøger i serien om Jan og Eva fra det lille fiskersamfund i den -norske skærgård. Og det er vel den bedste anbefaling, jeg kan give ... Med veloplagt fortælleglæde får forfatteren fortalt en historie, der indeholder både spænding, drama, myte, gys, kærlighed og jalousi.Mogens Bille, IBC‘Fuglefar’En usædvanlig børneroman, som suggestivt og -spændende fortæller om den 12-årige Evas og Jans tætte venskab, mysterieopklaring og spirende forelskelse blandt hav, himmel, blæst, midnatssol og fugleliv.Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende‘Slangesmykket’Altså hatten af for Ida Jessens bøger om Eva og Jan. Som et eksempel på en serie, der helt uprætensiøst forener mystik, natursansning og oprigtig menneske-interesse med godt skrivehåndværk fortjener bøgerne – som -ummer høj og på sæt og vis også tidløs identifikationsværdi – rigtig mange læsere.Henning Mørch Sørensen, Information
På sporet er G. Sandemann Rasmussens erindringer fra 1923-1948. Barndommen og skoletiden i Horsens i 20´erne og 30´erne og tiden som sømand fra 1939 til 1948.
Vi er i Aalborg i slutningen af 1700-tallet. I det hæderkronede Elefantapoteket går livet sin vante gang. Den midaldrende apoteker Sebastian Troelsen arbejder ihærdigt på at hæve apotekets ry, men får også tid til at skrive på sin afhandling om vidundermidlet Theriak, der består af mere end tres ingredienser.
England 1819. To gådefulde amerikanere ankommer til London, og kort efter finder en række tilsyneladende usammenhængende hændelser sted. En respekteret bank går fallit, en mand findes død på en byggeplads, en anden forsvinder, og på en tredjes dødsleje fuskes der med testamentet.En forunderlig skæbne knytter hver af disse hændelser til den amerikanske dreng, Edgar Allan Poe, hvis stedfar har bragt ham til England og sendt ham på kostskole i den afsidesliggende landsby Stoke Newington.Ind i begivenhedernes centrum hvirvles snart en ung lærer, Thomas Shield, som er tutor for den unge Poe og dennes bedste ven, Charles Frant. Draget mod Frants smukke, ulykkelige moder, bliver Shield fanget i det net af familieintriger, der lurer under overfladen i det ellers så pæne miljø. Og herfra fortæller han om sin kamp for at forstå, hvad der sker, før det ødelægger ham selv og hans kære.Bogen er både et litterært mordmysterium og en gribende kærlighedshistorie – og hele affæren afvikles i det stemningsfyldte miljø fra datidens London.Fortællertonen bærer arven fra 1800-tallets store mestre videre – men har samtidig et umiskendeligt aftryk af den engelske krimimester Andrew Taylors moderne nerve og overblik.
Historien om jagten på Den sidste drage fortælles af Jude af Doran til broder Benedict på Sankt Edmunds Kloster i Minstan. Med et slag bliver Jude alene. Han finder sin landsby i ruiner og familien brændt ihjel. Alt er gløder og aske. Det kan kun være dragen - den drage, som ifølge rygtet hærger på egnen og udsletter alt. Jude synker ned i en afgrund af sorg og vrede og angst.
En fantastisk morsom og begavet roman fra forfatteren til Barack Obamas yndlingsroman, den prisbelønnende New York Times-bestseller, Netherland.En velanset advokat, som netop er blevet forladt af sin karrierekæreste, løber ind i en gammel studiekammerat. Kammeraten tilbyder ham et job som sagfører for familiens forretninger i Dubai, og han håber på en frisk start. I stedet ender han som forvalter af en række tvivlsomme forretninger i et af Mellemøstens rigeste lande, et diktatur der udbytter en enorm hær af ´fremmedarbejdere´ - og som Vesten gladeligt indgår handelsaftaler med. Skruplerne tårner sig op for vores antihelt, alt imens han som en skødehund udfører det ene job efter det andet - hvilket der kommer en særdeles underholdende og bidsk historie ud af."En uforglemmelig fortælling om vores globaliserede tid . Vores fortæller er som Woody Allen fanget i en kafkask handling . Genialt . En af de skarpeste og morsomste kritikker af det moderne, materialistiske liv, du kommer til at læse i meget, meget lang tid."The Times
Ann Lindells privatliv har i mange år bare handlet om hendes søn Erik, men nu ændrer hendes liv sig radikalt. Hun møder en journalist, Anders Brant, som hun indleder et stormende forhold til, indtil han pludselig rejser væk uden farvel. Kort tid efter findes en tidligere bygningsarbejder brutalt myrdet et stykke vej fra den udrangerede skurvogn under den viadukt, han selv havde været med til at bygge for længe siden. I hans lomme findes en lap papir med et telefonnummer. Anders Brants. Ottende bog i serien om kriminalinspektør Ann Lindell i Uppsala.
En bestialsk kvindemorder hjemsøger London. Politiet står på bar bund og må hente hjælp udefra. Valget falder på kriminalkommissær John Rebus fra Edinburgh, der noget ufortjent har fået ry for at være ekspert i seriemord. Hårdt presset af sin chef accepterer Rebus jobbet - og bliver kastet ud i et af sit livs værste mareridt. »Fremragende moderne krimi, der bekræfter John Rebus´ position som en af de mest fascinerende hovedpersoner i den moderne kriminallitteratur. Rankin fortjener mange læsere.« - Niels Lillelund, Jyllands-Posten
Året er 1911. På et fjerntbeliggende sindssygehospital, hvor mænd og kvinder bliver holdt adskilt af høje mure og tilgitrede vinduer, findes der en stor og smuk balsal. En aften om ugen mødes de indlagte her og danser. Da Ella og John mødes i dansen, forandrer det deres liv for altid.
‘C’ er historien om Serge Carrefax, som vokser op i en usædvanlig familie i England i begyndelsen af det tyvende århundrede. Hans mor er døv, og hans far bruger sin tid på at eksperimentere med trådløs kommunikation, mens han driver en skole for døve børn. Serges verden befinder sig mellem støj og stilhed, og midtpunktet i den er hans intelligente og kompromisløse storesøster, Sophie. De to søskendes intense forhold giver Serge stor glæde, men også en smerte, som han tager med sig videre i livet. Serge bliver indrulleret i luftvåbnet under første verdenskrig som radiooperatør for rekognosceringsfly, og da hans fly bliver skudt ned, ender han i tysk fangelejr. Han undslipper og når tilbage i London, hvor han bliver rekrutteret til en mission, der fører ham til bunden af Egyptens dybe grave. ‘C’ er en enestående historie, som ubesværet blander et svimlende historisk udsyn med psykologisk indsigt og lader Serge Carrefax bliver et menneskeligt brændpunkt for det tyvende århundredes spirende modernitet.
Det er en vigtig dag for Yang Fei, for han er død, og det er hans første dag i døden. Han skal kremeres kl. 9.00, men han mangler penge til en begravelsesplads, og han må derfor vandre formålsløst rundt i efterlivet. I løbet af de næste syv dage ser Yang Fei tilbage på sit 41-årige liv, efterhånden som han møder de sjæle, han tidligere har mistet. Det er blevet til et begivenhedsrigt liv – levet i ubemærkethed. Sådan som det er tilfældet med så mange andre levede liv. Fra sin plads i efterlivet er den døde i en unik position til at betragte det moderne Kinas mange ofre. Men der hersker også et håb blandt de døde. Forventningen om bedre liv, der skal leves i fremtiden. Det er en barsk og melankolsk bog, Yu Hua har skrevet. Den er på en gang vidt skuende og samfundskritisk, men samtidig poetisk og livsbekræftende. ’Den syvende dag’ cementerer Yu Huas position som en af de allervigtigste litterære stemmer i Kina.
Israel har i mange år ført krig mod palæstinenserne med etniske udrensninger og krigsforbrydelser, bombninger af Gaza og Vestbredden osv. Den krig begyndte ikke i 1967 og ikke engang i 1948, men i begyndelsen af 1900-tallet, hvor zionisterne begyndte deres kolonisering og erobring af Palæstina. Og ‘løsningerne’ på den permanente krig, såsom Oslo-aftalen, er hidtil slået fejl. Spørgsmålet om zionisme er lige så centralt, som spørgsmålet om apartheid i Sydafrika var det. Zionismen er et forkert svar på antisemitismen, og den manipulerer med jødernes historie, erindringer og identiteter. Zionismen forvandler jøderne – Europas tidligere pariaer, som man havde dømt til ikke at kunne assimileres – til europæiske kolonister i Mellemøsten. Denne nationalistiske ideologi er ikke alene kriminel i forhold til palæstinenserne, men den tilbyder heller ingen løsning for jøderne, som den bevidst bringer i fare, og som den vil forlede til at være forrædere eller medskyldige. Med forord af Morten Thing.
I bogen her placerer forfatteren Bob Dylan og hans værk centralt i USA's moderne historie. Udgangspunktet er det venstreorienterede musikmiljø i New York under den store depression og 2. Verdenskrig, og Woodie Guthries, Pete Seegers og folkemusikkens indflydelse på den unge Dylan. Så følger mødet med Allen Ginsberg og beatgenerationen, de store koncerter i 1960’erne og 70’erne og indspilningerne af alle de kendteste albums, ikke mindst 'Blonde on Blonde'. Dylans senere optagethed af 1920’ernes sorte bluesmusik og særligt Blind Willie McTell fører frem til hans kristne periode, der igen trækker linjer tilbage til den amerikanske borgerkrig og de mange religiøse retninger og vækkelser. Bogen fortæller undervejs om The Never Ending Tour, Dylans bøger, malerier og film og slutter med de seneste indspilninger bl.a. 'Modern Times', 'The Bootleg Series' og 'Together Through Life'.
Chrissie Hynde er og var en usædvanlig person – selv iblandt de meget få kvindelige rockstjerner. Som sanger, sangskriver, komponist og forgrundsfigur i The Pretenders var hun intens, androgyn, sekset, rebelsk, hidsig og frygtløs. Her er hendes egen historie. Hun voksede op i Akron, Ohio, hvor hendes forældre opdragede hende til at blive en pæn forstadspige i 1950’erne. Hun stak af til koncerter, blev kæreste med en rocker, sprang fra skolen, altsammen i en vild jagt på rockmusikken. Og i 1973 tog hun til London for at starte et band. Hun begyndte med at skrive for det berømte New Musical Express, og snart blev hun kendt for at sige den nådesløse sandhed om bandsene & pladerne & koncerterne. Så startede hun sit band.
Denne bog er en indføring i pædagogik for læreruddannelsen. Den er skrevet med udgangspunkt i den studerende, og den fokuserer på de vigtigste temaer for skolen og eleverne med særlig vægt på læring og den praktiske udførelse af lærerarbejdet. Det er essentielt, at de studerende opnår indsigt i det pædagogiske arbejde, og at de udvikler de redskaber, som er nødvendige for at gøre dem til dygtige og professionelle lærere. Derfor er ’Må ikke slettes’ opbygget ud fra en række emner, som det er vigtigt at danne et forhold til allerede tidligt i studieforløbet: • Lærerfaget • Læring • Læringstraditioner • Læringsstrategier • It i undervisningen • Vurdering for læring • Undervisningsdifferentiering • Socialisering • Mangfoldighed i skolen • Kommunikation og samspil • Elever der har svært ved skolearbejdet • Mulighederne for den nyuddannede lærer Bogen indeholder følgende bidrag Kapitel 1 Lærerfaget – en vigtig og krævende profession Af Hans Petter Wille Kapitel 2 Læring Af Hans Petter Wille Kapitel 3 Læringstraditioner Af Erling Solerød Kapitel 4 Læringens hvordan Strategier, motivation og tilgange til læring Af Roar C. Pettersen Kapitel 5 It i undervisningen Af Rolf K. Baltzersen Kapitel 6 Vurdering for læring Af Trude Slemmen Kapitel 7 Undervisningsdifferentiering Af Roald Jensen Kapitel 8 Socialisering Af Hans Petter Wille Kapitel 9 Læring i en skole præget af mangfoldighed Af Kari Spernes Kapitel 10 Kommunikation og samspil – betydning for læring Af Thorbjørn J. Karlsen og Kari Spernes Kapitel 11 Elever der har svært ved skolearbejdet Af Kjell-Arne Solli Kapitel 12 Nyuddannet lærer – mange muligheder Af Thorbjørn J. Karlsen
En poetisk lille bog om tilgivelse. En pensioneret amatørornitolog har kappet forbindelsen til sin datter efter en skilsmisse. Datteren er først i 30’erne, arkæologuddannet og langtidsledig. Hun flytter ind i et hus tæt på ham ved et tilfælde, deres veje krydses, og de ender begge med at genoverveje, de valg de har truffet i livet.
“Scheler har givet frugtbare synspunkter og frugtbar basis for etiken ved at give denne en fænomenologisk basis og samtidig – vel i en meget forstaaelig overvældethed af denne ny intuitions frugtbare resultater – forvansket etikens egenart ved at gøre denne fænomenologiske basis til hele etiken. At en fænomenologisk basis er gavnlig for etiken finder vi dokumenteret ved de frugtbare resultater, Scheler er naaet til; det der derimod har været themaet i denne vurdering, er muligheden for en selvtilstrækkelig fænomenologisk etik – hvilken mulighed ikke kan opretholdes.”K.E. Løgstrup
Det trækker op til bandekrig mellem den skrupelløse opkomling, Tommy Telford, og byens ukronede gangsterkonge, Big Ger Cafferty. I krigens kølvand følger drab, narko og indsmugling af bosniske piger som sexslaver. Kriminalkommissær John Rebus bliver personligt involveret i flere af sagerne.
Kriminalkommissær John Rebus er en handlingens mand. Det passer ham derfor dårligt, at han bliver tvunget ind i en kommission, der skal varetage sikkerheden omkring opførelsen af Skotlands nye parlament i Edinburgh. Der er penge at tjene på Skotlands genvundne uafhængighed ... mange penge, og jo mere der er på spil, jo tungere er skyerne, der samler sig i horisonten. Og samtidig er der kræfter i Rebus i eget bagland, der ihærdigt arbejder for at få kørt ham ud på et sidespor ... Opklaringsarbejdet viser sig at blive en balance på en knivsæg, og Rebus må endnu en gang sætte liv og karriere på spil i kampen for retfærdighed. "Rankins univers er samfundsengageret og klassisk for krimigenren, men alligevel gennemsyret af den uprætentiøse skotske mentalitet. Ian Rankin skriver langt og grundigt og har med I ly af mørke begået endnu en gedigen krimi. Han er som altid mesterlig." Christa Leve Poulsen, Børsen Ellevte bog i serien om John Rebus.
En bog, der for første gang giver en samlet introduktion til K.E. Løgstrups æstetik og kunstfilosofi. Løgstrup hævder, at kunstens udgangspunkt er det stemte, sansede indtryk, hvis betydningssvangre indhold overføres i værkets bundne udtryk. Kunst er erkendelse, og den kommer primært til udtryk gennem form, komposition og andre æstetiske virkemidler. Sansning og stemthed er afgørende for kunstværket, mens forståelsen synes at indtage en sekundær plads. Kunsten er i sit væsen etisk, dvs. der må altid i god kunst være en distance til destruktive og privatiserende kræfter i tilværelsen.“Skulle man give en kort formulering af Løgstrups kunstteori, kunne man sige, at kunstværket er en artikulation i et medium af et stemt indtryk eller af en omfattende stemthed eller holdning. Med ordet “indtryk” indfanges mimesiselementet. Indtryk er indtryk af verden og tilværelsen. I kunstværket afbildes eller fremstilles noget. Med ordet “stemt” indfanges ekspressivitetselementet, følelseselementet. Kunstværket er en fremstilling af noget, som erkendes eller opfattes gennem noget følelsesmæssigt i form af stemthed. Der er bestemte former for følelser, der åbner for bestemte træk ved eller sider af tilværelsen og verden, nemlig det man kunne kalde for tilværelsens vilkår. Endelig indfanges med udtrykket “artikulation i et medium” formelementet.” Mogens Paahuus i bogens 2. kapitel "Med et udtryk fra Nietzsche kunne man om Løgstrups tanker sige, at de er utidssvarende. De svarer ikke til tiden, ikke fordi tiden ikke har brug for dem, men fordi de går på tværs af, hvad tiden mener, den har brug for."H.C. Wind, Weekendavisen.
I ‘Tilværelse og forståelse’ læses Løgstrups 50 år lange forfatterskab fra 1931 til 1981 (næsten) kronologisk, med nedslag på hovedteksterne, i en undersøgelse af forholdet mellem teologi og filosofi: deres egenart og sammenhæng. Afgørende i denne udvikling er forståelse, der udfoldes som et bærende begreb i Løgstrups egen tænkning og som den centrale bestemmelse i hans syn på mennesket og tilværelsen.
Det er over 40 år siden, at NASA sendte mennesker til månen. Nu vil de gøre det igen. For at vække interesse for projektet og sikre sig økonomisk støtte lancerer de en international lodtrækning. Tre unge mennesker kan vinde en rejse til månebase Darlah 2, hvor de skal opholde sig en uge. Millioner af unge tilmelder sig. Månen er på alles læber, verden venter spændt. Og de tre, som vinder, kommer fra så forskellige byer som Tokio, Stavanger og Paris. De hedder Midori, Mia og Antoine, og de interesserer sig ikke ret meget for rumfart. Inden rejsen begynder, oplever de hver for sig helt uforklarlige hændelser. Og NASA afslører, at månerejsen skal foregå i en kopi af den gamle raket fra 1969. Erfarne astronauter er chokerede. I Miami på et plejehjem bor en gammel vagtmester, som har arbejdet for det amerikanske forsvar. Han er senil og husker knapt sit eget navn. Det eneste, han ved med sikkerhed, er at ingen nogensinde må rejse til månen igen, for en ny ekspedition kan betyde afslutningen på alt … Nedtællingen er allerede begyndt. Darlah er en fortælling om tre unge, der leder efter noget andet, noget nyt. Men det er også en gyser fra verdensrummet og en historie om hemmelige sammenhænge, hvad enten de skjuler sig i New York, Normandiet, Tokio eller på månen …
Danny Coughlin er en ung politimand, der dagligt sætter livet på spil med at infiltrere organiserede revolutionære og anarkistiske grupper i Boston, hvor det i årene efter første verdenskrig vrimler med europæiske emigranter. Dannys far er den højtstående politimand Thomas Coughlin, der sammen med andre irske indvandrere udgør ordensmagten i den gamle amerikanske storby. Både hans far og hans onkel har høj indflydelse i korpset og dermed på Dannys liv. Men Danny føler sig dybere og dybere splittet mellem sine egne holdninger og familiens forventninger til ham.Luther Laurence er efter et skuddrama i et sort gangstermiljø på flugt fra politiet og søger tilflugt i Boston. Han må efterlade sin unge gravide kone i Tulsa og knuse deres fælles drøm om en fremtid, der en overgang så lysere ud end for mange andre sorte fra Syden. Luther får arbejde hos familien Coughlin, hvor han møder Danny, og imod alle odds får de to mænd opbygget et usædvanligt stærkt venskab, der kommer til at få afgørende indflydelse på begges fremtid.I romanen færdes virkelige personer mellem fiktive, og vi møder blandt andre den legendariske baseballstjerne Babe Ruth og den unge, senere så magtfulde, J. Edgar Hoover."... et ambitiøst anlagt historisk bogværk, der udspiller sig i Boston i året efter Første Verdenskrigs ophør.Der er tale om en stor, amerikansk identitetsroman spændt ud af social indignitation, hvilket på ingen måde betyder, at en dansk læser ikke benovet kan læse og leve med over hundreder af sider." ******Jan Hedegaard, Berlingske Tidende "Hvis vi uddelte stjerner, baseballbat eller politistave her på avisen, ville jeg give Dennis Lehane syv ud af syv for første del af hans historiske epos om Amerika."Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen" 'Den givne dag' er en dampende varm og medrivende koloreret historisk roman, man sluger i store, saftige lunser."Kim Skotte, Politiken"Dennis Lehane gør for Boston, hvad James Lee Burke gjorde for The New South, hvad James Ellroy har gjort for Los Angeles og Paul Auster for New York. Mest af alt er " Den givne dag " en herreudgave af Ken Folletts " Giganternes kamp", hvor Lehane vil det hele og slipper af sted med det meste.Der er tale om første bind i en trilogi, og er man til robuste cigarer, røget whisky og røde bøffer, så løs endelig billet til første akt."******Thomas Kaarsted, Fyens Stiftstidende "En mægtig historisk roman om USA i mellemkrigstiden. Dennis Lehane mestrer både den sprogligt præcise og intense detalje og det store, bredt anlagte epos. Det er stort."*****Niels Lillelund, Jyllands-Posten"Et stærkt, mandhaftigt og atmosfæremættet billede af USA dengang og i dag."Tonny Vorm, Information"Forrygende historisk roman (...) Dennis Lehane fortæller i 'Den givne dag' amerikansk arbejderhistorie, så det synger. Den kulørte og medrivende roman er første bind af en kæmpetrilogi om det moderne USA. (...)Hold op, hvor er det underholdende og farverigt og engagerende at dykke ned i de historiske omstændigheder ved verdenskrigens slutning med Lehane som indigneret guide." Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad"Det er en roman med masser af spændende og dramatiske episoder, med gribende kærlighedshistorier – og samtidig med en samfundsskildring, som – tror jeg da – er med til at give en baggrund for at forstå det amerikanske samfund af i dag. Det er virkelig god underholdning af den slags, som der er alvor bag, og det er som regel den bedste." John Bech, Helsingør Dagblad
Vinder af Edgar Award 2012 Joe Coughlin er ung i de brølende tyvere, hvor sprutten flyder og kuglerne flyver i Bostons hårdkogte gangstermiljø. Selv om han er søn af en højtstående politimand, er det længe siden, han har været på den rigtige side af loven. I forbudstidens Amerika når brutaliteten i gangsternes magtkampe nye højder. Joe kan ikke stole på et eneste menneske, heller ikke dem, han elsker – en lektie han må lære på den hårde måde. Og mens han kravler op ad 'karrierestigen' i underverdenen, må han kæmpe stadig hårdere med sine indre dæmoner og betale en stadig højere pris for sine valg. 'Lev om natten' er en fortælling fra de mest turbulente år i Amerikas historie, hvor gangsterne var feterede berømtheder og spritsmuglerne blev nationalhelte. Vi møder tidens farverige personligheder, gangsterne, de bibeltossede, femmes fatalerne og alle medløberne – både de virkelige og de fiktive. Mere om bogen: Med romanen 'Den givne dag' fra 2011 påbegyndte Dennis Lehane en stort anlagt amerikansk historiefortælling, der foreløbig er planlagt til tre romaner. 'Lev om natten' er det fritstående andet bind, og for det modtog Dennis Lehane the Mystery Writers of Americas fornemme 'Edgar Award' som bedste roman 2012.
Xu Sanguan supplerer sin beskedne løn fra silkefabrikken ved at sælge blod. I kampen for at forsørge sin familie besøger han alt for ofte blodformanden, og da hans privatliv udstilles, står ydmygelserne i kø. Fortællingen om Xu Sanguan er på en gang et menneskeligt portræt og på samme tid en håndfast skildring af livet under Formand Mao. Xu Sanguan må bogstaveligt talt sælge ud af sit hjerteblod. Det er ironisk, at det netop er i blodets bånd, han finder sin styrke. “Denne bog er en folkevise, hvis puls skabes af erindringen. En melodi i rolige spring, hvor pauserne skjules af rimet.” Yu Hua, fra forfatterens forord
Kasparov var som skakspiller kendt for sin selvsikre, aggressive, angribende stil. I 'Livet er et skakspil' viser han, hvordan denne tilgang også kan bruges i livets kampe. Bogen indkredser, hvordan man både kan få succes som skakspiller og som menneske, hvis man forstår at lægge den rette strategi og evner at tænke taktisk. Kasparov peger på, hvordan den rette kombination af talent, forberedelse og engagement kan realisere menneskers potentiale og skabe vindere. Undervejs fortæller Kasparov indsigtsfulde og underholdende anekdoter om skakhistoriens store mestre og om de bedste krigsstrateger i historien som Napoleon og Bismarck. Og vi hører desuden om erhvervslivets strategiske kampe mellem fx Microsoft og Apple. Kasparovs politiske kamp mod sin nye ærkerival præsident Putin, som han udfordrede til præsidentposten ved valget i 2008, spiller en stor rolle i den sidste del af bogen.”Jeg plejede at angribe, fordi det var det eneste, jeg kendte til. Nu angriber jeg, fordi jeg ved, at det er det, der fungerer bedst. Mine nye erfaringer inden for det politiske felt har ikke ændret denne vurdering.” (– fra bogen)"Der er uomtvisteligt livsvisdom i den tidligere skak-verdensmester Garri Kasparovs bog 'Livet er et skakspil' (...)At der virkelig her er ideer at hente for såvel politikeren som erhvervslederen, er der ikke spor tvivl om."John Bech, Helsingør Dagblad"Fortællinger om sejre og nederlag pryder generelt bogen, og Kasparov leverer, når han i en slags dialog med sig selv reflekterer over sit eget intellekts volumen og forestillingsevnens uendelige potentiale."Jakob Chor, Berlingske"Bogen giver et personligt indblik i den historisk dygtige skakspiller, der som 22-årig kunne kalde sig verdensmester i skak, og i personen, der 27 år senere sammen med de rebelske kvinder fra Pussy Riot er blevet et af de stærke symboler på kampen for et frit Rusland."BT
Denne roman udspiller sig en enkelt nat i Tokyo, fra fire minutter i tolv til otte minutter i syv næste morgen. I den periode mødes vildfremmede mennesker og får indflydelse på hinandens skæbner. »Endnu en bog fra Murakamis hånd, der ikke ligner noget andet. Og nye læsere bør lige advares om, at der er tale om et stærkt vanedannende trip.« - ***** Ekstra Bladet
Haruki Murakamis forfatterskab blev skudt i gang med to koncentrerede kortromaner, hvoraf denne er en ene. Forfatteren har først nu givet tilladelse til at oversætte ‘Flipperspil 1973’ og ‘Hør vinden synge’.“Der findes ikke perfekt litteratur, ligesom der heller ikke findes perfekt fortvivlelse.”Selvom Haruki Murakamis to tidlige romaner ikke kan kaldes perfekte i klassisk forstand, rummer de allerede den inderste kerne i hans univers: biblioteker, bøger og brønde, musik, melankoli og mørke i uendelige nuancer – og kvinder, som ikke er helt almindelige.På Jays bar sidder den unavngivne fortæller med sin ven, Rotten. Mens den ene øl tager den anden, taler de om livets meningsløshed, om litteratur – og om at høre vinden synge. Tre år efter er fortælleren flyttet til Tokyo og arbejder som oversætter. Han bor sammen med to mystiske tvillinger, men hjemsøges af erindringen om en særlig flippermaskine, som han spillede på i mange ensomme timer, lige da han var flyttet til Tokyo. Nu må han finde den igen, denne vidunderlige flippermaskine."Dette er muligvis den ultimative Murakami-eliksir, som både løfter hans øvrige bøger og ved egen kraft fungerer som to fortræffelige, omend skøre værker." Publishers Weekly
Haruki Murakamis forfatterskab blev skudt i gang med to koncentrerede kortromaner, hvoraf denne er en ene. Forfatteren har først nu givet tilladelse til at oversætte ‘Flipperspil 1973’ og ‘Hør vinden synge’.“Der findes ikke perfekt litteratur, ligesom der heller ikke findes perfekt fortvivlelse.”Selvom Haruki Murakamis to tidlige romaner ikke kan kaldes perfekte i klassisk forstand, rummer de allerede den inderste kerne i hans univers: biblioteker, bøger og brønde, musik, melankoli og mørke i uendelige nuancer – og kvinder, som ikke er helt almindelige.På Jays bar sidder den unavngivne fortæller med sin ven, Rotten. Mens den ene øl tager den anden, taler de om livets meningsløshed, om litteratur – og om at høre vinden synge. Tre år efter er fortælleren flyttet til Tokyo og arbejder som oversætter. Han bor sammen med to mystiske tvillinger, men hjemsøges af erindringen om en særlig flippermaskine, som han spillede på i mange ensomme timer, lige da han var flyttet til Tokyo. Nu må han finde den igen, denne vidunderlige flippermaskine."Dette er muligvis den ultimative Murakami-eliksir, som både løfter hans øvrige bøger og ved egen kraft fungerer som to fortræffelige, omend skøre værker." Publishers Weekly
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.