Books published by Kristeligt Dagblads Forlag

Endelig udkommer bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. Kort sagt: en bog, der tager fat på relationsudvikling – ikke selvudvikling.Mattias Stølen Due er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.

Selvom børn i dag kan overkomme mange ting, kniber det ofte med fokus og selvkontrol, med overskud til at klare små udfordringer og med forståelse for deres egen rolle i fællesskabet. Alt sammen egenskaber, der har med robusthed at gøre. Robusthed læres i barndommen, og en robust karakter er vigtig, når barnet som ung og voksen skal forme sit eget liv og finde mod til egne holdninger. Børn trives bedst, når de kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod. Med stor indsigt og rammende eksempler undersøger Per Schultz Jørgensen de forskellige psykologiske og pædagogiske sider af begrebet robusthed. Det teoretiske grundlag suppleres af konkrete metoder til, hvordan man udvikler børns robusthed i familien, børnehaven og skolen – både for stærke børn, der har det godt, og for udfordrede børn, der kæmper mere med livet. PER SCHULTZ JØRGENSEN er psykolog, dr.phil. og professor emeritusi socialpsykologi. Som en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi har han i årtier hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår. Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet, og i 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest "Styrk dit barns karakter" (2014) og "Broen til det andet menneske" (2016).

"En fremragende historisk fremstilling … Obligatorisk læsning, hvis man vil forstå det moderne Mellemøstens udvikling og årsagerne til stort set alle konflikter, der i dag plager regionen" - THE SPECTATOR "En fængslende fortælling [der] afdækker roden til mange af vore dages konflikter." - THE GUARDIAN Osmannerrigets fald og Tyrkiets opståen omkring Første Verdenskrig har umådelig stor betydning for Europas moderne historie og mange af de konflikter, Mellemøsten præges af i dag. Stormagternes stridigheder om grænsedragninger og etnisk udrensning af armeniere er blot to konsekvenser af Osmannerrigets fald. I bogen spejles krigens udvikling i relevante skæbnehistorier, når der elegant veksles mellem de forskellige fronter. Forfatteren formår på medrivende vis at væve tanker og beslutninger blandt politikere og generaler sammen med betydningen for soldaterne og den civile befolkning. Om forfatterenEugene Rogan, født 1960, er leder af Mellemøstcentret ved Oxford University og forfatter til en række bøger, bl.a. den internationale bestseller The Arabs.

En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

Sørine Gotfredsen hviler den ellers altid skarpe og polemiske pen, når hun i denne åbenhjertige og personlige bog fortæller om Søren Kierkegaard som guide midt i kærlighedssorger og eksistentiel hjemløshed. For hvilken forskel kan Kierkegaard gøre i dag, 200 år efter hans fødsel? Tag Gotfredsen på ordet og oplev, hvordan Kierkegaard meget konkret møder det moderne menneske og hjælper det til at forstå sig selv:”Kierkegaard kan give den enkelte en vidunderlig følelse af at være genkendt og forstået, fordi han tænker så klart og indfølt. Selv de overvejelser, man troede umuligt kunne give mening for andre, udlægger han på en måde, der gør det åbenbart, at også dette hører det menneskelige til. Kierkegaard bliver den samtalepartner, der kan følge én i enhver tænkelig retning, fordi han ved tankens kraft altid er foran. Han kender til de yderste hjørner af det menneskelige sind, og hvis man af og til har følt sig fortabt et sted i det indre vildnis, kan man være ret sikker på, at Kierkegaard selv har været der. Han kender fortvivlelsen i hver en afkrog og kan forklare, at vi ikke har til opgave at flygte fra vanskelighederne. Men derimod at lade os opbygge i mødet med dem.”Mødet med Kierkegaard gav Sørine Gotfredsen et nyt syn på sig selv, på livet og på kærligheden. AT LEVE MED KIERKEGAARD viser, at enhver kan erfare det samme.

Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller. For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi. ”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases. OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.

Første bog på markedet beskriver alle de mest genkendelige følelsesmæssige problemer i en travl og presset hverdag. En guide til at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. Hvorfor har jeg det sådan? Hvorfor skammer jeg mig sådan over ikke at slå til? Disse spørgsmål hører de to norske psykologer Rebekka Egeland og Carina Poulsen ofte fra klienter. Svaret er helt enkelt: Det er mere end almindeligt at have det sådan. Det er såre menneskeligt at sammenligne sig med andre og synes, at de er mere succesfulde og lykkelige. Sagen er den, at over halvdelen af os i løbet af livet vil komme til at kæmpe med angst, depression og/eller stress. Skuffelser kan være svære at håndtere, når man er opdraget til at skulle præstere meget. Heldigvis kan vi øve os i at blive bedre til at rumme og håndtere disse følelser og tilstande, så de ikke virker så farlige og fremmede. #HVERDAGSPSYKOLOGI giver indsigt, som kan hjælpe enhver til at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. For det er egentligt det, vi alle ønsker os: Et liv med færre negative tanker, mindre stress og mere glæde og øget selvfølelse. Forfatterne viser, hvordan vores personlige egenskaber udfolder sig i samspil med andre mennesker – partneren, moderen, veninden og kollegaen. Læseren får kort og godt inspiration til at håndtere mentale og følelsesmæssige udfordringer på en konstruktiv måde. #HVERDAGSPSYKOLOGI er ikke noget quick fix til at få det bedre. Pointen er, at man skal gøre et stykke arbejde, øve sig – tro på, at man kan få det bedre eller godt igen. Et robust menneske kan rumme sin egen sårbarhed. Modgang, smerte, sorg og skuffelser er nemlig en del af det at være menneske. REBEKKA EGELAND og CARINA POULSEN er begge uddannet psykolog. Rebekka Egeland er daglig leder af og chefpsykolog i Falck Helse, Norge. Carina Poulsen har egen praksis, hvor hun dagligt møder almindelige mennesker med helt almindelige problemer. Bogen blev ved udgivelsen i Norge en bestseller.

"Enestående, medrivende og overdådig" SIMON SEBAG MONTEFIORE"Et usædvanligt levende og autoritativt værk." SUNDAY TIMES"Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret." THE SPECTATOR"Fængslende læsning … en elegant fortælling om arabernes håb og skuffelser." THE GUARDIAN"Et medrivende, flot og øjenåbnende indblik i en række folk, hvis historie, kultur og karakter så ofte er blevet misforstået … Læs den! Du har meget at lære." FOREIGN POLICY Siden slutningen af middelalderen har araberne og europæerne gensidigt inspireret og invaderet hinanden; fra korstogene og siden osmannernes erobringer i 1500-tallet over europæisk imperialisme til alliancer på kryds og tværs under den kolde krig. Også i dag tiltrækker de arabiske folk og lande sig geopolitiske roller som både fjender og allierede. Den britiske historiker og Oxfordprofessor Eugene Rogan fortæller hele denne fascinerende historie fra senmiddelalderen til i dag, fra Nordafrika til Den Arabiske Halvø. Gennem et væld af kilder og øjenvidneberetninger – politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden. Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider har man betragtet dem som eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. Et medrivende og særdeles vigtigt værk, hvis man vil forstå de arabiske folks historie, selvforståelse og fremtid. EUGENE ROGAN er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller "Osmannerrigets fald", der udkom på dansk i 2016. ARABERNES HISTORIE er udkommet på en lang række sprog.

Stress, depression og angst udgør i dag op mod halvdelen af det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked. Coaches og kurser i arbejdsglæde er blevet populære våben mod disse psykiske problemer – men hvorfor bliver færre så ikke syge? Forfatter og forsker Pernille Steen Pedersen mener, at vi savner en helt grundlæggende forståelse for, hvilke præmisser vi arbejder under. Mange af os arbejder ikke bare for at tjene penge, men for at tilfredsstille et basalt, menneskeligt behov for anerkendelse. Arbejdet er blevet vores identitet. Her gør vi os særlig sårbare over for de store foranderinger, ethvert arbejdsliv er præget af. Skam er blevet en faktor, vi skal lære at håndtere. Bogen præsenterer anvendelige eksempler på, hvordan vi bedst investerer i hinanden på arbejdspladsen for at undgå stress. Vi bør genopdage fællesskabet og de gode relationer. Om forfatteren Pernille Steen Pedersen, født 1976, er ph.d. fra CBS på en afhandling om forholdet mellem skamfølelse og stress.

Per Schultz Jørgensen udfordrer forældre, pædagoger, lærere og politikere til at løfte blikket fra tidens kompetencestress og sætte barnets karakterdannelse i centrum - for børnenes og samfundets skyld! Hvordan forbereder vi bedst vores børn på den omskiftelige verden, de vokser op i? Vi vil gerne, at de er selvstændige, og samtidig skal de kunne samarbejde i teams, fra de er helt små. De er online døgnet rundt og skal samtidig kunne fordybe sig. Undervisning og kompetenceopbygning begynder allerede i vuggestuen, selvom vi godt ved, at meget af det, de lærer gennem barndommen, vil være forældet, inden de går ud af skolen. Hvis vi vil opdrage vores børn bedst muligt til verden i morgen, skal vi ud vikle deres personlige dømmekraft og deres livsmod og have tiltro til, at en robust og ansvarlig karakter er holdbar, også når dags ordenen skifter. Med STYRK DIT BARNS KARAKTER opfordrer Per Schultz Jørgensen både forældre, pædagoger og lærere til at løfte blikket fra tidens stress og sætte barnets karakter i centrum.

Undersøgelser og statistikker bekræfter billedet: Flere og flere børn og unge mistrives psykisk. De føler sig ensomme, forvirrede og stressede. Merete Riisager er enig i diagnosen, men langtfra i de gængse forslag til behandlingen. Hun vil blive husket som en vidende og engageret undervisningsminister (2016-19), der gerne talte tiden imod. Fx da hun i et interview gik i rette med den forestilling, at danske unge skulle leve i en særlig præstationskultur, som påvirker dem negativt. Nej, sagde hun – i Danmark har vi højst en perfektionskultur. I sin debatbog, SELVBYGGERBØRN, vender hun blikket mod sin egen generation af forældre: Vi må tage voksenansvaret på os frem for at hænge fast i længslen efter evig ungdom. Vi har pligt til at lade vores børn turde fejle og vise de unge, at livet handler om andet og mere end den perfekte karriereplan og et unikt udseende. Frigørelsens høje pris Siden 1960’erne har vi hyldet den individuelle frihed og frigørelse i en grænseløs verden af muligheder. Imidlertid betaler mange børn og unge nu prisen. Mange vokser op i hjem, hvor der ikke bliver stillet tydelige krav til opførsel og deltagelse. I skolen bliver eleverne bedt om ”at tage ansvar for egen læring” og innovere, før de har lært basale færdigheder. Samfundet tillader, at de udforsker eller skaber sig en hvilken som helst identitet. Vi beder kort og godt vores børn om at gøre det hårde arbejde selv. Vi stiller abstrakte krav – løs gerne klimakrisen! – samtidig med at vi måler og tester dem som aldrig før. Et glødende forsvar SELVBYGGERBØRN er et glødende forsvar for barndommen og ungdommen som en særlig tid, hvor man skal have ro til at dannes som menneske. Forfatteren taler for en stærk skole, hvor læreren får politisk fred til at undervise og være en faglig autoritet. Forældre skal til gengæld turde gå forrest, stille kærlige, men konkrete krav og minde børnene om, at verden ikke hviler på deres spinkle skuldre. Psykisk robusthed kommer af at have rødder til familie, slægt og tradition. For børn er alt nyt – vi behøver ikke konstant at skubbe dem i retning af det grænsenedbrydende. OM FORFATTEREN Merete Riisager, født 1976, er cand.mag.pæd. og tidligere folketingsmedlem for LA samt undervisningsminister (2016-19). SELVBYGGERBØRN er hendes første bog.

Det dansk-svenske arvefjendskab, som i vore dage udkæmpes på fodboldbanen og i debatter om indvandring og alkoholpolitik, var i slutningen af 1650’erne anderledes blodigt. Europa slikkede stadig sårene efter den udmarvende Trediveårskrig (1618-1648), og selvom nationalstaternes grænser var blevet lagt fast ved Den Westfalske Fred, skulle kampen om magten i Norden først nu til at tage sin begyndelse. Dette er baggrunden for Karl Gustav-Krigene (1657-1660). I den veloplagt fortalte "Svenskekrigene" følger læseren fra første parket, hvordan hele Danmark – som dengang også talte Norge – i et skæbnesvangert øjeblik var uhyggeligt tæt på at falde i den svenske konges hænder. ”Svenskekrigene” fortæller med både overblik og øje for detaljen, hvordan det især var herredømmet over Øresund og dermed den lukrative Øresundstold, svenskerne tragtede efter. Sverige var militært og økonomisk Danmark overlegen, og fra et svensk besat Jylland kunne man i den strenge vinter 1657/58 gå over isen og indtage først Fyn og derpå Sjælland. Erobringen af København og dermed en endegyldig sejr over Danmark var indenfor rækkevidde. At den danske hovedstad ikke blev erobret og Danmark dermed ikke en svensk provins, skyldes en række personer fra kongehus, adel og militær. ”Svenskekrigene” præsenterer på kyndig og medrivende vis læseren for dette galleri af stærke personligheder: Blandt andre den farverige, men politisk ukyndige Christian IV. Hans intellektuelle og indadvendte søn, Frederik III, der kun ved et tilfælde bliver konge. Den begavede, men svigefulde Corfitz Ulfeldt, der fra sin position som ægtemand til kongens yndlingsdatter, Leonora Christine, aldrig holder sig tilbage fra at indgå en forræderisk handel, hvis den kan gavne hans egne interesser. De dansk-svenske krige er imidlertid ikke noget, der kun angår samfundets øverste lag. "Svenskekrigene" skildrer malende krigens gru set fra ganske almindelige menneskers synsvinkel: De svenske soldater trækker et sandt blodspor af voldtægt og mord på kvinder og børn efter sig på de isbelagte veje mod København. Undervejs bliver de dog mødt af hårdhændet modstand, fordi modige civile sætter livet ind på at smide svenskerne på porten, og "Svenskekrigene" fortæller ud fra historiske kilder om blandt andre den navnkundige ”snaphane”, Svend Poulsen: Gøngehøvdingen. Modstanden ændrede dog ikke ved, at Danmark mistede Halland, Skåne og Blekinge. Danmarks deroute som kolonimagt havde taget sin begyndelse. Et ”missing link” i Danmarkshistorien. De senere år har budt på fornyet interesse for Svenskekrigenes baggrund, reformationstiden og trediveårskrigen samt på Danmarks endelige undergang som storpolitisk sværvægter i 1864. ”Svenskekrigene” udgør den manglende brik i det danmarkshistoriske puslespil, idet bogen medrivende og velskrevet beretter, hvordan Danmark blev det land, vi kender i dag. Lars Christensen (født 1970) er ph.d. i historie og har skrevet flere bøger.

”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst." – The New York Review of Books "Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” – Berliner Zeitung ”Ud over at være en meget begavet forfatter og en fantastisk historiker er Frankopan også ekstremt modig. Dette er intet mindre end en klassiker.” – Süddeutsche Zeitung Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Færre ved måske, at denne region i mere end tusind år bandt den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det. Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden. Silkevejen har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem. "Silkevejene" er blændende historieformidling. Et overflødighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster. OM FORFATTERENPeter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantiske studier ved universitetet i Oxford. Skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Dagen lang er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle relationer er hurtige og måske uden stor betydning, andre kan være dybe og krævende. Andre igen bygger på forbundethed eller længerevarende samhørighed med et andet menneske. I de sociale relationer ligger både rammen for vores liv – og indholdet i det.Men de sociale relationer er under voldsom ændring i disse år. De effektiviseres, professionaliseres og markedsgøres, og selv ind i de mest personlige relationer kan vi lokkes til at tænke udbytte og relevans. I det spil er det op til os selv at skabe både nærheden og distancen til vores omgivelser. Aldrig har vi været så meget i kontakt med andre mennesker, og aldrig har følelsen af ensomhed ligget os så nært. Derfor er broen til det andet menneske vores livsnerve. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen stiller med sin nye bog skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper læseren til at erkende, hvor man kan styrke sine egne relationer, og hvordan man kan bryde andres og sin egen ensomhed. Om forfatteren Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi. Som forsker, skribent og formand for Børnerådet har han i en menneskealder været med til at belyse konsekvenser og muligheder i måden, vi er sammen på – fra den enkelte familie til samfundet. Han har senest skrevet bogen STYRK DIT BARNS KARAKTER.

Martin Luther (1483-1546) har spillet en afgørende rolle i Europa mellem middelalderen og moderniteten. Som ung munk udfordrede han kejseren, kirken og paven, fordi han ønskede en universel forandring af kristendommen. Særligt afladstanken og præstevældet bød ham imod. Det lykkedes – trods kolossale sværdslag – ikke at reformere katolicismen.Som præst, professor og reformator svingede Luther krabasken over sin samtid med et svimlende arbejdsraseri, stor sans for alliancer og et polemisk talent af en anden verden. Han oversatte egenhændigt Bibelen fra ende til anden og skabte med protestantismen ikke bare en ny forståelse af kirke og kristendom, men også af samfundsindretning, familieliv og menneskesyn.Med stor indsigt og indlevelse beskriver Heinz Schilling mennesket og rebellen Luther som en aktør i et storslået drama om religion og dens rolle i en verden præget af store forandringer og opbrud."Intet mindre end fremragende ... En gave til den danske læseverden"WEEKENDAVISEN"Den rene lystlæsning ... Bør læses af enhver med interesse for Vestens historie" - 6 stjernerJYLLANDS-POSTEN"Heinz Schillings fremragende bog foreligger nu endelig på dansk"KRISTELIGT DAGBLAD

INSPIRERENDE OG STOISKE TANKER OM AT BLIVE GAMMELAlderdommen, den tredje alder, det grå guld. Det at ældes har mange betegnelser, og alderdommen er ofte forbundet med resignation og en form for venteposition. Men den kan også være livgivende og et springbræt for nye oplevelser og indsigter, hvilket dr.phil. og kulturhistoriker Hans Boll-Johansens bog vidner om.Udgangspunktet er de samtaler, forfatteren fører i sin gruppe af ligesindede studiekammerater og rejsefæller, og med de mange – især franske og danske – forfattere, han har læst og studeret gennem et langt liv. Bogen kommer omkring de forskellige aspekter af at ældes, herunder ”vagtafløsningen” – det, at yngre generationer erstatter ældre – pensionering, samt hvad det vil sige at blive gammel, fysisk som mentalt. Hele vejen igennem bæres emnet af en undersøgende og munter tone, hvor samtaler, personlige erfaringer og citater fra litteratur, filosofi og kristendom blander sig i en grundlæggende accept og omfavnelse af alderdommen som et uomgængeligt livsvilkår.Hans Boll-Johansen, født 1936, er dr.phil. og tidligere docent i fransk litteratur ved Københavns Universitet. Han har skrevet adskillige bøger – senest Sønderjyder i krig. En europæisk historie. Bosiddende i København og Holbækområdet.

Den Pulitzerprisvindende historiker og internationalt anerkendte politiske kommentator Anne Applebaum ser opløsningstendenser i den vestlige verdens liberale demokratier.Især regeringerne i Polen, Ungarn, Storbritannien og USA har ladet sig forføre af det, hun kalder demokratiets tusmørke. Zoner, hvor demokratiske spilleregler sættes ud af kraft, og hvor nationalisme og populisme vinder fodfæste.Det, der kendetegner disse magthavere, er en søgen efter entydige og simple systemer. Modsætningen er det åbne samfund, hvor der er plads til en bred vifte af synspunkter. Resultatet er, at den politiske og personlige frihed begrænses. Magthaverne og deres medløbere bruger her konspirationsteorier, politisk polarisering, nostalgiske forestillinger og sociale medier til at sætte den politiske dagsorden – og ændre strukturen i samfund.Demokratiets tusmørke er både en indgående analyse af en skræmmende politisk tendens og Applebaums dybt personlige beretning om, hvordan tidligere venner og allierede har vendt demokratiet ryggen. Den politiske splittelse går igen på det menneskelige plan. Applebaum viser dog gryende tegn på en vej tilbage på rette spor.Anne Applebaum (født 1964) er amerikansk journalist, historiker og forfatter. Professor ved London School of Economics. Skribent på Washington Post og tidligere redaktør på The Economist. Har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre. Har også udgivet de anmelderroste bestsellere Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine (2018) og Jerntæppet – Østeuropas fald 1944-1956 (2. udgave, 2020).

En medrivende fortælling om litteraturen som vejen til frihed Deborah Feldman blev født ind i et ultraortodokst jødisk miljø i Williamsburg, New York. Her voksede hun op hos sine hasidiske bedsteforældre, hvis liv og hverdag var dikteret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre. Deborah er imidlertid selvstændig og nysgerrig; efterhånden lærer hun sig det forbudte sprog engelsk og sniger sig på biblioteket, hvor en verden af store læseoplevelser venter. Jane Austens heltinder viser Deborah, at man kan lægge afstand til slægtens klare forventninger og samfundets snævre kønsroller, men vejen er tung og svær at gå alene. Deborah bliver gift som bare 17-årig med en umoden ung mand, og sammen farer de vild i et ulykkeligt ægteskab. Deborah overlever mentalt og følelsesmæssigt ved i smug at begynde at studere litteratur. Efterhånden får hun styrke og mod til at lægge en plan: Hun må kræve skilsmisse for at kunne forlade det lukkede miljø – det store spørgsmål er, om hun kan få lov at beholde sin lille søn? Deborah Feldman, født 1986, voksede op i et hasidisk samfund i Williamsburg, Brooklyn hos sine bedsteforældre. Da den selvbiografiske fortælling Uortodoks udkom på amerikansk, blev den straks en bestseller. Forfatterens historie er på vej som Netflix-serie. Deborah Feldman bor og arbejder i Berlin.

Befrielsen i maj 1945 var længe ventet og udløste lettelse, jubel og håb for fremtiden. Men hurtigt skulle der blive kamp om danskernes sjæle, for de gamle partier skulle vinde vælgerne tilbage inden det første folketingsvalg den 30. oktober.De store moralske debatter og dilemmaer kom hurtigt på dagsordenen: De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Der lød også kritik af fiskerne, som havde sejlet jøderne over Øresund, men hvad vendte jøderne hjem til?Sommeren '45. Fra overmod til mismod er den første samlede historiske fremstilling af den tidlige efterkrigstid i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdsstatens opbygning og vores opfattelse af demokrati og tolerance.Per Stig Møller, født 1942, er dr.phil., forfatter samt tidligere folketingsmedlem og minister for Det Konservative Folkeparti. Hans mange udgivelser tæller bl.a. den anmelderroste biografi Kaj Munk. Digter, præst og urostifter samt debatbogen De fire isbjerge.

"Far er vred, og mor er skuffet." Sådan fordelte følelserne sig engang mellem et typisk forældrepar. I dagens børnefamilie ser det som regel mere broget ud. Ofte har mor svært ved at acceptere, når far bliver vred, og tit bliver børns frustrationer og indbyrdes skænderier betragtet som besværlige og forkerte. Mange af os vender vreden indad, så den bliver selvdestruktiv og i værste fald årsag til stress og depression."Aargh! Den sunde vrede i familielivet" tager udgangspunkt i, at vrede som følelse er en sund og vigtig byggesten for et godt selvværd. En travl og presset hverdag fremmer vredesudbrud, men det er vigtigt at give plads til vreden som sådan. Den sunde vrede er ikke giftig og indestængt, men renser luften og kan føre til en varmere og mere ægte relation mellem børn og voksne. Det gavner vores børn og parforhold, hvis vi lærer at vise følelser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde.Psykolog Frej Prahl trækker på cases fra sin praksis og deler ud af sin erfaring som løvefar. Lær at elske dit uperfekte familieliv, lyder hans opfordring. Du kommer helt sikkert til at skælde ud og miste fatningen igen – det er såre menneskeligt, men behøver ikke at være farligt for dig selv eller dine omgivelser.Frej Prahl, født 1988, er psykolog, parterapeut og foredragsholder. Han er forfatter til en lang række artikler og bogen "Tændt. Sex i parforholdet. Fra pligt til lyst." Medvirker som ekspert i forskellige radio og tv-programmer og har udviklet et onlinekursus for par, som ønsker at udvikle eller vedligeholde et godt parforhold.

Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han er en internationalt anerkendt musiker og har optrådt på de største scener i verden. I begyndelsen af 1990'erne satte den igangværende flygtningekrise imidlertid tanker i gang. Da Goldschmidt på et tidspunkt boede i Israel, blev han konfronteret med palæstinensernes skæbne bag hegn på vestbredden. Ideen om at etablere et mellemøstligt fredsorkester, Middle East Peace Orchestra, der bringer jødiske, muslimske og kristne musikere sammen, opstod. I 2010 lykkedes det at åbne en københavnsk musikskole, Goldschmidts Musikakademi, hvor børn med forskellige etniske, religiøse og sociale baggrunde kan mødes om at synge og spille. Siden er der åbnet afdelinger i Aalborg og på Udrejsecenter Sjælsmark. For intet kan som musik nedbryde skel mellem mennesker."Manden, der ville reparere verden med musik" er både en personlig beretning om at finde vej gennem livet med et talent, der forpligter, og en familiehistorie om at overleve pogromer og flugt uden at give slip på sin identitet og kultur. Verden kan måske ikke repareres, men har brug for en smule håb og musik.Henrik Goldschmidt (født 1959) er oboist, ansat i Det Kongelige Kapel og initiativtager til Middle East Peace Orchestra samt Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til Daniel Øhrstrøm (født 1979), som er forfatter og journalist ved Kristeligt Dagblad.

Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTERENChristian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

Historiker Anne Applebaum er en af tidens vigtigste kritikere af det tidligere Sovjetunionen og Rusland i dag. Hendes nye storværk afslører den grufulde baggrund for udsultningen af den ukrainske befolkning i 1930erne og trækker tråde til nutidens Moskva. I 1929 iværksatte Stalin den såkaldte kollektivisering af landbruget i Sovjetunionen og tvang dermed millioner af bønder væk fra deres jord. Planen skulle have ført til en gennemgribende modernisering, men endte hurtigt i den mest katastrofale hungersnød i nyere europæisk historie. Mindst fem millioner mennesker døde på blot et par år. Med sit banebrydende nye værk ”Rød sult” påviser Anne Applebaum for første gang, hvordan mindst tre millioner af disse ofre ikke led døden på grund af dårlige politiske beslutninger, men fordi staten aktivt ønskede det. Efter en række oprør var Ukraine blevet en ustabil region i Stalins øjne, og sultkatastrofen blev en anledning til at udradere den ukrainske landbefolkning. I stedet for at inddæmme krisen og sende nødhjælp til unionens borgere, lukkede staten grænserne med magt og konfiskerede alle madlagre. Sulten bredte sig som en steppebrand og tvang befolkningen til at spise hvad som helst; fra græs og bark til hunde og selvdøde dyr. Anne Applebaum er en af de mest anerkendte og vidende forskere i Sovjetunionens historie, kendt for bøgerne ”Gulag” (2004), der modtog den prestigefyldte Pulitzerpris, og ”Jerntæppet” (2012). Gennem et væld af kilder afslører hun en af det 20. århundredes største forbrydelser – fra de kyniske beslutninger træffes i Kreml til bøndernes desperate og grufulde forsøg på at overleve i Ukraine. I dag er Ukraines selvstændighed igen i Moskvas sigtekorn, og mange frygter situationen. Applebaum tøver ikke med at trække de historiske linjer op og undersøge, hvordan ulykkerne i 1930erne på mange måder foregriber de trusler mod den politiske orden, vi ser nu i det 21. århundrede. OM FORFATTERENAnne Applebaum, født 1964, er politisk kommentator og forfatter, skribent på Washington Post samt professor i historie på London School of Economics. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag. Som politisk kommentator er hun kendt verden over for sine skarpe analyser af særligt russiske og amerikanske forhold.

Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).

Sig navnet Israel, og man tænker straks: uløselig konflikt med palæstinenserne, ulovlige bosættelser eller de ultraortodokses voksende politiske indflydelse. Hvorfor tænker man ikke moderne demokrati og multikulturel velfærdsstat, historisk knudepunkt og vigtig aktør i verdenssamfundet? Den toneangivende israelske forfatter og journalist Ari Shavit gør en række nedslag i historien fra slutningen af 1800-tallet til vore dage. Ved at trække på sin egen familiehistorie, interviews, dagbøger og historiske dokumenter spinder forfatteren en levende, spraglet og personlig fortælling med plads til alle de paradokser og modsætninger, som Israel er gjort af.Vi møder forfatterens oldefar, en britisk zionist, som i 1897 besøgte Det Hellige Land og forstod, at her ventede en gylden fremtid for hans plagede folk. Vi møder den unge idealistiske jødiske landmand, der i 1920 købte jord af sin arabiske nabo for at dyrke de Jaffa-appelsiner, der skulle blive et solidt fundament under Palæstinas og senere Israels økonomi.En skæbnefortælling trækker lange, dybe spor helt op i vor tid: En palæstinensisk ung mand blev i 1948 fordrevet permanent fra sit hjem i Lydda af de zionister, derudråbte staten Israel som idealstat. Efter Anden Verdenskrig bed en holocaustoverlever tænderne sammen og prægede sine børn til at tage lederskab i den nye stat. Fra udvikleren af det ambitiøse atomvåbenprogram i 1960’erne over de tidlige religiøse bosættere i 1970’erne til dagens sekulære, tolerante og festglade minoritetsgrupper i Tel Aviv. MIT FORJÆTTEDE LAND kaster lys over en nation i permanent eksistentiel krise. På engageret og afbalanceret vis udfordrer forfatteren den læser, der ikke søger de hurtige svar og meninger, men et nuanceret og sammensat billede af landet, som formår at fascinere så dybt og vække så stærk modstand. De forfulgte jøder fandt fred i Israel. Findes der mon også en vej til fred i Israel? Igen venter et overraskende svar. Om forfatteren Ari Shavit er født og opvokset i Israel og har læst filosofi . I 1990’erne var han formand for en israelsk menneskerettighedsorganisation. Siden 1995 har han været toneangivende skribent på den moderat venstreorienterede avis Haaretz og tv-kommentator. MIT FORJÆTTEDE LAND er udkommet i en række lande verden over.

Vorherre i himlen er under beskydning fra sin egen menighed på jord, og luften er tyk af røg. Professorer og præster proklamerer frejdigt, at de ikke længere tror på Gud – og hvis de gør, så er det af den afmægtige, inkompetente slags. Opstandelse er for de umoderne, og Bibelens hovedperson er den følsomme Jesus, ikke den forsonende Kristus.Men hvad er egentlig hoved og hale i de senere års debat om Gud, tro og opstandelse? Og er der mon en grænse for, hvor meget tidsånden kan få lov til at fjerne af den kristne tænkning, før der ikke mere er tale om kristendom?Med skarp pen og stort udsyn tager dr.theol. Carsten Breengaard fat på debatten og påviser, at der ikke er meget nyt i opgøret med en almægtig Gud, men også, at opgøret afsporer kristendommen. Vorherre skal nok klare sig trods tvivlende præster, men hvad med os andre? Uden sprog for en tro, der tilsiger en skabende kraft bag verden, bliver menneskelivet overfladisk. Når vi står over for hinanden i eksistensens yderpunkter, kræves et sprog, der kan bære. Carsten Breengaard (f. 1943) er dr.theol. og tidligere lektor i kristendomshistorie ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, bl.a. Muren om Israels hus (1982), Kristenforfølgelser og kristendom (1992) og Paradis-sekten - frelseshistorie og kristen identitet (2008).

Skarp analyse af en narcissistisk kultur, der lever af at se sig selv – fra en af tidens vigtigste kommentatorer.Narcissus var ifølge græsk mytologi en smuk og stolt gudesøn. Da han så sit eget spejlbillede ved en kilde, faldt han straks i dyb forelskelse – og druknede til sidst. For debattør og præst Sørine Gotfredsen er myten om Narcissus et skræmmende præcist billede på det moderne menneske – hende selv inklusive. I moderniteten er vi ikke længere bundet til historie og familie og er derfor konstant underkastet vores eget og andres granskende blik. Det kan være berusende og skønt at leve i narcisismens tidsalder – men det kan også være ensomt og nådesløst. Derfor har vi brug for styrke og selvstændighed som enkeltpersoner og for at være indlejret i forpligtende fællesskaber med andre mennesker.Sørine Gotfredsen tegner et skarpt billede af vores tid, og er ikke bange for at bruge sig selv som eksempel. Alle kender til at føle sig prisgivet andres blikke og blive kastet ud i usikkerhed i en higen efter anderkendelse fra andre. En debatbog, der vækker til eftertanke. Om forfatteren: Sørine Gotfredsen (f. 1967) er præst, journalist og forfatter til bl.a. At leve med Kierkegaard. Hun er fra aviser, radio og tv kendt og respekteret som en markant kommentator af politik og samfund.

Hele Danmarks familievejleder, Lola Jensen, er endelig klar med den første danske bog om familieliv og skilsmisse fra A-Z.Lola Jensen har en mission! Skilsmissekurven skal knækkes, for vi skylder vores børn og hinanden ikke at give op, når hverdagens udfordringer melder sig. Står parforholdet slet ikke til at redde, har Lola også en mission, nemlig at hjælpe familien så godt som muligt gennem den krise, en skilsmisse oftest er.Pas på familien tager hånd om alle aspekter af en skilsmisse: fra den svære beslutning om et brud til anbefalinger vedrørende samvær med børnene, håndtering af ulykkelige bedsteforældre til praktiske løsninger i den nye sammenbragte familie. Er en 7-7-ordning mon til barnets bedste? Lola er ikke bange for at gå mod strømmen i sine erfaringsbaserede vurderinger.Lola Jensen giver gode råd og løsningsorienterede ideer til familieliv, opdragelse, børns udvikling m.m. på TV 2. Som foredragsholder møder hun tusindvis af forældre og fagligt personale, og som familievejleder gennem mere end 30 år har hun set og hørt ALT!

At gå er ikke en sport. Det kræver kun en smule øvelse, men intet udstyr eller penge. Man skal blot have en krop, tid og plads. At gå er også en filosofisk handling og en åndelig erfaring. Hvad hvis man tænker bedst med fødderne? "Gå!" inviterer på lystvandring i filosofi- og kulturhistorien. Kant, Kierkegaard og Nietzsche havde de daglige vandringer tilfælles. Deres tænkning bugter og slynger sig efter meget særlige mønstre, der minder om den måde, de hver især bevægede sig på. Den amerikanske forfatter Thoreau flygtede fra civilisationen ud i skovene, mens Gandhis våben blev den politiske fredsmarch. I vores dage søger det plagede og stressede menneske tilbage til pilgrimsvandringen i håb om at forsvinde ind i landskabet: at krop, sjæl og ånd smelter sammen og bliver et med universet. "Gå!" tager en af kroppens vigtigste funktioner på ordet. Forfatteren viser med poesi og livsindsigt de mange aspekter og betydninger af noget så simpelt som at bevæge sig gennem verden. “En lidenskabelig hyldest til det enkle liv og glæden ved de små ting. Så smukt skrevet: klart, skarpt, præcist.” The Observer Frédéric Gros er professor i filosofi ved Universitetet i Paris. "Gå! En filosofisk fodrejse" er oversat til adskillige sprog.

Genudgivelse af Regin Prenters skrift "Virkelig opstanden" fra 1967. Et vigtigt stridsskrift af en af de store Aarhus-teologer. Budskabet om Jesu opstandelse fra de døde drejer sig om liv og død – ikke bare om synd og tilgivelse. Opstandelsen skal forstås som en kilde til glæde og overskud – ikke blot som et intellektuelt problem.Til den digitale genudgivelse har professor i systematisk teologi, Niels Henrik Gregersen, skrevet et introducerende forord, der placerer Prenters skrift i tidens debat - både i 1967 og i dag.