We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Kristeligt Dagblads Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Mens I stadig elsker hinanden
    by Mattias Stølen Due
    £8.49

    Endelig udkommer bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. Kort sagt: en bog, der tager fat på relationsudvikling – ikke selvudvikling.Mattias Stølen Due er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.

  • - En ny verdenshistorie
    by Peter Frankopan
    £14.99 - 13.99

    ”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst." – The New York Review of Books "Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” – Berliner Zeitung ”Ud over at være en meget begavet forfatter og en fantastisk historiker er Frankopan også ekstremt modig. Dette er intet mindre end en klassiker.” – Süddeutsche Zeitung Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Færre ved måske, at denne region i mere end tusind år bandt den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det. Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden. Silkevejen har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem. "Silkevejene" er blændende historieformidling. Et overflødighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster. OM FORFATTERENPeter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantiske studier ved universitetet i Oxford. Skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

  • - Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv
    by Per Schultz Jørgensen
    £10.99

    Selvom børn i dag kan overkomme mange ting, kniber det ofte med fokus og selvkontrol, med overskud til at klare små udfordringer og med forståelse for deres egen rolle i fællesskabet. Alt sammen egenskaber, der har med robusthed at gøre. Robusthed læres i barndommen, og en robust karakter er vigtig, når barnet som ung og voksen skal forme sit eget liv og finde mod til egne holdninger. Børn trives bedst, når de kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod. Med stor indsigt og rammende eksempler undersøger Per Schultz Jørgensen de forskellige psykologiske og pædagogiske sider af begrebet robusthed. Det teoretiske grundlag suppleres af konkrete metoder til, hvordan man udvikler børns robusthed i familien, børnehaven og skolen – både for stærke børn, der har det godt, og for udfordrede børn, der kæmper mere med livet. PER SCHULTZ JØRGENSEN er psykolog, dr.phil. og professor emeritusi socialpsykologi. Som en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi har han i årtier hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår. Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet, og i 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest "Styrk dit barns karakter" (2014) og "Broen til det andet menneske" (2016).

  • - Første Verdenskrig i Mellemøsten
    by Eugene Rogan
    £13.49

    "En fremragende historisk fremstilling … Obligatorisk læsning, hvis man vil forstå det moderne Mellemøstens udvikling og årsagerne til stort set alle konflikter, der i dag plager regionen" - THE SPECTATOR "En fængslende fortælling [der] afdækker roden til mange af vore dages konflikter." - THE GUARDIAN Osmannerrigets fald og Tyrkiets opståen omkring Første Verdenskrig har umådelig stor betydning for Europas moderne historie og mange af de konflikter, Mellemøsten præges af i dag. Stormagternes stridigheder om grænsedragninger og etnisk udrensning af armeniere er blot to konsekvenser af Osmannerrigets fald. I bogen spejles krigens udvikling i relevante skæbnehistorier, når der elegant veksles mellem de forskellige fronter. Forfatteren formår på medrivende vis at væve tanker og beslutninger blandt politikere og generaler sammen med betydningen for soldaterne og den civile befolkning. Om forfatterenEugene Rogan, født 1960, er leder af Mellemøstcentret ved Oxford University og forfatter til en række bøger, bl.a. den internationale bestseller The Arabs.

  • - Den sunde vrede i familielivet
    by Frej Prahl
    £13.99

    "Far er vred, og mor er skuffet." Sådan fordelte følelserne sig engang mellem et typisk forældrepar. I dagens børnefamilie ser det som regel mere broget ud. Ofte har mor svært ved at acceptere, når far bliver vred, og tit bliver børns frustrationer og indbyrdes skænderier betragtet som besværlige og forkerte. Mange af os vender vreden indad, så den bliver selvdestruktiv og i værste fald årsag til stress og depression."Aargh! Den sunde vrede i familielivet" tager udgangspunkt i, at vrede som følelse er en sund og vigtig byggesten for et godt selvværd. En travl og presset hverdag fremmer vredesudbrud, men det er vigtigt at give plads til vreden som sådan. Den sunde vrede er ikke giftig og indestængt, men renser luften og kan føre til en varmere og mere ægte relation mellem børn og voksne. Det gavner vores børn og parforhold, hvis vi lærer at vise følelser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde.Psykolog Frej Prahl trækker på cases fra sin praksis og deler ud af sin erfaring som løvefar. Lær at elske dit uperfekte familieliv, lyder hans opfordring. Du kommer helt sikkert til at skælde ud og miste fatningen igen – det er såre menneskeligt, men behøver ikke at være farligt for dig selv eller dine omgivelser.Frej Prahl, født 1988, er psykolog, parterapeut og foredragsholder. Han er forfatter til en lang række artikler og bogen "Tændt. Sex i parforholdet. Fra pligt til lyst." Medvirker som ekspert i forskellige radio og tv-programmer og har udviklet et onlinekursus for par, som ønsker at udvikle eller vedligeholde et godt parforhold.

  • - Fra Osmannerriget til det arabiske forår
    by Eugene Rogan
    £13.99

    "Enestående, medrivende og overdådig" SIMON SEBAG MONTEFIORE"Et usædvanligt levende og autoritativt værk." SUNDAY TIMES"Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret." THE SPECTATOR"Fængslende læsning … en elegant fortælling om arabernes håb og skuffelser." THE GUARDIAN"Et medrivende, flot og øjenåbnende indblik i en række folk, hvis historie, kultur og karakter så ofte er blevet misforstået … Læs den! Du har meget at lære." FOREIGN POLICY Siden slutningen af middelalderen har araberne og europæerne gensidigt inspireret og invaderet hinanden; fra korstogene og siden osmannernes erobringer i 1500-tallet over europæisk imperialisme til alliancer på kryds og tværs under den kolde krig. Også i dag tiltrækker de arabiske folk og lande sig geopolitiske roller som både fjender og allierede. Den britiske historiker og Oxfordprofessor Eugene Rogan fortæller hele denne fascinerende historie fra senmiddelalderen til i dag, fra Nordafrika til Den Arabiske Halvø. Gennem et væld af kilder og øjenvidneberetninger – politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden. Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider har man betragtet dem som eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. Et medrivende og særdeles vigtigt værk, hvis man vil forstå de arabiske folks historie, selvforståelse og fremtid. EUGENE ROGAN er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller "Osmannerrigets fald", der udkom på dansk i 2016. ARABERNES HISTORIE er udkommet på en lang række sprog.

  • by Lars Christensen
    £8.49

    Det dansk-svenske arvefjendskab, som i vore dage udkæmpes på fodboldbanen og i debatter om indvandring og alkoholpolitik, var i slutningen af 1650’erne anderledes blodigt. Europa slikkede stadig sårene efter den udmarvende Trediveårskrig (1618-1648), og selvom nationalstaternes grænser var blevet lagt fast ved Den Westfalske Fred, skulle kampen om magten i Norden først nu til at tage sin begyndelse. Dette er baggrunden for Karl Gustav-Krigene (1657-1660). I den veloplagt fortalte "Svenskekrigene" følger læseren fra første parket, hvordan hele Danmark – som dengang også talte Norge – i et skæbnesvangert øjeblik var uhyggeligt tæt på at falde i den svenske konges hænder. ”Svenskekrigene” fortæller med både overblik og øje for detaljen, hvordan det især var herredømmet over Øresund og dermed den lukrative Øresundstold, svenskerne tragtede efter. Sverige var militært og økonomisk Danmark overlegen, og fra et svensk besat Jylland kunne man i den strenge vinter 1657/58 gå over isen og indtage først Fyn og derpå Sjælland. Erobringen af København og dermed en endegyldig sejr over Danmark var indenfor rækkevidde. At den danske hovedstad ikke blev erobret og Danmark dermed ikke en svensk provins, skyldes en række personer fra kongehus, adel og militær. ”Svenskekrigene” præsenterer på kyndig og medrivende vis læseren for dette galleri af stærke personligheder: Blandt andre den farverige, men politisk ukyndige Christian IV. Hans intellektuelle og indadvendte søn, Frederik III, der kun ved et tilfælde bliver konge. Den begavede, men svigefulde Corfitz Ulfeldt, der fra sin position som ægtemand til kongens yndlingsdatter, Leonora Christine, aldrig holder sig tilbage fra at indgå en forræderisk handel, hvis den kan gavne hans egne interesser. De dansk-svenske krige er imidlertid ikke noget, der kun angår samfundets øverste lag. "Svenskekrigene" skildrer malende krigens gru set fra ganske almindelige menneskers synsvinkel: De svenske soldater trækker et sandt blodspor af voldtægt og mord på kvinder og børn efter sig på de isbelagte veje mod København. Undervejs bliver de dog mødt af hårdhændet modstand, fordi modige civile sætter livet ind på at smide svenskerne på porten, og "Svenskekrigene" fortæller ud fra historiske kilder om blandt andre den navnkundige ”snaphane”, Svend Poulsen: Gøngehøvdingen. Modstanden ændrede dog ikke ved, at Danmark mistede Halland, Skåne og Blekinge. Danmarks deroute som kolonimagt havde taget sin begyndelse. Et ”missing link” i Danmarkshistorien. De senere år har budt på fornyet interesse for Svenskekrigenes baggrund, reformationstiden og trediveårskrigen samt på Danmarks endelige undergang som storpolitisk sværvægter i 1864. ”Svenskekrigene” udgør den manglende brik i det danmarkshistoriske puslespil, idet bogen medrivende og velskrevet beretter, hvordan Danmark blev det land, vi kender i dag. Lars Christensen (født 1970) er ph.d. i historie og har skrevet flere bøger.

  • - Om at være, elske og dø
    by Jakob Holm
    £10.99

    Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller. For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi. ”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases. OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.

  • - En filosofisk fodrejse
    by Frederic Gros
    £7.99

    At gå er ikke en sport. Det kræver kun en smule øvelse, men intet udstyr eller penge. Man skal blot have en krop, tid og plads. At gå er også en filosofisk handling og en åndelig erfaring. Hvad hvis man tænker bedst med fødderne? "Gå!" inviterer på lystvandring i filosofi- og kulturhistorien. Kant, Kierkegaard og Nietzsche havde de daglige vandringer tilfælles. Deres tænkning bugter og slynger sig efter meget særlige mønstre, der minder om den måde, de hver især bevægede sig på. Den amerikanske forfatter Thoreau flygtede fra civilisationen ud i skovene, mens Gandhis våben blev den politiske fredsmarch. I vores dage søger det plagede og stressede menneske tilbage til pilgrimsvandringen i håb om at forsvinde ind i landskabet: at krop, sjæl og ånd smelter sammen og bliver et med universet. "Gå!" tager en af kroppens vigtigste funktioner på ordet. Forfatteren viser med poesi og livsindsigt de mange aspekter og betydninger af noget så simpelt som at bevæge sig gennem verden. “En lidenskabelig hyldest til det enkle liv og glæden ved de små ting. Så smukt skrevet: klart, skarpt, præcist.” The Observer Frédéric Gros er professor i filosofi ved Universitetet i Paris. "Gå! En filosofisk fodrejse" er oversat til adskillige sprog.

  • - Fra den første kontakt til den dybe samhørighed
    by Per Schultz Jørgensen
    £10.99

    Dagen lang er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle relationer er hurtige og måske uden stor betydning, andre kan være dybe og krævende. Andre igen bygger på forbundethed eller længerevarende samhørighed med et andet menneske. I de sociale relationer ligger både rammen for vores liv – og indholdet i det.Men de sociale relationer er under voldsom ændring i disse år. De effektiviseres, professionaliseres og markedsgøres, og selv ind i de mest personlige relationer kan vi lokkes til at tænke udbytte og relevans. I det spil er det op til os selv at skabe både nærheden og distancen til vores omgivelser. Aldrig har vi været så meget i kontakt med andre mennesker, og aldrig har følelsen af ensomhed ligget os så nært. Derfor er broen til det andet menneske vores livsnerve. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen stiller med sin nye bog skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper læseren til at erkende, hvor man kan styrke sine egne relationer, og hvordan man kan bryde andres og sin egen ensomhed. Om forfatteren Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi. Som forsker, skribent og formand for Børnerådet har han i en menneskealder været med til at belyse konsekvenser og muligheder i måden, vi er sammen på – fra den enkelte familie til samfundet. Han har senest skrevet bogen STYRK DIT BARNS KARAKTER.

  • - Stalins hungersnød i Ukraine
    by Anne Applebaum
    £13.99

    Historiker Anne Applebaum er en af tidens vigtigste kritikere af det tidligere Sovjetunionen og Rusland i dag. Hendes nye storværk afslører den grufulde baggrund for udsultningen af den ukrainske befolkning i 1930erne og trækker tråde til nutidens Moskva. I 1929 iværksatte Stalin den såkaldte kollektivisering af landbruget i Sovjetunionen og tvang dermed millioner af bønder væk fra deres jord. Planen skulle have ført til en gennemgribende modernisering, men endte hurtigt i den mest katastrofale hungersnød i nyere europæisk historie. Mindst fem millioner mennesker døde på blot et par år. Med sit banebrydende nye værk ”Rød sult” påviser Anne Applebaum for første gang, hvordan mindst tre millioner af disse ofre ikke led døden på grund af dårlige politiske beslutninger, men fordi staten aktivt ønskede det. Efter en række oprør var Ukraine blevet en ustabil region i Stalins øjne, og sultkatastrofen blev en anledning til at udradere den ukrainske landbefolkning. I stedet for at inddæmme krisen og sende nødhjælp til unionens borgere, lukkede staten grænserne med magt og konfiskerede alle madlagre. Sulten bredte sig som en steppebrand og tvang befolkningen til at spise hvad som helst; fra græs og bark til hunde og selvdøde dyr. Anne Applebaum er en af de mest anerkendte og vidende forskere i Sovjetunionens historie, kendt for bøgerne ”Gulag” (2004), der modtog den prestigefyldte Pulitzerpris, og ”Jerntæppet” (2012). Gennem et væld af kilder afslører hun en af det 20. århundredes største forbrydelser – fra de kyniske beslutninger træffes i Kreml til bøndernes desperate og grufulde forsøg på at overleve i Ukraine. I dag er Ukraines selvstændighed igen i Moskvas sigtekorn, og mange frygter situationen. Applebaum tøver ikke med at trække de historiske linjer op og undersøge, hvordan ulykkerne i 1930erne på mange måder foregriber de trusler mod den politiske orden, vi ser nu i det 21. århundrede. OM FORFATTERENAnne Applebaum, født 1964, er politisk kommentator og forfatter, skribent på Washington Post samt professor i historie på London School of Economics. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag. Som politisk kommentator er hun kendt verden over for sine skarpe analyser af særligt russiske og amerikanske forhold.

  • by Sørine Gotfredsen
    £10.99

    Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).

  • - Mod en anden verdensorden
    by Peter Frankopan
    £10.99 - 14.99

    Den britiske historiker Peter Frankopan, forfatter til bestselleren Silkevejene, er tilbage med en gennemresearchet bog om nutidens og fremtidens politiske alliancer og handelsnetværker Trump, Brexit, Rusland annektering af halvøen Krim og USA's handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske politiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved status quo. Verden er i opbrud, men er den virkelig så kaotisk, som den ved første øjekast ser ud? Den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan, forfatteren af Silkevejene, er tilbage med en ny, gennemresearchet bog om nutiden og fremtidens handelsruter og diplomatiske forbindelser. I bogen anlægger han et originalt globalt perspektiv på nutidens politiske udfordringer og argumenterer for, at det, der kan ligne kaos og fragmentering, i virkelighedden er tegn på vedvarende forandring. For selv om den gamle verden med Europa og USA i centrum mister indflydelse, er en ny global verdensorden ved at samle sig i dens sted. En verdensorden, der trækker tråde tilbage til middelalderens sagnomspundne handelsrute Silkevejene i Centralasien, og som endnu en gang sætter Mellemøsten og Asien i centrum af den politiske udvikling. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie (da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

  • - Jugoslaviens sammenbrud 1991-1999
    by Christian Axboe Nielsen
    £10.99

    Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTERENChristian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

  • - 18 forfattere og tænkere om eksistens i det 21. århundrede
    by Michael Bach Henriksen & Bjørg Tulinius
    £8.49 - 14.99

    Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.

  • - Et forsvar for arbejdsfællesskabet
    by Pernille Steen Pedersen
    £10.99

    Stress, depression og angst udgør i dag op mod halvdelen af det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked. Coaches og kurser i arbejdsglæde er blevet populære våben mod disse psykiske problemer – men hvorfor bliver færre så ikke syge? Forfatter og forsker Pernille Steen Pedersen mener, at vi savner en helt grundlæggende forståelse for, hvilke præmisser vi arbejder under. Mange af os arbejder ikke bare for at tjene penge, men for at tilfredsstille et basalt, menneskeligt behov for anerkendelse. Arbejdet er blevet vores identitet. Her gør vi os særlig sårbare over for de store foranderinger, ethvert arbejdsliv er præget af. Skam er blevet en faktor, vi skal lære at håndtere. Bogen præsenterer anvendelige eksempler på, hvordan vi bedst investerer i hinanden på arbejdspladsen for at undgå stress. Vi bør genopdage fællesskabet og de gode relationer. Om forfatteren Pernille Steen Pedersen, født 1976, er ph.d. fra CBS på en afhandling om forholdet mellem skamfølelse og stress.

  • - Hvordan Nordsøens vikinger, handelsfolk og fromme mænd forandrede vores historie
    by Michael Pye
    £10.99

    Fundamentet for den moderne verden blev lagt rundt om Nordsøen i Middelalderen. Banebrydende, velskrevet og tankevækkende storværk gør op med forestillingen om de mørke, krigeriske nordboer og genopdager vikingerne og deres nabofolks rolle i Europas store historie. Vi hører tit, at Europas historie begynder med oldtidens græske og romerske riger efterfulgt af mørk middelalder, inden den italienske renæssance vakte tanke og udvikling til live igen. Men det er helt forkert ifølge den britiske historiker Michael Pye. Vi skal kigge væk fra Middelhavet og i stedet mod Nordsøen, hvis vi vil forstå fundamentet for nutidens Europa. Da romerne trak sig tilbage fra Nordeuropa, efterlod de småt befolkede, barbariske områder på kanten af den kendte verden. Men i løbet af de følgende tusind år fra vikingetiden og frem blomstrede der her en kultur, som har præget verden siden. På tværs af Nordsøen, mellem de britiske øer og Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig udvekslede kunstnere, helgener, handelsfolk, spioner og pirater varer og ideer. Her blev eksempelvis ideen om penge udviklet til det, vi kender i dag. Hvis penge skal afløse byttehandler, kræver det tillid og stærke institutioner – og det havde rigerne omkring Nordsøen. Videnskabelige opdagelser inden for bl.a. søfart rejste rundt langs kysterne, mens moderne ideer om jura og lovgivning blev delt på kryds og tværs. Med "På kanten af verden" genopdager Michael Pye en tabt verden fuld af spraglede herskere, kreative købmænd og kloge vikinger, som på en lang række områder kom til at sætte præg på vores tid. "En enestående bog … glimrende og tankevækkende" THE TIMES "Et blændende, historisk eventyr"DAILY TELEGRAPH "Højest underholdende"THE GUARDIAN "Overbevisende og velskrevet"THE OBSERVER "En inspirerende bog, fuld af overraskelser"THE INDEPENDENT OM FORFATTEREN Michael Pye (f. 1946) er britisk historiker og forfatter til flere historiske bøger, oversat til elleve sprog. Han er uddannet ved Oxford University og bor i dag i Holland.

  • - Israels triumf og tragedie
    by Ari Shavit
    £7.99

    Sig navnet Israel, og man tænker straks: uløselig konflikt med palæstinenserne, ulovlige bosættelser eller de ultraortodokses voksende politiske indflydelse. Hvorfor tænker man ikke moderne demokrati og multikulturel velfærdsstat, historisk knudepunkt og vigtig aktør i verdenssamfundet? Den toneangivende israelske forfatter og journalist Ari Shavit gør en række nedslag i historien fra slutningen af 1800-tallet til vore dage. Ved at trække på sin egen familiehistorie, interviews, dagbøger og historiske dokumenter spinder forfatteren en levende, spraglet og personlig fortælling med plads til alle de paradokser og modsætninger, som Israel er gjort af.Vi møder forfatterens oldefar, en britisk zionist, som i 1897 besøgte Det Hellige Land og forstod, at her ventede en gylden fremtid for hans plagede folk. Vi møder den unge idealistiske jødiske landmand, der i 1920 købte jord af sin arabiske nabo for at dyrke de Jaffa-appelsiner, der skulle blive et solidt fundament under Palæstinas og senere Israels økonomi.En skæbnefortælling trækker lange, dybe spor helt op i vor tid: En palæstinensisk ung mand blev i 1948 fordrevet permanent fra sit hjem i Lydda af de zionister, derudråbte staten Israel som idealstat. Efter Anden Verdenskrig bed en holocaustoverlever tænderne sammen og prægede sine børn til at tage lederskab i den nye stat. Fra udvikleren af det ambitiøse atomvåbenprogram i 1960’erne over de tidlige religiøse bosættere i 1970’erne til dagens sekulære, tolerante og festglade minoritetsgrupper i Tel Aviv. MIT FORJÆTTEDE LAND kaster lys over en nation i permanent eksistentiel krise. På engageret og afbalanceret vis udfordrer forfatteren den læser, der ikke søger de hurtige svar og meninger, men et nuanceret og sammensat billede af landet, som formår at fascinere så dybt og vække så stærk modstand. De forfulgte jøder fandt fred i Israel. Findes der mon også en vej til fred i Israel? Igen venter et overraskende svar. Om forfatteren Ari Shavit er født og opvokset i Israel og har læst filosofi . I 1990’erne var han formand for en israelsk menneskerettighedsorganisation. Siden 1995 har han været toneangivende skribent på den moderat venstreorienterede avis Haaretz og tv-kommentator. MIT FORJÆTTEDE LAND er udkommet i en række lande verden over.

  • - Fortællinger fra et liv
    by Per Schultz Jørgensen
    £8.49 - 16.49

    At fortælle et menneskeliv. Om de inderste værdier og prægninger, om sårbarhed, kamp og den dybe karakterdannelseHvilke møder og mennesker er med til at forme og danne et menneske? Hvilke stærke fortællinger overtager man, og giver man videre? Hvad bidrager man selv med? Per Schultz Jørgensen opsamler og undersøger i sin lysende erindringsbog et langt livs møder med mennesker, begivenheder og situationer, som blev til betydningsfulde vendepunkter – personligt som professionelt. Alt fortættes og tegner sig skarpt, når man som forfatteren kæmper den sidste store kamp: mod livstruende sygdom. I barndommen satte besættelsestiden dybe og varige spor i Per Schultz Jørgensen og hans familie. Som ung mand mødte han stærke fællesskaber i sin søgen efter en vej gennem livet. Studiet af sociale relationer blev det faglige vende- og holdepunkt som socialpsykolog. Og først som sidst har han i årtier markeret sig som børnenes ubestridte advokat.PER SCHULTZ JØRGENSEN, født 1933, er dr.phil., professor emeritus i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Tidligere formand for Børnerådet og Socialpolitisk Forening. Forfatter til en lang række populære bøger, senest "Broen til det andet menneske" (2016), "Robuste børn" (2017) og "Opdragelse til livsmod og bæredygtighed" (2020). Gift og har tre voksne børn og ti børnebørn.

  • by Per Schultz Jørgensen
    £8.49

    Per Schultz Jørgensen udfordrer forældre, pædagoger, lærere og politikere til at løfte blikket fra tidens kompetencestress og sætte barnets karakterdannelse i centrum - for børnenes og samfundets skyld! Hvordan forbereder vi bedst vores børn på den omskiftelige verden, de vokser op i? Vi vil gerne, at de er selvstændige, og samtidig skal de kunne samarbejde i teams, fra de er helt små. De er online døgnet rundt og skal samtidig kunne fordybe sig. Undervisning og kompetenceopbygning begynder allerede i vuggestuen, selvom vi godt ved, at meget af det, de lærer gennem barndommen, vil være forældet, inden de går ud af skolen. Hvis vi vil opdrage vores børn bedst muligt til verden i morgen, skal vi ud vikle deres personlige dømmekraft og deres livsmod og have tiltro til, at en robust og ansvarlig karakter er holdbar, også når dags ordenen skifter. Med STYRK DIT BARNS KARAKTER opfordrer Per Schultz Jørgensen både forældre, pædagoger og lærere til at løfte blikket fra tidens stress og sætte barnets karakter i centrum.

  • - Min vej ud af jødisk fundamentalisme
    by Deborah Feldman
    £8.49 - 14.99

    En medrivende fortælling om litteraturen som vejen til frihed Deborah Feldman blev født ind i et ultraortodokst jødisk miljø i Williamsburg, New York. Her voksede hun op hos sine hasidiske bedsteforældre, hvis liv og hverdag var dikteret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre. Deborah er imidlertid selvstændig og nysgerrig; efterhånden lærer hun sig det forbudte sprog engelsk og sniger sig på biblioteket, hvor en verden af store læseoplevelser venter. Jane Austens heltinder viser Deborah, at man kan lægge afstand til slægtens klare forventninger og samfundets snævre kønsroller, men vejen er tung og svær at gå alene. Deborah bliver gift som bare 17-årig med en umoden ung mand, og sammen farer de vild i et ulykkeligt ægteskab. Deborah overlever mentalt og følelsesmæssigt ved i smug at begynde at studere litteratur. Efterhånden får hun styrke og mod til at lægge en plan: Hun må kræve skilsmisse for at kunne forlade det lukkede miljø – det store spørgsmål er, om hun kan få lov at beholde sin lille søn? Deborah Feldman, født 1986, voksede op i et hasidisk samfund i Williamsburg, Brooklyn hos sine bedsteforældre. Da den selvbiografiske fortælling Uortodoks udkom på amerikansk, blev den straks en bestseller. Forfatterens historie er på vej som Netflix-serie. Deborah Feldman bor og arbejder i Berlin.

  • - Hjælp til at stå fast i modgang
    by Rebekka Egeland & Carina Poulsen
    £8.49 - 14.99

    Første bog på markedet beskriver alle de mest genkendelige følelsesmæssige problemer i en travl og presset hverdag. En guide til at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. Hvorfor har jeg det sådan? Hvorfor skammer jeg mig sådan over ikke at slå til? Disse spørgsmål hører de to norske psykologer Rebekka Egeland og Carina Poulsen ofte fra klienter. Svaret er helt enkelt: Det er mere end almindeligt at have det sådan. Det er såre menneskeligt at sammenligne sig med andre og synes, at de er mere succesfulde og lykkelige. Sagen er den, at over halvdelen af os i løbet af livet vil komme til at kæmpe med angst, depression og/eller stress. Skuffelser kan være svære at håndtere, når man er opdraget til at skulle præstere meget. Heldigvis kan vi øve os i at blive bedre til at rumme og håndtere disse følelser og tilstande, så de ikke virker så farlige og fremmede. #HVERDAGSPSYKOLOGI giver indsigt, som kan hjælpe enhver til at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. For det er egentligt det, vi alle ønsker os: Et liv med færre negative tanker, mindre stress og mere glæde og øget selvfølelse. Forfatterne viser, hvordan vores personlige egenskaber udfolder sig i samspil med andre mennesker – partneren, moderen, veninden og kollegaen. Læseren får kort og godt inspiration til at håndtere mentale og følelsesmæssige udfordringer på en konstruktiv måde. #HVERDAGSPSYKOLOGI er ikke noget quick fix til at få det bedre. Pointen er, at man skal gøre et stykke arbejde, øve sig – tro på, at man kan få det bedre eller godt igen. Et robust menneske kan rumme sin egen sårbarhed. Modgang, smerte, sorg og skuffelser er nemlig en del af det at være menneske. REBEKKA EGELAND og CARINA POULSEN er begge uddannet psykolog. Rebekka Egeland er daglig leder af og chefpsykolog i Falck Helse, Norge. Carina Poulsen har egen praksis, hvor hun dagligt møder almindelige mennesker med helt almindelige problemer. Bogen blev ved udgivelsen i Norge en bestseller.

  • - Nåde i narcissismens tid
    by Sørine Gotfredsen
    £10.99

    Skarp analyse af en narcissistisk kultur, der lever af at se sig selv – fra en af tidens vigtigste kommentatorer.Narcissus var ifølge græsk mytologi en smuk og stolt gudesøn. Da han så sit eget spejlbillede ved en kilde, faldt han straks i dyb forelskelse – og druknede til sidst. For debattør og præst Sørine Gotfredsen er myten om Narcissus et skræmmende præcist billede på det moderne menneske – hende selv inklusive. I moderniteten er vi ikke længere bundet til historie og familie og er derfor konstant underkastet vores eget og andres granskende blik. Det kan være berusende og skønt at leve i narcisismens tidsalder – men det kan også være ensomt og nådesløst. Derfor har vi brug for styrke og selvstændighed som enkeltpersoner og for at være indlejret i forpligtende fællesskaber med andre mennesker.Sørine Gotfredsen tegner et skarpt billede af vores tid, og er ikke bange for at bruge sig selv som eksempel. Alle kender til at føle sig prisgivet andres blikke og blive kastet ud i usikkerhed i en higen efter anderkendelse fra andre. En debatbog, der vækker til eftertanke. Om forfatteren: Sørine Gotfredsen (f. 1967) er præst, journalist og forfatter til bl.a. At leve med Kierkegaard. Hun er fra aviser, radio og tv kendt og respekteret som en markant kommentator af politik og samfund.

  • - Da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed
    by Tom Holland
    £14.99 - 13.99

    HERREDØMMET fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. Selv i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved religion og tro, er vi alle i høj grad børn af kristendommen. Da den opstod for over 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala: den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro. Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin forestilling om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte historiker og forfatter Tom Holland sætter med sit dramatiske epos den kristne histories vigtigste scener og introducerer dens store personligheder og tænkere. Han viser, hvordan kristendommen i nyere tid er afgørende for vores tænkemåde: fra afskaffelsen af slaveriet over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til #MeToo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen. ”Elsk, og gør, som du har lyst til”, opfordrede Augustin. ”All you need is love”, sang The Beatles.TOM HOLLAND, født 1968, er uddannet historiker ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab. Det tæller bl.a. Rubicon, Persian Fire og In the Shadow of the Sword. Forfatterens bøger udkommer verden over.

  • by Lev Tolstoj
    £8.49

    Lev Tolstoj levede som ung, feteret forfatter et glamourøst liv i den russiske overklasse. Han blev kendt over hele Europa for sine fortællinger og siden de store romaner Krig og fred og Anna Karenina. Men midt i livet fandt han i tiltagende grad sig selv og sin omgangskreds åndløs og forfængelig. Alle påstod at arbejde i kunstens og sandhedens tjeneste, men ingen søgte etiske og eksistentielle svar på livet. Tankerne kastede Tolstoj ud i depression og krise, der førte til omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion. Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det simple, uspolerede liv blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik. "Bekendelser" er en gribende selvbiografi af en af verdenslitteraturens største stemmer og et hovedværk i Tolstojs religiøse forfatterskab. Nøgternt fortæller han om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en forpligtende tro på Gud og det gode i mennesket. Bogen udkommer nu for første gang på dansk og introduceres af redaktør og ruslandskender Anna Libak. Lev Tolstoj (1828-1910) var født ind i den russiske overklasse, som han indgående beskrev i sine romaner og fortællinger. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Krimkrigen 1853-56. Siden helligede han sig det ambitiøse arbejde med at omdanne sit gods til idealistisk mønsterbrug. Hans omfattende sociale engagement i den sidste halvdel af livet gjorde ham til et etisk forbillede verden over, også længe efter hans død.

  • - 65 dage i kajak
    by Thomas Frank
    £14.99 - 17.99

    En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

  • - og finde sig selv i naturen
    by Marc Hamer
    £8.49

    Naturbeskrivelser med eksistentiel tyngde Muldvarpen er et fascinerende og sagnomspundet dyr. Den er udbredt i fugtige lande med mildt klima som England og Danmark m.fl. Marc Hamer lever af at fange muldvarpe og kender dyret så godt, at han ved, at selv et enkelt dyr kan underminere en hel prydhave. Som skadedyrsbekæmper foretrækker han den klassiske, gammeldags saks som sit redskab. Men selv om han lever af at slå muldvarpe ihjel, nærer han også stor ømhed for det lille dyr. Marc Hamer skildrer med sit nøgterne og præcise sprog, hvordan han er så tæt forbundet med naturen, at dyrene ikke længere kan lugte, at han er fremmed og potentielt farlig. Han har oparbejdet den meget sjældne evne, at han kan forudse muldvarpens forløb og derved komme den i forkøbet. Det lille blinde dyr under jorden minder ham om den cyklus, der også kommer til at opsluge ham selv – han har for længst passeret det punkt, hvor han har levet mere end halvdelen af sit liv. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er en underfundig, eksistentiel og personlig fortælling om et år med en særlig mission under åben himmel. Bogen lever af årstidernes skiften, iagttagelser af dyreliv, erindringer om et hårdt liv på gaden, mødet med en varm kvinde, glæden ved at blive far og sorgen over, at reden nu er tom. Om alt det væsentlige mellem himmel og jord. Undervejs indfinder accepten sig på stille og livsbekræftende vis: Af jord skal du komme, til jord skal du blive. Om forfatterenMarc Hamer, er 60+, walisisk lyriker, tidligere hjemløs og lever i dag af at fange muldvarpe. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er solgt til udgivelse verden over.

  • - 14 kloge bedsteforældre deler livsglimt og familiehistorier
    by Per Schultz Jørgensen, Hilda Heick, Samuel Rachlin, et al.
    £10.99

    Bedsteforældre fortæller ofte, at børnebørn kaster et nyt og uventet skær over livet. Familiens nye medlemmer er en gave, der spreder glæde og sætter tanker i gang. I Brev til mine børnebørn fortæller 14 kloge bedsteforældre hjertevarmt om det liv, der har formet dem, og giver erfaringer videre. Musiker og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen pakker en rygsæk med gode minder og den danske sangskat, mens folketingspolitiker Bertel Haarder taler for frisind og folkestyre rundet af en opvækst i Sønderjylland efter Anden Verdenskrig, og familievejleder Lola Jensen tager pulsen på skiftende tiders børneopdragelse. Bogens breve oser af levet liv og tegner et mangfoldigt portræt af det 20. århundrede. En oplagt bog til alle bedsteforældre om dem, der vil hylde sammenholdet på tværs af genertionerne. Med plads til at nedskrive egne tanker og minder sidst i bogen. Mød: Ghita Nørby - Elisabeth Gjerluff Nielsen - Per Schultz Jørgensen - Lola Jensen - Bertel Haarder - Pia Kjærsgaard - Hilda og Keld Heick - Margrete Auken - Kjeld Holm - Annette og Jørgen Due Madsen - Margrethe Kähler - Samuel Rachlin

  • by Peter Lodberg
    £10.99 - 14.99

    DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

  • - Værdikampen i det 21. århundrede
    by Anna Libak
    £8.49 - 14.99

    Skarp analyse og hudfletning af værdikampen i det 21. århundredeI de vestlige samfund breder den moralske fortørnelse sig. Vi tiltror hinanden de værste motiver. Den fremherskende forklaring lyder, at en omskiftelig verden får os til at søge sammen i grupper og definere os mod de andre.Men der er også en anden forklaring. Og den er, at vi siden 1960’erne har indstiftet en samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi.Og ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige meget så venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne.Faren er, at flere og flere tager sagen i egen hånd og forsøger at gennemtvinge retfærdighed uden om det system, de anser for illegitimt. Anna Libak lægger aldrig fingrene imellem, men som altid er hendes analyse velargumenteret, sprogligt veloplagt og med udsyn til internationale strømninger. Anna Libak, født 1968, er cand.mag. i samfundsfag og russisk samt sprogofficer i russisk. Mangeårig journalist på først Information, siden litteraturredaktør og udlandsredaktør på Weekendavisen. Flerårig korrespondent i Rusland for Berlingske. Siden udlandsredaktør på Berlingske og nu Weekendavisen. Har skrevet flere bøger, senest bestselleren Forstå populismen!

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.