Books published by Kristeligt Dagblads Forlag

BEKENDELSER FRA EN KULTURKRISTEN MUSLIM er et wake up call fra Naser Khader: Et opråb til hans muslimske trosfæller i Europa og den arabiske verden om at sætte fart på reformeringen af islam, hvis religionen skal overleve. Og et opråb til hans medborgere i Danmark om ikke at glemme kristendommens kulturelle betydning, for uden rødder står man svagt. Samfundet er præget af religion på godt og ondt - det har Khader erfaret på egen krop - og det må man se i øjnene, i stedet for at snakke uden om.Samtidig er bogen en ligefrem og åbenhjertig skildring af Naser Khaders egen religiøse søgen og relation til de to religioner, der har fulgt ham siden opvæksten i Syrien. ”Sympatisk og ambitiøst forsøg på at sætte en nødvendig kritik i gang.”4 hjerter - POLITIKEN”Naser Khader er et behageligt menneske at være i selskab med. Også når det drejer sig om emner som tro og mistro.”- INFORMATION”Et positivt og velkomment bidrag til afklaringen af vor forvirrede virkelighed.”- WEEKENDAVISEN

Efter at have lagt hele sit voksne liv – og millioner af kroner – i den religiøse sekt Scientology vender Robert Dam sig imod organisationen, vel vidende at det kan koste ham hans kone Tina, de to døtre, alle de nærmeste venner og jobbet. Men tvivlen er for stor, og historierne om magtmisbrug, manipulation og en pengegrisk ledelse er blevet for mange.Som 20-årig takker Robert Dam ja til en gratis personlighedstest fra en smilende dame på Vesterbrogade. Vejen ind i Scientology ligger lige for, og hurtigt stiger den talentfulde, unge mand i graderne – åndeligt såvel som professionelt, hvor hans forretningsevner giver genlyd helt op i topledelsen i USA. Men da der skal findes en syndebuk for det vigende medlemstal, møder han en kynisk og særdeles håndfast side af den organisation, der har lovet ham frelse.AFHOPPEREN er Robert Dams personlige beretning, men fortæller også den utrolige historie om Scientology og grundlæggeren L. Ron Hubbard – fra den spæde start i USA i 1950’erne, over de dramatiske år på evig flugt fra skattemyndighederne til Hubbards mystiske død på en øde ranch i 1986.

”Kunstverdenens Indiana Jones”Daily TelegraphI den hemmelige kunstverden, hvor kunst sælges illegalt og med stor personlig risiko, går rygtet om, at et glemt nazistisk kunstværk er dukket op. Der er tale om et gigantisk værk af bronze: Skridtende heste – et af Hitlers yndlingsværker, som prydede Rigskancelliet under hans styre og på mystisk vis forsvandt under kampene om Berlin i 1945. I mange år var man sikker på, at det blev ødelagt under bombningen af byen. Med livet som indsats kaster den hollandske kunstdetektiv Arthur Brand sig ind i kampen for at få vished om, hvad der er sket med kunstværket. Hurtigt bliver det klart, at de involverede parter ikke skyr nogen midler i deres jagt på hestene. Brand støder i den illegale underverden på nynazister, rigmænd og tidligere KGB-agenter. Og findes hestene mon alligevel?Bogen er mere end en nervepirrende og levende skrevet pageturner. Den er en påmindelse til læseren om, at nazismen ikke døde med Hitler. At vi lever i en verden, der har rod i verdenskrig og jerntæppe.Arthur Brand er fra Holland og en af verdens førende kunstdetektiver. Han optræder blandt andet i tv-dokumentarserien De Kunstdetective, hvor man følger ham opklare mysterier i kunstverdenen.

PRISVINDENDE OG MESTERLIG BESTSELLERFORFATTER OM NATUREN OG LIVETS STORE CYKLUS ”Den store grund havde en levende atmosfære. Under træerne løb hemmelighedsfulde stier igennem blåbærbuskene, og i baggrunden glitrede et sund. Alt føltes på en gang uforstyrret og åbent. Her ved det lydhøre, gamle sommerhus ville jeg møde naturen. Hvordan skulle jeg så finde stedets skjulte arter? Og kunne jeg overhovedet opfatte deres sprog? Forskelligheder kan jo blive spærrende vægge mellem forskellige livsformer. Men mine spørgsmål skulle snart få meget konkrete svar.” Fintfølende og med en smittende nysgerrighed finder Nina Burton frem til eksistensens forskellige former og udtryk, som det udspiller sig rundt om familiens gamle sommerhus. Egern og fugle, myrer og bier, ræve og grævlinger, fisk og planter giver tilsammen en fornemmelse af det mysterium, som er livet. Som lyriker og essayist har Nina Burton ofte forenet litteratur og naturvidenskab for at skildre verden fra nye synsvinkler. I Livets tynde vægge nærmer hun sig biologiens ufattelige sindrighed og mangfoldighed. Nina Burton, født 1946, er medlem af det svenske litterære selskab De Nio og Vetenskapakademien. Hun er blandt andet blevet hædret med Sveriges store fagbogspris og Det Svenske Akademis essaypris, og hun modtog Augustprisen for sin seneste bog Europas stjerne (da.: 2017). I 2020 blev hun tildelt Övralidsprisen.

Renæssancen associerer vi med prægtig kunst, arkitektur og grundlæggelsen af moderne videnskab. Perioden fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet var således rig på ånd – men også på bestialitet i form af hekseprocesser, der sendte i tusindvis af kvinder på bålet i Europa. Overraskende nok var det ikke gammel folkelig overtro, som drev disse udrensninger, men tværtimod den moderne videnskab, der var besat af magi, astronomi, matematik, astrologi og alkymi. Kongen og trolddommen Christian 4. var ingen undtagelse. Selv flirtede han med den hvide, legitime magi og blev stadig mere overbevist om den sorte magis skadelige virkninger. Han regerede fra 1588 til 1648 og udsendte i 1617 sin trolddomsforordning, som fremover skulle straffe de trolde og hekse, som havde fjernet sig fra kristendommen og stillet sig til rådighed for djævelen. Loven, der skulle legitimere hekseprocesserne, var hermed på plads. Nu manglede han blot at udøve den. Hertil skulle en skikkelse som Albret Skeel vise sig at være den perfekte hofmand. Skeel (1572-1639) var højadelig og nevø af Tycho Brahe – en af den moderne videnskabs fremmeste forkæmpere. Som barn og ung fik Skeel den bedste skolegang og dannelse ved hoffet i ind- og udland. Han var belæst, beherskede adskillige sprog og kom efterhånden tæt på kongen. Christian 4. betroede i 1601 Skeel et af landets fineste embeder som lensmand i Ribe. Heksene og den perfekte hofmand tegner et levende og sanseligt billede af Ribe som en velstående og driftig handelsby med internationalt udsyn og intellektuelle traditioner. Men over byens 4000 indbyggere hvilede en skygge: Som en af de få købstæder i kongeriget havde Ribe vedvarende trolddomsprocesser fra 1572 til 1652; torturen og henrettelserne var særligt slemme her – det ved man fra de velbevarede sagsakter med udførlige vidneudsagn fra de anklagede kvinder. Den forheksede by Den nye lensmand på Riberhus Albret var ingen slet person – Skeel var en dygtig administrator og systemets mand. På sit slot førte han et overdådigt og festligt liv. I årene 1610-15 blev fem kvinder anklaget for trolddom på baggrund af rygter eller angivelser. Lensmandens rolle var tilbagetrukken – han blev først og fremmest konsulteret for sin teoretiske viden fra tidens omfattende litteratur om emnet og skulle sikre, at beskyldninger om trolddom blev prøvet i retten. Heksene og den perfekte hofmand åbner med udgangspunkt i Ribes berømte hekseprocesser for en grusom og myteomspunden periode i danmarkshistorien. Bogen viser, hvordan de jagede kvinder oftest var overbevist om egne magiske kræfter og evner. De var rapkæftede, handlekraftige og snarrådige. Samfundet gjorde gerne brug af deres evner som kloge koner, men hvis høsten slog fejl, eller et barn blev ramt af sygdom, kunne de pludselig risikere at blive holdt ansvarlige. Straffen blev legitimeret af selve kongen og hans udsendte. Kirken og dens præster spillede aldrig nogen større rolle i processerne. Forfatterens skelsættende pointe er, at opgøret med troen på hekse tværtimod begyndte, da først tyske og siden danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på al ulykke. Torben Bramming, født 1964, er teolog med kirkehistorie som speciale. Som mangeårig bestyrer og beboer af Brorsons historiske bispegård Taarnborg har han et indgående kendskab til Ribes historie. Han har tidligere skrevet de anmeldte historiske biografier Brorson – sjælens digter (med Bente Bramming 2015), Rantzau – den hellige kriger (2016) og Da vikingerne mødte korset (2018).

Hal Koch om Grundtvig med forord af Bertel Haarder.I efteråret 1940 indledte den toneangivende kirkehistoriker og professor Hal Koch en forelæsningsrække om Grundtvig på Københavns Universitet. Forelæsningerne blev meget populære – mange studerende følte trang til at få udlagt digterpræstens forestillingsverden, der kan forekomme dunkel. Med til historien hører også, at Hal Koch understregede Grundtvigs demokrati- og frihedsforståelse på et tidspunkt, hvor den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse påvirkede det åndelige og intellektuelle liv. Grundtvig var ifølge Hal Koch intet mindre end en ny Luther – en kirkens stridsmand og reformator. Men også en samlende skikkelse mellem land og by, mellem det folkelige og det intellektuelle. En åndelig kraft, der kan minde enhver ny generation om vigtigheden af at lade sig besjæle af fortiden, historien og erfaringen – alt det, der rækker ud over individets begrænsede horisont.Siden blev forelæsningerne – på opfordring af et svensk forlag – samlet, redigeret og udgivet i 1941. I 1943 udkom den første danske udgave af bogen. Forskere før Hal Koch var optaget af at se den enorme produktion som et udslag af maniodepressivitet. For Hal Koch står det rent biografiske ikke centralt – i stedet fokuserer han på at forbinde Grundtvigs skaberkraft med særlige livsfaser og temaer.Bogen regnes til stadighed for den mest centrale om Grundtvigs liv og værk – og kom til at danne grundlag for Hal Kochs egen demokratiforståelse. Politiker og højskolemand Bertel Haarder aktualiserer bogen i et nyskrevet forord.Bogen udkommer i klassikerserien Sidespor, hvor senest Lev Tolstojs Bekendelser er udgivet.Hal Koch, 1904-1963, dansk kirkehistoriker, professor ved Københavns Universitet. Under besættelsen formand for Dansk Ungdoms Samvirke. Den første forstander for Krogerup Højskole, 1946-1956. Forfatter til bl.a. Hvad er demokrati?

Inspirerende og personlig fortælling om stilhed som nutidens og fremtidens luksus. En larmende tid Vi lever i en larmende tid. Tempoet er højt, trafikken vælter gennem byerne, og den digitale tidsalder lider af kronisk søvnløshed. Selv når corona tvinger os til at sætte tempoet ned, er mange opfyldt af uro. Vi har brug en modgift. Vi har brug for en god stilhed. Der er opstået en ny længsel efter ro, stilhed og tavshed. Efter at blive fortøjet i en stilhed, der giver plads til eftertanke, minder og at noget nyt kan spire frem. I vores larmende verden er stilhed ligefrem blev udryddelsestruet, og der er kun få steder tilbage i verden, hvor man kan opleve en total stilhed. Gennem ørkenen Lyden af stilhed tager udgangspunkt i Sjödins rejse gennem Wyomings ørkenlandskab. Her finder han stilheden i en hverdag, der ellers er præget af livlig snak og møder med mennesker, og han gennemgår en forandring, hvor en god stilhed tager bolig i ham. Stilheden er ikke et mål i sig selv. Den er en forudsætning for et spirende indre liv, for bøn og for at lytte efter det, man i virkeligheden længes efter at høre. I stilheden findes døre, der åbner til andre verdener og vidder. Sjödin møder i bogen mennesker med stor erfaring i stilhed, i at lytte og i bøn. Gennem disse møder udforsker han stilhedens livgivende kraft. Lyden af stilhed er en dybt personlig fortælling om kunsten at værne om det indre livs helhed i en fragmenteret tid. Bliv inspireret til at lytte efter stilheden i dit eget indre. "Jeg tror, at stilheden kan være den glemte eller forladte kraft, som fører os tilbage til et liv med både rødder og vinger. Når man inviterer stilheden indenfor, vælger man fra, man bevæger sig væk fra noget. Det er som at skære et hulrum ud, en lysning, og når det er gjort, er tricket, at man ikke skal fylde det med noget. Ikke til at begynde med i hvert fald. Inden man kommer til noget, som i det hele taget er i nærheden af aktivitet, må man blive ven med stilheden. Stilheden er som en sky fugl. Man må nærme sig forsigtigt.” Fra bogen Tomas Sjödin (f. 1959) er forfatter, præst, foredragsholder og klummeskribent. Optræder ofte i de svenske medier. Udgav i 2015 bestselleren Det händer när du vilar (Det sker når du hviler).

Dramatiske og diplomatiske religionsmøder i kristendommens lange historie.Vi tror forskelligt I vores samfund møder tro andre former for tro. I Danmark er der stort fokus på, hvad islams indflydelse betyder for vores kristne grundværdier, og dette er afsættet for Tro versus tro. Vi tror forskelligt og på noget forskelligt. Det kan enten berige eller skabe usikkerhed og modstand, når tro møder tro. Vi kan blive bange for, at en anden tro end vores egen vil rive tæppet væk under vores livsformer og traditioner. Religionsmødets relevans Teolog og professor Peter Lodberg undersøger i bogen, hvordan kristendommen gennem 2000 år har mødt andre religioner. Det har været med forståelse, med foragt – og alt derimellem. Samtidig er religionen en del af samfundets instanser og derfor sammenvævet med politik og holdninger. Forfatteren diskuterer, hvordan totalitære ideologier som marxisme, maoisme og nazisme har været med til at forme religionsmøder. I vores tid er det bemærkelsesværdigt, at der tages mange initiativer til at fremme religionsdialogen mellem religiøse ledere. Disse skal fremme sikkerhed og samfundsmæssig stabilitet. Eksempelvis begyndte Folkekirkens biskopper at afholde regelmæssige møder med muslimske ledere efter Muhammedkrisen i 2005. Tro versus tro er en grundig og velskrevet fremstilling af religionsmøders historie og aktualitet med rig mulighed for at blive klogere på betydningen af begreber og traditioner. Peter Lodberg (f. 1958) er forfatter, teolog og professor ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og bidraget til skabelsen af Danmarks Radios tv-serie ”1000 års tro”, hvori han også deltog. Bogen Danskernes tro gennem 1000 år (2016) udsprang af denne tv-serie.

Skarp analyse og hudfletning af værdikampen i det 21. århundredeI de vestlige samfund breder den moralske fortørnelse sig. Vi tiltror hinanden de værste motiver. Den fremherskende forklaring lyder, at en omskiftelig verden får os til at søge sammen i grupper og definere os mod de andre.Men der er også en anden forklaring. Og den er, at vi siden 1960’erne har indstiftet en samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi.Og ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige meget så venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne.Faren er, at flere og flere tager sagen i egen hånd og forsøger at gennemtvinge retfærdighed uden om det system, de anser for illegitimt. Anna Libak lægger aldrig fingrene imellem, men som altid er hendes analyse velargumenteret, sprogligt veloplagt og med udsyn til internationale strømninger. Anna Libak, født 1968, er cand.mag. i samfundsfag og russisk samt sprogofficer i russisk. Mangeårig journalist på først Information, siden litteraturredaktør og udlandsredaktør på Weekendavisen. Flerårig korrespondent i Rusland for Berlingske. Siden udlandsredaktør på Berlingske og nu Weekendavisen. Har skrevet flere bøger, senest bestselleren Forstå populismen!

I 1939 flygtede Jonathan Lichtensteins far, Hans, fra det nazistiske Berlin med den allersidste Kindertransport. Det var en organiseret redningsindsats for overvejende jødiske børn, som blev fragtet med tog ud af et Tyskland på randen af krig.Hans var 12 år og vidste på det tidspunkt ikke, at han aldrig skulle vende tilbage til sin jødiske familie. Han endte alene i England, hvor han senere uddannede sig til læge og blev gift. Jonathan og hans søskende voksede op på landet i efterkrigstidens Wales. En skygge syntes at følge dem: farens oplevelser og traumer fra barndommen, som aldrig blev nævnt. Flugten fra Berlin og nazismens grusomheder satte sig dybe spor i Hans’ handlinger. Hans excentriske og af og til direkte livsfarlige væremåde formørkede børnenes barndom. I Hans’ alderdom tager han og Jonathan på en rejse, der er den omvendte af turen med Kindertransporten, for at opsøge og konfrontere fortidens spøgelser. Her vækkes mellemkrigsårenes brogede Berlin til live. Det bliver en både nødvendig og smertelig tur, hvor far og søn kommer tættere på hinanden og på en fælles forståelse af skyggens dybe mørke. SKYGGEN FRA BERLIN er en bevægende dokumentarisk fortælling, der tager livtag med et af de helt store eksistentielle spørgsmål i det 20. århundrede: Hvordan kan man leve videre i skyggen af Anden Verdenskrigs umenneskelige rædsel? Det er trods den dystre baggrund en overlevers historie om at forlige sig med fortiden.JONATHAN LICHTENSTEIN er professor i drama ved University of Essex og prisvindende dramatiker.

HERREDØMMET fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. Selv i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved religion og tro, er vi alle i høj grad børn af kristendommen. Da den opstod for over 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala: den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro. Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin forestilling om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte historiker og forfatter Tom Holland sætter med sit dramatiske epos den kristne histories vigtigste scener og introducerer dens store personligheder og tænkere. Han viser, hvordan kristendommen i nyere tid er afgørende for vores tænkemåde: fra afskaffelsen af slaveriet over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til #MeToo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen. ”Elsk, og gør, som du har lyst til”, opfordrede Augustin. ”All you need is love”, sang The Beatles.TOM HOLLAND, født 1968, er uddannet historiker ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab. Det tæller bl.a. Rubicon, Persian Fire og In the Shadow of the Sword. Forfatterens bøger udkommer verden over.

Bedsteforældre fortæller ofte, at børnebørn kaster et nyt og uventet skær over livet. Familiens nye medlemmer er en gave, der spreder glæde og sætter tanker i gang. I Brev til mine børnebørn fortæller 14 kloge bedsteforældre hjertevarmt om det liv, der har formet dem, og giver erfaringer videre. Musiker og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen pakker en rygsæk med gode minder og den danske sangskat, mens folketingspolitiker Bertel Haarder taler for frisind og folkestyre rundet af en opvækst i Sønderjylland efter Anden Verdenskrig, og familievejleder Lola Jensen tager pulsen på skiftende tiders børneopdragelse. Bogens breve oser af levet liv og tegner et mangfoldigt portræt af det 20. århundrede. En oplagt bog til alle bedsteforældre om dem, der vil hylde sammenholdet på tværs af genertionerne. Med plads til at nedskrive egne tanker og minder sidst i bogen. Mød: Ghita Nørby - Elisabeth Gjerluff Nielsen - Per Schultz Jørgensen - Lola Jensen - Bertel Haarder - Pia Kjærsgaard - Hilda og Keld Heick - Margrete Auken - Kjeld Holm - Annette og Jørgen Due Madsen - Margrethe Kähler - Samuel Rachlin

Ny historisk fortælling af forfatteren til bestselleren Svenskekrigene 1657-60 om enevældens arkitekt, Hannibal Sehested, der var Corfitz Ulfeldt og Leonora Christinas politiske rival Hannibal Sehested (1609-1666) blev født ind i denne verden som en del af eliten, og selvom han tilsyneladende ikke selv lagde stor vægt på at synes af noget, formåede han at agere på højeste niveau i et samfund i rivende udvikling. Danmark-Norge befandt sig i en forvandlingsproces, som omdannede samfundet for altid. Fra et forholdsvis fasttømret samfund bestående af stænder, hvor alle kendte sin plads i livet som adelig, gejstlig, borger eller bonde, til et samfund, hvor det i princippet var kvaliteter og evner, der var afgørende, men hvor der stadig var afgrundsdyb forskel på ens muligheder, alt efter hvor man tilfældigvis var blevet født. Hannibal Sehested nåede at være i front både i den gamle verden, adelsvældens, hvor kongens og statens magt var stærkt indskrænket af den gamle adel, og i den nye, enevældens, hvor kongen i princippet var enehersker. Bogen Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde handler først og fremmest om hans offentlige liv i politik og diplomati for at afdække hans indflydelse, mål og metoder. Det er dermed også et portræt af en periode, hvor Danmark gik fra at være Nordeuropas førende magt til den dybeste afgrund og eksistenskamp og den første genrejsning herefter under den tidligere enevælde. En styreform, hvis første udformning Hannibal Sehested satte sit markante præg på. Lars Christensen, født 1970, er ph.d. med speciale i 1600-tallets historie. Forfatter til bestselleren Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse (2018).

Velkommen til en velfortalt og sansemættet rejse fra London til Samarkand med den berømte Orientekspressen. Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der i knap hundrede år fra 1883 til 1977 fragtede passagerer mellem Paris og Istanbul. Ruten blev især berømt takket være krimiforfatteren Agatha Christie, der lader et af sine mest berømte mord foregå om bord på netop dette tog. Journalist og forfatter Torbjørn Færøvik rejser i denne bog på sporet af nogle af historiens mest centrale kulturpersonligheder - fra Ernest Hemingway til Stefan Zweig, Imre Kertész og Kemal Atatürk - på en virkelig togtur fra London til Samarkand. Rejsen fører læseren fra det velkendte Europa til det ufremkommelige Centralasien. Undervejs fortæller Færøvik, inspireret af de historiske landskaber, han kan se fra sit togvindue, om store slag og kulturmødet. Og når han slentrer gennem byer som Paris, München, Budapest og Istanbul, blander fortidens bygninger og begivenheder sig med nutidens lugte og lyde. Orientekspressen er en original og velfortalt rejseskildring, der genopliver togturen som langsom og bæredygtig rejseform med tid og plads til at lade sansninger, historiens vingesus og eksistentielle refleksioner rodfæste sig undervejs. Om forfatterenTorbjørn Færøvik, født 1948, er prisvindende norsk forfatter og journalist. Han var i næsten tre årtier journalist ved Arbeiderbladet og udenrigskorrespondent hos NRK mellem 1991 og 1999. Har udgivet flere anmelderroste rejseskildringer og er til dato den eneste norske forfatter, der har modtaget den prestigefyldte faglitterære Bragepris hele tre gange.

Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.

Længslen er din gave gengiver Kierkegaards bønner på nænsomt nudansk og i strofer med korte linjebrud, der ikke blot fremhæver teksternes lyriske karakter og klanglige kvaliteter, men tillige forøger deres (op)- læsbarhed og gør bogen til en brugsbog. ag bogen står den internationalt anerkendte forsker Joakim Garff, der sammen med Povl Götke og Eberhard Harbsmeier har forsynet bogen med essays om Kierkegaards bønner.Bogen er illustreret med værker af kunstneren Sys Hindsbo.

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

Den 11/11 1918 ophørte Første Verdenskrig. Daniel Schönpflug skildrer virtuost det øjeblik, da våbenhvilen indtræder på de belgiske og franske slagmarker, og de første intense år efter krigen. Med freden stod imperier og kejserriger for fald, mens revolutioner brød ud.Ud af den gamle verdens ruiner voksede vores egen tid. Uden for London arbejder romanforfatteren Virginia Woolf i 1918 på at bringe litteraturen i overensstemmelse med samtiden. Tyske Walter Gropius vil forandre samfundet med arkitektur; i Paris drømmer en ung kvindelig journalist om et forenet Europa. Mahatma Gandhi kæmper utrætteligt for Indiens uafhængighed. Nye muligheder og visioner åbenbarer sig – ikke mindst i Amerika, der for alvor bliver den vestlige verdens ledestjerne.Kometen symboliserer kraft og fart, visioner og drømme, men ingen lysende tilstand varer ved. Især de sorte krigsveteraner finder det svært at vende hjem til USA. I Sovjetunionen farer mange vild i de kommunistiske labyrinter. Allerede i 1919 begynder Rudolf Höß, den senere lejrkommandant i Auschwitz, at marchere med frikorps i det østlige Tyskland og Baltikum. Den unge tyske republik har med fredsaftalen sluttet en djævlepagt, skal det vise sig.KOMETÅR levendegør perioden 1918 til 1923. Alt ses, opleves og erfares gennem kendte og mindre kendte personligheder, hvis veje vi følger på kryds og tværs af storbyer og kontinenter. Resultatet er et landkort af skæbner og begivenheder, tanker og ideer. Store forhåbninger og bristede forventninger, eufori og destruktion.DANIEL SCHÖNPFLUG, født 1969, er professor i moderne europæisk historie ved Freie Universität, Berlin. Han har tidligere skrevet en række roste biografier. Hans research til KOMETÅR er baseret på brevvekslinger, dagbøger, erindringer og andre personlige dokumenter fra tiden omkring Første Verdenskrig.

Romanforfatter og klummeskribent ved Kristeligt Dagblad Jens Smærup Sørensen reflekterer med skarp pen og åbent sind over det enkelte menneskes plads i livet, historien og de store fællesskaber. REFLEKSIONER består af et par og fyrre korte essays om sproget og verden, ytringsfriheden, løgnen og den omsiggribende uvirkelighed. Om rigdom og forbrug, om krig og kapitalisme, om moderniteten og robotterne. Om frihed og fællesskaber og individualisme, om folket og eliten. Om angst og tillid og skam, ondskab, barmhjertighed og tro. Om land og by, naturen og årstiderne. Om litteraturen og tidsånden. JENS SMÆRUP SØRENSEN, født 1946, har i årtiere været af landets mest toneangivendedanske forfattere. Har bl.a. modtaget De gyldne laurbær for romanen "Mærkedage". Er desuden klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

Erasmus af Rotterdam var den store stjerne i reformationstidens Europa. Hans utrættelige forsvar for humanisme og lærdom prægede politik, pædagogik og kunst, og han forstod som ingen anden at udnytte mulighederne i den gutenbergske medierevolution – i sin levetid stod han alene bag en femtedel af alle udgivelser. Når han rejste rundt til kontinentets storbyer, samledes tidens kunstnere og forfattere omkring ham: Hans Holbein, Albrecht Dürer, Thomas More og også Martin Luther, som han endte i en rasende fejde med.Men Erasmus var også en enspænder, der trivedes bedst alene i sit bibliotek. Han forsagede enhver politisk bevægelse og foretrak eftertænksomhed frem for splid. Men i takt med, at flyvebladenes overskrifter begyndte at råbe højere og højere og religionsstridighederne tog til, blev hans pacifistiske, internationale idealer kontroversielle og skabte ham mange fjender.Med EUROPAS STJERNE formår Nina Burton at leve op til Erasmus’ ideal om at føre samtale på tværs af tid og sted. Med bogen tegner hun et indlevende portræt af humanismens fader og af et Nordeuropa på vej fra middelalder mod modernitet.NINA BURTON, født 1946, er litterat (dr.phil.), forfatter og lyriker. Hun er medlem af det svenske videnskabsakademi og har modtaget en række priser, bl.a. Sveriges største faglitterære pris, Stora fackbokspriset, og senest den prestigefyldte Augustprisen for EUROPAS STJERNE.

Digtene i "Det her er hjertet" udgør et sammenhængende hele. Der er tale om ét langt biografisk og fortællende digt, hvor forfatteren fra den chokerende meddelelse om den tidligere samlevers død ruller deres liv sammen op i erindringen. Alt det før: mødet, kærligheden, samlivet, erotikken, men også skænderierne og så det at flytte hver for sig, trods den dybe gensidige afhængighed. Og alt det efter: ikke længere at blive set, som den man er, ikke længere at være kendt fuldt ud, forsøget på at gribe den, man har mistet, og bearbejde sorgen ved professionel hjælp. Hun beskriver ikke alene den eksistentielle angst, men også den rent fysiske frygt, der kommer, når den andens død forstærker følelsen af ens egen dødelighed. Den overgribende metafor for dette er hjertet, det lyriske jegs hjerte. Et udsat hjerte, der ved den elskedes død spaltes og perforeres og holder op med at slå i den vanlige rytme. OM FORFATTERENBodil Malmsten, 1944-2016,var en meget anerkendt og populær svensk forfatter, dramatiker og kulturskribent. "Det her er hjertet" er en selvbiografisk skildring af sorgen over at miste sin elskede. Bogen udkom på svensk i 2015 og er genoptrykt i adskillige oplag. OM OVERSÆTTERENHenrik Wivel, født 1954, kulturskribent og tidligere kulturredaktør ved bl.a. Weekendavisen, nu fast tilknyttet Kristeligt Dagblad. Senest har han skrevet bogen "Skyggeliv – en lille bog om det underfulde".

For ikke så længe siden talte de fleste danskere dialekt og boede på landet. Men hvem husker længere, hvad en kovending egentlig er? Sproget – det daglige, talte og skrevne dansk – er i stadig udvikling. Ord, vendinger og begreber opstår, og de forgår. Ord importeres, fordrejes, slides op. Der er simpelthen liv i sproget. KOVENDINGER. LIV I SPROGET er en munter fortælling om, hvordan ord og talemåder undertiden løber løbsk, og om, hvordan der pludselig opstår nye, frugtbare eller skæve betydninger. Sproget er en sladrehank. For den interesserede sprogbruger er der overraskende viden at hente om, hvor vi som folk og nation kommer fra, og hvor vi måske er på vej hen. KOVENDINGER er ikke optaget af pedanteri, men inviterer til at lege med sproget og gå på opdagelse i dets rigdom og mangfoldighed.JOHS. NØRREGAARD FRANDSEN (f. 1950) er professor og leder af H.C. Andersen Centret ved SDU. Har skrevet bøger om H.C. Andersen, Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen, Knud Sørensen samt om sprog og kulturhistorie. Forfatteren er klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og en populær foredragsholder.

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

En stærk historie om at finde sig selv og gøre en forskel for andre Lisbeth Johansen stod midt i en lovende karriere i hotelbranchen, da en indre stemme pludselig kaldte. Et eller andet føltes ikke rigtigt. Længe forsøgte hun at ignorere stemmen, men besluttede til sidst at sige jobbet op og tage ud i verden. "Hvad svarer du, når livet kalder?" er beretningen om hendes rejse fra toppen af karrieren til slummen i Kolkata i Indien. Her driver hun i dag organisationen LittleBigHelp, der med over 70 ansatte arbejder for at give børn og kvinder et bedre liv. I bogen fortæller Lisbeth Johansen ærligt og humoristisk om betænkelighederne ved at forlade Danmark og om mødet med indisk kultur og spiritualitet – fra hellige guruer og tibetanske frihedskæmpere til forladte gadebørn og korrupte hjælpearbejdere. Gennem stort slid, ensomme nederlag og mange små sejre får hun opbygget LittleBigHelp, som i dag gør en vigtig forskel for hundredevis af mennesker i et af verdens fattigste og mest kaotiske lande. LISBETH JOHANSEN (f. 1974) er opvokset i Hobro og uddannet akademiøkonom, yogaunderviser og coach. I 2009 grundlagde hun LittleBigHelp, som hun i dag er leder af. Hun blev i 2012 kåret som Årets Helt af Jyllands-Postens læsere og modtog i 2015 Ugebladet SØNDAGs Heltindepris. METTE SKOV HANSEN (f. 1989) har skrevet bogen i samarbejde med Lisbeth Johansen. Hun er journalist på Kristeligt Dagblad og har gennem et år fulgt Lisbeth Johansen og LittleBigHelps arbejde i Danmark og Indien.

En perlerække af tekster fra Johannes Sløks egen skarpe pen introducerer hans tænkning og viser hans store spændvidde og mange udtryksformer. Udvalgt og med indledende essay af Kjeld Holm.Johannes Sløk var en af de største danske tænkere i det 20. århundrede. Hans værk var filosofisk, teologisk og polemisk. Hans tænkning nærede sig ved hans personlige liv og vice versa. Sløk kredsede bestandigt om særligt ét grundvilkår: mennesket som sprogligt væsen i en verden, der konstant bryder sammen.Sløk bragte teologien i spil med den europæiske filosofi, humanisme og litteratur og forholdt sig ganske kritisk til den danske magelige og borgerlige kristendomsdyrkelse. Bogen præsenterer i kortform kerneemner som eksistensfilosofi, Kierkegaard og Luther, modernitet, studenteroprøret, dannelse og uddannelse. Gennem bogen løber en strøm af passion – den lidenskab og lidelse, livet udspringer af. LIV OG LIDENSKAB udgives i anledning af 100-året for Johannes Sløk. Bogen er velegnet som en introduktion til hans mangefacetterede og omfangsrige forfatterskab. Enkelte af teksterne har ikke tidligere været trykt. Bogen udgives med et fyldigt indledningsessay af Kjeld Holm, hans elev og nære ven gennem mere end 30 år. JOHANNES SLØK (1916-2001) hører til blandt de fire store såkaldte Aarhusteologer. Han var professor i teologi ved Aarhus Universitet og grundlagde her i 1967 Institut for Idéhistorie.

I 1940 kom en lille purk til verden på Nørrebro. Med en sprælsk far og en tungsindig mor blev livet fra begyndelsen spændt ud mellem de lyse og de mørke toner. Men det er lyset, Erik Norman Svendsen først og sidst har taget med sig – i den livslange kærlighed til både hustruen Margit og teologien, i mødet med patriarker fra Mellemøsten og plattenslagere fra Nørrebro, ja, i et snart 70 år langt liv, der har favnet hele verden, men først og sidst er forløbet på strækningen fra den lille lejlighed på Nørrebro til bispeboligen på Nørregade. I bogen fortæller kongehusets præst Erik Norman Svendsen om sit liv – fra Nørrebro-opvæksten under krigen til oplevelserne og slagsmålene med kirkeministre, politikere og præster igennem 17 år som biskop i Nørregade i København.

Overblik over fred og ufred i verden gennem 400 år for den historisk og politisk interesserede læser. Høj moral og idealisme hører ikke hjemme i udenrigspolitik. Statsmandskunst skal bygge på pragmatiske magtbalancer. Holdningen kan tilskrives Henry Kissinger – ofte regnet for en mørkets fyrste pga. sit engagement i Vietnamkrigen, den amerikanske støtte til latinamerikanske militærdiktaturer, nedrustningsaftaler med Sovjetunionen osv. Som sikkerhedsrådgiver for præsidenterne Nixon og Ford og udenrigsminister i årene 1968-75 nåede Kissinger at udrette meget. Som privat rådgiver, analytiker og historiker fortsatte han med at øve stor indflydelse på siddende præsidenter og regeringer. Verdens orden er Kissingers testamente, som med stor autoritet samler hans personlige erfaringer som realpolitiker og analytiske iagttagelser som historiker og professor i Statskundskab. Bogen gennemgår verdens orden og ikke mindst uorden gennem de seneste 400 år. Hvilke kræfter og idealer har drevet verdenshistorien frem mod i dag? Udgangspunktet er Europa: Den westfalske Fred bragte i 1648 blodighederne mellem stridende katolikker og protestanter til ophør, hvorefter den pragmatiske magtbalance mellem velordnede, men indbyrdes forskellige stater bliver ifølge forfatteren idealet og en drivkraft i europæisk og senere amerikansk politik. Kissinger når omkring alle kontinenter og epoker; fra korstog til islam, verdenskrigene, den kolde krig og Kinas nye rolle efter østblokkens fald og det arabiske forår. Ironisk er det, at det i dag er Østasien, som har taget princippet om at opretholde en stabiliserende magtbalance til sig. Europa er svækket, mens USA for alvor er tynget af konflikter med Rusland og Mellemøsten. USA er efterhånden en retræte-magt; landets principper om retsstat, demokratisk praksis og dyrkelsen af individets rettigheder har vist sig svære at eksportere. Det arabiske forår bliver ikke undtagelsen, men bekræfter ifølge Kissingers kulturpessimistiske syn reglen: Tilbage står, at den højeste magt er staters gensidige respekt. Henry Kissinger, født 1923 i Tyskland, flygtede sammen med sin familie i 1938 fra jødeforfølgelserne i Europa til USA. Han blev i 1962 professor i statskundskab ved Harvard University. I 1969 udnævnte præsident Nixon ham til national sikkerhedsrådgiver og fra 1973-77 var han udenrigsminister. I 1973 blev han tildelt Nobels Fredspris.

Meget få kvinder har fortalt deres historie om overlevelse i nazisternes kz-lejre. Nu står 10 jødiske kvinder frem og fortæller om de grusomheder, de blev udsat for i skyggen af Anden Verdenskrig. Maria Gabrielsens far var jøde – det var hendes mor ikke. Da moren forelskede sig i en nazistisk SS-soldat, gik hun selv til Gestapo for at anmelde sin jødiske mand og deres tre ældste børn – så kunne nazisterne sende dem i koncentrationslejr, og hun kunne i fred gifte sig med sin naziofficer. Maria Gabrielsens historie er én blandt uhyggeligt mange grusomme skæbner fra holocaust. Alle rummer de en smerte så stor, at det i dag kan være svært at forstå. Men de overlevende må fortælle for at minde os om, at friheden aldrig er selvfølgelig, og at ondskaben altid ligger på lur mellem mennesker. "Kvindelige tidsvidner" samler ti kvinders barske, men også livsbekræftende fortælling om holocaust. Historiker Jakob Lothe har forsynet bogen med et indførende efterskrift, der introducerer holocaust og de forskellige koncentrationslejre, samt en god ordforklaring. Læsere, der ikke har et stort forhåndskendskab til holocaust, er således godt hjulpet til at forstå historien.

Fra 1996 til 2014 var Bent Lexner overrabbiner og dermed talsmand for det jødiske samfund i Danmark. I perioden spidsede debatter om indvandring, rituel slagtning og religiøs omskæring af drenge til. Lexner huskes for sin diplomatiske fremtoning, men klare holdninger. Dialog i kulturmødet og ansvar over for flygtninge er blot nogle af de mærkesager, han huskes for. Religion holder mennesket på plads i klædelig ydmyghed, men traditioner skal holdes levende gennem aktiv udøvelse. Hvordan give troen videre til den ungdom, som for hver generation er blevet stadig mere assimileret og vokser op i et samfund, hvor skepsis og sekularisme fortrænger det religiøse? Voksende antisemitisme sætter samtidig de europæiske jøder under stigende pres – kan vi mon ikke længere rumme en velintegreret minoritetsreligion og -kultur? DET GÆLDER DIT LIV er skarpt vinklede personlige refleksioner fra et langt liv i krydsfeltet mellem religion og politik. Anna-Lise Bjerager, født 1962, er journalist og forfatter. Senest har hun skrevet Bryggerens lærling. Povl Krogsgaard-Larsens erindringer

Kim Malthe-Bruuns dagbog og breve fra Anden Verdenskrig har inspireret, bevæget og rørt generationer, siden bogen første gang udkom i 1945.KIM er en klassiker fra den danske frihedskamp - ja, i dansk litteratur. Som kun 21-årig blev Kim Malthe-Bruun henrettet af nazisterne den 6. april 1945 - få uger før krigens afslutning. Hans dagbog og breve fra krigens år rummer en nysgerrighed, livskraft og kærlighed, der har hjulpet og inspireret generationer langt ud over hans egen.Med sine dagbogsoptegnelser fra livet på søen, breve til kæresten Hanne og den tunge afsked fra fængslet inden døden tegnede han ikke blot et portræt af Danmark under besættelsen, men gav et af de stærkeste vidnesbyrd i dansk litteratur om vundet og tabt ungdom.Denne nye udgave rummer forord af Kim Malthe-Bruuns søster, Ruth Berner, og et omfattende billedmateriale fra familiens arkiv.”Er lige så bevægende læsning i dag som lige efter krigen.” 6 stjerner, Jyllands-Posten ”Kim skriver som en digter.” 5 hjerter, Politiken