Books published by Kristeligt Dagblads Forlag

"Forældre skal ikke lære børn at blive perfekte. Forældre skal lære børn, at de er gode nok, helt som de er." Fia 8 årBørn er lydhøre. De har en indbygget løgnedetektor, som slår ud, når et voksent menneske ikke er ægte. I bedste fald bliver børnene forvirrede. Det er dog mere sandsynligt, at de oplever ubehag. Det er lidt uhyggeligt at være sammen med nogen, der gemmer sig bag en maske, for hvem er der egentlig inde bag masken? I værste fald begynder de at tvivle – på sig selv. Børn er lydhøre. De har en indbygget løgnedetektor, som slår ud, når et voksent menneske ikke er ægte. I bedste fald bliver børnene forvirrede. Det er dog mere sandsynligt, at de oplever ubehag. Det er lidt uhyggeligt at være sammen med nogen, der gemmer sig bag en maske, for hvem er der egentlig inde bag masken? I værste fald begynder de at tvivle – på sig selv.Med BØRNS SELVFØLELSE hjælper Petra Krantz Lindgren forældre og pædagoger til at blive tydelige i deres samtaler med børn. Bogen rummer en række værktøjer, klare pointer og konkrete eksempler på samtalesituationer, så man som læser føler sig genkendt og hjulpet.

Er danskerne i færd med at udvikle sig til et åndløst folk? Sådan spørger Sørine Gotfredsen, debattør, journalist og præst, i denne bog. Og svarer selv: Ja, vi savner ånd især hos de mennesker, der sætter den offentlige dagsorden. Men også helt ind i de små stuer siver åndløsheden, og det er der ingen af os, der bliver bedre eller mere interessante mennesker af. Tværtimod.Men hvad er svaret på åndløsheden? Det er dels at påvise den og det gør Sørine Gotfredsen med sylespids præcision hos egoistiske børnefamilier, magtbegærlige politikere, selvudslettende præster og overfladiske meningsmagere. Dels er det at vise alternativet. Åndfuldheden. Den begynder der, hvor man lærer at se bare en lille smule ud over egen næsetip.Den åndløse dansker er en hårdtslående debatbog fra Danmarks stærkeste kvindelige debattør.

En lille tilfældighed kan tegne en ny rute i livet, og mødet med et bestemt menneske kan ændre alt. MIT LIVS ØJEBLIK rummer perlerække af livsbekræftende historier om fatale fejltagelser og verbale lussinger, om guddommelige åbenbaringer og uventede omfavnelser – og om pludselig at finde sig selv på en ny måde.Alle mennesker rummer kernescener, en slags små grundfortællinger, der har formet livet på en særlig måde. Det er sådanne scener fra virkelighedens verden, de medvirkende i denne bog modigt lægger frem, så vi andre kan lære af deres erfaringer.Mød blandt andre Lisbeth Zornig, Kasper Holten, Mette Frederiksen, Ole Hartling, Knud Romer, Henrik Dahl, Lone Kühlmann, Anders Lund Madsen, Özlem Cekic, Jens Christian Grøndahl, Pia Kjærsgaard, Ib Michael, Sara Blædel, Knud Foldschack, Sørine Gotfredsen, Lise Nørgaard, Søs Fenger, Povl Dissing, Renée Toft Simonsen, Peter Høeg, Sigurd Barrett, Michael Falch, Huxi Bach, Kathrine Lilleør og Pia Olsen Dyhr.Alle historierne er fortalt til Lars Henriksen og Daniel Øhrstrøm, der er journalister på Kristeligt Dagblad og begge forfattere til flere bøger.

Uden historier falder livet fra hinanden, og fællesskabet mister betydning. Derfor er det altafgørende, at vi får fortalt vores historier. For først når man kender sin historie, forstår man sig selv. I denne samling livsbetragtninger beskriver ERIK LINDSØ, hvordan vi kan fortælle vores liv – og hvordan vores liv kan få mening af fortællingens kraft.Enhver livshistorie er et tilbageblik, som rummer beretninger om tro, håb og kærlighed – om det største, der findes. Vi fortæller vores lykke og vores ulykke, vores stjernestunder og vores sorger, og vi fortæller dem, så de fletter sig ind og ud af hinanden. Sådan bliver livet til, både når det leves forlæns, og når det forstås baglæns.Når vi fortæller vores liv for hinanden, deler vi også vores skæbne med hinanden, og skæbnefællesskaberne er de stærkeste fællesskaber, der findes. I LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD deler Erik Lindsø rundhåndet ud af de sørgmuntre, morsomme, bevægende og livsnære historier, han har samlet op i litteratur og hverdagsliv. Her er en bog, som oser af en fortælleglæde, der smitter læseren med fortællelyst.ERIK LINDSØ (f. 1954) er højskolemand, kulturjournalist og foredragsholder. Han har tidligere udgivet de populære livsbetragtninger "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder".

Iranske Massoud kom til verden i en sammenbragt, muslimsk familie med en fanatisk far og en frisindet mor. Da idyllen gik i stykker, blev den lille dreng kastebold mellem sine forældre. Senere steg han til tops i koranskolen – lige indtil mullaherne satte jagten ind på særligt religiøse drenge, der var klar til at dø for Allah.Som 15-årig flygtede Massoud, med brækket ben og på hesteryg, over de kurdiske bjerge. Væk fra krigen mod Irak og en ”karriere” som kanonføde. Væk fra koranskolen og den religiøse tvang.Dengang vidste han intet om den nedladenhed, det lille land langt mod nord skulle møde ham med. Om det danske uddannelsessystems usynlige diskrimination. Eller om udfordringerne ved at blive integreret i Danmark. Og han vidste slet intet om den Gud, der en dag fik ham til at gøre op med Allah.Massoud Fouroozandeh (f. 1970) er foredragsholder og præst i Church of Love.Daniel Øhrstrøm (f. 1979) er forfatter og journalist. "Den forbudte frelse" er fortalt til ham.

Ved Anden Verdenskrigs afslutning bestod det østlige Europa af en række vidt forskellige lande med hver deres historie, sprog og kulturelle særpræg. Men på ganske få år lykkedes det Sovjetunionen med Stalin i spidsen at skabe et kommunistisk rædselsregime, der ensartede hele Østblokken – politisk, kulturelt og moralsk.Gennem nyligt åbnede arkiver, breve og interviews med overlevende fortæller Pulitzervinderen Anne Applebaum medrivende og indsigtsfuldt, hvordan det kunne lade sig gøre for Stalins hemmelige politi at smadre stat efter stat og brutalt samle stumperne under Sovjetunionens røde fane.”Vigtig, unik og meget, meget velskrevet" - WEEKENDAVISENANNE APPLEBAUM (f. 1964) er journalist og forfatter, tidligere redaktør på The Economist og i dag tilknyttet Washington Post og magasinet Slate. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre.

Et gruopvækkende indblik i de ydmygende og brutale forhold i Nordkoreas arbejdslejre. Bogen har chokeret anmeldere verden over - med god ret!Shin Dong-hyuk er født og opvokset i Nordkoreas mest berygtede arbejdslejr, Camp 14, som barn af to politiske fanger. Han har aldrig mødt kærlighed og omsorg i et liv med tæsk, tortur og daglig kamp om mad, hvor man uden at tøve angiver venner og familie i den Den Kære Leders navn.Det lykkes Shin som den hidtil eneste ”indfødte” at flygte fra lejren. Gennem et ødelagt og hungersnødplaget Nordkorea kommer han til Kina og videre til Sydkorea og til sidst til USA.FLUGTEN FRA CAMP 14 er den ubegribelige historie om manden, der gjorde det umulige - og fandt livet.

Man kan få den tanke, at katastroferne nærmest står i kø i vores tid: klimaudfordring, krig og pandemi. Journalist Bjørg Tulinius og kulturredaktør Michael Bach Henriksen, begge Kristeligt Dagblad, går mod strømmen og har interviewet i alt 16 internationalt anerkendte forfattere og tænkere – skandinaviske, europæiske og amerikanske – om verdens tilstand og mulige veje for fremtid, håb og handling. Hvert kapitel indledes af en introduktion til forfatterskabet. Bogen er en selvstændig opfølger til Mellem frygt og håb (2019), der udkom i flere oplag. Mød forfatterne Jonathan Franzen, Judith Hermann, Siri Hustvedt, Karl Ove Knausgård, Ben Lerner, Dorthe Nors, Elizabeth Strout og Gary Shteyngart samt tænkerne Anne Applebaum, Lea Ypi, Peter Sloterdijk, Arne Johan Vetlesen, Michael Ignatieff, Andreas Reckwitz, Arlie Russell Hochschild og Svend Brinkmann. Tænkerne Anne Applebaum, Svend Brinkmann, Arlie Hochschild, Michael Ignatieff, Andreas Reckwitz, Peter Sloterdijk, Arne Johan Vetlesen og Lea Ypi.Pressen skrev om Mellem frygt og håb:”Der er en tankens storhed over bogen.” ****** AltingetBjørg Tulinius, født 1964, er exam.art. i filosofi og uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef på Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad.Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter til flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktørved Kristeligt Dagblad.

Bono om kampen for at overgive sig til troen, musikken og kærlighedenSom en af de mest ikoniske musikere i vor tid har Bono allerede fået sin karriere omfattende dokumenteret. I SURRENDER skriver han imidlertid for første gang selv om sit bemærkelsesværdige liv og dem, han har delt det med. Med sin unikke stemmeføring bringer Bono os fra sin opvækst i Dublin, hvor han som 14-årig pludselig mistede sin mor, til U2’s usandsyn­lige vej mod at blive et af de mest indflydelsesrige rockband i verden og 20 års engagement i kampen mod AIDS og ekstrem fattigdom. Med åbenhjertig selvindsigt og befriende humor slår Bono dørene op til sit liv – og til den familie, de venner og den tro, som har støttet, udfordret og formet ham.Undertitlen på SURRENDER, ”40 sange, én historie”, hentyder til bogens 40 kapitler, som alle er opkaldt efter en af U2’s sange. Derudover har Bono fremstillet 40 originale tegninger til SURRENDER.Bono om SURRENDER: ”Da jeg begyndte at skrive bogen, var det mit ønske at gå i detaljer med det, jeg hidtil kun havde skitseret i sange. Med mennesker, steder og begivenheder i mit liv. Surrender (dansk: overgivelse) er et ord, der be­­tyder meget for mig. Når man som jeg voksede op i 1970’­ernes Irland med (i musikalsk forstand) knyt­næverne fremme, lå det ikke lige for at skulle overgive sig. Jeg nøjedes med at kredse om ordet, indtil bogen tog form i mine tanker. At skulle overgive sig kræver ydmyghed, og det kæmper jeg stadig med. I bandet, i mit ægteskab, i min tro og i mit liv som politisk aktivist. SURRENDER er histo­rien om en pilgrims vandring på stedet ... Med en del morskab på vejen.“BONO, født Paul David Hewson, har sammen med U2 fyldt stadioner i fire årtier. De har solgt 170 millioner plader og vundet 22 Grammyer samt talrige andre priser, heriblandt The Freedom of the City of Dublin og Amnesty Internationals Ambassadors of Conscience. Han bor i Dublin sammen med sin kone, Ali, og deres fire børn. SURRENDER er hans første bog.

En konge, en kejser - og en ydmyg udsending Skal tro og samvittighed spille en rolle i fyrsters og lederes politiske handlinger? Dette eviggyldige dilemma, som i høj grad vækker genklang i vor tids internationale politik, blev skærpet i renæssancen i 1500-tallet, da de europæiske fyrster efter lutherdommens gennembrud blev enten protestantiske eller forblev katolske. Karl 5., hvis tysk-romerske kejserrige var enormt, modarbejdede energisk lutherdommen. Christian 3. havde gennemført den lutherske reformation i kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at afværge udenlandske trusler og opnå politiske gevinster valgte han at samarbejde med kejseren. Men i 1540’erne øgede kejseren presset mod de tyske lutheranere, hvilket kulminerede i religionskrig. Christian 3. fastholdt sin politik og nægtede at hjælpe sine tyske trosfæller. Som kongens gesandt til kejseren og de tyske rigsdage skulle den erfarne diplomat Peter Svave arbejde for denne linje. Under sine teologistudier i Leipzig havde Svave knyttet venskaber med Luther og Melanchthon – reformationens største skikkelser. Dr.theol. Martin Schwarz Lausten beskriver levende Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt. Svave opnåede at opretholde freden med kejseren i en turbulent tid, hvor krig hørte til dagligdagen, og hvor Svave selv konstant var i konflikt med sin lutherske samvittighed. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020) og Den kirkelige genforening i 1920 (2020). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

Kunsten at finde håb og livsmod gennem trøst“I Om trøst skubber den sprudlende forfatter, professor og tidligere politiker Michael Ignatieff den kommercielle, overfladiske følelse væk og dykker ned i dens dybere vande.” THE NEW YORK TIMESNår vi mister en, vi elsker, når vi lider nederlag, eller når katastrofen rammer, leder vi efter trøst. Engang tilhørte trøstens sprog præster og filosoffer – nu er det næsten forsvundet fra vores sprog. I nyere tid har vi i Vesten i stadig stigende grad søgt svar på menneskelivets store prøvelser gennem videnskab, politik og psykologi.Hvordan trøster vi os selv og andre i en tid uden eller med begrænset tro? I en række levende portrætter af forfattere og kunstnere, der savner trøst – fra Paulus over Dante til Albert Camus – viser den internationalt anerkendte politiker, historiker og forfatter Michael Ignatieff os, hvordan disse i sorgens mørkeste stunder tager skæbnen på sig. Deres tanker kan inspirere til at genfinde håb og livsmod. Uden at forherlige livets tunge sider viser forfatteren, hvordan mennesket kan opleve et livgivende nærvær ved at åbne sig for kunstens, filosofiens, musikkens, kærlighedens og venskabets helende kraft. Bogen sætter nutidens kriser og eksistentielle udfordringer i perspektiv. Vi er ikke alene. Alle tider har haft deres kriser. Alle tider har haft brug for trøst. Michael Ignatieff, født 1947, er forfatter, historiker og tidligere leder af det canadiske Liberal Party og Edward R. Murrow professor for Press, Politics and Public Policy på Kennedy School of Government, Harvard University. Bosat i Wien og tidligere rektor for Det Centraleuropæiske Universitet. Om trøst er Michael Ignatieffs første bog oversat til dansk.

Dansen rundt om træet er en dans gennem historienNår vi juleaften synger om barnet i Betlehem og skænker englen på træet en kærlig tanke, og når vi sidder om det bugnende bord og nyder flæskesteg og rødvin, er det en historisk videreførelse af traditioner, som blev grundlagt i middelalderen.Firmajulefrokosten med festivitas og højt humør kan også spores tilbage til den tid, hvor man slog til søren i gilder og lav. Selv vores kære små nisser stammer fra middelalderen, hvor de dog blev anset som djævle af kirken – men som hjælpere af bonden.I 24 afsnit fortæller historiker Torben Svendrup levende om, hvordan vor tids jul har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både kirken og hverdagslivet. Tråden føres op til nutiden via den borgerlige, romantiske julefejring i familiens skød med rod i 1800-tallet. Nyt i vores tid er bæredygtig jul med genbrugsjuletræer og vegetarmenu i nogle hjem.Julen er for mange af os traditionernes fest. ”Rør blot ikke ved min gamle jul!”, som det hedder i julesangen. "Da julen kom til Danmark" viser os disse traditioners på en gang robuste og foranderlige natur, og at vi selv hvert år er med til at videreføre og forny dem.Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i historie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs" (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet "Kongelige mord i middelalderen" (2022).

De gamle breves hemmeligheder om krig og kærlighedI 1987 begår Peter Nejsums tyske morfar, Heinz, selvmord i en alder af 77 år. Han hænger sig uden varsel i huset på Frederiksberg, og det kommer som et uforklarligt chok for Peter, som var særligt knyttet til ham. Hvad var morfaren mon blevet indhentet af? Hvad var det, familien nok vidste, men ikke ville vide af?I 2020 dukker en kasse med gamle breve fra Heinz op på Peters mors loft. Peter og hans kone, Ulla, tager arkivkassen med til Leipzig for at træde i morfarens fodspor og forstå fortiden. Langsomt rulles et liv op, og de begynder at forstå, hvad der drev den dannede og åndfulde Heinz helt ud til grænsen – og over den.Heinz’ breve er skrevet til danske Inger, som er Peters mormor. Heinz og Inger møder hinanden for første gang i 1930 til en kostumefest i Leipzig, hvor de siden slår sig ned – hjulpet af Ingers højborgerlige familie. En stormende forelskelse fører til bryllup og barn; Heinz’ journalistiske karriere går strygende. Men pludselig bryder Anden Verdenskrig ud, og Heinz drager i krig på nazisternes side, mens Inger må rejse hjem til Danmark.Krigen sætter i mange år frem nye grænser for parrets kærlighed. Adskilt af krigen begynder parret en omfattende brevveksling. Heinz sender breve først fra østfronten, så vestfronten og siden fra sit krigsfangenskab i USA. Hans ord gennemtrænges af en længsel efter sin elskede og sin elskede datter – og en afmagt over for krigen. Heinz mærker nu de hårde konsekvenser af sine sympatier og sværmerier."Min morfars hemmeligheder" er et levende vidnesbyrd om at være efterkommer til en mand, der traf et valg, som fik fatale konsekvenser. Brevene og rejsen tvinger Peter til at revidere synet på sin morfar. Kan han også tilgive ham? Peter Nejsum og Ulla Bidstrup, begge født 1965, er teologer og forfattere. Bogen er baseret på Peters morfars historie.

Et forsvar for ungdommens ret til håb og mening ”Min generation er en af de mest privilegerede generationer, historien har kendt, og samtidig slår vi alle rekorder, hvad angår psykiske lidelser og diagnoser. Vi har ganske svært ved at skaffe mening og fylde til vores tilværelse.”Sådan indleder Søren Thomsen sin undersøgelse af, hvorfor nutidens ungdom har ”ondt i livet”. Med sin gode ven N.F.S. Grundtvig i hånden tager forfatteren livtag med de negative tendenser. På den ene side er fremtiden begrænset: Klimaforandringernes truende ødelæggelse sætter sig som angst i menneskers sind, og denne angst forstærkes af mediernes og politikernes kriseretorik. På den anden side mistænkeliggøres vores fortid: Revisionister fokuserer på historiens fejltrin, og aktivister vælter statuer i solidaritetens navn. Samtidig lider vi af et udpræget positivt menneskesyn, hvor det enkelte individ stilles til ansvar for alt for meget. I dette vakuum er mennesket fanget i nuet uden udsigt til hverken fortiden eller fremtiden. En tilstand, der kan føre til trøstesløshed og angst. Denne debatbog slår på tromme for, at dommedagsscenarierne og destruktionen af historien modereres. Der er brug for en ny erkendelse af, at mennesket med Grundtvigs ord er udspændt mellem frygt og håb, og at der er grænser for, hvad det enkelte menneske kan og bør stilles til regnskab for. Søren Thomsen, født 1996, er stud.theol. på Aarhus Universitet. Vinder af Kristeligt Dagblads Forlags debatbogskonkurrence 2022 med denne bog.

At fortælle et menneskeliv. Om de inderste værdier og prægninger, om sårbarhed, kamp og den dybe karakterdannelseHvilke møder og mennesker er med til at forme og danne et menneske? Hvilke stærke fortællinger overtager man, og giver man videre? Hvad bidrager man selv med? Per Schultz Jørgensen opsamler og undersøger i sin lysende erindringsbog et langt livs møder med mennesker, begivenheder og situationer, som blev til betydningsfulde vendepunkter – personligt som professionelt. Alt fortættes og tegner sig skarpt, når man som forfatteren kæmper den sidste store kamp: mod livstruende sygdom. I barndommen satte besættelsestiden dybe og varige spor i Per Schultz Jørgensen og hans familie. Som ung mand mødte han stærke fællesskaber i sin søgen efter en vej gennem livet. Studiet af sociale relationer blev det faglige vende- og holdepunkt som socialpsykolog. Og først som sidst har han i årtier markeret sig som børnenes ubestridte advokat.PER SCHULTZ JØRGENSEN, født 1933, er dr.phil., professor emeritus i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Tidligere formand for Børnerådet og Socialpolitisk Forening. Forfatter til en lang række populære bøger, senest "Broen til det andet menneske" (2016), "Robuste børn" (2017) og "Opdragelse til livsmod og bæredygtighed" (2020). Gift og har tre voksne børn og ti børnebørn.

Mærk håbets mulighederEn legendarisk forsker. En livslang kamp for naturen. Et bestandigt ønske om håb.Den verdenskendte forsker Jane Goodall har brugt sit liv på at gøre opmærksom på menneskets indflydelse på vores planet. Hendes berømte møder med vilde chimpanser i Tanzania i 1960’erne og siden hendes utrættelige kamp for miljøet har gjort, at hun betragtes som en gudmor for den nye klimabevidsthed."Håbets bog" bygger på Goodalls viden, som er opsamlet gennem et liv dedikeret til naturen, og viser os, hvordan vi kan finde styrke til at håbe i en verden af kriser: klimatruslen, pandemien og krige. Især klimaforandringerne har Goodalls bevågenhed. Selv har forfatteren et bestandigt håb for kloden og menneskeheden. Gennem samtaler med medforfatter Douglas Abrams viser hun læseren en konstruktiv vej fremad gennem kriserne, hvor vi hver især kan skabe ny grobund for at mærke håbet i en verden, der til tider kan synes håbløs.Jane Goodall, født 1934, er grundlægger af Jane Goodall Institute og er fredsambassadør i FN-regi. Hun er ph.d. fra Cambridge og æresprofessor ved en række universiteter, og hun er en af de mest anerkendte naturforskere i verden.Douglas Abrams, 1967, er forfatter, redaktør og litterær agent. Ud over at være medforfatter på "Glædens bog" med Dalai Lama og Desmond Tutu har han arbejdet med andre Nobelprisvindere, herunder Nelson Mandela, Jody Williams og Elizabeth Blackburn.“En sand helt.” Greta Thunberg “En af de mest indflydelsesrige og vigtige foregangskvinder på planeten. Jane bruger nærmest hver dag på at sprede optimisme og gøre folk i hele verden bevidste om Jordens problemer. Hendes kraftfulde budskab er at beskytte hver enkelt levende skabnings indbyggede rettigheder, at give håb til kommende generationer og at slå til lyd for et presserende opråb mod den største miljømæssige trussel: klimaforandringerne.” Leonardo DiCaprio

Ud af Anden Verdenskrigs ruiner voksede en ny verdensorden med Sovjetunionen på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden. Spændingerne mellem øst og vest udviklede sig hurtigt til en kold krig, der splittede Europa og satte sit dystre præg på verden i anden halvdel af det 20. århundrede. For Stalin blev Den Kolde Krig et magtinstrument, hvormed han kunne fastholde Sovjetunionens og Østeuropas befolkninger i et jerngreb af overvågning, kontrol og terror. De sovjetiske magthavere havde brug for en ydre fjende for at kunne opretholde et indre pres. Stalins død bragte forhåbninger om tøbrud, men hurtigt faldt temperaturen igen, da en række opstande i Østeuropa brutalt blev slået ned en for en af hans efterfølgere. Med stor viden og indlevelse udfolder Samuel Rachlin Den Kolde Krigs forløb og vigtigste begivenheder fra Anden Verdenskrig til Berlinmurens fald. Bogen igennem spejles fortællingen i Rachlins personlige historie, først gennem hans forældre og søskende, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, og siden gennem hans egen tid som DR-korrespondent i Moskva. DEN KOLDE KRIG er for længst afviklet og ved at blive fjern fortid for unge generationer. Men de magtmidler, der blev udviklet af Sovjetunionens ledere, er igen kommet i brug i Rusland, mens arven fra Stalin på ny trækker streger ned gennem Europa. SAMUEL RACHLIN, født 1947 i Sibirien i en tvangsdeporteret dansk-litauisk familie. Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Samuel Rachlin er i dag kommentator i danske og internationale medier og forfatter af en række bøger – senest "Jeg, Putin" (2014), som Berlingske gav 5 stjerner og Weekendavisen kaldte „en glimrende afdækning af Vladimir Putins ideologiske genoprustning.“

“Lad os øve os på at dække bord til nogle ekstra!” Dette er hovedbudskabet i forfatter og tidligere biskop Per Arne Dahls nye bog.Gæstfrihed er verdens håb. Med gæstfrihed åbner vi os for den endnu ukendte og giver plads til mennesket. Dybest set er vi alle flygtninge i verden og afhængige af andres godhed og evne til at medtage os i fællesskaber. Hvordan kan man blive bedre til at rækkehånden frem mod folk, som er ensomme? Hvordan kan vi hver især bidrage til et varmere og mere inkluderende samfund?I Gæstfrihedens kraft undersøger tidligere biskop og sjælesørger Per Arne Dahl gæstfriheden som grundlæggende menneskeligt vilkår i en personlig fremstilling med citater fra litteratur og Bibelen samt egne oplevelser.Per Arne Dahl, født 1950, er teolog, forfatter og tidligere biskop i Tønsberg, Norge. Han har som præst arbejdet med sorg, herunder med de pårørende til tragedien på Utøya i 2011 og som leder af Institut for Sjælesorg på behandlingsstedet Modum Bad.

Få svar på de ti mindst almindelige spørgsmål om kirke, kristendom og troKristian Bøcker er en erfaren præst. Derfor kender han også de spørgsmål, mennesker oftest stiller i forbindelse med dåb, vielser og begravelser, og når han underviser konfirmander, holder foredrag eller afholder studiekredse. Endelig er der spørgsmålene, som dukker op, når han er til fest og fortæller borddamen eller herren overfor, at han er præst.I denne bog forsøger han ud fra disse spørgsmål, indvendinger og fordomme at beskrive, hvad kristendom er, hvad kirken og gudstjenesten skal til for, hvad der er rettesnor for den kristnes liv, og hvorfor det er godt at tro på Gud. Alle mennesker slår sig indimellem på livet eller gør sig nødvendige erfaringer. Mange savner imidlertid at kunne forstå egne oplevelser og følelser i et perspektiv, som letter byrderne ved at skulle være et enestående individ.Som præst oplever Kristian Bøcker, at mange mennesker er oprigtig interesseret i, men også lidt famlende eller fremmede over for kirke og kristendom. Derfor gør han sig umage for ikke at skrive indforstået om det kirkelige eller teologiske, men at skrive ligefremt, varmt og humoristisk. Ofte tager han udgangspunkt i en velkendt situation eller et litterært citat.Kristian Bøcker, født 1966, er uddannet teolog fra Aarhus Universitet. Han er tidligere højskolelærer og nuværende sognepræst i Jelling. Skriver en ugentlig satirisk klumme om aktuelle begivenheder i folkekirken for netmediet Kirke.dk.

Der var og er mange kristne kirkeretninger i Danmark. Men hvad står de for? Og hvori består deres ligheder og forskelle? Hvordan har de indbyrdes bekæmpet og påvirket hinanden i de forskellige landsdele? Disse spørgsmål besvarer denne bog. Der er langt større kirkelig pluralisme i dag end på noget tidligere tidspunkt i Danmarks historie. Bogen giver et overblik over de forskellige kristne kirkeretninger, både nutidige og set i historisk lys, hvor de første dukkede op for snart 300 år siden. I bogen belyses således både kirkeretningernes nutid, deres historiske udvikling og deres holdninger. N.F.S. Grundtvig er det måske bedste eksempel på en teologisk tænker, hvis rige tankeverden inspirerede til dannelse af en kirkeretning. Denne skulle siden blive den største i landet."Kirkeretninger i Danmark" er et velunderbygget, litteraturbaseret værk. De danske kirkeretningers historie tegnes med en grundig og vidende pen. Bogen er bygget kronologisk op, så der tegnes et billede af den epoke og sammenhæng, som den enkelte kirkeretning opstod i.

Det var farligt at være dansk konge i vikingetid og højmiddelalder. I en periode på 300 år blev der dræbt ikke mindre end otte konger, en svoger til kongen og et par brødre. Fortællingerne om disse kongemord omhandler nogle af de mest dramatiske begivenheder i dansk historie. Begivenheder, hvor vold og drab blev de afgørende politiske midler.Kongemordet som politisk redskab tog man med sig fra vikingetiden. Omstændighederne omkring kongemordene viser, hvordan middelalderen fungerede socialt, politisk og religiøst. Især fyldte religionen, kristendommen, meget. Den var del af alt, hvad man foretog sig, gennemsyrede samfundet fra konge til smed.I dag ser vi oftest politiske pressionsmidler som resultatet af meget jordiske processer og behov, men i middelalderen spillede religion en langt større rolle. Svendrups bog er med til at sætte denne forskel i perspektiv.

INSPIRERENDE OG TANKEVÆKKENDE BOG DELER UD AF LIVETS ERFARINGERJournalist og forfatter Paula Larrain er i begyndelsen af 50’erne og har en tydelig fornemmelse af at befinde sig midt i livet. Hvordan balancerer man livserfaring med livsmod? Dette og andre væsentlige eksistentielle spørgsmål har hun sat sig for at drøfte med en række markante og tænksomme personligheder, som i jeg-form reflekterer over spørgsmålene i afgrænsede kapitler:Hvad har du lært af og om livet? Af og om kærligheden? Om dig selv? Om dine forældre? Hvad betyder krop og køn for dette sted? Karriere? Hvad giver du videre til dine børn eller dine nærmeste? Hvad vil du lære på den sidste tur gennem livet på jorden? Hvad siger din(e) Gud(er) til dig om din plads i universet? I tidsånden? Hvor er du på din spirituelle/åndelige rejse? Hvor finder du trøst og håb? Hvad vil du gerne efterlade? Hvordan er verden blevet bedre? Værre? Og hvad har du gjort for at skubbe dig selv og verden derhen?Bidragydere:• Radiovært Anne Sofie Allarp• Journalist Thomas Buch-Andersen• Musiker Sigurd Barrett• Teolog Jens Andreas Christensen• Musiker Chris Minh Doky• Debattør Andrea Hejlskov• Filosof Vincent F. Hendricks• Madentreprenør Claus Meyer• Skuespiller Maibritt Saerens• Journalist Anja Steensig• Teolog Pia Søltoft• Journalist Lotte Thor HøgsbergPaula Larrain, født 1970 i Chile, er uddannet journalist og har tidligere været nyhedsvært på DR. Nuværende radiovært på P1-programmet TIDSÅND og tv-vært på DET GODE RÅD.

Gode bud på et meningsfyldt livAlle mennesker længes efter meningen med det hele, så vi kan lige så godt dele vores erfaringer med hinanden. Hvordan genfinder man tilværelsens vidunderlighed i både fritiden, arbejdslivet, familielivet, kærlighedslivet og et stærkt åndeligt liv, der kan bære os gennem glæder og sorger? I denne bog giver 25 markante danskere 125 råd til tilværelsen, når den er både smuk og svær. Citat fra bogen:„Sig ja! Sig ja til alt, hvad der ikke er skadeligt (...) af handling kommer forvandling, fordi det ene fører til det andet i et væld af uventede venskaber og velsignelser. Og på den måde kan man udløse en lavine af godt liv ved at sige ja til andre mennesker. For ethvert menneske er en dør, der kan føre dig videre i livet.“Knud Romer, forfatterMed bidrag fra:Leonora Christina Skov · Søren Brostrøm · Anne Glad · Rane Willerslev · Kathrine Lilleør · Knud Romer · Ellen Hillingsø · Peter Høeg · Mette Bock · Ole Hartling · Maja Lisa Engelhardt · Villy Søvndal · Dorthe Gerlach · Niels Due Jensen · Khaterah Parwani · Anja Rykind-Eriksen · Sara Slott Petersen · Henrik Wigh-Poulsen · Bettina Aller · Søren Vester · Rebecca Bach-Lauritsen · Anders Laugesen · Lau Højen · Annette Due Madsen · Bent Melchior Mette Skov Hansen. Født 1989. Uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus i 2015. Journalist på Kristeligt Dagblad frem til september 2021. I dag ansat hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark.Daniel Øhrstrøm. Født i 1979. Uddannet i dansk og journalistik fra SDU og Weekendavisen. Kulturjournalist på Kristeligt Dagblad siden 2010. Tillige foredragsholder og forfatter til bøger om tro, musik og dannelse.

Selvstændig opfølger til den internationale bestseller Uortodoks, bogen bag hitserien på NetflixDeborah Feldman fortalte i sin første erindringsbog, Uortodoks, den uafrystelige historie om at vokse op i et hasidisk miljø i Williamsburg, New York. De sekteriske traditioner og skikke var dybt forankret i en gren af ultraortodoks jødedom, som voksede ud af asken efter holocaust. Alle hensyn angik slægtens overlevelse på bekostning af det enkelte individ. Som 23-årig brød Deborah ud af et dysfunktionelt ægteskab for at forfølge drømmen om at læse på universitetet og kunne leve som et frit menneske. Exodus fortæller om de berusende og dilemmafyldte første år efter hovedpersonens exit fra sekten. Hun kan endelig folde sig ud som den mor, hun gerne vil være, samtidig med at hun skal falde ind i billedet som studerende med et intellekt og en ung kvinde med en krop. For at forstå sin familiehistorie og lede efter en gyldig identitet rejser hun til det Østeuropa, hendes bedsteforældre på mirakuløs vis slap ud af under Anden Verdenskrig. Videre i blandt andet Frankrig og Berlin møder hun jævnaldrende unge med helt andre fortællinger, der inspirerer hende til at finde en vis ro i sit nye liv. Opvæksten slipper ikke sit tag i hende, men udgør heller ikke længere hele fortællingen om Deborah Feldman. Deborah Feldman, født 1986, voksede op i en ultraortodoks jødisk sekt i New York. Bøgerne Uortodoks og Exodus er baseret på egne oplevelser og erfaringer. Forfatteren bor og arbejder i Berlin.

Danmarks sejr over svenskerne – og konsolidering som nationalstatStore Nordiske Krig blev udkæmpet i over 20 år, 1700-1721, og involverede mange europæiske stormagter. I år er det 300 år siden, krigen sluttede, hvilket denne udgivelse markerer.Hovedformålet for en alliance mellem Danmark-Norge, Sachsen-Polen og Rusland var at knuse den svenske nordeuropæiske dominans. Det blev en langstrakt og blodig affære. For Danmarks vedkommende var deltagelsen i krigen udtryk for en drøm om at blive en stærk og mægtig nation igen efter nederlaget til Sverige i Svenskekrigene i 1600-tallet. Skåne, Halland og Blekinge vendte ikke retur til Danmark, men alligevel må krigen betegnes som en dansk sejr. Sverige mistede sit overherredømme, og det lykkedes Rusland at markere sig som ny europæisk supermagt.Det er denne store nordeuropæiske styrkeprøve, som Den danske drøm om revanche handler om. Synsvinklen er dansk, men samtidig inddrages det internationale perspektiv hvor relevant. Fortællingen drives frem af de store personligheder, der deltog i krigen: krigerkongen Karl 12. af Sverige, zar Peter den Store af Rusland, der ville knytte Rusland til Europa, livstykket August den Stærke af Sachsen-Polen og den flittige administrator, Frederik 4. af Danmark – samt ikke mindst den legendariske dansk-norske søhelt Tordenskiold.Store Nordiske Krig har haft afgørende betydning for, hvordan vi betragter Danmark og vores plads i europæisk sammenhæng i dag. Forholdet til svenskerne er ikke længere præget af had, men nationerne er stadig hinandens ærkefjender på sportsarenaen. Ph.d., historiker og forfatter Lars Christensen skriver levende og vidende om Store Nordiske Krig, som er et vigtigt, men underbelyst kapitel af dansk og europæisk historie.Lars Christensen (f. 1970), ph.d. i historie og forfatter. Han har tidligere blandt andet udgivet de anmelderroste historiske storværker Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse (2018) og Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde i 1600-tallet (2019).

Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsåndKampen om masserne var stor i 1800-tallets sidste halvdel. Den politiske og religiøse vækkelse løb landet over. Det unge demokratis partier forstod hurtigt, at et af de væsentligste midler var dagspressen.Da den radikale avis Politiken i 1893 sendte stjernereporteren Henrik Cavling til Harboøre for at dække en tragisk drukneulykke, følte mange vestjyder og kirkeligt orienterede sig imidlertid misforstået og taget som gidsel i jagten på sensationslystne overskrifter. Men kunne et dagblad overhovedet kalde sig kristeligt? Stor var skepsissen langt ind i grundlæggernes rækker, men behovet for en egen stemme i offentligheden var større.Kristeligt Dagblad var fra begyndelsen uafhængig af partipolitik, men bestemt ikke uden holdninger og synspunkter. Den har altid været forankret i København, men er samtidig det dagblad, som når bredest ud i hele Danmark. Avisen har for længst overhalet adskillige konkurrenter og minder dagligt langt over 100.000 læsere om, at mennesket ikke kun har brug for nyheder og underholdning, men også for ånd og oplysning.Jes Fabricius Møller, født 1966, er historiker, dr.phil., og lektor på Københavns Universitet, Kongelig ordenshistoriograf samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad. Han har skrevet adskillige bøger og medvirket i flere tv-programmer.

Bevægende og poetiske erindringer om at forsone sig med fortidenMirjam Capelle er blevet mor igen i en moden alder – til datteren Esther. Hun har nu fire børn, er gift og har egen psykologpraksis. Det ser lykkeligt ud, men under overfladen trænger mørket sig på: erindringer om en barndom fuld af mørke hemmeligheder. Erindringer fra et liv med en jødisk mor, der var tydeligt mærket af krigen, og en far, der distancerede sig mere og mere fra familien. Erindringer, der blander sig med drømme om kz-fanger uden mulighed for at overleve. Min sjæls vandmærke er en samling sanselige og levende slægtserindringer. I glimt oprulles fortiden, både den personlige og familiens, som har været med til at forme Mirjams liv. I 1904 flygter familien til København fra de frygtede pogromer i Polen, hvor russerne terroriserede det jødiske mindretal. I 1943 tager moren med sine forældre – men uden sin lillebror på 1 år – flugten til Sverige som 8-årig midt i krigens rædsler. Under 2. verdenskrig dør et ufatteligt antal jøder i Hitlers grusomme lejre, men Mirjams oldefar overlever. Forfatteren fortæller sin egen og slægtens historie via familiens stærke kvinders øjne.Gennem slægtserindringerne løber tro og tvivl som to tråde, der er uløseligt forbundne. En fortid og en barndom med stærke jødiske bånd løber ud i en ungdom uden den store tiltro til tro. Mens hun er i 50’erne lader Mirjam sig døbe som kristen og finder en ny form for ro.Min sjæls vandmærke er Mirjam Capelles stærke, poetiske og dybt personlige debut om at forlige sig med fortiden og være taknemmelig – trods alt. En fortælling om, hvordan forsoning er mulig og kan lede til nyt håb, selv når livet ser sort ud. Mirjam Capelle (f. 1966) er uddannet psykolog med egen praksis og mor til fire børn. Min sjæls vandmærke er hendes debut som forfatter. Citat fra bogen: ”Min nysgerrighed er vakt. Hvad mon min mor har på programmet? Jeg sætter mig til rette i sofaen, mens hun tænder for fjernsynet. På Danmarks Radio, der består af en enkelt kanal, starter en sort-hvid film. En dokumentar fra gamle dage. Først forstår jeg ikke de billeder, der løber hen over skærmen. Mennesker samlet i store grupper med oppakning omkring sig. Kvinderne med tørklæder bundet om hovederne, børnene med tykke frakker på. De er udendørs. Nogen sidder på jorden. I baggrunden er der togvogne. Ved synet af det, der videre kommer, stivner jeg. Kroppe stablet i bunker, mennesker med unaturligt store, mørke øjne, køjesenge med udhungrede hoveder, der kigger frem.”

Den utrolige fortælling om Danmarks måske vigtigste kommunist på den internationale scene Den danske dekorationsmaler Georg Laursen var agent for både Lenin og Stalin. Han havde gennem det meste af livet sin gang i nogle af de mest hemmelighedsfulde dele af sovjetsystemet og Komintern. Hans arbejde fik på den måde væsentlig betydning for mange menneskeskæbner og en bred vifte af verdenskommunismens skjulte aktiviteter.Som barn var Georg Laursen stille og indadvendt, men i løbet af sin ungdom i begyndelsen af 1900-tallet blev han glødende kommunist. Hele sit voksenliv var han dedikeret til den kommunistiske sag, selv da han som medarbejder ved Kominterns hovedkvarter i Moskva må have haft et klart billede af Stalins terrormetoder. På nærmest mirakuløs vis undgik han selv de brutale udrensninger.Undervejs i sin karriere var han blandt andet hemmelig agent i Berlin. Her mødte han sit livs kærlighed, Elfriede, men blev også fængslet for spionvirksomhed og sad i månedsvis i det berygtede Moabitfængsel. Han bistod senere Komintern med at udarbejde strengt fortrolige karakteristikker af danske kommunister og andre politikere til de centrale arkiver i Moskva.AGENT FOR LENIN OG STALIN tegner et portræt af en tilsyneladende helt almindelig og indtil nu ukendt ung mand, der blev radikaliseret af en af sin tids ekstreme ideologier. Afdækningen af Georg Laursens skæbne bliver samtidig en fortælling om sovjetkommunismens samlede historie og dens skræmmende påvirkning af et Europa i opbrud.JULIE BIRKEDAL RIISBRO (f. 1981) er cand.mag. i Østeuropastudier fra Københavns Universitet. Arbejder som underviser og har blandt andet forelæst på Folkeuniversitetet. Har udgivet to forskningsbaserede artikler om Georg Laursen (2015, 2016). Er desuden forfatter eller medforfatter til adskillige andre artikler og bogbidrag om beslægtede emner, herunder ”Komintern og verdensrevolutionen – de første ti år” (2012).NIELS ERIK ROSENFELDT (f. 1941) er dr.phil. og fhv. universitetslektor. Førende ekspert i Sovjetunionens historie med en lang række anerkendte bøger bag sig, bl.a. Stalin. Diktaturets anatomi (2006), Lenin. En revolutionær fundamentalist (2008) samt, som medforfatter, Den røde underverden (2019). Modtager af H.O. Lange Prisen for fremragende forskningsformidling og Sven Henningsen Legatet for årets bedstedanske populærvidenskabelige bog inden for samtidshistorie, statskundskab og international politik.

21. juni 2020 – på Grønlands nationaldag – blev statuen af Hans Egede i Nuuk overhældt med rød maling. Siden har debatten bølget om statuen og den fortid, den repræsenterer. I 2021 er det 300-året for Egedes landgang i Grønland, hvor koloniseringen og kristningen af grønlænderne tog sin begyndelse. I 1921 inddrog Danmark hele Grønland under sig, mens grønlænderne for alvor begyndte at tage del i diskussionen om deres lands fremtid. Derfor er den tid relevant at se på som en brydningstid i de dansk-grønlandske relationer. Den personlige historieStemmer fra Grønland giver ordet til mennesker, der boede i Grønland i 1920’erne. Centralt står den fattige, tuberkuloseramte fisker Peter Gundel, som blev ven med den tilflyttede danske læge Jørgen Hvam, med hvem han førte en lang korrespondance. Rundt om Gundel står et righoldigt persongalleri af indfødte grønlændere og tilkomne danskere, mænd og kvinder, høj og lav.Med afsæt i kulturanalyse og samfundsteori kommer forfatteren helt tæt på almindelige menneskers ønsker, håb og drømme i en tid præget af kolossale samfundsændringer.Ingen helte og skurkeBogen fremstiller gennem både grønlandske og danske kilder nuancerne i de dansk-grønlandske relationer. Der er ingen helte eller skurke, og bogen vælger ikke side i debatten om, hvorvidt dansk kolonialisme i Grønland var god eller ond. Hverdagen, som den bliver filtreret gennem datidens stemmer, er mere nuanceret. Samtidig afmonterer kilderne myten om Danmarks og Grønlands ”fælles historie”. Grønland og Danmark delte ikke nogen fælles virkelighed, og de fortællinger og rationaler, som parterne har ageret ud fra, er forskellige. Det giver derfor bedre mening at tale om Danmarks og Grønlands forbundne historier. Heri ligger en vigtig erkendelse af, hvad relationen var og er – og i fremtiden har mulighed for at blive.Om forfatterenKirsten Thisted (f. 1957) er lektor, ph.d. og ansat ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun har siden 1980’erne forsket i grønlandsk litteratur samt i relationerne mellem Grønland og Danmark. Har blandt anet udgivet: Således skriver jeg, Aron (1999), Grønlandsforskning (red. 2005), From Oral Tradition to Rap. Literatures of the Polar North (red. 2011 med Karen Langgaard); Denmark and the New North Atlantic. Narratives and Memories in a Former Empire (red. 2020 med Ann-Sofie N. Gremaud).