Books published by Kristeligt Dagblads Forlag

Hvem er Kim Jong-un? Ofte bliver han af vestlige medier portrætteret som en slags forvokset baby, en utilregnelig og temperamentsfuld diktator, man aldrig ved, hvor man har. Men han har adgang til atomvåben og skal ikke undervurderes.Den unge diktatorKim Jong-un kom til magten i Nordkorea efter sin fars død i 2011; han var da blot 27 år gammel. Landet var fattigt, og mange tvivlede på, om den uerfarne Kim Jong-un ville holde længe som leder. Nu er historien en anden. Kim Jong-un har formået at konsolidere sit greb om nationen, som med atomvåben, et stort anlagt militært program og slet skjulte krigstrusler må tages seriøst som aktør på verdens storpolitiske scene.Jung H. Pak er som tidligere CIA-analytiker ekspert i Nordkorea og Kim Jong-un. Hun har været med til at forme den amerikanske politiske tilgang til Nordkorea og giver i bogen et vidende og skarpt indblik i baggrunden for den unge diktator med den besynderlige frisure.TransformationenI bogen kommer vi helt tæt på Kim Jong-uns transformation fra ukendt tronfølger til berygtet tyran. Hans familiebaggrund i et fattigt land på randen af hungersnød oprulles, og hans forvandling til en af verdens mest frygtede mænd forklares. Dørene åbnes blandt andet til de famøse resultatløse møder med præsident Donald Trump med henblik på nedrustning af atomvåben, og vi får forklaringen på, hvad Kim Jong-uns dagsorden i virkeligheden var.Bogen Kim Jong-un samler brikkerne til en fascinerende og skræmmende person. Vi er med bag scenen og får en indsigt i Kim Jong-uns personlighed og motivation. Til en forståelse af den nuværende storpolitiske verdenssituation, hvor atomvåben står centralt, er bogen om Kim Jong-un et uomgængeligt værk.JUNG H. PAK har været ansat i CIA og er nu ansat som ekspert i Koreastudier hos Brookings Institution’s Center for East Asia Policy Studies, hvor hun fokuserer på udfordringer for den nationale sikkerhed i USA. Hun har skrevet for The Atlantic, USA Today og The Hill og er hyppigt benyttet som Nordkoreaekspert på tv, i dokumentarer og podcasts. Hun er ph.d. i historie fra Columbia University.

Sproget, både det talte og skrevne, udvikler sig til stadighed. Ord forgår, ord opstår. Det er sprogets natur, for vi skaber det, og det skaber os. Men hvor kommer ordene fra, og hvor går de hen, når de går ud? Det samme spørgsmål kunne man stille til naturens rytme. Det er, hvad denne bog vil. Den vil skabe en munter fortælling om sammenhængen mellem sprogets liv og naturen med dens årstider. Hvorfor falmer skoven hos Grundtvig, når den ellers tilsyneladende stråler i mangfoldige farver? Hvordan ryger der finker af panden, når man også kan stege finker på panden?Årets gang, rytme og sproglige liv Spørgsmålene er mange, svarene dog mange flere her i bogen, hvor mødet mellem dansk digtning, landskaber, natur og sprogets liv spændes ud og tages under kærlig behandling. Digteren Thøger Larsen lader Europa hælde mod sol igen. Det får en ny dybde, når man ved, at ordet klima betyder hældning. Der bliver også plads til glimt i øjet i mødet med pandalånere, en ko på isen, markerne som majsfængsler i oktober, til hamstringer, lemminger, selvisolation og mørketal. Jo, der er ugler i mosen i danskernes sprog. Bogen rummer 16 kapitler a cirka 12 sider inddelt i fire hovedtemaer, der med glimt i øjet introducerer til ordenes og sprogets liv, foranderlighed og skabende kræfterJohs. Nørregaard Frandsen, født 1950, er professor ved og leder af H.C. Andersen Centret, SDU. Han har gennem mange år skrevet en populær sprogklumme i Kristeligt Dagblad og er forfatter af utallige bøger om bl.a. H.C. Andersen og Limfjordsdigterne.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig. Biskoppen, som risikerede altHans Fuglsang-Damgaard regnes for en af de mest markante danske teologer og biskopper i det 20. århundrede. Mest kendt er han for på vegne af bispekollegiet i 1943 at have skrevet og udsendt det hyrdebrev, som fordømte jødeforfølgelserne. Men gennem hele sit virke – før, under og efter Anden Verdenskrig – var han optaget af forholdet mellem de to religioner, og det kom ikke blot til udtryk i prædikener, bønner og opbyggelige skrifter, men også i handling. Ud over hyrdebrevet kan blandt andet nævnes hans regulære pressekampagne til støtte for jøderne i Danmark i 1936 samt hans engagement for flygtede tyske kristne, som var af jødisk slægt. Nyopdagede kilderFuglsang-Damgaards kamp var utrættelig – og ikke uden fare for ham selv og hans familie. Nyopdagede kilder fra Det Jødiske Samfund og Rigsarkivet afslører, at han i januar 1945 begravede mindst to jøder i dybeste hemmelighed. Kun ved et tilfælde blev et nazistisk attentatforsøg afværget; fra bispegården i det indre København gravede sørgede hans loyale medarbejdere for, at der blev gravet en tunnel, så han diskret kunne flygte om nødvendigt. Men besættelsesmagten lod ham trods alt i fred, måske fordi man blev overrasket over den voldsomme reaktion, som clearingmordet på digterpræsten Kaj Munk udløste i januar 1944.Biskoppen og jødeforfølgelserne er skrevet af en af Danmarks absolut førende kirkehistorikere og lægger afgørende nyt til udforskningen af den tidlige modstand mod nazismen. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Den kirkelige genforening i 1920 (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.

Tiden er kommet til at prioritere de meningsfulde og dybe relationer. Følelsen af forbundethed har betydning for, om vi trives både socialt, helbredsmæssigt og mentalt - og den er afgørende for, om vi sammen kan løse tidens enorme samfundsudfordringer som klima, teknologiudvikling og hyperindividualisme. DET SYNGENDE MENNESKE inviterer til forbundethedstræning gennem fællessang. Bogen er bygget op omkring otte tematiske veje til forbundethed: hverdagsmødet, generationsmødet, oplevelser i naturen, kærlighedsmødet, global forbundethed, verdenshistorien, dybere værdier og kritisk sans samt en større sag. Temaerne gøres sangbare af 30 helt nye sangtekster om menneskelivet, som Anette Prehn har skrevet til Danmark. Anette Prehn hudfletter blandt andet vores digitale uvaner, perfekthedstrang og fraværende omgang med hinanden i det offentlige rum og påpeger, at dette antænder en ensomhedsepidemi. Hun understreger betydningen af nærværende møder mellem bedsteforældre og børnebørn og foreslår naturlyrik som et hjælpsomt spejl for menneskelivets op- og nedture. DET SYNGENDE MENNESKE henvender sig til alle, der synger med sit næb. Bogen er obligatorisk læsning for arrangører af fællessang på højskoler og efterskoler, i kor, foreninger eller familien. Bogens reflekterende, diskuterende og lyriske dele samler sig i en flerstemmig sats. Opfordringen lyder: Bryd ud i sang og træn dermed følelsen af at høre hjemme i naturen, menneskeheden og verden. ANETTE PREHN født 1975, er sociolog, iværksætter, foredragsholder og sangskriver samt forfatter til en række bøger og minibøger om hjernens spilleregler og deres betydning for menneskeligt samspil, læring og mental sundhed. Hun er kendt for sin evne til at formidle svær viden og komplekse sammenhænge på en måde, der er til at forstå, huske og anvende. Formand for det daværende nationale stresspanel, nedsat i juni 2018 af seks ministre.

”Senere sad jeg på armen af en af de voksne og så fra dagligstuevinduet hos min mormor og morfar, at tyske soldater kom gående – og som min far sagde: ’De kom kørende hertil, men måtte gå hjem!’” Ingelise Schmidt, 4 år under Befrielsen, boede i Struer Danmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker? Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform. Befrielsen forløb forskelligt i de forskellige egne af landet, hvilket historiker Sine Maria Vinther beskriver i bogen. I København var glædesrusen euforiserende, og gaderne summede af jublende mennesker – mens der i den østjyske by Odder var en knugende stemning. Her nægtede den tyske kommandant at kapitulere og truede byens borgere med henrettelse, hvis de flagede med Dannebrog. På Bornholm blev Befrielsen først en realitet den 5. april 1946 efter sovjetisk besættelse og sønderbombning af Rønne og Nexø. Bidragyderne til bogen var børn eller unge på befrielsestidspunktet. De udtrykker den uforbeholdne glæde ved frihedens sus, de oplevede i selskab med familie og venner. Men også dystre toner sniger sig ind, idet glæden blev blandet med forvirring og deciderede kampe mellem tyskere og danskere i kølvandet på frihedsbudskabet – ligesom jagten på stikkere og ydmygelsen af ”tyskerpigerne” chokerede.Bent Melchior, tidligere overrabbiner, har skrevet et personligt forord til bogen. Han flygtede med sin familie til Sverige i 1943 på grund af jødeforfølgelserne og vendte først hjem igen efter Befrielsen.

Renia Spiegels dagbog, der kan sammenlignes med Anne Franks berømte dagbog, er en teenagepiges rystende og autentiske fremstilling af livet i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler. Den er et essentielt dokument for eftertiden. Med sin både poetiske og temperamentsfulde pen beskriver Renia krig, kærlighed og livet, mens det leves, under stadig vanskeligere og mere brutale forhold.Renia bliver født i Polen i 1924 og vokser op i en velstående og kunstnerisk jødisk familie. Under krigen bliver dagbogen hendes nærmeste fortrolige, og med hendes veludviklede sans for livets omskiftelighed træder omgangskreds, skoleliv og familie tydeligt frem i den. Og ikke mindst krigens trussel, som rykker nærmere og nærmere. Hun er en talentfuld forfatter, der tilfører dagbogen talrige smukke digte, mange af dem kærlighedsdigte. For mens krigen raser, forelsker hun sig stormende i en ung mand: Zygmunt Schwarzer.Den 30. juli 1942 henrettes Renia på åben gade, blot 18 år gammel. Nazisterne havde fået et anonymt tip om, at hun holdt sig skjult på et loft for at undgå at blive deporteret til en koncentrationslejr.Forud for Renias død faldt dagbogen i kærestens hænder, og i det sidste stærke indlæg beskriver han, hvordan hun blev fundet og henrettet. Både han og Renias mor og søster overlevede krigen og emigrerede til USA. Dagbogen fulgte med og blev i mange år opbevaret i en bankboks uden at blive læst. Først i 2016 blev dagbogen udgivet på polsk, i 2019 på engelsk, og nu bliver den endelig tilgængelig for et dansk publikum.Gennem dagbogen bliver en historisk periode, der ikke må glemmes, vakt til live igen.

Vi lever i en tid, hvor vi skal navigere med trussel om klimakatastrofe og udbrud af pandemier. Foråret 2020 viste, at frygt hurtigt kan blive til realitet. I tider som disse er det vigtigere end nogensinde at sikre sit indre kompas. Det bedste, vi kan give vores børn, er solide karakteregenskaber. Klimaangst har som begreb gjort sit indtog i sproget. Som forældre er det altafgørende, at vi i vores levevis viser ansvarlighed og er ærlige, men aldrig på en måde, som skræmmer vores børn. Schultz Jørgensen anbefaler, at man i sin livsstil omstiller sig til at leve så bæredygtigt som muligt, så man handler og ikke kun taler om det, der burde gøres. Vi skal som voksne forbilleder for vores børn vise dem, at man kan finde et handlerum, selv om man langtfra kan løse alle problemer. Angst er til sammenligning forbundet med handlingslammelse. Per Schultz Jørgensen inddrager i bogen en række erfaringer fra familier, der lever bæredygtigt og opdrager til bæredygtighed. Oversat til opdragelse handler det ifølge forfatteren om inddragelse, indflydelse og ansvar for at fremme vedholdenhed, samvittighedsfuldhed og robusthed. Opdragelse til livsmod og bæredygtighed giver konkrete redskaber og inspiration til at leve som ansvarlig familie i en tid, hvor der er brug for håb og handling.

Kan man være stærk og sårbar på samme tid? Ja, mener den tidligere biskop og forfatteren bag "Sårbarhedens kraft", Per Arne Dahl.Fra den ene dag til den anden blev Per Arne Dahl døv på det ene øre og fik samtidigt kraftig tinnitus. Plagen var så stor, at han ikke kunne fortsætte sit arbejde som biskop. Men de pludselige livsforandringer fik ham også til at indse, at han ikke havde et sprog for at tale om sårbarheden. Livet havde indtil da lært ham, at man ikke skal være svag. At man ikke skal lade sig mærke med noget, men løfte hovedet og komme videre, når livet rammer én, hvor det gør ondt. Derfor var det svært at føle sig magtesløs; ikke at kunne gøre de ting, han plejede.Dahl måtte lære at forholde sig til sin egen sårbarhed og opdagede, at han fandt en styrke i den. Fandt mod i at være åben omkring den og bede om hjælp.Dahl har gennem sit virke som præst arbejdet med mennesker, der har det svært. Bogen er tænkt som en håndsrækning til dem, der føler sig alene med sin sårbarhed og skjuler den; det være sig sorg, sygdom eller noget helt tredje. Hans budskab er, at man er mere end blot sin sårbarhed, og at det kan være styrkende at acceptere den og leve videre med den. Det kan gøre os klogere at acceptere forandringer i livet og tage dem til os.Bogen består af korte kapitler, som indeholder vers, lignelser, fortællinger og eksempler hentet både i litteratur og populærkultur. Den indkredser det sprog, der kan tale om sårbarhed i et samfund, som det kræver ganske meget styrke at leve i.Per Arne Dahl (født 1950) er teolog, forfatter og tidligere biskop i Tønsberg, Norge. Han har i sit arbejde som præst arbejdet med sorg, herunder med de pårørende til tragedien på Utøya i 2011 og som leder af Institut for Sjælesorg på behandlingsstedet Modum Bad. På dansk er tidligereudkommet "At rejse sig efter en rystelse", 2011.

En række kontroversielle partier og politikere har fra Rusland over EU-landene til USA de seneste år vendt op og ned på den globale verdensorden, mens begreber som ”fake news” og ”alternative fakta” er blevet en del af mediernes ordforråd. Journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin undersøger i sin nye bog populismens væsen. Hvad kendetegner populisme? Hvordan tænker en populist? Er der sammenfald mellem tilsyneladende vidt forskellige politiske mål? Og er der noget at være bange for? Samuel Rachlin har boet i både Moskva og Washington – de to epicentre for rystelserne i global politik – og kender magtens institutioner fra tæt hold. Veloplagt og skarpt beskriver han den moderne politiske verdensorden og sætter tidens tendenser i historisk perspektiv. Populismens rødder går blandt andet tilbage til bevægelser i USA og i Rusland i det 19. århundrede. Populisme er dog ikke en uforanderlig, dogmatisk ideologi, men en tilpasningsdygtig gople; et ideologisk bløddyr, der kan tage form efter omgivelserne og det rum, den udfolder sig i. Som fænomen driver den gennem vælgerhavet, parat til at indfange og brænde sine ofre. Det bedste værn mod populisme er kritisk tænkning. For at kunne stå imod manipulation må vi kunne identificere populisme, når vi ser den. Det bliver lettere med Samuel Rachlins skarpe analyse af spillet mellem folket og magten. SAMUEL RACHLIN, født 1947, er journalist, kommentator i danske og internationale medier og forfatter til flere bøger om særligt Rusland, senest "Jeg, Putin" og "Bag den kolde krigs tåger". Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Han har efterfølgende bl.a . været ansat i Verdensbanken i Washington, hvor han også bor i dag.

Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden. Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.Drenge, I Drenge, som døde I tændte for Danmark i dybeste MulmEn lysende Morgenrøde.-Kaj MunkSidste Kys, sidste Haandtryk.Farvel, alt godt ønskes jer.Vi længes efter Fred.Farvel alle.-Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944Kære Mor!Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.-Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945

I 2020 fejres 250-året for Ludwig van Beethovens fødsel. Få komponister har haft så stor betydning for musikhistorien og inspireret så mange musikere. Den anerkendte musikkritiker Peter Dürrfeld giver i BEETHOVEN: DEN SYMFONISKE MESTER en grundig indføring i komponistens vigtigste værker med hovedvægt på hans ni symfonier, der er nøglen til at forstå mesteren og hans musik.Ligesom Wolfgang Amadeus Mozart var Beethoven et musikalsk vidunderbarn. I dag kender de fleste ham som den stædige mand, der insisterede på at dirigere sine egne værker, længe efter at han havde mistet hørelsen. Den dårlige hørelse forhindrede dog ikke Beethoven i at komponere musik, og han efterlod sig et enormt og alsidigt musikalsk korpus mellem wienerklassicisme og romantik. BEETHOVEN: DEN SYMFONISKE MESTER skildrer mennesket ud fra de berømte ni symfonier. Bogen er en inspirerende introduktion skrevet direkte til et dansk publikum og hjælper både uerfarne og mere garvede lyttere med at finde vej i Beethovens musikalske univers.PETER DÜRRFELD, født 1942, har årtiers erfaring med at formidle klassisk musik til et dansk publikum. Siden 2011 har han været musikanmelder for Kristeligt Dagblad, og han er forfatter til en lang række bøger om klassisk musik, herunder Den lille Carl Nielsen (2017), 117 symfonier (2016) og Den lille Mozart (2005).

Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.

Nomineret til den prestigfyldte Cundill History Price 2019 Dramatisk biografi om den betydningsfulde muslimske hærfører og sultan Saladin, der i år 1187 formåede at generobre Jerusalem fra de kristne korsfarer - fortalt af en af verdens førende eksperter i korstogene. Kortstogene er en af de blodigste og mest dramatiske begivenheder i europæisk middelalder. Tiden er blevet skildret i populære film og bøger, herunder Jan Guillous serie om tempelridderen Arn og blockbusterfilmen Kingdom of Heaven (2005), men altid fra et kristent perspektiv. Bogen Sultan Saladin skildrer som noget nyt denne konfliktfyldte periode fra det muslimske perspektiv. Da muslimske styrker under Saladins ledelse i 1187 formående at generobre Jerusalem, forsagede det et ramaskrig i hele Europa. For første gang i næsten 90 år var den hellige by igen under direkte muslimsk ledelse. Men erobringen konsoliderede også Saladins magt på de indre linjer, og siden middelalderen er Saladin blevet hyldet af både kristne og muslimer. Bogen Sultanen Saladin er på en gang en levende biografi om den betydningsfulde hærfører og sultant Saladin og et portræt af hele Mellemøsten i middelalderen. Derudover trækker bogen tråde helt op til vores tid og viser, hvordan og hvorfor Saladin kan hjælpe med at forså Mellemøsten i dag. Jonathan Phillips, født 1965, er ph.d. i historie og professor i korstogstiden på University og London. Han er medudgiver af tidsskriftet Crusades, skribent ved BBC History Magazine og historiemagasinet History Today samt forfatter til en lang række anerkendte bøger om korstogene.

"Til min elskede" samler en bred vifte af kærlighedsbreve fra kunstnere, politikere, forfattere, teologer og almindelige dødelige. I de 24 fortrolige korrespondancer afsløres nye sider af brevskriverne, og samtidig giver kærlighedsbrevenes historiske omstændigheder indsigt i tidens kulturelle atmosfære.Bogen viser kærlighedens mange ansigter: den stormende forelskelse, den vilde længsel og den gnavende jalousi. Mozart sender sin Constanze præcis ”2999 og et halvt kys” i 1791, mens den irske forfatter James Joyce i 1909 skriver til sin Nora, at hun ”har gjort ham til et bæst” af erotisk længsel. En længsel, der trængte ind i hans forfatterskab og fik ham til at lade sit mesterværk Ulysses udspille sig den dag, han havde mødt Nora.Korrespondancerne indledes af introduktioner til de historiske omstændigheder, som giver dybde til følelserne – som når den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver et afskedsbrev til sin forlovede fra en fængselscelle under Anden Verdenskrig."Til min elskede" indeholder breve fra blandt andre Martin Luther og Katharina von Bora, Clementine og Winston Churchill, Edvard Collin og H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, Michael Ancher og Anna Brøndum, Agnes von Kurowsky og Ernest Hemingway, Astrid Lindgren og Louise Hartung, Benny Andersen og Elisabeth Ehmer.Udvalget af korrespondancer er foretaget af Kristeligt Dagblads Forlag. Forordet er skrevet af forfatter Jens Christian Grøndahl.

Grisen er i vores egen tid i centrum af en sand symbolstorm: Muslimer og jøder anser den for uren; for vegetarer og veganere er den en syndebuk, mens visse politikere argumenterer for frikadelletvang i offentlige institutioner. Endelig er der dem, som mener, at grisen er langt bedre end sit rygte: Den er et af de mest intelligente pattedyr, producerer langt mindre CO2 end drøvtyggerne – og gastronomer vil vide, at den er et sandt tagselvbord af delikate udskæringer. Grisen har gennem historien vist sig overmåde overlevelses- og tilpasningsdygtig. Klimaet i Tyskland og Danmark er meget velegnet til grisehold, og allerede fra middelalderen fik den sammen med øl, rugbrød, sild og kål sin faste plads på langbordene. Efter tabet af Slesvig-Holsten i 1864 blev grisen inddraget i den nationalromantiske hyldest af danske værdier. Tidligt blev det danske landbrug rationaliseret og effektiviseret, og svinekøb blev sammen med smør en hovedeksportvare fra slutningen af 1800-tallet. Danskerne fik til gengæld lært at holde af leverpostej. ”Grisen” er en fortælling om opture og nedture for både dyrene og griseavlerne – og ikke mindst den stadig mindre del af befolkningen, som gerne spiser den Bogen demonstrerer, at grisen er behæftet med både religiøse tabuer, politiske slagord, profittænkning, udskamning, gode historier, respekt og nydelse At tage på rejse med grisen er at lære vores egen madkultur og selvforståelse at kende. Helle Brønnum Carlsen (født 1959) er uddannet husholdningslærer, litterat og ph.d. på en afhandling om madens æstetik. Mangeårig madskribent og -anmelder, bl.a. for Politiken og Weekendavisen.

Den britiske historiker Peter Frankopan, forfatter til bestselleren Silkevejene, er tilbage med en gennemresearchet bog om nutidens og fremtidens politiske alliancer og handelsnetværker Trump, Brexit, Rusland annektering af halvøen Krim og USA's handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske politiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved status quo. Verden er i opbrud, men er den virkelig så kaotisk, som den ved første øjekast ser ud? Den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan, forfatteren af Silkevejene, er tilbage med en ny, gennemresearchet bog om nutiden og fremtidens handelsruter og diplomatiske forbindelser. I bogen anlægger han et originalt globalt perspektiv på nutidens politiske udfordringer og argumenterer for, at det, der kan ligne kaos og fragmentering, i virkelighedden er tegn på vedvarende forandring. For selv om den gamle verden med Europa og USA i centrum mister indflydelse, er en ny global verdensorden ved at samle sig i dens sted. En verdensorden, der trækker tråde tilbage til middelalderens sagnomspundne handelsrute Silkevejene i Centralasien, og som endnu en gang sætter Mellemøsten og Asien i centrum af den politiske udvikling. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie (da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

"Mættet med filosofiske, teologiske og litterære referencer - bogen er inspirerende og oplysende!" La Procure Hvad har bøn og filosofi med hinanden at gøre? Alt, hvis man spørger den franske filosof Bertrand Vergely, der i denne bog insisterer på bønnens betydning for at få mennesker til at filosofere. For at bede er at ønske noget – for sig selv, for dem, man elsker, eller for det samfund, man er en del af. Derfor kan bønnen få os til at drømme, reflektere og handle – og ifølge forfatteren har store tænkere som Kant, Marx og Nietzsche integreret bøn og filosofi i deres tænkning. Siden antikken har der været en tradition for at forbinde filosofi med bøn. Sokrates talte for eksempel ofte med sin 'daimon' – en åndelig tilstedeværelse, der hjalp hans tænkning på vej. Selvom oplysningsfilosoffer som Voltaire og Rousseau hyldede stringens og fornuft, bad de også om politiske forandringer. giv os i dag ... Bønnens filosofi henter inspiration fra verdens største filosoffer, teologer og og forfattere og formidler på inspirerende og indsigtsfuld vis skiftende tiders og religioners syn på det at bede og tænke. Bertrand Vergely, født 1953, er fransk forfatter og filosof og har udgivet flere bøger om filosofi og kulturhistorie.

Man bliver klogere af at leve. Men døden kan faktisk også lære os noget om livet. Hvis man altså tør tage sorgen under armen og lade den blive en naturlig følgesvend på sin vej. 21 markante danskere fortæller i HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET, hvordan mødet med døden har gjort dem klogere – ikke bare på sig selv og andre, men også på livet. “Man lærer virkelig meget af at miste,” fortæller forfatter Naja Marie Aidt, der mistede sin søn Carl Emil for tre år siden. “Man lærer så meget om sig selv, og hvor stærke vi mennesker faktisk er. Men også om livet, at man ikke skal tage alting for givet. Man får øvet sig i, hvordan man håndterer vanskelige ting og får et andet niveau for, hvad der er vanskeligt, og hvad der ikke er. På en måde får man en eller anden visdom, og man vokser som menneske. Selvom det selvfølgelig er uønsket. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, siger man. Jeg har altid tænkt ’ja ja’, men det er faktisk rigtigt.” I HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET beskriver Aidt og 20 andre, hvordan mødet med døden sendte deres eget liv ud i en ny bane, de ikke anede fandtes, og hvordan sorgen har været smertefuld, men også fuld af skaberkraft. Derudover beskriver en række eksperter, der på godt og ondt forholder sig til døden hver dag, hvordan dens nærvær tvinger dem til at tænke på livet med dyb taknemmelighed. Livet er en gave. Men en gave, du kun har på lånt tid. Det kan døden lære os at forstå. Et er nemlig sikkert: Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve! I bogen møder læseren: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan

Naturbeskrivelser med eksistentiel tyngde Muldvarpen er et fascinerende og sagnomspundet dyr. Den er udbredt i fugtige lande med mildt klima som England og Danmark m.fl. Marc Hamer lever af at fange muldvarpe og kender dyret så godt, at han ved, at selv et enkelt dyr kan underminere en hel prydhave. Som skadedyrsbekæmper foretrækker han den klassiske, gammeldags saks som sit redskab. Men selv om han lever af at slå muldvarpe ihjel, nærer han også stor ømhed for det lille dyr. Marc Hamer skildrer med sit nøgterne og præcise sprog, hvordan han er så tæt forbundet med naturen, at dyrene ikke længere kan lugte, at han er fremmed og potentielt farlig. Han har oparbejdet den meget sjældne evne, at han kan forudse muldvarpens forløb og derved komme den i forkøbet. Det lille blinde dyr under jorden minder ham om den cyklus, der også kommer til at opsluge ham selv – han har for længst passeret det punkt, hvor han har levet mere end halvdelen af sit liv. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er en underfundig, eksistentiel og personlig fortælling om et år med en særlig mission under åben himmel. Bogen lever af årstidernes skiften, iagttagelser af dyreliv, erindringer om et hårdt liv på gaden, mødet med en varm kvinde, glæden ved at blive far og sorgen over, at reden nu er tom. Om alt det væsentlige mellem himmel og jord. Undervejs indfinder accepten sig på stille og livsbekræftende vis: Af jord skal du komme, til jord skal du blive. Om forfatterenMarc Hamer, er 60+, walisisk lyriker, tidligere hjemløs og lever i dag af at fange muldvarpe. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er solgt til udgivelse verden over.

Ny roman af den internationale anmelderroste forfatter til ET HELT LIV. Hvis de døde kunne tale, hvad ville de så fortælle? Dette enkle spørgsmål er den fascinerende præmis for den prisbelønnede østrigske bestsellerforfatter Robert Seethalers nye roman, FÆLLEDEN. Scenen er kirkegården i den fiktive by Paulstadt, hvor de dødes stemmer stiger op fra gravene og fortæller om en lille by, et samfund, en verden. Og som altid hos Seethaler rummer det på overfladen undselige enorme dybder. I tredive kapitler af varierende længde, fra ét ord til 20 sider, fortæller de døde på forskellig vis om det, der prægede deres liv. Det kan være i fortællingens, listens eller aforismens form, men til fælles har alle de døde, at de giver stemme til noget grundlæggende menneskeligt. FÆLLEDEN handler om menneskeliv – enestående, men samtidig forbundne. Stemmerne i FÆLLEDEN kredser alle om, hvad der står tilbage, når livet er forbi og regnskabet gøres op. Om forfatterenRobert Seethaler er født 1966 i Wien og bosat i Berlin. ET HELT LIV blev en bestseller i Tyskland og har givet Seethaler ry for at være en af sin generations førende stemmer. FÆLLEDEN er forfatterens anden bog på dansk.

Litteraturen om Anden Verdenskrig har traditionelt været mest optaget af forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Forholdet mellem Hitler og Mussolini kaster imidlertid langt lys ind over vores egen tid. I 1920’erne idoliserede Hitler Mussolini og drømte om at modtage et signeret portrætbillede af ham. I krigsårene var det imidlertid Hitler, som måtte trækkes med en Mussolini, der blev gradvis mere og mere stækket indenrigspolitisk. I 1943 blev Mussolini afsat, og Italien var ikke længere allieret med Tyskland, men blev besat. Mussolini kæmpede sig herefter tilbage til magten med tyskernes hjælp. ”Mussolini og Hitler” udforsker de to diktatorers forhold i al dets kompleksitet. Deres forhold var kendetegnet ved, at formen var vigtigere end indholdet: Propagandaværdien, som deres alliance repræsenterede, var vigtigere end substansen. Deres møder førte derfor sjældent til egentlige politiske beslutninger. Det handlede først og fremmest om at mødes og blive set sammen. Indimellem korresponderede og sendte de hinanden erkendtligheder, der beseglede deres pagt: I realiteten hjalp de med at opbygge hinandens image som internationale strateger og folkeforførere. Hitler er langt mere beskrevet i litteraturen end Mussolini. En af bogens store bidrag er at give et nuanceret og detaljeret indblik i særligt Mussolini. Bogen gør dermed op med opfattelsen af Mussolini som en forvirret klovn, der ikke vidste, hvad han lavede, og med italienerne som uskyldige ofre for større og mere ondskabsfulde kræfter. Mussolini kendte til og sympatiserede med den nazistiske racehygiejne. Samtidig var det Mussolini, som et langt stykke hen ad vejen inspirerede Hitler til at iscenesætte sig så dygtigt. "Mussolini og Hitler" peger indirekte på vores egen tid, hvor politik igen domineres af stærke mænd, der bruger massemedier og propaganda til at fremme deres sag. Bogen her er en påmindelse om, hvilke kræfter der kan tage magten, hvis de får lov at folde sig fuldt ud. Mussolini har måske aldrig helt sluppet sit tag i den italienske befolkning: Forestillinger om den stærke mand og leder af nationen lever fortsat. Christian Goeschel er historiker og lektor på University of Manchester, England.

27 taler og prædikener, der har gjort en verden til forskel. Bogens talere og prædikanter er religionsstiftere, fredsaktivister, kvindesagsforkæmpere, missionsfeminister og dissidenter med det til fælles, at de har sat alt ind på en sag - ofte som first movers, inden andre turde følge trop, og inden det, de kæmpede for, blev til politik. I de fleste tilfælde med livet som indsats. Taler og prædikener af: Jesus * Paulus * Augustin * Frans af Assisi * Martin Luther * Ludvig Holberg * Pierre Vergniaud * Edmund Burke * Elizabeth Cady Stanton * N.F.S. Grundtvig * Emmeline Pankhurst * Mahatma Gandhi * Karen Jeppe * Dietrich Bonhoeffer * Karl Barth * Kaj Munk * Dag Hammarskjöld * Simone Weil * Martin Luther King * Óscar Romero * Desmond Tutu * Gustavo Gutiérrez * Nelson Mandela * Václav Havel * Dalai Lama * Moder Teresa * Malala Yousafzai

Professor Bent Meier Sørensen har kastet sig ud i et atypisk forsøg: Som mangeårig forsker og underviser ved Copenhagen Business School kunne han for et par år siden konstatere, at det ikke længere var en selvfølge, at de studerende deltog aktivt i undervisningen. Alt for ofte vandt facebook og Google kampen om de unge menneskers opmærksomhed. Bogens forfatter indgik derfor en kontrakt med sine studerende: tilbage til pen og papir, computer og iPad ingen adgang i lokalet. Resultatet: Kvaliteten af undervisningen steg eksplosivt, fordi de havde fundet ro til at forstå komplekse problemstillinger. Hvad betyder det for vores kroppe og hjerner, at vi har vænnet os til konstante afbrydelser, fordi vi går på sociale medier midt i en anden aktivitet? Hvad betyder det for forholdet børn og forældre imellem, når vi ikke længere har øjenkontakt, men taler hen over skærmene? "Skærmens magi" er en kritisk og polemisk bog om vores brug og misbrug af skærme i alle livets vigtigsteforhold: barndom, skole, uddannelse, arbejde, parforhold og familieliv. Når skærmen er slukket, mærker man pludselig, at man er et ensomt og afgrænset individ. For at vokse som menneske må man nu stille sig selv fundamentale spørgsmål som: Hvad betyder virkelig noget i mit liv? Hvilke værdier skal præge mine børns opvækst? Hvilke fysiske fællesskaber vil jeg indgå i? Hvad skal binde os sammen som samfund? "Skærmens magi" er et engageret opråb om at trække stikket noget mere og oftere, så vi husker at tænke stort. Det er ikke nok med mere mindfulness og terapi eller at lære at sige nej og stå fast. Ifølge forfatteren skal vi igen lære at fordybe os i skabende arbejde, hente næring og inspiration i viden, gennem fysisk arbejde, i naturen og kunsten. For ganske enkelt at vokse som mennesker, kultur og samfund. Det kræver træning at aflære dårlige vaner, men kampen er først lige begyndt. Bent Meier Sørensen (født 1967) er professor ved Copenhagen Business School samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

Sørine Gotfredsen er kendt som en skarp, eftertænksom kommentator af den tid, vi lever i. Hun forholder sig til både eksistensens store spørgsmål og samfundets små slåskampe; fordi livet brænder på for hende. Hun formår som få at sætte indsigt i spil med konkrete problemer, så folk får noget at tænke over – om man så er enig eller ej. "Tolv tiltaler" rummer 12 tekster om temaer, der karakteriserer vores tid: klima, identitet, kærlighed og ensomhed, alder. Hvis der ikke længere er noget, der vender op og ned i samfundet, farer vi alle sammen forvildede og hovedløst rundt og kræver vores ret uden at tænke over, hvilke pligter vi også har overfor hinanden. Rettighedstyranni og krænkelseskultur må ikke erstatte den enkeltes ansvar for at gøre det gode. Det er Sørine Gotfredsens advarsel, mens hun samtidig peger på, hvordan vi kan finde opbyggelige udveje. Bogen igennem inddrager hun litteratur, film og filosofi, og læseren vil blive klogere på bl.a. Fjodor Dostojevskij, Michel Houellebecq, Simone Weil, Alexandre Solsjenitsyn, Kaj Munk, Søren Kierkegaard – og kronprins Frederik! Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst ved Jesuskirken i Valby, debattør og forfatter til flere bøger, bl.a. "At leve med Kierkegaard" (2011), "Løft blikket – nåde i narcissismens tid" (2015) og "Fri os fra det onde" (2017).

Mahatma Gandhi var en af de største personligheder i det 20. århundrede. Civil ulydighed og ikke-vold var hans vigtigste redskaber i kampen for Indiens uafhængighed.Barnebarnet Arun Gandhi havde som barn vanskeligt ved at styre sit temperament og levede derfor i to år sammen med sin berømte bedstefar i dennes indiske ashram. Som den store åndelige leder, Gandhi var, greb han barnebarnets udfordringer pædagogisk an og fik efterhånden drengen til at forstå, at vrede og frustration kan være en kilde til positiv forandring, hvis blot man lærer at omsætte de svære følelser til meningsfulde handlinger. Had og vrede skal mødes med respekt, forståelse, accept, anerkendelse og medfølelse, så den onde cirkel bliver brudt. I hvert kapitel opsummeres bogens vigtigste temaer og citater, så læseren kan bruge Gandhis livsvisdom i sit eget liv.VREDEN ER EN GAVE er en inspirerende fortælling om livet med og arven efter Mahatma Gandhi. Gandhis politiske aktivisme og enkle levevis er englødende opfordring til at leve mere bæredygtigt og skabe bedre relationer til andre mennesker.ARUN GANDHI, født 1934 i Sydafrika, er barnebarnaf Mahatma Gandhi. Han er journalist, fredsaktivist og grundlægger af M.K. Gandhi Institute for Nonviolence i USA.

Fundamentet for den moderne verden blev lagt rundt om Nordsøen i Middelalderen. Banebrydende, velskrevet og tankevækkende storværk gør op med forestillingen om de mørke, krigeriske nordboer og genopdager vikingerne og deres nabofolks rolle i Europas store historie. Vi hører tit, at Europas historie begynder med oldtidens græske og romerske riger efterfulgt af mørk middelalder, inden den italienske renæssance vakte tanke og udvikling til live igen. Men det er helt forkert ifølge den britiske historiker Michael Pye. Vi skal kigge væk fra Middelhavet og i stedet mod Nordsøen, hvis vi vil forstå fundamentet for nutidens Europa. Da romerne trak sig tilbage fra Nordeuropa, efterlod de småt befolkede, barbariske områder på kanten af den kendte verden. Men i løbet af de følgende tusind år fra vikingetiden og frem blomstrede der her en kultur, som har præget verden siden. På tværs af Nordsøen, mellem de britiske øer og Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig udvekslede kunstnere, helgener, handelsfolk, spioner og pirater varer og ideer. Her blev eksempelvis ideen om penge udviklet til det, vi kender i dag. Hvis penge skal afløse byttehandler, kræver det tillid og stærke institutioner – og det havde rigerne omkring Nordsøen. Videnskabelige opdagelser inden for bl.a. søfart rejste rundt langs kysterne, mens moderne ideer om jura og lovgivning blev delt på kryds og tværs. Med "På kanten af verden" genopdager Michael Pye en tabt verden fuld af spraglede herskere, kreative købmænd og kloge vikinger, som på en lang række områder kom til at sætte præg på vores tid. "En enestående bog … glimrende og tankevækkende" THE TIMES "Et blændende, historisk eventyr"DAILY TELEGRAPH "Højest underholdende"THE GUARDIAN "Overbevisende og velskrevet"THE OBSERVER "En inspirerende bog, fuld af overraskelser"THE INDEPENDENT OM FORFATTEREN Michael Pye (f. 1946) er britisk historiker og forfatter til flere historiske bøger, oversat til elleve sprog. Han er uddannet ved Oxford University og bor i dag i Holland.

Hvad ville du ønske, nogen havde fortalt dig, da du var ung? 26 markante personligheder deler erfaringer, gode råd og hemmeligheder fra voksenlivet i TALER TIL UNGDOMMEN. Bogen rummer ungdomsfortællinger om små fortrydelser og stor lykke, gode råd, der åbner horisonten, og vigtige ord om at finde sig selv og tage imod livet, der venter. En varm, kærlig gave til unge mennesker, der er på vej ud i livet.Mødfodboldspiller WILLIAM KVISTjournalist ABDEL AZIZ MAHMOUDskuespiller BODIL JØRGENSENchefredaktør ERIK BJERAGERdigter BENNY ANDERSENforfatter HASSAN PREISLERskuespiller BIRGITTE HJORT SØRENSENskuespiller ANNE MARIE HELGERfilosof ARNO VICTOR NIELSENpolitiker MATTIAS TESFAYEskuespiller AMALIE DOLLERUPkunstner BJØRN NØRGAARDforfatter DY PLAMBECKiværksætter MARTIN THORBORGchefredaktør MARTIN KRASNIKkomiker MICHAEL SCHØTsanger NIELS HAUSGAARDjournalist PETRA NAGELfilosof VINCENT HENDRICKSantropolog RANE WILLERSLEVlæge HAIFAA AWADkagemester TOBIAS HAMANN-PEDERSENbiskop ELOF WESTERGAARDjournalist MATILDE KIMERpræst MARIE HØGHskuespiller og forfatter HELLA JOOFFlere af bogens tekster er fortalt til journalisterne Benjamin Krasnik, Amalie Pil Sørensen og Julie Greve Bentsen.

Glem forestillingerne om det gode liv og lev det i stedet. Mennesket har altid stillet sig selv spørgsmålene: Hvordan lever jeg det gode liv? Og hvad er egentlig et godt liv? Hvilken rolle spiller skæbnen, og hvilken betydning har penge? Handler det gode liv om en mental indstilling eller om materiel velstand? Skal man stræbe efter lykke eller fokusere på at undgå ulykke? Enhver generation stiller spørgsmålene på ny. Svarene viser sig igen og igen som en skuffelse, fordi menneskeheden bestandig er på jagt efter det ene svar, princippet, grundreglen. Rolf Dobelli siger kort og godt, at det gode livs hellige gral ikke findes! Verden er gennem de seneste århundreder blevet så kompleks og kompliceret, at vi må opgive forestillingen om at finde et eneste svar på så stort et spørgsmål. Livet leves ikke længere intuitivt. Vi har brug for en hel værktøjskasse af metoder og tankesæt for at begribe tilværelsen. Opskriften på det gode liv er ikke enkel. Alt efter situation og sammenhæng skal man gribe livet forskelligt an. Den nysgerrige kan hente inspiration fra antikken, middelalderlig filosofi og nyeste psykologiske forskning. Pointen i bogen er, at det gode liv kræver adskillige mentale redskaber og teknikker. Først og fremmest skal man øve sig. Det gode liv fås ikke på recept, men hvis man tør udfordre sig selv og se sine begrænsninger og vaner en smule udefra, giver man måske plads til det pludselige nedslag af kortvarig lykke, som livet kan byde på. OM FORFATTEREN Rolf Dobelli, født 1966, er schweizisk forfatter og iværksætter. Han er forfatter til de internationale bestsellere, der er udkommet verden over: ”Kunsten at tænke klart” og ”Kunsten at handle klogt”.

Årgang 1946 er den største i danmarkshistorien. Nogle blev 68’ere og fik siden vigtige og indflydelsesrige positioner i arbejds- og samfundsliv. Andre gjorde ikke så meget væsen af sig, men blev som lærere, sygeplejersker og pædagoger uundværlige i opbygningen af det velfærdssamfund, som tog form og fart fra 1960’erne og frem. En ting har de store årgange fra krigen og efterkrigstiden tilfælles: De forlader i disse år det officielle arbejdsmarked og synes ikke altid, det er særlig sjovt eller nemt! Arbejde er lig identitet og interesse. Journalist Nanna Schelde har mødt 16 modne og modige danskere, som tilsammen repræsenterer alle sider af arbejds- og samfundsliv fra kultur, medier og kirke over erhverv, politik og velfærd. Undervejs i samtalerne om overgangen fra arbejdsliv til en ny tid sænker skuldrene sig, livsklogskaben får plads, og nysgerrigheden vinder over usikkerhed og nervøsitet. Nogle finder rytmen i det nye liv i de nære omgivelser, som trænger til ekstra opmærksomhed. Andre engagerer sig i frivilligt arbejde eller finder pludselig tid til at opdyrke en hobby. For enkelte er denne livsfase forbundet med sorg og tab: Måske var de sidste arbejdsår drøje, eller en elsket ægtefælle gik uventet bort, inden drømmene blev realiseret. En ny rytme i livet er en brugsbog til inspiration for dem, der enten skal forlade eller lige har forladt arbejdsmarkedet. Bogen er opbygget i temaer: - Når pension er en lettelse- Velkommen til et nyt aktivt liv- At planlægge en ny livsfase- At flytte ud eller hjem?- Genopdag verden- Når sygdom og tab spænder ben for det gode liv- De nye superpensionister- Et nyt arbejdsliv venter

2017 er 500-året for reformationens udbrud først i Tyskland og efterfølgende nordpå. Det fejres nationalt og lokalt af både kirke, dronning og folketing. Da Danmark i 1536 officielt overgik til den evangelisk-lutherske tro, indgik stat og kirke et tæt og foreløbig ubrydeligt partnerskab. Debattør og samfundsforsker Bjørn Thomassen kalder fejringen og forståelsen af reformationens betydning fordrejet og forsimplet. Vi hylder blandt meget andet forestillingen om, at Luther frisatte det moderne individ, gjorde op med de kirkelige pampere og autoriteter, indførte nationalsproget i kirken, demokratiserede samfundsinstitutionerne og banede vejen for en begyndende ligestilling af kvinder. Faktum er, at overgangen til protestantisme skete på en blodig baggrund af krig og undertrykkelse. Protestantismen blev påtvunget befolkningen og blev et middel til sindelagskontrol og ensretning ikke bare i Danmark, men også i Norge og de oversøiske kolonier. Hvor mange ved, at hekseprocesserne tog til efter reformationen? Fortællingen om den milde og tolerante danske kulturkristendom kræver et modsvar. Tabernes historie skal afdækkes. Katolikker og jøder fik først sent samme borgerrettigheder som protestanter. Forholdet mellem nation og religion tåler at blive brudt – vores danskhed og kristendomsforståelse bør langtfra være bundet til Luther alene. Reformationen var en kamp om sjælene – forfatteren går klart og kritisk til kamp mod myterne om Luthers herligheder. Ikke i et religionskritisk opgør, men for at lukke op for en ny og mere mangfoldig fortælling om de kulturelle, videnskabelige og kirkelige rigdomme, ressourcer og grupperinger, vi bør lære at kende som en del af historien om tiden før og efter reformationen. Bjørn Thomassen, født 1968, er debattør og lektor på RUC samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.