Books published by Kristeligt Dagblads Forlag

KJELD HOLM voksede op i det nationalsindede og traditionsbundne Sønderjylland. Som studerende i Aarhus blev han politisk vakt, men fandt dog ikke her svar på de eksistentielle spørgsmål, som både litteraturen, teologien og filosofien stillede. Han blev elev og en nær ven af idehistorikeren Johannes Sløk, men fandt sig i længden ikke til rette i det akademiske miljø. Konstant rugede dilemmaet: fornuft eller lidenskab?Efterhånden fandt han en balance mellem humanisme og kristendom. Siden blev han mangeårig biskop over Aarhus Stift – folkelig og til tider kontroversiel, som da han åbnede domkirkens døre for vielse af homoseksuelle, og når han talte de udsatte og forfulgtes sag. Ofte blev samklang til misklang, når individuelle ønsker udfordrede fællesskabets normer eller behov. Men debatten, samtalen og dialogen fortsatte.Med litterært anslag tegner Kjeld Holm erindringsscener fra et engageret og virksomt liv. Fra 1960’ernes sprudlende politiske universitetsmiljø og voksenlivets store forpligtelser til de modne overvejelser over et levet liv med dets aftryk af personer og begivenheder.Som mennesker er vi etisk forbundne. Erindring er at tage sin fortid, med alle de personer og begivenheder, den er befolket af, med sig – velvidende at den til stadighed præger sind og sanser. Erindringens etik er at være forpligtet til at søge svar på årsager og sammenhænge – af hensyn til det fælles menneskelige.KJELD HOLM, født 1945, er kendt som en markant debattør, teolog og idehistoriker. Biskop over Aarhus Stift 1994-2015. Hans forfatterskab tæller bl.a. "Mennesket er en misforståelse. Portræt af Johannes Sløk" (2. udgave 2016) foruden erindringsbøgerne "Åbne døre" (2010) og "Man lever af det, man får skænket" (2013). "Misklang og samklang" kan læses uafhængigt af de to øvrige erindringsbøger.

Midt under en af årtiers mest blodige krige er Adam Holm rejst ind i det syriske regimes hjerte for at finde svar på, hvordan befolkningen her fortsat kan støtte en brutal diktator, der myrder sine landsmænd med kugler, bomber og giftgas. Bashar al-Assad er svær at blive klog på. Han skulle slet ikke have været diktator, men da hans storebror pludselig døde i et biluheld, måtte Assad forlade tilværelsen som øjenlæge i London for at forberede sig på at overtage magten efter sin far. Mange havde store forhåbninger til den unge Assad, men med borgerkrigens udbrud i 2011 blev det tydeligt, at æblet ikke er faldet langt fra stammen. Med uhyrlig brutalitet har han i en årrække bekæmpet sin egen befolkning. Mens mange journalister har søgt svar på, hvorfor oprørere og jihadister kæmper mod Assad, er det sværere at forstå, hvorfor store dele af den syriske befolkning stadig støtter diktatoren. Er det af frygt, kold beregning eller ægte idealisme? Størst er støtten i landets hovedstad, Damaskus. Siden krigens udbrud har Adam Holm tre gange besøgt byen og talt med folk for at forstå regimets side i konflikten. Han har mødt gamle antikvitetshandlere, unge hackere, ofre og bødler. Han har talt med regimets generaler og en højt placeret turistminister i et land med flere terrorister end turister. Hver gang har han åbent og personligt spurgt ind til deres liv, situation og syn på konflikten. Damaskus’ smukke gamle bymidte har i århundreder tiltrukket forfattere, kunstnere og eventyrere – også mange danskere gennem Det Danske Institut. Herunder også Adam Holm, der tabte sit hjerte til byen ved sit første besøg i 1998. Siden er han vendt tilbage flere gange. Med ”En by i krig” tegner han et personligt og oprigtigt portræt af den overdådige hovedstad og de hårdt prøvede borgere, der forsøger at få en hverdag til at hænge sammen med krigen som nabo. OM FORFATTEREN Adam Holm, født 1969, er journalist, kritiker og ph.d. i moderne historie fra Københavns Universitet. Adam Holm er kendt som en skarp iagttager af internationale forhold, senest med bogen Endestation Europa. Han har fulgt mellemøstlig politik gennem mange år og bidraget til flere bøger om regionen.

I en kælder et sted i Damaskus sidder den stumme pige Rima og skriver historier. Nogle uger inden har hun set sin mor blive skudt ved et checkpoint, og nu forsøger hun at få hold på, hvad der siden er sket. Rima har hidtil levet et roligt og beskyttet liv mellem hjemmet og den skole, hvor moderen gjorde rent. Her kunne hun gemme sig på biblioteket og fordybe sig i bøger. Da moderen pludselig dør, kastes Rima ud i borgerkrigens virkelighed. Hendes bror har tilsluttet sig oprørshæren, og sammen må de skjule sig i de områder af byen, regeringshæren ikke længere kontrollerer. Kampen for overlevelse ender i den lukkede kælder, hvor Rima er tvunget til at vente, mens hun skriver sig ind på livet.I sommeren 2013 lod præsident Assad bomber med giftgas regne ned over sin egen befolkning. Med romanen "Du må ikke dø" fortæller den syriske forfatter Samar Yazbek om disse måneder, hvor krigens brutalitet kulminerede. Midt i gruen skaber romanens tavse fortæller sin egen surreelle og naive eventyrverden, der bærer hende oppe.SAMAR YAZBEK (f. 1970) er syrisk forfatter og aktivist. Hun regnes som en af de vigtigste yngre arabiske forfattere og har modtaget en række internationale priser for sine romaner og reportagebøger, hvoraf "Over grænsen" udkom på dansk 2016. "Du må ikke dø" er hendes første roman på dansk.

"Fremragende ... bør læses af alle med den mindste interesse i religionshistorie, samtidens religiøse fundamentalisme og splittelsen mellem jødedom, kristendom og islam." WEEKENDAVISEN Efter et århundrede med fascistisk og kommunistisk terror håbede den vestlige verden, at man nu endegyldigt kunne lægge ideologisk og religiøs vold bag sig. Men i de første årtier af det nye årtusinde har verden desværre oplevet det modsatte. Religiøs vold er i uhyggelig grad blevet hverdag. IKKE I GUDS NAVN er en bog til tiden. Tidligere overrabbiner Jonathan Sacks er en af Storbritanniens mest indflydelsesrige intellektuelle, og i bogen undersøger han, hvorfor vold opstår mellem forskellige grupper, og hvorfor en religion, der ellers prædiker fred, så ofte er anledning til udstødelse og terror. Sacks går tilbage til Det Gamle Testamente, det fælles udspring for jødedom, kristendom og islam, og nærlæser centrale tekster for herigennem at udfordre det synspunkt, at volden skulle være en indbygget del af religionerne. Tværtimod, siger Sacks. Men for at bekæmpe religiøs vold er det nødvendigt at genlæse teksterne og insistere på, at Guds navn ikke må misbruges til nogen form for terror. Jøder, kristne og muslimer bindes sammen i en fælles tro på Gud. I dette fællesskab ligger hele styrken til at modstå de ekstreme kræfter, der misbruger kærlighedsbudskabet og overbeviser unge mennesker om at slå ihjel med sværdet i hånd. Den frie verden må rejse sig og sammen forsvare sine traditioner og værdier ved at stå fast og sige: IKKE I GUDS NAVN. JONATHAN SACKS (f. 1948) er filosof og tidligere overrabbiner over Storbritannien og Commonwealth. Han er forfatter til en række værker og betragtes som en af de mest indflydelsesrige debattører og intellektuelle i den engelsktalende verden. ”Perspektivrig, skarp og meget smukt skrevet.” - THE WALL STREET JOURNAL ”En humanistisk, lærd og ærlig bog, der i sandhed har noget nyt at sige.” - KIRKUS ”Sacks hører til blandt vore dages mest interessante tænkere, forfattere og debattører.” - THE SPECTATOR ”En indtrængende og myndig undersøgelse af den religiøse volds udspring, skrevet af en af vor tids helt store teologer.” CHICAGO TRIBUNE ”En intelligent analyse af historiske og nutidige sammenhænge mellem vold og religion … Sacks går til opgaven med en troendes nænsomhed og en akademikers stringens.” - THE ECONOMIST ”En meget vigtig bog, som jeg kun kan opfordre folk til at læse – den er fantastisk” - FAREED ZAKARIA

Lev Tolstoj levede som ung, feteret forfatter et glamourøst liv i den russiske overklasse. Han blev kendt over hele Europa for sine fortællinger og siden de store romaner Krig og fred og Anna Karenina. Men midt i livet fandt han i tiltagende grad sig selv og sin omgangskreds åndløs og forfængelig. Alle påstod at arbejde i kunstens og sandhedens tjeneste, men ingen søgte etiske og eksistentielle svar på livet. Tankerne kastede Tolstoj ud i depression og krise, der førte til omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion. Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det simple, uspolerede liv blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik. "Bekendelser" er en gribende selvbiografi af en af verdenslitteraturens største stemmer og et hovedværk i Tolstojs religiøse forfatterskab. Nøgternt fortæller han om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en forpligtende tro på Gud og det gode i mennesket. Bogen udkommer nu for første gang på dansk og introduceres af redaktør og ruslandskender Anna Libak. Lev Tolstoj (1828-1910) var født ind i den russiske overklasse, som han indgående beskrev i sine romaner og fortællinger. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Krimkrigen 1853-56. Siden helligede han sig det ambitiøse arbejde med at omdanne sit gods til idealistisk mønsterbrug. Hans omfattende sociale engagement i den sidste halvdel af livet gjorde ham til et etisk forbillede verden over, også længe efter hans død.

Når vi kigger tilbage på vores liv, er det sjældent en lige vej vi ser. Nogle sving har betydet særlig meget, og i TAK SKÆBNE! deler 49 politikere, kunstnere og debattører åbenhjertigt hver sådan et skæbnesvangert øjeblik. Lars Henriksen og Daniel Øhrstrøm er journalister, ansat på Kristeligt Dagblad. De er begge forfattere til en række bøger, og sammen har de tidligere udgivet "Mit livs øjeblik" (2014).

Hvorfor bliver intellektuelle, kommentatorer og politikere gang på gang så foruroligede over tendensen til nationalisme? Fordi de ifølge Henrik Jensen har mistet jordforbindelsen og gennem årtier har dyrket en idyllisk forestilling om det globale medborgerskab bestående af lige dele menneskerettigheder og inkluderende, mangfoldig kultur. Direkte adspurgt i en undersøgelse ser kun 19 procent af danskerne sig som verdensborgere. 57 procent ser sig først og fremmest som borgere i eget land. Henrik Jensen tøver ikke med at betragte nationalismens vækst og styrke som et udtryk for en folkelig opstand mod herskende politisk korrekthed og ideologi. Hvorfor ikke bare erkende, at folket vil nationalstaten? Hvorfor ikke genfinde stoltheden og glæden ved at være født og opvokset et sted, der har sat sig som erindringer og prægninger i kroppen og sindet – men som også er en sproglig arv? En arv, der viser sig som den særlige betoning i et ord eller udtryk, der stammer fra den egn af landet, man selv kommer fra. Det kan være svært at oversætte, men man ved lige nøjagtig, hvad det betyder. Den danske litteratur og sangskat er levende udtryk for, hvem vi er, og hvor vi kommer fra – hvis vi tør stå ved den. DET NATIONALES GENKOMST er et engageret og velgørende forsvar for retten til at være stolt over at komme et sted fra. Verdensborger bliver man kun, hvis man ved, hvor man kommer fra og bevarer forbindelsen til rødderne. Politisk set har demokrati brug for grænser. Det bedste bud på fremtidens EU er derfor et nationalstaternes Europa. Henrik Jensen, født 1947, er historiker, debattør og klummeskribent ved Jyllands-Posten. Han har ofte sat en dagsorden med sine bøger, bl.a. "Det faderløse samfund", "Det ordentlige menneske" og "Krigen 1914-1918".

Johan Rantzaus liv er den reformatoriske verden i en vanddråbe, og han inkarnerer om nogen de idealer og nybrud, der prægede Europa omkring år 1500. Kontinentet var i opbrud. Konger, hertuger og biskopper kæmpede om magten på tværs af landområder, mens et oprør mod pavedømmet langsomt gryede. Da Martin Luther i 1517 slog sine teser op mod den forhadte afladshandel, satte han en lavine i gang, der skulle komme til at forandre Europa for altid. Også Danmark, hvor omvæltningerne gav Rantzau en central plads i historien. Han var en standsbevidst adelsmand, landsknægt og hærfører. Som ung rejste han rundt i det turbulente Europa fra Henrik 8.s England til Santiago i Spanien. Han blev korsridder i Jerusalem og kyssede pavens fødder i Rom, men ved den store Rigsdag i Worms, hvor Luther stod anklaget for kætteri, blev han optændt af de nye reformatoriske ideer. Da Grevens Fejde brød ud om kongemagten i Danmark, førte Rantzau som taktisk og brutal hærfører Christian 3. til sejr og banede således vej for en gennemgribende kirkelig reformation i Danmark. Ved at følge Rantzau rundt i denne renæssanceverden af intriger, magtspil og krig tegner Torben Bramming et levende portræt af en hellig kriger i en brydningstid. Rantzaus eftermæle har været overskygget af hans brutalitet på slagmarken, men hans person og historie rummer mange facetter, som kaster lys over tiden og åbner for nye perspektiver på Reformationen. TORBEN BRAMMING (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg og forfatter til en række bøger, senest den roste Brorson – sjælens digter (sm. med Bente Bramming).

”En formidabel beretning.” LE MONDE ”Voldsom og rørende … må være en af det nye årtusindes første politiske klassikere.” THE OBSERVER ”En eksistentiel rapport fra helvede på jord, der har krævet mere af dens forfatter at skrive, end man kan fatte. De fleste krigsberetninger … blegner i sammenligning.” DAGENS NYHETER Da borgerkrigen i Syrien brød ud for fem år siden, blev den syriske forfatter og journalist Samar Yazbek tvunget væk fra sit hjemland. Tre gange har hun siden sneget sig ind over grænsen tilbage til det krigshærgede land, alle flygter fra, for at bevidne de lidelser, hendes folk gennemgår. Med OVER GRÆNSEN giver hun stemme til ofre, oprørere og bødler på begge sider af fronten. For hver af de tre rejser bliver situationen mere og mere trøstesløs og uløselig, efterhånden som det nationale oprør bliver til en international kon­ ikt mod ISIS og andre jihadistgrupper. Imens er et land blevet smadret og millioner af mennesker sendt på flugt. Nøgternt og lysende klart tegner Samar Yazbek en række uafrystelige portrætter af krigere såvel som almindelige mennesker, der blot prøver at overleve. Det kan være svært at bære brutaliteten, men midt i grusomhederne lyser hele tiden en humanisme og et håb om, at idealerne om frihed og demokrati en dag vil sejre i Syrien. ”Krigen i Syrien er ikke civilbefolkningens skyld, men det er, som altid i krig, de mest uskyldige, der lider mest. Samar Yazbek sætter navne og ansigter på ofrene og deres efterladte og minder om, at der engang var et Syrien, som rummede andet end vold og grufuldheder.” ADAM HOLM, fra bogens forord

Desmond Tutu og Dalai Lama har begge viet deres liv til fredelig modstand mod enhver form for undertrykkelse. Men trods den megen lidelse de har set og mærket, også på egen krop, ha de begge bevaret en helt utrolig glæde - varm, boblende og smitsom, hvad enhver, der har oplevet dem tale, kan bevidne. Med GLÆDENS BOG mødes de for at dele deres erfaringer og tanker om glæde og lykke med resten af verden. Bogen bygger på deres mangeårige venskab, deres erfaringer og forskellige tro. Desuden har de i arbejdet med bogen modtaget spørgsmål fra læsere over hele jorden om glæde og lykke, som de har udfordret hinanden med. En inspirerende, varm og kærlig bog om at finde glædens udspring i sit eget indre. Dalai Lama er tibetanernes åndelige leder. Siden han i 1959 måtte flygte fra Tibet, har han rejst rundt i verden for at fremme ikke-vold og international forståelse ud fra sin buddhistiske grundholdning. Et arbejde han i 1989 fik Nobels Fredspris for. Desmond Tutu er tidligere ærkebiskop over Cape Town i Sydafrika. Han har modtaget Nobels Fredspris for sit årelange arbejde under apartheid, og i 1994 blev han udpeget som formand for den sydafrikanske Sandheds- og forsoningskommission.

Scenen var sat til arisk triumf, da nazisterne afholdt De Olympiske Lege for 80 år siden – men sjældent går alt som planlagt i sportens verden. Berlin 1936 er en dokumentarisk fortælling baseret på virkelige hændelser og personer rundt om de olympiske lege, der blev afholdt i den tyske hovedstad i august 1936. Berlin er på denne tid stadig en farverig og mangfoldig by. I 16 dage var hverdagslivet indrammet af en international sports- og folkefest, der fremviste det ypperste inden for menneskelig formåen. Men kontrasterne er store og mange. Mens regimet arbejder hårdt på at give byens gæster det bedste indtryk, bygger straffefanger kz-lejren Sachsenhausen uden for Berlin. Under den smukke og polerede overflade begynder det at trække op til krig. Om forfatteren Oliver Hilmes, født 1971, i Tyskland, er uddannet inden for historie, statskundskab og psykologi. Tidligere har forfatteren skrevet biografier om bl.a. Franz Liszt, Cosima Wagner og Alma Mahler.

I april 2016 ville Johannes Sløk være blevet 100 år, og i den anledning udgives en revideret og udvidet udgave af Kjeld Holms bog fra 2007 om tænkeren og teologen Johannes Sløk og et venskab for livet. Johannes Sløk (1916-2001) var en af de fire Aarhus-teologer og betragtes som en af sin generations største intellektuelle. Han var professor i teologi og grundlagde i 1967 Institut for Idehistorie; han var en kras debattør, en blændende underviser og formidler og ikke mindst afholdt mentor for unge studerende som Jan Lindhardt og Kjeld Holm, der senere skulle gøre sig gældende. Om forfatteren Kjeld Holm, født 1945, er teolog, idehistoriker og debattør. Indtil 2015 var han biskop over Aarhus Stift.

Pave Frans har udråbt 2016 til Barmhjertighedens jubelår. Han går forrest ved at udgive sin første egentlige bog, der viser en udadvendt, modig og reformivrig pave, som taler direkte til det enkelte menneske. Paven skriver i bogen: ”Kirken er ikke sat i verden for at fordømme mennesket, men for at lade det møde den inderlige kærlighed, som Guds barmhjertighed er. For at det kan ske, er det bydende nødvendigt, at vi kommer ud. Vi skal ud af vores kirker og sogne og opsøge fok dér, hvor de lever, lider og håber.” Med pave Frans har verden fået en åndelig leder, hvis position, karisma og indflydelse når langt ud over det snævert kirkelige. Om forfatteren Pave Frans, født 1936 i Argentina af italienske forældre. Pave siden marts 2013.

Når vi fortæller om de dage, hvor glæden var stærk, eller hvor savnet sved, så dukker glimtene af et troens hverdagsliv op. I bogen MIN TRO deler 17 markante personligheder deres historier, erfaringer og tanker om troens væsen. Troen kan opstå ud af svigt og trods eller i nærvær med næsten, der overraskende rækker hånden frem. Den kan vise sig i forundring over naturen eller som en ro midt i kaos. For nogle er religiøse ritualer en naturlig vej ind i troen, mens andre oplever glimt af tro som et håb, der pludselig rammer. Bogen viser ikke vej til guddommelige åbenbaringer, men giver plads til en række stemmer, der hver især har taget livtag med eksistensen. MødUdlandsredaktør ANNA LIBAK Virksomhedsleder LARS JUHLSkuespiller SOLBJØRG HØJFELDTMinister SØREN PINDBilledkunstner MAJA LISA ENGELHARDTProfessor STEEN HILDEBRANDTReligionssociolog INA ROSENSlotsejer og landmand SVEND BRODERSENForfatter LEONORA CHRISTINA SKOVTidl. borgmester og minister THORKILD SIMONSENDebattør ÖZLEM CEKICMusiker JONAS H. PETERSENGeneralsekretær JANN SJURSENDiætist ANNE W. RAVNKreativ direktør JAKOB KVISTSkuespiller ELLEN HILLINGSØTidl. amtsborgmester ERLING TIEDEMANN

Medrivende portræt af Grundlovens fader og en af dansk histories mest omdiskuterede skikkelser.Da Danmark i midten af 1800-tallet fik sin første Grundlov og kongens magt blev brudt, havde særligt én mand en central rolle: D.G. Monrad. Som kulturminister skrev han allerførste udkast til Grundloven, og han kæmpede i de følgende forhandlinger stærkt for demokratiets principper. Denne åndskæmpe var en sammensat og kompleks person. Han voksede op i fattige kår på Falster, langt fra magteliten i København. Som teolog var han dybt optaget af arabisk sprog og kultur, og han havde et poetisk, spirituelt og til tider depressivt sind. Men han var også politisk skarp og ambitiøs som kun få, hvilket gjorde ham helt central i udviklingen af dansk demokrati – og fik fatale følger i 1864, da Monrad ledte landet i krig med tyskerne. Han tog selv konsekvensen af nederlaget og udvandrede i 1865 med sin familie til New Zealand. Efter fire år vendte han dog tilbage til sit embede som biskop over Lolland-Falster stift og endte således livet på sin fødeegn.Debatten om Monrad og særligt hans rolle i nederlaget til tyskerne blomstrede op på ny med DR’s store dramaserie 1864. Med denne illustrerede biografi foldes Monrads sammensatte væsen og varige betydning for skolevæsen, kirke og stat ud i et indlevende sprog af historiker og præst Henrik Gade Jensen. Om forfatteren Henrik Gade Jensen (f. 1959) er historiker, filosof og præst på Lolland. Han er en kendt og markant samfundsdebattør og forfatter til en række udgivelser.

"Når freden kommer, vil jeg – om Gud vil – vende tilbage og fortælle alt."Sådan skrev den danske nødhjælpsarbejder Karen Marie Petersen i sin dagbog under folkedrabet på armenierne i 1915. Sammen med en lille gruppe danske og norske kvinder opholdt hun sig i det smuldrende Osmannerrige, mens ungtyrkerne brutalt kæmpede sig til magten og systematisk gjorde tog livet af den armenske befolkning. Fælles for kvinderne var en enorm virketrang, som der ofte ikke var plads til i de mandsdominerede hjælpeorganisationer, der havde udsendt dem fra Danmark. Ude i verden blandt fattige og forfulgte kunne de få lov at arbejde, som de havde talent til – som ledere af børnehjem, skoler og hospitaler blandt armenerne. Da folkedrabet blev sat i værk og myrderierne tog til, blev de på deres post og hjalp, så godt de kunne. Gennem de danske kvinders dagbøger findes derfor helt unikke øjenvidneberetninger fra det første systematiske folkedrab i moderne tid. Deres heltemodige indsats er sjældent set overgået i dansk historie – alligevel er kendskabet til deres kamp forbløffende lille i Danmark.Det rådes der bod på med Matthias Bjørnlunds gribende og detaljerede beretning. Gennem dagbøger og breve fortæller han kvindernes historie og kaster lys over en tid, der forener kvindekamp, nødhjælpsarbejde og den brutale opdeling af det moderne Europakort. Matthias Bjørnlund (f. 1967) er historiker. Han har gennem mange år beskæftiget sig indgående med Tyrkiets historie og det armenske folkedrab, bl.a. i det priste storværk ”Det armenske folkedrab – fra begyndelsen til enden” (2013).

”Skrædderen” er en helt ny måde at fortælle historie på. Med afsæt i sin oldefar Ulrich Ipsens (f. 1823) lille erindringsbog fortæller forfatteren om 1800-tallet med fokus på håndværk, kunst, åndshistorie, teologi, industrialisering og intellektuelle fejder. Blandingen af det personlige afsæt og de store perspektiver giver, sammen med den litterære stil og de smukke malerier, bogen en unik karakter. Ifølge med Ulrich Ipsen møder man en lang række personer og temaer, der spillede en afgørende rolle i datiden. Ipsens opvækst i Haderslev er naturligt afsæt for diskussionen af de slesvigske krige, hans skrædderhåndværk åbner for modens udvikling og industrialiseringens udfordring af det klassiske hånd-værk, hans barndomsven Heinrich Hansen, der optages på Kunstakademiet, bliver døren til kunstens verden og de kampe, der bølger fra Guldalderen til Symbolismen, Ipsens ældste søn, Knud Ipsen, foranlediger et omfattende indblik i tidens teologiske og intellektuelle diskussioner, ligesom Georg Brandes og Herman Bang spiller centrale roller i kredsen omkring Knud Ipsen. Således er det den lille historie og den store Historie, der forenes i ”Skrædderen” og gør den til undertitlens ”En historie om 1800-tallet”. "Præsten Lisbeth Smedegaard Andersen excellerer med en effektiv genresammenblanding i den læseværdige bog "Skrædderen" om 1800-tallet." Kristeligt Dagblad "Historien om Lisbeth Smedegaard Andersens oldefar, Ulrik Ipsen, er samtidig blevet et imponerende værk om dansk kulturhistorie i det 19. århundrede (..) Med et af vor tids yndlingsord: Det er stort." ***** Jyllands-Posten

”Historien skrives af sejrherren” lyder et gammelt ord. Oftest med vægt på ”sejr”. Det med ”-herren” er jo underforstået! I DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN giver Lisbeth Smedegaard Andersen imidlertid denne traditionelle historieskrivning et vægtigt modspil, når hun lader slægtens kvinder danne prisme for en forståelse af, hvordan Danmark udviklede sig i 1800- og 1900-tallet. Jomfru Sørensen blev glasfrue på Holmegaard og udgør det ene startpunkt i en slægt, hvis anden rod udgår fra det nordjyske, hvor Ane Marie Jespersdatter fødte otte ”uægte” børn og blev forankringspunkt for en ny begyndelse i slægten. Gennem brug af breve, dokumenter, kirkebøger og kvindelitteratur viser Lisbeth Smedegaard Andersen originalt det underspor, som kvindernes Danmarkshistorie udgør, og følger tråden frem til Anden Verdenskrig. Samtidig følger man den uhyre ømme afsked, som forfatteren tager med sin demente mor. Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1937) er kunsthistoriker, teolog og salmedigter, og har skrevet en række bøger om kunst og historie, blandt andet den indtagende ”Skrædderen – en historie om 1800-tallet” (2011).

Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle få en plads i danmarkshistorien som grundlægger af en af landets første industrivirksomheder: Holmegaard Glasværk.Henriette blev født ind i en adelig københavnerfamilie, der var præget af oplysningstidens tanker om fornuft og fremskridt. Gennem sin huslærer, Peder Deichmann, modtog hun en for piger usædvanlig alsidig undervisning, og de to kom til at stå hinanden nær og opretholdt en omfattende brevveksling indtil hans død i 1816. Disse breve giver et historisk tilbageblik på Danmark i de turbulente årtier under Napoleonskrigene med Slaget på Reden, Københavns bombardement og statsbankerotten.Henriette gifter sig af kærlighed med den unge lensgreve på Gisselfeld, C.C.S. Danneskiold-Samsøe, og sammen får de det forfaldne Gisselfeld bragt på fode og gør borgen til et gæstfrit hjem. I 1823 dør den fremsynede greve pludseligt og efterlader Henriette alene med seks børn. Midt i sorgen vender handlekraften tilbage; planerne om at grundlægge et glasværk ved herregården Holmegaard tager form.Lisbeth Smedegaard Andersen er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. "Bedste Grevinde" afrunder forfatterens trilogi, tidligere er "Skrædderen" og "Det begyndte med Jomfru Sørensen" udkommet, om menneskeskæbner gennem de seneste 200 år.

Den store østrigske forfatter Stefan Zweig blev i 1933 pludselig reduceret af nazisterne til blot at være ”jøde” – og jøder måtte ikke udgive bøger i Det Tredje Rige. Zweig var lamslået over brutaliteten, men skrev et genialt modsvar i form af en biografi over renæssancetænkeren Erasmus af Rotterdam (1466-1536). Erasmus var humanist og som Zweig imod strid, radikalitet og skråsikkerhed. Hans store modsætning i tiden var den senere reformator Martin Luther: Hvor Erasmus rakte hånden frem, trak Luther den tilbage. Hvor Erasmus kunne indrømme sin tvivl, indrømmede Luther ikke noget som helst.Zweigs bog kunne i første omgang slet ikke udgives, fordi han var jøde. Siden er den blevet en klassiker i europæisk litteratur, elsket for Zweigs medrivende fortælling om Erasmus’ liv og for dens evigt relevante forsvar for medmenneskelighed og tolerance.Nyoversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, som også har skrevet efterskrift. Om forfatteren Stefan Zweig (1881-1942) var barn af velhavende, liberale forældre og voksede op i det kulturelt sprudlende Wien. Som forfatter blev han vidt berømt over hele verden, men blev bandlyst af nazisterne og måtte flygte fra Europa ved Anden Verdenskrigs begyndelse. Desillusioneret begik han sammen med sin kone selvmord i 1942 i eksil i Brasilien. Særligt kendt er hans erindringsværk VERDEN AF I GÅR, genudgivet på dansk i 2013.

Tro, håb og kærlighed hos den store salmedigter Grundtvigs store kærlighed var hans anden kone, Marie. Trods stor aldersforskel fandt de hinanden, allerede mens Grundtvig endnu var gift med sin første kone - og da Marie og Grundtvig blev gift under et år efter den første kones død, løb sladderen. Under hele forholdet - og flere år efter Maries død - digtede Grundtvig sin kærlighed til Marie ud i digte og sange, eksempelvis den smukke ”Hvad er det, min Marie”. Marie døde efter blot knap tre års ægteskab, og Grundtvig holdt selv begravelsestalen ved hendes kiste. En gribende tale fra en nyslået enkemand, der havde mistet sin store forelskelse og stod tilbage med deres spæde søn. Her begynder Birgitte Stoklund Larsens anderledes, poetiske og eksistentielle bog om Grundtvig. Hun viser os manden bag ordene, kastet ud i livets ekstremer: I kærlighed og depression, i frygt for døden og i ekstase over at vinde håbet på livet tilbage. Liv og værk flettes hele tiden sammen hos Grundtvig, især i de mange digte, han skrev om og til Marie – også efter hendes død. Men overraskende nok har disse digte ikke fået megen opmærksomhed blandt Grundtvigforskere. Ved at gå til de mest personlige sider af Grundtvig formår forfatteren at folde eksistentielle spørgsmål ud, så de bliver vedkommende for os alle. Om forfatteren Birgitte Stoklund Larsen (f. 1960) er teolog, journalist og generalsekretær for Det Danske Bibelselskab. Hun har i en årrække været leder af Grundtvig-Akademiet i Vartov, og er efterspurgt som analytiker af kirke, samfund og religion.

Bliv inspireret til et mere motiverende arbejdsliv med dansk-kinesiske Xinxin Kassemedarbejder, IT-konsulent, projektleder, tjener, gymnasielærer, kundeservicemedarbejder, madskribent, effektiviseringskonsulent, skuespiller, tolk, tv-vært, mobilreparatør, opvasker, medieanalytiker og komiker. Det er blot nogle af de jobs, Xinxin har kastet sig ud i, siden hun kom til Danmark som 12-årig. I dag bruger hun sin erfaring til som populær foredragsholder og ledelsescoach at motivere andre. Xinxin er ikke bange for at sige, hvad hun mener om danskernes dårlige vaner – fra misbrug af snooze-knappen over tom ros på arbejdspladsen til manglende ærlighed i parforholdet. Hun kender både toppen og bunden af det danske samfund, og alle vegne kommer man kun frem med motivation, nysgerrighed og en målrettet arbejdsindsats. Bogen er fuld af sjove og skarpe pointer, klare råd og overraskende ideer til, hvordan du kan skabe motivation for dig selv og andre. Om forfatteren Xinxin Ren Gudbjörnsson (f. 1978) er opvokset i Kina, men kom i 1991 til Danmark. Hun er i dag populær foredragsholder, coach, kommentator og tv-vært.

Indsigtsfuld bog om Hans Adolph Brorson, pietismen og oplysningstiden af to af landets fremmeste Brorson-kendere. Bogen er smukt illustreret med fotos af Suste Bonnén og Adam Garff.Hans Adolph Brorson levede det meste af sit liv ved Vadehavet i Sydjylland, langt fra det imposante København. Men netop disse flækker var i begyndelsen af 1700-tallet kraftcentre i kirkens og samfundets udvikling, og Brorson kom til at leve side om side med personligheder, der hver især prægede digtning, teologi, pædagogik og politik i oplysningstiden. Selv var han som centrum i den pietistiske bevægelse en stor inspirator, hvis påvirkning rækker helt op i vor tid.Som ingen anden i dansk digtning har Brorson sat ord på sjælens kampe, fryd og fred. Ved at koble beskrivelser af de steder, hvor Brorson levede, med den enorme salmeskat, han efterlod, tegner Bente og Torben Bramming et indlevet portræt af en af dansk digtnings allerstørste stemmer.Bente Bramming (f. 1965) er teolog og ph.d. i kunsthistorie, museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum og medforfatter til flere bøger.Torben Bramming (f. 1964) er teolog med speciale i kirkehistorie og forfatter til en række bøger om bl.a. Brorson og Ribes historie.

Magten er ved at skifte køn. Og hvis ikke mændene finder en ny rolle, står de tilbage som taberne. Velkommen til MANDDOMSPRØVEN!Powerkvinderne er ved at tage magten - ikke bare i hjemmet, men på uddannelserne, på jobbet og i medierne. Mange mænd ser lamslåede til. Hvad sker der? Hvorfor? Hvad kan de gøre, hvis de ikke vil løbes over ende?MANDDOMSPRØVEN er et sagligt, humoristisk og konstruktivt indspark i debatten om de historisk store forandringer i forholdet mellem kønnene. Bogen er skrevet af to mænd, som selv lever med en powerkvinde, og er baseret på ekspertviden, den nyeste forskning og personlige erfaringer.Bogen fortæller om konsekvenserne af, at kvinden er det nye stærke køn. I fire store interviews fortæller mændene bag direktør og tv-vært Pernille Aalund, toppolitiker Lene Espersen, medicinalchef Camilla Hartvig og adm.dir. Sheela Søgaard desuden om, hvordan de tackler livet med en powerkvinde. Og til sidst giver forfatterne deres 11 bud på, hvordan manden håndterer den nye virkelighed.LARS HENRIKSEN (f. 1975) er journalist på Kristeligt Dagblad og har tidligere skrevet bøgerne Tilbage til livet (2005), Min far (2007) og Dobbeltgængeren - en biografi om Troels Trier (2008).ERIK HOLM (f. 1972) er journalist og redaktør i Mediehuset Ingeniøren.

I 1930’erne var Kaj Munk Danmarks mest spillede dramatiker og en af vore mest læste forfattere. Han prædikede og holdt foredrag alle vegne, og folk stimlede til. At Kaj Munk fra begyndelsen sagde fra over for besættelsesmagten og opfordrede til ulydighed, fremgik bl.a. af flere af de månedsdigte, han i sommeren 1940 leverede til Berlingske Aftenavis. Her havde han fra årets begyndelse en aftale med avisen om, at han ved hver måneds udgang skulle skrive et digt om denne måned. Efter besættelsen 9. april 1940 ændrede digtene tydeligt karakter, idet de blev langt mere alvorlige og flertydige.Da året var slut, udgav Berlingske digtene som nytårshilsen til sine samarbejdspartnere under titlen Navigare necesse – Tolv Digte om Danmark 1940. Titlen underspiller det alvorlige budskab: ”Navigare necesse est, vivere non necesse est” (Det er nødvendigt at sejle, men det er ikke nødvendigt at leve). Underforstået: Det kan blive nødvendigt at sætte livet til i kampen for frihed.Per Stig Møller har under arkivarbejde genopdaget digtene og gjort et fund: Nogle af digtene er ændret betydeligt fra avis til bog, og enkelte er simpelthen skiftet ud – Kaj Munk havde fået problemer med censuren. Årstidsdigtene trykkes her for første i sin ucensurerede form siden krigen. Bogen ledsages af et fyldigt indledningsessay, hvor Per Stig Møller viser, hvordan dette nyligt opdagede arkivmateriale bidrager til at nuancere forståelsen af Kaj Munk, censuren og besættelsestiden i det hele taget. Meget tyder på, at Kaj Munk var en jaget mand langt tidligere end ellers antaget.Per Stig Møller, født 1942, er litterat og politiker. Han er en af landets fremmeste kendere af Kaj Munk. Tidligere har han bl.a. skrevet Munk og Mere Munk.

Syv af landets stærkeste forfatterstemmer fortolker og gendigter hver en af påskens tekster i ny smuk udgivelse.”Gennem den kulsorte sky” er en verselinje fra Kingos store påskesalme ”Som den gyldne sol frembryder”. Om lyset, der – måske – baner sig vej gennem mørket. Påsken er den vigtigste højtid i den kristne kirke. For det moderne menneske kan det imidlertid være svært at nærme sig de gådefulde begivenheder og det stærkt ladede symbolsprog i de bibelske tekster. Hvorfor skal Jesus først indtage Jerusalem som en sejrherre for siden at pines til døde og endelig genopstå? GENNEM DEN KULSORTE SKY indeholder frie fortolkninger og gendigtninger af påskens tekster dag for dag. Syv af landets bedst skrivende forfattere forholder sig med egen stil og stemme til de dramatiske begivenheder, som levendegøres i sanselige detaljer. Forfatterne viser nye veje ind i påskens tekster, så de taler direkte ind i vores tid uden at miste perspektivet til det evige og almene.Med tekster af DY PLAMBECK, BJARNE REUTER, PIA JUUL, ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN, HARALD VOETMANN, LARS HUSUM og JENS SMÆRUP SØRENSEN.

Det er i Johannes Møllehaves klummer, vi hører om alt det, han elsker mest: Skuespil, bøger, kunstværker, gode ideer, citater og spilopper. Her møder vi alle dem, han har kendt, levende og døde, unge og gamle, forfattere og malere, højtråbende provokatører og stille eksistenser.STUR, STUR NUMMER! rummer dagbladsklummer fra 2004-2009 fra årene på Politiken og Kristeligt Dagblad. De vidner både om Møllehaves swingende begejstring for livet og om alvorlig sygdom og nye livsvilkår. I vinteren 2008 blev Møllehave ramt af to blodpropper og måtte sætte alt i bero. Men ikke mere end at han præsterede sin ugentlige klumme fyldt med ømme glimt, læseoplevelser, eftertanker og portrætter af både høj og lav. Johannes Møllehave er nemlig ingen almindelig mand. Det er grunden til, at han altid har brændt og har brændt igennem!

I den amerikanske klassiker "Tolv år som slave" fortæller Solomon Northup sin ufattelige historie om slaveriet i 1800-tallets USA. Bogen bag Oscar-vinderen "12 Years a Slave".Solomon Northup levede som fri mand med sin familie i New York, da han i 1841 blev kidnappet som slave under en rejse til sydstaten Washington D.C., hvor slaveri endnu var tilladt før Den Amerikanske Borgerkrig. Med pisk fik han banket sin nye identitet ind i kroppen, inden han blev solgt til en plantageejer i Louisiana. Gennem tolv år oplevede han slaveriet indefra med al dets brutalitet, daglige fornedrelse og konstante frygt. Men aldrig vandt fremmedgørelsen over ham. Northup udgav sin hårrejsende og utrolige historie i 1853, året efter han slap fri. Det er en hjerteskærende fortælling om slaveriets ondskab, men også om kærlighed, menneskeværd og stort mod. Historien har med storfilmen 12 Years a Slave grebet publikum verden over. Nu udkommer denne amerikanske klassiker endelig på dansk. Bogen er oversat af Hans-Jørgen Birkmose, hvis poetiske og historisk præcise oversættelse yder denne klassiker fuld ret. Birkmose er ekspert i amerikansk sprog fra denne periode og har de seneste år bl.a. nyoversat Edgar Allan Poe og Nathaniel Hawthorne foruden de berømte slaveberetninger af Booker T. Washington og Frederick Douglass.

Med DET DEMENTE SAMFUND hudfletter historiker og samfundsforsker Michael Böss vores nutidsfikserede samfund og påviser ansatser, bevæggrunde og årsager til den omsiggribende historiefornægtelse i hverdagens Danmark.For med en ideologiseret ”nødvendighedens politik” er magthaverne langsomt, men sikkert ved at udhule vores historiske bevidsthed. Tilbage står et dement samfund uden rødder og retning. I skåltaler hylder politikerne gerne værdierne i dansk historie og kultur, men glemmer dem, når de skal til at lovgive. Det er alarmerende, for uden at kende vores rødder ved vi ikke, hvad vi kommer af, og hvor vi skal hen. Det gælder for det enkelte menneske, og det gælder for samfundet. Fortiden kan aldrig blive uinteressant. Med William Faulkners ord - og bogens motto: ”Fortiden er aldrig forbi, den er end ikke fortid.”