Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Bjarne Reuters drengebøger møder Møllehaves erindringer – og vupti, ud kommer Poul Joachim Stenders vildt fantasifulde barndomshistorier, RØDE HUNDE GØR IKKE, om alt det, der slet ikke kan lade sig gøre, men helt sikkert har fundet sted!Et viltert hoved bliver i 1950’erne født på spisebordet i stuen af en mor, der reciterer ”Guldhornene” imens, for ”børn skal fødes med rim”. Men den lille Poul Joachim kommer flere vers tidligere, end de fire større søskende meldte deres ankomst, og da hverken moren eller jordemoren opdager det lille, for tidligt fødte gny, tilbringer han livets første minut i en pyt af barselsvæsker, hvor han får øjnene op for livets store sammenhæng – den mellem føde og at føde.Sådan begynder RØDE HUNDE GØR IKKE, en perlende, rørende og fabulerende omgang barndomserindringer. Her er både havfruer og himmelsyn, forsvundne fostre og pletfri piger, den sorte skole og pludselig død – og en drengefantasi, der slet ikke lader sig styre, men går på sanselige eventyr fra morgen til aften.
Ingen krig har haft større konsekvenser end Første Verdenskrig. For vel kan man næppe rangordne verdenshistoriens mest katastrofale øjeblikke, men Første Verdenskrig var endnu mere end de 9 millioner døde og langt flere sårede. Den var langt mere end en nytegning af Europakortet. Med krigen var alt forandret. Den store selvtillid, der havde præget Vesten før krigen, og som gav sig udslag i synet på alt fra religion over kunst til resten af verden, forvitrede. Ind kom tvivlen, meningstabet og et savn af ’oppe’ og ’nede’, der har defineret kulturen lige siden. Krigen blev et altafgørende brud med det vestlige menneskes selvbillede. KRIGEN 1914-1918 gennemgår Første Verdenskrigs forudsætninger, udvikling og afslutning og giver samtidig en kulturhistorisktolkning af den arv, krigen efterlod.
Med Peter Dürrfelds smukke bog HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD får man ikke alene et indblik i bl.a. Kaj Munks, Dan Turèlls, Bobby Fischers og Leonard Bernsteins liv. Man får også en ny forståelse af sit eget. ”Intet menneske er en ø” har det lydt, siden John Donne skrev de smukke ord for 400 år siden. Gennem de sidste godt og vel 70 år har det vist sig sandt i forfatteren Peter Dürrfelds liv. I HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD fortæller han derfor om sit livs døde – alle de mennesker, hvis død for ham rummede et fravær, fordi de med deres liv havde fyldt ham med deres nærvær. Det begynder med Kaj Munk, som red ranke med den etårige Peter, og fortsætter med en lang række mennesker, som tilsammen bliver et smukt galleri befolket med levet liv. HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD rummer en række ømme portrætter af både kendte og ukendte mennesker og giver et varmt og indfølt billede af Danmark og særligt København fra Anden Verdenskrig til i dag. PETER DÜRRFELD (f. 1942) er passioneret skak- og musikskribent ved Information og Kristeligt Dagblad samt forfatter til en række romaner og flere bøger om skak og klassisk musik.
For 1000 år siden gjorde Harald Blåtand os kristne. Omkring år 1500 kom Luther og gjorde os til protestanter. Og nu, 500 år senere, flytter vi igen de religiøse hegnspæle. Statskirken er ved at miste fodfæstet, og google-buddhismen tager over.Eksemplerne på den nye form for åndelighed er mange – fra Sanne Salomonsens universelle energier over Christian Stadils gode karma til personlig udvikling for mødre med inspiration fra Dalai Lama. Og perspektiverne er kolossale: Vi er i gang med den største omvæltning i de religiøse værdier i 500 år.Men i modsætning til de to første reformationer kommer forandringerne denne gang nedefra – fra danskernes personlige religiøsitet. DEN TREDJE REFORMATION fortæller om de store omvæltninger, vi er vidne til, og om, hvor troen er på vej hen i dagens Danmark.
MÆRK GUD viser, hvordan mennesker til alle tider har gjort sig erfaringer med Gud. Både med hans nærvær og hans fravær. Det bringer enhver, der føler sig forladt af Gud, i godt selskab og fastholder samtidig Gud som en, mennesker kan have en relation til. Gud er ikke en fjern størrelse eller et abstrakt begreb, men dybt nærværende i menneskers liv. Det handler dybest set om at mærke efter!MÆRK GUD øser af den visdom, som gennem århundrederne har lejret sig hos mennesker, der mærkede Gud – fra spirituelle erfaringer hos 300-tallets ørkenfædre over åndelige indsigter hos 1500-tallets reformatorer til dybe erkendelser hos vor tids vise.Med stor indsigt viser Henrik Højlund, hvordan vi kan få lov at mærke Gud. For om det er i sjælens mørke nat eller i livets lykkeligste øjeblikke, ja, så kan Gud mærkes.
I kølvandet på Anden Verdenskrig blev op mod 3.000 tyske mulatbørn adopteret til Danmark. De var resultatet af forhold mellem tyske kvinder og afroamerikanske soldater i et Vesttyskland, hvor nazismen endnu spøgte.I deres fødeland var børnene uønskede, men i Danmark ville mange par gerne adoptere dem. Den godhjertede Tytte Botfeldt hjalp derfor med at finde mulatbørn til adoption, men hun arbejdede uden autorisation, og ingen undersøgte adoptivforældrene.BØRNEIMPORTEN giver ordet til de adopterede, der for første gang fortæller om, hvilke konsekvenser det har haft at blive rykket op med rode og plantet i tilfældige danske familier. Samtidig fortælles historien om udenlandsk adoptions spæde begyndelse i Danmark – en historie, der trækker mange tråde til vore dages adoptionsdebat.
I DEN SIDSTE NADVER fortæller journalist for Weekendavisen Klaus Wivel historien om vor tids paria, de kristne i den arabiske verden. Her betyder tiltagende islamisme, gamle stridigheder, religiøse uenigheder, territoriale konflikter og stædig mistro, at hundredtusindvis af mennesker over de seneste årtier er blevet underkuet, chikaneret, forfulgt og fordrevet. DEN SIDSTE NADVER er deres historie.Rejsen begyndte, da Klaus Wivel i Weekendavisen i et åbent brev til udenrigsministeren spurgte, hvad regeringen ville gøre ved fordrivelsen af de kristne i den arabiske verden. Han fik intet svar. Med spørgsmålet dirrende i luften tog han derfor af sted til Vestbredden, Gaza, Egypten, Libanon og Irak for ved selvsyn at forstå, hvad en af vor tids store menneskerettighedskrænkelser handler om. Her mødte han forkuede mennesker under stort pres fra muslimske omgivelser. Præster, hvis kirker er blevet brændt, og som nægter at lade sig knægte. Forældre, der har mistet deres børn. Borgere, der er blevet kidnappet eller smidt ud af deres huse. Indbyggere, der føler sig som fremmede i deres egne lande og længes væk. Og dertil en række velmenende vesterlændinge, der med lige dele dårlig samvittighed over kolonitidens forsyndelser og store forhåbninger til arabiske forårsfornemmelser benægter ethvert problem.Men problemerne forsvinder ikke, fordi man lukker øjnene eller fokuserer på andre marginaliserede grupper. DEN SIDSTE NADVER viser os det, vi ønskede ikke fandtes.5 stjerner - BERLINGSKE
Jacob har en IQ højere end Einsteins, fotografisk hukommelse og lærte sig selv differentialregning på to uger. Som niårig begyndte han at udvikle en astrofysisk teori, der ifølge eksperter en dag bliver en Nobelpris værdig. Og som tolvårig fik han sit første job – som forsker i kvantefysik.Men Jacobs særlige sind var faretruende tæt på at blive lukket inde i et autistisk mørke. Da han som toårig blev diagnosticeret, fik forældreneat vide, at han nok aldrig ville lære selv at binde sine snørebånd. Omgivet af eksperter derhjemme og på specialskolen trak han sig længere og længere væk fra verden og holdt til sidst helt op med at kommunikere.Mod udviklingseksperternes råd begyndte hans mor Kristine at stimulere de aktiviteter, der gav Jacob glæde. For hvorfor koncentrere sig om alt det, man ikke kan, i stedet for det, man er god til? Og langsomt blomstrede et matematisk geni, som verden sjældent har setmage til.VERDENS KLOGESTE DRENG er den forunderlige fortælling om en mor og en søn, der med kærlighed og stærk vilje overkommer uoverskuelige forhindringer. Et vidnesbyrd om de muligheder, der åbner sig, når man ser det helt særlige, ethvert barn rummer.
Det er både morsomt og alvorligt, når Johannes Møllehave i DET ENDER GODT taler om livet og døden, sorgen og håbet. Møllehave har flere gange selv været tæt på at dø, og han har oplevet mange mennesker dø. I DET ENDER GODT fortæller Møllehave om tabet af forældrene og hustruen Herdis, om sorg og trøst og om sine forventninger til evigheden. "Tak, tak, tak ... Den bedste Møllehave-bog i mange år", skrev Weekendavisen, mens Berlingske gav bogen 5 stjerner og kaldte den en "fremragende interviewbog".
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.