Books published by Landtryk

GODDAG, GIRAF er en introduktion til girafsprog/ ikke-voldelig kommunikation. I bogen præsenteres sprogbrugen teoretisk og praktisk, ligesom den bagved liggende menneskeforståelse præsenteres. Bogen indeholder et forslag til rækkefølge af og indhold i undervisning af små skolebørn i girafsprog, og der bringes løbende forslag til både sproglige og fysiske øvelser, som træner det gennemgåede stof.Teksten gennemgår emner som følelser og behov, selvværd og selvtillid, identitet og empati - og den sprogbrug, som knytter sig til hvert af dem.Ikke-voldelig kommunikation er velegnet som redskab i konfliktløsning.INDHOLD:I: FORORDII: OM IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION: GIRAFSPROG Grundlæggende forståelse IVK-modellenIII: OM AT UNDERVISE I IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION: GIRAFSPROG Generelle overvejelser Plan og rækkefølge for girafsprogsundervisningIV: IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION: FÆRDIGHEDER OG ØVELSER At gengive fakta Øvelser i ydre sansning (nr. 1-20) At blive opmærksom på og at kunne tale ud fra sine følelser Øvelser i indre sansning (nr. 21-30) Øvelser i at blive opmærksom på og tale ud fra sine følelser (nr. 31-54) At blive opmærksom på og at kunne tale ud fra sine behov Øvelser i at blive opmærksom på og tale ud fra sine behov (nr. 55-68) At kunne fremsætte anmodninger på girafsprog Øvelser i at fremsætte anmodninger på girafsprog (nr. 69-78)V: EMPATIVI: GIRAFSPROG I PRAKSIS At tale girafsprog At lytte med giraførerVII: ANDRE ØVELSER OG LEGE (nr. 79-90) Sproglige vendingerVIII: LITTERATURLISTEUDDRAG af KAPITEL 1:I Grundlæggende forståelseDet er frikvarter. Bagest i klassen er Simon og Victor i gang med at tegne. De sidder med hver deres tusch og tegner på det samme stykke papir. De laver noget, som får dem til at hyle af grin. Deres tegning bliver åbenbart sjovere og sjovere, og drengenes begejstring vil ingen ende tage. Men så tegner Victor noget, som Simon ikke kan lide. Han protesterer, men det gider Victor ikke høre på. Han fortsætter bare. “Du ødelægger det!” siger Simon vredt. “Nej jeg gør ej,” svarer Victor. “Det er ikke din tegning!” “Det er lige så meget min, som det er din!” siger Simon. Han tager fat i papiret og vil fjerne det fra Victor, som hårdnakket bliver ved med at tegne. Tuschen laver en flænge i papiret, og tegningen bliver revet midt over. “Se nu! Nu ødelagde du den!” siger Simon. “Det var dig, der hev i papiret!” protesterer Victor. “Jamen det var din skyld!” siger Simon og skubber til Victor, som sidder så yderligt på stolen, at han vælter ned på gulvet og slår sig. “Det skal du få betalt!” hvæser han og farer på Simon. I løbet af et øjeblik slås de to drenge. De vælter rundt på gulvet under højlydt råben og skramlen fra stole og borde. En forbipasserende lærer hører larmen og kigger ind i klassen. Hun får øje på de to drenge og råber: “Vil I straks holde op med det der!” Hun går ned og får skilt dem ad, og tager dem med hen på lærerværelset. Victor har fået næseblod. “Det var Simon, der begyndte!” snøfter han. Simon er rasende. Han afviser Victors anklage, men ellers er han tavs. På vej tilbage til næste time siger han indædt til Victor: “Nu gider jeg aldrig være venner med dig mere!” “Jeg gider i al fald heller aldrig lege med dig mere!” svarer Victor. Det er svært at høre, om han er ked af det.Om aftenen ringer Victors far til klasselæreren og skælder ud over overfaldet på sin søn. “Kan du ikke styre dine elever?” spørger han. “Jeg tror, du er for blød over for dem. De har godt af at vide, hvem der bestemmer!” Klasselæreren forsvarer sig, og forklarer og lover at tage sig af sagen. Om natten sover hun dårligt. Hun er vred og spekulerer over sit arbejde. Næste morgen møder hun i skolen i dårligt humør.MÅDEN VI TALER PÅOvenstående lille historie giver et eksempel på, hvordan nogle møder mennesker imellem forløber på en måde, så alle bliver i dårligere humør. Hvad er årsagen til det? Er det drengenes skyld, lærerens, den vrede fars? Eller er det systemets skyld, fordi skolen har den struktur, den nu har? Sådan ville den amerikanske psykolog, Marshall B. Rosenberg, som er skaberen af girafsproget eller den Ikke-Voldelige Kommunikation (IVK), aldrig spørge. Han ville slet ikke være optaget af, hvis skyld det var. Han ville sige, at årsagen skal findes i den måde, personerne tænker om sig selv og hinanden på, den måde, de forstår hinanden på, og dermed taler til hinanden på. Ingen af ovenstående personer har spor lyst til at have ballade med hinanden. Alle ville helst have det godt med hinanden. Alle gør i virkeligheden det bedste, de har lært, for at blive hørt og set og respekteret. Alle ville ønske, at de var i stand til at reagere på de forskellige sammenstød på en måde, så problemerne blev forandret til noget, der var til at håndtere, i stedet for at blive liggende som noget ubehageligt. Men de ved ikke, hvordan de skal bære sig ad.ULVESPROGMarshall Rosenberg kalder eksemplets måde at tale på for jackal – sjakal – som på dansk er blevet til ulvesprog. Ulvesprog er et sprog, der bygger på den antagelse, at der er noget i vejen med nogen. Det kan være én selv, men i mange tilfælde synes man, at det er de andre, der er noget i vejen med. Marshall Rosenberg kalder det et afstandsskabende sprog, som forhindrer os i at komme i kontakt med vores naturlige medfølelse for hinanden. I modsætning til girafsprog er det en måde at kommunikere på, som indeholder vurderinger, domme, bebrejdelser, kritik, påføring af skyld, diagnoser mv. Ulvesprogets vurderinger er moralistiske og er udtryk for absolutter: Han er ond! Hun er en dårlig mor! – og for en enten/ eller-tankegang: Hvis man ikke kan komme op om morgenen, er man doven! Noget er enten rigtigt eller forkert, enten godt eller skidt. Konfliktforskeren Andrew Schmookler fra Harvard Universitet i USA (se litteraturliste) hævder, at bag enhver form for konflikt ligger den tænkemåde, at der er noget i vejen med modparten, som derfor skal behandles på en eller anden måde: Opdrages på, tilrettevises, medicineres, straffes, ja, måske endda slås ihjel. Ulvesprog fungerer således konfliktoptrappende. Marshall Rosenberg siger om ulvesprog, at det i virkeligheden er et tragisk udtryk for behov, der ikke er blevet mødt. Det tragiske består i, at vi ved at tale ulvesprog gør det mere og mere vanskeligt netop at få vores behov mødt – sådan som det også kan ses i eksemplet først i dette kapitel.GIRAFSPROGMarshall Rosenberg skabte girafsproget i 1970'erne. Han ville skabe et sprog og en kommunikationsmåde, som bygger på den antagelse, at mennesker inderst inde har medfølelse med hinanden, og som fokuserer på menneskers følelser og behov. Marshall Rosenberg kalder det også et sprog, der skaber kontakt mellem mennesker, et sprog fra hjertet eller et sprog, der giver udtryk for vores livsenergi. Han valgte at opkalde sin måde at kommunikere på efter giraffen, dels fordi den er det landdyr, der har det største hjerte, dels fordi den med sin lange hals har et godt overblik. Marshall Rosenberg siger videre, at det, at tale girafsprog, i virkeligheden mere er en proces, end det er et sprog. At vælge at tale girafsprog er nemlig at vælge at være i en vedvarende proces, der går ud på at fæstne sin opmærksomhed der, hvor det er mest sandsynligt, at man kan få det, man i virkeligheden har brug for – på en måde, som ikke skader andre. Da mennesket er et socialt væsen, er der dybest set ikke nogen modsætning i det: Når andre får det bedre, er det mere sandsynligt, at jeg også vil få det bedre. Vi er gensidigt afhængige af hinanden.

BALLADEMAGEREN SØREN er en præsentation af en ikke-voldelig sprogbrug og en gennemgang af de mange positive konsekvenser af denne måde at kommunikere på. Fokus er på voksnes kommunikation med børn, og teksten viser, bl.a. ved hjælp af eksempler, hvordan især dannelse af selvværd og identitet får de bedste mulige vilkår, ikke mindst for børn, når kommunikationen er ikke-voldelig.Sprogbrugen kan imidlertid med stor fordel for alle implicerede bruges i alle livets samspil. Den bygger på en optagethed af andres følelser og behov i stedet for af andres præstationer med dertil hørende vurderinger. Bogen lægger således ikke alene op til en ændring i vores måde at bruge sproget på, men også en ændring i sådan, som vi ser hinanden. Ikke-voldelig kommunikation er velegnet som redskab i konfliktløsning.INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Forord 1. Ballademageren Søren 2. Om vurderinger 3. Om behov 4. Om følelser 5. Om kontakt og om at ‘blive set’ 6. Om selvværd 7. Om identitetsdannelse 8. Samtaleniveauer 9. Når den anden er lokomotiv: en samtalemodel10. LitteraturUDDRAG AF KAPITEL 1:LÆRER HELLE MADSEN er på vej til dagens femte time – matematik i 6.a – da hun får øje på en kollega, som har haft gårdvagt, og som nu kommer gående hen imod hende med et fast greb i Søren. Søren går i 5.b, som Helle er klasselærer for. Længere nede ad gangen opdager Helle en gruppe drenge og piger fra samme femteklasse. De kommer gående sammen med Niklas, som åbenbart har grædt og nu holder en klump papir mod sin blødende næse.“Denne unge mand har været i slagsmål,” siger gårdvagten, Erik Nielsen, og rusker Søren let. “Og denne gang er det gået ud over Niklas.” Han nikker mod gruppen bagved. “Sparket ham og slået ham i ansigtet. Måske du vil tale et alvorsord med ham?”“Søren, altså! Hvad skete der?” spørger Helle og sender en hastig tanke til den ventende matematikklasse.Gårdvagten ser på Søren, der står og kigger ned i gulvet.“Ja, hvad skete der, Søren?” siger han. “Du må jo være den, der bedst ved det.”Søren svarer ikke. De andre er nu nået frem og står i en klynge udenom. Niklas snøfter højlydt.Helle flytter blikket fra Søren til Niklas.“Niklas har næseblod,” oplyser en af pigerne. “Søren sparkede ham!”“Jatak, Emma, det kan jeg se,” siger Helle. “Bløder det stadigvæk, Niklas?”Niklas nikker.“Gør det ondt?”Niklas nikker igen og skærer ansigt.“Gør det ondt andre steder end på din næse?”Niklas tøver og ryster så forsigtigt på hovedet.“Okay,” siger Helle og tager en hurtig beslutning. “Erik, kan jeg få dig til at følge Niklas og de andre hen til – hvem skal I have nu?”“Karen,” svarer flere af børnene. “Til engelsk.”“... hen til Karen og bede hende om at sørge for Niklas?”“Yes,” siger Erik og begynder at gå. “I kommer med mig,” siger han til de andre fra femte.“Tak. Jeg kommer og snakker med dig efter timen, Niklas,” siger Helle.De fleste børn følger efter Erik, men et par af dem bliver stående og kigger afventende på Søren, der heller ikke rører sig.“Vi skulle gå hen i klassen,” siger Emma til ham.“Nej. Søren bliver hos mig. Afsted med jer,” siger Helle.“Okay, Søren,” fortsætter Helle, da alle er væk. “Jeg vil sandelig gerne høre, hvad du kan fortælle mig, men jeg skal først lige have sat 6.a i gang.”Søren reagerer ikke.“Vi sætter os ind i lærernes rygerum. Du må gerne gå derhen, eller du kan vente på mig her.”“Der stinker,” mumler Søren.“Ja,” siger Helle. “Heldigvis skal vi ikke være der ret længe. Højst et kvarter.”Hun tøver et øjeblik, før hun fortsætter ned ad gangen mod 6.a, der kan høres på lang afstand. Inde i klasselokalet får hun dæmpet eleverne ned.“Jeg er nødt til at bruge et kvarter på at snakke med en fra femte,” fortæller hun.“Slåskamp-Søren!” er der en, der mumler. Helle overhører ham. Hun sætter klassen i gang med skriftligt arbejde og lover belønning for koncentreret indsats. Så går hun tilbage til Søren, der nu står og læner sig op ad væggen der, hvor hun forlod ham.“Okay, et kvarter til dig,” siger hun og går hen til rygerummet. Søren følger efter og lader sig dumpe ned i sofaen, mens Helle åbner et vindue på klem. Hun sætter sig ved siden af ham og kigger lidt på ham. Hans kæbemuskler er spændt, og han sidder tilsyneladende og stirrer på sine hænder, som han skiftevis knytter og slapper af.“Nå, Søren,” siger Helle og ryster let på hovedet. “Sparket Niklas og givet ham en blodtud. Du skuffer mig. Jeg troede, vi havde en aftale. Hvad foregik der? Jeg lytter.”Søren begynder nu også at spænde og slappe sine kæbemuskler. Han siger ikke noget.De sidder tavse lidt.“Tiden går,” siger Helle. “Hvis ikke du vil fortælle mig, hvorfor du slog Niklas, er der ingen grund til at sidde her. Du ved udmærket godt, at sådan en opførsel ikke er i orden. Det har jeg fortalt dig masser af gange.”Tavshed.“Okay,” Helle rejser sig. “Jeg har en klasse, der venter. Jeg ringer til dine forældre i aften. Er de hjemme?”“Du sagde, at jeg havde et kvarter!” protesterer Søren og kigger op. “Det er kun gået 6 minutter!”“Så fortæl!” Helle sætter sig igen, og Søren får trevent fortalt, at han og Niklas havde aftalt, at Niklas skulle med ham hjem og lege efter skoletid, men så ville han pludselig ikke alligevel.“Og så slog du løs på ham?” spørgen Helle med tydelig undren.“Han havde selv lovet det!” siger Søren tvært.Helle ryster på hovedet.“Om jeg begriber, hvorfor du ikke kan fatte, at du ikke må slå,” siger hun. “Jeg har sagt det så mange gange! Og jeg er garanteret ikke den eneste.”Søren stirrer på sine næver.Helle kaster et blik på uret. Kvarteret er gået.“Du skal altså lade være med det,” siger Helle. “Der kommer aldrig noget godt ud af vold, det er en hæslig måde at opføre sig på. Kan du slet ikke huske, at vi har talt om, at du skal tælle til tyve hver gang, du er lige ved at slå? Huskede du at tælle til tyve?”“Næh.” Søren mumler og ser stadig ned.“Der ser du! Det skal du altså huske næste gang. Så er jeg sikker på, at du kan styre dig.” Helle tier et øjeblik. “Men nu er tiden desværre gået, vi skal hen til vores klasser. Det mindste, du kan gøre, er at give Niklas en undskyldning. Jeg synes, du skal give ham en undskyldning. Synes du ikke også det?”“Mjo,” mumler Søren.“Fint.” Helle holder døren og Søren rejser sig og trasker ud efter hende.“Vi overlevede rygerummet!” siger hun. “Heldige os!”Denne scene kunne finde sted mange steder i den almindelige danske skolehverdag. Tidspres, velmenende lærere, elever, der passer mere eller mindre godt ind i skolekulturen. Og afmagt.Hvis Helle så en videooptagelse af sit møde med Søren, ville heller ikke hun kunne have nogen som helst forestilling om, at der vil blive ændret noget i Sørens måde at reagere på. Samtalen har snarere karakter af en symbolsk markering: “Du har foretaget dig noget, jeg ikke kan acceptere, og jeg gør hermed indsigelser imod det.”Målet med den professionelle voksnes indgriben må være at håndtere de involverede børns reaktioner på en måde, så der skabes ændringer, der fører til ønskværdige handlinger. Eller sagt anderledes: Gårdvagtens og Helle Madsens indgriben skal gerne føre til, at Søren får en mere hensigtsmæssig1 adfærd – hvilket næppe bliver tilfældet i ovenstående exempel. Måske snarere tvært imod.For at finde frem til, hvad Helle Madsen kan gøre anderledes, er vi nødt til at undersøge situationen nøjere. Ovenstående historie kan skematiseres på følgende måde:• Nogle konkrete begivenheder finder sted (i skolegården, på gangen).• Nogle forskellige mennesker reagerer på disse begivenheder (Søren, Niklas, gårdvagten, Helle Madsen, de andre elever fra femte).• Disse reaktioner fører til nye begivenheder (fx Helles og Sørens samtale i rygerummet), der igen fører til nye reaktioner (Sørens adfærd fremover). Osv.AD. ‘KONKRETE BEGIVENHEDER’Det er i første omgang via vores sanser, vi får kendskab til konkrete begivenheder, fx ved at vi ser eller hører noget. Vi kan også betegne dem som det faktuelle i sagen. Fakta er nemlig primært det, man kan sanse med sine sanser: se, høre, mærke, lugte, smage. Det kan også være noget, man ved. Det er meget ofte (men ikke altid) sådan, at man let kan blive enig med andre om det faktuelle i en sag: Hun har kjole på. Det regner. Der holder en bil. Hvis de involverede i en episode skal have et fælles grundlag for at begribe, hvad det er, der foregår, er det fakta, vi skal have hentet frem.Hvis Helle skulle remse op, hvilke fakta hun har set og hørt i ovennævnte historie, så er det fx følgende:• Gårdvagten Erik holder fast i Sørens arm, da han kommer gående med ham.• Niklas holder noget blodplettet papir mod sin næse, og han snøfter.• Den største del af tiden stirrer Søren ned i gulvet, og han har ikke øjenkontakt med nogen.• Søren siger kun få ord, og når han endelig taler, mumler han og ser kun få gange på den, han taler med.• Søren knytter og slapper sine hænder.• Søren spænder og slapper sine kæbemuskler.• Søren kommer på banen tre gange i løbet af forløbet: 1) Da han siger, at rygerummet stinker, 2) da han fastholder, at han har fået lovning på et kvarter af Helles tid, og 3) da han siger, at Niklas havde lovet at komme med hjem og lege efter skoletid.

Jack er 9 år, stilfærdig og lille af vækst. Han er også lidt nørdet: Han er meget optaget af myrer. Jack bliver drillet både derhjemme og i klassen, hvor det er Store Emil, som er den værste. Jack er lidt hjælpeløs over for mobningen, bl.a. fordi han hjemmefra har fået at vide, at 'i vores familie bruger vi ikke vold. Hverken fysisk eller sproglig'. Heldigvis bliver Jack venner med Vanja, som hjælper ham. Men den bedste hjælp får han, da han tilfældigt finder en meget speciel bog på skolebibloteket. Den lærer ham at gøre det modsatte af, hvad andre forventer. Det har en overraskende effekt, som fører til, at Emil holder helt op med at mobbe.In English:Jack is 9 years old, quiet and small in stature. He's also a little nerdy: He's very preoccupied with ants. Jack is teased both at home and in class, where it is Big Emil who is the worst. Jack is a little helpless in the face of bullying, i.a. because he has been told from home that 'in our family we do not use violence. Neither physically nor linguistically '. Fortunately, Jack becomes friends with Vanja, who helps him. But he gets the best help when he happens to find a very special book at the school library. It teaches him to do the opposite of what others expect. It has a surprising effect, which leads to Emil completely stopping bullying.

Emil bor alene med sin mor, som ofte er meget ked af det og gemmer sig i sin seng. Han er overbevist om, at det er, fordi der bor et uhyre et eller andet skjult sted i lejligheden. Uhyret har også taget hans far, som en dag pludselig var væk. Emil er ked af det og vred, og da det også går ham så dårligt i skolen, at han skal gå 3. klasse om, lader han sin vrede gå ud over andre, især ud over Jack fra den nye klasse. Men så kommer mor på hospitalet, moster flytter ind, og hun kan klare uhyret. Langsomt får Emil det bedre, og da han en dag kan hjælpe Vanja fra klassen, fordi han er så stærk, får han også nye venner.In English:Emil lives alone with his mother, who is often very sad and hides in her bed. He is convinced that it is because there is a monster living somewhere hidden in the apartment. The monster has also taken his father, who one day was suddenly gone. Emil is upset and angry, and since he also does so badly in school that he has to go to 3rd grade again, he lets his anger go beyond others, especially beyond Jack from the new class. But then Mom comes to the hospital, aunt Sue moves in and she can handle the monster. Slowly Emil gets better, and since one day he can help Vanja from the class only because he is so strong, he also makes new friends.

Da Vanja er meget syg, får hun besøg af en fe, som lover at opfylde tre ønsker. Vanja er 9 år og pige på en anden måde end de andre piger i klassen, og hun bliver derfor holdt udenfor. Hun vil hellere være en dreng end en pige, og klæder sig og opfører sig derefter. Men hun bliver venner med Jack, og sammen klarer de mobberen Emil. Da Emil redder hende i en ulykke, opdager hun hans kvaliteter, og de bliver venner. Da to piger fra klassen forsvinder, er Vanja meget i tvivl, om hun skal bruge sit sidste af de tre ønsker på dem, som hun ikke engang kan lide.In English:As Vanja is very ill, she is visited by a fairy who promises to fulfill three wishes. Vanja is 9 years old and a girl in a different way than the other girls in the class, and she is therefore kept out. She would rather be a boy than a girl and dress and behave accordingly. But she becomes friends with Jack, and together they deal with the bully Emil. When Emil rescues her from an accident, she discovers his qualities and they become friends. When two girls from her class disappear, Vanja is very much in doubt about whether she should spend her last of the three wishes on them, which she does not even like.

Letlæst, lix 10, illustreret, indbundet, garnhæftet. Til ca 3. klasse. En historie om Emil på 9-10 år, som må gå 3. klasse om, og som bor alene med sin mor - og et uhyre, som gør mor meget ked af det og Emil bange. Om hvad der kan gemme sig under overfladen på en dreng, som er vred og mobber - og hvordan han får støtte til at ændre sig.

Letlæst, lix 9, illustreret, indbundet, garnhæftet. Til ca 3.klasse. En historie om drengepigen Vanja på 9 år, som ikke vil værepige på den samme måde som de andre piger i klassen, og som derforbliver holdt udenfor. Hun er samtidig den fagligt dygtigste iklassen, og det kan de andre heller ikke lide. Vanja tror, at hun kanfå hjælp af en fe, når hun har brug for det. Men hvad så, nårdet er en anden, som har brug for hjælp?

Letlæst, lix 12, illustreret, indbundet, garnhæftet. Til ca 3. klasse, om Jack på 9 år, som er optaget af myrer, venner med en pige (Vanja) og bliver mobbet af Emil. Jack er lille og fredelig og bliver ked af det, men en særlig bog hjælper ham til at klare mobningen: Han begynder at gøre det modsatte af, hvad der forventes. Historien præsenterer en ikke-voldelig vej ud af mobning.