We a good story
Quick delivery in the UK
Lindhardt og Ringhof

Books published by Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Barack Obama
    £20.49 - 21.49

    "Der er ikke noget, der kan sammenlignes med at skrive en bog færdig, og jeg er meget stolt af denne. Jeg har brugt de sidste par år på at reflektere over min præsidenttid, og i ET FORJÆTTET LAND har jeg prøvet at give en ærlig beskrivelse af min præsidentkampagne og mine år i embedet, de nøglebegivenheder og -personer, der var med til at forme det; min vurdering af hvad jeg gjorde rigtigt, og hvilke fejltagelser jeg begik; og de politiske, økonomiske og kulturelle kræfter, som jeg dengang måtte håndtere sammen med mit team - og som vi stadig kæmper med som land. Jeg har også prøvet at give læserne en fornemmelse af den personlige rejse, som Michelle og jeg var på i de år med både utrolige højdepunkter og nedture. Og endelig, på et tidspunkt hvor USA gennemgår enorme omvæltninger, byder bogen også på nogle af mine mere overordnede tanker omkring, hvordan vi kan mindske splittelserne i vores land fremover og få vores demokrati til at fungere for alle - en opgave, som ikke hænger på en enkelt præsident, men på os alle som engagerede borgere. Jeg håber ikke kun, det er en sjov og underholdende læseoplevelse, men endnu mere at bogen kan inspirere unge mennesker over hele landet - og i hele verden - til at tage handsken op, tage ordet og tage del i arbejdet med at gøre verden til et bedre sted." - Barack Obama

  • by Yuval Noah Harari
    £7.49 - 12.99

    For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens. Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger- og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt … og vores fremtid.

  • - Opskrifter, teknik, tips og tricks
    by Karsten Tanggaard
    £26.99

    "Sous vide 2.0" er den største og mest ambitiøse bog om emnet. Det er både en grundbog til begyndere, der vil i gang med sous vide, og en bog med inspiration og ny viden til erfarne brugere og professionelle. Til begynderne er der trin-for-trin vejledninger og 10 sikre hits. Avancerede brugere og professionelle kan vælge blandt de mere end 500 tid/temperatur-kombinationer, der alle er gennemprøvet og beskrevet med hensyn til resultatets udseende, smag og tekstur. Bagest i bogen er der afsnit om, hvordan man bruger sous vide både i hverdagen og til fest, og vejledning i, hvordan man selv kan tilpasse en opskrift, så resultatet bliver præcist, som man vil have det. "Sous vide 2.0" handler ikke blot om rødt kød, men også om tilberedning af seje, men smagsrige udskæringer, der kan blive smørmøre. Og om andet end oksekød - fx perfekte tilberedninger af gris, lam, vildt, fjerkræ, og ikke mindst fisk, frugt og grønt. "Sous vide 2.0" inddrager råvarekvalitet som et væsentligt element i den gode spiseoplevelse og bringer råd fra de professionelle om, hvad god kvalitet er, hvad den betyder, og hvordan man finder den.

  • by Hans Rosling, Ola Rosling & Anna Rosling Rönnlund
    £7.49 - 17.49

    FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates

  • by Claus Meyer
    £11.49

    I "Meyers bageskole" kan både nybegynderen og den mere øvede hjemmebager være med. Bogen tager udgangspunkt i få grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra croissant over rugbrød til sprøde hvedebrød.Bogen henvender sig til dem, der bare gerne vil hurtigt i gang med at bage, men der er også masser af ekstra at hente for bagenørderne, der gerne vil vide, hvorfor surdejen skal have mindst lige så meget opmærksomhed som en krævende elskerinde, og hvor lange glutenstrenge egentlig kan blive. Opskrifterne er udviklet i tæt samarbejde med de dygtige fagfolk i Meyers bagerier, der hver dag beskæftiger sig med dej og bagning og svarer på spørgsmål fra folk, der har kvaler med surdejen derhjemme eller ikke kan få brødet til at hæve, som det skal. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • by Thomas Korsgaard
    £8.99 - 15.50

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

  • by Maren Uthaug
    £6.99 - 8.49

    Nicolas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian 5. Nicolas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie. En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften. Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

  • by Daniel Kahneman
    £14.99

    I AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT giver verdens førende nulevende psykolog, Daniel Kahneman, et unikt indblik i den menneskelige hjernes veje og vildveje. Ved at trække på de seneste årtiers fremmeste forskning præsenterer han både øjenåbnende og lattervækkende pointer om den del af vores krop, vi sætter højest og stoler mest blindt på.Men er det nu en god ide? Vidste du for eksempel, at selv garvede dommere idømmer længere fængselsstraffe, hvis de kort inden domsafsigelsen har slået et højt antal øjne med to terninger? Eller at vi beviseligt køber mere sæbe og vaskepulver, hvis vi kort forinden er blevet tvunget til at tænke ‘beskidte’ tanker?AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT er en milepæl i forståelsen af den menneskelige hjerne og menneskelig adfærd generelt - skrevet i en letlæselig og humoristisk tone af en intellektuel og humanistisk sværvægter. "Bogen rummer et sandt overflødighedshorn af aha-oplevelser, dybe indsigter og fascinerende perspektiver på den menneskelige psyke ... Det er virkelig en bog, man bliver klogere af - fuld af fremragende råd om, hvordan man undgår at falde ned i sindets utallige faldgruber.Sjældent har man læst en bog, som i den grad angår ethvert menneske." - Berlingske Tidende"Det er blevet sagt om dette værk, at det vil blive stående om 100 år som monument over vores tænkning." - Information

  • by Chad Robertson
    £17.49

    Mesterbageren Chad Robertson viser gennem en letforståelig tekst og masser af billeder, hvordan han laver de brød, der har givet ham kultstatus og har fået brødentusiaster fra hele verden til at drage til San Francisco for at besøge hans legendariske Tartine Bakery. Chad Robertson er en af klodens mest indflydelsesrige bagere. Hans håndværk frembringer det mest udtryksfulde surdejsbrød,jeg nogensinde har smagt.– Claus Meyer

  • by Joakim Jakobsen
    £21.49

    6,3 kilo, 30 x 36 centimeter og 784 sider fyldt med sugende fotografier: portrætter, action og væg-til-væg landskaber. Rigt illustreret udgave af bestselleren om verdens hårdeste cykelløb, opdateret til og med Tour de France 2015. Verdens bedste cykelryttere har gennem mere end 100 år presset deres kroppe og hoveder gennem umenneskelige strabadser på de franske landeveje og bjergtoppe. Hårdheden, taktikken og enkeltmandspræstationerne har fascineret publikum, så løbet i dag er verdens største årlige begivenhed. En scene, hvor helte taber stort og frygteligt eller lider sig til sublime sejre. Og hvor heroisme, snyd og brændende rivalopgør hvert år skrives ind i historien.Joakim Jakobsen fortæller hele historien bag løbet og følger dets udvikling år for år fra 1903. Han beskriver de mest absurde optrin og fortæller de vildeste anekdokter. Og han går tæt på de afgørende etaper og tegner portrætter af store og små mestre fra den første vinder til den seneste hersker. "Det er ikke én side for meget, for med allerkyndigste hånd fortæller forfatteren fænomenets hundredårige historie, løb for løb, selvpiner efter selvpiner, drama på drama. Det er stort - og stort fortalt." Steffen Larsen i Politiken "Men næsten mest spændende bliver bogen, når den løfter sig til at afdække ikke kun flige af løbets 100-årige historie, folkets store teater, men også af Frankrigs og Europas samtid." Kåre Bluitgen i Weekendavisen

  • by Claus Meyer
    £17.49

    Alt i en gryde. På sædvanlig pædagogisk vis holder Meyer sine læsere i hånden, når han introducerer de helt basale håndteringsredskaber, tips og teknikker, der er nødvendige at kende, når man kaster sig over disciplinen simremad.

  • by Knud Romer
    £15.49 - 12.99

  • by Michelle Obama
    £7.49 - 8.99

    Michelle Obama er en af vor tids mest ikoniske og spændende kvinder. Som USA?s førstedame - og den første afroamerikanske førstedame - var hun med til at skabe det mest imødekommende og rummelige Hvide Hus i historien, samtidig med at hun etablerede sig som en stærk fortaler for kvinder og piger i USA og rundtomkring i verden. Hun har været med til på afgørende vis at ændre den måde, familier stræber efter et sundere og mere aktivt liv, og hun stod ved sin mands side, da han førte Amerika gennem nogle af de mest dramatiske øjeblikke. Undervejs viste hun os et par dansetrin, sejrede i Carpool Karaoke og opdragede to døtre med begge ben på jorden på trods af en ubarmhjertig mediebevågenhed. Erindringerne er fascinerende historiefortælling og rummer også dybe refleksioner. Michelle Obama inviterer læserne ind i sin verden og i de oplevelser, der har formet hende - fra barndommen i Chicagos South Side til hendes år som en erhvervsleder, der skulle finde balancen mellem moderskab og arbejde, og endelig hendes år på verdens mest berømte adresse. Med ærlighed og humor beskriver hun sine sejre og sine skuffelser, både de offentlige og de private, og fortæller hele sin historie, som hun har oplevet den. Det er varmt, klogt og åbenhjertigt. MIN HISTORIE er en usædvanlig personlig beretning fra en kvinde med sjæl og substans, der utrætteligt har overgået alle forventninger - og hvis historie inspirerer andre til at gøre det samme. Michelle Obama (f.1964) er uddannet advokat fra Princeton university og Harvard Law School. Gift med Barack Obama.

  • by Thomas Korsgaard
    £7.49 - 12.99

    Hvad sker der med en familie i underskud, som pludselig kommer til penge? Som endelig får det, de har drømt om? Vil alt nu endelig blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? En dag vil vi grine af det er en sorgmunter roman om at skulle klare sig som ung mand i udkanten af det danske velfærdssamfund. Tues mor har fået en stor erstatning for en arbejdsskade, og nu skal alt blive godt. Men er penge det, der skal til, for at komme fri af den følelse af rod og opløsning, der hidtil har præget dagligdagen? Og hvad sker der, når Tue ikke længere er et barn - men en ung voksen, som opdager, at der er en verden uden for hjemmet for enden af grusvejen? Thomas Korsgaard tog læsere og anmeldere med storm med sin debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi. Nu fortsætter den stærke fortælling om Tue, der vokser op i et hjem, hvor børn overlades til sig selv, hvor voksne ikke rigtig magter at være forældre - og hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne.

  • by Karsten Tanggaard
    £12.99

    "Sous vide i dit eget køkken" er både en grundbog til begyndere, der vil i gang med sous vide, og en bog med inspiration og ny viden til erfarne brugere. Til begynderne er der trin-for-trin vejledninger og 10 sikre hits. Avancerede brugere kan vælge blandt de mere end 300 tid/temperatur-kombinationer, der alle er gennemprøvet og beskrevet med hensyn til resultatets udseende, smag og tekstur. Bagest i bogen er der afsnit om, hvordan man bruger sous vide både i hverdagen og til fest, og vejledning i, hvordan man selv kan tilpasse en opskrift, så resultatet bliver præcist, som man vil have det. Med sous vide kan man få det bedste frem i hverdagsmad som kyllingebryst, laks, burger, flæskesteg, skinke, torsk, asparges og rabarber. Men sous vide er også perfekt, når man skal lave festmad til mange. Maden er mør og saftig, smager bedre og beholder sin flotte farve, fordi den er tilberedt skånsomt ved lavere temperaturer end ellers. Sous vide gør hverdagen lettere, fordi maden kan forberedes i god tid (evt. dage i forvejen), og så laves færdig på bare 5-10 minutter. Og maden er sund, saftig og velsmagende, selvom den er hurtigt tilberedt. Sous vide er meget velegnet til de billigere udskæringer, der bliver møre og velsmagende. ?Sous vide gør ikke automatisk nogen til mesterkok, men sammen med vejledningen i denne bog kan teknikken helt sikkert hæve grundniveauet markant for enhver madlavning. Desuden indeholder afsnittene om udskæringer, mørhed og om hvordan kødet påvirkes af opvarmning mange nyttige informationer, som selv rutinerede kokke kan have glæde af. Og de mange tid/ temperatur-angivelser med smagebeskrivelser findes simpelthen ikke nogen andre steder." Kenneth Toft-Hansen, Svinkløv Badehotel - Tidligere Årets kok-vinder og sølvvinder ved Bocuse d?Or Europe

  • by Yotam Ottolenghi & Sami Tamimi
    £11.49

    I "Jerusalem" får du et glimt ind i et skatkammer af opskrifter - både det helt traditionelle middelhavskøkken og moderne versioner af kendte klassiskere, lokale specialiteter og nye retter inspireret af byens alsidighed. Fx opskrifter på falafel, tabouleh, risotto og shawarma, men du finder også et hav af spændende, eksostiske salater, lam i mange versioner, brød og desserter. I alt over 100 opskrifter. Bogen er smukt illustreret med fotos, både af den delikate og indbydende mad samt stemninger fra det farverige Jerusalem. Vennerne - den jødiske Ottolenghi og den palæstinensiske Tamimi - skriver med stor passion og kærlighed om begges hjemby: det spraglede, mangfoldige og internationale Jerusalem. Bogen er en rejse ind i byen og dens rige og varierede køkken, dens smage og dufte. Yotam Ottolenghi: Kok og madskribent for bl.a. The Guardian. Flyttede i 1997 til London, arbejdede på forsk. toprestauranter og ejer i dag en kæde af restauranter og butikker under eget navn.Sami Tamimi: Kok og inspirator og højre hånd i Ottolenghis firma. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • by Knut Iversen
    £19.99

    Bogen er en uundværlig guide for alle lystsejlere, og den nye udgave er gennemgribende opdateret og dækker danske, tyske, svenske og et udsnit af polske lystbådehavne – i alt over 1000 havne. Ved alle havne er der detaljerede havneplaner med angivelse af vanddybder samt middelhøjvande og middellavvande. Der er besejlingsvejledninger, havnenes faciliteter er tegnet ind på kortene og vist i piktogrammer, og web-adresser og mail-adresser samt evt. mulighed for online-booking er angivet. Nærliggende seværdigheder er ligeledes beskrevet.

  • by Kirsten Høgh Fogt & Marianne Kastberg
    £17.49

    Helt ny, gennemskrevet udgave af kogebogsklassikeren, der siden den udkom første gang i 1973 har været danskernes køkkenbibel - en kogebog, der rent faktisk bliver brugt. Mange nye opskrifter, mange nye fotos, nyt format og nyt layout. Men stadig kogebogen, der holder! I denne nye udgave af danskernes foretrukne grundkogebog er der meget fokus på at undgå madspild, så der er mange tips til at få brugt rester på gode måder. Der er flere opskrifter med fisk, flere bageopskrifter med surdej, og mange opskrifter med marmelade og andre hjemmelavede sylterier. Bogen udgives i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

  • by Maren Uthaug
    £15.50 - 12.99

    En slægtsroman om kærlighed og indavl. For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem. ?

  • by Meyers Madhus
    £17.49

    Meyers Grønne Proteiner tager en udfordring op: hvis vi vil spise mere klimavenligt, så skal vi hente flere af vores proteiner i planteriget. Det er budskabet fra forskere verden over, og det bliver et tema i de nye danske kostråd, der er på vej. Men hvordan gør vi det? Det giver bogen sit meget konkrete svar på i form af over 120 opskrifter med de proteinrige ingredienser fra planteriget i centrum som bælgfrugter, korn, svampe og bladgrøntsager - altid med velsmagen som ledestjerne. Bogen er fyldt med inspiration fra lande som Italien, Spanien, Mexico, Indien, Marokko og Brasilien, hvor man har knækket koden til at bruge bælgfrugter som bønner, linser og kikærter i et væld af fantastiske retter. Men også de nordiske råvarer og årstider står skarpt, når bogen følger naturens gang i køkkenet. Meyers Grønne Proteiner dyrker det fuldendte grønne måltid. Det er vegetarisk og plantebaseret mad, hvor selv inkarnerede kødspisere går mætte og tilfredse fra bordet.

  • by Michael Katz Krefeld
    £6.99 - 8.49

    Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.

  • - till vegetarer, veganere og alle andre gerne vil spise mere grønt
    by Meyers Madhus
    £17.49

    MEYERS GRØN MAD tilbyder mere end 100 lækre og velsmagende opskrifter på grønne, velsmagende retter. Bogen er både til dem, der ønsker at leve 100 % vegansk eller vegetarisk, og til dem der bare har lyst til at spise mere grønt og måske lægge en kødfri dag eller to ind i om ugen. Bogen er på klassisk meyersk vis opdelt i sæsoner, og udover de mange lækre opskrifter, giver Meyers dygtige kokke dig også en masse bonus info om super sunde krydderier, og om hvordan man sørger for at få dækket alle kroppens behov, når man vælger kødet fra i sin daglige kost.

  • by Katrine Engberg
    £10.49 - 8.99

    Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot.En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med "Krokodillevogteren".

  • by Steffen Jacobsen
    £5.49 - 12.99

    I denne skalpelskarpe og hylemorsomme debatbog giver Steffen Jacobsen læseren sine selvoplevede anekdoter og betragtninger om læger, regneark og blindtarme. Et besøg på skadestuen bliver aldrig det samme igen ? så er De advaret! Steffen Jacobsen er ud over bestsellerforfatter og knivskarp samfundsdebattør også overlæge og ortopædkirurg. For nylig sagde han op i protest mod Sundhedsplatformen. Dette er hans egen historie, fyldt med selvoplevede anekdoter og betragtninger om, hvordan politikere og DJØF?ere har ødelagt det danske sundhedsvæsen. Bogen rammer lige ned i en aktuel debat og er samfundssatire på samme niveau som Hans Scherfigs ?Idealister?. ?Utopien på Regionsgårdene synes at være hospitaler uden læger - og gerne også patienter" indleder Steffen Jacobsen ?Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen?. En bog til bekymrede læger og sygeplejersker - og alle, der nogensinde skulle få den vanvittige tanke frivilligt at lade sig indlægge på et dansk hospital.

  • by Anne Frank
    £7.49 - 12.99

    Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.

  • by Imran Rashid
    £15.50 - 12.99

    Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet. 8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

  • by Yotam Ottolenghi
    £11.49

    Med sine meget succesfulde restauranter og bestselleren Ottolenghi: The Cookbook har Yotam Ottolenghi etableret sig som et af de mest interessante talenter i verden inden for madlavning og som madskribent. Denne eksklusive samling af vegetaropskrifter indeholder 120 originale retter, hvoraf mange i første omgang blev udviklet til New Vegetarian-klummen i magasinet The Guardian Weekend.Yotams madinspiration stammer fra hans middelhavsbaggrund og hans kompromisløse kærlighed til ingredienserne. Selv om han ikke selv er vegetar, er hans tilgang til vegetarkøkkenet aldeles original og innovativ og baseret på stærke og friske smagskombinationer. Bogen er inddelt i afsnit tilegnet grønt, auberginer, kål, ris og kornprodukter, pasta og bælgfrugter, rodfrugter, squash, løg, frugt, svampe og tomater, og bredden i farver, smagsvarianter og teksturer er usædvanlig.Fuld af inspirerende opskrifter og illustrereret af Jonathan Lovekins farverige madfotos er Plenty et must-have hos såvel kødspisere og vegetarer.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • by Thomas Korsgaard
    £15.49 - 12.99

    Tue bærer alle sine ting ned til storskrald. Udlejeren på Frederiksberg har smidt ham ud, og han har ingen steder at tage hen. At vende tilbage til Skive og familien med den voldelige far er utænkeligt. Med sig har han en sportstaske med tøj, en computer og en lille palme. Om dagen sælger han avisabonnementer på gaden, og om natten sniger han sig til at sove i et af avisens baglokaler. Her møder han Victoria, som tilbyder, at han kan overnatte på sofaen hos hende og hendes mor, en succesfuld arkitekt. Det bliver et møde med en helt anden slags hjem, end Tue er vant til, og han tager i dén grad deres herskabslejlighed i besiddelse. Snart er Tue dog på gaden igen, hvor han flakker rundt og må søge ly tilfældige steder og hos tvivlsomme typer.En rå og humoristisk roman om at befinde sig uden for alle fællesskaber og hele tiden være bange for at blive opdaget. En fortælling om den totale rodløshed og om til sidst at finde hjem.

  • by Anne-Cathrine Riebnitzsky
    £7.49 - 8.99

    En poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed. Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.? Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet. Anne-cathrine Riebnitzsky Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Hun modtog De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel 2013.

  • by Michael Katz Krefeld
    £6.99 - 8.49

    HVIS HAN AFSLØRER HENDE, MISTER HUN ALT! En sen nattetime træffer den nyudnævnte politikommissær Cecilie Mars et fatalt valg, der får vidtrækkende konsekvenser. Hendes fejltrin er blevet overvåget og filmet, og nu truer en anonym person med at afsløre alt, hvis hun ikke følger hans skræmmende agenda. Cecilie trækkes ind i en uhyggelig plan om selvtægt, der tvinger hende til at overveje, hvor langt hun er villig til at gå for at skaffe retfærdighed. Samtidig vokser hendes fornemmelse af, at den der truer hende skal findes i hendes omgangskreds. ? MØRKET KALDER er en ny selvstændig storbykrimi om politikommissær Cecilie Mars. Michael Katz Krefeld vandt Krimimessens publikumspris i 2018 og Martha-prisen i 2016. Han er blandt andet forfatter til den internationale bestsellerserie om privatopdageren Ravn.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.