Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Egypten er under angreb, Farao Tamose er hårdt såret, byen Luxor er omringet, og alt håb lader til at være ude. Eksslaven Taita er nu general for Tamoses hær, og da en gammel allieret melder sig på Egyptens side, vender heldet, og den egyptiske hær kan fejre sejren. Men da Taita vender tilbage til Luxor, bliver han mærket som forræder. Farao Tamose er død, en ny farao har besteget tronen, og en giftig æra er begyndt. FARAO er et episk drama fra en svunden tid. ?Den bedste historiske romanforfatter.? - Stephen King
En farverig og underholdende roman om Abelone, der kommer i huset på godset Bangsbo i Nordjylland. Godsejeren, Johan Knudsen, er en gæstfri og yderst liberal levemand, og Bangsbo er tilflugtssted for en lang række af 1890'ernes kunstnere, blandt andet Herman Bang, Gustav Wied, Betty Nansen, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring. Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri. Abelone suger til sig af det hele og mærker for første gang suset fra den store, nye verden. Især bliver hun meget betaget af Herman Bang. Romanen er baseret på faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor.
Det er en stor omvæltning at blive forældre første gang. Derfor føler vi os måske godt rustet, når vi planlægger barn nummer to. Men det kommer stadig bag på mange, hvor anderledes det er. Nye følelser og tanker dukker op, tiden er mere knap, og søskendejalousi melder sig måske på banen. Samtidig bliver det, vi selv bærer med os fra vores barndom, mere synligt.I Barn nr. 2 beskriver en bred vifte af fagfolk, hvordan du forbereder dig til det nye liv og giver gode råd og tips til, hvordan du klarer hverdagen, når nr. 2 melder sin ankomst. I bogen behandles emner som• overvejelser inden barn nr. 2• søskendejalousi og søskendepsykologi• skyldfølelse over ikke at have tid nok til begge børn• familiefølelse og samhørighed• mangel på tid til sig selv og parforholdet• arbejdsfællesskab, opdragelse og værdierBogen er den første danske bog om emnet, og med den i hånden er du godt rustet til at kaste dig ud i livet med to børn.Lykke Møller Kristensen er uddannet journalist, arbejder freelance og har bl.a. skrevet for Vores Børn, Forældre & Børn, Femina, IN og flere landsdækkende aviser. Hun er mor til tre børn.Margrethe Brun Hansen er uddannet pædagog og psykolog. Hun har tidligere skrevet bøgerne Rød stue kalder, De kompetente forældre og Forældreguiden - sådan tackler du hverdagen med børn. Hun har desuden medvirket som ekspert i tv-programmerne Far, mor og børn og Forældre forfra på TV2.Bidragydere: psykolog og parterapeut Kisser Paludansundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, adfærdsforsker Elisabeth Schönbeck og jordemoder Birgit Thalwitzer.
Hvor kommer modet fra?Bliv inspireret til at droppe frygten for at fejle, tage flere chancer og træffe modige valg, der fører dig tættere på at leve et helhjertet liv.Efter at Morten Kirckhoff kvittede sit direktørjob i reklamebranchen uden andre planer end at følge sine drømme om at være eventyrer på fuld tid, blev han bombarderet med beskeder fra folk, der ville vide, hvor han fandt modet til at skifte retning i livet. Indtil da havde han aldrig set sig selv som modig og havde faktisk ikke skænket begrebet en tanke. I denne bog deler han nogle af sine mange historier fra sit liv og sine rejser i 120 lande. Det er historier om, hvordan han udforskede barndommens mørke skove alene i natten, trængte ind på forladte steder med hjertet hamrende i brystet og malede graffiti med politiet i hælene. Og om at rejse ud i verden igen og igen, starte virksomheder, skifte retning og gå efter kærligheden.Samtidig udforsker han modets natur gennem samtaler med Pia Søltoft, Lene Tanggaard, Peter Lund Madsen og Morten Münster, hvor han blandt andet stiller spørgsmålene: Sidder modet i hjernen, i hjertet eller begge steder? Er nogle født mere modige end andre? Svigter modet i dagens Danmark? Kan man øve sig mere modig? Og hvad sker der, hvis man bliver mere bevidst om, hvad det vil sige at være modig?
Totte skal bage en kage. Opskriften gennemgås, så man selv kan bage kagen.Totte-bøgerne fortæller om små og store hverdagsoplevelser, som børn føler glæde ved at genkende og tale om.Med oplæsning af Ellen Hillingsø.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer."Ulvegabet" er tredje del af Anne-Marie Vedsø Olesens serie "Vølvens vej", der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog, "Snehild", modtog DR Romanprisen 2022.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i "Vølvens vej", der blandt andet er inspireret af "Vølvens spådom" fra "Den poetiske Edda". Seriens første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.
Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?
Tredje bind i den internationale bestseller-serieEn række bestialske mord i Seattle vækker opsigt og uro, ikke mindst blandt Edward og hans familie. Og mens ydre farer trænger sig på fra alle sider, er Bella kastet ud i et følelsesmæssigt kaos: Hun er tvunget til at træffe et næsten umuligt valg mellem sin kærlighed til Edward og sit stærke venskab med Jacob - vel vidende, at hendes beslutning kan antænde den gamle kamp mellem vampyrer og varulve og dermed få konsekvenser, der rækker langt ud over hende selv.Twilight er en forførende og dybt betagende kærlighedshistorie, der vil blive hos dig, længe efter du har vendt den sidste side.
"Opera er en slags følelsernes fitnesscenter. Her kan vi træne både vores kærlighedsmuskel og vores angstmuskel. Ligesom vi går i fitnesscentret for at træne vores fysiske muskler, så vi er i form til at møde tilværelsen. Men det er ligesom nede i fitnesscentret: Det nytter ikke noget at stå og kigge på maskinerne. Man skal selv gøre arbejdet." Kasper Holten er en eksperimenterende og ofte kontroversiel instruktør og operachef. Hans bog er ikke en operaguide. Det er hans personlige fortælling om opera: Om hvordan han selv som barn blev grebet af kunstarten; om stemmerne; om koret; om arierne; om 6 operamesterværker (Carmen, Orfeo, Figaros bryllup, Wozzeck, Valkyrien, La traviata); om de store operahuse, hvor han har instrueret (Operaen på Holmen, Wiener Staatsoper, Royal Opera House Covent Garden, La Scala); om instruktørens, dirigentens og scenografens rolle; om hvordan en operaopsætning bliver til. Alt er krydret med hans egne refleksioner, anekdoter, eksempler og fotos. Playliste med 43 indspilninger af arier, kor etc.
Lola har et næsten perfekt liv. Hun bor i San Francisco sammen med sine to fædre, hendes kæreste er rockmusiker, og hun er en spirende modedesigner. Men så flytter de berygtede Bell-tvillinger Calliope og Cricket tilbage til nabolaget i huset ved siden af Lola, og en fortid fyldt med smerte og kvaler bliver gravet frem. Cricket Bell er nemlig fyren, der knuste Lolas hjerte to år tidligere. Men kan en fyr fra Lolas fortid vise sig at være hendes store kærlighed?"Lola og naboens søn" er en hjertevarm historie om at blive voksen og finde sig selv. Det er en selvstændig fortsættelse af "Anna og det franske kys" og byder på et gensyn med de elskede karakterer Anna og Étienne."Fyrene i Stephanie Perkins’ bøger er helt vidunderlige.Det er pigerne også – men fyrene er det ISÆR."– RAINBOW ROWELL, forfatter til Eleanor & Park"Vildt underfundig. Vildt sjov. Meget romantisk. Du burde date den her bog."– MAUREEN JOHNSON, medforfatter til "Let it Snow" om "Anna og det franske kys"
Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi – fra fotografiets tidlige dage og grammofonen til computernes langsomme overtagelse af virkeligheden. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun beder Kristian om at tage billeder til. I anden del af romanen møder vi Kristian igen fireogtyve år senere, da han er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?NATSKOLEN er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.NATSKOLEN er er fjerde bind i Knausgårds nye, stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022) og Det tredje rige (2023).
Eva Ravnbøls smukke bog indeholder klassiske retter fra Guds eget køkken, Italien. Som Mamma laver dem, og som hun har lært, de skal laves af sin Mamma. For er der noget, der er regler for, fuldstændig styr på, og som der bare ikke skal pilles ved i Italien, så er det maden. Og i sådan en grad, at en kikset opskrift på pasta alla carbonara i New York Times ender som en kæmpe skandale og ”allarme rosso” på forsiden af de største italienske aviser. For italienere er mad nostalgi. Maden samler. Maden giver tryghed, og i et land, hvor alt ikke altid går snorlige, er den et fast holdepunkt. Eva Ravnbøl har boet i Rom siden 1990, og i denne bog har hun samlet nogle af sine egne, sine venners og familiens livretter fra det italienske køkken. Særligt fra det romerske og toscanske køkken, men også fra Napoli, Puglia og andre områder, hun har spist sig igennem. Hun har krydret bogen med masser af små anekdoter og historier om både maden, stederne, menneskerne og ikke mindst vaskeægte italiensk madglæde. Tag nu bare et ord som "compagnia", der er italiensk for selskab. Ordret betyder det "con pane", det vil sige "med brød", og det er det, som mad (og livet) handler om for mange italienere. At mødes og være sammen om at spise. Ja, og som filminstruktøren Frederico Fellini sagde: livet består af pasta og magi, og hvis der ikke er noget pasta, er det ikke et liv. Eva er enig. Det er en kogebog, der er fyldt med peperoncino og passione og med smukke og indbydende billeder, der får læserne til at drømme sig sydpå. Og så er den en kæmpe kærlighedserklæring til Italien og italiensk madkultur! Til Cucina Divina. Eva Ravnbøl er journalist og korrespondent i Italien for TV2. Hun har tidligere udgivet kogebogen Min italienske drøm og senest i 2022 bestselleren Gud er Italiener.
I et skur bag en havnekaj i Hongkong får den unge Ritou en dyster spådom: Du skal forsvinde fra verden uden at dø. Først mange år senere giver den kinesiske shamans ord mening.Som gammel mand fortæller han sin historie til en ung kvindelig kok som han møder mens han samler trøfler på et bjerg i Sydfrankrig. I Ritous sidste sommer opstår et umage venskab.”Dit liv har været som et eventyr. Men snart er det ovre. Du vil få pligter, uendelig rigdom, store glæder og dybe skuffelser. Og en dag vil du gøre oprør fordi du er blevet i tvivl. Men da vil det være for sent. Da vil du være en olding. Og du skal dø under en anden himmel.” (Shamanens spådom)
Forfatteren til American Psycho er endelig tilbage, 13 år efter sin sidste roman!Syttenårige Bret går på den eksklusive high school Buckley i Los Angeles og lever et udsvævende liv sammen med sin faste kreds af overklassevenner. En dag begynder en ny elev med en mystisk fortid på skolen. Han hedder Robert Mallory, og Bret bliver besat af ham og den forbindelse han mener der er mellem Robert og seriemorderen The Trawler som har dræbt og lemlæstet flere teenagepiger i byen.Stoffer, undertrykt seksualitet og seriemorderens syge leg driver Bret ind i en spiral af paranoia og isolation der truer med at sende ham ud over vanviddets kant.Bret Easton Ellis har skrevet seks romaner, bl.a. American Psycho og Under nul. Hans bøgerer oversat til 32 sprog.
'Det begynder med os' starter, hvor 'Det ender med os' sluttede. Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører. Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært - 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.
Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.
I Depressionens USA bliver familien Joad fordrevet fra deres hjem på grund af de enorme støvstorme, som ødelægger alle muligheder for at dyrke jorden, og på grund af finanskrisen, bankernes hårdhændede metoder og kreditorernes ubarmhjertighed. De finder vej til Californien, hvor de forsøger at tjene til dagen og vejen som daglejere i appelsinplantagerne.Men også i den forjættede stat råder nøden – gerrige og grådige plantageejere, et enormt overskud af arbejdsløse indvandrere og kampen mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne suger familien længere ned i nøden, og Tom Joad må til sidst flygte efter at have dræbt den mand, der myrdede fagforeningsforkæmperen Caseey, som søgte at skaffe de undertrykte arbejdere bedre vilkår.Vredens druer blev ved udgivelsen et fænomen i offentligheden. Den vakte glæde og vrede, blev forbudt og brændt offentligt og blev desuden den amerikanske bog, der blev diskuteret mest i samtiden. John Fords film over bogen med Henry Fonda i hovedrollen blev en af de helt store filmklassikere.Romanen er nyoversat af Thomas Krogsbøl.
At spise mere grønt giver rigtig god mening - for din krop, for din sundhed og for miljøet. Men det kan være svært at lave om på sine madvaner. Især i en travl hverdag, hvor man ofte må ty til at lave de retter, man plejer. I Plantebaseret familiemad får du opskrifter og masser af gode råd til, hvordan du uge for uge kan gøre din hverdag mere grøn og lave mad uden kød til hele familien. Her er ingen løftede pegefingre, kun gode råd, enkle opskrifter og en opfordring til, at du tager et skridt ad gangen og selv mærker efter, om også du får det bedre af at spise sundt, vælge fuldkorn, grønt og frugt og spise mindre kød og færre æg og mælkeprodukter.
Kane og Abel fødes samme dag i 1906. Abels mor dør under fødslen, og han vokser op som hittebarn i et fattigt polsk landarbejderhjem. Abel er en ualmindelig kvik dreng, så trods hans ringe herkomst, sender den lokale baron bud efter ham, så baronens jævnaldrende søn kan blive undervist sammen Abel.Tusinder af kilometer derfra, i Boston, USA, fødes William Kane. Han vokser op i en gammel. fornem og meget rig familie og hans skæbne er at overtage faderes plads som øverste chef for Kane & Cabot Bank.Ad dramatiske omveje kommer Abel til USA, hvor han får arbejde som tjener på et hotel. Han arbejder sig hurtigt op og får efter ejerens død, ansvaret for hele hotelkæden, der er i alvorlige økonomiske vanskeligheder efter krakket i Wall Street i 1929 og den efterfølgende store depression. Her krydser Kane og Abels skæbner hinanden og de to mænd bliver dødsfjender.
Landskabet kan byde på store oplevelser og rummer spændende historier fra vores fortid. Bogen levendegør i tekst, fotografier og tegninger oldtidens Danmark og de mennesker, der boede i landet. Det er historiefortælling for hele familien. Det er fascinerende, at vores lille og intensivt opdyrkede land kan byde på så mange spektakulære steder, fyldt med stemning af uberørthed, historie og magi. En gravhøj er ikke bare en bunke jord, men et monument bygget af tusindvis af græstørv, stablet af en udvalgt gruppe mennesker og efter en nøje tilrettelagt plan. De 72 fortællinger danner en samlet historie om perioden fra rensdyrjægerne kom til landet lige efter istidens slutning omkring år 11.000 f.v.t. og frem til vikingekongernes statsdannelse omkring år 1000.
#1 NEW YORK TIMES BESTSELLER Det er ikke paranoia, hvis det virkelig er sket ... Anna Fox bor alene i sit store hus i New York. For bare et år siden var hun gift og havde et godt job. Nu lider hun af agorafobi og får voldsomme angstanfald ved tanken om at gå udenfor. Hun får dagene til at gå med at se gamle s/h film, chatte på nettet, drikke vin og udspionere sine naboer. Overfor bor den perfekte familie - far, mor og teenagesøn - men en aften, Anna kigger over mod deres vinduer, ser hun moren i huset falde om med en kniv i brystet. Chokeret ringer hun efter politiet og forsøger at gå ud og skaffe hjælp. Men så snart hun åbner døren, sortner det for hendes øjne, og hun kan ikke tænke klart. Efterfølgende er det, som om intet er sket. Der er intet lig, ingen tilskadekomne, ingen sørgende familiemedlemmer. Politiet noterer sig, at Anna er psykisk ustabil. Hendes lille, afgrænsede verden smuldrer langsomt, for hvad er sandheden? Var det bare noget, hun bildte sig ind? "Overraskende. Nervepirrende. Fantastisk." - Gillian Flynn, forfatter til Kvinden der forsvandt "Helt umulig at lægge fra sig." - Stephen King "Til alle andre bøger med upålidelige fortællere: Barren er sat, og den er høj!" - New York Times Book Review "Finn har ikke bare formået på sympatisk vis at fange en depressivs indre liv, men også skrevet en virkelig medrivende thriller." - Washington Post "Uimodståelig og selvskrevet til film." - USA Today "En virkelig spændende debut, som skiller sig ud.? - Library Journal "Knitrer af spænding og af siderne, der vender sig af sig selv." - Kirkus Review "Virkelig overraskende." - Publishers Weekly ?En nervepirrende debutroman.? - Wall Street Journal
*Anbefalet af John Green og Rainbow Rowell.* I tre år har Isla haft et crush på den indadvendte tegner Josh, som hun går i klasse med på School of America i Paris. I sommerferien møder hun ham tilfældigt på Manhattan, og romantikken begynder at blomstre. Men i løbet af skoleåret er både hun og Josh dog tvunget til at konfrontere de udfordringer, som alle unge par må gå igennem: familiedrama, usikkerhed omkring ens valg for fremtiden og risikoen for at blive adskilt. Med New York, Paris og Barcelona som baggrund byder denne søde og fantastiske historie om ægte kærlighed også på et gensyn med de elskede karakterer Anna, Étienne, Lola og Cricket fra bøgerne Anna og det franske kys og Lola og naboens søn. "Det er svært at forestille sig en mere romantisk fortælling end ISLA OG JAGTEN PÅ LYKKE." – BOOKPAGE
Peddersen bor i et dejligt hus på landet og har alt, hvad han drømmer om. Alligevel er han ikke mere så glad, som han plejer at være. Slet ikke. Men så er det rart at have gode naboer!Dette er beretningen om, hvordan Peddersen fik sin kat, Findus. Og hvad der videre skete, da Findus ville lære sit nye hjem bedre at kende. Den nysgerrige kat med de stribede bukser fik sig en forskrækkelse, han aldrig skulle glemme.Da Findus var lille og forsvandt er en sød og skøn lydbog om gamle elskelige Peddersen og hans søde, charmerende kat Findus. Veloplagt oplæst på lydbog af Jesper klein.Læs mere om Peddersen og katten Findus:Stakkels PeddersenRævejagtenGok-gok i køkkenhavenPandekagekagenUd i det blå med PeddersenOg hanen gol...Jul hos PeddersenNissemaskinenPuslerier med FindusSjov i køkkenet med Peddersen og Findus
"Mens vi strikker" er baseret på den populære podcast af samme navn, som de tre skuespillere Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg står bag. Hver uge mødes de i strikkeskuret for at strikke og nørde teknikker, garn, farver og mønstre, mens de med humor, selvironi og alvor taler om alt fra klimaangst til venskaber og vinterbadning. Det gode ved at strikke er nemlig, at man kan tale imens.Bogen indeholder 20 strikkeopskrifter - fx en nem begyndersweater, en farvestrålende bikini og en street-smart hoodie - som hver især udspringer af personlige fortællinger fra de tre farverige strikkeres liv og flankeres af en drink, for som alle ved: Strik rimer på drik. Bogen er smækfuld af lækre fotos, gode strikketips, introduktioner til spændende teknikker, drinksopskrifter og Christianes strikkehistoriske indslag."Mens vi strikker" er en sand bolsjebutik af livs- og strikkeglæde, lækre opskrifter og sjove anekdoter - for første gang samlet på ét sted.
Dukken er femte selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya. En fiskekutter fanger en dukke i sit net. Dukken har ligget lang tid i vandet og er fuld af tang. Alligevel tager en kvinde om bord på båden den med hjem til sin datter, som længe har ønsket sig en dukke. Fem år senere finder man resterne af et menneskeskelet på havets dyb. Skellettet er i ekstrem dårlig forfatning og identifikation er næsten umulig. I et land, hvor alle kender hinanden, er det svært at forestille sig, at der er tale om en forsvunden person. Samtidig med at mysteriet om det uidentificerede lig vokser, kaster Huldar sig ind i udredningen af mordet på en hjemløs narkoman, og Freyja efterforsker en sag om børnemishandling på et børnehjem. De tre sager bindes sammen af et enkelt vidne, som desværre er forsvundet: Den lille pige, der ønskede sig en dukke fem år tidligere...
For første gang kortlægges én af de mest kontroversielle - og i dag mindst kendte - affærer i dansk politik i mellemkrigstiden: Udsendelsen af et privatfinansieret militærkorps til kamp mod bolsjevismen i Sovjet i 1919. Dansk Baltisk Auxiliær Corps bestod af lejesoldater og ideologisk motiverede frivillige, som trodsede den officielle neutralitetspolitik og drog i krig med regeringens hemmelige accept. Kampene var uhørt brutale og for mange af de frivillige blev deltagelsen i de baltiske uafhængighedskrige starten på en ny militant aktivisme efter hjemkomsten. Striden om den yderste grænse kom derfor ikke kun til at påvirke de frivillige, men også det danske samfund i tiden op mod og under Anden Verdenskrig. Historiker Mikkel Kirkebæk, tidligere modtager af Weekendavisen Litteraturpris, skildrer i dette illustrerede tobindsværk den danske indsats i Baltikum politisk, militært og sociologisk. Bogen er et resultat af flere års arkivstudier i ind- og udland og baserer sig på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale. Særligt gennem de mange breve og dagbogsnotater kommer vi helt tæt på de frivillige. Et glemt kapitel af vores historie, der ikke alene prægede samtid og efterkrigstid, men også trækker tråde til dansk sikkerhedspolitik i Østersøregionen i dag.???
Vinder af Goodreads Choice Award 2015. Auburn Reed har planlagt sit liv ned i mindste detalje. Hun er ambitiøs og styrer målbevidst mod sine drømme, men da hun søger job i et atelier i Dallas, havde hun ikke forudset, at hun ville føle så stor tiltrækning til den karismatiske kunstner Owen Gentry. For en gangs skyld tager Auburn en chance og lader sit hjerte tage kontrollen, men hun finder langsomt ud af, at Owen har store hemmeligheder. Så store, at de risikerer at ødelægge alt, der er vigtigt for Auburn. Det eneste, der kan redde deres forhold er ved at tilstå. "Fabelagtig hjerteskærende og fuldstændig umulig at lægge fra sig. Endnu et mesterværk!" - Goodreads
En havevandring, der strækker sig over et helt år, hvor vi oplever Helle Troelsens enestående have døgnet rundt. Illustreret med over 200 af Stuart McIntyres fantastiske fotografier. Bogen er på den ene side fyldt med konkrete og praktiske råd om gøremål måned for måned, fra frø og til høst, og om alt fra plantevalg over insekthoteller til behandlingen af jorden. Og på den anden side udfoldes en hel filosofi om naturen - konkret, praktisk og sanseligt. Bevidstheden om vores egen natur og samhørigheden med al anden natur gennemsyrer hele fortællingen. Helle Troelsen fortæller om sine overvejelser, om farvesammensætninger, plantebehandling, erindringer om mormor og om meditationshaven, hvor sindet kan falde til ro. Karen Syberg er kulturjournalist på Information. Hendes haveklummer er udgivet "Mellem paradisæbler og skvalderkål" ?
Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden? Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.