Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
"For det er Prop og Berta. Den lille tykke mandog så hans ko. De lever livet til hverdag. De hardet skægt, kan du tro."Det er sommer, og det er søndag og det er dejligt. Prop står uden for sit hus og nyder det gode vejr, da han får øje på nogle paddehatte foran døren. Der sidder en lille tittebøvs og titter på paddehatten. Prop og Berta er glade for at være gode venner med tittebøvserne - men det er ikke alle, der er gode venner med Prop og Berta. De har én fjende - den onde heks dybt nede i den mørke skov. Denne historie handler om, hvordan Prop og Berta mistede alle deres venner. Det var nemlig heksens skyld.Pædagogen Bent Solhof har i mere end 40 år underholdt børn sammen med sine to gode venner, Prop & Berta. Det er blevet til radioprogrammer, cd'er, bøger, film og hundredvis af optrædener på landets børne - biblioteker og daginstitutioner. Og her slutter bølgenikke. Det hele blev nemlig til en film af en afbranchens største kanoner, Lars von Trier,med filmen Prop & Berta – En herlighistorie i 2001.Historierne er fortalt af Bent Solhof.
Antoine de Saint-Exupéry fortæller det fortryllende eventyr om den lille prins, der forlader sin ensomme planet for at få nogle venner.Antoine de Saint-Exupérys klassiske eventyr for voksne er trykt i oplag efter oplag, siden det udkom på dansk i 1950. "Den lille prins" er solgt i mere end 250.000 eksemplarer."En henrivende bog... Der hæver sig over teksten i hans eventyr de dejligste svingninger af vid, en lysende enfoldigheds ynde." – Berlingske Tidende"Vil finde sin plads blandt de klassikere, man bestandigt vender tilbage til... Børnene vil tage den lille prins til deres hjerte og elske ham for hans egen skyld, medens de voksne vil forstå underfundigheden og de fint ironiske udfald mod – de voksne." – PolitikenAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads. I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet". Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.
"Afspænding 1 og 2" består af 2 afspændingsforløb bygget op på følgende måde: Den talte afspænding, derefter et musikstykke og til sidst afslutning med både musik og tale. Mens du hviler på ryggen, vil du blive opøvet i evnen til at slippe unødige spændinger. Afspændingsøvelserne kan anvendes som en tiltrængt pause i hverdagen, og ved jævnlig brug er virkningen stressreducerende. Afspænding er en hviletilstand, hvori fysiske og mentale spændinger mindskes. Fysisk afspænding fremmer mental afspænding og omvendt. Det centrale i afspændingspædagogikken er oplevelsen af samspillet mellem egen krop, personlighed og ressourcer.Tekst og speak: Christina Maria Melskens, afspændingspædagog. "Afspænding 1 og 2" er er en autoriseret udgave af Danske Psykomotoriske Terapeuters Forlag.
SØFARER I VESTERLED og HJEMME I ØSTERLED er de to berømte skildringer af vikingen Røde Orms eventyrlige oplevelser på Harald Blåtands tid."RØDE ORM" er en eventyr-roman, men det er også en erotisk roman, kysk og voldsom, primitiv og blufærdig. Bogen vil drage som en magnet. Blot ti sider inde i beskrivelsen af Røde Orms følelser og hændelser vil enhver læser, selv den trægeste, være i hans magt." - Frederik Schyberg"Aldrig tidligere er vikingetidens Norden skildret så farverigt, så fantasifuldt og så sagkyndigt" - Ragnar Svanström"RØDE ORM er en rigtig roman ... Jeg har moret mig over den, som jeg ikke i lange tider har moret mig over noget, og jeg har nydt den som den sjældenhed, den er: en roman, i hvilken alt er i orden, handling og stil, humør og hensigt." - Håkon Stangerup
I Moskva finder to dødsfald sted inden for et snefyldt døgn: Patriarken for hele Rusland sover fredfyldt ind, og kort efter bliver danskeren Gabriel Lassen tævet ihjel i en baggård. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem de to dødsfald, men hjemme i Danmark kommer Gabriels tvillingebror Adam i besiddelse af oplysninger, der peger på en mulig og mistænkelig forbindelse. I et forsøg på at opklare sin brors død drager Adam ud på en længere rejse. I første omgang fører den ham tilbage til halvfjerdsernes kommunistiske Sovjetunionen, hvor tvillingernes danske forældre mødte hinanden i en dansk-russisk kærlighedshistorie. Siden fører rejsen ham ind i hjertet af det moderne Rusland, hvor økonomiske og religiøse interesser smelter sammen i et storpolitisk spil, der involverer kampen om Grønlands righoldige ressourcer – et spil, hvor det kan være svært at skelne ven fra fjende. Patriarkens hændelige død er et stort russisk drama om uhellige alliancer mellem religion og politik – og om kærlighed og hævn."Hans bedste politiske thriller siden "Den russiske sangerinde" for 25 år siden." ***** (fem hjerter) POLITIKEN"Davidsen classic."***** (fem stjerner) JYLLANDS-POSTEN"Velturneret plot og gribende trekantsdrama."***** (fem stjerner) BERLINGSKE"Den bedste fra Davidsens hånd siden hans russiske trilogi fra 1990’erne." ***** (fem stjerner) EKSTRA BLADET"Man bliver meget klogere på nutidens Rusland ved at læse hans bog end ved at læse avisen." WEEKENDAVISEN
Rasmus Klump er helt alene, og det er tilmed hans fødselsdag.Alle hans venner har vældig travlt med noget meget, meget hemmeligt, og har slet ikke tid til at komme på besøg.Det er alt sammen meget mystisk, men heldigvis er der en god forklaring.Fødselsdagsbogen udkommer i anledning af Rasmus Klumps fødselsdag. Han har 60 års jubilæum.
De fleste par oplever, at parforholdet på et eller andet tidspunkt går i sejtræk, at man pludselig ikke kan huske, hvorfor man en gang var så fascineret af sin partner. Irritationen indfinder sig, man begynder at hakke på hinanden og nærværet, intimiteten og lysten til at forstå hinanden forsvinder langsomt.Psykologerne Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby er her kommet med en banebrydende bog, som har skabt fantastiske resultater for tusindvis af danske par - både dem, der allerede var i krise og dem, der bare trængte til at støve parforholdet lidt af.Bogen er en brugsbog fyldt med praktiske anvsininger og øvelser, men alt er selvfølgelig bakket op af grundig baggrundsinformation.Det handler grundlæggende om at lære at kommunikere, så begge parter føler sig forstået og trygge - lykkes det, så vil ethvert parforhold kunne blive den legeplads og det eksperimentarium for nye, sjove og spændende fælles oplevelser, som alle par drømmer om.
En hvirvelvind fører det gode skib Mary og Rasmus Klump og vennerne i Tivoli. Her er fyldt med sjove forlystelser, musik og balloner. Midt i al virvaret møder de Mille, der ikke kan finde sin onkel, som er ballonsælger i Tivoli. Så er det jo godt, at Klump og vennerne er gode til at hjælpe. Men mon ikke også de selv får brug for hjælp, for hvordan skal de komme hjem?Rasmus Klump har været en kendt og elsket figur blandt børn og barnlige sjæle, siden den første tegneserie om den lille bjørn og hans venner udkom i 1951. Rasmus Klump elsker pandekager og sammen med hans venner Pingo, Skæg og Pelle tager han på eventyr jorden rundt ombord på det gode skib Mary.Carla Hansen (1906-2001) var en dansk forfatter, der sammen med sin mand, tegneren Vilhelm Hansen (1900-1992), skabte den populære tegneserie om Rasmus Klump. Tegneserien startede som en avisstribe, men blev hurtigt så populær, at den udkom i bogform i flere lande. Carla og Vilhelm Hansen nåede at udgive over 40 bøger om den elskede bjørn. Rasmus Klump bor i dag i Tivoli i København.
I AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT giver verdens førende nulevende psykolog, Daniel Kahneman, et unikt indblik i den menneskelige hjernes veje og vildveje. Ved at trække på de seneste årtiers fremmeste forskning præsenterer han både øjenåbnende og lattervækkende pointer om den del af vores krop, vi sætter højest og stoler mest blindt på.Men er det nu en god ide? Vidste du for eksempel, at selv garvede dommere idømmer længere fængselsstraffe, hvis de kort inden domsafsigelsen har slået et højt antal øjne med to terninger? Eller at vi beviseligt køber mere sæbe og vaskepulver, hvis vi kort forinden er blevet tvunget til at tænke ‘beskidte’ tanker?AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT er en milepæl i forståelsen af den menneskelige hjerne og menneskelig adfærd generelt - skrevet i en letlæselig og humoristisk tone af en intellektuel og humanistisk sværvægter. "Bogen rummer et sandt overflødighedshorn af aha-oplevelser, dybe indsigter og fascinerende perspektiver på den menneskelige psyke ... Det er virkelig en bog, man bliver klogere af - fuld af fremragende råd om, hvordan man undgår at falde ned i sindets utallige faldgruber.Sjældent har man læst en bog, som i den grad angår ethvert menneske." - Berlingske Tidende"Det er blevet sagt om dette værk, at det vil blive stående om 100 år som monument over vores tænkning." - Information
Kriminalkommisær Jeanette Kihlberg begynder langsomt at få hul på sagen om de dræbte indvandrerdrenge, og det står mere og mere klart, at der er en sammenhæng mellem en tilsyneladende pædofil sekt, som lader sig guide af et skrift, de kalder Pythians anvisninger, og en svinebonde på en gård i Jylland. Flere af sektens medlemmer har gået på skole i Sigtuna - ligesom Victoria Bergman - men én efter én bliver de fundet dræbt. Hvem har noget at hævne?Psykolog Sofia Zetterlund fremlægger en gennemresearchet gerningsmandsprofil for Jeanette. Hun beskriver en yderst farlig morder, som sandsynligvis har mange mord på samvittigheden og har en forskruet kønsidentitet. Da Ulrika Wendin, vidne og offer i en af pædofilisagerne mod sekten, forsvinder, skal politiet rykke hurtigt for at undgå at stå med endnu et lig, men intet kunne forberede Jeanette på det, hun snart skal stå ansigt til ansigt med - også selv om Sofias beskrivelse af morderen er uhyggeligt præcis ..."Pythias anvisninger" er tredje og sidste bog i trilogien om Victoria Bergmans svaghed. Læs også "Kragepigen" og "Sorgens ild"."Eriksson og Sundquist manifesterer sig med denne bog som noget af det ypperste inden for svensk krimi." - Litteratursiden
"For det er Prop og Berta. Den lille tykke mand og så hans ko. De lever livet til hverdag. De har det skægt, kan du tro". Det er de to linjer af omkvædet, som enhver Prop&Berta-fan kan skråle med på af fuld hals, når man igen og igen hører historierne om de to venner. I Prop & Berta på eventyr fortæller legendariske Bent Solhof de første historierne om den lille tykke mand Prop, hans talende ko Berta og deres oplevelser i skoven sammen med Tyttebøvserne, og om pigen, der blev væk, og den stjålne politibil, og om mysteriet om de forsvundne julegaver, om de forheksede blommer, om heksedans på Bloksbjerg, og da Prop forelskede sig, og da Prop og Berta tog til Spanien, og om en tur i Tivoli, om æggetyven og et besøg i cirkus og om Prop og Bertas eventyr på Indianer-øen.Genhør de gode gamle klassikere som er elsket af alle børn i alderen 3 til 6 år.
"For det er Prop og Berta. Den lille tykke mand og så hans ko. De lever livet til hverdag. De har det skægt, kan du tro". Det er de to linjer af omkvædet, som enhver Prop&Berta-fan kan skråle med på af fuld hals, når man igen og igen hører historierne om de to venner. I den store Prop & Berta box kan du høre alle Bent Solhofs klassiske fortællinger om den lille tykke mand Prop, hans talende ko Berta og deres oplevelser i skoven sammen med Tyttebøvserne, og om pigen, der blev væk, og den stjålne politibil, og om mysteriet om de forsvundne julegaver, om de forheksede blommer, om heksedans på Bloksbjerg, og da Prop forelskede sig, og da Prop og Berta tog til Spanien, og om en tur i Tivoli, om æggetyven og et besøg i cirkus og om Prop og Bertas eventyr på Indianer-øen.Pædagogen Bent Solhof har i 30 år underholdt sammen med sine to gode venner, Prop & Berta. Det er blevet til radioprogrammer, cd'er, bøger, film og hundredvis af optrædener på landets børnebiblioteker og daginstitutioner. Og her slutter bølgen ikke. Prob og Berta blev nemlig filmatiseret i et samarbejde mellem nogle af branchens største kanoner, Lars von Trier og Per Fly, med filmen "Prop & Berta - En herlig historie" i 2001.Genhør de gode gamle klassikere som er elsket af alle børn i alderen 3 til 6 år.
"En gribende fortælling, som man har svært ved at lægge fra sig." Weekendavisen Igen har Ole Sohn gravet dybt i russiske og danske arkiver. En dansk bondefamilie emigrerer i 1910 til Sibirien for at drive forretning. Efter en lovende start rammes de af konkurs, og familien rejser dybt forarmet hjem igen. Dog må de efterlade deres 15 årige søn, Poul, på et russisk gods som tjenestedreng, da der ikke er råd til togbilletten. De hjemvendte forældre mister hurtigt kontakten med sønnen. Da 1.verdenskrig bryder ud, tror familien, at sønnen er død. Men han overlever både verdenskrigen, revolutionen og borgerkrigen. I de skæbnesvangre år arbejder han bl.a. sammen med Nickita Krustjev, og han møder de nye sovjetledere Lenin og Trotskij. I Danmark går der ikke en dag uden at moderen med megen selvbebrejdelse tænker på sin søn. Udfordringer, kærlighed, længsel og tragedie sætter på uventet vis sine spor i denne dokumentarberetning. Begivenhederne, der skildres, er indtruffet, og personerne er autentiske. »Går både i hjerte og hjerne.« - Ekstra Bladet
Hør den selvbiografiske historie om Sven-Ole Thorsen, der som 40-årig flytter til Hollywood, hvor han bliver en flittigt benyttet skuespiller og stuntman i en række internationalt kendte actionfilm. Et af de tilbagevendende elementer i fortællingen er Sven-Ole Thorsens livslange venskab med Arnold The Terminator Schwarzenegger, som nu er guvernør i Californien. Sven-Ole Thorsen har selv indlæst bogen.
Adda Ravnkilde - en af Det moderne Gennembruds store, kvindelige forfattere. Hun skrev på en ungdommelig og fuldt udviklet lidenskab; i løbet af tre år blev det til lige så mange manuskripter, inden hun sent på året 1883 valgte livet fra i en alder af bare 21 år.Adda Ravnkildes romaner omhandler kvindelige hovedpersoner er trodsige og lidenskabelige og ligger langt fra den underkuede og selvdestruktive kvinde, som mange af hendes samtidige kvindelige forfatterkolleger yndede at skrive frem. I "En Pyrrhussejr", som nok er den mest programmatiske af romanerne, er kvindefrigørelsen på dagsordenen. Også romanen "Tantaluskvaler" rummer intellektuelle og stærkt erotiske dimensioner; Manden, der tager den kvindelige hovedperson fangen, er en letlevende libertiner, der pirrer den uskyldige kvinde og vækker hendes seksuelle længsel. Den purunge Adda Ravnkilde leverede med "Tantaluskvaler" tidens mest utilslørede skildring af den komplekse og stærkt tabuiserede kvindelige lidenskab.Først med den nye kvindebevægelse i 1970'erne blev opmærksomheden igen rettet mod de glemte gennembrudskvinder. På universiterne begyndte man at genlæse de gamle forfatterskaber - først med henblik på en kønspolitisk rehabilitering af værkerne, senere ud fra en mere litterær afsøgning af det kvindelige formsprog.I første omgang var det dog forfatteren Anne Marie Løn, der brød glemslen om Adda Ravnkilde og skrev denne fine biografi:" Adda Ravnkilde", der udkom første gang i 1980. Her læses liv og værk sammen, og på denne måde får Anne Marie Løn vægtet både det kønspolitiske og det eksistentielle motiv i Adda Ravnkildes værker.
Beretningen om forfatterens møde med et ekstrauniverselt menneske, seeren C de M. Et sjældent forsøg på at skildre det, som ikke kan skildres, og som derfor kun få har forsøgt at beskrive: Den mystiske oplevelse. En førstehåndsberetning om en moderne mysterieindvielse.Revideret udgave af Seeren fra Andalusien, som er første selvstændige bind i Lars Muhls Gralstrilogi, der også indeholder Maria Magdalena og Gral."En af de mest usædvanlige bøger jeg har læst i mine 35 år som forlægger" - Michael Mann, Watkins Publishing"Jeg anbefaler denne forunderlige bog til alle, der søger en vej til oplysning" - Al Jardine, The Beach Boys"Sådan blinker Gud med øjet" - John Cleese, komiker"En ekstraordinær bog, skrevet af et ekstraordinært menneske" - Henry Lincoln, forfatter til "Helligt Blod, Hellig Gral""En af de vigtigste bøger du nogensinde vil komme til at læse" - Lyndall Demere, PhD Msc.D. International Association of Metaphysicians"En af vor tids oplevelses-religiøse klassikere" - Anders Laugesen, Kristeligt Dagblad"Velsigner læseren med et lys, der varer ved" - Gail Swanson, forfatter til "Mary Magdalene Speaks"
Berlin, 1942: Da Bruno en dag kommer hjem fra skole, opdager han, at hans ting er ved at blive pakket ned. Hans far er blevet forfremmet, og familien må flytte til et nyt hus langt, langt væk, hvor der hverken er nogen at lege med eller noget at lave. Et højt hegn strækker sig så langt øjet rækker, og afskærmer ham inde fra de underlige mennesker i horisonten. Men Bruno møder alligevel en anden dreng, som lever et helt anderledes liv, og deres møde bliver til et venskab, der har frygtelige konsekvenser. Denne internationale bestseller har rørt millioner af læsere verden over, og er nu tilgængelig i en smuk luksusudgave med illustrationer af den anerkendte Oliver Jeffers. .
En aften, under et voldsomt uvejr, hentes 13-årige Erik tilbage i tiden til Asgård af tordenguden Tor.Gudinden Idun og hendes livsæbler er blevet bortført af jætterne, og guderne er ved at miste deres styrke. Sammen med Tors datter, Trud, skal Erik finde gudinden Idun... og forhindre Ragnarok!Læs første del af Lars-Henrik Olsens prisvindende klassiker-serie og fortab dig i en verden kun guderne kunne have drømt om.Dette er historien om Erik Menneskesøns forjættende rejse i den nordiske gudeverden.
Et sløret fotografi og historien om en forbandelse er alt, hvad dr. Ben Kazin har at holde sig til, da han gør en fantastisk arkæologisk opdagelse. Under Zimbabwes røde jord ligger resterne af en hidtil ukendt civilisation.Men udgravningerne forstyrres af terrorister, kærlighed og afsløringen af årtusinders hemmeligheder…ANMELDERCITATER"This is Wilbur Smith's best book ever. It is also his personal favourite. ... If you don't like Wilbur Smith, don't worry, this book is completely unlike anything he'd ever done; and if you like Smith, you'll love this book." Grande Films, Goodreads"A splendid panoramic piece of writing with colourful characters woven into an enthralling plot .... an extremely readable and satisfying big book." – Oxford Times"The first half is an interesting archeological boy's own romp ... However it's the second half that raises this book to greatness. Ben Huy-Amon is a fantastic creation and the secret history of an empire that unfolds is vivid detailed and ultimately heart-breaking that it made this book a classic in my eyes. It's themes mirror real life: the invasion of the White man and enslavement of the African indigenous tribes, but the twist in the tail and revenge that follows is devastating, exciting and brutal, culminating in one of the greatest and ultimately doomed final stands I've ever read. More than anything this is a story about the fragility of history; of heroes and villains, love jealousy and fear, of empires rising and falling and battles fought and how easily they can all be swept away by the sands of time to be remembered by no-one." - Carl Timms, Goodreads
Kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, er sendt på sygeorlov fra Station Citys specialenhed, efter at hans kæreste, Eva, er blevet brutalt myrdet under et hjemmerøveri. Fuld af selvbebrejdelse over Evas død har Ravn søgt tilflugt på sin gamle motorbåd i Christianshavns kanal. Her bor han sammen med hunden Møffe - en aldrende engelsk bulldog med kroniske maveproblemer.Ravn bliver revet ud af sin sorg, da en nær ven beder ham om hjælp til at finde en ung pige, der forsvandt sporløst et par år tidligere. Efterforskningen tvinger Ravn tilbage mod sin gamle arbejdsplads og ned i den københavnske underverden. Her tyder alt på, at pigen er blevet solgt til storforbryderen Slavros, som har et netværk af bordeller i Europa. Da sporene efter hende fører mod Stockholm, til et sted mørkere end helvede, må Ravn modvilligt drage af sted. I et kapløb med tiden forsøger Ravn at finde ud af, om pigen stadig er i live. Men hans efterforskning kompliceres af den ukendte drabsmand, som i årevis har hærget Stockholm. En sadist, der udstiller sine ofre på byens skrotpladser, og som nu har udset sig sit næste offer. Afsporet er første bind i spændingsserie om den tidligere kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, der som privatopdager hyres til at finde forsvundne personer."Med AFSPORET viser Katz Krefeld, at han stadig befinder sig i den liga, han landede i, da han sidste år modtog Det Danske Kriminalakademis pris for årets danske krimi. Blandt de bedste." POLITIKEN"AFSPORET er den slags letantændeligt brænde, der giver læserne ophedede, søvnløse nætter." BERLINGSKE"Ny krimiserie fra én af Danmarks bedste spændingsforfattere er et særdeles behageligt og spændende bekendtskab." LITTERATURSIDEN"En helt igennem fantastisk velskrevet krimi. Efter de første par sider, sad jeg og ønskede jeg kunne læse meget hurtigere, da spændingen bare blev bedre og bedre, og da bogen var slut, sad jeg og ærgede mig over, at jeg var bleven for hurtig færdig." KRIMIFAN.DK (*****)
HEIBERGS IS er en solid grundbog, hvor du lærer alt om, hvordan du selv laver den lækreste is. Morten Heiberg angriber genren fra alle tænkelige vinkler. Han fortæller dig om isens historie, forsyner dig med gode tips og tricks og forærer dig de bedste opskrifter på alt fra den blødeste flødeis over saftige sorbeter og uimodståelige ispinde til overdådige isdesserter. Glæd dig!OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Natten til den 18. november 1990 begår Johannes Petersen selvmord. Dagen efter går Nordisk Fjer i betalingsstandsning, og i de følgende måneder oprulles danmarkshistoriens største erhvervsskandale med svindel og gæld for flere milliarder kroner. Historien om Nordisk Fjer handler om en hæderkronet, solid dansk virksomhed, som blev spundet ind i et så kompliceret net af bedrag, at hverken medarbejdere, bestyrelse, revisorer eller medier dengang forstod, hvordan det hang sammen, og også efterforskningen havde efterfølgende svært ved at trænge til bunds i sagen.Historien kan nu endelig fortælles: om skuffeselskaber med eksotiske adresser, der skulle holde selskabets værdier kunstigt i vejret; om maskiner, der blev købt og leaset frem og tilbage; om hønsefjer, der på mystisk vis forvandlede sig til edderdun på sørejsen fra København til Singapore. Og om to magtmennesker, som styrede forretningen med fast og ubarmhjertig hånd: direktør Johannes Petersen og hans højre hånd og efterretningschef, bogholderen Inga Lydia Rasmussen.Ny udgave af bestselleren med et efterskrift, hvor forfatteren fortæller om nye detaljer og historier, der kom frem efter bogens udgivelse i september 2013."En af de bedste erhvervsbøger, jeg nogensinde har læst. Jeg er næsegrus, og jeg kvitterer med seks stjerner, og det har den fortjent." ******- BØRSEN
Han har deltaget i to rockerkrige med sprængstoffer, maskinpistoler og panserværnsraketter. Først som medlem af den berygtede rockergruppe Hells Angels. Senere som politiets hemmelige agent. Og han har lagt navn til sagen, der blev en af de seneste års mest opsigtsvækkende skandaler i Danmark:Men hvem er Dan Lynge?I en ærlig, direkte og usentimental selvbiografi fortæller den tidligere rocker og politimeddeler om sin opvækst som fodboldspillende enebarn på den københavnske vestegn. Om fascinationen af motorcykler, der førte ham ind i 1970’ernes spirende rockermiljø. Om mødet med vilde engle, hurtige damer og korrupte politibetjente. Om våbensmugling, attentater og drabsforsøg.
DEN SOFISTIKEREDE, demokratiserede, avanceret orienterede, superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og Beirut og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyperglobaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme, og overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.BRUN MANDS BYRDE er en debutroman af Hassan Preisler. På én gang fandenivoldsk selvfiktion, rablende udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire."Ualmindelig vellykket, avanceret og berørende ... Klingende skæg og skarp debutroman"- ***** (5 hjerter), Politiken"’Brun mands byrde’ er en bog, der har manglet i den nationale danske bogreol. Nu er den her omsider. Vær så god at læse den."- ***** (5 stjerner), Berlingske"Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT ... Forbandet suveræn bog ... Ligner til forveksling årets debutant."- Weekendavisen"Hasan sætter problemer under debat, han kritiserer debatten, og så skrider han af sted til et federe sted, til fiktionen ... vi er imponerede"- Information"Den brune onkel Danny? Hassan Preisler debuterer med rablende roman."- BT
I begyndelsen af 90'erne blev flere unge poltitbetjente fra den københavnske Station 1 sigtet og dømt for vold. De enkelte betjentes historie fortælles og der sættes fokus på politiledelsens rolle.
Sjak Svendstorp har som den første journalist nogen sinde fået lov til at følge havets hemmelige krigere på arbejde og tale med dem om deres oplevelser. Denne bog er fyldt med frømændenes personlige beretninger om spændende tildragelser og farlige situationer igennem korpsets treogfyrreårige historie. Om kravene til at komme ind. Om helvedesugen, og hvordan den nedbryder alle andre end de absolut stærkeste. Om faldskærmsudspring, der nær var gået galt. Om hårrejsende situationer under vandet, hvor ilten slap op. Og om kammeratskabet, som også er en del af hverdagen i Frømandskorpset – et af verdens hårdeste specialkorps.
Er bukserne i al stilfærdighed skiftet ud med større og større størrelser? Michelle Kristensens supereffektive kostråd og træningsprogrammer kan på 9 uger få dig 2 tøjstørrelser ned.Denne bog indeholder opskrifter, madplaner og træningsprogrammer til dem, der gerne vil tabe sig eller bare gerne vil leve lidt sundere. At Michaelle Kristensens bootcamp er hamrende effektiv er der en masse gode eksempler på i bogen. I den lille by Aars i Himmerland, hvor Michelle er født og opvokset, har hun haft over 200 mennesker med på sin bootcamp. Tilsammen har nordjyderne smidt over 1430 kg og 1950 cm om maven – i gennemsnit 7 kg og 10 cm.Derudover har hun også hjulpet bl.a. studievært Sisse Fisker, skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, erhvervsleder Solvej Lee og coach Sofia Manning med at holde formen og sikre dem energi til hele dagen.Michelle Kristensens strategi er en blanding af kostprincipper, der holder blodsukkeret i ave og effektive træningsprogrammer, der fungerer i almindelige menneskers liv. 3 x 20 minutters træning om ugen er faktisk nok.Med hjælp fra bogens kostplaner, opskrifter og træningsprogrammer kan man lave sin egen bootcamp og mærke de fantastiske resultater på egen krop.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Den krise, der raser i Europa er ikke kun økonomisk, og den er hverken forbigående eller lokal. Den nuværende økonomiske krise er en lille del af en stor global systemkrise, hvor finansiel krise, råstofkrise, fødevarekrise og klimakrise spiller sammen og peger i retning af det samme. Nemlig, at den globale økonomi overskrider de naturgivne grænser.I DEN STORE OMSTILLING dokumenterer Jørgen Steen Nielsen på foruroligende vis, hvorfor politikere og økonomer kommer til kort med dagens krisestrategier, præget af tunnelsyn og traditionel tænkning. En epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi er absolut nødvendig. Bogen skildrer det imponerende og vitale netværk af internationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere og miljøfolk, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve modellen."I dag ved vi godt, hvordan en ny ligevægtsøkonomi kan se ud og fungere. Den formidable politiske udfordring er at bane vej for den, at komme herfra og dertil," siger forfatteren. Den store omstilling - kort fortalt er er en revideret og forkortet udgave af Jørgen Steen Nielsens nyklassiker om den globale systemkrise og om udvikling og omstilling til bæredygtighed og grøn økonomi Den store omstilling.OM FORFATTERENJørgen Steen Nielsen er uddannet biolog og er Dagbladet Informations klima- og miljømedarbejder. Han var chefredaktør for avisen 1995-2002 og modtog Cavlingprisen i 2003. Han har tidligere udgivet bøgerne Fra frihedens slagmarker (2004) og En lille fortælling om overlevelse (2008). I marts blev han tildelt "Energi- og miljøprisen 2013" for sin indsigt og sin vedholdenhed på miljø- og klimaområdet. PRESSEN SKREVEn fremragende og skarp analyse af den systemkrise, som verden befinder sig i. - Steen HildebrandtEn god debatbog handler om noget væsentligt, den provokerer, rusker i os, forarger, giver ahaoplevelser og får os i bedste fald til at udbryde, at verden er gået grassat. Men den indgyder også et håb om, at verden kan forandres. Alt det formår journalisten Jørgen Steen Nielsen i sin nye bog, som ikke bare er god, men tæt på at være fremragende. - Per Michael Jespersen, Politiken. 5 hjerter... vil man forstå de dybere årsager til den langvarige økonomiske krise, gør man klogt i at læse den nye bog om Den store omstilling, som Informations Jørgen Steen Nielsen har skrevet. På en klar og overbevisende måde beskriver han, hvordan vi i realiteten er vidner til en dybere systemkrise, hvor en række forbundne globale kriser – for finanserne, for klimaet, for råstofferne og for fødevarerne – spiller selvforstærkende sammen, og alle afspejler, at den globale økonomi er i færd med at overskride sine naturgivne grænser. Jørgen Steen Nielsens bog fortjener masser af læsere. Ikke fordi man behøver at være enig i alt, men fordi man i denne bog vil blive udfordret til at tænke videre og dybere, end det normalt er tilfældet i den overflod af bøger, der udgives på det danske bogmarked.Bjarke Møller, Chefredaktør for Mandag Morgen i InformationDet er en bog, der forholder sig til de helt store spørgsmål om fremtidens verden. En alvorlig bog, der er skrevet så godt, præcist og klart, at jeg ikke på dansk mindes noget lignende værk. - Arne Mariager, Horsens Folkeblad, 5 stjernerBogen kan anbefales til alle, der interesserer sig for vores planet og dens og menneskehedens overlevelse. - Sanne Wittrup, IngeniørenBogen ... er skrevet af Danmarks nok mest erfarne og vidende miljøjournalist, Dagbladet Informations Jørgen Steen Nielsen. Heri påpeger han, brutalt og med stor indsigt, at den nuværende økonomiske udvikling er 'et toghavari i slowmotion', som han lader en Harvard-professor sige i bogen.- Lars Henrik Aagaard, Berlingske
Den internationale bestseller-forfatter Wilbur Smith leverer i EN OND CIRKEL en adrenalinpumpet historie om familiehemmeligheder, grådighed og hævn. Hector Cross, tidligere major i det britiske specialkorps SAS, har lagt sit risikofyldte job som sikkerhedsekspert på hylden, efter han har giftet sig med sin elskede Hazel Bannock. Deres nye, lykkelige tilværelse bliver dog på tragisk vis ødelagt af et dødbringende attentat, og han mistænker, at en gammel fjende står bag.Hector er fast besluttet på at få hævn og samler derfor et hold bestående af sine mest loyale venner og tidligere soldaterkammerater, som får til opgave at jage dem, der truer ham og hans familie. Hector vil gå meget langt for at beskytte sin lille datter, som han har sammen med Hazel, men snart opdager han, at truslen ikke kun kommer fra hans egne fjender. Der er også mørke hemmeligheder i Hazels familie, og nogen er vendt tilbage for at gøre et gammelt regnskab op. Men hvem?Hector må ud på en hæsblæsende jagt på sandheden … En ond cirkel er efterfølger til bestselleren AFRIKAS HORN, men den kan sagtens læses uafhængigt.
Theo Decker er 13 år, dan han på mirakuløs vis overlever en eksplosion på et kunstmuseum i New York, mens hans elskede mor omkommer. Ved ulykken kommer han i besiddelse af et værdifuldt kunstværk fra 1600-tallet - et fascinerende billede af en lille fugl, Stillidsen. Han bærer det eftertragtede maleri med sig igennem sin ungdom, og efterhånden trækkes han ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden."Stillidsen" er en gribende fortælling om en ung mands dannelse og en uforglemmelig odyssé gennem Amerika. Et fængslende drama om tab og overlevelse, kærlighed, identitet og skæbne."en overdådig kunstforelsket knaldroman" - Kim Skotte, Politiken (6 herter)"'Stilidsen' er en sjældenhed, som indfinder sig, måske, fem-seks gange i løbet af et årti, en flot litterær roman, der rører både hjerte og tanker" - Stephen King, New York Times Book ReviewDonna Tartt (1963) er født i Greenwood, Mississippi. Hun debuterede med Den hemmelige historie, der blev en enorm international succes. Ti år senere udkom Den lille ven. Det har taget tolv år at skrive Stillidsen. Donna Tartt er også essayist og krititker.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.