We a good story
Quick delivery in the UK
Lindhardt og Ringhof

Books published by Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 25%
    by Jane Austen
    £9.99 - 16.49

    Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årig pige, der gør sin debut i middelklassens selskabsliv i 1790?ernes Bath. Catherine finder hurtigt en veninde i den kokette Isabella Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af hendes litterære smag for gotiske romaner, men med tiden indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor. NORTHANGER ABBEY blev først udgivet posthumt, men var skrevet allerede i Jane Austens ungdom, og er uden tvivl hendes mest gådefulde og opløftende roman - en roman som parodierer over den gotiske genre ved at have Catherine som den aparte heltinde. Romanen er nyoversat ved Vibeke Houstrup, som også har stået for oversættelsen af de andre i Austen-serien. Jane Austen(1775-1817) var engelsk forfatter og kendt for sine store romaner om kvinder, deres ægteskab og sociale og økonomiske stand.

  • by Anne-Cathrine Riebnitzsky
    £12.99

    Ingeniøren Khan har fået til opgave at asfaltere vejen mellem Gereshk og Kandahar i det sydlige Afghanistan. Taleban har tidligere saboteret arbejdet med vejen to gange, og da en gruppe talebanere en tidlig morgen tager Khan til fange, er han ikke i tvivl om, at hans sidste time er kommet. Samme morgen voldtages gadedrengen Javeed på et politicheckpoint i Gereshk. Han søger tilflugt i haven ved et af byens store huse, som ejes af lærerinden Malika og hendes mand, Rahim, der netop har taget en ny hustru på blot 13 år. Malika er en moderne kvinde i en traditionel verden. Hun beslutter sig for at forsøge at hjælpe Javeed til retfærdighed i det svage retssystem og tager dermed kampen op mod byens korrupte betjente. Den stjålne vej er en historie om tre afghanske skæbner, som krydser hinanden i krigen i efteråret 2008. En historie om at kæmpe med livet som indsats for sager større end en selv - om håb, list og viljestyrke. Romanen bygger på virkelige begivenheder.

  • Save 23%
    by Frederik Strand
    £8.49 - 14.99

    Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

  • Save 23%
    by Jonas Eika
    £7.99 - 8.49

    En fortælling om natarbejde på Dansk Supermarkeds nonfood-lager, det stenede liv i et faldefærdigt kollektiv og om Marie, som Elias forelsker sig i. Bogen handler om at bevæge sig rundt på en udflydende grænse mellem distance og hengivelse; om at være gennemstrømmet af de steder og mennesker, der udgør ens liv, og samtidig støde dem fra sig. Om at nærme sig og blive holdt udenfor. Elias bruger stederne til at skabe orden, at konstruere et døgn i døgnets fravær, men hvert sted har også sin lokale livsform. I Huset lever han et smadret liv sammen med tre andre unge fyre uden ambitioner om noget. Der er en fornemmelse af at være flyttet ind i tomrummet efter en alt for lang fest, og pludselig bliver Huset fyldt med rotter og går i forrådnelse. Elias’ forhold til Marie er fyldt med forelskelse og Maries angst, hvori hun er vendt væk fra ham, mod nogen eller noget tredje, som han ikke har adgang til. På Lageret følger systemet ufejlbarligt efterspørgslens logik; menneskets opgave er at gøre sig til et medium for distributionen. De ansatte løfter mekanisk pakker fra paller til transportbånd, men bærer også deres fortællinger med sig og finder sammen frem til måder at omgå systemet på.

  • Save 23%
    by Clelie Avit
    £7.99 - 8.49

    Fransk debutroman af vinder af 2015 Nouveau Talent Award: Elsa har været involveret i en frygtelig skiulykke og ligger nu i koma på hospitalet. Det er flere måneder siden, og lægerne kan desværre ikke melde om nogen bedring eller livstegn fra den unge kvinde. På stuen ved siden af Elsas ligger en såret mand, der har kørt spritkørsel og slået to mennesker ihjel. Thibault vil aldrig tilgive sin bror for den handling og ønsker ikke at besøge ham. Han kommer kun på hospitalet, når han giver sin mor et lift. En dag kommer han til at tage fejl af dørene og går ind til Elsa, hvor han beslutter sig for at tage et hvil. Hun sladrer jo ikke, i den tilstand hun er i. Men stilheden føles tung, så Thibault begynder at tale til hende, selv om han ingen reaktion får fra hende. Mens lægerne, familien og de nærmeste venner har givet op, begynder Thibault langsomt at nære følelser for Elsa. Er han virkelig så desperat? Eller kan han se og mærke noget, som de andre ikke længere kan?

  • Save 23%
    by Mario Puzo
    £8.49

    Godfather er historien om Don Vito Corleone, overhoved i en af New Yorks farligste mafiafamilier. Vito Andolini ankommer til Amerika fra byen Corleone i Italien og forsørger sin familie på den eneste mulige måde: Fra sit fort på Long Island leder han et imperium af pengeafpresning, harsardspil og bookmaking. Han bestikker politi, bureaukrater og politikere, og han gør det uden nogen sinde at røre en pistol, en kniv eller udstede en trussel. Hans sønner skiftevis beundrer og efterligner ham, afviser og modsætter sig ham. De kan på ingen måde leve op til hans storhed, men uundgåeligt bliver hans verden deres. Godfather er den ultimative gangsterroman. Historien om Don Vito Corleone har inspireret tilblivelsen af nogle af de mest succesfulde film nogen sinde. Det er i Mario Puzos Godfather, at Corleone første gang dukker op. Godfather blev filmatiseret i 1972, instrueret af Francis Ford Coppola. Rollelisten var stjernespækket med blandt andre Marlon Brando, Al Pacino, Robert Duvall, James Caan og Diane Keaton i hovedrollerne. Marlon Brando vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle samt en Golden Globe, og Al Pacino vandt en National Society of Film Critics Award for sin rolle som Michael Corleone. Desuden fik Francis Ford Coppola og Mario Puzo en Writers Guild of America for bedste drama.

  • Save 22%
    by Kirsten Hastrup
    £12.49

    En stor og smuk bog, der i tekst og billeder giver et levende portræt af Thule igennem otte kapitler: Stedet. Folket. Isen. Fangsten. Teknologien. Kolonien. Invationen. Tiden. Igennem otte år har antropologen Kirsten Hastrup regelmæssigt besøgt Thule for at forstå verden, som den tager sig ud derfra. Møder og samtaler med de mennesker, der bor der, er blevet suppleret med læsning af den lange og righoldige historie. Resultatet er dette portræt af Thule som et samfund med dybe rødder, der netop nu står over for svære udfordringer. Bogens titel henviser til, at Thule i disse år er udsat for massive forandringer. Isen smelter, permafrosten tør, plante- og dyreliv ændrer sig, og i takt hermed ændrer samfundslivet sig naturligvis også. Fangerne har stadigt sværere ved at nå frem til de store havpattedyr, der har været deres livsgrundlag i mere end fire tusind år, og dyrene opfører sig også anderledes. Men der er ikke mange alternativer til fangst i det højarktiske område. Naturens nye luner opleves som en reel trussel mod fangertilværelsen.

  • Save 23%
    by Maiken Ingvordsen
    £7.99 - 8.49

    Er du original? Skiller du dig ud? Er du synlig? Hvis du er et stærkt personligt brand, spiller dit talent sammen med din personlighed, faglighed og tilstedeværelse. Du kan ikke bestemme, hvad andre skal mene om dig, men du kan påvirke dem positivt. Det gør du ved at arbejde bevidst med dit personlige brand på en smagfuld og troværdig måde, der klinger sammen med at være et kreativt og iværksættende menneske.Især sociale medier giver dig mulighed for at nå bredt ud. Men du skal lægge en plan for, hvordan du kommunikerer på de forskellige platforme og viser dig som et inspirerende menneske. Så tiltrækker du kunder, publikum og følgere.Du er hermed hyret til at være din egen personlige brandmanager!

  • Save 23%
    by Siri Hustvedt
    £8.49 - 14.99

    Siri Hustvedts store og meget anmelderroste roman om to nabofamilier - kunstnere og intellektuelle - i SoHo, New York. Det jeg elskede er en gribende roman om den vestlige verdens menneskelige ekstremer.Kunsthistorikeren Leo opsøger kunstneren bag et fascinerende maleri og fette bliver starten på et livslangt venskab mellem Leo og maleren, Bill Weschler. Leo forelsker sig stormende i den yngre litteraturhistoriker Erica og de flytter ind i lejligheden under Bill og hans hustru Lucille. Lejligheden er placeret downtown Manhattan og de to par tager aktivt del i hinandens liv og det kunstneriske miljø, der omgiver dem.Da de to par næsten samtidigt får hver deres velskabte søn, synes lykken inden for rækkevidde. Men pludseligt rammer en tragedie af dimensioner de to familier og intet bliver igen som før.OM BOGENOg det er netop, hvad Siri Hustvedts mageløse og meget eksistentialistiske roman handler om. At livets onde tilfældighed ikke kan blive en egocentrisk undskyldning for noget som helst over for næsten. At indse at kærligheden har sin pris, enten den foldes flamboyant ud på sengens lagen eller fejes fejt ind under skrivemaskinens underlag. - PolitikenRomanen åbner med den forventningsstimulerende sætning: Min søster kaldte det ’hemmelighedernes år’… Heldigvis deler Siri Hustvedt hemmelighederne med sine læsere, og jeg kan kun sige at amerikanerens lidelse, har været min nydelse. - Klaus RothsteinOM FORFATTERENSiri Hustvedt er en amerikansk forfatter, men datter af norsk-amerikanske forældre og voksede op i Minnesota. 23 år gammel flyttede hun til New York, hvor hun blev uddannet i litteraturvidenskab på Columbia University.For 22 år siden mødte hun sin ægtemand, forfatteren Paul Auster. Siden hun fik udgivet sin første bog i 1983, digtsamlingen 'Reading to You', har hun skrevet både noveller, essays (især om kunst) og romaner.Hendes tre romaner er oversat til mange sprog. Hendes første roman udkom i 1992 og blev samme år udgivet på dansk under titlen 'Med bind for øjnene'. I 1997 udkom 'Lily Dahls fortryllelse'. 'Det jeg elskede', udkom på dansk i 2002 og var seks år undervejs.

  • Save 23%
    by Jesper Asmussen
    £8.49

    Tag med på en tur langs Vestvolden fra Avedøre til Utterslev mose. Besøg Nordfrontensforter og batterier fra Gladsaxe til Dyrehaven og Charlottenlundfort.Vestvolden og Nordfronten blev anlagt som et forsvarsværk, der skulle beskyttehovedstaden. I dag er det et enestående rekreativt område med et spændende dyre- ogplanteliv, masser af naturoplevelser og kulturhistoriske minder.Bogen beskriver de militære anlæg. Soldaternes hverdag skildres med uddrag fra deresbreve og dagbøger. Rigt illustreret med nye og gamle fotos, tegninger og kort.

  • Save 25%
    by Poul Nyrup Rasmussen
    £17.99 - 16.49

    I denne erindringsbog fortæller Poul Nyrup Rasmussen om hovedlinjerne i sit liv gennem de sidste 30 år, om det nationale, det globale og sindet. De tre hovedlinjer hænger alle uløseligt sammen med, hvad Nyrup er rundet af: Det aktive livs glæder og de tab og den magtesløshed, han har oplevet undervejs. Og de øjeblikke, hvor han genfandt meningen og skabte handling omkring nogle af livets væsentlige spørgsmål. Drivkraften har været at bruge sin magt til at forandre verden til gavn for så mange som muligt – og konstant spørge: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?Den første hovedlinje handler om Danmark, om tiden som statsminister og rødderne, der bar ham derhen. Det anden har fokus på Europa og resten af verden og fortæller om tiden som medlem af Europa-Parlamentet og formand for De Europæiske Socialdemokrater. Den tredje hovedlinje tager udgangspunkt i datteren Signe, der led af skizofreni og tog sit eget liv i 1993, og fortæller om arbejdet med psykisk sårbare unge i bl.a. Det Sociale Netværk.

  • Save 24%
    - Det tyske angreb på dansk politi under besættelsen
    by Frederik Strand & Anders Brandt Lundager
    £18.99

    I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Bogen beskriver i detaljer beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb over hele Danmark. Fra den dramatiske storm på politihovedkvarterer i de største byer og kampene ved Amalienborg til den mere fredelige afvæbning i provinsen.Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre. Den resterende politistyrke blev afkrævet at møde til tjeneste igen i et reorganiseret politi under tysk kontrol, men aktionen mislykkedes. Det danske politi blev derefter opløst med store konsekvenser til følge for det danske samfund og besættelsesmagten selv.

  • Save 25%
    by Dav Pilkey
    £5.99

    Kaptajn Underhyler - nu i farver!Jimmy og Otto har opfundet verdens hemmeligste superhelt. Faktisk er han så hemmelig, at han ikke selv ved det.Læs med i den actionpakkede, fantastiske og let læste historie om Kaptajn Underhyler og hans tilblivelse i det allerførste bind, der forklrer lidt om, hvordan vores alle sammens supersjove superhelt blev til.Bogen er gennemillustreret i farver. Teksten er sat i en læsevenlig størrelse uden alt for meget tekst på hver side.Kan læses fra ca. 6 år. Alle bind i serien bliver genudgivet i farver.

  • Save 22%
    by Enid Blyton
    £6.99

    Tag med Julian, Dick, Anne, Georg og Tim ud på eventyr i en ny udgave af Enid Blytons udødelige spændingsserie om De 5. Et stormvejr ødelægger Kirrinhyttens tag, og De 5 må holde deres ferie hos en af Georgs fars kolleger. Børnene bliver gode venner med husets to børn, Sorte og Marybelle, og går snart på opdagelse. Men også andre lusker omkring. Der er skumle ting på færde. "Ny-oversættelserne af De 5 fungerer. Ikke bare godt, men rigtig godt! Lisbeth Valentin Maden har formået at få et moderne og realistisk sprog ind i børnenes replikker, så bøgerne holder 100%"- Kultur for unge Enid Blyton (1897-1968) var en britisk børnebogsforfatter, der foruden serien om "De 5" stod bag mange andre seriesuccesser.

  • by Sven Nordqvist
    £7.49

    Det er blevet forår og tid til at gå i køkkenhaven. Peddersen vil så grøntsager og lægge kartofler. Det er ikke lige, hvad katten Findus drømmer om. Han vil hellere lægge frikadeller, og det gør han så. Derefter er det bare at vande og vente.Men alting kommer til at gå anderledes, end de har forestillet sig. Først er det hønsene, der hærger køkkenhaven, siden er det ... ja, hvem mon? Selv om der er masser af spor, så er det ikke så ligetil at finde frem til synderen...Gok-gok i køkkenhaven er en sød og skøn lydbog om gamle elskelige Peddersen og hans søde, charmerende kat Findus. Veloplagt oplæst på lydbog af Jesper klein.Hør også de andre historier om om Peddersen og katten Findus:Stakkels PeddersenPandekagekagenRævejagtenUd i det blå med PeddersenOg hanen gol...Da Findus var lille og forsvandtJul hos PeddersenNissemaskinenPuslerier med FindusSjov i køkkenet med Peddersen og Findus

  • Save 25%
    by Alex Schulman
    £14.99 - 19.99

    Allerede som barn tænker Alex over, at hans far ikke tumler med ham, som vennernes fædre gør. Og som ung voksen bekymrer han sig om, at faren står op om natten og risikerer at falde. Mere end en gang har Alex måttet slippe alt og øjeblikkeligt tage hjem og hjælpe sin far. Og i stedet for at tage til det årlige krebsegilde, forsøger de at vænne sig til at se hinanden på plejehjemmet til indsmuglet mad og whisky.Allan Schulman gik bort i 2003, da Alex var 27 år og Allan 84. Efter begravelsen kæmper Alex med sine følelser, og han bliver god til at gemme dem bort, indtil det en dag bliver umuligt.Skynd dig at elske er et ømt, vemodigt og kærligt portræt af en far.

  • Save 27%
    by Rebecca Makkai
    £14.99 - 20.49

    Boystown (eng. The Great Believers) er en prisvindende og anmelderrost roman om venskab, kærlighed og tab under 80'ernes AIDS-epidemi i USA.Yale Tishman har en strålende karriere i Chicagos kunstverden, men omkring ham begynder AIDS-epidemien at tage til i styrke. En efter en bliver hans venner syge og dør, og efter hans ven Nicos begravelse kommer sygdommen helt tæt på Yale. Tredive år senere søger Nicos lillesøster, Fiona, efter sin datter i Paris. Her bliver hun konfronteret med de katastrofale følger, sygdommen fik for hendes eget liv. Yales og Fionas historier væves ind i hinanden og skildrer sygdommens rasen, den moderne verdens kaos og de menneskelige omkostninger epidemien havde for dem begge.Romanen var bl.a. finalist til Pulitzer-prisen og National Book Award og vinder af Carnegie-medaljen."Medrivende og menneskelig (...) En pageturner om sygdom og dødelighed." New York Times"Makkai skriver tankefuldt og sikkert om betydningen af erindring og eftermæle og den smerte, der følger med at overleve." The Guardian

  • Save 25%
    by Mona Klippenberg & Michael Stoltze
    £16.49

    Det er spændende at iagttage havens mindste beboere, deres forunderlige liv, biologi, historie og samspil.I ”Flyvende admiraler og andet småkryb” kan du læse om insekternes biologi og udvikling, deres samspil med andre arter og de mange sjove og kreative strategier og specialiseringer, insekter har udviklet – blandt andet for at skaffe føde, score en partner og beskytte sig mod fjender.Man kan få endnu større glæde af haven, når man ved noget om insekternes adfærd og behov og ikke mindst om de mange spændende tilpasninger og samspil mellem insekter og andre artsgrupper, som er helt nødvendige for at opretholde robuste økosystemer og sunde haver.Over 300 fotografier.

  • Save 22%
    by Lone Theils
    £12.49 - 14.99

    En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et uheld eller overlagt mord? Da den britiske anklager tvinges til at droppe sagen, begynder journalist Nora Sand at grave i den, og det står hurtigt klart, at hverken den kærlige ægtemand, de nære veninder eller den stenrige familie har rent mel i posen. Efterhånden som Nora trevler sagen op, ender hun med at stå ansigt til ansigt med en skruppelløs morder, der vil gøre alt for at hytte sit eget skind."Den troskyldige kvinde" er sjette bog i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.

  • Save 25%
    by Niels Krause-Kjær
    £14.99 - 16.49

    En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister, Ib Boldbjerg, der er kendt for at være en brutal politiker. Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række – for ugeavisen uvante – kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjergs private boligforhold, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år pludselig vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist sammen med en ny kæreste. Til sidst tvinges Ulrik Torp til at vælge imellem karriere, klima og familie. Spændingsromanen Nedsmeltning er skrevet af Niels Krause-Kjær (f. 1963). Han er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale, der blev filmatiseret i 2004. Opfølgeren til Kongekabale, Mørkeland, udkom i 2019, og i 2020 fulgte tredje bind, Fandens forår.

  • Save 22%
    by Anna Juul
    £10.99

    Sorthumoristisk rablende klimalockdown-roman af Anna Juul, skaberen af alteregoet Veronika Katinka og tekstforfatter på det hedengangne Den Korte Radioavis.Anja bor i en duplexlejlighed med sublime detaljer på toppen af Østerbro. I lejligheden bor også hendes ægtemand Anders og de to vandrende pinde, Penge og Bacon. Om dagen syr hun kostumer til DRs pigekor, om natten sover hun ikke. I stedet netshopper hun dyre silkekjoler eller lægger et meget stort puslespil, der forestiller Venedig. Anja elsker Anders, men da Danmark kastes ud i en klimalockdown for at nedbringe CO2-niveauet, isoleres Anja og Anders pludselig i duplexlejligheden uden internet. Og hvad gør man så, når man ikke har andet end bare hinanden? Kan man virkelig leve af kærlighed, kildevand og en grøntsagskasse fra Aarstiderne?Penge og Bacon er en absurd fortælling om ensomhed, kedsomhed og tilværelsens øvrige ulidelige halløj.

  • Save 25%
    by Wilbur Smith
    £5.99 - 14.99

    Det nye rige er syvende bind i Wilbur Smiths populære serie, der foregår i det gamle Egypten. Senest er kommet Ørkenguden og Farao.Hui lever et fortryllende liv i Lahun. Som yndlingssønnen og den kommende hersker er hans skæbne fastlagt. Men bag den smukke facade foregår et infamt magtspil og ondskaben kender ingen grænser. Huis stedmor, den store troldkvinde Ipsetnofret, er drevet af jalousi og magtsyge og har sammen med Qen, Huis bror, orkestreret faderens undergang.Snart må Hui kæmpe den største kamp for selveste Egyptens hjerte. Og han må vælge sin livsbane - vil han blive en helt i den gamle verden eller en hersker i et nyt rige?

  • Save 27%
    by Marie Hougaard
    £12.49 - 14.99

    Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes. Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende. Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

  • Save 27%
    - Historien om USA's største politiske dynasti
    by Anders Agner Pedersen
    £20.49

    Sig navnet Kennedy til enhver med hang til USA, og vedkommende får julelys i øjnene. Ingen anden amerikansk familie har gennem årene fascineret folk over hele kloden som Kennedyerne. Dynastiet har i 100 år været en magtfaktor i amerikansk politik og leveret nogle af de største koryfæer som præsident John F. Kennedy, hustruen Jackie og de to brødre, Bobby og Ted.Men selv om mange har hørt om Kennedy-familien, er det de færreste, der kender den samlede historie om den mytiske familie og dens unikke plads i amerikansk historie. I KENNEDY fortæller Anders Agner Pedersen, der er en af Danmarks dygtigste USA-formidlere, for første gang på dansk den samlede historie om Kennedy-familien, helt fra dynastiets spæde start og frem til starten af 2021. Det er en fortælling om jagten på magt, om store succeser og lige så store nedture, om tragiske dødsfald og om grumme familiehemmeligheder.Bogen, der er rigt illustreret, er et must have for alle de mange Kennedy-nørder og læsere med hang til amerikansk historie generelt.?

  • Save 25%
    by Åsa Träff & Camilla Grebe
    £5.99 - 12.99

    Manden uden hjerte er fjerde bog i serien om Siri Bergman efter Jeg ser dig, Sort angst og Før du døde.En sommerdag bliver en antikvitetshandler fundet myrdet i sit hjem. Hans hjerte ligger udskåret i en antik sølvskål som et grotesk stilleben. Psykoterapeut Siri Bergman involveres i den makabre sag, da hun hjælper politiet med at udarbejde gerningsmandsprofiler. Samtidig kæmper hun med at forstå de dramatiske begivenheder, der førte til lukningen af hendes klinik.Flere brutale mord ryster Stockholm, og sporene går langt tilbage i tiden. Det, der først så ud til at være en gal mands værk, vokser hurtigt til noget betydeligt mere skræmmende."Skræddersyet til en filmatisering." - Jyllands-Posten"Underholdende læsning hele vejen igennem." - Litteraturmagazinet

  • Save 25%
    by Henriette Harris, Kjeld Hillingsø & Ellen Hillingsø
    £14.99 - 14.99

    Ellen Hillingsø er en af landets mest alsidige og originale skuespillere. Kjeld Hillingsø er en af de sidste årtiers mest markante militære personligheder. I virkelighedens verden er de datter og far. Og selv om deres brancher dårligt kunne være længere fra hinanden, er der langt mere, der forbinder dem, end der adskiller dem. De bor dør om dør og elsker at hjælpe hinanden i hverdagen, både med de praktiske ting og med livets udfordringer. Det hillingsøske univers er mere snusfornuft end sus og dus. Beder man far og datter om et fælles motto, kommer det énstemmigt: "Er der ikke udvikling, så er der afvikling!" Følg dem i deres udvikling, og kom lidt tættere på generalen og hans datter i en række ærlige og åbenhjertige samtaler.

  • by Sune de Souza Schmidt-Madsen
    £14.99 - 15.49

    I Kannibalens lov følger vi en ung dansker, som efter sine forældres død beslutter sig for at rejse til Brasilien. Hans fars ungdomsven, forretningsmanden Viktor Holbrandt, er blevet en indflydelsesrig og magtfuld spiller i det brasilianske samfund, og fortælleren søger tjeneste i hans virksomhed SPARTA. Gradvis kommer fortælleren dybere og dybere ind bag facaden på militærdiktaturet, og da det endelig går op for ham, hvem det er, han selv arbejder for, må han træffe et skæbnesvangert valg.

  • Save 25%
    by Margaret Atwood
    £14.99 - 16.49

    Af forfatteren til bestselleren TJENERINDENS FORTÆLLING og bogen bag Netflix-serien ALIAS GRACE, som får premiere til november. I 1843 idømmes sekstenårige Grace Marks livsvarigt fængsel for at være medskyldig i mordet på sin arbejdsgiver og dennes husholderske. Grace kan intet huske fra dagen, hvor mordene fandt sted, og mange er af den opfattelse, at hun er ond eller ligefrem sindssyg. Dr. Simon Jordan, specialist i mentale lidelser, opsøger Grace i fængslet, hvor hun fortæller ham sin historie, og han forsøger at hjælpe hende. ALIAS GRACE er baseret på virkelige hændelser og er en gribende historie om usle livsvilkår i Irland og udvandringen til Canada samt en fortælling om den usynlige grænse mellem bevidsthed og ubevidsthed. "Suverænt. Atwoods blanding af fakta og fiktion er enestående." - Jyllands-Posten "Sproglig kraftfuld og psykologisk fængslende." - Berlingske Tidende ?Ganske enkelt en skøn læseoplevelse.? - Politiken

  • Save 22%
    by Bernard Minier
    £12.49 - 14.99

    Selvstændig fortsættelse af Iskold død af den franske bestsellerforfatter Bernard Minier. Endnu engang en perfekt konstrueret, mørk og stemningsfuld krimi. I universitetsbyen Marsac bliver en lærer fundet brutalt myrdet i sit hjem en regnfuld nattetime. I husets pool flyder en masse dukker rundt i vandet, og på kanten sidder en ung mand, som hævder, at han intet kan huske. Er han den skyldige? Politikommissær Martin Servaz bliver sat på sagen og modtager en kryptisk e-mail, der antyder, at den undslupne seriemorder Julian Hirtmann er tilbage - og måske er lidt for tæt på. Er det bare en tilfældighed, at Servaz selv har studeret i Marsac og hans datter nu går i skole i byen? Efterforskningen tager en personlig og meget farlig drejning, i takt med at Servaz sammen med sine kolleger Esperandieu og Irene Ziegler graver i sagen, som gemmer på gamle ritualer, hemmeligheder og fortidssynder. "Bernard Minier bekræfter sit fortælletalent." - Le Figaro Litteraire "Stærke karakterer og realistisk dialog. En mørk og truende stemning, der hurtigt spreder sig til læseren." - Le Parisien "Minier er en af de stærkeste stemmer i nyere fransk krimi." - El Mundo "CIRKLEN er lige så god som ISKOLD DØD." - Daily Mail "Perfekt udført plot." - Publishers Weekly

  • Save 23%
    by Louisa Lorang
    £8.49

    Juice for begyndere er til alle dem, der elsker friskpresset juice baseret på ganske få og helt enkle råvarer. Alle juicer i bogen er uden tilsat sukker, uden mælkeprodukter og opskrifterne er simple, nemme og fulde af smag og sundhed!Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.