Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
På myrens fodsti er Johannes Møllehaves første erindringsbog fra 1975. Selv siger han: "Jeg har valgt denne titel, fordi man kan få noget spændende ud af at se tingene fra myrens fodsti, skråt nedefra i barnets perspektiv."Bogen handler om barndommen, familien og om at være på vej til at blive voksen. Den er skrevet med let hånd, humoristisk uden af den grund at undgå alvoren. Møllehave har noget på hjertet og siger det charmerende og livsklogt.Erindringerne tager afsæt i temaer om børn og er formidabelt skrevet med Møllehaves helt fantastiske sans for sproget. Det har været hans mening, at På myrens fodsti skulle hjælpe andre med at huske små episoder fra barndommen, og det lykkes over al forventning."Sjældent – måske aldrig? – har jeg læst en så smuk, så varm og så lærerig, så dyb erindringsbog som denne … At dette er stærkt, smukt, perspektivrigt er ikke nok. Det er poetisk."– Jens Kruuse, Jyllands-Posten
Kontanthjælpsmodtageren Bernhard stjæler en hund, fordi han føler sig ensom. Hunden tilhører den velhavende Albert, der bliver forladt af sin kone som følge af hundens forsvinden. Således udløser tyveriet en skæbnesvanger dominoeffekt, der kommer til at berøre både mennesker og hund. Dyrets rutiner trækker Bernhard i nye retninger, og snart møder han sin drømmekvinde. Samtidig tager Alberts liv en voldsom drejning, og efterhånden bliver han frarøvet hele sin tilværelse.Er det skæbnens ironi eller tilfældets magt? Hvilken indflydelse har samfundets skjulte kræfter? Og hvilken rolle spiller Bernhards mystiske nabo og hans besynderlige hjerneforskningsprojekt?SORT HUND er en dystopisk fortælling om samfundets og skæbnens magt – eller tilfældighedernes spil – i det moderne menneskes stædige jagt efter lykke.
En mørk efterårsaften banker det på døren hjemme hos Mumitrolden. Udenfor i regnen står en meget mærkelig gæst: Det er pigen Ninni, som er blevet så skræmt af den dame, der skulle have taget sig af hende, at hun er blevet usynlig.Hvordan gør man et barn synligt igen? Mumimor må ty til de gamle husråd ...Tove Janssons novelle "Historien om det usynlige barn" fra 1962 er her genfortalt, så små billedbogslæsere kan være med, og nyillustreret så tæt på orginalen som muligt. Fra ca. 4 år I samme serie:Da julen kom til MumidalenVejen til Mumidalen
Denne bog er lavet med store mængder olivenolie, parmesan og kærlighed.Pastaretter er på en gang enkle og elegante . Det er oplagt hverdagsmad, der hurtige at sætte på bordet, når du har travlt, og ekstra lækre måltider i weekenden, når der er tid til, at saucen kan simre, og du kan lave din egen pasta. Og så er pastaretter bare utrolig nem og budgetvenligt hverdagsmad. Bogen er proppet med klassikere som Cacio e pepe, pasta alla norma, pasta puttanesca, cabonara og mange andre "must-eats". Her er også masser af grønne pastaretter som fx ravioli med græskar, salvie og brunet smør og pasta med radichio, blåost og valnødder. Og så er der en stribe helt enkle pastaopskrifter, der bare smager himmelsk som fx pasta med citron, oliven og parmesan eller pasta og trøffel. Der er også en opskrift på hjemmelavet pasta og gnocci.
I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt stærke personlige erindringer om sin familie med sit altid skarpe feministiske mindset. Hun beskrives som det 21. århundredes Virginia Woolf af the Literary Review, og den Man Booker-longlistede forfatter udstiller sit intellekt og sin store spændvidde på tværs af videnskabelige discipliner i denne samling, der bevæger sig ubesværet mellem essays om hendes mor, hendes bedstemor og hendes datter, til kunstner-mødre som Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois. Hun beskriver og analyserer det kvindelige, skabt i en kultur, hvor kvindehad og fantasier om den mandlige autoritet er absolut fremherskende.Mødre, fædre og andre er en bevægende, kraftfuld og ofte ganske morsom bog, og den stiller relevante spørgsmål om den kærlighed og det had, der bor i familien, menneskers fordomme og ondskab og den helende kraft, man kan finde i kunsten.
En ny actionfyldt roman fra adventure-kongen, Wilbur Smith. Om splittelse i familen og et land på tærsklen til revolution.1774. Rob Courtney vokser op i Nativity Bay, på Afrikas østkyst og har altid drømt om at stå til søs. Da hans bedstefar, Jim Courtney, dør og den mystiske Kaptajn Marston ankommer til fortet, tændes Robs indre gnist, og han sniger sig med på Marstons skib som blind passager. Destination: England. Inden længe står Rob, fattig som en kirkemus og desperat i Londons gader, og han ser ingen anden udvej: Den britiske flåde kalder, og Rob svarer, og nu gælder det den kommende krig mod de rebelske amerikanske kolonister. Samtidig vokser Theo Courtneys sønner op i Amerika, i et samfund som er splittet i sin troskab til den engelske krone. Selv i familien er der delte meninger. Theos ældste søn, Cal, er en amerikansk patriot uden lige, men Theo føler selv en stærk forbindelse til moderlandet, England. Da Cal ser sin lillebror blive dræbt af britiske tropper, sværger han at hævne ham - og at drive englænderne ud af Amerika én gang for alle ...
Del 2 af graphic novel-udgaven af Yuval Noah Hararis bestseller handler om den anden store revolution i menneskets udvikling: indførelsen af agerbruget. Her fortælles historien om, hvordan Homo sapiens gik fra at være nomader til at slå sig ned på et stykke jord og arbejde hårdere og hårdere uden at få et bedre liv ud af det. Hvordan hvede overtog jorden, hvordan et usandsynligt ægteskab mellem en gud og en bureaukrat skabte de første imperier, og hvordan krig, sult, sygdomme og uligheder blev en del af det at være menneske. Og hvorfor det alt sammen nok er vores egen skyld. Lyder det lidt trist? Ikke med disse karakterer fra første del: Yuval, Zoe, professor Saraswati, Cindy og Bill, kriminalbetjent Lopez og Doktor Fiktion, som denne gang efterforsker, hvordan indførelsen af agerbruget forandrede vores verden for altid.
Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, hvilket betyder, at vi skal producere flere og flere fødevarer uden at drive rovdrift på naturen og dens ressourcer. I en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab fylder fødevarer 20-25 procent, så klimavenlig mad på menuen er et must i den grønne omstilling og et område, hvor den enkelte person eller familie relativt let kan gøre en forskel. Men hvordan kommer man i gang? Hvor skal man som forbruger starte, hvis man gerne vil spise en mere miljøvenlig kost? At købe ind kan jo virke som en jungle af forbrugsmærker, forskellige råd om økologi og spisning efter sæson.Denne bog er til dig, der gerne vil leve mere bæredygtigt, men har brug for at lære, hvordan du træffer bedre valg i supermarkedet og i planlægningen af madlavning. Bogen er også til dig, der gerne vil have lidt hjælp til at komme i gang og til at finde rundt i informations- og mærkejunglen.Du får masser af baggrundsviden, når forfatteren gennemgår de overordnede grupper af fødevarer og giver en forklaring på, hvad der er godt at vælge og hvorfor. Både med henblik på bæredygtighed, dyrevelfærd og i forhold til at undgå unødige kemikalier i sine fødevarer.Julie Juanita Larsen er uddannet havbiolog fra Københavns Universitet og er desuden bachelor i miljøbiologi. Julie brænder for at passe på miljøet og arbejder til daglig for miljøorganisationen Plastic Change, hvor hun er projektleder på organisationens formidlings- og undervisningsarbejde.
Hvem var de 100 bedste cykelryttere i 2021?Det giver cykellegenden Chris Anker Sørensen og tv-kommentatoren Dennis Ritter svaret på i denne årbog, der ser tilbage på en vild cykelsæson. Bogen går tæt på store navne som Mathieu van der Poel, Wout van Aert, Julian Alaphilippe, Primoz Roglic og Tadej Pogacar, men har selvfølgelig også plads til danske stjerner som Kasper Asgreen, Jakob Fuglsang og Søren Kragh Andersen.Men hvem skal have førstepladsen? Og hvem kan køre sig helt derop de kommende sæsoner? Det giver ekspertduoen deres bud på i små portrætter af hver af de udvalgte ryttere. Bogen præsenterer også friske billeder af alle rytterne samt de væsentligste facts om deres karriereforløb, bedrifter og særlige sejre.
Før du døde er tredje bog i serien om Siri Bergman efter Jeg ser dig og Sort angst.Psykoterapeut Siri Bergman har igen fundet kærligheden, men selv om hun nyder tilværelsen med sin kæreste Markus og deres lille søn, samt sit arbejde på klinikken, kan hun ikke slippe tanken om, hvorfor hendes tidligere mand Stefan begik selvmord.Da Siri en dag gennemgår en gammel kasse med Stefans papirer, finder hun pludselig en kobling mellem hans død og et uopklaret brutalt mord i en park i Stockholm. Hun begynder at grave i sagen og ender med selv at blive jaget vildt. Hvem var egentlig den mand, hun elskede?"Velskrevet og medrivende." - Femina"Har alle den socialpsykologiske krimis fascinationselementer." - Jyllands-Posten
En gribende og usædvanlig fortælling om livet.Tiden er ved at rinde ud for Alma. Nu forbereder hun sig på at gå i stå sammen med det bornholmerur, som har fulgt hende igennem et langt liv. Et uventet møde med en lille dreng puster nyt liv i den gamle kone, og samtidig ruskes der op i mindet om ægtemanden Otto og det der skete med ham. Kun Alma kender sandheden, og den kan hun ikke altid huske.Ane Riel er forfatter til de anmelderroste romaner "Harpiks", "Bæst" og "Slagteren i Liseleje". ????? "Mesterligt ? Et dystert, djævelsk og dejligt drama. Spækket med humor og livskraft." - Berlingske om "Harpiks""Forfatteren har en helt særlig evne til at lade plot og især karakterer krybe under huden på læseren, der langsomt lokkes i en berusende ruse, man ikke slipper ud af igen." - Weekendavisen om "Bæst"
I bogen Skoven og floden møder Karl Ove Knausgård den tyske kunstner Anselm Kiefer mange forskellige steder i verden, blandt andet i Paris, hvor han bor, i København og London, og i Freiburg og Donaueschingen, hvor Kiefer voksede op. Han overværer Kiefer arbejde i sit atelier, og han taler med ham om hans kunst, i et forsøg på at prøve at forstå, hvad mødet med Kiefers kunst gør ved os. Gennem møderne og samtalerne med Kiefer stiller Knausgård ham de store spørgsmål: Hvordan kan billeder uden mennesker i den grad være ladet af det menneskelige? Hvordan kan et tomt landskab være ladet af historie?Skoven og floden er et fascinerende blik ind i en af verdens største kunsterens liv og virke.
Trekløveret Tobias, Viktoria og Andreas - tre unge kunstnervenner - forlader deres storbyliv for at bosætte sig på landet. Sammen har de en drøm. En drøm om et liv i naturens, den frie kærlighed og kunstens tegn. De lejer sig billigt ind i nogle forfaldne bygninger hos bonden Mads og begynder at udforske deres nye omgivelser - ukuelige, kulrede og fulde af håb.Men på den jyske hede møder de en barsk virkelighed af konkurstruede landbrug og opslidende manuelt arbejde. Det hårde liv sætter de tre venners forhold under pres, og drømmen mister sin glans i takt med at olien til fyret slipper op, strømmen svigter, og bilen brænder sammen. Samtidig opstår der nye indsigter og uventede venskaber for hovedpersonen Tobias, som udvikler et intenst had/kærlighedsforhold til landbrugslivet.HEDESELSKABET er en roman om millenial-generationens eksperimenter med nye livsformer og kønsidentiteter og bæredygtige måder at leve af jorden på. Men det er samtidig en historie, der med et moderne poetisk blik beskriver det gamle landskab på den jyske hede, og som med stor indlevelse fortæller om dansk landbrug og de udfordringer danske landmænd står over for i dag.Malte Tellerup modtog Blixenprisen for årets litterære talent, da han i 2017 debuterede med romanen MARKLØS. HEDESELSKABET er hans anden roman.
I denne bog får du forslag til at matche gin, tonic og garnish til de lækreste drinks. Lær også hvordan du lave både din egen gin og din egen tonic. Med få ingredienser kan du nemlig let trylle skønne, smagfulde oplevelser frem. Jesper Schmidt er uddannet kok og bruger siner erfaringer inden for gastronomien til at finde nye, spændende drinks og cocktails. Han er desuden indehaver af Schmidt og Schmidt Cocktails i Tivoli.
Til dig, der gerne vil have mere grønt i hverdagen. Her får du 50 forslag til at gøre madpakken grønnere. Bogen er spækket med masser af nye ideer til lækre madpakkeløsninger. Her er både vegetariske og veganske opskrifter, forslag til nemt pålæg, fyldige salater, små retter og skønne snacks. Louisa Lorang er selv mor til tre børn, er vant til at lave mad til børnefamilier og pakke madkasser i en fart. Derfor er opskrifterne også nemme at følge, også for børn.
Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.
Det er aldrig uden omkostninger, når en nation sender sine soldater i krig. Oberst Lars R. Møller har skrevet en bramfri debatbog om Danmarks veteraner. At soldater dør eller såres er velkendt, men op gennem historien har man stort set ignoreret at der findes andre konsekvenser ved at gå krig. En stor del af de soldater, der ikke er blevet fysisk skadede, vender tilbage efter krigen med usynlige sår og samfundets evne til at tage sig af dem er i bedste fald ringe. At give Danmarks veteraner en ordentlig behandling er ikke en opgave for forsvaret, men for samfundet. ?
En hjertegribende historie om medmenneskelighed og splittelse i en hollandsk familie og om en jødisk piges skæbne under 2. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig skjuler en hollandsk familie den jødiske pige Lien. Efter krigen adopterer de hende, men der bliver stridigheder mellem Lien og hendes adoptivmor, familien splittes og Lien bliver skåret ud af familiens historie. Halvtreds år senere opdager Bart Van Es, der er barnebarn af Liens adoptivmor, at der har været et skjult medlem af familien. Han får kontakt med den 83-årige Lien og kan sammenstykke beretningen om hendes liv og hans egen familie.
I sorg over sin mors død begraver den unge videnskabsmand Victor Frankenstein sig i et vanvittigt eksperiment og stykker et væsen sammen af kropsdele fra lig. Ved hjælp af lyn i natten gnistrer han liv i skabningen, men da han ser den åbne sine døde øjne, flygter han i rædsel, og det forladte væsen er overladt til sig selv, mens det vandrer rundt i verden i en desperat søgen efter venskab og forståelse. Overalt møder det afsky og frygt, og verdens afvisninger og dets egen ensomhed ender med at gøre dets indre lige så ondt og ækelt som dets ydre."Frankenstein" er ikke bare en gruopvækkende og hjemsøgende gyser. Det er også historien om et væsen, der fødes med potentiale for det gode, men som en uforstående verden forvandler til et hævngerrigt monster, og om et skæbnesvangert bånd mellem skaber og skabning, som ingen af dem formår at bryde.Den engelske forfatter Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) er bedst kendt for sin roman "Frankenstein" og sit ægteskab med den store romantiske digter Percy Bysshe Shelley, som hun stak af med som 16-årig og levede sammen med frem til hans tragiske død i 1822. Mary Shelley var kun 20 år, da Frankenstein udkom anonymt, og mange antog, at det var hendes mand, der var den egentlige forfatter. Selvom Mary Shelley fortsatte med at skrive gennem hele sit liv, nåede ingen af hendes værker samme succes som "Frankenstein", og efter Shelleys død ernærede hun sig hovedsageligt ved at udgive hans efterladte værker.
Rygsvømmeren er Leonora Christina Skovs debutroman fra 2003. En drømmeagtig, intens fortælling om mennesker, der tidligt får deres liv slået i stykker, og om deres kamp for at overleve i en verden, der ikke genkender dem. Udgives nu i en revideret udgave med smuk indbinding.Den unge lærerinde Cora forsøger at lægge fortiden bag sig og flytter ind i en præstegård på landet for at undervise tvillingerne Adam og Alba. Men mødet med præsten og hans stumme datter konfronterer Cora med netop det, hun mindst af alt vil genopleve.Nogle støder ind i ting og skraber huden til blods. Andre støder ind i sig selv.Leonora Christina Skov (f. 1976) er en dansk forfatter, litteraturkritiker og desuden kendt for sine indslag som samfundsdebatør. Hun er uddannet i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og fik sin litterære debut i 2002 med antologien "De røde sko – Feminisme nu". Sin romandebut fik hun med værket "Rygsvømmeren" i 2003.
Septembers lys' er Carlos Ruiz Zafóns tredje roman i Tågetrilogien, der startede med Tågens fyrste og siden Midnatspaladset. Frankrig 1937. 14-årige Irene Sauvelles flytter med sin familie til en lille kystby i Normandiet, hvor de slår sig ned på en kæmpe ejendom, der er ejet af den mystiske legetøjsfabrikant og opfinder, Lazarus Jann. Irene bliver straks betaget af stedets skønhed og de mange lokale anekdoter og ikke mindst den unge mand Ismael. Mordet på en ung pige ødelægger idyllen og får Irene til at undre sig. Hvad gemmer der sig bag de mystiske fortællinger, der verserer blandt byens beboere? Og hvad er det, Lazarus Jann så ihærdigt forsøger at skjule på sin ejendom? Irene skal gennemleve sit livs mest skræmmende sommer og forsøge at finde mening i de mange mysterier og hemmeligheder, der viser sig at være overalt i den lille franske by.
Historien om Danmarks største revy fortalt år-for-år med billeder og tekst er den perfekte gave til alle der elsker et godt grin. Her er de mest uforglemmelige øjeblikke fra 1935 og frem til nu - om kendisser, kongelige, politikere og tendenser. Genoplev de bedste anekdoter og sjoveste numre fra Cirkusrevyen. Tænk blot på Dirch som kæmpebaby i hoppygyngen - så trækker de fleste helt automatisk på smilebåndet. Bogen om Cirkusrevyen er ikke mindst et glædeligt gensyn med nogle af de største stjerner - lige fra Liva Weel og Oswald Helmuth til Preben Kaas og Dirch Passer og frem til Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard.
Birgit Pouplier har skrevet en episk biografi om den polskfødte billedkunstner Elisabeth Jerichau Baumann, som kom til at spille en stor rolle i Danmarks kulturhistorie. Lisinka, som hun også kaldtes, var gennem hele sit eventyrlige liv splittet mellem sine pligter som kone og mor og sin store lidenskab for at skabe kunst. Vi følger hendes rejse fra hendes fødeby, Warszawa, til Düsseldorf og Rom, hvor hun blev en del af den tyske kunstnerkoloni. Her mødte hun den geniale men depressive billedhugger Jens Adolf Jerichau, og efter de var blevet gift, flyttede hun med ham til København, hvor hun forgæves kæmpede for anerkendelse som kunstner.Bogen er ikke blot historien om en spændende og mageløs kvinde. Vi føres også ind i den danske guldalders kunstverden og bliver præsenteret for medlemmer af kongehuset såvel som sultanernes harem. Pouplier giver derved et enestående glimt ind i en af de vigtigste perioder i den danske kulturhistorie."Hvilken blændende og spændende fortælling, så flot skrevet, så vel disponeret og så smukt underbygget."-Lise Nørgaard"Birgit Pouplier tegner ypperlige billeder af forgangne tider, gribende øjebliksbilleder af kunstnere i dyb koncentration og brede billeder af ydre rammer og tidens begivenheder."-Annelise Verstergaard, Jyllandsposten"Romanen har alle de kvaliteter, en historisk roman skal have: en stærk og fascinerende hovedperson, en indlevelse ikke kun i mennesket, men i den tid, der er tale om."- Maj-Britt Hestehave, Aalborg StiftstidendeBirgit Pouplier (1925 - 2014) var en dansk forfatter og skuespiller. Hun blev uddannet skuespiller fra Det kongelige teaters elevskole og fortsatte herefter på Odense teater og Det ny teater. Hun rejste vidt omkring, bl.a. til England, Uganda og Californien. Birgit Pouplier udgav adskillige bøger både børnebøger, novellesamlinger, voksenbøger og opsamlinger af hendes mange kroniker, som hun skrev til blandt andet Berlingske.
Efter Marshall Everett og Ariana Gregorys mødes, bliver deres liv aldrig det samme igen. Marshall har netop overlevet den sværeste mission i sit job som hemmelig agent for der amerikanske narkopoliti. Han beslutter at lægge den farlige tilværelse bag sig og tager til Paris for at finde fred. Arianas far er amerikansk ambassadør i Argentina, og derfor er hendes liv altid i fare. Efter en voldsom episode tager hun til Paris for at komme sig, og her møder hun Marshall. Men Ariana er stadig i fare, og sammen med Marshall må de begge kæmpe for at overleve.
Herrego' mad fra de fem populære håndværkere fra Rigtige Mænd. Sammen med Den Skaldede Kok har Lindy, Palle, "Hammer", Jonas og Søren "Smed" skabt en kogebog til rigtige mænd. Her er livretter, klassikere, morgenmad, juice og desserter på menuen. Opskrifterne indeholder selvfølgelig smuglergrøntsager og er velsmagende og nemme at tilberede. De fem håndværkere charmerede sig ind på hele Danmark, da de i januar 2015 tog imod udfordringen om at kvitte både smøger, basser og bajere - og erstatte det med sund mad og drikke. Mere end 1 mio. seere fulgte med i kampen på DR. "Hvis nogen siger, de ikke kan lave mad, så er de fulde af løgn. Alle kan i det mindste følge en opskrift. Eller også tør de ikke - og man er altså en knallert, hvis man ikke tør gå i køkkenet" - Søren "Når man er uerfaren og kigger på en opskrift, så bakker man ud, fordi man tror, det tager halvanden time. Men mange af retterne i kogebogen tager næsten ingen tid, så det er bare om at komme i gang!" - Hammer
1965. Guy Roland er privatdetektiv på jagt efter svar. Femten år tidligere mistede han hukommelsen i en mystisk ulykke og blev givet en ny identitet. I takt med at han graver dybere og dybere ned i sin fortid, finder han ud af, at hans rigtige navn er Jimmy Pedro Stern. Han rejser fra Frankrig til Polynesien for at lede efter en barndomskammerat, men da han når frem, er vennen forsvundet, og Guy har kun en gammel adresse som eneste spor. Patrick Modiano vandt i 1978 den prestigefyldte Prix Goncourt for romanen, som anses som et hovedværk i hans imponerende store forfatterskab. Og i 2014 blev han tildelt Nobelprisen i litteratur "for den erindringskunst, men hvilken han har fremmanet de mest uhåndgribelige menneskeskæber og afdækket besættelsens livsverden." "Inden for genren ‘det forsvundne Paris’ har Patrick Modiano næppe sin lige, og det er en ren fryd at forsvinde i byen med ham ved hånden." - Lars Bonnevie, Weekendavisen om Askeblomster
Den fattige fisker, Kino, forsørger sin kone og sin lille dreng ved at dykke efter perler på bunden af Den Mexicanske Golf. En dag finder Kino en perle på størrelse med et havmågeæg, og fundet vækker et håb om økonomisk sikkerhed og et løfte om et bedre liv for familien. Da nyheden om Kinos fund spreder sig i den lille by, blusser det op i grådigheden hos befolkningen, der tyer til alle midler for at få fat i Kinos perle. PERLEN, som udkom i 1945, er en enkel og klassisk historie om de lidenskaber den store perle fremkalder, og om de mennesker, hvis skæbne den bliver en del af.
Karl Ove Knausgård sidder hjemme i Skåne med kone, fire små børn og en hund. Han ser fodbold på tv og falder i søvn foran skærmen. Han foretrækker 0-0-kampe, cigaretter, kaffe og Argentina. Fredrik Ekelund er ude, han er i Brasilien, hvor han spiller fodbold på stranden og ser kampene live sammen med andre. Fredrik elsker kampe, der ender 4-3 og hold, der spiller elegant fodbold. Han foretrækker caipirinha og Brasilien. HJEMME - UDE er en fodboldbog ud over det sædvanlige. De to forfattere bruger VM i Brasilien og fodbolden som udgangspunkt for refleksioner omkring liv og død, kunst og politik, klasse og litteratur. Hvad vil det sige at være hjemme i en globaliseret verden? Denne brevveksling giver læseren indblik i stort og småt og giver os historier fra to skabende forfattere, og vi kommer ind under huden på dem begge. Vi får indblik i deres forhold til deres samtid og om fodboldens plads i deres eget liv, betydningen spillet har for mennesker og spørgsmålet: Var VM 2014 det bedste VM i fodbold, der nogensinde er spillet?
ASKEBLOMSTER er en historie om Paris, set gennem fortællerens øjne en søndag aften, hvor han går en tur i byen. De forskellige parisiske steder fremkalder minder, og en række mystiske skæbner fra fortiden vækkes til live.PATRICK MODIANO blev i 2014 tildelt Nobelprisen i litteratur "for den erindringskunst, med hvilken han har fremmanet de mest uhåndgribelige menneskeskæbner, og afdækket besættelsens livsverden.""ASKEBLOMSTER er en drømmesløret historie om fortid og identitet,, om mennesker man mødte og hvis historier, man opfattede brudstykker af. Stemningen af Paris, skyggernes Paris, er aldeles fremragende fanget."- Ekstra Bladet
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.