We a good story
Quick delivery in the UK
Lindhardt og Ringhof

Books published by Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 25%
    by Ole Kyed
    £9.99 - 16.49

    Denne reviderede og udvidede udgave af De intelligente børn tager udgangspunkt i intelligente børns forskelligartede liv og virkelighed og beskriver de vanskeligheder, børnene kan opleve med at tilhøre en marginalgruppe, som vi i de nordiske lande har haft tradition for at mene nok skulle klare sig i vores veludviklede og veludbyggede undervisningssystem. Børnene fortæller noget andet.Og netop de personlige fortællinger i bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af de intelligente børns liv og vilkår. I denne nye udgave har forældrene med børnene/de unge menneskers tilladelse bidraget med en opfølgning på, hvordan det er gået børnene i perioden 2007-15. Disse bidrag taler deres eget tydelige sprog i forhold til, at det ikke nødvendigvis er meget nemmere at være højt begavet ung end højt begavet barn. For selvom det de seneste år er blevet legitimt at tale om, at nogle børn er højt begavede, så er den nødvendige viden endnu ikke en naturlig del af den almindelige pædagogiske tænkning eller en del af de pædagogiske tilbud.

  • Save 23%
    by Rasmus Dahlberg
    £8.49 - 12.99

    Historien om Københavns Brandvæsen fra midten af 1970’erne til i dag - set gennem øjnene på brandinspektør Jan Sørensen, som var indsatschef ved branden på Frihedsmuseet i 2013. Han fortæller om tiden som ung brandmand i 1970’erne med kammeratskab og spænding, 1980’erne hvor han kørte ambulance i hovedstaden og måtte håndtere svært tilskadekomne uden nutidens omfattende uddannelse og avancerede udstyr, årene på røgdykkerholdet, chef for brandskolen, ildsjæl i brandvæsenets forebyggelsesafdeling, udsendelse til Kosovo og Bosnien som brandekspert og endelig årene som en af Københavns første brandinspektører og indsatsledere med brandmandsbaggrund.

  • Save 22%
    by Siri Hustvedt
    £10.99 - 14.99

    En intellektuel detektivhistorie i kunstverdenen.Med udgangspunkt i genopdagelsen af kunstneren Harriet Burdens værker, der ingen opmærksomhed fik, mens hun var i live, men som efter hendes død opnåede anerkendelse, beskrives og behandles temaer som identitet, køn, kunst og kvindelighed.Gennem notebøger, dagbøger, magasiner og avisartikler tager Harriets karakter form, i takt med at hun kæmper for at finde sin plads i en mandsdomineret kunstverden, alt imens hun skal bevare sin egen identitet.Harriet er en vidunderlig skabning - besværlig, mærkelig, følsom, spændende, super intelligent - ja, nærmest et geni - og denne enestående roman af Siri Hustvedt er lige så fascinerende og vedkommende, som de figurer, hun har skabt.

  • Save 23%
    by Ernest Hemingway
    £8.49

    Antonio Ordóñez og Luis Miguel Dominguín er to af de helt store spanske tyrefægtere i 1950‘erne. I "Farlig sommer" kortlægges rivaliseringen mellem dem i sommeren 1959. Det er fortællingen om opkomlingen Ordóñez, der er såret efter at være blevet stanget, men som bliver ved med at kæmpe, og om den erfarne Dominguín, hvis stolthed og selvtillid drager ham ind i kampen mod den unge Ordóñez.Ernest Hemingway (1899–1961) var meget optaget af tyrefægtning og har i tidlige værker som "Solen går sin gang" (1926) skrevet fiktion over den dramatiske sportsgren. I "Farlig sommer" er fiktion skiftet ud med reportage.Ernest Hemingway (1899-1961) en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.

  • Save 23%
    by Bent Isager-Nielsen
    £9.99 - 8.49

    Intet drab er nogen sinde blevet opklaret af en enkelt mand. Drabsefterforskning er et holdarbejde, og i EFTERFORSKERNE fortæller tidligere leder af Rejseholdet Bent Isager Nielsen om sit tætte samarbejde med retsmedicinere og retsantropologer. Et samarbejde, der ofte bidrager med netop den lille brik, der får hele puslespillet til at gå op. Med udgangspunkt i en konkret efterforskning fortæller Bent Isager Nielsen, retsmediciner Hans Petter Hougen og retsantropolog Niels Lynnerup om deres arbejde og ikke mindst samarbejde, og de beretter om detaljer fra en lang række sager, de har arbejdet med gennem tiden."En stor anbefaling herfra" - Litteratursiden

  • Save 23%
    by Leif Davidsen
    £8.49 - 12.99

    Den danske forretningsmand og tidligere jæger-soldat Marcus er taget med sin russiske kone, Nathalie, på flodrejse i hendes gamle hjemland. Under en landgang forsvinder Nathalie sporløst. Marcus kaster sig ud i en desperat eftersøgning, som fører ham fra hjemmet på Østerbro over det nyrige miljø i Nice til Putins postkommunistiske Rusland og det moderne Japan. Men sporene peger videre endnu: mod terrorbevægelser, stalintidens fangelejre – og en sagnomspunden forsvundet skat.Det bliver en søgen, ikke kun efter Nathalie, men også efter hendes sande identitet og det hem-melige liv, hun har levet i deres ti år lange og lykkelige ægteskab. Kender Marcus overhovedet sin kone?"… en rigtig på-kanten-af-sædet-læseoplevelse, der, som når den politiske thriller er bedst, også er en velinformeret og engageret, internationalt orienteret samtidsroman."– Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten"… fremragende simpelthen … gamle fans vil ikke blive skuffet. Danmarks thrillerkonge (har) atter skrevet en både enerverende, engagerende og gennemført lødig krimi, så læs den før Deres kone!" – Bo Tao Michaëlis, Politiken"… succesen er hjemme på forhånd. Det er også fortjent, for romanen er mere end læseværdig." – Mette Højbjerg, Information"Spænding og samfundsbeskrivelse går op i en højere enhed i Leif Davidsens roman … Den er som en god krimi svær at lægge fra sig, men dens eksistentielle anliggende og dens samfunds-beskrivelser af både Rusland og Japan, hvor Marcus også kommer til, giver den endnu flere kvaliteter." – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

  • Save 23%
    by Karl Ove Knausgård
    £8.49 - 14.99

    Min kamp, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger.I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.Lydbogen er indlæst af Torsten Adler.Den danske presse skrev bl.a. om MIN KAMP: "Knausgårds roman er ren læsefryd…"seks hjerte, - Politiken"Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang."- Jyllands-Posten"En rystende god bog."- Ekstra Bladet"Bogens første halvdel beskæftiger sig således med teenageårene og er fantastisk i sin genskabelse af stemninger og i sin komposition, som blander fortid og nutid, fortælling og essayistiske afsnit angående døden, litteraturen og kunsten. Hér sætter værket sig i relation til den store romankunst hos f. eks. Marcel Proust, Robert Musil og Thomas Mann ved at manifestere sig som både fortællende og reflekterende."- Berlingske Tidendeseks stjerner

  • Save 23%
    by Leif Davidsen
    £9.99 - 8.49

    Der er én spion i den danske efterretningstjeneste og én mand KGB-mand, der kan afsløre ham. For den rette pris. Jette Jansen, chef for Politiets Efterretningstjeneste, er villig til at betale prisen. Også selvom konsekvensen er, at hun skal tage kontakt med Tom Grubowski, en tidligere kæreste og kollega, der arbejder i Thailand.Den sidste spion er andet bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter Den russiske sangerinde og Den troskyldige russer. Lydbogen er indlæst af Ole Illum Hansen.

  • Save 13%
    by Inger Gammelgaard Madsen
    £3.49

    Roland Benito, efterforsker i Politiklagemyndigheden, og hans kollega er sendt til Horsens til afhøring af to politibetjente i en udrykningssag. En fængselsbetjent er sprunget ud ad sit vindue på fjerde sal, netop da de to betjente ankommer i forbindelse med anmeldelsen af høj musik fra hans lejlighed. Umiddelbart virker der ikke til at være noget mistænkeligt ved situationen, men da fængselsbetjenten viser sig at være far til Rolands barnebarns skoleveninde, hører han rygter om, at en fange er død i det fængsel, han arbejdede i, og at fængselsbetjenten har følt sig truet og forfulgt. Var det i virkeligheden ikke selvmord?Anne Larsen, journalist på TV2 Østjylland, er også på sagen om dødsfaldene. Under sin research kommer hun på sporet af et andet dødsfald, en forsvarsadvokat, som er omkommet i en bilulykke. Hun finder ud af, at alle dødsfaldene har forbindelse til en fange, barnemorderen Patrick Asp, som har fået livstid for drabet på sit spædbarn og er indsat i det fængsel, hvor fængselsbetjenten arbejdede.SANITØREN er en krimiserie på seks afsnit.INGER GAMMELGAARD MADSENInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).

  • Save 26%
    by Steffen Støvring
    £13.99

    I bogen præsenteres fire store eksistenstænkere i en spændende og lettilgængelig form. Bliv klogere på deres liv og tanker, og læs, hvad deres hovedærinde egentlig var, og hvad du kan bruge deres tanker til i dag."Livet kan forspildes på mange måder. I vane, i selvpromovering, i ængstelse, i uopmærksomhed, i kynisme. Det har nogle mere blik for end andre. De fire tænkere, som skildres i denne bog, registrerer med seismografisk følsomhed både misbruget og den manglende brug af vores fælles liv. Det forstemmer dem, men det lammer dem ikke. Tværtimod vækker erkendelsen deres livslyst og kampgejst. De vælger hellere indignationen og oprøret end fortrængningen. Og de ejer alle viljen, modet og formatet til at gå den selvstændige vej. Op af moradset og ud på de åbne sletter."

  • Save 22%
    by Chris Ryan
    £6.99 - 12.99

    Josh Harding er på mission i Afghanistan for at eliminere en af al-Qaedas 5 topledere. Tre måneder senere vågner han op i et ukendt hus i USA med skudsår og hukommelsestab. Lidt efter lidt finder Josh ud af, at han er endt der, fordi han var på en mission for at fange to unge fyre, der havde formået at hacke sig ind på USAs største leverandør af den software, der styrer al elektricitet i landet, og derefter afpressede leverandøren for en masse penge.Al-Qaeda er selvfølgelig meget interesseret i at "tale" med disse to unge genier, så nu er spørgsmålet, om Josh når at få fat i dem først.

  • Save 24%
    by Daniel H. Pink
    £14.49

    Daniel H. Pink trækker på fire årtiers videnskabelig forskning i motivation, når han afslører sandheden om, hvad der virkelig motiverer os – og hvordan vi kan bruge denne viden til at arbejde og leve på en bedre måde.Hemmeligheden bag høj ydeevne og tilfredsstillelse – både på arbejdet, i undervisningsinstitutionerne og i hjemmet – er et dybt forankret menneskeligt behov for selv at styre vores liv, for at lære og skabe nye ting og gøre noget godt for os selv og vores verden. I "Motivation" undersøger han den sande motivations tre elementer – autonomi, mestring og formål – og giver kloge og overraskende teknikker til at sætte dem i gang med. Undervejs tager han os med til firmaer, der bruger disse nye tilgange til motivation, og præsenterer os for de videnskabsfolk og iværksættere, der viser os en dristig ny vej fremad."Motivation" vrimler med store tanker – det er en sjælden bog, som vil ændre din tankegang og forvandle dit liv."Jeg håber, at rigtig mange virksomheder og ledere vil benytte sig af tankerne i denne bog. For skal vi skabe større resultater her i landet, kræver det motiverede medarbejdere, der får det optimale ud af deres potentiale og kompetencer."Ulrik Wilbek fra bogens forord

  • Save 25%
    by Peter Harmsen
    £17.99 - 16.49

    Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grønland pludselig del af en global konflikt. Øen var en vital mellemstation for de allierede, når militært materiel skulle transporteres over Nordatlanten. Meteorologiske data fra den lange østkyst viste sig afgørende for krigens forløb i Europa, og tyske vejrstationer var i en årelang kamp med især den navnkundige dansk-grønlandske slædepatrulje. Imens leverede kryolitminen i Ivigtut en vigtig komponent til produktionen af aluminium, som skulle bruges til flyvemaskiner.Men det er ikke hele historien. Grønlands udvikling i krigsårene var kompleks og dramatisk. I starten opstod der et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland, ligesom nordmænd både på allieret og tysk side arbejdede på at få øen ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne. Og en lille gruppe grønlændere var en kort overgang samlet i en lokal nazibevægelse.Peter Harmsen (f. 1968), ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk, har arbejdet som journalist i Østasien i over 25 år for bl.a. AFP, Bloomberg og Financial Times. Skriver for Weekendavisen med fokus på Kina og det øvrige Asien. Han har udgivet anmelderroste bøger om Anden Verdenskrig, ”Den mørkeste vinter” og ”Storm over Stillehavet”, samt om kinesisk historie.

  • Save 25%
    by Malte Tellerup
    £14.99 - 14.99

    Mestrene er en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø – om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne. Malte – en forfatter sidst i 20’erne – hjemsøges af mareridt om at komme tilbage på banen og brillere i sin ungdoms sport. Malte er vokset op i ”en rigtig håndboldfamilie”. En familie, der er dybt investeret i spillet og i fællesskabet i de lokale håndboldklubber. Fra en tidlig alder bliver han en del af en gylden årgang i håndboldklubben Bolbro, der trods klubbens lille størrelse begynder at vinde stort, og i takt med at han bliver ældre, begynder han at spille på højere og højere plan. Men da han som 17-årig står over for sin helt store chance og muligheden for en professionel karriere som håndboldspiller, smuldrer det hele mellem fingrene på ham. Hvorfor? Og hvad skete der egentlig? Det er spørgsmålene, der ikke vil slippe ham. De sender Malte ud på en opdagelsesrejse, ikke bare i sin egen fortid, men også i håndboldspillets historie og i de danske håndboldklubbers udvikling.

  • Save 25%
    by Claus Meyer & Meyers Madhus
    £16.49

    Claus Meyer har i samarbejde med de dygtige bagere i Meyers Madhus lavet en helt vidunderlig bagebog til børn. Bogen er til alle, der elsker at bage, men som gerne vil se og smage resultater hurtigt. I tekst og billeder føres læseren på pædagogisk vis gennem 40 opskrifter et trin ad gangen. Bogen er inddelt i fem kapitler: Brød og boller, blødt og sødt bagværk, små kager, kager og madbrød. Og du får opskrifter på alt fra fødselsdagsboller, cupcakes og lagkage til ølandsbrød og pizzasnurrer. Meyers bageskole for børn sprudler af bageglæde og energi. Alle kan være med, også selvom om man endnu ikke er en rutineret læser.

  • Save 23%
    by Colleen Hoover
    £9.99 - 8.49

    Hvad er vigtigst? Venskab, loyalitet eller kærlighed?Ridge og Sydney er lykkelige over endelig at kunne være sammen uden at skamme sig. Men mens de navigerer i denne frihed kæmper Maggie med sin sygdom.Da hun falder over en gammel liste af ting, som hun ville gøre ’måske en af dagene’, beslutter Maggie sig for at leve livet fuldt ud og opnå sine drømme. Hun holder Ridge opdateret undervejs, men han kan ikke undgå at bekymre sig, selv når Sydney bliver mere og mere mistænksom omkring deres venskab. Men hvis hun skal komme over sin jalousi, må hun forsone sig med omstændighederne da hun og Ridge fandt hinanden, og at Maggie altid vil være en del af deres liv. Og hvis hun ikke kan det, må hun forlade den mand hun elsker.

  • Save 25%
    by Pip Williams
    £14.99 - 14.99

    Historisk roman om kærlighed, tab og sprogets magt. Med kvindebevægelsen som bagtæppe udforsker romanen de skjulte liv, der udspiller sig mellem linjerne i en historie skrevet af mænd.Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary. Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser. Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: De glemte ords bog. Og den tegner et ganske andet billede af virkeligheden end den, hun er vokset op med.De glemte ords bog er inspireret af virkelige hændelser, og Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.

  • by Hans Petter Hougen
    £17.99

    Som retsmediciner har Hans Petter Hougen set lidt af hvert, både når det gælder naturlige og mindre naturlige måder at komme af dage på. I denne bog gennemgår han drabsmetoder og kommer med eksempler fra blandt andet sit arbejde på Retsmedicinsk Institut i København og fra sin oplæring i Miami, USA.Hans Petter Hougen tager os også med ud til findesteds- og gerningsstedsundersøgelser og svarer på spørgsmål som: Hvordan finder retsmedicineren frem til en dødsårsag? Hvordan kan retsmedicinerens konklusioner hjælpe politiets efterforskning? Kan et drab kamufleres som ulykke eller naturlige årsager, og hvordan afslører retsmedicineren det?Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

  • Save 24%
    by Marie Hougaard
    £7.99 - 14.49

    Anna er midt i trediverne og vil gerne finde en kæreste. Og det ønsker hendes venner og familie også, at hun gør. Så da hun møder Villads, bliver hun hurtigt sikker på, at det er ham, hun vil have. Han er charmerende, og på deres dates er kemien imellem dem god. Villads har styr på sit liv, men han er også flyvsk og utilgængelig. Annas forelskelse bliver forvandlet til usikkerhed, og det kan ikke gå hurtigt nok for hende med at få forholdet cementeret. Da Anna flytter ind hos Villads i hans smukke lejlighed i indre København, kan hun endelig slappe af, og hun begynder straks at finde sig til rette i sin nye tilværelse. Men snart slår forholdet sprækker. For når døren til herskabslejligheden i Holbergsgade lukkes, og de to er alene, begynder de at vise nye sider af sig selv. Normal opførsel er en roman, der skildrer et parforholds giftige dynamikker og destruktive spiraler. Og som undersøger, hvor langt vi er villige til at gå for at blive sammen.

  • Save 25%
    by Ulrike Herrmann
    £16.49

    Kapitalismen har ført mange positive udviklinger med sig, men vi må vinke farvel til den, hvis vores samfund skal undgå at kollapse i fremtiden. Sådan lyder det i et klart og tydeligt sprog fra den respekterede tyske finansredaktør Ulrike Hermann. I denne bog behandler hun tidens to mest presserende emner på tværs af grænser og generationer: økonomi og klimakrise. Med sit kritiske og konstruktive blik på både klimakrise og kapitalisme leverer den internationale bestseller-forfatter tankevækkende bog, der forklarer, hvorfor hverken vindmøller eller solenergi vil redde planeten, og hvorfor en afslutning på kapitalismens tidsalder er nødvendig. For kapitalismens fokus på vækst er ikke bæredygtigt. Men hvordan skaber vi så en ny, global og grøn økonomi? Og hvordan undgår vi at ødelægge vores liberale demokratier i processen? Svaret skal ifølge Ulrike Herrmann findes i historien, hvor hun peger hun på cirkulær økonomi og afvækst. Vi skal simpelthen alle sammen på forbrugsskrump - med den britiske krigsøkonomi som forbillede, mener forfatteren.

  • Save 27%
    by Amanda Juul Jensen & Mathilde Munksø Bentsen
    £12.49

    KAGER, DESSERTER OG BAGVÆRK.Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen står bag den populære madblog Mummum, og i denne bog har de samlet deres søde favoritter. Her er både kager i lag, bradepandekager, chokoladeboller, kringler, rabarberhorn, chokobarer, og hurtige desserter. Og i bedste Mummum-stil: hurtige, nemme og budgetvenlige opskrifter.

  • Save 27%
    by Camilla Grebe
    £12.49 - 14.99

    Lykke Andersen er forlagsredaktør og gift med en kendt forfatter, sammen har de tvillingerne David og Harry. Udefra set er alt godt, og Lykke beundres af sin omgangskreds for sin store integritet og enorme kærlighed til sønnerne.Så hvorfor står hun en dag pludselig anklaget for et brutalt mord?Hvad skete der egentlig på den idylliske familiegård Evigheden, i hjertet af Sörmland? Har det nye knivmord noget at gøre med det mord, der blev begået samme sted otte år tidligere? Og hvorfor nægter Lykke at lade andre end kriminalinspektør Manfred Olsson forhøre sig?Velkommen til evigheden er en isnende spændingsroman. Det er sjette bog i krimiserien Den mørke side (eller Malin-serien) af svenske Camilla Grebe. Også den nye krimi stiller spørgsmålet: Hvem ejer sandheden? Og er der forskel på at være refærdig og at gøre det rigtige?

  • Save 25%
    by Henning Kørvel
    £16.49

    Den ultimative danske håndbog om jagt på råvildt i en ny udgave. Både erfarne og nye jægere vil finde inspiration og vejledning i bogen. Bogen fortæller om råvildtets oprindelse, udbredelse, biologi og adfærd. På alle områder fremlægges den nyeste viden. I afsnittet om jagten gennemgås bl.a. valget af riffel og ammunition samt forskellige jagtformer -pyrschjagt, anstandsjagt, trykjagt, drivjagt og støverjagt. Forfatter Henning Kørvel beskriver både jagt i Danmark og i udlandet og kommer også ind på behandlingen af jagttrofæer.

  • Save 25%
    - sund kost- sund hud
    by Morten Fenger & Christian Grønhøj
    £14.99

    Huden er et utroligt komplekst organ,og for at kunne fungere optimalt har den brug for at få tilført næringsstoffer. Det er derfor ikke helt lige meget, hvad vi spiser. For kost har stor betydning for hudens sundhed, og hvordan den ser ud. Om den virker usund og slidt, eller om den ser sund ud og har en naturlig glød.Denne bog handler om, hvordan du holder huden sund, så den ser frisk ud og får masser af glød, men også hvordan du forhindrer inflammation, der får huden til at ældes hurtigere og kan forværre hudsygdomme som fx akne og psoriasis.Bogens forfattere kommer fra to forskellgie verdener. Christian Grønhøj er dr. med og hudspecialist. Han arbejder som hudlæge og har forsket i immunsystemet og dets betydning for inflammatoriske hudsygdomme. Morten Fenger er kok, har en ph.d. i økonomi og en alsidig mad-baggrund og har arbejdet på storts set alt fra Michelin-resturanter i udlandet til institutionskøkkener herhjemme og har været med til at udvikle grønne færdigretter.Bogen er inddelt i to dele. I bogens første del kan du læse, hvordan du passer på din hud, og hvorfor kost er den bedste hudpleje, og i bogens anden del er der de lækreste opskrifter, som er rige på både nærringsstoffer og smag.

  • Save 27%
    by Åsa Träff & Camilla Grebe
    £12.49 - 14.99

    Femte og sidste bind i krimiserie af søskendeparret Camilla Grebe & Åsa Träff.På en regnvejrsaften i en forstad til Stockholm forsvinder en niårig pige sporløst, mens hun leger udenfor det hus, hvor hun bor sammen med sine plejeforældre. En uge senere forsvinder pigens seksårige bror fra sin skole. Mistanken vender sig straks mod børnenes mor, en voldelig misbruger, og hendes nynazistiske kæreste.På hjemmefronten kæmper Siri Bergman for at reparere forholdet til både sin kæreste Markus og sin tidligere bedste veninde Aina. På grund af sit virke som psykoterapeut og profileringsekspert bliver hun koblet på eftersøgningen af de forsvundne børn. Sagen påvirker hende dybt. Da liget af en kvinde bliver fundet, tager efterforskningen en overraskende drejning. For pludselig dukker der fotos af selvsamme afdøde kvinde op på et onlineforum, hvor hun er afbildet sammen med de forsvundne børn. Efterforskerne og Siri står på bar bund. Hvem har taget børnene? Hvem har slået kvinden ihjel? Og hvem har lagt billederne ud online? Det bliver et kapløb mod tiden for Siri og politiet at finde børnene og det, der forbinder dem med den døde kvinde.Ild og dybt vand er femte og sidste bog i serien om Siri Bergman efter Jeg ser dig, Sort angst, Før du døde og Manden uden hjerte.

  • Save 25%
    by Thorkild Ellerbæk
    £20.99

    180.000 danskere har jagttegn. Der udstedes ca. 2.750 nye jagttegn hvert år. Haglgeværet er suverænt det mest udbredte jagtvåben. Det står i 99,9 procent af alle danske jægeres våbenskab. Thorkild Ellerbæk er journalist og har i over ti år testet og skrevet om haglgeværer til magasinerne JAGT - Vildt & Våben og  Jægerforbundets magasin JÆGER. I bogen gennemgås haglgeværets funktion, og der er masser af gode råd til både førstegangskøberen og den mere erfarne jæger/sportsskytte. Desuden er der tests af 42 haglgeværer, som repræsenterer de forskellige mærker. Bogen har gavebogspotentiale, og den kan indgå i undervisningsmaterialet til jagttegnsprøven.Der er ca. 180.000 jagttegnsløsere i Danmark - ca. 12.000 er kvinder. Antallet af nye jagttegnsløsere vokser hvert år.I 2019 var 4.250 oppe til jagtprøven - 2.750 bestod.

  • Save 25%
    by Sarah Steinitz
    £14.99 - 14.99

    Hvorfor er der ikke flere kvinder i toppen af et af verdens mest ligestillede samfund?Sarah Steinitz, ekspert i magt og magtfordeling, giver i denne bog spørgsmålet videre til fire af Danmarks mest indflydelsesrige kvinder. Fire kvinder, der fra hver sit udsigtspunkt på toppen af samfundspyramiden taler med stor vægt og erfaring i bagagen. Merete Eldrup, bestyrelsesformand for bl.a. Nykredit og Københavns Universitet. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og forhandlingsleder for 1,4 millioner danske lønmodtagere. Karen Hækkerup, tidligere minister og direktør i Landbrug og Fødevarer, nu generalsekretær i Unicef. Mai-Britt Poulsen, managing director, senior partner og global chief of staff i et af verdens største konsulenthuse, Boston Consulting Group.De fire magtfulde kvinder mødtes i sommeren 2020 for at tale om deres karriereveje. Om valg og fravalg i livet, forestillinger og fordomme, oplevelser og overvejelser. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for kvinder, der har talent og knokler for at gøre karriere.Den indsigtsfulde og inspirerende samtale, der kom ud af møderne, kan du opleve i bogen her. Hvad enten du er ung kvinde i starten af din karriere, ældre mand på toppen af din karriere eller et sted midtimellem, kan du tage bogens pointer med dig. 

  • Save 22%
    by Walter Tevis
    £6.99 - 12.99

    Den otteårige og forældreløse Beth Harmon er en stille pige, der ikke gør et stort væsen af sig. Indtil den dag hun spiller sit første parti skak. Langsomt men sikkert ødelægges Beth, brik for brik, på vejen for at nå til tops i den hårde skakverden. Walter Tevis (1928-1984) var en amerikansk forfatter, der udgav romaner såvel som noveller. Walter Tevis opnåede stor succes og tre ud af hans i alt seks romaner blev omdannet til spillefilm.

  • by Martin Jes Iversen
    £20.99

    Dampskibsselskabet Norden fejrer i 2021 som et af Danmarks ældste rederier sit 150-års jubilæum. Denne bog kommer Norden Rundt: I det første halve århundrede fra stiftelsen i 1871 var Norden en lysende pioner inden for dansk shipping. Dernæst fulgte fem årtier præget af finansiel stabilitet og nogen stilstand. Men i begyndelsen af 1990?erne indledtes rejsen mod en ledende position på verdens tørlastmarked. I takt med, at omverdenen har forandret sig teknologisk, økonomisk og politisk, omstillede Norden sig. Nogle gange skete det gradvist. I andre tilfælde mere abrupt. Men aldrig forudsigeligt. 

  • Save 27%
    by Danielle Steel
    £12.49 - 14.99

    New Yorks JFK-lufthavn: Da sikkerhedsmedarbejderen Bernice Adams støder på en mystisk besked på et postkort af Golden Gate-broen, bliver hun mistænksom. Hun bliver først taget alvorligt, da den erfarne Ben Waterman ankommer. Klog af skade tager han beskeden alvorligt, men hvem har efterladt postkortet, hvilket fly er personen på, og hvad betyder det hele?I et kapløb med tiden får Ben og Bernice kontakt til fly A321, hvor en broget skare af passagerer og ansatte befinder sig på vej til San Francisco: Den eksemplariske pilot, som har mistet sin mand i Irak; en stor filmstjerne; en kaptajn, som efter fyrre år har mistet sit job; en oprevet far, som har kidnappet sit eget spædbarn. Ben er overbevist om at noget vil ske på flyet, og han får ret: Både passagerer, ansatte og eksperter nede på jorden bliver de helte, der er brug for i ellevte time.I denne spændende roman kombinerer Danielle Steel intens action med følelsesmæssige historier om sammenflettede liv i en uventet krisesituation. Fremmede forenes, desperate valg bliver truffet og skæbner vil ændres for bestandigt for denne gruppe af himlens helte.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.