Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Bliv en god salatsnedkerAt lave en god salat handler om at blande få, ofte rå ingredienser og vende dem i en præcis tilsmagt dressing, så smag og konsistens år op i en højere enhed. Men kan man blande spinat og rodfrugter, hvilken dressing passer til hvilke typer salater, og hvornår er det f.eks. en god ide at bruge croutoner? Det og en lang række andre spørgsmål giver Claus Meyer svaret på, når han inviterer indenfor i Salatværkstedet.Claus Meyer blander årstidernes friske grøntsager til saftige salater, og absolut intet er overladt til tilfældighederne. Bogen rummer opdaterede udgaver af klassiske salater som rejecocktail og cæcarsalat, og er desuden spækket med nye måder at bruge grønt fra den nordiske urtehave på.Claus Meyer, f. 1963, er gastronomisk iværksætter og har i mere end 25 år udfordret den danske madkultur. Han har gennem foredrag, kursusaktiviteter, tv-programmer, kogebøger, ved utrætteligt at blande sig i den offentlige maddebat og ikke mindst gennem sine virksomheder, konstant forsøgt at anvise veje til større kvalitet i maden og måltidet.Lars Scheel, f. 1968, er uddannet kok fra Munkebjerg Hotel og arbejder som køkkenchef i Meyers Køkken og Deli. Han har gæsteoptrådt på restauranter på f.eks. Mauritius og i New York, skrevet bøger og udført diverse gastronomiske rådgivningsopgaver. OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
I de talløse bøger der er skrevet om Anden Verdenskrig, rager Ian Kershaws titler op ved deres enestående kvalitet og velfortalte beretninger. I "Slutspil" trækker Kershaw på vidnesbyrd fra almindelige tyskere såvel som ledende top-nazisters beskrivelser af krigens sidste år - da det stod klart, at Tyskland formentlig ville tabe krigen. Hvorfor kæmpede de så indædt videre? Hvad fik Nazityskland til at fortsætte kampen til sidste blodsdråbe?Kershaw følger slagets gang, med hovedfokus på kampene i og omkring Berlin. „Imponerende ... fremragende ... En bedre kortlægning af de menneskelige aspekter af Nazi-Tysklands nederlag findes ikke." – Ames J. Sheehan, New York Times Sunday Book Review „Gribende ... Kershaw forener historikerens fineste dyder: ufejlbarlig viden og beundringsværdig klarhed i tanke og tale." – Anthony Beevor, forfatter til bl.a. D-Dag, Anden Verdenskrig og Berlin „En virtuos beretning om Hitler-tyranniets endelige nederlag ... Et uovertruffet portræt af regimets dødskramper." – Booklist „Kershaws omfattende forskning, velskrevne prosa og jordbundne indsigt mødes i en hypnotiserende forklaring på, hvordan og hvorfor Nazi- Tyskland valgte at udslette sig selv."– Publishers Weekly „Mesterligt .... En skrækindjagende, men uomgængelig, bog." – Peter Lewis, Daily Mail Sir Ian Kershaw, f. 1943, britisk historiker og forfatter, og en af verdens førende eksperter i Det Tredje Rige og Adolf Hitler. Især kendt for det højt roste og velsælgende værk: Hitler - en biografi.
Tidligere kriminalkommissær Ove Pedersen ser i denne bog tilbage på sit politilivs store - og grumme - sager. Fra dobbeltdrabet på Femøren og mordet på rockerpræsidenten Makrel, som han fulgte på første hånd. Til sagen om pigen fra Kundby, der ville bombe sin skoleklasse i islams navn. Gennem en enestående karriere i dansk politi har Ove Pedersen set det kriminelle Danmark i alle dets afskygninger. Han lærte sit fag fra bunden i drabsafdelingen i København i 1980?erne. Og takkede af som "Roskildes Wallander" i 2016 - som chef for personfarlig kriminalitet i sin egen politikreds. Bogen er en letlæst, øjenåbnende rejse gennem tre årtiers efterforskninger og opklaringer. Det er historien om blodige drab og ubærlige tragedier, men også en krønike om en svunden tids politi, fortalt med lune og slet skjult længsel. Ove Pedersen tager læseren med tilbage til en tid før teleoplysninger og timeregistrering. En tid, hvor dedikerede efterforskere blev på sagen, til forbryderen var i nettet. En tid, hvor kommissæren gik forrest - og aldrig på kompromis.
"Helt overdådig. Glamourøs og nostalgisk og meget sexet." - Paula Hawkins, bestsellerforfatter til Kvinden i toget Cape May, New Jersey, 1957. Det unge, nygifte par Henry og Effie er på bryllupsrejse på det populære feriested udenfor sæsonen og ser frem til uforstyrret tid med hinanden. Det går ikke helt som forventet, og ret hurtigt bliver de enige om at afkorte deres ophold. Den plan ændrer sig dog, da de møder deres glamourøse naboer, som de øjeblikkeligt tiltrækkes af: En smuk og vild overklassekvinde, hendes rige elsker og hans mystiske halvsøster. Den øde ferieby og de tomme sommerhuse bliver deres legeplads. Men legen bliver mere og mere risikabel for det nygifte par - og den uskyld, de havde med til Cape May, slår store revner inden de vender hjem. Dage i Cape May er en erotisk og bevægende roman om seksualitet, kærlighed, troskab og loyalitet.
Charlie starter sin karriere tidligt som gadesælger i Londons East End. Han er meget populær, men drømmene stopper ikke der, for Charlie vil højere op og længere ud. Han drømmer også om at blive gift med Becky, den pige han elsker, men desværre er Becky håbløst forelsket i Charlies dødsfjende Guy, og forholdet til hende er derfor begrænset til et professionelt partnerskab.Skæbnen spiller hårdt ud mod de tre, og som tiden går, får det frygtelige følger for dem alle.Jeffrey Archer (f. 1940) er en engelsk forfatter, der primært er kendt for sine mange spændingsromaner, som har solgt over 250 millioner eksemplarer verden over. Udover sine spændingsromaner har Archer også udgivet noveller, fængselsdagbøger og børne- og ungdomslitteratur. Ved siden af sin forfatterkarriere har Archer været aktiv inden for engelsk politik og blandt andet været næstformand for det Konservative Parti (1985-86). Efter en sag om mened måtte Archer afsone en fængselsdom i 2001-03. Om det ophold udgav han tre bøger.
Nyt drama fra romancedronningen Danielle Steel. Natasha Leonovas skønhed reddede hendes liv. Den russiske milliardær Vladimir Stanislav finder hende på Moskvas iskolde gader, og syv år senere lever hun i vild luksus under hans beskyttelse. Natashas eneste job er at sørge for, at Vladimir er glad og aldrig stille spørgsmål til hans lyssky forretningsmetoder. Men alt ændres, da Natasha og Vladimir møder den dygtige kunster Theo Luca. Theo tryllebindes af den smukke Natasha, og da han begynder at male hende, besættes Vladimir af tanken om at eje et af disse malerier, koste hvad det vil. Men Theos kunst er ikke til salg. Og selvom Natasja ved hun ikke har råd til at lave fejl, begynder hun for første gang at tænke på den frihed, hun aldrig kan have som Vladimirs elskerinde ?
Det er en vederkvægende oplevelse at besøge Korfu hånd i hånd med Gerald Durrell og genfinde den sollyse barndom i hans muntre selskab. Korfu var en fortrullet ø, hvor beboerne var ligeså aparte for ikke at sige småskøre som dyrene var mærkelige og vidunderlige og hvor jorden i sin rige frodighed havde gaver til alle "... vandmeloer så sprøde og kølige i kødet som lyserød sne ... ferskner, orangerøde som høstmånen og bristefærdige af saft ..."Det var et live for guder, familien levede i denne "Gudernes have" men det gik sjældent stille af. Storebror Larry rasede, når han fandt isskabet proppet med halvrådne spurve, Prins Jeejee forstyrrede freden med sine forsøg på at spille fakir, og selv mor gik ud af sit gode skind, da kaptajn Creech nær havde spoleret hendes "indiske fest" med sine sjofle sange.Men på Gerald Durells Korfu var katastroferne aldrig rigtig katastrofale og ulykkerne blev hurtigt glemt. Selv iagttager han sine omgivelser med et sandt falkeblik og er samtidig både lyrisk og strålende morsom, når han fortæller om den lille dreng og hans glæder over at opdage verden og se, hvor dejlig den er.Gerald Durrell (1925-1995) er født i Indien og flyttede som femårig med sin familie til England. Han skabte sig et stort navn i Storbritannien som tv-vært for dyreprogrammer og forfatter til bøger om dyr. Gerald Durrell grundlagde Jersey Zoologiske Have i 1959 og startede naturfonden Durrell Wildlife Conservation Trust.
"Der var engang for længe, længe siden en tid, hvor alle menneskene levede oppe i himlen og var udødelige. Men så styrtede en mand ned og avlede en datter med jorden. Deres afkom var meget frugtbart og overfyldte snart jorden. Da kom der et mægtigt jordskælv, som spaltede landene i store revner, hvori mange mennesker styrtede ned; fra dem stammer de underjordiske man kalder ingnerssuit: De store ildboer. Deres land er gådefuldt og vidunderligt, og kun mennesker, der forstår sig på skjulte ting, kan komme derind." Første del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).
Hvad ville der ske, hvis USA fik en diktator? DET SKER IKKE HERHJEMME fra 1935 er en forudseende og advarende roman, der påviser, at det kan ske. I 1936 stiller Bezelius ?Buzz? Windrip op som demokratisk præsidentkandidat med lovning om at genoprette USA som et stolt og rigt land med velstand og fremgang. Han advokerer for patriotisme og traditionelle amerikanske værdier og slår let sine modstandere - heriblandt den siddende præsident Franklin D. Roosevelt. DET SKER IKKE HERHJEMME fortælles gennem øjnene på den liberale journalist Doremus Jessup, der følger Windrips vej til præsidentposten og siden modarbejder hans regime ved at arbejde for undergrundsavisen Vermont Vigilance. DET SKER IKKE HERHJEMME var oprindeligt en kommentar til fascismens fremgang i Europa - Præsident Windrip tager på Hitler- og SS-maner total kontrol over regeringen - men romanen er i 2016 af flere medier blevet udråbt til ?romanen, der forudså Trump?. ?Det sker ikke herhjemme er en herlig genopdagelse. En fræk krydsning af besk satire og bekymret dystopi ... Skrevet med næb og klør og salt og peber - og med en sociologisk fantasi, hvor djævlen ligger i detaljen.? - Hans Hertel, Politiken ?I Sinclair Lewis? Det sker ikke herhjemme indgår en antihelt, som indsamler støtte hos vrede vælgere ved at gøre brug af urostiftende retorik, populistiske skrækkampagner og antimexicanske følelser. Lyder det bekendt?? - Guardian ?Dette er ikke bare Lewis? vigtigste bog men en af de vigtigste bøger, dette land nogensinde har produceret.? - New York Times
En kold decemberdag forsvinder den ni-årige Amelie sporløst, da hun er på vej hjem fra skole for at hente sit luciakostume. Kriminalinspektør Embla Nyström og hendes team sættes på sagen, og mistanken rettes mod en stille og indadvendt teenager. Men da en politibetjent findes død og en eksplosionsbrand kort tid efter hærger en lade, begynder Embla at tro, at der ligger andre og større kræfter bag. Er der en seriemorder på fri fod, og vil det lykkes politiet at finde Amelie i live? "Sandgrav" er anden, selvstændige del i svenske Helene Turstens ny krimiserie med Embla Nyström i hovedrollen.
Den fascinerende historie om menneskets indtog i Europas historie med særlig fokus på den nordiske vinkel - fra den første indvandringsbølge og op til i dag. Om vikinger, tidlige agerbrugere i Mellemøsten, fløjtespillende hulemennesker i Tyskland, Frankrig og andre steder. Mange slægtsforskere har held med at kortlægge deres forfædre ni eller ti generationer tilbage i tiden. Men den nye dna-teknik åbner endnu større muligheder. Den svenske journalist og forfatter Karin Bojs bestemte sig for at bedrive dybdegående slægtsforskning og gennem dna-analyser få mere at vide om sine bånd til fortidens mennesker. Hun studerede videnskabelige afhandlinger, interviewede førende forskere og rejste gennem mange lande for at følge sporene bagud. Den historie, hun skildrer i denne bog, er menneskets historie. Vi er alle i familie med hinanden, dna-trådene knytter os sammen. Bogen blev kåret til årets bedste fagbog i Sverige i 2015 (Augustpriset).
Diana og Matthews forhold strider mod en gammel pagt, som skal sikre ro og afstand mellem arterne. Efter Diana er stødt på et gammelt fortryllet manuskript, forstår hun, at nogen vil hende til livs, og sammen med Matthew forsøger hun at finde ud af, hvad manuskriptet, kaldet Ashmole 782, indeholder af hemmeligheder. Efter at have rejst tilbage i tiden til elizabethanske London vender parret tilbage til nutiden for at stå ansigt til ansigt med nye udfordringer og gamle fjender. Da den største trussel mod deres fremtid sammen bliver afsløret, bliver det endnu mere vigtigt at finde de manglende sider i Ashmole 782. Jagten fører dem fra bjergene i Auvergne til paladserne i Venedig, før sandheden til sidst kan findes.Tredje og sidste bog i trilogien om heksen Diana og vampyren Matthew. Til dig, der elsker fantasy, paranormal romance og bøger som Harry Potter, Outlander og Twilight. Harkness kombinerer elementer af magi, historie, eventyr, kærlighed og videnskab. Livets bog er en international bestseller og afslutningen på Heksenat og Nattens skygge.All Souls-triologien er blevet filmatiseret til serien A Discovery of Witches, der bliver sendt på HBO. Hovedrollerne Diana Bishop og Matthew Clairmont bliver spillet af Teresa Palmer og Matthew Goode."Harkness væver en usædvanlig kompleks historie fuld af magi og videnskab, historie og fiktion, lidenskab og magt, hemmeligheder og sandheder og leverer en uforglemmelig og tryllebindende finale, som man ikke må gå glip af." – USA Today"En absolut tilfredsstillende afslutning på trilogien." – Entertainment WeeklyDeborah Harkness er historieprofessor ved University of Southern California med speciale i videnskab og medicin i det tidlige moderne Europa. Hun har tidligere skrevet lære- og historiebøger, men A DISCOVERY OF WITCHES er hendes første roman.
Hans sidste optræden' er 8. bind i den nye komplette Sherlock Holmes-serie. Bogen består af syv noveller, alle skrevet før og under Første Verdenskrig, og omdrejningspunktet er den uforlignelige og geniale detektiv Sherlock Holmes og dennes trofaste ven og makker, dr. Watson. Den syvende og afsluttende novelle, Hans sidste optræden, er fortælligen om Holmes' hemmelige krigsindsats.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-19130) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer - historiske romaner, science fiction, eventyrromaner og nonfiktion - men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast.
En vidunderligt sjov og romantisk historie om at turde give slip og miste kontrollen et øjeblik for endelig at møde kærligheden. Bogen strøg til tops på både New York Times’ og USA Todays bestsellerliste med raketfart og er i dag solgt til udgivelse i mere end 10 lande. "Kys, grin, drama og en kemi, der slår gnister og får dit hjerte til at galoppere. ‘Som stjernerne står’ har det hele!" – GOODREADS.COM Kontrolfreaken Bliss Edwards er 22 år og snart færdig på college. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare én lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr. En aften beslutter hun sig derfor for få det overstået med et one-night-stand. Men hun får i sidste øjeblik kolde fødder og efterlader en flot fremmed alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sin seng for mindre end otte timer siden ... CORA CARMACK er en amerikansk bestsellerforfatter, opvokset i en lille by i Texas og bosat i New York, hvor hun tilbringer sin tid med at skrive, rejse og bingewatche Netflix. "Som stjernerne står" er hendes debutroman og den første bog i den populære Losing It-trilogi."Romantisk, sjov og vildt sexet […] Et must read for alle new adult-fans." – GOODREADS.COM "En af de få bøger, der har formået at få mig til at grine højlydt. Og de dampende hede scener? Jep. De var hotte. Men det var så meget mere end det. Min yndlingsbog i år!" – JENNIFER L. ARMENTROUT, BESTSELLERFORFATTER
Ny, revideret udgave af "De hvide busser 1941-45" - beretningen om den største danske humanitære indsats i nyere tids historie. 17.500 fanger blev reddet hjem fra tyske KZ-lejre, fængsler og tugthuse. Blandt dem var 10.000 danskere og nordmænd, der blev transporteret hjem i danske rutebiler, der i sidste øjeblik var blevet malet hvide.Indsatsen er kendt som »den svenske Bernadotteaktion« og har i eftertiden opnået mytens skær. Men initiativet var rent faktisk dansk. Tusindvis af fanger blev transporteret hjem af chauffører og andre frivillige, der satte livet på spil for at redde deres landsmænd ud af Hitlers helvede.Sammen med jødernes flugt over Øresund hører hjemførslen med De Hvide Busser til besættelsestidens stjernestunder – en også i europæisk sammenhæng helt enestående historie.HANS SODE-MADSEN (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt, senest i "I Hitler-Tysklands skygge". Dramaet om de danske jøder 1933-45 (2003), har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".
Når du besøger brdr. Prices diner, kan du ved den karkludspolerede disk bestille morgenmad bestående af pancakes, diverse slags æg m/u bacon, sausages, fry-ups etc., hashbrown potatoes, eggs benedict, eggs florentine, huevos rancheros, diverse omeletter og French toast. Du kan også få doughnuts, cinnamon rolls, English muffins, corn bread og naturligvis et bredt udvalg af burgere og forskellige hotdogs. Der er supper, der er sandwiches, der er steaks, salater, shakes og dirty desserter som banana split, cheese cake, pumpkin pie, key lime pie og sunday-is. Nyd det hele, mens baconen syder i køkkenet og jukeboxen spiller i baggrunden.
"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab."Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme. De norske anmeldere skrev: "Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."- VG"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."- Atle Christensen, Aftenposten
Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.LEKTØRUDTALELSE"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.
Tag med på en tur ad Gendarmstien fra Padborg til Kettingskov på Als. Turen rummer masser af dansk historie og kultur, og undervejs fortælles om de slesvigske krige, nord- og sydslesvigsk historie, museer, Nydambåden og Nydam Tveir,sønderjyske egnsretter og skikke samt om en række slotte, herregårde og kirker.Rigt illustreret med nye og gamle fotos, tegninger og kort.
Personlig gennemslagskraft - defineret som evnen til at brænde igennem over for andre mennesker - er i stigende grad en efterspurgt kompetence hos ledere og medarbejdere. Med udgangspunkt i mange års erfaringer som kommunikationsrådgiver, tv-journalist og efterspurgt foredragsholder og underviser giver Jesper Klit i denne nye, reviderede udgave af bestselleren Personlig Gennemslagskraft en lang række værktøjer, metoder og indsigter til at udvikle læserens personlige gennemslagskraft. Bogen er bygget op omkring de syv stærkeste vaner fra verdens bedste kommunikatører - forklaret på syv kapitler og udstyret med en lang række nyttige øvelser, faktabokse, eksempler, spørgsmål til refleksion og konkrete forslag til handling. Indholdsfortegnelse: Personlig GennemslagkraftSyv stærke vaner fra verdens bedste kommunikatører• Introduktion• Vane 1: Kend dig selv• Vane 2: Planlæg dig til succes • Vane 3: Sig det samme som din krop • Vane 4: Sæt dig selv iscene• Vane 5: Involver dit publikum• Vane 6: Design og fortæl effektive historier• Vane 7: Træn din personlige gennemslagskraft
I MOD TIL AT HÅBE reflekterer Barack Obama over familiens betydning, over religion, race, værdier, partipolitik, Forfatningen og USAs rolle i verden, og han formulerer sine politiske visioner for et bedre Amerika bygget på en ny politik, der formår at samle nationen og forny de demokratiske idealer. Med MOD TIL AT HÅBE har han skrevet en ærlig og personlig bog om, hvordan han vil genskabe et Amerika, som det amerikanske folk kan tro på og have tillid til, og som kan inspirere folk og regeringer verden over.MELDERCITATER"en vigtig bog – Barack Obama kan være verdens mest magtfulde mand i de næste fire år, når valget er overstået." - Jens Winther, BogMagasinet"I sit elegante politiske manifest, "Mod til at håbe", fremlægger Barack Obama sin vision for et bedre Amerika og giver et fængende indblik i det amerikanske politiske landskab ... den fænger og efterlader læseren med indtrykket af en kompleks og eftertænksom politiker, der kæmper for at undgå at lade sig korrumpere af Washington, og hvis positive budskaber om håb og fremskridt meget vel kan ende med at sætte ham i spidsen for et folk, der er notorisk kendt for sin kollektive kærlighedsaffære med optimismen." - Sidsel Nyholm, Kristeligt Dagblad""Mod til at håbe" er inderligt godt skruet sammen. Lige dele politiske visioner og personlige bekendelser, lige dele kloge samtidshistoriske analyser og fantasifulde visioner. Det er sentimentalt og for meget, men samtidig inderligt medrivende, og Barack Obama fremstår virkelig som noget nær det mest sympatiske menneske, der findes på kloden. Det er ganske enkelt rigtig godt skrevet". ***** - Dennis Nørmark, Jyllands-Posten"en gave til alle, der interesserer sig for amerikansk politik ... så absolut værd at fordybe sig i." ***** - Henrik Bo Nielsen, Nyhedsavisen"Barack Obama tegner et uhøjtideligt og generøst portræt af sig selv og sine medborgere ... blændende formidling og langt mere personligt end partisk". - Børsen"Manifest: »Mod til at håbe. Tanker om generobringen af den amerikanske drøm« ... er nu oversat til dansk. Det viser en politiker, der har tænkt grundigt over politik og rollen som politiker ... Obamas manifest kan anbefales, hvis man er interesseret i at følge og forstå den amerikanske valgkamp." ****Mogens Rüdiger, Berlingske Tidende"Udgivelsen på dansk af Obamas politiske manifest fra 2006 sker på et kærkomment tidspunkt, hvor demokraten med stor sikkerhed har sikret sig sit partis nominering."Martin Burcharth, Information"Obama er en længe ventet tværpolitisk frelserskikkelse, der gør op med den kulturkamp, der har splittet vælgerne i to fjendtlige lejre: de blå liberale og de røde konservative. Obama er den lilla kandidat – med en blanding af liberale og konservative ideer."Lars Trier Mogensen, Politiken"Barack Obama, senatoren fra Illinois og Demokraternes nye superstar, tilhører den sjældne type politiker, som virkelig kan skrive – og som skriver gribende og oprigtigt om sig selv."New York Times
Violinisten Summer Zahova har boet i New York i over to år med sin venezuelanske musikerkæreste. Da forholdet går i stykker, vender Summer tilbage til London, hvor hun bliver tilbudt at spille sammen med et engelsk rockband. Rockverdenen åbner op for nye bekendtskaber, udfordringer og seksuelle fristelser, og musikken tager hende med på en rejse rundt i Europa.Da Summers uvurderlige violin bliver stjålet, vil skæbnen, at den karismatiske Dominik dukker op i hendes liv igen. Hverken Summer eller Dominik kan benægte, at de stadig er stærkt tiltrukket af hinanden, men de er begge blevet såret, og fornuften siger dem, at de ikke skal være sammen. Kan Summer og Dominik overvinde de forhindringer, der skiller dem ad, og vælger Summer at følge sit hoved eller sit hjerte?
"Til trøst" tager sit udgangspunkt i et brev, Søren Kierkegaard skrev mellem jul og nytår 1847 til sin brors kone, Henriette Kierkegaard, som havde pådraget sig en håbløs sygdom, der bandt hende til sengen resten af livet. Johannes Møllehave læser dette brev og lukker det op ved hjælp af Kierkegaards opbyggelige taler og særligt "Kjærlighedens Gjerninger", som han netop havde udsendt, da han skrev brevet.Samtidig med at bogen er en læsning af dette brev, rummer den også en nutidig sjælesørgers erfaringer og overvejelser. "Til trøst" er et forsøg på at bringe trøst og opmuntring i vore dage."Det er en af de mest trøsterige bøger, jeg mindes at have læst, og det er uden tvivl Møllehaves bedste bog til dato ... Jeg mindes ikke at have læst en bog af Møllehave, der til trods for mængden af indfald er præget af så stor ro."- Lars Tjalve, Kristeligt Dagblad"Møllehaves utrolige spændvidde og erfaringsrigdom gør ham til en af de mest inspirerende kristne argumentatorer jeg kender til. Han er et menneske, der altid taler op til tilhørerne og kvalificerer det han rører ved. Hans tolkninger øser lige tvangfrit af dagligdagens tildragelser som af verdenslitteraturen."- Bettina Heltbert, Politiken
New Yorker-forfatteren Mia har haft et alvorligt sammenbrud efter at hendes mand gennem 30 år, Boris, vil have en pause. "Pausen" viser sig at være en 20 år yngre fransk kollega. For at få det hele på afstand tager Mia til sin hjemby Bonden i Minnesota, hvor hendes mor stadig bor. Sådan begynder Mias sommer uden mænd. Hun raser og sørger over sit tab, men bliver også involveret i livet omkring sig. Hun møder sin mors jævnaldrende veninder og indser, at livsgnist, humor og vid ikke forsvinder med alderen. Hun knytter sig til sin unge nabo og hendes to små børn. Og hun bliver ansat som lærer på et skriveværksted for teenagepiger og må håndtere deres følsomhed og mobberier, men også spæde og nysgerrige start på voksenlivet. Sommeren uden mænd tegner et stærkt billede af tre generationer af kvinder, der alle kæmper med ensomhed, tab og sexualitet."... stor romankunst ... man føler sig godt underholdt og bliver klogere undervejs. Både på livet og på kvinden"- Berlingske (fem stjerner)"En underholdende og besnærende roman, der er let at læse, men svær at glemme"- Information"... rummer så meget af en kvindes indre følelses- og tankeliv, at man bliver dybt berørt og inviteret til at tænke over, hvad man selv kommer fra, står i og er på vej til"- IN (fem stjerner)"... som at få en livsklog mentor på bogform"- Weekendavisen"En smuk og lidenskabelig fortælling i allerbedste Hustvedt-stil"- Litteratursiden.dk
Kærrens jernbeslåede hjul skramlede larmende mod gårdspladsens toppede sten. Der blev helt stille, da okserne stoppede op midt i gården. De ringbrynjeklædte soldater steg af hestene og overlod staldkarlen at trække dem til staldenKusken blev siddende tavs på bukken. Fifa løb om bag kærren. Hun stirrede måbende på den lille mand, der netop var sprunget af sin hest. "Guds fred," sagde han og lo højt.Hans ansigt var gammelt, og han havde et stort, sort skæg. Og så var han mindst et hoved mindre end Fifa. Han måtte være en en dværg, en gnom, eller hvad den slags nu kaldes."Ikke bange, lille pige, ikke bange. Jeg bider ikke," lo mandslingen og forsvandt mod staldens mørke.Dværgen Turold er ankommet til et kloster i Kent, England, hvor han efter ordre fra den nye biskop sætter gang i et ambitiøst broderi. Fire sypiger, heriblandt den tiårige Fifa, udvælges til arbejdet, der trods sin fredelige karakter ikke udspiller sig uden drama. Vi får igennem fortællingen en flot skildring og fortolkning af det lange broderi, der senere skulle blive kendt som Bayeauxtapetet, der skildrer det blodige slag ved Hastings 1066.Bogen blev tildelt Danmarks skolebibliotekarforenings Børnebogspris og Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris. Bogen henvender sig til de større børn og voksne læsere.Denne udgave af DVÆRGEN FRA NORMANDIET er en ny indlæsning af den seneste, gennemredigerede version fra 2012, der fortsættes i FLUGTEN FRA KLOSTERET og KONGENS DØD.
Vejen til mandens hjerte fortæller dig, hvordan du får det fulde udbytte af mandens kærlighed. Både under forelskelsen og i kærlighedsforholdet. Læs hvordan du uden at tabe ansigt lægger dine våben og får manden til at sænke sit skjold og overgive sig til dig. Lær hvordan du med sårbarhed og blid kvindelist gør manden tryg og åben, så du kan få det, du allermest søger.Som kvinde i parforholdet har du selv en stor del af ansvaret for at finde vejen til mandens hjerte. For det er sværere at lære manden at vise vej gennem labyrinten, end det er for en kvinde at lære, hvilken vej hun skal gå."Her gik vi og troede, at ruten til mandens hjerte gik via laks om lørdagen, rituel onsdagshygge og tournedos om torsdagen. Men nej, tøser, vi kan med held vælge andre veje. For eksempel at opføre os ordentligt." - Jette Aaes, Jyllands-Posten
I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger. Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.
Bertram tør ikke gå til politiet og fortælle om fundet i den stjålne jakke, da han selv er en eftersøgt kriminel og helst ikke vil have noget med ordensmagten at gøre. Han prøver alligevel at ringe anonymt, en aften han er beruset og har røget et par joints, men politiet tror ikke på ham.Da Bertram senere opdager, at hans mor er i livsfare, advarer han hende, men heller ikke hun tror på ham. Han begynder at overvåge hende og finder ud af, at hun mødes med en mand, han ikke kender. Da Bertram spørger hende ud om, hvem han er, indrømmer hun til sidst, at det er hendes kæreste, og at de skal flytte væk fra kvarteret og leve et nyt liv. Bertram beslutter sig for at finde ud af, hvor han bor, og bryder ind for at tjekke op på ham. Da han roder i hans ting, finder han ikke bare en masse falske pas, men også et billede af manden iført den stjålne "Schott Made in USA"-læderjakke.SANITØREN er en krimiserie på seks afsnit.INGER GAMMELGAARD MADSENInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).
ReStrategy - du er kun 5 spørgsmål fra din nye strategiIkke alle ledere og virksomhedsejere har lyst eller tid til at sætte sig ind i klassiske strategiske teorier. De vil bare have strategiske værktøjer, der virker. Nu og her. I netop deres virksomhed. I lige præcis deres situation. Det er svært at finde. Derfor denne bog.ReStrategy er en enkel og effektiv strategiproces, der (re)konfigurerer din virksomheds strategi. Jens Refshøj guider dig fra overordnede ambitioner og mål til fokusstrategier og videre til konkrete handlingsplaner, der sikrer, at I opfylder ambitionerne og når målene. Så I kan sætte nye.ReStrategy er skrevet til virksomhedsejere, leder og ledergrupper i eksisterende virksomheder, som har brug for en overskuelig og effektiv strategiproces. Bogen er også relevant læsning for strategikonsulenter og MBA-studerende."ReStrategy giver dig alt det, du skal bruge til at rebooste din virksomhed. Nemt og overskueligt, lige til at gå til. Strategi er ikke farligt eller komplekst - ikke med ReStrategy."- Direktør Louise Byg Kongsholm, pej gruppen"Bogen inspirerer til at kaste sig over strategi arbejdet! Den røde tråd i bogen er netop det tilgængelige og anvisningen af helt konkrete og forståelige modeller og værktøjer, der umiddelbart kan overføres, suppleres og anvendes i egen virksomhed."- Adm. Direktør Ole Gade, Kongskilde Industries"ReStrategy gør strategiudvikling til en opdagelsesrejse for enhver leder. Den hører til på enhver strategimedarbejders boghylde – det er sandsynligvis den mest brugbare bog om strategi, du nogensinde har læst."- Costas Markides, professor i strategisk ledelse, London Business School"Bogen har mange gode værktøjer og metoder, der er nemme at gå til for ledere i alle brancher og virksomhedstyper." (5 stjerner)-Ulla Bechsgaard, Jyllands-PostenDenne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.