Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Uhellige alliancer er Leif Davidsens forfatterdebut fra 1984. Romanen foregår i Baskerlandet, hvor en ung dansk kvinde er blevet dræbt under et ETA-attentat. Hendes mand, Poul, tager til Spanien for at hente kisten og drages ufrivilligt ind i politiske intriger, der involverer både baskiske frihedskæmpere, den spanske regering, civilgardister og fascistisk infiltreret politi.
OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS..." De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.Dagbogen giver et fantastisk indblik i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering.Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith er en historiker-trio bundet sammen af deres interesse for de danskere, der kæmpede i Waffen SS under 2. verdenskrig - et emne, de også tidligere har behandlet i deres bestseller "Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45" fra 1998.
Sjette bog i vikingeserien om Uhtred og sakserne.Omkring år 900 i et England, der består af nogle mindre kongedømmer og er på randen af kaos, får Uhtred en hovedrolle i et kompliceret magtspil. Kong Alfred af Wessex ligger for døden, hvilket truer freden, for mens Alfred ønsker at se sin søn Edward som ny konge, mener andre, at de er retmæssig arving til tronen. Blandt andet ser vikingerne en mulighed for at få mere magt. Uhtreds loyalitet er rettet mod Alfred, ikke hans søn, og på trods af sin årelange troskab kæmper han stadig ikke saksernes sag. Hans eget ønske er at generobre sine tabte landområder og slottet mod nord. Uhtred accepterer dog, da han af Alfred får til opgave at lave fredsaftaler med de forskellige herskere og vikingeledere og samle landet til et forenet kristent England. Men det skal snart vise sig, at det bliver svært at forhandle, når alliancerne er bundrådne, og der oven i købet er nogen, der vil Uhtred til livs. "CORNWELL skriver en dejlig, klichéfri prosa, og her i det sjette bind af sagaen om Englands fødsel i 900-tallets begyndelse er de storpolitiske intriger og den psykologiske skildring lige raffinerede." - Anne Knudsen, Weekendavisen.
"Vejen til kvindens hjerte" er skrevet til både kvinder og mænd. Til de kvinder, der gerne vil forklare manden - med ord han forstår - hvordan han skal gøre hende glad. Og til de mænd, der gerne vil tættere på den kvinde, de elsker og gerne vil lære bedre at kende ... eller måske endda redde forholdet til, inden det er for sent. "Vejen til kvindens hjerte" blev skrevet af Martin Østergaard som opfølger til bestselleren "Vejen til mandens hjerte" på opfordring fra utallige kvinder, der godt kunne tænke sig at forære deres mand en bog om, hvordan kvinder fungerer følelsesmæssigt, og hvad der får en kvinde til at føle sig elsket og værdsat.Bogen er ofte blevet brugt af mænd, der har fået et voldsomt wake up call, fordi deres kæreste eller hustru har meddelt dem, at hun nu ville skilles eller ikke længere være kæreste. Mange af disse mænd er fra den ene dag til den anden meget parate til at ændre sig og suge informationer til sig om, hvad en kvinde gerne vil have af en mand. "Vejen til kvindens hjerte" giver mange af disse informationer. Martin Østergaard er parterapeut, foredragsholder og forfatter til adskillige bøger om samliv og parforhold.
Guldalderen i første halvdel af 1800-tallet er en blomstrende periode i dansk åndsliv. Der er her, vi møder malere, digtere billedhuggere, filosoffer, teologer, komponister og naturvidenskabsmænd som C.W. Eckersberg, H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, Jens Baggesen, Bertel Thorvaldsen, Søren Kierkegaard, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, C.E.F. Weyse, J.P.E. Hartmann og H.C. Ørsted. Genopbygningen af København efter bombardementet i 1807 er i fuld gang med C.F. Hansen som arkitekt. Bag den kunstneriske udfoldelse lå den romantiske filosofi om forbindelsen mellem Gud, ånden og naturen, der kom til Danmark fra Tyskland, Frankrig og England. Marie-Louise Dane – et kunstnerisk talent – er gift med Troels Dane, som dør i 1818 efter de krigsskader, han pådrog sig under Slaget ved Trafalgar. Ægteskabet var traumatisk for begge. Marie-Louise tager ophold i Bakkehuset hos Kamma og Knud Lyne Rahbek, hvor hun får støtte til at udfolde sit talent. Her møder hun Thorvaldsen, som hun følger til Rom, og som hun får et kærlighedsforhold til. Efter en tumultarisk og omflakkende tid i Europa vender Marie-Louise tilbage til Danmark og møder her igen den norske maler I.C. Dahl, der hele tiden har været hendes store kærlighed og inspiration – men når kunsten skal udfolde sig, er der en stor pris, der skal betales.
Den grimme ælling. Eventyr af H. C. Andersen.»Hvor dog verden er stor!«sagde alle ungerne; thi de havde nu rigtignok ganske anderledes plads, end da de lå inde i ægget. »Troer I, det er hele verden!«sagde moderen, »den strækker sig langt på den anden side haven, lige ind i præstens mark! Men der har jeg aldrig været! – I er her dog vel alle sammen!«og så rejste hun sig op; »Nej, jeg har ikke alle! Det største æg ligger der endnu; hvor længe skal det vare!
UTAHS BJERGE og andre historier udspiller sig i politiske og kulturelle brændpunkter rundt om i verden fra øst til vest: fra efterkrigstidens Danmark til Østeuropa efter murens fald, hvor kommunismen afløses af røverkapitalisme; fra Cambodjas Killing Fields og Malaysias multikulturelle samfund til bjergene i krigens Afghanistan – og i det billedskønne Utah, hvor katastrofen lurer i bjergenes skygge.Tolv dramatiske historier om mennesker, der i den globale landsby kastes ud i moralske dilemmaer og politiske konflikter, hvor deres valg og handlinger kan vise sig at få vidtrækkende og indimellem fatale konsekvenser. Fortiden er aldrig helt forbi …
Årtierne i den sene guldalder var præget ikke blot af et blomstrende kulturliv, men også af politiske stridigheder, ikke mindst oprøret i Slesvig-Holsten samt underskrivelsen af Danmarks første demokratiske grundlov den 5. juni 1849. Den voksende nationalisme i Danmark samt i det tysksindede Slesvig-Holsten førte til Treårskrigen 1848-50, som endte med en dansk sejr, men uden at problemerne dermed blev løst. Grundloven var både et resultat af den voksende nationalisme og af et selvsikkert borgerskabs krav om forandring og indflydelse bort fra de middelalderlige lav og feudale samfundsformer. Jens Christian Dane, kaldet I.C., er en følelseskold godsejer og statsmand, som helst opholder sig i magtens korridorer i København. Han er gift med Giesela fra Holsten, som han har fire børn med, men som han forstøder. I.C.’s liv er præget af det traumatiske ægteskab mellem forældrene, Troels og Marie-Louise. Dette er antagelig skyld i skyggesider af hans liv og udvikling af en brutal karakter, som er nær ved at koste ham hans anseelse. I Treårskrigen mister I.C. sin ældste søn, Karl, der som 16-årig såres dødeligt på slagmarken. Karl med det følsomme og kunstneriske sind er gået i krig for at gøre indtryk på sin utilnærmelige far. Endnu er der tre børn tilbage i en omtumlet tid, som kræver sine ofre.
I år 1319 vender den unge Peter Dane hjem til Daneborg efter langvarige lægestudier i Paris. Da han ansættes som den nykronede kong Kristoffers livlæge, kastes han direkte ind i det storpolitiske spil om Danmark, og tiderne er barske. Ved Erik Menveds død er riget ruineret, og tyskernes voksende indflydelse skygger over by som borg. Peter står ved slægtens ed om at støtte kongemagten, skønt den trues af svig, grådighed og krig, og han er tro, både da Christoffers sønner forsøger at arve kronen, da Niels Ebbesøn stræber den kullede greve efter livet, og da Valdemar Atterdag rejser sig.Alene står Peter ikke, for hans barndomsven og frænde, ridderen Ebbe Dane, bliver en hengiven følgesvend. Dog er det værste endnu i vente, og det er svært at turde elske og knytte bånd for den, som kun alt for godt kender til livets flygtighed, og Peters største kampe lader sig ikke vinde med våben.
Det begynder med fravær og begær.Det begynder med blod og frygt.Det begynder med en opdagelse af hekse.Historikeren Diana Bishop, der er af hekseslægt, forsker i alkymistiske skrifter og falder over et fortryllet manuskript i Bodleian Library i Oxford. Diana har ikke brugt magi, siden hendes forældre blev dræbt på grund af deres evner, men da hun mærker manuskriptets kræfter, aner hun farer og sender det tilbage i arkivet uden at afkode dets indhold og hemmeligheder. Hvad hun ikke ved er, at den gamle alkymistiske tekst Ashmole 782 har været forsvundet i århundreder og tiltrækker sig opmærksomhed fra andre væsner. Deriblandt vampyren Matthew Clairmont, som forsker i genetik. Meget imod sin vilje bliver Diana tiltrukket af Matthew, men et forhold mellem en heks og en vampyr er ikke problemfrit – især ikke da deres forhold strider mod en gammel pagt, som skal sikre ro og afstand mellem arterne og undgå at tiltrække sig opmærksomhed fra menneskerne. I takt med at Dianas magiske evner vokser, står det klart, at nogen vil hende til livs, og sammen med Matthew forsøger hun at finde ud af, hvad manuskriptet indeholder af hemmeligheder om arternes fortid og mere interessant; deres fremtid. Og det skal vise sig at blive noget af en rejse – både i tid og sted."Vidunderlig og fortryllende fantasy for voksne - en historie om hekse, vampyrer, dæmoner og mennesker spundet ind i medrivende historie om et forhekset gammlet manuskript og forbudt kærlighed." - LitteratursidenAll Souls-triologien er blevet filmatiseret til serien A Discovery of Witches, der bliver sendt på HBO. Hovedrollerne Diana Bishop og Matthew Clairmont bliver spillet af Teresa Palmer og Matthew Goode.
Dorte er femten år og bor i en landsby i Litauen. Her drømmer hun ikke om det store eventyr, men om det konkrete og nære: bagerens søn Nikolaj, lidt mindre fattigdom, og at hendes far stadig var i live.Derfor slår hun også til, da hun bliver tilbudt en gratis rejse til Stockholm, hvor hun vil få arbejde på en restaurant. Selv om det undrer hende, at afrejsen skal foregå i smug, og selv om de to mænd, der kører bilen, ikke er særlig venlige, kan hun næsten ikke fatte, at hun, Dorte, har været så heldig."Et glas mælk, tak" er en roman om håbløshed og drømme og om at finde styrken i sig selv til at overleve - også det der er allermest umenneskeligt.
Er det muligt at give en endegyldig opskrift på et hit – en hitskabelon? Er hittet den gode melodi, den rigtige tekst og et stærkt udtryk i skøn forening, eller er det blot resultatet af kalkuleret mediemanipulation, massive salgskampagner og simpel hype-værdi?I "Hitskabelonen" giver Henrik Marstal og Morten Jaeger ikke blot et kvalificeret bud på, hvad et hit er, men også på hvorfor pophittet af i dag er underlagt en stærk ensretning, der modarbejder den kulturelle mangfoldighed. Bogen går bag kulisserne, afslører hittets manipulerende virkemidler og ser nærmere på interessekonflikterne mellem medier, musikere og pladeselskaber. Alt sammen suppleret med virkelige historier fra den danske og udenlandske musikscene.Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.Morten Jaeger er musiker og cand.mag. i musikvidenskab og dramaturgi. Han har komponeret og produceret musik til både teater og film. Morten Jaeger underviser på Rytmisk Musikkonservatoriums Music Managements-uddannelse samt på Københavns Universitet.
"Det mystiske Danmark" er en rejseguide til spøgeler, uhyrer og andre mærkværdigheder i hele Danmark. Dammestenen på Østfyn er værd at besøge. Dels er det Danmarks største sten, dels kan man opleve mystiske lysskær og høre stemmer inde fra stenen. Grejsdalen er et af de smukkeste landskaber i Danmark. Her finder man et af de få klippefremspring i Danmark uden for Bornholm. Men det siges, at man skal være forsigtig med at vise sig her ved nattetide. Der holder nemlig lygtemænd til i området. De vandrer rundt i cirkler om klippen hver nat, og de bryder sig absolut ikke om at blive forstyrret.Den lille ø Nyord nordvest for Møn har en meget smuk, ottekantet kirke. Her kan besøgende indimellem møde en ældre, lidt rund og smilende halvskaldet mand. Og han kan finde på at forlade kirken gennem væggen. Hvor Lagkagehuset ligger på Christianshavns Torv, lå engang Københavns Tugthus. I 1817 var tugthuset udsat for det blodigste, voldsomste og mest brutale fangeoprør i dansk historie. Og oprøret har sat sig spor – man kan stadig opleve brandskæret og høre kanonskud og hestetramp på stedet.Lars Thomas guider i denne bog til 75 af de hårrejsende steder, man kan besøge her til lands.Lars Thomas (f. 1960) er uddannet cand.scient i zoologi fra Københavns Universitet i 1986. Han har skrevet adskillige videnskabelige bøger for både børn og voksne, blandt andet om kryptozoologi, fabeldyr, mysterier og mordgåder, og står desuden bag flere quizbøger – for børn og deres familier.
Hvor meget bør mit barn egentlig spille hver dag? Er det problematisk at se youtube i timevis? Og hvordan skal man egentlig opføre sig på de sociale medier?Mange forældre (og bedsteforældre) er bekymrede for deres barns digitale liv og ved ikke helt, hvordan de skal håndtere det - eller for den sags skyld forstå det.Det gør FÅ STYR PÅ DIT BARNS DIGITALE LIV noget ved. I en praktisk og letlæselig bog guider psykolog Ulla Dyrløv forældrene igennem de mange bekymringer og faldgruber, der er, når ens barn har et digitalt liv - hvadenten barnet er fem år gammel eller en ung, selvstændig teenager.Bogen er delt sådan op, at det er nemt at bladre frem til det eller de emner eller aldersgrupper, der optager én lige nu, og hele vejen igennem er den fyldt med lister, opsamlinger og konkrete råd til aftaler og huskeregler.Ulla Dyrløv, der bl.a. er kendt fra DR-programmet "Aldrig for sent", har stor erfaring med børns digitale liv gennem forløb i sin psykologpraksis.Ulla Dyrløv er psykolog og en populær foredragsholder. Hun har skrevet bøgerne "Pilot for dit barn", "Det profesionelle kram" og "Flyvefærdig".rn
"Det mystiske Danmark" er en rejseguide til spøgelser, uhyrer og andre mærkværdigheder i hele Danmark. Under Østerlars Rundkirke er der en hemmelig krypt, som ingen har fået tilladelse til at undersøge. Legenden fortæller, at her har Tempelridderne skjult Pagtens Ark. På herregården Visborggård hænger et portræt af Claus Seefeld, som døde i 1671. Det siges, at det vil gå ilde for den, som rører billedet. Og det er faktisk sket i en lang række tilfælde.Rosenborg har hele to spøgelser, der ganske ofte viser sig. Christian 4. veksler endda bemærkninger med rengøringspersonalet – han gør ingen fortræd og holder bare øje med, at alt står vel til på slottet. Frederik 4. dukker gerne op, når hans fine venetianske glassamling skal renses. Rundt om i landet er der mange steder, hvor man har beretninger om ejendommelige, tilsyneladende overnaturlige foreteelser. I denne bog fortæller Lars Thomas om 75 af disse steder.Lars Thomas (f. 1960) er uddannet cand.scient i zoologi fra Københavns Universitet i 1986. Han har skrevet adskillige videnskabelige bøger for både børn og voksne, blandt andet om kryptozoologi, fabeldyr, mysterier og mordgåder, og står desuden bag flere quizbøger – for børn og deres familier.
Kommer du til at sige ja til noget, du egentlig ikke har lyst til? Lader du dig overtale til at købe noget, du ikke har brug for? Undgår du konflikter med familie, kollegaer og andre - og føler du dig trådt på bagefter? Så er assertionstræning noget for dig!Assertiv adfærd er at kunne og turde udtrykke sine følelser, meninger og behov klart, utvetydigt og ærligt med respekt for sig selv og den anden.Bogen giver en introduktion til denne type kommunikation og giver anvisninger til, hvordan man kan opbygge selvtilliden til at udtrykke sine følelser og holdninger ved hjælp af assertiv adfærd og kommunikation.Jan Johansen (f. 1952) er privatpraktiserende psykolog og arbejder mest med erhvervs- og klinisk psykologiske opgaver, herunder stressbehandling. Johansen har været højskolelærer på Brogården og instruktør på kurser i assertion, samarbejde, ledelse og personlig udvikling.Niels Toft (f. 1930) er cand.merc og har haft lederstillinger i blandt andet Ford Motor og Thrige-Titan. Toft har været højskolelærer på Brogården og instruktør på kurser i assertion, samarbejde, ledelse og personlig udvikling. Sammen har Jan Johansen og Niels Toft udgivet bogen "Sig hvad du mener - og undgå stress" (1996) om assertiv adfærd som stresspræventivt middel.
Evnen til at kunne kommunikere med dine medmennesker på en autentisk og overbevisende måde er umådelig vigtig.Hvis du vil have inflydelse, skal du kunne tale. Hvis du vil have andre mennekser til at tro på dig og følge dig i en sag, skal du kunne tale. Hvis du vil have dine ideer gennemført, skal du kunne tale.Tal troværdigt guider dig til at mestre den vanskelige kunst at stille dig op foran et punlikum og få dem til at lytte til dig. Gennem en række eksempler og praktiske øvelser hjælper forfatteren dig til at finde din egen autentiske stemme - og dermed få succes med din kommunikation.
Danmarks hyggeligste kagebog, hvor både små og store bagere kan være med. Her er både nemme opskrifter på bl.a. brownies med Oreo og skumfiduser, små solbærtærter, doughnuts og cupcakes, som hele familien kan bage. Snickers- og bountytærter, lemon meringue pie, citronmåne, pærekage, rabarbercrumble og andre kager, som man hurtigt kan bikse sammen, når eftermiddagen bare skal være rigtig hyggelig. Små syndige desserter, som får tænderne til at løbe i vand. Og så er der selvfølgelig de overdådige lagkager med de lækreste mousser og cremer, som alle under sig selv at prøve at lave. For når Micki bager, skal det først og fremmest være hyggeligt.
30 opskrifter, som kan laves på 30 minutter. Louisas madplan gør hverdagen nemmere. Her viser hun nemlig, hvordan du nemt og billigt kan lave både lækker og sund mad. Her er både opskrifter med grønt, fisk og kød. Klassikere som kylling i karry, fiskefrikadeller med stuvet hvidkål, hakkebøffer med jordskokker og ærtemos, kyllingebryster med bagte rødder og gremolata, urtekrebinetter med honningrødder, supper, salater og meget mere. Alle opskrifter er beregnet til to, men kan nemt tilpasses flere. God appetit og god fornøjelse.
Daniel Mikkelsen er medlem af Hells Angels. Så er det på plads. Han sidder også i fængsel og der skal han sidde indtil 2018, mindst! Men denne bog handler hverken om Hells Angels eller fængslet. Og så alligevel lidt det sidste.I 2013 blev alle træningsredskaber fjernet fra de fleste fængsler herhjemme i Danmark. Man ønskede bl.a. ikke at de indsatte blev for store og stærke, hed et af argumenterne.Allerede i 2010 begyndte Daniel at studere og tilegne sig viden om træning og ernæring. Træning UDEN redskaber, men alene ved brug af sin egen krop og kropsvægt. Og det virker.Daniels vægt var, da han blev fængslet, på hele 112 kg og han måler kun 175 i højden. Nu vejer han lige under 90 kg og har fået som han siger "en bad-ass krop", kun ved hjælp af rigtig ernæring og kropsvægstræning.Daniel forklarer "Jeg endte med at blive dømt i den sag, jeg var tiltalt i og fik en dom på 12 år. Jeg har i skrivende stund afsonet 5 år, og størstedelen af den tid har jeg brugt på at tilegne mig den viden, jeg nu har om træning og ernæring. Min mission i dag er, at hjælpe så mange mennesker som muligt med at bryde den dårlige rytme. Jeg ved hvad det vil sige at tro på, at man aldrig kommer af med bildæk og dobbelthage. Men jeg ved også nu, at det kan lade sig gøre og at man ikke behøver en alt for munter, hvedegræs-spisende, personlig træner eller et fint træningscenter med alle de nyeste maskiner, for at gøre det. Og det beviser jeg med denne bog."
Annesisse vokser op i 1930‘erne som uønsket barn i en streng familie besat af en sygelig nærighed og Martinus‘ skrappe lære. Men efterhånden som det skræmte, drømmende barn bliver til en ung pige, bliver hun oprørsk og tør gå sine egne veje, selvom hendes verden ikke altid er nem at navigere i.
2. reviderede og udvidede udgaveI denne bog indvier Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen læseren i spørgeteknikkens mange facetter og muligheder. Hvornår virker hvilke spørgsmål, hvordan og hvorfor? Læs hvordan man styrer og støtter en samtale, hvordan man forandrer en samtales karakter, hvordan man med sine spørgsmål kan sælge en vare, udfordre en medarbejder eller skrælle omsvøb og forvanskninger af en samtalepartners udsagn.Hjemme (!) i Jylland gælder det om at lade være med at være københavnersmart og overdrive begejstringen over noget. Men Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen har skrevet en bog om spørgeteknik. Det er en bog, hvor det kan være svært holde de jyske gener i ro. Det er ganske enkelt en rigtig god bog med en række basale redskaber til, hvordan man skal få det rigtige svar. HENRIK ØRHOLST i Jyllands-Posten. 5 stjerner.I skolen lærer man at besvare spørgsmål, som autoriteten stiller. Autoriteten er læreren, skolen, ministeriet. Man bruger ikke meget tid på at undres og spørge, og det er en stor skam, for hvis der er noget, man har behov for, så er det at kunne stille rigtig gode spørgsmål. STEEN HILDEBRANDT i Børsen. 5 hatte.Bogen tilbyder en betragtelig værktøjskasse i form af et metodisk afsnit, der præsenterer forskellige færdige modeller med fokus på spørgeteknik i blandt andet salgssituationer og coaching-samtaler. MARKUS BJØRN KRAFT i Berlingske Tidende. 5 stjerner.
Dette er en praktisk guide med eksempler på, hvordan et fokus på gevinstrealisering gennem hele et projekts levetid er afgørende for at høste projektets gevinster.Bogen har fokus på konkrete redskaber, samt hvordan de bruges, så de understøtter den ændring i adfærd – den forandring – der skal til, for at projekterne kan realisere de gevinster, de blev sat i søen for at skabe.Bogen består af tre overordnede dele:- Sådan laver du den gode business case- Sådan styrer du efter gevinster i projektets levetid- Sådan tænker du gevinstrealisering efter projektafslutning.
Børn er i dag omgivet af digitale tekster, men det er ikke ensbetydende med veludviklede digitale læsekompetencer."Digital læsedidaktik" fortæller om, hvordan lærere kan undervise elever i at læse digitale tekster, hvorfor det er så vigtigt at lære eleverne at læse digitale tekster med et kritisk blik, og hvordan brugen af digitale læremidler kan støtte læseforståelsen af digitale tekster. Endelig diskuteres, hvilke tekster og hvilket indhold eleverne skal arbejde med.Bogen præsenterer en læsedidaktik til grundskolens mellemtrin og overbygning. Den er et resultat af et projekt, hvor lærere, læsevejledere, læreruddannere og forskere har samarbejdet om at udvikle og afprøve nye didaktiske greb. Pædagogisk designforskning hedder metoden, som både kan bidrage til udvikling af praksis i skolen og til at skabe ny pædagogisk viden om digitale tekster og læsedidaktik.
"Tankens magt" er et unikt værk over tænkningens historie fra antikken til i dag. Værket forener natur- og åndsvidenskaberne og viser de fællestræk, der tømrer de forskellige vidensgrene sammen i historiens forløb."Tankens Magt" sporer den røde tråd i idehistorien og kortlægger de forbindelseslinjer, der knytter videnskab til kunst og politik til religion. Den dækker opfindernes, filmkunstnernes, folkeforførernes og dommedagsprofeternes tanker og mistanker, luftkasteller og vidundere.Værket er inddelt i 7 søjler, der dækker teknologi, naturvidenskab, politik, jura, æstetik, kunst, menneske, sprog, samfund, filosofi, religion og teologi.60 specialister har ydet bidrag til værket, således at hvert eneste kapitel er skrevet af en specialist på netop det område, der dækkes."En mageløs rejse i tankens mangfoldighed ... En standard er sat med det tre bind store danske værk om Vestens idehistorie – fra Antikken og til nutiden".– Steffen Heiberg, Politiken"En triumf … noget af det mest ambitiøse, der er set længe – måske nogensinde – på det danske bogmarked".– Asger Brandt, Kristeligt DagbladBIND 1:ANTIKKEN · Før 350Teknologi - En uproduktiv teknologi · Naturvidenskab - Er verden til – eller tal? Politik og ret - Mellem bystat og imperium · Æstetik og kunst - Ide og mimesisMenneske, sprog og samfund - Kend dig selv · Filosofi - Fra vand til ånd · Religion og teologi - En religiøs smeltedigelMIDDELALDEREN · 350 -1350Teknologi - Plove, ure, og østlig inspiration · Naturvidenskab - Aristoteles, astrologi og via moderna Politik og ret - Pave, konge og folk · Æstetik og kunst - Symbolik og forkyndelse · Menneske og, sprog og samfund - Sprogteori og logik · Filosofi - Skolastikken · Religion og teologi - Monoteismer i kamp om EuropaRENÆSSANCEN · 1350-1600Teknologi - Krudt, kompas og bogtryk · Naturvidenskab - Mikro- og makrokosmos iagttaget · Politik og ret - Realpolitik og suverænitet · Æstetik og kunst - Selvbevidsthed og uendelighed · Menneske og, sprog og samfund - Retorikkens redskaber Filosofi - Hermetik og humanisme · Religion og teologi - ReformationenBIND 2:MODERNITETENS FØDSEL ·1600-1700Geometrisk rationalitet · Den naturvidenskabelige revolution · Absolutisme og frihed Billedernes magt · Universel problemløsning · Metafysik som systematisk projekt Jesuitter, modreformation, pietister og puritanereOPLYSNINGSTIDEN ·1700-1789Den industrielle revolution · Kemi, elektricitet og naturhistorie · Frihed og fornuft Fra universalæstetik til det subjektive, hæslige og sublime · Natur og menneskeKritikkens tidalder Fromhed og fornuftREVOLUTION OG ROMANTIK ·1789-1857Jern, damp og teknologiske systemer · Naturvidenskaben institutionaliseresRevolutionens tidsalder · Universalitet og autonomi · Kulturens relativitet og det almene menneske · Idealismen og dens kritikere · Religion og teologi – Religion på moderne vilkårINDUSTRIALISME OG IMPERIALISME · 1857-1914Den anden industrielle revolution · Det mekaniske verdensbillede · De moderne politiske ideologier grundlægges · Fra materialisme til immaterialisme · Historie og psyke · Genealogiog gyldighed – mellem naturalisering og sagen selv · Sekularisering og liberalteologiBIND 3:VERDENSKRIGENE · 1914 -1973Vækst og innovation · Revolution, konsolidering og grundlagsproblemer · Fascisme, kommunisme og velfærd · Højmodernisme og massemediekunst · Struktur og funktion · Kontinental og analytisk filosofi · Hjemløshedens teologiINFORMATION OG GLOBALISERING · 1973 OG FREMIntelligent teknologi og bæredygtighed · Kompleksitet og bevidsthed · Globalisering og identitet · Efter modernismen? · Kompleksitet og tværvidenskab · Postmetafysik og den mentale vending · Religionerne genkomst?
Om nærvær, respekt og grænser mellem voksne og børn.Denne bog handler om det, der med et gammeldags udtryk hedder "at sætte grænser for børn". Den beskriver, hvordan vi som mennesker kan afgrænse os i forhold til andre mennesker – også små og store børn – på måder, hvor ingen kommer til skade, og hvor kontakten får så høj kvalitet som muligt.Den kærlighed, vi føler for vores børn og de voksne, der står os nærmest, opleves på én måde af os selv og på en anden måde af dem. Deres oplevelse afhænger af, hvordan vi omsætter vores kærlige følelser til kærlige handlinger.På mange måder er både børns og voksnes oplevelse af at blive elsket helt individuel, men det er et fællestræk ved os, at vi ikke oplever os elsket, når vores personlige grænser bliver krænket eller ikke respekteret. Når krænkelserne er grove og hyppige, falder vores selvværd og dermed vores evne til at handle konstruktivt. Vi kan hverken passe ordentligt på os selv eller forbedre kontakten med den, der krænker os. Det gælder for både børn og voksne.Jesper Juul er familieterapeut og leder af The Kempler Institute of Scandinavia.
"Når man coacher som leder, skal man coache som leder."Skal coaching kunne fungere som et ledelsesværktøj, må det tage afsæt i de særlige vilkår, der er gældende på den enkelte arbejdsplads og for relationerne mellem leder, mellemleder og medarbejder - det er udgangspunktet for denne bog. I Ledelsesbaseret coaching giver forfatterne indgående beskrivelser af coachingværktøjer og omsætter dem til en ledelsesmæssig kontekst. De byder også på en række cases og praktiske anvisninger til, hvordan man tilegner sig en coachende ledelsesstil.Ledelsesbaseret coaching er udkommet i 10. oplag siden 1. udgave fra 2006. Nu er bogen blevet revideret og opdateret og udkommer i en 2. udgave, der også integrerer en del om coaching af teams og et kapitel om coaching af andre ledere."Når man coacher som leder, skal man coache som leder."Skal coaching kunne fungere som et ledelsesværktøj, må det tage afsæt i de særlige vilkår, der er gældende på den enkelte arbejdesplads og for relationerne mellem leder, mellemleder og medarbejder - det er udgangspunktet for denne bog. I Ledelsesbaseret coaching giver forfatterne indgående beskrivelser af coachingværktøjer og omsætter dem til en ledelsesmæssig kontekst. De byder også på en række cases og praktiske anvisninger til, hvordan man tilegner sig en coachende ledelsesstil.Ledelsesbaseret coaching er skrevet til alle med interesse for coaching som organisatorisk og ledelsesmæssig praksis. Bogen henvender sig til organisations- og ledelseskonsulenter og studerende på kandidat-, diplom- og masteruddannelserne; men først og fremmest naturligvis til ledere på alle niveauer, der ønsker at bringe coaching et skridt videre ind i organisationerne som en ledelsesform, der rummer stort potentiale for udvikling og læring - for både medarbejdere og ledere.
Mindfulness er en måde at være opmærksom på det, der sker i øjeblikket, i en selv, i andre og i omgivelserne. Mindfulness øger vores udholdenhed og gør os i stand til hurtigere at se nye muligheder, undgå stress og reducerer dermed risikoen for udbrændthed.Samtidig med, at bogen beskriver den seneste hjerneforskning inden for mindfulness-træning, tilbyder den et gennemarbejdet otte ugers trræningsforløb i Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). Dette kursus er designet specielt til arbejdspladser.Mindfulness i arbejdslivet giver både ledere og ansatte indsigt i processen og fordelene ved træning i mindfulness. For professionelle, der er interesserede i at arbejde med individuelle og teamorienterede præstationer, viser bogen, hvordan man kan fremme dynamikken markant på en arbejdsplads. Den beskriver "værktøjerne" og den nødvendige rådgivning med henblik på at skabe vedvarende forandring.
Grals-trilogien er den samlede udgivelse af:Seeren fra Andalusien, Magdalene og Gral"En af de mest usædvanlige bøger jeghar læst i mine 35 år som forlægger" - Michael Mann, Forlægger, Watkins Publishing"Sådan blinker Gud med øjet" - John Cleese, Komiker"En ekstraordinær bog, skrevet af et ekstraordinært menneske" - Henry Lincoln, Forfatter til "Helligt Blod, Hellig Gral""Denne bog er en dør til en ny verden og et bedre liv" - Par Heidi Kay, Costes"En af vor tids oplevelses-religiøse klassikere" - Anders Laugesen, Kristeligt Dagblad"Kompliceret, ja, men tankevækkende" - Lasse Jensen, Journalist og producent"... et hovedværk i moderne spirituel og esoterisk litteratur. (...) en sand fornøjelse" - Berlingske
Arbejderknægten, gøgleren, kunstneren og oprøreren Erik Clausens personlige historie om en kulørt og knubbet opvækst i Sydhavnen og på stenbroen i efterkrigstidens Danmark som en del af "Det dårlige selskab". Fortællingen bygges i al væsentlighed kronologisk op og falder i to dele:Første del: Opvækst og oprørEriks barndom (f. marts 1942) og opvækst i Sydhavnen, familien (jævn folk), velfærdsstatens indførelse, læreplads og svendebrev som maler. Den første tid om kunstmaler og mødet med kvinden i hans liv, Pernille, på Krogerup Højskole.Anden del: Kærlighed og kunstÆgteskabet med Pernille (g. 1966), børnene Emil og Louise, mødet og det langvarige samarbejde med det dårlige selskab - Leif Sylvester Petersen, Lim Larsen og Peter Ingemann. Om tiden med Troels Trier i Røde Mors Rockcirkus, gadeteater, Cirkus Casablanca, Clausen og Petersen og alle Clausens film.Om medforfatteren:Kirsten Jacobsen er journalist og har tidligere skrevet bøger om Poul Svanholm, Mads Øvlisen, Peter Aalbæk Jensen, Lars Løkke Rasmussen og samtalebogen "På livet løs" mellem Lise Nørgaard og Birthe Rønn Hornbech.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.