Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Gennem seks år lever Tony Lindkold et dobbeltliv som undercoveragent for Politiets Efterretningstjeneste. I denne bog fortæller han om, hvad der kræves for at blive undercoveragent - og om den pris han betaler for at leve under falsk identitet. Tony Lindkold fortæller også om sin tid i Aktionsstyrken, som træner ham i at præstere under ekstremt pres, og om hvad han lærer, da han som den første udlænding gennemfører FBIs undercoverkursus i USA. Da en stor europæisk operation er tæt på at gå i vasken, siger han ja til en opgave hjemme i København - velvidende at der er en enorm risiko for at blive afsløret. Det får da også store konsekvenser for ham, og han tvinges til at tage sit liv som undercoveragent op til revision. Undercover er et indblik i en verden af organiseret kriminalitet, hvor der kræves menneskelig indsigt og helt særlige metoder for at afsløre bagmændene.
At stå ved en strand eller ved en åben mark en aften i september, mens solen går ned, og fuglene langsomt går til ro, er et magisk øjeblik. Vinden lægger sig, himlen får først et orange og senere et rødt skær, skygger og konturer udviskes. Og efterhånden toner de første, klare stjerner op på himlen. Langsomt dukker de op - en efter en - og pludselig myldrer det frem med stjerner.En observationsaften kan begynde - med genbesøg hos gamle himmelske bekendtskaber og måske nogle nye, som man ikke har hilst på før.Bogen giver praktiske råd til, hvordan man bedst studerer stjernehimlen, hvor de bedste dark sky-områder er, og om hvilke typer håndkikkert, der er bedst egnet.Hovedafsnittet er inddelt i årstider: sommer, efterår, vinter, sommer, og det beskrives grundigt, hvordan man bedst pejler sig frem til de enkelte stjernebilleder og galakser.
80 % af alle kvinder døjer med gener ifm. overgangsalderen. Nogle slipper let igennem, mens andre må kæmpe med både fysiske og psykiske gener igennem flere år. Men der er ikke nogen grund til at lide i stilhed. Der er hjælp at hente, og der er meget, man selv kan gøre.Denne bog giver dig muligheden for at blive fri for hedeture, humørsvingninger, indre uro og dårlig søvn med en serie yogaøvelser, som arbejder på at stimulere hormonproduktionen, således at hormonniveauet daler langsommere i stedet for at dale drastisk, når overgangsalderen sætter ind. På den måde kan kroppen lige så stille vænne sig til den nye situation, man får færre gener, og overgangsalderen bliver mere tålelig.I en let og ligefrem tone gennemgår yogalærer Lone Hunæus årsagerne til overgangsalderen og de typiske gener, og hun guider dig trin for trin gennem de 7 opvarmningsøvelser, 14 yogaøvelser og 4 meditationsøvelser, som serien består af. Øvelserne er relativt lette, de kræver ikke, at man har kendskab til yoga i forvejen, og når man har lært dem at kende, kan hele serien laves på ca. 30 minutter. Øvelserne er flot illustreret og ledsaget af simple tekster, som beskriver, hvad man skal gøre.Bogen kan også bruges til kvinder med andre hormonelle ubalancer, så som uregelmæssig menstruation, menstruationssmerter, PCOS og lav sexlyst.Lone Hunæus er yogalærer og uddannet i hormonyoga i Brasilien. Hun har en baggrund som direktør i et reklamefirma, men for en del år siden lagde hun karrierelivet på hylden til fordel for et liv som yogalærer. Sidenhen har hun specialiseret sig i hormonyoga.
På et kontor i Paris i 1940’erne tæller en livstræt psykiater ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham. Og da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske.Anne Cathrine Bomann (f. 1983) er forfatter og psykolog. Hun har udgivet digte, skøn- og faglitteratur. Hendes romandebut "Agathe" (2017) er solgt til over 25 lande og blev i 2019 tildelt den internationale litteraturpris Scrivere per Amore.
Gennem 30 år - længere end nogen anden dansk livvagt - har Torben Vigh passet på danske og udenlandske politikere, Muhammed-kritikere og ikke mindst hele tre generationer af det danske kongehus - fra dronning Margrethe over kronprinsparret til deres børn. I denne bog giver han et indblik i arbejdet med personbeskyttelse fra 1980'erne og frem til i dag, hvor der er sket store forandringer i både det danske samfund og verden udenfor. Torben Vigh har rejst verden rundt med sine VIP'er på både private ferier, officielle besøg og store statsbesøg. Han fortæller om, hvordan man som livvagt altid skal være forberedt på det værst tænkelige, uanset om man kører tværs over USA med kronprinsen, går ved siden af dronningen på en karettur i København eller er på statsbesøg i Japan. Og han fortæller om, hvordan det føles, når man har fri lige præcis den dag, terroren rammer Danmark.
Jørgen vokser op i Frederikshavn i 1960erne som eneste barn i en privilegeret og kultiveret familie. Han er en sær og indadvendt dreng, der bliver drillet i skolen, men en dag møder han den charmerende Poul, som bliver hans ven. Jørgens forældre falder for Poul, som har alt det, deres egen dreng ikke har, og de tager ham til sig som en søn af huset. Efterhånden overskygger han fuldkommen Jørgen. De to venner, som er evigt forbundne, men også evigt i konflikt, flytter sammen i kollektiv. Poul spiller musik og har masser af damer, mens Jørgen samler sten til et dige, passer høns og står lidt uden for det hele. En både grum og humoristisk roman om en brydningstid og om modsætninger af alle slags - og ikke mindst om et venskab, der kuldsejler.
Anden bog i serien om Louise Blackwell efter Tidevandet.I den stille engelske kystby Weston-super-Mare bliver et lig fundet ved foden af en klippe kun få måneder efter, at en identisk tragedie har ramt byen.Efterforsker Louise Blackwell tror ikke på, at der er tale om en tilfældighed, da hun ved siden af liget finder en kryptisk besked magen til den, der blev fundet første gang. I stedet mistænker hun, at nogen sidder og trækker i trådene og orkestrerer disse desperate handlinger. Da en tredje ulykke rammer, peger efterforskningen og mistanken i retning af en karismatisk kultleder, men der er ingen beviser. Kan Louise gennemskue den dødbringende selvmordsmission, inden den næste kaster sig ud over kanten?
Paige Watts er født ind i en ægte Hollywood-familie. Og nu udlever hun sine egne skuespillerdrømme gennem datteren, Emma. Allerede som niårig spiller Emma en central rolle i en populær tv-serie. Indtil en tragisk ulykke knuser alt.Nu bor Emma med sin moster, Whitney, som har valgt et meget anderledes liv end Paige. Langt fra Hollywoods glamour lever og ånder hun for sit arbejde som psykiater, da hun med blot et øjebliks varsel må smide alt for at være der for sin niece.Emma er blevet en skygge af sig selv – tavs, bange og fortabt. Men med mosterens hjælp begynder Emma langsomt at finde vej ud af mørket."Stille nat" er en hjerteskærende historie om familie og ubrydelige bånd.Danielle Steel (f. 1947) er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.
En mesterlig fortælling om den største militære operation i historien og det mest afgørende slag i 2. Verdenskrig: Hitlers invasion af Sovjetunionen i juni 1941.Formålet med Operation Barbarossa var at udrydde sovjetisk kommunisme, likvidere jøderne og skabe lebensraum for det tyske herrefolk. Hvis det var lykkedes for Hitler at indtage Sovjetunionen, havde han haft Europas skæbne i sine hænder, men i stedet førte operationen til tilintetgørelsen af Det Tredje Rige. I løbet af seks måneders krigsførelse blev intet mindre end seks millioner mennesker dræbt, såret eller registreret som savnede, mens soldater på begge sider begik hårrejsende overgreb uden sammenligning i krigshistorien.Jonathan Dimbleby fortæller ikke kun om selve slaget, men også om det politiske og diplomatiske spil der ledte til dette vendepunkt i krigen. Han giver levende beskrivelser af de almindelige mænd og kvinder, der kæmpede ved fronten eller kom i vejen for invasionen. Dimbleby trækker på helt nyt arkivmateriale, bl.a. fra hidtil lukkede russiske arkiver, når han beskriver, hvordan Sovjetunionen ødelagde Hitlers chance for at realisere visionen om et Tusindårsrige.
Tredje bog i serien med den sympatiske og dynamiske politikommisær William Warwick, som er gået undercover og skal afsløre omfanget af korruption på sin arbejdsplads Metropolitain Politi. Sammen med to kollegaer får han til opgave at følge inspektør Jerry Summers, en ung politimand, hvis overdrevne privatforbrug langt fra står mål med hans beskedne politiløn. Men efterforskningen kommer på prøve, da Nicky forelsker sig i Summers.På samme tid krydses Williams og den berygtede narkobaron Assem Rashidis veje atter under retssagen mod Rashidi, hvor Williams far og søster står som anklagere. Beth, Williams hustru, som netop er nedkommet med et sæt tvillinger, bliver mod alle forventninger veninde med Christina Faulkner - eks-kone til den anløbne finansmand Miles, som hun overraskende arver, da han dør af et hjerteslag.
I starten af 1800-tallet hærgede alskens forbrydere det nyetablerede islandske bysamfund. Utilpasset afskum, kaldte man dem, og satte hårdt mod hårdt med lange straffe under kummerlige vilkår. Men hvem var de egentlig, disse randeksistenser på kanten af samfundet? I Poetisk kriminologi fletter skæbnerne sig ind og ud mellem hinanden og efterlader os med spørgsmålet om, hvem der egentlig bidrog med progressive kræfter midt i en brydningstid. Som for eksempel datteren af en vildfaren dansk købmand, der bliver sømand og - trods strenge forbud mod at klæde sig i mandetøj - insisterer på at bære matrossættet med oprejst pande.
Afslutningen på DEN FØRSTE og DE TOLV - en international og forrygende anmeldt bestsellertrilogi, hvori Justin Cronin tegner et skræmmende billede af civilisationens sammenbrud og menneskehedens desperate kamp for overlevelse.Vampyrlignende væsner smittet med en særdeles smitsom virus har overtaget verden. Små kolonier af overlevende mennesker må leve side om side med disse overnaturlige væsner, der konstant er på jagt efter nyt blod. Nu er alt stille, men varsler stilheden enden på mareridtet eller evig mørke? Kan de overlevende genopbygge samfundet og skabe en håbefuld fremtid? Forude venter den absolut sidste kamp mellem lys og mørke."Uovertruffen ... Afslutningen på Cronins postapocalyptiske bestsellertrilogi byder på alt den hjertesorg, glæde og uventede twists, som begivenher i DEN FØRSTE og DE TOLV lagde op til." - Publishers Weekly"Læsere, som utålmodigt har ventet på afslutningen af Cronins dystopiske thrillertrilogi, bliver i den grad belønnet med denne episke, knugende roman. Ikke alene får serien med denne titel en spændende og tilfredsstillende afslutning, den viser også Cronins rørende udforskning af kærligheden som både en destruktiv kraft og en elementær nødvendighed, hvilket hæver dette værk over andre dystopiske romaner." - Library JournalSE UNDER INFO TIL PRESSE/MARKETING (TEKSTEN ER FOR LANG TIL AT VÆRE I DETTE FELT:O)
De seneste 30 år har Henrik Orye ofte været med i forreste række, når der var store, spektakulære politiaktioner i København.I POLITIETS FRONTLINJE er hans dramatiske og øjenåbnende fortælling fra gadeplan om de store sager, der ramte overskrifterne; opgøret med BZerne ved Sorte Hest, masseanholdelsen under COP 15-topmødet, rydningen af Ungdomshuset, terrorangrebet på Krudttønden, kampen mod rockere og bandegrupperinger - og håndteringen af de store fodboldkampe med tilskueruroligheder.Men bogen fortæller også historien om at blive suspenderet fra tjeneste på grund af Tibet-sagen, der stadig er under efterforskning. Den undersøgelse gør, at Henrik Orye ikke foreløbig kan vende tilbage til det politiliv, han i mange år levede og åndede for.Bogen er skrevet i samarbejde med Jakob Fälling.
Et dansk medicinalfirma har udviklet verdens første pille mod sorg, og på Aarhus Universitet er en forskningsgruppe ved at lægge sidste hånd på et studie, der blåstempler den nye medicin. Men psykologiprofessor Thorsten Gjeldsted får mistanke om, at nogen har manipuleret med tallene for at skjule en foruroligende bivirkning. Kollegerne og medicinalfirmaet Danish Pharma vil ikke lytte, så Thorsten involverer to specialestuderende i sin private undersøgelse. Anna, som selv har sorgen tæt inde på livet, og Shadi, der ellers altid holder sig udenfor, men som er så dygtig til statistik, at hendes evner er uundværlige, hvis Thorsten og Anna skal til bunds i sagen. Blå toner er en roman om sorg, kærlighed og videnskab. Og om det svære spørgsmål: Hvor langt skal vi gå i en verden, hvor vi hele tiden får nye diagnoser og behandlingsmuligheder?
Den dramatiske fortælling om drengen Ismael og den hvide dræberhval ’Moby Dick’ er en af verdenslitteraturens helt store klassikere. Ismael drømmer om at blive hvalfanger og får arbejde på kaptajn Akabs skib The Pequod. Akab har mistet sit ene ben i kamp med den hvide hval og er nu besat af tanken om hævn. Hans vanvittige jagt på det farlige dyr bliver en kamp på liv og død, der bringer hele besætningen i fare.Herman Melville (1819-1891) var en amerikansk forfatter, hvis bøger bygger på hans egne erfaringer som sømand. I dag er Herman Melville verdensberømt for sin roman "Moby Dick", men i sin samtid blev romanen dårligt modtaget og hurtigt glemt igen. Først mange år efter Herman Melvilles død blev "Moby Dick" genopdaget og regnes i dag i blandt de allerstørste klassikere i den amerikanske litteratur.
Luksus, intriger og hemmeligheder.De to veninder Elinor og Emma har arbejdet sig op fra bunden på Hotel Flanagans og har overtaget driften efter Linda Lansing. De har knoklet og ofret alt for at bevare hotellets gode omdømme, og det er lykkedes. Forretningen går strålende. Men prisen for at nå dertil har været høj. Hemmelighederne, der længe har ligget godt skjult under lag af skyld og skam, truer med at blive afsløret. Men hvor stærkt er deres venskab? Og hvor stærkt er båndene til deres unge døtre på 22 år? Vil hotellet kunne tåle, hvis sandheden om dets ejere skulle komme for en dag?Samtidig med at 1980'erne kulminerer med stoffer og sex, når intrigerne på Londons populære luksushotel nye højder. "Jeg var rigtig godt underholdt af denne fortælling, der bag sit ydre af et let romantisk drama også gemmer på nogle interessante perspektiver omkring tidens fordomme." - Bogtanken om Velkommen til Flanagans Tredje bog i serien, Nye tider på Flanagans, udkommer efterår 2021.
Der er cocktails, som skal nydes, som de var tænkt, og andre der kan få et lille twist for at føre lidt ekstra til smagen. Gå på opdagelse i denne vidunderlige guide til nogle af de mest ikoniske cocktails gennem tiderne og få nogle fantastisk smagsoplevelser.Jesper Schmidt er uddannet kok og bruger sine erfaringer inden for gastronomien til at opfinde nye, spændende drinks og cocktails og er indehaver af Schmidt & Schmidt Cocktails i Tivoli.
Snefald er tredje fritstående krimi i den svenske krimiserie om efterforsker Embla Nyström efter Jagtmark og Sandgrav.Kriminalinspektør Embla Nyström er på ferie i det nordlige Dalsland, da hun får et opkald fra sin morbrors fætter. Han har fundet en død mand i en af de hytter, han udlejer. Da Embla når frem, ser hun, at der er tale om en likvidering, og at den afdøde er en af de største bandeledere af organiseret kriminalitet i Sverige. Han er også en af dem, der mistænkes for at stå bag hendes ungdomsvenindes forsvinden fjorten år tidligere. En sag, der forblev uopklaret. Kort efter bliver flere personer i gangsterbossens inderkreds fundet myrdet. Kan jagten på de skyldige give Embla svar på, hvad der skete dengang? Er der en chance for, at hendes veninde stadig lever?
Johannes Møllehave har gennem generationer været elsket af danskerne som bl.a. præst, forkynder, foredragsholder, sangskriver, forfatter og underholder.Han er manden, der kan gøre det abstrakte konkret og det svære forståeligt. Og han er manden, der kan tale om selv de tungeste emner, så vi kan holde ud at høre om dem.I MØLLEHAVE - JAGTEN PÅ LYSET OG KÆRLIGHEDEN går Ole Sønnichsen tæt på historien om Johannes Møllehave og de mange roller han har spillet som en af Danmarks vigtigste kulturpersonligheder de seneste 50 år. Bogen vender blikket ind mod Møllehave og trænger om bag den hurtigsnakkende og citatelskende præst. Det sker gennem hjælp fra hans forfatterskab, samtaler med Møllehave selv og interviews med over 40 centrale personer omkring ham.Johannes Møllehave elsker at fortælle historier om andre og har også brugt egne erindringer i bøger og foredrag, men MØLLEHAVE er den første egentlige biografi om hele Danmarks præst.Biografien er en opdateret og gennemskrevet version af originaludgaven fra 2010. Dengang skrev anmelderne:"Bevægende" Kristeligt Dagblad"Et imponerende værk" Politiken
Da udvandringsfeberen rasede i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, var USA den helt store magnet. Men over 15.000 danskere blevet tiltrukket af endnu mere eksotiske egne og slog sig ned i Sydamerika.I REJSEN MOD SYD tager Søren Flott læseren med til Argentina, som var danskernes foretrukne destination i det sydamerikanske, og fortæller historien om den såkaldte danskertrekant syd for hovedstaden Buenos Aires, hvor udvandrerne slog sig ned og skabte en danskerkoloni med danske forretninger, dansk skole og dansk kirke, så man kunne opretholde den danske kultur langt væk hjemmefra. Det betyder, at der i dag stadig tales dansk flere steder i Argentina, hvor der er 50.000 danske efterkommere.REJSEN MOD SYD, der er blevet til via arkivresearch og interviews i Danmark og Argentina, beretter også om eventyrerne, der brød med den frodige pampa og rejste ind i junglen til El Dorado, hvor de drømte om rigdom.Bogen er rigt illustreret.
"Jeg glæder mig i denne tid;nu falder julesneen hvid,så ved jeg julen kommerMin Far hver dag i byen gårog når han kommer hjem, jeg stårog ser hans store lommer.""Peters jul" fortæller om julen i et typisk dansk hjem i slutningen af 1800-tallet. Bogen beskriver den hjemlige julehygge, den traditionelle julemad, julepynt, sne og julegaver. Mange af tingene kan man kende fra den moderne jul, andre er gået i glemmebogen. Bogen er en sjov og hyggelig måde at lære om julen og Danmark i gamle dage.Johan Krohn (1841-1925) var en dansk forfatter, digter og skolebestyrer. Han er kendt og elsket for sine mange børnebøger, og særligt fortællingen "Peters jul", som udkom anonymt i 1866, er blevet en klassiker inden for børnelitteraturen.
"Årest absolut bedste novellesamling" // Finalist til National Book Award 2018 Lauren Groffs novellesamling, "Florida", beskriver skyggesiden af solskinsstaten. Her hersker det farlige, det uperfekte og det mørke - i naturen og ikke mindst: mellem mennesker. I elleve fortættede noveller møder vi bl.a. to pigebørn ladt alene på en øde ø, et barnløst par, en ensom dreng - og ikke mindst: en stålsat, men desperat kvinde, fanget i ægte- og moderskabets kærligt snærende bånd. Groff udfolder sine fortællinger om sorg, ondskab, ensomhed, familie og rendyrket raseri med fintregistrerende præcision, indlevelse, humor og alvor.? ? Det skrev den internationale presse: "Lauren Groff er en fantastisk historiefortæller." - New York Times "Fremragende." - The Boston Globe "Vidunderlig." - The Economist "Årets absolut bedste novellesamling." - Vogue ?
En tidlig morgen i september 1940 nåede en gummibåd i land på den skotske kyst. I den sad den danske statsborger og nazi-agent Vera Schalburg sammen med to kolleger. Få timer senere var de blevet taget til fange af de britiske myndigheder.Historien om Vera Schalburg, der var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, har altid været omgivet af myter og konspirationer. Blev hun omvendt til engelsk agent under krigen? Fortsatte hun sit arbejde under den kolde krig? Eller levede hun et stille liv som husmor under et nyt navn et sted i verden?SPURVEN fortæller for første gang den sande historie om Vera Schalburgs utrolige livshistorie; om fødslen i zartidens Rusland, flugten til Danmark efter revolutionen - og et tumultarisk ungdoms- og voksenliv i Frankrig, Tyskland og England, der bl.a. indbefattede et job som russisk spion, inden hun blev hvervet af tyskerne som sin bror. Bogen er blevet til gennem mange års research i arkiver i Danmark, Tyskland og England.Kirstine Kloster Andersen er uddannet journalist. Hun har i en årrække gravet sig ned i arkiver i England, Tyskland og Danmark for at finde historien om spionen Vera Schalburg. SPURVEN er hendes debut som forfatter.
H.C. Andersens papirklip er opstået i meget forskellige sammenhænge og til vidt forskellig brug. Nogle af dem fører dybt ind i Andersens sind og fantasiverden, mens andre er opstået i et ledigt øjeblik til underholdning og tidsfordriv. Nogle af dem er raffineret kunst, andre ganske simple. Deres motivverden svinger mellem det nydelige, det overgivent sjove, det dæmoniske, det uhyggelige og det dybt poetiske. De enkelte klip præsenteres med en tilhørende kommentar. Det kan være oplysninger om baggrund, eller det kan være et forsøg på fortolkning eller bare almindelig forståelse af det pågældende papirklips "udsagn". Al tekst i bogen bringes både på dansk og engelsk, hvilket gør den til en oplagt gavebog.
John er 75 år. Han har levet et langt og stilfærdigt liv, men verden er i forandring, og ifølge John er det ikke til det bedre.? De fleste af dem, han holder af, er døde, og de unge har overtaget verden. ? Alt det, han sætter pris på, har mistet sin værdi, og det er tid til at tage sagen i egen hånd: John indleder et alderdomsoprør i håb om at kunne vinde det tabte tilbage. ? Men det er ikke uden omkostninger at være rebel i den tredje alder. For verden af i dag er insisterende, og de nye generationer foretrækker fremtiden. Tilbage er kun John, hans gamle ven Ole i sin kørestol og en løftet stok som våben mod alt, der er nyt. ? Med Johns saga har den anmelderroste forfatter Torben Munksgaard fundet sin indre pensionist frem og skriver både rørende og oprørsk om, hvordan kløften mellem generationer har vokset sig større end nogensinde før, og hvordan en romantisk fortid på mange måder kan synes mere virkelig end en fremmedgørende samtid.
I en blanding af fiktion og virkelighed beretter Hemingway i Sandt ved daggry om den lange safari i Kenya i 1953, hvor også hans fjerde hustru, Mary Welsh, deltog. Begge er lidenskabelige jægere, og vi følger Marys strabadser med at nedlægge sin første løve. Imens er Hemingway splittet mellem afrikansk og vestlig tradition: Han elsker både Mary og den kun 18-årige afrikanske pige Debba, som han gerne vil have som sin anden hustru. ?Helt igennem en gedigen læseoplevelse, der igen og igen viser Hemingways eminente evne til at give sansninger sproglig form. Jo, når Hemingways stemme gjalder, er det altid værd at lytte. Og det er sandt både ved aftenskumring og daggry." KRISTELIGT DAGBLAD ?Svorne Hemingway-fans, som undertegnede, skal naturligvis have Sandt ved daggry på hylden." BO TAO MICHAËLIS, POLITIKEN
"Lys & skygge" er den store medrivende saga om den tyske emigrantfamilie Kroner, der bliver til The Crown Family i århundredeskiftets Chicago.Joe Crown nåede at være med i den store borgerkrig mellem nord- og sydstaterne, og han har siden arbejdet sig op til positionen som velstående bryggeriejer. Men hans søn, Joe Jr., har rebelske og socialistiske ideer, der går stik imod faderens interesser.Fra Berlin emigrerer Joe Crowns dynamiske nevø, Paul, der hurtigt gør karriere på onklens bryggeri. Men han møder også sit livs vidunderlige, stormende kærlighed til Julie Vanderhoff fra det fornemme Vanderhoff-dynasti, der er svorne fjender af opkomlingen Joe Crown – og denne kærlighed falder ikke i god jord hos nogen af familierne.Dette er bind 3 og sidste bind i serien "Lys & skygge".John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der igennem 1950’erne fik Jakes udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne "North and South" (1982) og "American Dreams" (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier."Lys & Skygge" er den episke og medrivende saga om den tyske emigrantfamilie Kroner, der drager til USA og efter hårdt slid skaber sig et familiedynasti baseret på en bryggerivirksomhed.
Københavns Vestegns Politi modtog fredag d. 10. januar 2014 kl. 14.19 en anmeldelse om en savnet person, 28-årige Niklas, der var selvstændig tømrer, som boede i Karlslunde sammen med sin kæreste Lotte og to børn. Familien havde ikke haft kontakt til Niklas siden onsdag d. 8. januar 2014 om aftenen, hvor Niklas havde sendt sin kæreste Lotte en SMS, hvori han meddelte, at han kom sent hjem. Niklas var aldrig kommet hjem. Han havde aldrig før været væk hjemmefra i længere tid, og han sendte altid en morgen-SMS til kæresten, når de ikke var sammen om morgenen. Niklas' kæreste Lotte havde derfor allerede om morgenen efter den 9. januar forsøgt at anmelde Niklas savnet, men var blevet afvist af politiet, idet der var tale om en voksen mand, som endnu ikke havde været savnet i 1 døgn. Familien vidste, at Niklas den 8. januar 2014 om aftenen havde været på besøg hos en arbejdskollega, 29-årige Tim, som også var selvstændig tømrer og boede i en 2. sals lejlighed på Lyngby Hovedgade i Lyngby.Navne i artiklen er anonymiserede.
Den 3. november 1988 lidt over klokken 5 om morgenen begik flere gerningsmænd Danmarkshistoriens alvorligste røveri i forbindelse med et væbnet overfald mod en pengetransportbil, hvor de under flugten med udbyttet skød og dræbte en ung politibetjent.Efterforskningen resulterede i opklaringen af en række grove berigelsesforbrydelser begået over en årrække i Danmark, Norge og Sverige af personer med politisk sympati for personer i Mellemøsten.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.