We a good story
Quick delivery in the UK
Lindhardt og Ringhof

Books published by Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 10%
    by Daniel Defoe
    £4.49 - 12.99

    I Daniel Defoes klassiske fortælling stikker den unge englænder Robinson Crusoe til søs for at blive rig og opleve store eventyr, men ender i stedet med at strande alene på en øde ø. Her må han bruge alle sine evner og snilde for at overleve – specielt da det går op for ham, at øen måske alligevel ikke er helt øde ...Den engelske forfatter Daniel Defoe (ca. 1660-1731) er bedst kendt for sin legendariske roman "Robinson Crusoe", men ved siden af forfatterskabet levede han også et spændende liv som handelsmand, journalist og endda spion. Daniel Defoe var med til at starte romangenren i England, og hans forfatterskab har haft stor indflydelse på hele den europæiske litteraturhistorie.

  • Save 25%
    by Victor Hugo
    £5.99 - 14.99

    Den døve klokker ved Notre Dame-kirken i Paris, Quasimodo, forelsker sig i sigøjnerpigen Esmeralda. Også hans herre, ærkediakonen Claude Frollo, er forelsket i hende, hvilket får ham til at glemme alt om sit præsteløfte.Men Esmeralda har kun øje for den flotte og selvglade kaptajn Phoebus, som hun – trods mange beviser på det modsatte – mener gengælder hendes følelser. Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.OM FORFATTERENDen franske Victor Hugo (1802-1885) er med sin vidtspændende produktion en af 1800-tallets største forfattere. Bedst kendt er han nok for den historiske roman Notre-Dame de Paris fra 1831 og romanen Les Misérables, som udkom i 1862.

  • Save 22%
    by Ole Høeg
    £6.99 - 14.99

    Shahen af Persien er på officielt besøg hos Pave Poul VI, og Dronning Farah Diba nyder Vatikanets berømte kunstsamling i Pinakoteket, da et uvurderligt Tizian-billede bliver stjålet mere eller mindre for øjnene af det kejserlige følge og alle museumsgæsterne. Politiets ekspert i kunsttyverier, kommissær Amadeo Bergamasco, sættes på sagen, og han får mistanke til en dansk-amerikansk rejsegruppe, der befinder sig på museet. Et kvindeligt medlem af gruppen bliver fundet stranguleret på sit hotelværelse, og flere mord følger efter. Det ser ud til, at Mafiaen er involveret ...Ole Høeg (1920-1988) var dansk forfatter og journalist. Han skrev ti kriminalromaner, hvoraf de fleste havde den romerske politikommissær Bergamasco i hovedrollen. Især de første blev taget godt imod, udkom i flere udgaver og blev prisbelønnede. Ole Høeg var bosat i Italien fra 1960-1980, hvor han også i mange år var rejseleder og skrev guidebøger.

  • Save 22%
    by Erik Balling
    £6.99 - 9.99

    I bogen fortæller filminstruktør Erik Balling om sin opvækst i den fynske by Nyborg, om sin ungdom i København og om ankomsten til Nordisk Film, der skulle vise sig at bane vejen for resten af Ballings professionelle karriere og være med til at give Danmark en af landets mest folkekære film- og tv-instruktører.Erik Balling (1924-2005) er en dansk film- og tv-instruktør, der ud over dette arbejde også beskæftigede sig med teater, som iscenesætter og som forfatter. Balling kom til Nordisk Film i 1946 og blev udnævnt som direktør samme sted i 1957. Erik Balling er i særdeleshed kendt for sit arbejde på de 13 Olsen banden-film (1968-1981) og tv-serierne "Huset på Christianshavn" (1970-1977) og "Matador" (1978-1981).

  • Save 22%
    by Bodil Wamberg
    £6.99

    Grevinde Danner, født Louise Rasmussen, er en af danmarkshistoriens mest berømte kvinder. Hun brød samtidens strenge moral, da hun i 1840’erne indledte et kærlighedsforhold til og siden giftede sig med Frederik VII, som på det tidspunkt allerede havde to ægteskaber bag sig. Det vakte skandale, fordi Louise ikke alene var fra arbejderklassen, men tillige havde et barn uden for ægteskab med Carl Berling, som hun elskede og gennem hele livet bevarede en tæt forbindelse med.Bodil Wamberg går i sit portræt ind under huden på den kloge, sensible kvinde, hvis liv på var præget af drama. Vi ser hende blomstre og siden lide som elskerinde til en mand, der ikke turde gifte sig med hende, og vi følger hende i rollen som kongens store kærlighed, der i årevis var hans holdepunkt og forhindrede ham i at gå til grunde i druk.Grevinde Danner betalte en høj pris for at følge sit hjerte og have et selvstændigt liv, og hun kæmpede for både sin egen og det spirende demokratis fremtid.Forfatteren Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Hun er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger."En smuk bog om et bevægende menneske." – Information"Endnu en gang lever Bodil Wamberg op til sit ry som "de store damers skildrer" ved at gå bag om storheden og ind i mennesket." – Jyllands-Posten

  • Save 23%
    by Krystal Sutherland
    £9.99 - 8.49

    ?Rammer læseren lige i hjertekulen.? - USA Today Til dig, der elskede Fordelene ved at være en bænkevarmer, Paper Towns og En flænge i himlen. Henry har aldrig været forelsket, men en dag starter Grace i klassen. Hun ligner langt fra Henrys drømmepige, og det er tydeligt, at hun har det svært. Alligevel falder Henry for Graces uperfekte og ægte væsen, men kan han håndtere, at hun bærer på en stor sorg? Vores kemiske hjerter er en uimodståelig og tankevækkende ungdomsroman om den første forelskelse, knuste hjerter og de gyldne tråde, der formår at væve dem sammen igen. ?Denne hypede debut beskriver så fint alle de forvirrende og pinlige følelser, som optager en forelsket teenager.? - Entertainment Weekly ?Kompleks, sjov, realistisk. Sutherlands debut er ikke en, man lige glemmer.? - Booklist ?Mageløs.? - Teen Vogue ?Gribende.? - Kirkus ?De skarpe ordspil og Henrys underspillede charme vil uden tvivl begejstre fans af Stephen Chboskys Fordelene ved at være en bænkevarmer og John Greens En flænge i himlen.? - School Library Journal

  • Save 25%
    by Jack Higgins
    £5.99 - 9.99

    Året er 1943, og de amerikanske styrker gør sig klar til at gå i land på Sicilien, der regeres med hård hånd af Mussolinis fascistiske styrker. Men for at aktionen skal gå så gnidningsfrit som muligt, må amerikanerne gøre et modvilligt offer. Mafiabossen "Lucky" Luciano, som afsoner en lang fængselsstraf, må løslades for en periode for at hjælpe dem på Sicilien.Jack Higgins er pseudonym for den britiske forfatter Harry Patterson (f. 1929), som har skrevet en lang række krimier og spændingsromaner. Hans gennembrudsroman, "Ørnen er landet" fra 1975, blev oversat til mange fremmedsprog og solgte over 50 millioner eksemplarer verden over. Siden er det blevet til dusinvis af bøger og flere filmatiseringer, og Jack Higgins er anerkendt som en af det tyvende århundredes allerstørste krimiforfattere.

  • Save 10%
    by Carlo Andersen & Knud Meister
    £4.49 - 7.99

    "En detektiv på fjorten" er den første bog i serien om drengedetektiven Jan. Jan, søn af kriminalassistent Helmer, og hans ven Erling Krog opklarer, under et ferieophold i Midtjylland, et københavnsk bankrøveri.Jan-bøgerne er skrevet af Knud Meister (1913-1989) og Carlo Andersen (1905-1970). Knud Meister var uddannet journalist, og i løbet af sin mangeårige karriere nåede han at være tilknyttet en lang række dagblade og redaktioner, bl.a. Ekstra Bladet, Berlingske Aftenavis og Time Magazine. Carlo Andersen var krimiforfatter og udgav i 1940‘erne en række velfortalte krimier for voksne. Sammen formåede Meister og Andersen at skrive intet mindre end 81 Jan-bøger i perioden 1942-1964.

  • Save 23%
    by Maya Banks
    £8.49 - 12.99

    Spændingsfyldt kærlighedshistorie fuld af drama, begær og store følelser fra bestsellerforfatter Maya Banks. Man siger, at ung kærlighed ikke varer ved, men Zack og Gracie var fast besluttede på at trodse alle odds. For Zack Covington var Gracie den eneste ene. På en enkelt nat blev deres fremtid dog forandret for altid, da Gracie forsvandt sporløst, og Zack blev efterladt med en smertende uvished om hendes skæbne. Gennem sit job i Devereaux Security snubler Zack en dag over et maleri af et særligt sted, som kun han og Gracie kendte til. Maleriet er alt for minutiøst gengivet til, at det kan være en tilfældighed. Gracie må være i live. Da han endelig står ansigt til ansigt med hende igen, er han chokeret og sønderknust over at se den sårede skal, der er tilbage af den pige, han engang kendte og stadig elsker. Hendes telepatiske evner er væk og endnu værre: Hun tror, at det var Zack, der forrådte hende dengang for alle disse år siden. Zack har fjender, og så snart hans svaghed er afsløret, bliver Gracie et mål for hævn. Han må redde hende, før han kan vinde hendes tillid og hendes kærlighed tilbage. Og han sværger, at de aldrig nogensinde vil blive adskilt igen. ENDELIG SIKKER er tredje selvstændige bind i Slow Burn-serien. Seriens bøger kan læses uafhængigt af hinanden. "Formidabelt. Jeg elsker Maya Banks, og jeg elsker hendes bøger!" – Jaci Burton, New York Times bestsellerforfatter "Af banen, Fifty Shades ... Maya har guf til jer!" – Examiner.com "Formidabelt. Jeg elsker Maya Banks, og jeg elsker hendes bøger!" – Jaci Burton, New York Times bestsellerforfatter "Maya Banks trak mig simpelthen gennem hele følelsesregistret. Lige fra 'Er det bare mig, eller er der lidt varmt herinde?' til 'Oh my God, jeg er klar til næste tur nu!'" – USA Today "Så hot, at den vil få selv den mest cool læser til at svede!" – Fresh Fiction * * * * * "Pas på mig er svær at lægge fra sig. Gys, spænding, kærlighed, eksplosioner, sex. Hvad siger i? Det er da den ultimative cocktail til filmlærredet!" – Anna-Luisa Tanggaard Alonso, Saxo.com "Maya Banks' bedste bog til dato." Winnie Jæger, LOVEBOOKS-anmelder om PAS PÅ MIG "Dette er min første Maya Banks-roman. Det er absolut ikke den sidste." – Hanne Lis, Saxo.com * * * * * "Kærlighed fra første kapitel, er blevet vild med Maya Banks." – Annette Hedegaard Jeppesen, Saxo.com MAYA BANKS er en amerikansk bestsellerforfatter kendt for sin evne til at skrive romaner, der emmer af kærlighed og erotik. Hun har skrevet over 50 romaner, hvoraf trilogierne Breathless og Surrender tidligere er oversat til dansk.

  • Save 22%
    by Amy Gentry
    £9.99 - 12.49

    ALDRIG GLEMT er en psykologisk thriller, der stiller spørgsmålet: Hvor godt kender du egentlig dine børn? Som trettenårig blev Julie kidnappet fra sit værelse midt om natten, mens hendes forældre intetanende sov. I otte år har Anna levet med sorgen og skyldfølelsen over, at hun ikke kunne beskytte sin datter. I otte år har hun gjort alt for at finde Julie, men for hvert år er håbet om at finde hende i live svundet ind. I otte år har hun kæmpet for at holde sammen på familien. Og så en dag ringer det på døren. Udenfor står en ung pige, der hævder at være Julie. Det er et mirakel, og alle er fuldstændig ekstatiske. I takt med at Julie fortæller sin historie, og hele familien skal lære hende at kende igen, kommer Anna dog i tvivl. Der er så mange små ting, der ikke hænger sammen. Kender hun overhovedet sin datter? Taler pigen sandt? Da Anna bliver kontaktet af en tidligere efterforsker på sagen, som nu arbejder som privatdetektiv, starter en følelsesmæssig svær jagt på sandheden. For hvis Julie ikke er den, hun siger, hun er, hvad er det så, hun vil dem? "Fans af Hawkin's Kvinden i toget vil kunne lide de skiftende fortællevinkler og de komplekse kvindelige karakterer ..." - Booklist

  • Save 22%
    by Danielle Steel
    £6.99 - 12.99

    Godt skjult sidder den syvårige Gabriella på trappen og betragter gæsterne, der ankommer til hendes forældres overdådige hus på Manhattan. Den klaprende lyd fra hendes mors høje hæle, får hende til at stivne af rædsel. Hendes verden er en forvirrende blanding af frygt, fornedrelse og smerte, og hun ved, at hun intet sted kan føle sig tryg. Da forældrenes ægteskab opløses, overlader hendes mor hende til et kloster, hvor roen, sikkerheden og nonnernes dæmpede ritualer langsomt får sårene på Gabriellas krop og sjæl til at hele. Med årene udvikler hun sig til en ung kvinde, og den unge præst, fader Joe Connors, kommer ind i hendes liv. Ligesom Gabriella, forfølges Joe af en smertefuld barndom, og sammen med hende, tager han de første spæde skridt mod at gøre sig fri af smerten. Men deres færd bliver ikke nogen dans på roser, for til sidst må Joe vælge mellem præsteskabet og Gabriella. Hun slår sig ned i New York, hvor hun kæmper for at overleve, indtil det til sidst lykkes hende at finde tilgivelse, gøre sig fri af skyldfølelsen og blive et helt menneske. I denne medrivende fortælling giver Danielle Steel et levende billede af et mishandlet barns knuste verden, der både chokerer og rører læseren dybt ind i sjælen.Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger, er oversat til mere end 40 sprog, og med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan, og over tyve af hendes titler filmatiseret, er hun elsket af læsere over hele kloden."Amerikas mest populære romanceforfatter siden Louis L'Amour" - Romantic Book Reviews

  • Save 22%
    by Danielle Steel
    £6.99 - 14.99

    En inspirerende roman om kærlighed og om at gøre drømme til virkelighed. Da Veronique møder Paul Parker, slår han fuldstændig benene væk under hende. De bliver gift og får 3 døtre, men Paul er en levemand og sjældent hjemme, og ægteskabet får en ende. Efter skilsmissen dedikerer Veronique hele sit liv til sine tre døtre, men alting ændrer sig, da Paul pludselig dør. For han efterlader dem en overraskende arv: et maleri af mystisk herkomst, et vinslot i Sydfrankrig, friheden til at forfølge deres drømme og en chokerende afsløring fra fortiden. Denne dyrebare gave sender Veronique og pigerne på en rejse der vil ændre deres liv på den mest overraskende og ufattelige måde.

  • Save 22%
    by Jørn Jønke Nielsen
    £6.99 - 9.99

    Under kraftig mediebevågenhed udkom i 1985 "Jønke. Mit liv". Udgivelsen fandt sted, mens den eftersøgte Hells Angel endnu befandt sig på flugt – efterlyst og sigtet for mordet på lederen af rockerklubben Bullshit."Mit andet liv" begynder den dag – den 25. maj 1984 – hvor Jønke gik under jorden. Fra mordscenen og de begivenheder, som lå umiddelbart forud for drabet, fortæller Jønke her om det liv, der fulgte: Først den korte periode i Danmark, derefter via Paris til Canada, hvor han tilbringer de næste år, indtil han vælger at opgive eksilet og vender tilbage til Danmark for at tage sin straf i foråret 1988. Det er beretningen om fire år på flugt. En dobbelttilværelse hvor hver dag er starten på et nyt liv, men hvor rødderne til det gamle altid er nærværende."Mit andet liv" udkom første gang i 1992 og er siden optrykt i flere oplag. Bogen er skrevet, mens forfatteren afsonede sin dom på 16 års fængsel.Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) er en dansk forfatter og rocker. Han er kendt som medstifter af den danske afdeling af rockerklubben Hells Angels og er klubbens uofficielle talsmand. Jørn Jønke Nielsen har afsonet flere fængselsstraffe for blandt andet vold, trusler og drab. Han har udgivet flere bøger om sit liv som rocker.

  • Save 23%
    by Michael Alring
    £8.49

    Den store synonymordbog er med omkring 37.000 opslagsord og 4 appendikser ubetvivleligt den mest omfattende danske synonymordbog, og med den ved hånden er man godt rustet til sproglige opgaver af enhver art.

  • Save 23%
    by Caroline Fleming
    £8.49

    Caroline Fleming er passioneret madmenneske. Hun elsker god mad og bruger meget tid i køkkenet, hvor hun både laver sund og velsmagende mad til sine tre børn og skønne festmåltider til vennerne. I bogen giver Caroline os sine egne favoritter. Sunde, enkle og velsmagende retter, der er nemme at gå til.

  • Save 22%
    by Erling Poulsen
    £6.99 - 9.99

    Susanne, en ung blind pige, fører en glædesløs Askepot-tilværelse i et ensomt beliggende hus, tyranniseret af en ondskabsfuld stedmor og en skinsyg og hjerteløs søster. Men pludselig træder en ung mand ind i hendes liv og tænder lys i det store mørke, hun hidtil har levet i. Fra denne dag lever hun med et håb i sit hjerte, håbet om at få sit syn tilbage og håbet om at blive lykkelig med den mand, hun elsker. Erling Poulsen blev født 29. januar 1919 i København og døde d. 25. august 1995. Han var journalist og forfatter, og startede med at være skrivende medarbejder i Aller-koncernen inden han blev bladredaktør i en årrække. Erling Poulsen skrev mange succesfulde føljetoner til Familie Jornalen både under sit eget navn og under pseudonymer, bl.a. Bodil Forsberg og Else-Marie Nohr.

  • Save 23%
    by Thit Jensen
    £8.49 - 14.99

    I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.Dette er Stygge Krumpens del 2 af 2.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer. "Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

  • Save 23%
    by Jacob Riising
    £9.99 - 8.49

    Fra Elvis til Einstein, fra Mozart til Moder Teresa. Jacob Riising fortæller vilde og sjove historier om 98 mennesker og 1 hest, der har gjort verden til et bedre og sjovere sted. Til sidst er en side med plads til at man selv kan tegne og fortælle om et sejt menneske. Vidste du, at der var en læge, som frarådede Messi at spille fodbold, da han var dreng? Og vidste du, at Einsteins øjne blev brugt som model til Yoda fra Stjernekrigen, for at han skulle se klog ud? Bliv klog på den sjove og platte måde med Jacob Riising"De 100 sejeste mennesker i verden" rummer kendte og mindre personligheder inden for bl.a. musik, sport, videnskab, rumfart og politik. Hver personlighed præsenteres med bedrift, foto, data og sjove historier i Jacob Riisings tone, for så sidder tingene bedre fast. Jacob Riising er kendt fra DRs Ramasjang, som vært for børnenes MGP og som forfatter til børnebogen "Karmaboy - Kometen og den onde numsekløe".Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • Save 25%
    by Grethe F. Rostbøll
    £16.49

    Hvem var Byron og hvorfor læse en bog om ham i dag? Denne excentriske engelske lord, som Georg Brandes gav æren for at have indstiftet den moderne litteratur i Europa, og om hvilken Karen Blixen skrev, at der kun var "én bog, der ville blive skrevet igen og igen, og læst igen og igen, og hvert år blive stillet i reolen i en ny udgave, nemlig bogen om Byrons liv." Lord Byron (1788-1824) var ikke alene en af sin tids mest kontroversielle digtere, han var også en kompromisløs kunstner, der tog sit politiske engagement og frihedstrang til yderste konsekvens, på et tidspunkt hvor demokratiet var i sin vorden i Europa. Han døde i eksil som helt under den græske frihedskrig i 1824. Fortællingen om Byrons liv, fra han bliver baron som 10-årig, berømt digter som 24-årig og til hans død som 36-årig er beretningen om en af de mest dramatiske skæbner i den europæiske litteratur og tjente som inspirationskilde for et helt kontinent af forfattere. Byrons poesi, og hans kamp for frihed og tolerance, bidrager med et fornemt perspektiv til de begivenheder, der i dag præger den europæiske virkelighed. Byrons liv og værk er med to hundrede års forsinkelse med til at åbne bevidstheden for historiens betydning, dengang og nu. Grethe F. Rostbøll, mag.art., tidligere MF for De Konservative, kulturminister 1990-93, prisbelønnet forfatter og foredragsholder, tegner dette levende portræt af en af den europæiske litteraturs hovedskikkelser.

  • Save 22%
    by Patrick Modiano
    £10.99

    Patrick Modiano tager læseren med på en bevægende rejse til et besat Paris i 1940’erne. Modiano falder over et opslag i avisen Paris Soir fra 1941, hvor familien Bruder leder efter deres forsvundne datter Dora. Han sætter sig for at finde ud af, hvad der er sket med hende, og på et tidspunkt finder han hendes navn på en liste over jøder, der er blevet deporteret til Auschwitz i september 1942. De fragmenter, det lykkes ham at afdække om familien Bruder, bliver til en slags meditation over krigens mange ofre og fortabte skæbner. I forsøget på at undersøge Dora Bruders endeligt tvinges han til at stå ansigt til ansigt med sin egen families historie.

  • Save 25%
    by Maren Uthaug
    £5.99

    Maren Uthaug er prisvindende forfatter, og hendes karakteristiske streg er kendt fra Politikens bagside og Marensblog.dk. I "Den lyse side" brillerer Uthaug med det, der er hendes hofret - livets store spørgsmål, serveret med humor og glød. Ingredienserne er mand, kvinde, børn, hund og frikadeller! I gryden blander Maren kærlighed, ensomhed drømme og rører op med fantasi og fortælleglæde til det hele sprudler. Umulig at lægge fra sig før den er læst.

  • Save 23%
    by Gry Sara Windelev & Per Brændgaard
    £8.49

    Så er den her endelig! Bogen hvor du bliver slank på kun ét sekund. Det er nemlig lige præcis så lang tid det tager at træffe et valg! Og det gælder selvfølgelig også det, vi spiser. Mange kure er et quick-fix, hvor man taber sig hurtigt ved at spise efter en stram kostplan - og efterfølgende tager det hele på igen. Men dette er ikke en quick-fix kur. Tværtimod. Hvad end vi vil tabe os eller leve sundere, så er der ingen grund til ekstreme kure, hvor man udelukker bestemte fødevarer, som f.eks. de udskældte kulhydrater. Det er hverken særlig kompliceret at tabe sig eller leve sundt. Og ja, man kan sagtens spise både brød, ris og pasta. Det er der faktisk rigtig mange gode grunde til, at vi skal! I langt de fleste tilfælde vil det kræve små ændringer i kost- og motionsvaner, hvis man vil tabe sig eller leve sundere, men det vil til gengæld have en stor effekt, være langt mere holdbart. Denne bog indeholder opskrifter på mange af danskernes favoritretter, de er bare lavet lidt sundere. Per Brændegaard er ernæringsekspert, udannet cand. scient, leder af Center for bevidst Sundhed og underviser på At work Skolen. Bogens opskrifter er udviklet af Gry Windellev, uddannet kok på Gl. Mønt.

  • Save 22%
    by Danielle Steel
    £6.99 - 9.99

  • by Thomas Harder
    £12.99

    Første biografi om den danske officer C.P. Kryssing, der var den første chef for Frikorps Danmark, og senere generalmajor i SS. Skrevet af THOMAS HARDER, forfatter til bl.a. "Anders Lassens krig".Den danske officer C.P. Kryssing (1891-1976) var chef for Frikorps Danmark fra korpsets oprettelse i juli 1941, indtil han i februar 1942 blev afskediget efter en dramatisk konflikt med ledelsen af Waffen-SS. Kryssing var stærkt højreorienteret og rabiat antikommunist, men han var ikke nazist og insisterede på, at Frikorps Danmark skulle være en selvstændig dansk og upolitisk styrke. Hans afløser blev nazisten C.F. von Schalburg.Efter fyringen var Kryssing for stolt og stædig og for opsat på at bekæmpe kommunismen til at vende tilbage til den danske hær. Han blev i Waffen-SS, hvor han som eneste dansker, og en af ganske få ikke-tyskere, avancerede til at blive generalmajor. Hans to sønner blev dræbt på Østfronten, og hans hustru blev invalid som følge af et luftangreb mod det Waffen-SS-lazaret, hvor hun tjente som frivillig sygeplejerske.Thomas Harders biografi om Kryssing bygger på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver. Ved hjælp af Kryssings tusinder af breve og private notater skildrer Thomas Harder hans udvikling fra ung løjtnant før Første Verdenskrig over 1930’ernes radikalisering til den bitterhed over kapitulationen den 9. april 1940, som fik ham til at træffe det paradoksale valg: at gå i besættelsesmagtens tjeneste.Kryssing – Manden, der valgte forkert er bl.a. historien om et menneske, hvis udgangspunkt ikke var væsentligt anderledes end mange andre danske officerers, men hvis ærekærhed, stejle sind og politiske og moralske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser.OM FORFATTERENThomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.ANMELDERNE SKREV"Thomas Harder har en veludviklet evne til at trænge ind under huden på de mennesker, han biograferer, og Kryssings valg gennem krigens malstrøm står skarpt i denne bog (...) Forfatteren får tegnet et fuldendt billede af, hvordan og hvorfor Kryssing valgte forkert. Det er en fortælling, som har et bud til en meget bred læserskare, som vil blive klogere på fatale menneskelige valg."- 4 hjerter, Politiken"Thomas Harder skriver forbilledligt og udfolder med indlevelse historien om Frikorps Danmarks første tid og belyser ikke mindst Kryssings deroute fra respekteret officer i den danske hær til forhadt landsforræder i Waffen-SS."- Weekendavisen

  • Save 22%
    by Danielle Steel
    £6.99 - 12.99

    I Tyskland på tærsklen til Anden Verdenskrig lever de to venner og enkemænd Nicolas og Alex hver deres fredfyldte liv med deres børn. Nicolas og hans families sikkerhed bliver dog truet, da hemmeligheden om hans afstamning kommer frem.For at overleve må familien flygte til Amerika, og det eneste, som Nicolas og hans sønner kan tage med sig, er deres otte fuldblodsheste. To af dem er lipizzanere og en gave fra Alex. Disse fantastiske væsner åbner døren ind til et nyt liv og sikrer Nicolas et arbejde hos det berømte cirkus Ringling Brothers. Der bliver han og den hvide hingst Pegasus showets stjerner, og en ung og yndig linedanser stjæler hurtigt hans hjerte.Men krigsårene sætter deres spor, og mens Nicolas kæmper for at tilpasse sig sit nye liv, står Alex og hans to døtre over for en stigende fare i Europa. Tragedien rammer på begge sider af Atlanterhavet, og nu hviler begge familiers lykke i hænderne på skæbnen.Danielle Steel er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.

  • Save 23%
    by Signe Wenneberg
    £8.49

    I Byg bæredygtigt giver Signe Wenneberg dig sine bedste råd til do’s and dont’s, når du går i gang med selvbyggeri. Hun fortæller om de faldgruber, det er let at ryge i, og om hvad du skal huske og hvad du godt kan glemme, når du vil miljøet det godt. Det hele baseret på hendes egne erfaringer med byggeriet af det første FSC-certificerede hus i verden - hendes sommerhus i Vejby.

  • Save 23%
    by Helene Tursten
    £8.49 - 14.99

    Første bog i ny kriminalserie af Helene Tursten.Embla Nyström er 28 år, bor i Gøteborg og er kriminalinspektør. Når ikke hun arbejder, har hun fuld fokus på sin boksetræning - en interesse, hun deler med sin morbror Nisse. Hvert efterår holder hun fri og deltager sammen med Nisse i den traditionsrige elgjagt i skovene omkring Dalsland, men årets jagt bliver på ingen måde, som medlemmerne af jagtselskabet havde forestillet sig, for mystiske hændelser præger jagten, og pludselig forsvinder to af jægerne i skoven. Da den ene bliver fundet død, må Embla indse, at ferien er slut. Sammen med sine kolleger i den mobile enhed af kriminalpolitiet indleder hun en nervepirrende jagt på en morder.

  • Save 25%
    by Barbara Cartland
    £5.99 - 9.99

    Alvaric Verne arver uventet titlen som Lord Vernham efter sin onkel og vender tilbage til familiegodset efter mange år i udlandet - kun for at gøre den ubehagelige opdagelse, at han har arvet et forfaldent gods samt en skyhøj gæld til naboen, Theobold Muir. Hans onkel har spillet alt væk, og Lord Vernham bliver hurtigt klar over, at hans eneste mulighed for at redde godset er at gå ind på den usympatiske Mr. Muirs krav. Han forlanger, at Alvaric skal gifte sig med hans datter, Jarita, som han aldrig har set ...

  • Save 22%
    by Hanne Bech Hansen
    £12.99 - 10.99

    En prostitueret vågner op i et øde hus efter at have været holdt i fangenskab. Hendes mave har været sprættet op, og nogen har stjålet hendes ufødte barn. Det bliver starten på en makaber international sag om kidnappede og forbyttede børn.Vicepolitikommissær Malika Els bliver hvirvlet ind i sagen både professionelt og personligt, og eftersom hun selv lige er blevet mor, har hun et ekstra stærkt engagement i at finde bagmændene.Bogen bygger på virkelige hændelser, og romanen er tredje, selvstændige del af Hanne Bech Hansens trilogi med indvandrerbetjent Malika Els i hovedrollen.

  • Save 22%
    by Barbara Cartland
    £6.99 - 9.99

    Den charmerende britiske diplomat, major Ian McCraggan, var vendt hjem til Skotland for at tage den gamle borg i besiddelse og blive klanens overhoved. Men da han ankom, opdagede han, at en stolt, mørk skønhed havde installeret sig i hans fædrene hjem. Hvem var hun, denne fortryllende Moida, der vovede at bestride hans retmæssige krav på borgen? Da Ian opdagede den forbløffende skønhed om hende, var det for sent – han var forlovet med en gyldenhåret skønhed, der ikke agtede at slippe ham!

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.